Frederikssund Kommune søger SLING-praktikant til naturteamet.
Praktikannonce for studieåret 2025/2026
Vil du gennemføre projekter i en kommune, med stort politisk fokus på natur og klimatilpasning?
Så læs med her!
I Frederikssund Kommune laver vi masser af spændende projekter indenfor natur, vandløb og kystbeskyttelse. Vi er fuld i gang med at opstarte arbejdet omkring grøn trepart og vandplansprojekter og implementere vores naturhandleplan. I den forbindelse igangsætter vi en masse spændende naturindsatser i et samarbejde mellem kommunens mange aktører på tværs af administrationen. Herudover arbejder vi på fire kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse på forskellige stadier og forventer i det kommende år at igangsætte endnu et.
Du vil blive tilknyttet en praktikvært i vores Natur og Miljøafdeling. Som praktikant hos os kan du i høj grad selv være med til at sammensætte dit praktikforløb. Du kan fx arbejde med administration og myndighedsopgaver indenfor vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og kystbeskyttelsesloven. Derudover vil der være en række praktiske opgaver og spændende projekter, som løses i samarbejde med medarbejdere og ledere. Dette kan være alt fra gennemførelse af projekter, tilsynsopgaver til høringer og udarbejdelse af planer mv.
Eksempler på opgaver
- Deltage i udførelsen af diverse projekter, f.eks. at tilrettelægge tilsyn og opfølgning med entreprenører
- Deltage i opstarten af nye projekter, herunder møder med lodsejer og andre interessenter
- Indsatser for biodiversitet i kommunen
- Udarbejde plejeplaner for naturarealer med særlige naturværdier
- Føre tilsyn med grødeskæringen af Frederikssunds Kommunes ca. 110 km vandløb
- Deltage i praktisk arbejde med kommunens åmænd.
- Deltage i arbejdet med kommunale kystbeskyttelsesprojekter i Roskilde- og Isefjord
- Deltagelse i arbejdet omkring større og mindre vandløbsprojekter
- Udarbejde dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven
- Udarbejde dispensationer fra Vandløbsloven
- Deltage i arbejdet med bekæmpelse af invasive arter
- Samarbejde med Naturstyrelsen og National Park Skjoldungernes land
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du er nysgerrig og bringer din viden i spil. Du skal kunne arbejde selvstændigt, tage ansvar og være handlingsorienteret. Vi ser gerne, at du viser initiativ og selv iværksætter nye idéer, som du selvfølgelig følger helt til dørs. Vi bistår til gengæld med hjælp og sparring – og et godt fagligt fællesskab.
Da du jævnligt skal på tilsyn, besigtigelser og møder ude af huset, er det en fordel at du har kørekort. Vi stiller kommunale biler til rådighed i arbejdstiden.
Om os
Du bliver en del af afdelingen Klima og Miljø med ca. 30 dygtige kolleger, der varetager projekt-, drifts- og myndighedsopgaver knyttet til vand (vandløb, spildevand, drikkevand, badevand), natur, kystbeskyttelse, affald og miljø. Vi har en uformel omgangstone og arbejder aktivt på et godt samarbejde på tværs af administrationen. Det er Alfa og Omega, da løsning af opgaverne kræver tætte relationer til de øvrige områder i Center for By og Landskab (Plan, erhverv, byg, miljø, vej og trafik) og det øvrige tekniske område i kommunen.
Vi holder til på rådhuset i Slangerup, Kongensgade 18, 3550 Slangerup.
Ansøgning
Send din ansøgning til natur@frederikssund.dk, navngivet ”SLING praktikant i Frederikssund Kommune”.
Ved flere ansøgere forventer vi at holde samtaler i marts måned. Vil du vide mere om praktikforløbet i Frederikssund Kommune, så kontakt gerne Rasmus Emil Lindhede, konstitueret afdelingsleder for natur og affald, på telefon: 21 82 33 28 eller skriv til os på natur@frederikssund.dk
Du kan også møde os til praktikværtaftenen på Skovskolen Nødebo den 6. februar 2024.