Kulturinstitutioners deltagelse i ferieaktiviteterne
Orientering om nye rammer for ferieaktivitetspuljen
På forsøgsbasis overgår ferieaktivitetspuljen øremærket til kulturaktiviteter for børn i 2024 til et fast tilskud. De kulturinstitutioner som fast laver aktiviteter for børn i skolernes ferier, vil hver få overført et tilskud på 10.000 kr. Tilskuddet må gerne dække aktiviteter i både sommerferie, efterårsferie og evt. andre ferier.
Overgangen til et fast tilskud sker, som et led i den afbureaukratiseringsproces som kommunen er ved at gennemføre. Kulturinstitutionerne vil blive sparet for den omfattende ansøgningsproces flere gange om året.
For at få udbetalt tilskuddet, er det et krav at kulturinstitutionen, når ferieaktiviteterne er overstået, og senest ved udgangen af året, indsender regnskab og evaluering for afholdte ferieaktiviteter.
Ferieaktiviteterne skal ligeledes uploades på Oplev Frederikssund når aktiviteterne er klar til at blive annonceret. Når I opretter aktiviteten på Oplev Frederikssund, skal I vælge tagget ’Ferie i Frederikssund’ - og gerne i god tid. Så kan Frederikssund Kommunes kommunikationsafdeling samle det på én ferieside, og dele det rundt omkring.
Vi vil meget gerne høre feedback fra jer, om et fast udbetalt tilskud fungerer, med udgangen af 2024.