Frederikssund Kommunes logo

Planlægningsproces

Her kan du læse om Klimatilpasningsplanen planlægningsproces.

Kortlægning

Staten leverer en række overordnede kort, der groft set viser risikoområder for oversvømmelser. Ideen med kortene er at vise, hvor der potentielt er risiko for oversvømmelse fra havet eller kraftig regn.

Første offentlige debat

Den første offentlighedsfase var i perioden 29. november 2013 - 31. januar 2014, og den blev brugt til at oplyse og informere om de udfordringer, vi står overfor – både generelt med udviklingen i klimaet og helt lokalt med risiko for oversvømmelser ved kraftig regn. Ideen var også at give dig mulighed for at komme med dine ideer, viden, forslag og kommentarer.

Klimatilpasningsplan som forslag til kommuneplantillæg

Ud fra kortlægningen og den første offentlige debat udarbejdede Frederikssund Kommune et forslag til et tillæg til Kommuneplanen 2013-2025. Blandt andet fik kommunen udarbejdet kort over oversvømmelser fra kloakken, og  kort der viser potentielle tab af værdi ved oversvømmelser. Forslaget viser blandt andet de indsatsområder i kommunen, hvor vi fremover skal arbejde på at imødegå risikoen for oversvømmelser, og hvordan indsatsområderne er prioriteret.

8 ugers offentlig høring

Den anden offentlighedsfase var i perioden 4. juni - 18. august 2014, hvor alle havde mulighed for at læse Forslag til Klimatilpasningsplan og komme med kommentarer, ideer og spørgsmål. I denne periode blev der blandt andet afholdt et borgermøde om forslaget 17. juni 2014 kl. 19-21 på Kulturhuset Elværket, hvor du som borger i kommunen havde mulighed for at diskutere planens indhold og komme med dine kommentarer.

Det endelige kommuneplantillæg for klimatilpasningsplan

Byrådet vedtog den 29. oktober 2014 det endelige tillæg til kommuneplan. Klimatilpasningsplanen vil indgå som en del af kommuneplanen i den offentlige budgetlægning, planlægning og sagsbehandling. Der er udarbejdet en handleplan, der samler sammen på de mange projekter, der skal sættes i gang i de kommende år som følge af klimatilpasningsplanen.

Naturstyrelsen har lavet en vejledning til klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner.

Du kan læse mere om processen og klimatilpasning på Miljøstyrelsens portal om klimatilpasning.

Oversvømmelse af Græse Å, ved Mølleengen.Oversvømmelse af Græse Å, ved Mølleengen