Økonomiudvalgets møde den 18. marts 2025

Resume

Frederikssund Kommune skal give samtykke til, at I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme på 232 mio. kr., til finansiering af forventede investeringer i 2025. I henhold til I/S Vestforbrændings vedtægter skal alle 19 ejerkommuner i I/S Vestforbrænding give samtykke, for at I/S Vestforbrænding kan optage lånet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der meddeles samtykke til, at I/S Vestforbrænding optager lån på 232 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2025.
2. Lånet optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen indgås, jævnfør vedtægternes § 6, stk. 2-3.

Sagsfremstilling

I/S Vestforbrændings bestyrelse har på møde den 18. september 2024 godkendt låneramme på 510 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2025. I overensstemmelse med IS Vestforbrændings vedtægter er der fremsendt anmodning til interessentselskabets 19 ejerkommuner den 12. november 2024 om samtykke til godkendelse af låneramme på 510 mio. kr.

Der er efterfølgende udsendt revideret følgeskrivelse den 17. januar 2025 fra I/S Vestforbrænding, hvori det præciseres, at den godkendte låneramme er ændret fra 510 mio. kr. til i stedet at udgøre 232 mio. kr.

Ændring i lånerammen skyldes, at pr. 1. januar 2025 er affaldsforbrændingen selskabsudskilt fra I/S Vestforbrænding for den del af investeringerne på 278 mio.kr., som vedrører VF Affaldsenergi A/S. Dette betyder, at anmodningen til de forventede investeringer i 2025 for I/S Vestforbrændingen alene udgør 232 mio. kr., svarende til de nævnte aktiviteter i den reviderede følgeskrivelse. Se vedlagte bilag i sagen.

I forlængelse af ovenstående skal Frederikssund Kommune give samtykke til:

• at I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme på 232 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2025.
• at lånet optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertal det år, hvor forpligtelsen indgås, jf. vedtægterne § 6 stk. 2-3, som er vedlagt som bilag til sagen.

Frederikssund Kommune skal sammen med de øvrige deltagerkommuner i henhold til I/S Vestforbrændings vedtægter give samtykke til lånerammen, hvilket er en forudsætning for, at I/S Vestforbrænding kan optage lån i Kommunekredit.

Det er alene samtykke til lånerammen, der skal træffes beslutning om i ejerkommunerne. Beslutning om iværksættelse af de enkelte anlægsarbejder træffes af selskabets bestyrelse.

De anlægsudgifter, der knytter sig til nærværende låneramme på 232 mio. kr., dækker over:

• Tilslutning til fjernvarmenet, eksisterende net - 180 mio. kr.
• Bygninger, ikke affaldsforbrændingsanlæg - 22 mio. kr.
• IT, understøttelse af forretning og digitalisering - 30 mio. kr.

For uddybende informationer om investeringerne henvises til vedlagte bilag i sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Kommunens låneramme påvirkes ikke, da der er tale om investeringer omfattet af lånebekendtgørelsens § 2. Pro-rata hæftelse i forhold til indbyggerantallet indebærer, at Frederikssund Kommune hæfter for 4,68 pct. af de 232 mio. kr., svarende til ca. 10,9 mio. kr. Kommunens pro-rata hæftelse overfor IS Vestforbrænding er ultimo 2024 opgjort til 148,1 mio. kr.

Bilag

• Bilag 1. Indstilling Vestforbrænding Låneramme 2025
• Bilag 2. Vestforbrændings vedtægter uddrag af §6 og §10_2
• Bilag 3. Følgebrev til låneramme 2025 IS VF - januar 2025

Resume

Med denne sag skal Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefale at godkende, at Frederikssund Kommune ansøger Nordea-fondens Renoveringspulje til en opgradering af en del af bygningsmassen og udearealerne på Solvænget 29 i Vinge, samt godkende, at der afsættes en egenfinansiering på 350.000 + fondsmoms, såfremt projektet modtager støtte.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende at administrationen indsender en ansøgning til Nordea-fondens Renoveringspulje om støttemidler på i alt 350.000 kr. til renovering af bebyggelse og aktivering af inde- og udearealer på Solvænget 29 i Vinge.
2. Godkende, at såfremt der modtages støtte fra Nordea-fonden, vil der blive fremsat en ny sag indeholdende relevante bevillinger, herunder oplæg til finansiering af den kommunale andel via det allerede afsatte rådighedsbeløb til Det Grønne Hjerte.

Sagsfremstilling

Grundtanken i Vinge er at samle byens institutioner og øvrige aktiviteter omkring byens grønne fælled – Det Grønne Hjerte – som er Vinges fælles have. Det Grønne Hjerte skaber sammen med byens forskellige andre byrum, gaderum og gårdrum en række levende samlingspunkter i byen. I relation til planlægningen af en række nye boligområder i det centrale og sydlige Vinge åbner der sig naturligt et behov for understøttende rammer for det liv og de fællesskaber, der er en vigtig del af Vinges DNA.

Formålet er at styrke rammerne for fællesskab og foreningsliv i Vinge, og sætte skub i aktiveringen af Det Grønne Hjerte. Solvænget 29 er et oplagt åbningstræk i Det Grønne Hjerte – som et levende mødested. Solvænget 29 er også fordelagtigt placeret ift. at tiltrække borgere fra Snostrup og Store Rørbæk, der gerne vil være en del af fællesskaberne og aktiviteterne.

Det ønskes derfor at udvide rammerne for det eksisterende fællesskab, øge tilgængeligheden for flere brugergrupper og tiltrække andre typer af fællesskaber. Dette vil kræve, at flere af bygningerne på Solvænget 29 renoveres og indrettes, og at udearealerne aktiveres til ophold og aktiviteter.

Den bæredygtige tilgang til udvikling, renovering og aktivering af eksisterende bygninger, som er en del af Vinges vision, er et af de vigtigste greb i dette arbejde.

Status på udviklingen af det gamle gartneri på Solvænget 29

Byrådet godkendte november 2023 Lokalplan 163 for ejendommen på Solvænget 29, der bl.a. muliggør en revitalisering af bebyggelsen på ejendommen, så denne fremadrettet kan være omdrejningspunkt for lokale fællesskaber og foreningsliv i det sydlige Vinge. Som et led i planprocessen er der set nærmere på kommende brugere/interessenter i området som helhed og mulige sammenfald i interesser, der kan udgøre rygraden i områdets multifunktionalitet.

I 2023 blev drivhuset istandsat med nye vinduer, ventilationssystemet blev repareret og der blev afholdt informationsmøde for interesserede borgere. Siden har drivhuset været anvendt som mødested for borgergruppen Vinge Gror til grønne aktiviteter, fx frøbytte, plantning, anlæggelse af bede og fællesspisninger. For, at drivhuset kan leve op til sit potentiale, er der dog behov for yderligere tiltag.

I januar 2025 har laden fået nyt tag af overskydende tagplader fra et andet projekt i kommunen, og Frederikssund Bibliotekerne forventes at etablere et satellitbibliotek på adressen i sommeren 2025.

Der arbejdes sideløbende for etablering af Vingeforeningen, hvor områdets kommende drivkræfter skal springe ud fra. Samtidig vil der blive udarbejdet udlånsaftaler for benyttelse af ejendommen, som tager afsæt i et ønske om at frivillige ildsjæle bidrager til byudviklingen og fællesskabet.

Nordea-fondens Renoveringspulje

Med Renoveringspuljen ønsker Nordea-fonden at støtte initiativer, der puster nyt liv i lokale mødesteder, så de kan fortsætte med at være moderne, tilgængelige og bæredygtige rammer for fællesskaber og aktiviteter i lokalsamfundet. Derfor støtter Nordea-fonden projekter, som gennem renovering, energioptimering, reparation, istandsættelse og opgradering af faciliteter skaber positive forandringer i landets lokale mødesteder.

Der er afsat 75 mio. kr. til støtte af projekter, og der kan maksimalt søges om 1 mio. kr. pr. projekt. Der er krav til offentlige ansøgere om min. 50 pct. egenfinansiering.

Egenfinansieringen kan bl.a. dækkes gennem interne omkostninger, f.eks. lønmidler, som direkte bidrager til projektets realisering. Fondsmoms kan ligeledes indgå som egenfinansiering.

Renoveringspuljen kan ansøges til miljømæssig og sociale bæredygtighedsinitiativer i lokale mødesteder. Nordea-fonden har meddelt, at der i udvælgelsen af ansøgere om projektstøtte vil blive lagt vægt på, at projektet gør mødestedet mere bæredygtigt, både miljømæssigt og socialt. Derudover skal fællesskabet i lokalsamfundet styrkes af projektet, og det skal være realiserbart og muligt at gennemføre indenfor en periode på to år.

