Infomøde om planlægning for vindmølle i det nordlige Vinge
Det drejer sig om en ny vindmølle med en højde på op til 100 meter ved adresserne Haldor Topsøe Park 5-9, 3600 Frederikssund. Vindmøllen opsættes af virksomheden FOSS A/S i forbindelse med virksomhedens ny erhvervsbyggeri på adresserne. Det kræver en ny lokalplan og et kommuneplantillæg at realisere vindmøllen.
Hvor og hvornår
Mødet vil foregå tirsdag den 26. november kl. 19.00-20.00 på Bybjerggaard, Sundbylillevej 42, 3600 Frederikssund. Tilmelding til mødet er ikke nødvendigt.
Formål med mødet
På mødet fortæller udvikler om vindmøllen, samt om forhold som skyggepåvirkning, støj og synlighed. Frederikssund Kommune fortæller om lokalplanen og processen for lokalplanens udarbejdelse. Du får mulighed for at komme med bemærkninger og stille spørgsmål til projektet og lokalplanen.
Det videre forløb
Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg vil senere blive sendt i offentlig høring. I den offentlige høringsperiode vil det være muligt at indgive høringssvar til planlægningen.
Du kan læse den politiske beslutning om at igangsætte lokalplanen i referatet fra Byrådets møde den 26. juni 2024 sag nr 112.