Rotter
Det er kommunens ansvar at bekæmpe rotter hurtigt og effektivt.
Frederikssund Kommune indfører fra den. 1. januar 2019 en vagtordning på lørdage, søndage og på helligdage i tidsrummet kl. 09:00-17:00 for anmeldelse af rotter indendørs i beboelsesejendom.
Foretages anmeldelsen inden kl. 12:00, vil vores rottebekæmper så vidt muligt besøge jer samme dag, som anmeldelsen er foretaget. Foretages anmeldelsen efter kl. 12:00 fredag, lørdag eller søndag, får I besøg den næste dag.
Har du konstateret rotter på din ejendom, skal du anmelde det til kommunen.
Læs mere om bekæmpelse af rotter
Gode råd om hønsehold og rotter
Folder om smitterisiko ved rotter
Læs om kommunens forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Handlingsplan rotter 2022 - 2024.
Har du husket at rottesikre din hævede terrasse og småbygninger?
Rottetilsyn på tilsynspligtige ejendomme
I perioden fra november 2024 til og med februar 2025 vil tilsynspligtige ejendomme få besøg af en af kommunens rottebekæmpere.
Rottebekæmperen vil kontakte ejer eller lejer på ejendommen ved tilsynet. Træffes der ikke nogen hjemme, bliver der afleveret et brev om tilsynet.
Kommunens rottebekæmper er forpligtiget til at gennemgå ejendommen - også ejendomme, hvor der ikke træffes nogen hjemme. Rottebekæmperen skal lave en gennemgang af ejendommen med henblik på at konstatere om der er spor efter rotter. Gennemgangen omfatter udendørs tilsyn med alle bygninger på ejendommen.
Kommunen skal én gang om året undersøge alle tilsynspligtige ejendomme for rotter. Tilsynet udføres i henhold til bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
De tilsynspligtige ejendomme er erhvervsejendomme med dyrehold, primærproduktion af fødevarer og foder til dyr, opbevaring af foderstoffer til dyr eller opbevaring af planteprodukter, som efterfølgende anvendes til produktion af fødevarer til mennesker.
Hvis du gerne vil have en aftale med bekæmperen om hvornår han kommer, så send en mail til natur@frederikssund.dk og oplys navn, adresse og telefonnr.
I byzoneområder og sommerhusområder kommer rottebekæmperen ud, hvis man anmelder rotter.