Vurdering af forudsætninger for deltagelse

Før ansøgningen indsendes opfordrer Nordea-fonden til, at projektideer gennemgår en screeningsproces, hvor projektet vurderes ift. puljens støttekrav. I februar 2025 har projektet på Solvænget 29 været igennem denne proces med en positiv tilbagemelding.

Det er derfor administrationens vurdering, at det vil være relevant for Frederikssund Kommune at ansøge Renoveringspuljen i forbindelse med udviklingen af Solvænget 29. Med de mange aktiviteter i området er der et behov for at tage fat på at skabe gode rammer omkring det liv og de fællesskaber, der skal gøre Vinge til et attraktivt sted at bo, og et sted man opsøger for at være en del af byens liv. Med ændrede fysiske rammer og øget tilgængelighed vil der blive åbnet op for flere brugere og forskelligartede aktiviteter og fællesskaber.

Projektet vil kræve økonomi til egenfinansiering og medarbejderressourcer til projektledelse gennem projektperioden. Det vurderes, at projektet vil være så stor en gevinst for Vinge og området, at det er relevant at ansøge og afsætte medarbejderressourcer og egenfinansiering.

Der ansøges til et projekt for i alt 700.000 kr., hvoraf Frederikssund Kommunen skal afsætte 50 pct. (350.000 kr.) som egenfinansiering, hvis ansøgningen imødekommes. Midlerne til egenfinansiering kan findes i den økonomi, der er afsat til tiltag i Det Grønne Hjerte i 2025/2026.

Såfremt Økonomiudvalget måtte anbefale Byrådet at indsende en ansøgning til Nordea-fonden om projektstøtte fra Renoveringspuljen – og Byrådet endeligt godkender ideen - vil administrationen udfærdige og sende en endelig ansøgning til Nordea-fonden senest 31. marts 2025.

Beskrivelse af det foreslåede projekt på Solvænget 29

Hvis Frederikssund Kommune ønsker at ansøge Renoveringspuljen, anbefaler administrationen, at der søges støtte til et projekt, der skaber bedre rammer for forskelligartede fællesskaber, øger tilgængeligheden og åbner udearealer op for ophold og aktiviteter.

Dertil ligger projektet op til et samarbejde med Vinge Gror, nye og eksisterende beboere i området, herunder borgere i Snostrup, borgere i det centrale Vinge, tilflyttere til området med Tiny Houses og parcelhuse mv. Processen kan bidrage til at få tilvejebragt gode ideer til, hvordan de fysiske rammer skal indrettes, så de understøtter de borgerdrevne aktiviteter i området.

Solvænget 29 består af et hovedhus og flere landbrugsbygninger. Hovedhuset forventes at blive renoveret og omdannet til fælleshus i takt med byens udvikling. Drivhuset er i dag omdrejningspunkt for borgergruppen Vinge Gror, men for at få flere aktiviteter og brugere skal der arbejdes videre med drivhuset og de øvrige bygninger, som er beskrevet nærmere i Bilag 1.

Inddragelse

Borgergruppen Vinge Gror har været inddraget i idéudvikling ift. tiltag, der kan fremme deres fællesskab, udvide brugergruppen og rammerne for de grønne tiltag. Kommende borgere i parcelhuse og Tiny Houses er blevet opfordret til at komme med idéer til benyttelse af Solvænget 29. Der har været afholdt idémøde med Willumsens Museum ift. udsmykning i samarbejde med skoleklasser. Øvrige samarbejdspartnere involveres yderlig i processen fremadrettet.

Økonomi

Forslaget indeholder en samlet projektøkonomi på 0,700 mio. kr. excl. moms, hvoraf det indstilles, at kommunen ansøger Nordea-fondens Renoveringspulje om 350.000 kr. Idet kommunen skal betale 17,5% i momsrefusion af eventuelle modtagne fondsmidler, vil en ønsket projektøkonomi på 0,700 mio. kr. excl. moms kræve en kommunal medfinansiering på 0,411 mio. kr.

Såfremt Nordea-fonden bevilger det ønskede anlægstilskud, vil der blive fremsat en ny politisk sag indeholdende følgende bevillinger:

• Anlægsbevilling til at modtage fondstilskuddet fratrukket fondsmoms, svarende til -0,289 mio. kr.
• Kommunal brutto anlægsbevilling på 0,700 mio. kr.
• For ikke at belaste den kommunale anlægsramme, der opgøres brutto, vil det desuden blive indstillet, at den fulde bruttoudgift på 0,7 mio.kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til det Grønne Hjerte i 2025/26. Der er aktuelt afsat 7,892 mio. kr. i 2025 og 3,953 mio. kr. i 2026.

Bilag

• Bilag 1. Oversigt over bygninger og projekter på Solvænget 29

Resume

Frederikssund Kommune oplever en fortsat øget tilgang af flygtninge fra Ukraine, hvilket udfordrer kapaciteten på de eksisterende midlertidige indkvarteringssteder. For at imødekomme behovet og undgå at leje yderligere boliger, foreslås det at anvende ejendommen på Lundevej 18D som midlertidig indkvartering.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Lundevej 18D, 3600 Frederikssund godkendes som midlertidig indkvartering for flygtninge.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune overtog pr. 1. januar 2025 ejendommen på Lundevej 18D, 3600 Frederikssund, som tidligere har været anvendt som almene ældreboliger. Ejendommen blev købt fra Frederikssund Boligselskab som følge af udlejningsvanskeligheder, og den er i dag godkendt til beboelse. Købet blev besluttet af Byrådet den 27. april 2022 (pkt. 110), og effektueret ved godkendelse af købsaftale af Byrådet den 18. december 2024, med henblik på at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ejendommen.

Kommunen har pligt til at sikre boligplacering og midlertidige opholdssteder for flygtninge, jf. Integrationslovens §4 og §12. I 2024 modtog Frederikssund Kommune 73 ukrainske fordrevne, hvoraf 29 ankom i 4. kvartal. Udlændingestyrelsen har varslet, at der forventes en tilsvarende kadence i meddelelsen af opholdstilladelser til ukrainske fordrevne i 2025. Denne situation stiller øgede krav til kommunens indkvarteringskapacitet.

I Frederikssund Kommune tilbydes det midlertidige opholdssted på ét af kommunens 6 indkvarteringssteder, hvor 5 af indkvarteringsstederne er oprettet i forbindelse med Ukraineindsatsen, hvor der er givet en dispensation for ejendommenes anvendelse som beboelse, mens den sidste ejendom er et tidligere plejecenter, som i forvejen er godkendt til beboelse. Der er 96 værelser til rådighed på de 6 indkvarteringssteder, hvoraf der er 13 ledige værelser med en indkvarteringskapacitet på op til 25 beboere. Kapaciteten forventes ikke at kunne dække behovet for midlertidige opholdssteder i 2025, såfremt ukrainske fordrevne meddeles opholdstilladelse i Frederikssund Kommune med den forventede kadence.

I bilag ”Notat Status på ukraineindsatsen marts 2025” fremgår en kort beskrivelse af de nuværende midlertidige opholdssteder, udnyttelse af indkvarteringskapaciteten, egenbetaling, arbejdet med permanent boligplacering samt en kort status på udviklingen i løbet af de snart tre år hvor der er kommet ukrainske fordrevne til Frederikssund Kommune, herunder til og fraflytning samt beskæftigelse.

Ejendommen på Lundevej 18D har 8 værelser med eget bad og fælles køkken, der er 2 værelsestyper, som ud fra gældende regler vil kunne rumme op til henholdsvis 2-3 og 3-4 beboere.

Anvendelsen af Lundevej 18D til midlertidig indkvartering af flygtninge vil derfor udgøre en nødvendig forøgelse af kapaciteten og bidrage til at undgå behov for at leje yderligere boliger. Ejendommen er allerede godkendt til beboelse, er umiddelbart indflytningsklar og kan anvendes fleksibelt, herunder til placering af flere enlige flygtninge i samme værelse, hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Ifølge gældende lovgivning kan almene ældreboliger anvendes til andet formål, herunder midlertidig indkvartering af flygtninge, hvis der er konstateret ganske ekstraordinære udlejningsvanskeligheder. Frederikssund Kommune har uden held forsøgt at løse udlejningsproblemerne gennem blandt andet annoncering, hvilket opfylder lovkravet om dokumentation for sådanne vanskeligheder.

Ved brug af ejendommen som midlertidig indkvartering vil der blive taget hensyn til flygtningenes personlige forhold, integrationsmæssige behov og rummets egnethed, herunder adgang til fællesfaciliteter. Ejendommen vil fungere som en midlertidig løsning, og der vil løbende blive vurderet på muligheder for at flytte beboerne til mere permanente opholdssteder.

