Watertubes – flere veje berøres
Udlægningen af watertubes betyder, at Færgevej lukkes helt på strækningen fra Jenriksvej til J.F. Willumsensvej fra kl. 16 onsdag indtil Kronprins Frederiks Bro igen er farbar efter endt oprydning. Strandvej vil heller ikke være farbar, når udlægningen af watertubes begynder.
Beredskabets plan for udlægning af watertubes ser således ud:
- Færgevej – Udlægningen er påbegyndt onsdag.
- Strandvejen (og Kronprins Frederiks Bro) forventes lukket fra kl. 17:00 onsdag.
- Udlægning af watertube fra Toldboden til Amsterdamhusene i Frederikssund Midtby er påbegyndt kl. 12.00 onsdag.
- Udlægning af watertube ved Sydkajen i Frederikssund Midtby forventes påbegyndt kl. 15.00 onsdag. Beredskabet etablerer gangbro.
- Udlægningerne i Hyllingeriis er påbegyndt omkring kl. 10.00 onsdag. Det er ukendt, hvornår arbejdet afsluttes.
- Kignæshallen - udlægning påbegyndes 13.30 onsdag. Der udlægges en større tube end tidligere og her assisterer Beredskabsstyrelsen med fyldning af tuben.
Lidt forsinket
Arbejdet med udlæggelse af watertubes er blevet lidt forsinket, idet beredskabet fra Frederiksborg Brand og Redning også har måttet bekæmpe en større brand, der har involveret mandskab fra adskillige brandstationer. Arbejdet med udlæggelse af watertubes er dog færdigt i god tid inden højvandet, som forventes at indtræde fra fredag morgen den 22. december.
Vis hensyn
Vi opfordrer til at bilister og andre trafikanter udviser hensyn til de folk fra beredskabet, som arbejder på og ved vejene rundt omkring med at sikre byen mod oversvømmelser.
Arbejdet med udlæggelse af watertubes er i fuld gang i de sidste timer med dagslys.
Arbejdet med udlæggelse af watertubes er i gang ved Kignæshallen.
Foto: Kenneth Jensen,
Frederikssund Kommune.