Frederikssund Kommunes logo

Baggrundsinfo

Infomøde

Udvalget for Grøn Arealomlægning i Frederikssund Kommune inviterer til infomøde om den Grønne Trepart.

Mødet afholdes den 9. april fra 16.30 til 18.30 på Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund.

Mødet er for dig som ejer markarealer, og som vil vide mere om den Grønne trepart, samt hvad det betyder for dig som lodsejer.

Du vil efterfølgende få mulighed for at møde fagpersoner og stille spørgsmål.

Dagsorden:

Velkommen.
Hvad er grøn trepart.
Partnerskaber i kommunen.
Landbrugets indblik. Oplæg fra NOLA.
Perspektiver på den Grønne Trepart.
Projekter i praksis.
Dialogcafe. Kom og mød os:
  • Grøn Treparts teamet i Frederikssund Kommune.
  • NOLA (Nordsjællands Landboforening).
  • Ole Frimann – Byrådspolitiker og repræsentant for den Grønne Trepart.
  • DN (Danmarks Naturfredningsforening).

Afslutning og tak for i dag.

Tilmelding

Tilmeld dig til infomødet.

Aftalen om Grøn Trepart

Som du måske har læst i medierne, er Den Grønne Trepart en stor, politisk aftale om omlægning af landbrugsarealer i Danmark. Regeringen har i sommeren 2024 lavet en aftale sammen med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Kommunernes Landsforening.

Aftalen fastlægger at vi i Danmark skal omprioritere, hvordan vi bruger vores areal, så vi får mindre landbrugsjord og flere vådområder, mere skov og mere natur.

I aftalen skal ca. 10% af Danmarks areal udtages og 15% af landbrugsarealerne skal omlægges eller tages ud af drift.

Aftalen har et særligt fokus på at udtagningen af landbrugsjord skal føre til at vi nedbringer udledningen af kvælstof fra marker til vandmiljøet og på udtagning af lavbundsjorde, der udleder store mængder CO2 til atmosfæren.

Der er fire hovedformål med aftalen:

  • Kvælstof: Danmark skal opfylde vandrammedirektivet og reducerer kvælstofudledningen med 13.800 ton N.
  • Klima: der skal udtages 140.000 ha lavbundsjorde og randarealer.
  • Skov: der skal rejses 250.000 ha skov, hvoraf 100.000 ha skal være urørt skov, og 20.000 ha skal være bynær urørt skov.
  • Natur: omlægningen skal bidrage til målet om mindst 20% beskyttet natur.

Det er de lokale treparter som skal stå for indsatsen. Frederikssund Kommune er en del af den lokale trepart for Roskilde Fjord og Isefjord, sammen med de andre kommuner, som også har vandløb, som løber til fjordene. Det er på tværs af kommunerne i den lokale grønne trepart, at vi skal finde de jorde, som skal udtages for at nå målet for kvælstofreduktion til de to fjorde.

Du kan læse mere om de lokale treparter.

Frederikssund kommunes lokale trepart består af kommunerne på kortet herunder.

Kort over den lokale grønne trepart for Isefjord og Roskilde Fjord.

I dagligdagen vil den enkelte kommune stå for arealomlægningen indenfor kommunens grænser.

Hvis du er interesseret i et projekt på din grund skal du derfor kontakte kommunen på groentrepart@frederikssund.dk

Hvad betyder det for dig som lodsejer?

Den Grønne Trepart betyder helt konkret at vi i hele Danmark og derfor også i Frederikssund Kommune, skal udtage en vis mængde landbrugsjord. Dette vil hovedsageligt blive lavbundsjorde der fx ligger i ådale og moser og andre lavtliggende, drænede arealer, som vil blive ført tilbage til deres naturlige tilstand. Det kan også være arealer som kan udlægges til vådområder, hvor dræn føres op til terræn, så vådområdet kan omsætte kvælstoffet i vandet, inden det når videre i vandløb og fjorde.

Som lodsejer kan det være dele af dine jorde, hvor der er mulighed for omlægning.

Omlægning af landbrugsjord foregår gennem fuldstændig frivillige ordninger og der er mulighed for forskellige former for kompensation og/eller jordbytte, hvis man indgår i en ordning.
Hvis man indgår i et udtagningsprojekt, vil de arealer samtidig blive fritaget for CO2-afgift og/eller eventuel markregulering.

Tidslinje

2025

De lokale treparter skal i 2025 udarbejde en samlet omlægningsplan. Du kan læse mere om Omlægningsplanen her.

Frederikssund Kommune skal stå for udpegning af potentielle projekter i kommunen til Omlægningsplanen.

2026

Medio 2026 fastsættes grundlag for markregulering som træder i kraft i 2027. Markreguleringen fastsættes ud fra den allerede gennemførte/igangsatte kvælstofreduktion fra omlægningsplanerne.

Markreguleringen lempes i takt med at arealomlægningen opnår den ønskede kvælstofreduktion.

2027

Indsatser for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder genbesøges og evalueres.

Udtagning af 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorder skal være igangsat.

Der indføres et paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning (ophør af jord i landbrugsdrift) anvendes som primært værktøj til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv. 2/3 af de omlægninger der bidrager til kvælstofindsatserne skal være i mål i 2027.

Der kan foretages markregulering op til braklægningspunktet, med det formål at nå målet for reduktion af kvælstofudledning.

2028

Der indføres en CO2e-afgift på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorde på 40 kr./ton, gældende fra 2028 (2022-priser).

2029

Kvælstof indsatsbehovet genbesøges. Indsatsbehovet skal fremadrettet opdateres hvert 3. år.

2030

Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde skal være gennemført.

Alle kvælstofindsatser skal være gennemført.

Der indføres en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr.

Den marginale afgiftssats fastsættes til 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035.

Med et bundfradrag på 60 pct. svarer dette til, at de effektive afgiftssatser udgør 120 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 300 kr. pr. ton CO2e i 2035.

2032

Afgifter på landbrugets klimagasudledning genbesøges.

2045

Der skal være rejst 250.000 hektar ny skov.