Frederikssund Kommunes logo

Fyrværkeri

Brug fyrværkeri med omtanke. Du må bruge fyrværkeri til nytår fra den 31. december til og med den 1. januar. Af hensyn til ejendomme med stråtag og ejendomme med dyrehold er der dog visse områder af Frederikssund, hvor du skal lade være med at fyre krudt af.

Reglerne kort fortalt

  • Raketter må ikke affyres nærmere end 200 meter til bygninger med let antændeligt tag, brændbare oplag og brændbar vegetation. Det er de gule områder på kortet.

  • Batterier og andet jordfyrværkeri må ikke affyres nærmere end 100 meter fra en bygning med let antændeligt tag, for eksempel stråtag, samt halmstakke, brændebunker mv. Det er de orange områder på kortet.

  • Fyrværkeri må ikke bruges nærmere end 100 meter fra en landbrugsejendom med dyrehold, en hundekennel eller et område med udegående dyr.

  • 100 meter-grænsen gælder også ved nåletræsbevoksninger, lyngheder og andre typer af brændbar bevoksning.

  • I blæsevejr fordobles afstandene i vindretningen, både for fyrværkeri generelt og for raketter.

  • Forbuddet gælder hele året, også for professionelle fyrværkere.

Hvor må du bruge fyrværkeriet?

Når fyrværkeriet brager løs fx nytårsaften, er der en risiko for, at stråtækte huse og andre boliger sættes i brand. Derfor er der forbud mod raketter og fyrværkeribatterier i bestemte områder af kommunen. På kortet herunder kan du tjekke din adresse og se, hvor affyringsrampen må stå, inden festen går i gang.

Farverne på kortet viser henholdsvis afstanden for afskydning af raketter, og afskydning af batterier og andet jordfyrværkeri.

(Kort følger)