
Opsætning af valgplakater
Valgplakater i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag (f.eks. menighedsrådsvalg), må hænges op på offentlige veje i perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen kl. 12.00.
Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.) skal være taget ned igen senest 8 dage efter valgdagen, ved døgnets afslutning (kl. 23.59).
Plakatstørrelse
Tidligere krævede det en godkendelse fra Frederikssund Kommune at hænge valgplakater op, men en lovændring fra april 2011 betyder at denne tilladelse ikke længere kræves for plakater der ikke er større end 0,8 m2. Dette areal svarer til en traditionel valgplakat.
Ønsker man at ophænge valgplakater, bannere m.m. der er større end 0,8 m2, kræver det stadig tilladelse fra kommunen.
Ansøg online via ansøgningsskema for ophængning af plakater
Retningslinjer for ophængning af valgplakater
Læs mere om Vejdirektoratets retningslinjer for opsætning af valgplakater, så du er klar over hvor du må - og ikke må - hænge valgplakater op.