Omkostninger til klargøring m.v. forventes at koste 100.000 kr.

Alternativ løsningsmodel for midlertidig indkvartering af flygtninge

Frederikssund Kommune har identificeret en alternativ lokation, som kan anvendes til midlertidig indkvartering af flygtninge. Stedet kræver ombygning, før det kan tages i brug. Nedenfor beskrives alternativet nærmere.

Jægerspris tidligere Administrationscenter

Det tidligere administrationscenter på Parkvej 1 i Jægerspris kan efter ombygning indrettes med et stort antal værelser og anvendes til midlertidig indkvartering, hvis der opnås dispensation for anvendelsen til beboelse. Bygningen anvendes i øjeblikket til opmagasinering, og den vil derfor først kunne tages i brug efter flytning af disse effekter december 2025 samt efterfølgende ombygning. Ombygningens omkostninger skal vurderes nærmere, men vil sandsynligvis være betydelige. Myndighedsområdet vurderer, at planlovens §5 giver mulighed for at ændre anvendelse af eksisterende bebyggelse til etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, samt at byplanvedtægten rummer mulighed for at lave en egentlig anvendelsesændring og ombygning af permanent karakter. Det er altså også muligt at ombygge bygningerne til offentligt formål f.eks. plejehjem eller permanent flygtningehjem.

Inddragelse

Ingen borgerinddragelse er planlagt, da Lundevej 18D allerede er godkendt til beboelse, og beslutningen vurderes at kunne gennemføres uden yderligere høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker, at finansiering til klargøring m.v. for Lundevej 18D, hvor udgiften er 100.000 kr., vil blive anvist ved budgetopfølgning pr. 30/6-25, hvor kommunens samlede forventede udgifter i 2025 til indkvarterede ukrainere opgøres.

Bilag

• Bilag 1. Notat - Status ukraineindsatsen - marts 2025 1

Resume

Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26” danner strategisk ramme for kommunens arbejde med sundhed, og hvert år beslutter Byrådet nye handleplaner under politikken. I denne sag stilles forslag om, at der i 2025 udarbejdes to handleplaner for henholdsvis ”Støtte til borgere med demens” og ”Bevægelse i naturen”. Omsorg og ældre, Unge, fritid og idræt, Plan og teknik, Klima, natur og energi samt Social og sundhed forelægges sagen parallelt. Social og sundhed godkendte forslaget den 6. februar 2025 (sag nr. 11).

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalgene over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der i 2025 udarbejdes handleplaner for henholdsvis ”Støtte til borgere med demens” og ”Bevægelse i naturen” under sundhedspolitikken.

Historik

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 4. marts 2025, pkt. 18:

Godkendt, idet udvalget bemærker at ”Bevægelse i det fri” vil være en mere dækkende overskrift end ”Bevægelse i naturen”.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Beslutning fra Plan og teknik, 5. marts 2025, pkt. 39:

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Beslutning fra Social og sundhed, 6. marts 2025, pkt. 21:

Anbefales.

Beslutning fra Omsorg og ældre, 6. marts 2025, pkt. 20:

Anbefales.

Fraværende:

Lars Jepsen (A)

Beslutning fra Klima, natur og energi, 11. marts 2025, pkt. 25:

Anbefales, idet natur defineres bredt.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog 15. december 2021 (sag nr. 372) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26”. Sundhedspolitikken sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Samtidig danner politikken rammen for, hvordan kommunen vil arbejde med sundhed. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer, prioriterer indsatser og sætter relevante effektmål. I denne sag stilles forslag om to nye handleplaner under sundhedspolitikken i 2025. Social og sundhed godkendte forslaget den 6. februar 2025 (sag nr. 11).

I 2023 blev handleplanerne ”Flere i fællesskaber” og ”Højere kvalitet for ældre borgere med flere kontakter til sundhedsvæsenet” udarbejdet, og i 2024 blev det besluttet at udarbejde handleplanerne ”Sunde børn” og ”Støtte til borgere med kronisk sygdom”. De to første handleplaner udfases i indeværende år, jf. andre sager på samme dagsorden. Handleplanerne som er udarbejdet i 2024 forelægges i løbet af foråret 2025. Handleplanerne sikrer, at vi på sundhedsområdet hvert år prioriterer, hvilke sundhedsindsatser der skal fremmes på tværs.

Det foreslås, at der i 2025 – i lighed med både 2023 og 2024 – udarbejdes to nye handleplaner under sundhedspolitikken (se bilag 1a): Dels en handleplan for ”Støtte til borgere med demens”, som allerede er aftalt i Budgetaftale 2025-28. Dels en handleplan for ”Bevægelse i naturen”. Begge handleplaner vil blive implementeret i perioden 2025-27.

Handleplan for Støtte til borgere med demens

Handleplan for ”Støtte til borgere med demens” hører primært under sundhedspolitikkens tema Det nære sundhedsvæsen. Derudover vil handleplanen have sit strategiske afsæt i Ældrestrategien, som har til formål at sikre, at alle ældre borgere støttes i at leve et sundt, aktivt og værdigt liv. Arbejdet med handleplanen forankres i Omsorg og ældre, som har ansvar for demensindsatsen.

Demens er en sygdom, som kan give store udfordringer i hverdagen for både borgeren selv og de pårørende. Befolkningsundersøgelser viser, at der i 2024 var ca. 925 borgere med demens i Frederikssund Kommune, og antallet forventes at vokse i de kommende år som følge af en stigende ældre befolkning. Dertil kommer yngre borgere, som får en demensdiagnose.

Frederikssund Kommune har i de sidste år implementeret en fokuseret demensstrategi for perioden 2021-25 (godkendt af det daværende Velfærdsudvalg i oktober 2021, sag nr. 133), som indeholder fire temaer med fokus på bl.a. fællesskaber, tidlig og rehabiliterende indsats og støtte til borgere og pårørende med en række indsatser. Det er i aftalen for Budget 2025-28 aftalt at udarbejde en handleplan for borgere med demens for at styrke indsatsen for borgere med lettere demens og borgere med demens og deres pårørende med behov for mere kompleks støtte. Den nye handleplan vil have fokus på en tidlig og rehabiliterede indsats, så borgere kan leve et selvstændigt liv længst muligt på trods af demenssygdommen. Derudover skal både borgere med demens og deres pårørende kunne indgå i trygge og meningsfulde fællesskaber, og de skal støttes til at kunne opretholde en meningsfuld hverdag. Samtidig skal borgere med demens og deres pårørende kunne leve en tryg hverdag med den nødvendige støtte.

Både demensstrategien og den nye, kommende handleplan omfatter alle borgere med demens i Frederikssund Kommune, både hjemmeboende borgere og beboere i plejeboliger.

Handleplan for Bevægelse i naturen

Handleplan for ”Bevægelse i naturen” hører primært under sundhedspolitikkens tema Sundhedsfremme og vil samtidig referere til Fritidspolitikken 2020-25 og Naturstrategien 2022-27. Handleplanen udarbejdes under udvalgene Unge, fritid og idræt; Plan og teknik; Klima, natur og energi og Social og sundhed.

Bevægelse og fysisk aktivitet har stor betydning for, at borgerne kan leve et langt og sundt liv, og mindsker samtidig risikoen for at udvikle sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdom og overvægt. Der er mange muligheder for at bevæge sig og være aktiv i Frederikssund Kommune, både i foreninger og på egen hånd og indenfor såvel som udenfor. I de senere år er der nationalt set kommet større fokus på fordelene ved at bevæge sig i naturen, da det har en positiv effekt på både fysisk og mental sundhed ved bl.a. at mindske stress og risiko for sygdom.

Naturen giver god mulighed for at bevæge sig for de borgere, som ikke ønsker eller ikke har mulighed for at være med i en forening, og i Frederikssund Kommune er der god adgang til både naturområder, vand og skov. Undersøgelsen ”Danmark i bevægelse” fra 2020 viser dog, at mange i kommunen ikke udnytter disse muligheder. Ligeledes bevæger mange borgere i kommunen sig ikke nok ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som lyder på mindst en halv times daglig bevægelse. I den seneste sundhedsprofil (2021) havde ca. hver femte borger i kommunen over 18 år kun stillesiddende aktiviteter i fritiden.

Kommunen arbejder allerede med at gøre de mange attraktive naturområder i kommunen mere tilgængelige og tilbyde flere muligheder for aktivitet til borgerne, bl.a. via flere stisystemer, udvikling af udearealerne i Idrætsbyen i Frederikssund og det kommende nye Maritimt Center Frederikssund. Handleplanen vil inspirere borgerne til at være aktive i naturen, især på de områder, hvor de mange nye initiativer i kommunen giver mulighed for det. Det kan være ved deling af gode gå- og løberuter, fx i samarbejde med frivillige foreninger og ved brug af kommunens digitale platforme. Det kan også være ved samarbejde med relevante organisationer, frivillige foreninger og aftenskoler om fx cykling og aktivitet ved vandet.

