Skal din virksomhed på en vækstrejse?
Frederikssund Kommune samarbejder med Copenhagen Business Hub – Erhvervshus Hovedstaden om en række muligheder for dig, som har en etableret virksomhed.
Du kan ganske gratis deltage i workshops og få værktøjer og viden til, hvordan du kommer videre med din virksomhed. Hvilke markeder bør jeg fokusere på? Hvilke strategiske tiltag skal der arbejdes på for at øge væksten? Eller hvordan lancerer jeg mit nye produkt? Det er blot nogle af de spørgsmål, som du kan stille Copenhagen Business Hub's forretningsudviklere og konsulenter.
I Frederikssund Kommune har alle virksomheder adgang til Copenhagen Business Hub's tilbud og ydelser. Hos Copenhagen Business Hub kan du:
- Få gratis og uvildig 1:1 sparring med deres forretningsudviklere. Book et møde, hvor I sammen fokuserer på, hvordan din virksomhed kan skabe mere vækst, optimere driften eller søge nye markeder.
- Få en plads i nogle af deres programmer, som er længere forløb, der når hele vejen rundt om et aktuelt og væsentligt felt. Alt det, der skal drive værket, forandre eller konsolidere virksomheden, og måske løfte væksten – allerede i morgen. Klik her for at se deres programmer.
- Få inspiration, viden og nye vinkler på aktuelle temaer og udfordringer gennem deres mange arrangementer. Klik her for at se deres event-kalender.