Frederikssund Kommunes logo

Test en elcykel

OBS! ALLE CYKLER ER LÅNT UD I DENNE PERIODE.

Kører du i bil til daglig? Er du nysgerrig på at prøve noget andet og få mere motion, frisk luft og spare penge på benzin? Så kan du låne en elcykel helt gratis i tre måneder.

Transportsektoren er en af de store bidragsydere til CO2 udslippet i kommunen og derfor vil vi i gerne motivere vores borgere til grønnere transportvaner. Vi tilbyder derfor bilister at skifte bilen ud med en elcykel for at afprøve om cykelturene vil kunne erstatte bilturene uden at skulle lave en stor investering.

Låneperioden er fra februar til og med april 2025.

For at komme i betragtning skal du :

  • være daglig bilist
  • have mere en end 5 km. til arbejde eller uddannelsessted
  • bo i Frederikssund Kommune
  • Ikke tidligere have lånt en elcykel gennem denne ordning

Der er 20 elcykler til rådighed, som udlånes ud fra først-til-mølle princippet.


To kommunale elcykler. Foto: Frederikssund Kommune.