Tidsplan og format

Handleplanerne udarbejdes i 2025 efter samme proces med inddragelse af de relevante områder og andre interessenter. Se tidsplan i bilag 2. Handleplanerne udformes ligeledes i samme korte format som de allerede implementerede handleplaner. Herved understøtter processen omkring udformning af handleplaner under sundhedspolitikken frisættelsesmålene forenkling og ønsket om at frigive tid.

Med ovenstående to handleplaner vil alle tre temaer i sundhedspolitikken være bredt dækket af de i alt seks handleplaner. Bilag 1b viser handleplanerne fordelt på sundhedspolitikkens temaer. Derudover overvejes det i 2026 at udarbejde en handleplan med fokus på støtte til borgere med sociale udfordringer. Herved er alle relevante centre og fagudvalg i kommunen inddraget i en eller flere handleplaner under sundhedspolitikken. Se bilag 1c for politisk og administrativ forankring af sundhedspolitikkens handleplaner. I 2026 forventes regeringen at fremsætte en ny folkesundhedslov, som bl.a. vil kunne danne afsæt for en kommende sundhedspolitik fra 2027.

Inddragelse

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af de to handleplaner blive gennemført en inddragende proces med relevante interne og eksterne aktører. Især vil patientforeninger og frivillige foreninger blive inddraget.

Økonomi

Beslutning om udarbejdelse af handleplaner i 2025 for henholdsvis ”Støtte til borgere med demens” og ”Bevægelse i naturen” under sundhedspolitikken har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1a-c Handleplaner, relaterede politikker samt forankring i forbindelse med sundhedspolitikken
• Bilag 2 Tidsplan for udarbejdelse af to nye handleplaner under sundhedspolitikken i 2025

Resume

Ankestyrelsen har 9. oktober 2024 sendt et brev til Frederikssund kommune med en høring om en mulig tilsynssag vedrørende kommunens sagsbehandlingsfrister. På den baggrund har Administrationen gennemgået sagsbehandlingsfristerne mv. på det sociale område og har lavet et udkast til ændringer. Børn, familier og forebyggelse besluttede på ekstraordinært møde 26. februar 2025 at udskyde sagen. Med denne sag skal Børn, familier og forebyggelse godkende sagsbehandlingsfristerne for udvalgets område.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til nye sagsbehandlingsfrister på det sociale område godkendes (bilag 1).

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 26. februar 2025, pkt. 17:

Udsat.

Fraværende:

Therese Hejnfelt (C)

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 12. marts 2025, pkt. 20:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte med sag 39 på byrådets møde 26. januar 2025 frister for de øvrige fagudvalgs områder. Med denne sag skal Børn, familier og forebyggelse godkende frister for udvalgets området og dermed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefale samlet godkendelse af de nye sagsbehandlingsfrister.

Baggrund

Ankestyrelsen beder i henvendelse af 9. oktober 2024 (bilag 3) Frederikssund Kommune redegøre for, om kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter kommunens opfattelse er i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedsloven og retssikkerhedsbekendtgørelsen samt Ankestyrelsens generelle udtalelse af 15. december 2023. Det bemærkes, at et større antal kommuner er blevet udvalgt til stikprøve i forhold til deres offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunernes hjemmeside.

Administrationen har på baggrund af henvendelsen lavet en gennemgang af sagsbehandlingsfristerne på de enkelte fagområder, og det kunne konstateres, at der mangler to love og sagsbehandlingsfrister på visse områder, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3 stk. 2. Hertil kommer, at sagsbehandlingsfristerne ikke må angives i for store intervaller og sagsbehandlingstiden skal beregnes fra ansøgningstidspunktet til der foreligger en afgørelse.

I henhold til Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen, på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

De seneste sagsbehandlingsfrister er blevet godkendt af Byrådet til offentliggørelse pr. 1. oktober 2024 (bilag 2).

Administrationen foreslår, at der sker konsekvensrettelser i henhold til Ankestyrelsens anvisninger i høringsbrevet af 9. oktober 2024, herunder tilføjelse af yderligere sagsbehandlingsfrister.

Det bemærkes, at de angivne frister, svarer til den maksimale sagsbehandlingstid, som må bruges, men at Administrationen forsøger at fremme alle sager hurtigst muligt. Der er samtidig foretaget en række redaktionelle ændringer, fx præcisering af lovhenvisning eller overskrift for enkelte sagsområder.

Kommunen vil samtidig tydeligt angive på hjemmesiden, at sagsbehandlingstiden gælder fra modtagelsen af ansøgningen, til der foreligger en afgørelse.

Ændringer på området for Børn, familier og forebyggelse

Det foreslås at indsætte yderligere seks frister indenfor Børn, familier og forebyggelses område i oversigten over kommunens sagsbehandlingsfrister. De nye frister der indføres i oversigten er:

• Fritagelse for et sundt frokostmåltid - 10 dage
• Økonomisk tilskud til måltid - 10 dage
• Deltidsplads i dagtilbud - 10 dage
• Søskendetilskud i dagtilbud – Straks
• Tilskud til pasning af eget barn – 4 uger
• Tilskud til privat pasningsordning – 4 uger

Fristerne for så vidt angår fritagelse for frokostordning og økonomisk tilskud til frokostordning er tilgængelige på kommunens hjemmeside, men har ikke har fremgået af oversigten over alle kommunens sagsbehandlingsfrister. Derfor er disse markeret med rødt i bilag 1.

Søskendetilskud i dagtilbud gives automatisk i forbindelse med opskrivning af en søskende i dagtilbud, derfor er fristen fastsat til "straks". Denne frist har ikke tidligere fremgået af kommunens hjemmeside, ej heller af oversigten over alle kommunens sagsbehandlingsfrister. Derfor er denne markeret med rødt i bilag 1.

Procedurerne ansøgning om deltidsplads i dagtilbud samt tilskud til pasning af eget barn og tilskud til privat pasningsordning er beskrevet udførligt på kommunens hjemmeside. Her fremgår der også frister for borgernes ansøgning og indsendelse af dokumentation, hvis man ønsker deltidsplads eller udbetalt tilskud fra en bestemt dato. Overholdes disse frister af borgerne, udbetales tilskud og deltidsplads fra den dato borgerne ønsker det. Idet ansøgning om tilskud til pasning af eget barn og privat pasningsordning samt deltidsplads kan søges allerede fra barnet bliver født, vil forældrene indenfor for fire uger efter at kommunen modtager en ansøgning, modtage svar fra Pladsanvisningen med anvisning af, om der er medsendt de nødvendige oplysninger samt besked om, hvornår forældrene modtager et bevillingsbrev. Den procedure fremgår af kommunens hjemmeside. Der har ikke tidligere fremgået sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside, ej heller af oversigten over kommunens sagsbehandlingsfrister. Derfor er disse markeret med rødt i bilag 1.

Det foreslås desuden at ændre fristen for Økonomisk friplads til dagtilbud fra to uger til fire uger - derfor er kolonnen med frist markeret med rødt i bilag 1. Denne foreslås forlænget idet Ankestyrelsen indskærper overfor kommunerne, at der skal fastsættes realistiske sagsbehandlingsfrister, som i udgangspunktet kan og skal overholdes. Idet der er tale om manuelle sager, som i flere tilfælde kræver yderligere oplysninger før end der kan træffes afgørelse, er der tilfælde, hvor det kan være vanskeligt for Administrationen at imødekomme en sagsbehandlingsfrist på to uger. Derfor foreslås fristen forlænget til fire uger. Administrationen understreger, at der er tale om den maksimale sagsbehandlingstid. I mange tilfælde vil den reelle sagsbehandlingstid være kortere.

Sagsbehandlingsfristerne vil, når de er godkendt i Byrådet, blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Seniorråd:

Administrationen har på baggrund af henvendelse fra Ankestyrelsen gennemgået sagsbehandlingsfristerne på de enkelte fagområder. Ankestyrelsen vil vurdere om der er grundlag for en tilsynssag.

På Job, erhverv og kulturudvalgets område indsættes der yderligere 5 frister vedrørende Lov om aktiv socialpolitik og yderligere 4 frister vedrørende Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, samt 2 nye frister vedrørende førtidspension og 2 frister vedrørende seniorjob.

Inden for Skole, klub og SFO forslås der yderligere 7 frister.

I forhold til Omsorg og ældreområdet foreslås det at indsætte 3 frister inden for Lov om social service og yderligere 2 frister inden for Social og sundhedsområdet.

De mange forslag til ændringer tyder på at der var behov herfor.

