Frederikssund Kommunes logoFrederikssund Kommunes logo

Uddannelseshjælp

Hvordan søger man uddannelseshjælp?

Du kan søge om uddannelseshjælp i Ungekontakten hvis du

  • er blevet ledig og ikke er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse
  • er under 30 år
  • ikke har en kompetencegivende uddannelse.
  • skal gå i gang med særlig tilrettelagt uddannelse (STU)

Ved kompetencegivende forstås en erhvervsfaglig uddannelse eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Gymnasium, HF, HHX, HTX mv. er ikke  kompetencegivende uddannelser, men ungdomsuddannelser.

Når du skal søge om økonomisk hjælp til forsørgelse 

Du kan søge kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis du helt eller delvist mister dit forsørgelsesgrundlag. Det kan fx være på grund af arbejdsløshed, sygdom, separation eller ophør på uddannelse.  

Sådan søger du uddannelseshjælp 

Du er blevet ledig og skal søge uddannelseshjælp. Du skal følge disse trin:

1. Meld dig ledig:
Inden du kan søge om uddannelseshjælp skal du melde dig ledig via. www.jobnet.dk 

2. Send ansøgning om økonomisk hjælp via www.borger.dk
Du skal indsende ansøgning om økonomisk hjælp. Dette kan du også få hjælp til ved at møde op i Ungekontakten indenfor åbningstiden.

3. Du vil få tilsendt et brev via E-boks med invitation til en visitationsoplæg og -samtale i Ungekontakten.
Visitationssamtaler foregår hver torsdag kl. 11-14.