Frederikssund Kommunes logo
21. december 2023

Status på watertubes

Udlægningen af watertubes har mødt enkelte udfordringer, som beredskabet torsdag den 21. december arbejder med. Status på watertubes ser torsdag morgen sådan ud:

Hyllingeriis

Her var udlægningen færdig onsdag klokken 19 med hjælp fra Beredskabsstyrelsen. Desværre er der konstateret en utæthed i den ene watertube. Beredskabsstyrelsen bruger torsdagen på at forsøge at reparere tuben og få vand i den.

Frederikssund

Her var udlægningen af watertubes færdig klokken 21.30 onsdag ved Toldboden og Sydkajen. Ved Sydkajen er der etableret en overgang for fodgængere, og der vil blive opsat et gelænder på overgangen torsdag formiddag.

På Færgevej er tuben udlagt og fyldt, og der er etableret en overgang for fodgængere. Her er det muligt at passere watertuben på indersiden (fortovet).

På Kronprins Frederiks Bro/Strandvej er der udlagt watertubes. Den sidste fyldning foregår torsdag formiddag. Bagerst på Strandvej – mod Gyvelvej – er watertuben forlænget med big bags og sandsække.

Jægerspris

Watertuben ved Kignæshallen blev udlagt onsdag og var fyldt ved 23-tiden.

Watertube på Færgevej i Frederikssund. Foto: Kenneth Jensen, Frederikssund Kommune.Watertube på Færgevej i Frederikssund ved udlægningen onsdag.

Foto: Kenneth Jensen,
Frederikssund Kommune.