Alle tidsfristerne vil blive lagt ud på hjemmesiden, med oplysning om at tidsfristerne starter ved første henvendelse til kommunen.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til de foreslåede tidsfrister ud over at der er en positiv oplysning at tidsfristernes start er ved første henvendelse.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet ser sig ikke i stand til at kommentere de enkelte frister på det foreliggende grundlag, som vi vurderer som mangelfuldt. Det skyldes, at der ingen forklaringer eller begrundelser er for de foreslåede ændringer – der er ganske enkelt valgt at angive frister, som svarer til den maksimale sagsbehandlingstid, der må bruges iht. lovgivningen. Det betyder, at en række eksisterende frister er blevet forlænget.

Eksempelvis : Økonomisk friplads klubtilbud ændres fra nuværende 2 uger til 4 uger. Her savnes en begrundelse for, hvorfor der pludselig skal afsættes dobbelt så lang tid til sagsbehandlingen.

Forlængelse af frister er særligt uhensigtsmæssigt, når det handler om borgernes økonomiske forhold og må anses som en serviceforringelse set fra et borgerperspektiv.

Fremadrettet foreslår Rådet at sagsbehandlingsfrister drøftes på et af de årlige dialogmøder forud for budgetprocessen med Social og Sundheds udvalget.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

• Bilag 2 - Sagsbehandlingsfrister for det sociale område pr. 1. oktober 2024
• Bilag 3 - Høringsbrev af 9. oktober 2024
• Bilag 1 - Forslag til nye sagsbehandlingsfrister for det sociale område

Resume

Med denne sag skal Skole, klub og SFO godkende ressourcetildelingen til kommunens almene folkeskoler for skoleåret 2025/26. Ressourcetildelingen baserer sig, grundet kommunens klassebaserede tildelingsmodel, på antallet af besluttede almenklasser i kommende skoleår, og udgør således de forventede udgifter til den samlede undervisningsramme. Et forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. i 2026 og frem foreslås i sagen finansieret ved at reducere skolernes midler til øvrige undervisningsaktiviteter, samt ikke at tildele ressourcer til en klasse på Fjordlandsskolens afdeling Dalby.

Økonomikonsulent Mie Røpke Hansen deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte de to konkrete initiativer der beskrives i sagens sidste afsnit, der samlet tilvejebringer det genererede merforbrug.
2. Beslutte den deraf følgende ressourcetildelingen for skoleåret 2025/26 til de fem almene folkeskoler godkendes.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 5. marts 2025, pkt. 17:

Indstillingspunkt 1: Udvalget stillede til forslag, at merbruget på 1,6 mio. kr. i 2026 finansieres gennem en reduktion af skoleområdets IT-budget 0,4 mio. kr., en reduktion af budget til specialundervisning på 0,4 mio. kr. samt ved ikke at tildele ressourcer til en klasse på Fjordlandsskolens afdeling Dalby. Udvalget bemærker, at de elever som ønsker at starte på Dalby, fortsat bliver indskrevet på Fjordlandsskolens afdeling Dalby.

For stemte: Kenneth Jensen (A), Jørgen Bech (V) og Anna Poulsen (F).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N) med den begrundelse, at vi politisk skal være tro mod den skolestruktur, som er vedtaget.

Forslaget anbefales.

Indstillingspunkt 2: Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Kenneth Jensen (A), Jørgen Bech (V) og Anna Poulsen (F).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N).

Indstillingen anbefales.

Fraværende:

Charlotte Drue (I)

Sagsfremstilling

I denne sag samt sagens bilag gennemgås ressourcetildelingen til almenskoleområdet i kommende skoleår, og de deraf forventede udgifter i 2026 på baggrund af det antal godkendte klasser for det kommende skoleår, som Skole, klub og SFO besluttede på møde i februar, i forhold til den samlede undervisningsramme i 2026.

Ressourcetildelingen på skoleområdet i Frederikssund Kommune påvirkes af flere ting. Dels af kommunens økonomitildelingsmodel, dels af antallet af klasser på skolerne i kommende skoleår. Disse forhold er derfor beskrevet yderligere i det nedenstående.

Dertil er der for kommende skoleår indgået en ny folkeskoleaftale i Folketinget, der har betydning for økonomien på området og derfor også for ressourcetildelingen til skolerne. Den nye folkeskolelovs betydning for ressourcetildelingen på området beskrives derfor også i det følgende.

Behov for finansiering på området indenfor den samlede undervisningsramme

I det følgende beskrives de økonomiske konsekvenser af ressourcetildelingen for kommende skoleår på den samlede undervisningsramme.

Ressourcer til specialundervisning som følge af decentralt betalingsansvar

Byrådet besluttede på møde 26. februar 2025 en ny økonomitildelingsmodel for Frederikssund Kommunes folkeskoleområde, som betyder, at der er indført et decentralt betalingsansvar for specialundervisning på skolerne.

Se bilag 2 for yderligere gennemgang af økonomitildelingsmodellen.

Med udgangspunkt i antallet af elever visiteret til specialundervisning pr. januar 2025 skal skolerne samlet set tildeles 29,3 mio. kr. i skoleåret 2025/26 til specialundervisning. Fordelingen af budgettet på skolerne fremgår af nedenstående tabel. Som tabellen viser vil der ske en omfordeling af midler mellem skolerne.

Tabel 1: Midler til decentralt betalingsansvar

Det decentrale betalingsansvar for specialundervisning påvirker ikke den samlede undervisningsramme. Der er således ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026 ved at indføre et decentralt betalingssvar på skoleområdet.

Ressourcer til klasser som følge af klassebaseret ressourcetildeling

Med den klassebaserede tildelingsmodel tager Skole, klub og SFO én gang om året stilling til oprettelsen af antal klasser, hvorefter ressourcetildelingen på folkeskoleområdet tilpasses i takt med faldende/stigende antal klasser.

Én klasse koster i gennemsnit 1 mio. kr. Dette varierer dog alt afhængig af, hvilken årgang der er tale om. En børnehaveklasse har færre timer end fx en 9. klasse, hvorfor en børnehaveklasse er billigere end en 9. klasse. Omkostningen til én klasse består af udgifter til én voksen i alle timer i den enkelte klasse samt midler til øvrige undervisningsaktiviteter som fx vikarer, to-lærer ordning mv.

Jf. Kommunernes Landsforenings publikation ’Kend din kommune’ fra 2025 ligger Frederikssund Kommune nummer 89 ud af 98 kommuner i forhold til hvor mange udgifter, der bruges i folkeskolen inklusive specialundervisning. Altså er der kun ni kommuner, der bruger flere penge på folkeskolen end Frederikssund Kommune, medregnet specialundervisning.

Ud fra de beskrevne forudsætninger i bilag 2 og beslutningen i Skole, klub og SFO om antallet af klasser, tildeles følgende ressourcer til undervisning til de fem almene folkeskoler:

Tabel 2: Ressourcetildeling skoleår 25/26

Der tildeles altså knap 298 årsværk til skolerne, hvilket for skoleåret 2025/26 svarer til i alt 192,5 mio. kr. i 2026 (2026 priser).

Det betyder, at der bruges 192,5 mio. kroner ud af den samlede undervisningsramme på medarbejdere. Til den samlede undervisningsramme er der i alt en ramme på 197,2 mio. kr. i 2026.

Dette ses i tabellen nedenfor.

Tabel 3: Økonomi almenområdet 2026

I 2026 er der jævnfør ovenstående tabel et overskud på 4,7 mio. kr. (rest) på den samlede undervisningsramme for almenområdet.

Dertil kommer øvrige behov for finansiering, som også skal afholdes af den samlede undervisningsramme. Dette fremgår nedenfor.

Folkeskolen kvalitetsprograms betydning for ressourcetildeling

Med ændringerne af folkeskoleloven, som blev vedtaget af Folketinget 12. december 2024, indføres en ny timetalsfordeling, som indfases fra kommende skoleår og frem.

Den nye timetalsfordeling medfører en reduktion på 6,0 årsværk svarende til 3,7 mio. kroner, som er indregnet i ressourcetildelingen til skolerne for skoleår 25/26. Dette skal jf. aftalen i Folketinget omfordeles til øget åbningstid i SFO samt til implementering af de øvrige initiativer i programmet.

SFO’ernes øgede åbningstid svarer til 1,6 mio. kr. Det efterlader et restbeløb på 2,1 mio. kroner, som Administrationen anbefaler, i første omgang ikke udmøntes til skolerne, men fastholdes på skoleområdet og indgår i det videre arbejde med implementering af folkeskolens kvalitetsprogram. Det er fra

Folketingets side forudsat at reduktionen i timetallet i indskolingen bidrager til at finansiere de øvrige elementer i den nye folkeskoleaftale. Folkeskolens kvalitetsprogram består af 33 initiativer, som alle kommuner skal implementere i de kommende skoleår, herunder Juniormesterlære, nye valgfag, mere erhvervspraktik, særlige indsatser i dansk og matematik, reduktion i timetal mv.

