Vejarbejde på Strandvangen vil påvirke trafikken
Vestforbrænding begynder i efteråret at lægge fjernvarmerør i jorden på Strandvangen i Frederikssund, og det kommer til at påvirke trafikken i området. Nedenfor kan du se en oversigt over, hvordan trafikken bliver påvirket i arbejdets forskellige faser. Arbejdet forventes at være færdigt i februar 2025.
21/9 kl. 05.00 – 22/9 kl. 23.00
Rød strækning (se kort nederst)
Total lukning af Strandvangen fra genbrugspladsen til rundkørslen ved Frederikssundsvej. Omkørsel via Ågade, Roskildevej og Strandvangen samt Fjordlandsvej, Marbækvej og Strandvangen. Der vil være adgang til genbrugspladsen via Roskildevej/Strandvangen.
23/9 – 6/10
Grøn strækning (se kort nederst)
Strandvangen er åben i begge retninger – dog uden svingbaner. Vejen bliver helt lukket for al trafik en nat. Når datoen for denne lukning ligger fast, vil det blive skiltet på stedet.
7/10 – 1/11
Gul strækning (se kort nederst)
Strandvangen ensrettes i retning mod Roskildevej. Omkørsel via Centervej. Ensretningen gælder alle, også cyklister.
1/11 – januar 2025
Blå strækning (se kort nederst)
Strandvangen ensrettes i retning mod Frederikssundsvej. Omkørsel via Korshøjen. Ensretningen gælder alle, også cyklister.
Januar – februar 2025
Krydset Roskildevej /Strandvangen. Når vi kommer lidt tættere på, sender vi ny information ud.
Der vil blive opsat omkørselsskilte i området, når arbejdet finder sted.
Kort over vejarbejdet på Strandvangen. Klik på kortet for at se en større version.