Vil din virksomhed byde på bygge- og anlægsopgaver?
Fra januar 2025 ændres Frederikssund Kommunes udbudsproces. Fremover udsender vi ikke længere udbud gennem nyhedsbrevet.
For at få mulighed for at byde på bygge- og anlægsopgaver i Frederikssund Kommune, skal din virksomhed være registreret i vores Udbudsportal.
Vi forventer, at de første udbud af bygge- og anlægsopgaver vil fremgå af Udbudsportalen i løbet af 1. kvartal 2025.
Hvordan fungerer Udbudsportalen?
Ved at tilmelde dig Udbudsportalen får din virksomhed adgang til en række opgaver inden for kommunens bygge- og anlægsområder. Opret en leverandørprofil og angiv dine faglige kompetencer og ønsker til opgavestørrelser, så du får målrettede invitationer til at byde på opgaver, der matcher din virksomhed.
Når du er registreret, får du automatisk besked om relevante udbud og kan følge alle opdateringer direkte i portalen. Ved at oprette en profil i Udbudsportalen bekræfter du, at din virksomhed overholder de gældende betingelser for leverandører i Frederikssund Kommune.
Sådan kommer du i gang
- Du tilmelder dig på Udbudsportalen
- Opret din firmaprofil med de nødvendige oplysninger og angiv de fagområder, din virksomhed dækker samt opgavestørrelse.
- Vent på godkendelse af din profil (behandlingstid på ca. 10 arbejdsdage), og få dernæst adgang til aktuelle udbud og opgaver.
- Benyt vejledning til afgivelse af tilbud, når du afgiver dit tilbud.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os i Center for Ejendomme og IT – vi står klar til at hjælpe dig videre.
Vi ser frem til din registrering i Udbudsportalen.