Tabel 4: Finansieringsbehov - Folkeskolens kvalitetsprogram 2026

Tabel 4 viser, at SFO’ernes budget øges med knap 1,6 mio. kroner til øget åbningstid som følge af reduktion i timetallet i indskolingen, mens de resterende knap 2,1 mio. kr. reserveres på skoleområdet til udmøntning af initiativerne i folkeskolens kvalitetsprogram.

De i alt 3,7 mio. kr. skal finansieres af overskuddet på undervisningsrammen på 4,7 mio. kroner.

Økonomien i folkeskolens kvalitetsprogram fremgår af sagens bilag 3.

Yderligere finansieringsbehov indenfor den eksisterende undervisningsramme på området

I 2026 forventes nedenstående regulering for privat/friskoler og efterskoler. Her forventes et merforbrug på samlet 2,5 mio. kr. Dette skal ligeledes finansieres af overskuddet på undervisningsrammen på 4,7 mio. kroner.

Tabel 5: Finansieringsbehov – privat, efterskoler og andre kommuner 2026

Merforbruget på 1,28 mio. kroner til privat/friskoler skyldes hovedsageligt en øget takst på området.

Merforbruget på 1,24 mio. kroner til efterskoler skyldes en stigning i antal elever på efterskoler.

Økonomiske konsekvenser af ressourcetildelingen og finansieringsbehov

I alt medfører ressourcetildelingen og finansieringsbehovene et merforbrug på skoleområdet på 1,6 mio. kr. i 2026. Dette er vist i tabel 7 nedenfor.

Tabel 6: Økonomiske konsekvenser 2026

Der skal jf. Styringsvedtægten for folkeskolerne i Frederikssund Kommune tages politisk stilling til, hvordan merforbruget håndteres.

Merforbruget på 1,6 mio. kr., der opstår som følge af Skole, klub og SFO’s beslutning på møde i februar om antallet af klasser til kommende skoleår, kan håndteres ved at udvalget beslutter to initiativer, der samlet tilvejebringer det genererede merforbrug. Dels, at der alligevel ikke tildeles ressourcer til en børnehaveklasse på Fjordlandsskolens afdeling Dalby. Der er kun tre-fire elever til skolestart på afdeling Dalby. Besluttes det, at der ikke skal tildeles ressourcer til en klasse på afdeling Dalby, vil Administrationen søge ministeriet om dispensation til, at eleverne undervises på tværs af børnehaveklasse og 1. klasse med aldersintegreret undervisning i den fulde undervisningstid. De tre-fire elever kan dermed fortsat godt kunne gå i skole på afdeling Dalby. Dette kan finansiere 0,8 mio. kr. af de 1,6 mio. kr.. Administrationen gør opmærksom på, at dette vil omgøre beslutningen i Skole, klub og SFO om klassedannelse på møde i februar 2025.

Dertil kan det besluttes, at den resterende del af merforbruget skal finansieres af skolerne, ved at midlerne til øvrige undervisningsaktiviteter reduceres med 0,8 mio. kr. svarende til, at skolerne samlet set reduceres med 1,24 årsværk. Det betyder, at de øvrige skoler medfinansierer, at der oprettes yderligere børnehaveklasser i skoleåret 2024/25.

Idet nærværende sag tager udgangspunkt i Skole, klub og SFO’s beslutning fra møde i februar om antallet af klasser til kommende skoleår, vil dette betyde en ændret ressourcetildeling i forhold til denne sag, ved at skolerne samlet set tildeles 2,56 årsværk færre end forudsat i tabel 2.

Fordelingen på skolerne ses i nedenstående tabel:

Tabel 7: Ændret ressourcetildeling skoleår 25/26

Alternativt kan merforbruget finansieres ved en rammereduktion på skolernes samlede budget, hvor udmøntningen håndteres administrativt på skoleområdet.

De økonomiske konsekvenser i 2025 som følge af ovenstående ressourcetildeling håndteres i forbindelse med de løbende budgetopfølgninger.

Administrationens anbefaling til antallet af klasser til kommende skoleår blev behandlet som beslutningssag på Skole, klub og SFO’s møde 5. februar 2025 (sag 12). På mødet besluttede Skole, klub og SFO ikke at følge Administrationens indstilling i forhold til oprettelse af antallet af børnehaveklasser for kommende skoleår.

Administrationen indstillede, at der til kommende skoleår skulle oprettes 14 børnehaveklasser ud fra hver skoles antal skolebørn til børnehaveklasse i kommende skoleår. Skole, klub og SFO besluttede at oprette yderligere tre børnehaveklasser - én ekstra på Fjordlandsskolen, én ekstra på Trekløverskolen og én ekstra på Slangerup Skole. Dette koster i det første skoleår ca. 2,5 mio. kroner, men vil stige til en årlig ekstraudgift på 3 mio. kroner, hvis klasserne bevares, idet klasser i skolernes udskoling er dyrere end i indskolingen. Det betyder, at hvis fagudvalgets indstilling i forhold til antal klasser følges, vil der være et merforbrug på 1,6 mio. kr. området, som beskrevet i sagen. Såfremt fagudvalget havde fulgt Administrationens anbefaling om antal klasser, ville området tilvejebringe et mindreforbrug på 1,0 mio. kr.

Inddragelse

Skolelederne har været inddraget i Administrationens arbejde med klassedannelsen, som ligger til grund for ressourcetildelingen.

Økonomi

Administrationens anbefaling til antallet af klasser til kommende skoleår blev behandlet som beslutningssag på Skole, klub og SFO’s møde 5. februar 2025 (sag 12). På mødet besluttede Skole, klub og SFO ikke at følge Administrationens indstilling i forhold til oprettelse af antallet af børnehaveklasser for kommende skoleår. Skole, klub og SFO besluttede at oprette yderligere tre børnehaveklasser. Dette koster i det første skoleår ca. 2,5 mio. kroner, og i stedet for et samlet mindreforbrug på 1 mio. kr. betyder beslutningen et merforbrug på 1,6 mio. kr. Dette merforbrug på 1,6 mio. kr. finansieres indenfor rammen af Skole, klub og SFO ved at reducere de tildelte ressourcer til skolerne i skoleår 25/26.

Bilag

• Bilag 2 - Beskrivelse af ny økonomitildelingsmodel på skoleområdet 2025
• Bilag 3 - Faktaark om økonomi i folkeskolens kvalitetsprogram
• Bilag 1 - Uddybning af forudsætninger for ressourcetildeling til almenskolerne i skoleåret 2025-26

Resume

Med denne sag skal der tages stilling til viljen til at gennemføre indsatser til grundvandsbeskyttelse inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved hjælp af påbud, hvis det ikke lykkes at indgå frivillige aftaler.

Der er ved årsskiftet indgået 21 frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse mellem lodsejer og vandforsyninger. Aftalerne er betinget af lodsejers mulighed for skattefritagelse af den erstatning de modtager. Dette forudsætter, at aftalen er indgået på ekspropriationslignende vilkår, hvilket vil sige at kommunen er villig til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Træffe afgørelse om, at grundvandet skal beskyttes inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved hjælp af påbud/forbud om pesticidfri drift, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om beskyttelse af grundvandet.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 5. marts 2025, pkt. 33:

Anbefales.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

På baggrund af kommunens risikovurdering af behov for beskyttelse af grundvandet mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for BNBO, har vandforsyninger og lodsejere skulle forøge at indgå frivillige aftaler.

I 2022 udarbejdede Frederikssund Kommune en risikovurdering af erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i hele kommunen (se bilag 1). Risikovurderingen blev politisk vedtaget den 30. november 2022 af Plan og teknik.

Den 31. august 2022 tog Byrådet en generel beslutning om, efter anbefaling fra Plan og teknik og Økonomiudvalget, at Frederikssund Kommune er villig til at gennemføre indsatser til grundvandsbeskyttelse, både i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og andre sårbare områder, ved hjælp af påbud/forbud rettet mod lodsejer, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale. Loven kræver, at der tages stilling til viljen til påbud i hvert enkelt sag, og den principielle beslutning om vilje til påbud var nødvendig af hensyn til administrationens og vandværkernes videre arbejde med beskyttelsen af BNBO.

Den 1. juli 2024 trådte der nu lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for at vandforsyningerne og de berørte lodsejere kan indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der ikke er indgået en frivillig aftale. Lovgivningen kræver dog, at der altid skal tilbydes en frivillig aftale, inden der kan meddeles påbud/forbud.

