Bygge- og anlægsopgaver
Ønsker du at modtage invitationer til at byde på bygge- og anlægsopgaver i Frederikssund Kommune? Tilmeld din virksomhed til Udbudsportalen og få muligheden for at deltage i vores udbud.
Frederikssund Kommune udbyder også større entrepriser som skal i EU-udbud eller nationalt udbud. Disse udbud vil blive annonceret gennem anden udbyder fx. EU-tidende eller Udbud.dk.
Om Udbudsportalen, udbud og leverandørvalg
Frederikssund Kommune udbyder løbende en lang række bygge- og anlægsopgaver i kommunale bygninger. Opgaverne og udbuddene administreres af afdelingen: Kommunalt Byggeri, og vi bruger Udbudsportalen til at sikre en fair og effektiv proces. I Udbudsportalen kan du få et overblik over de aktuelle udbud og opgaver, kommunen har på området.
Tilmeld din virksomhed og find opgaver i Udbudsportalen
Note: Vi forventer, at de første udbud af bygge- og anlægsopgaver vil fremgå af Udbudsportalen i løbet af 1. kvartal 2025.
For opgaver med entreprisesummer mellem 100.000 og 3 millioner kroner, følges tilbudsloven, hvor vi primært benytter underhåndsbud eller begrænset licitation. Til opgaver under 100.000 kr. vælger vi mellem leverandører på Udbudsportalen baseret på konkrete faglige vurderinger.
Ansøgning om optagelse i Udbudsportalen
Virksomheder, der ønsker at byde på kommunens bygge- og anlægsopgaver, skal ansøge om optagelse i Udbudsportalen. Her kan du oprette en firmaprofil, hvor du angiver både de specifikke fagområder, din virksomhed kan tilbyde og den opgavestørrelse, du ønsker. Hvis din virksomhed ønsker at levere ydelser inden for flere faggrupper som hovedentreprenør, kan dette også angives.
Sådan opretter du en firmaprofil
Du har mulighed for at søge optagelse i en eller flere kategorier, så længe din virksomhed opfylder de fastsatte minimumskrav og ikke er omfattet af nogen udelukkelsesgrunde. Ved at oprette en profil i Udbudsportalen bekræfter du, at din virksomhed overholder de gældende betingelser for leverandører i Frederikssund Kommune.
Læs betingelserne for leverandører
Optagelser behandles løbende, og typisk kan du forvente svar inden for 10 arbejdsdage. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på kombyg@frederikssund.dk – vi hjælper dig gerne videre.
Udbud fra Trafik, Vej og Park.
Herefter indsættes oprindelig tekst med overskriften: ”Besøg Kommunalt Byggeri”.
Udbud fra Trafik, Vej & Park
- Der er i øjeblikket ingen aktuelle udbud
Tilkendegiv din interesse for udbudte vej og trafikprojekter her
Besøg Kommunalt Byggeri eller Bygningsdrift
En gang i hver måned i tidsrummet 10:00 – 11:00, er der mulighed for firmaer at besøge Kommunalt Byggeri eller Bygningsdrift, Kongensgade 18, Slangerup.
Du kan læse mere og tilkendegive din interesse via dette link.