Frederikssund Kommunes logo

Sygepleje for feriegæster

Hvis der er behov for sygepleje under opholdet, er det hjemkommunen der aftaler hjælpen med Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre i Frederikssund Kommune. Det gøres via oplysningsskemaet nedenfor.

Sygepleje foregår som udgangspunkt i kommunens sygeplejeklinikker. Du kan finde information om klinikkerne her

Hjælp til ukomplicerede opgaver:

F.eks. øjendrypning, insulingivning eller mindre sårplejeopgaver skal bestilles senest 3 hverdage inden ankomst.

Hjælp til komplicerede opgaver:

Større opgaver f.eks. kompliceret sårpleje eller behov for parenteral ernæring skal bestilles senest 14 dage inden ankomst.

Det er vigtigt, at gældende tidsfrister for aftale om sygepleje under ferieophold overholdes.

Alle sygeplejeartikler, som skal anvendes i forbindelse med sygeplejen, skal medbringes.

Hjælp til medicindispensering:

Medicindispensering udføres ikke for feriegæster, der opholder sig i Frederikssund Kommune i perioder på under 4 uger. I de tilfælde, hvor sygeplejen skal udføre medicindispensering eller –administration, skal ajourført medicinliste samt al medicin medbringes.

Hjemkommunen bedes anvende "Oplysningsskema om sygepleje" ved bestilling af hjælpen.

Her kan du se hvilke leverandører, der er godkendt til at tilbyde hjælp og pleje i Frederikssund Kommune