Beslutning om vilje til påbud/forbud ved frivillige aftaler

Både ved frivillige aftaler og ved påbud/forbud har lodsejeren krav på erstatning for det værditab, det medfører på ejendommen, at der ikke længere må anvendes pesticider. Det er vandforsyningen, som betaler erstatning til lodsejeren.

Lodsejer har mulighed for at søge Skat om fritagelse for beskatning af erstatningen. Dette forudsætter, at aftalen er indgået på ekspropriationslignende vilkår, hvilket vil sige, at kommunen skal træffe afgørelse om, at der er vilje til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud. Hvis aftalen ikke kan indgås, fordi Skat vurderer, at lodsejer ikke kan opnå skattefritagelse, vil kommunen skulle meddele påbud efter følgende.

Ved udpegningen af BNBO er der ikke taget hensyn til brugsgrænser, hvilket kan betyde, at der kan opstå restarealer, som er umulige eller vanskelige at dyrke hensigtsmæssigt. I disse tilfælde kan der både ved frivillige aftaler og påbud/forbud laves aftale om, at restarealerne uden for BNBO også bliver omfattet af de samme restriktioner som BNBO. Dette kaldes arrondering. Ved beslutning om vilje til påbud og forbud skal der tages stilling til hver enkelt sag, og det skal fremgå hvilke arealer, der bliver pålagt restriktioner, inklusive de arronderede arealer.

Lovhjemmel

Påbud om ophør af brug af pesticider inden for BNBO vil være hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24a. §24a gælder dog kun for pesticider, og med brug af denne paragraf bortfalder 25 m beskyttelseszonen, som i dag er udlagt omkring alle vandindvindingsboringer til almen vandforsyning, og som forbyder dyrkning og gødskning. For at opretholde 25 m zonen vil der skulle meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens §24.

Påbud inden for arronderede arealer er hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24.

Frivillige aftaler

I bilag 3 er oplistet de frivillige aftaler, som for nuværende er indgået med betingelse af, at lodsejer kan opnå skattefritagelse, og hvor der skal træffes beslutning om vilje til påbud.

Tinglysningsrids med angivelse af de forskellige arealer, der er indgået aftale om, er vedlagt som bilag 4.

Et BNBO består ofte af flere forskellige matrikler, som kan have forskellige ejere. De frivillige aftaler, som er indgået med én lodsejer, kan derfor indeholde aftale om flere matrikler inden for flere forskellige BNBO´er.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1
• Bilag 2
• Bilag 4 oversigt over arealer
• Bilag 3 oversigt over frivillige aftaler

Resume

Fra starten af 2025 træder nye regler i kraft, som forpligter kommunerne til hvert år at gennemføre et vist antal fysiske tilsyn på de virksomheder, der er beliggende i kommunen. Det nye tilsyn skal handle om, hvordan virksomheden håndterer de affaldsmængder, som den frembringer, og hovedformålet er at flytte mængder fra forbrænding til genanvendelse (eller direkte genbrug). Tilsynet skal være 100 % gebyrfinansieret, og omfatter dels de virksomheder, som kommunen i forvejen fører miljøtilsyn på efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, dels en pulje af kommunens øvrige virksomheder, som udpeges af Miljøstyrelsen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til gebyr for affaldstilsyn for 2025, svarende til 553,84 kr. pr. time.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 5. marts 2025, pkt. 31:

Anbefales.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Baggrund

Den ny lovgivning om affaldstilsyn skal sikre en del af implementeringen af den politiske aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16. juni 2020 og den opfølgende politiske aftale af 30. august 2022. I aftalerne lægges der op, til at tilsynene - i hvert fald i første omgang - skal have vejledende karakter; det vil sige, at der ikke primært skal være fokus på myndighedsrollen hos de tilsynsførende, når medarbejderne er på tilsyn hos virksomhederne. Dog forudsættes det samtidig, at der, som ved miljøtilsynene, sendes varsel om tilsyn - det vil sige, at den almindelige "formelle" tilgang ved tilsyn skal anvendes.

Hensigten bag den politiske aftale og den ny lovgivning er i hovedsagen at få flyttet affaldsmængder fra forbrænding til genanvendelse eller genbrug. Der er her tale om en ny kommunal myndighedsopgave, som vil kunne gøre en positiv forskel i forhold til at få øget genanvendelsen og i det hele taget forbedre kendskabet til, hvordan virksomheder skal forholde sig til håndtering af eget affald.

Et nyt gebyr

Med den nye bekendtgørelse om affaldstilsyn, gældende fra 1. januar 2025, forpligtes landets kommuner til årligt at gennemføre fysiske affaldstilsyn på et antal virksomheder beliggende i kommunen. Kommunen har i forvejen forpligtelsen til at føre tilsyn med de godkendelsespligtige virksomheder i kommunen, for hvilket der opkræves et særskilt gebyr jf. Brugerbetalingsbekendtgørelsen. I forhold til affald beskæftiger de nuværende miljøtilsyn sig dog primært med opbevaring af affald hos virksomheden. Det styrkede affaldstilsyn skal derimod beskæftige sig med virksomhedernes affaldsproduktion, -sortering samt -behandling og -bortskaffelse. Når det drejer sig om affaldstilsyn på de tilsynspligtige virksomheder, forudsættes tilsynet foretaget samtidig med de planlagte miljøtilsyn.

De øvrige virksomheder, som kommunen skal føre affaldstilsyn med, bliver for størstedelens vedkommende udpeget via en "risikobaseret" model, som Miljøstyrelsen har udarbejdet, og efter forudgående administrative tilsyn udført af styrelsen. Herudover vil kommunen få udpeget enkelte virksomheder, som er udtaget i forbindelse med stikprøvekontroller på modtageanlæggene, samt en mindre pulje af tematiserede tilsyn, som kan være f.eks. brancheafhængige.

De nye affaldstilsyn skal være 100% gebyrfinansierede, og skal fastsættes årligt, som tilfældet er for gebyrerne for indsamling af affald fra husstande.

De to typer af gebyrer skal opkræves hver for sig, men det foreslås, at opkrævningen fra de virksomheder, som i forvejen får miljøtilsyn, sker samtidig med opkrævningen af gebyr for miljøtilsyn.

Forslag til gebyr for affaldstilsyn

I bilag 1 er opstillet forslag til beregning af gebyrstørrelse for affaldstilsyn.

Det er valgt at indstille en pris pr. time, frem for et fast gennemsnitligt gebyr, idet forventningen er, at tidsforbruget pr. tilsyn vil kunne variere en del og idet der ikke er erfaringer med et gennemsnitligt tidsforbrug til denne, nye type af opgave.

Gennemførelse af affaldstilsyn i praksis

Administrationen forventer, at der årligt vil blive tale om i størrelsesordenen omkring 100 affaldstilsyn. En del af tilsynene vil være på virksomheder, som ikke tidligere har haft tilsyn i form af miljøtilsyn, og en del af virksomhederne vil sandsynligvis også være små/mindre virksomheder, som måske generelt ikke har megen viden om eller fokus på affaldshåndtering. Derfor vurderer administrationen, at der kan blive behov for at bruge tid på at forklare rammer og regler lidt mere indgående, hvis virksomheden efterfølgende skal have mulighed for at selv at kunne agere korrekt og formålstjenligt. Idet der her er tale om en helt ny lovgivning og ny tilsynspraksis, som først skal bygges op, er det vanskeligt at vurdere, hvor meget tid der bør medgå til et gennemsnitligt tilsyn. Det er primært derfor, at administrationen foreslår, at gebyret - i hvert fald i første omgang - bliver timebaseret.

Den nuværende viden, som administrationen har om forberedelserne og forventningerne til tidsforbrug og gebyrer for affaldstilsyn i andre kommuner, tegner et billede af, at der vil blive tale om et gebyr pr. time (eller pr. kvarter eller halve time) - og at det forventede samlede gennemsnitlige tidsforbrug til hele processen omkring tilsynet vil ligge på omkring 3 - 5 timer. Et affaldstilsyn vil starte med, at kommunen sender varsel om tilsyn til virksomheden, og tilsynet anses for afsluttet, når der er sendt en form for opsummering eller aftale fra tilsynet til virksomheden og kommunen har indberettet data om tilsynet til Miljøstyrelsen. Med i tidsforbruget til det enkelte affaldstilsyn regnes således både forberedelser inden tilsynet, transport til og fra virksomheden, den tid tilsynsmedarbejderen tilbringer på virksomheden, opsamling/efterbehandling samt indberetning til Miljøstyrelsen.

Inddragelse

Frederikssund Erhverv planlægges inddraget i form af lokal information om, hvordan tilsynene tilrettelægges.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. De forventede omkostninger for etablering og gennemførelse af kommende affaldstilsyn forventes at udgøre 221.536 kr., som modsvares af tilsvarende indtægt, da ordningen er 100 % gebyrfinansieret, hvorfor ordningen ikke belaster servicerammen. I vedlagte bilag 1 i sagen redegøres for de forventede udgifter og indtægter, herunder beregning af gebyr.

