Venskabsbypulje
Retningslinjer for Venskabsbypuljen er gældende fra januar 2025.
Ansøgningsfrist er den 10. januar og 10. august.
Foreninger og institutioner kan søge om tilskud via Ansøgningsskema for Venskabsbypuljen.
Formål
Støtte til International udveksling mellem byer som Frederikssund Kommune er venskabsby med.
Hvem kan søge?
Puljen kan ansøges af foreninger og institutioner hjemmehørende i Frederikssund Kommune
Hvem kan søge?
Puljen kan ansøges til international udveksling. Der er ingen begrænsning på hvem, der kan deltage. Dog vil ansøgninger for børn og unge i alderen 10 til 25 år blive prioriteret.
Hvad kan der søges til?
Der kan ansøges til:
- International udveksling mellem byer som Frederikssund Kommune er venskabsby med.
- At give faglig såvel som kulturelle oplevelser i lignende aktiviteter i Frederikssund Kommunes venskabsbyer.
- Faglige oplevelser betragtes ud fra den ansøgende forenings eller institutions formål og virke.
Hvad kan støttemidler benyttes til?
- Kan benyttes til rejse- og opholdsudgifter til venskabsbyer.
- Til kulturelle eller faglige arrangementer i Frederikssund Kommune, når børn og unge fra kommunens venskabsbyer besøger kommunen som led i internationaludveksling.
- Faglige oplevelser betragtes ud fra den ansøgende forenings eller institutions formål og virke.
Hvor meget kan der ansøges om?
- Der kan søges op til samlet kr. 25.000 pr. udveksling.
- Der kan højest søges til at dække 50 % af de godkendte udgifter.
Hvordan søger der?
Der er ansøgningsfrist to gange om året: 10. januar og 10. august
Der kan ikke søges tilskud til allerede afholdte udgifter.
Der skal ikke aflægges regnskab, men foreningen/institutionen kan udtages til stikprøvekontrol, hvor der skal fremvises dokumentation for de forbrugte midler.
Eventuelt uforbrugte midler skal tilbagebetales
Ansøgninger behandles af udvalget Job, erhverv og kultur.