Frederikssund Kommune får nyt telefonsystem
Frederikssund Kommunes nuværende telefonsystem er fra 2008 og er ikke længere tidssvarende. Derfor tager kommunen det nye telefonsystem Miralix i brug, når telefontiden åbner onsdag den 27. november kl. 9.00.
Ingen ændringer for borgerne
Det nye telefonsystem kommer ikke til at betyde forandringer for borgerne. Man kontakter fortsat Frederikssund Kommune på hovednummeret 47 35 10 00. Derimod modtages opkald hos medarbejderne nu via en pc i stedet for via en telefon. Vi forventer at overgangen går planmæssigt, og at borgerne derfor ikke vil opleve nogen forandring. Vi beklager dog på forhånd, hvis der skulle opstå enkelte ”begynderfejl”.
Testet internt
Det nye telefonsystem er indtil nu blevet testet internt i kommunen, ligesom afdelingerne Byg og Landzone samt Døgnplejen har testet Miralix-løsningen. Og nu overgår Callcentret og resten af kommunen så til det nye system onsdag den 27. november.
Det er indledningsvist de tekniske ændringer som implementeres, men over det næste års tid vil kommunen indføre tiltag og nye muligheder via det nye system, hvor den positive borgerdialog er overskriften.
Husk at du altid kan kontakte kommunen digitalt via Borger.dk eller din digitale postkasse.