Bilag

• Bilag 1 - Beregning af tilsynsgebyr

Resume

I denne sag anmodes om frigivelse af puljer for budgetår 2025 således, at administrationen kan fortsætte anlægsarbejderne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frigive bruttoanlægsudgifter på 0,69 mio. kr. vedrørende Pulje til cykelstier og fortove.
2. Frigive bruttoanlægsudgifter på 4,56 mio. kr. vedrørende Pulje Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup
3. Frigive bruttoanlægsindtægter på 2,50 mio. kr. vedrørende Pulje Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup
4. Frigive bruttoanlægsudgifter på 2,84 mio. kr. vedrørende Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og Fjordlandet
5. Frigive bruttoanlægsudgifter på 0,23 mio. kr. vedrørende Affaldssortering på kommunale arealer

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 5. marts 2025, pkt. 38:

Anbefales.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Administrationen anmoder om frigivelse til følgende puljer ved budget 2025:

• Bruttoanlægsudgifter på 0,69 mio. kr. vedrørende Pulje til cykelstier og fortove. Skal anvendes på videreførelsen af cykelstien på Strandstræde.
• Bruttoanlægsudgifter på 4,56 mio. kr. vedrørende Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup. Arbejdet pågår
• Bruttoanlægsindtægter på 2,50 mio. kr. vedrørende Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup. Indtægterne vedrører.....
• Bruttoanlægsudgifter på 2,84 mio. kr. vedrørende Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og Fjordlandet. Arbejdet pågår.
• Bruttoanlægsudgifter på 0,23 mio. kr. vedrørende Affaldssortering på kommunale arealer.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2025 afsat følgende midler, som søges frigivet i nærværende sag:

• Bruttoanlægsudgifter på 0,69 mio. kr. vedrørende Pulje til cykelstier og fortove, som søges frigivet i nærværende sag.
• Bruttoanlægsudgifter på 9,56 mio.kr. vedrørende Cykelstier på Københavnsvej, hvoraf 4,56 mio. kr. søges frigivet i nærværende sag.
• Bruttoanlægsindtægter på 2,50 mio. kr. vedrørende Cykelstier på Københavnsvej, som søges frigivet i nærværende sag.
• Bruttoanlægsudgifter på 4,17 mio. kr. vedrørende Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og Fjordlandet, hvoraf 2,84 mio.kr. søges frigivet i nærværende sag.
• Bruttoanlægsudgifter på 0,23 mio.kr. vedrørende Affaldssortering på kommunale arealer, som søges frigivet i nærværende sag.

Resume

Østby Bådelaug har nu søgt midler til deres udbygning af havnen. Der mangler dog fortsat midler til den endelige finansiering. Med denne sag anmodes om en beslutning om øget tilskud til deres byggeri.

Sagen er udarbejdet på formandens foranledning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Yderligere kommunalt tilskud til Østby havn godkendes, som finansieres indenfor udvalgets anlægsramme i 2025.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 5. marts 2025, pkt. 35:

Anbefales. Udvalget imødeser tilskud fra LAG.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Østby havn har i en længere periode ansøgt om fondsmidler til udbygning af molerne. Hele projektet koster 2,6 mio. kr. I budgetaftalen for 2024 blev besluttet, at kommunen ville give et tilskud på 300.000 kr., såfremt bestyrelsen selv fandt de øvrige midler til projektet. De er nu tæt på at være i mål.

Det er lykkedes at skaffe 1,717 mio. kr. samt 20.000 kr. fra medlemmerne. De rejste midler skal benyttes i 2025, derfor har bådelauget nu ansøgt LAG med et tilskud på 400.000 kr. Her er en frist 18. marts 2025, hvor projekterne udvælges. Herefter indsendes projekterne til Landbrugsministeriet til endelig udvælgelse og udmøntning.

Formålet med denne sag er, at udvalget anmodes om at beslutte at give et tilskud på de resterende beløb alt afhængig af, om LAG tildeler midler.

Det betyder, at det kommunale tilskud enten kan være yderligere tilskud på 463.000 kr. hvis der tilføres 400.000 kr. via LAG. Hvis dette ikke sker, vil behovet for tilskud i stedet være yderligere 863.000 kr. Disse beløb er ikke indeholdt de allerede bevilliget 300.000 kr. i budget 2024.

Ved beslutning om et yderligere tilskud til Østby Bådelaug, vil midlerne skulle findes i indeværende ramme. En sag med liste over prioriteringsforslag vil komme på kommende møde i Plan og teknik, såfremt sagen godkendes.

Inddragelse

Der har været afholdt møde med repræsentanter fra Østby Bådelaug, borgmester, udvalgsformand og administrationen om muligheden for yderligere tilskud fra kommunen.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at tilskuddets størrelse vil være på 463.000 kr. eller 863.000 kr., afhængig af om Østby Havn modtager LAG midler. Det kommunale tilskud finansieres indenfor udvalgets egen ramme ved kommende budgetopfølgning pr. 31/3-2025 med henblik på at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2025.

Resume

I Klimaplan 2045 punkt 1.9, er beskrevet at administrationen skal undersøge løsninger i forhold til solcelleanlæg på kommunale tage, herunder etablering af kommunalt eget energiselskab.

Denne sag præsenterer mulighederne for etablering af solceller på kommunale bygninger i Frederikssund Kommune. To hovedspor undersøges: tekniske muligheder og juridisk afklaring. Der indstilles til, at udvalget drøfter sagen og godkender planen for det videre arbejde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Drøfte mulighederne for etablering af solceller på kommunale bygninger ud fra to spor: tekniske muligheder og juridisk afklaring.
2. Godkende planen for videre afklaring af konstruktion og juridiske forhold med henblik på en beslutning i 2. halvår 2025.
3. Der omprioriteres 450.000 kr. i Klimaplan 2045 fra indsats 1.5 til indsats 1.9.
4. Anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der frigives bruttoanlægsudgifter på kr. 450.000 fra Klimaplan 2045 til projektet.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 11. marts 2025, pkt. 21:

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Indstillingspunkt 3: Godkendt.

Indstillingspunkt 4: Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Frederikssund Kommunes målsætning om at styrke bæredygtige energiløsninger, som beskrevet i Klimaplan 2045, skal potentialet for etablering af solcelleanlæg på kommunale bygninger afsøges. Ved gennemførelse af bygningssyn for 2024 er der afdækket 49 kommunale ejendomme med samlet 17.256 m² tagflader, der orienterer sig fordelagtigt til solceller. Administrationen vurderer, at ca. 10 ejendomme vil være relevante for videre undersøgelse, da en stor andel af de udpegede tage, ikke er store nok til et økonomisk fordelagtigt solcelleanlæg kan etableres.

For at realisere solcelleprojekter på kommunale tage skal to væsentlige spor undersøges:

1. Tekniske muligheder: Screening af tagfladernes konstruktionsevne, fysisk tilpasning og økonomisk prissætning.
2. Juridisk afklaring: Vurdering af mulighederne for at etablere et kommunalt forsyningsselskab eller indgå samarbejde med eksisterende aktører. Dette kræver en detaljeret analyse af elforsyningsloven og statsstøtteregler.

Tekniske muligheder

De identificerede bygninger varierer i potentiale, fra at kunne rumme små anlæg på 10-35 m² til større installationer. For at sikre, at de udvalgte ejendommes tagkonstruktioner kan bære solcelleanlæg, er administrationen ved at screene samt udarbejde tekniske rapporter vedrørende konstruktionens statiske forhold.

Juridisk afklaring

Ifølge elforsyningsloven skal kommuner adskille produktion af elektricitet fra kerneopgaver. Derfor undersøges muligheden for:

1. Etablering af et kommunalt forsyningsselskab – en løsning med høje initiale omkostninger, som tidligere har vist sig udfordrende i bl.a. Københavns Kommune.
2. Samarbejde med eksisterende forsyningsselskaber, eksempelvis NOVAFOS, for afklaring om deres erfaring med tværkommunale energiselskaber​​.

Modellen Aalborg Kommune har benyttet, hvor de via Aalborg Forsyning har realiseret solcelleprojekter gennem selskabsstrukturering, vurderes også relevant at afdække som mulighed i Frederikssund Kommune​.

Plan for de to spor

• Teknisk spor: Teknisk screening af 49 potentielle ejendomme. De bedste 10 ejendomme vurderes yderligere med rapporter fra eksterne ingeniører. Dette arbejde forventes afsluttet omkring sommerferien 2025. Omkostninger hertil vurderes til at anslå kr. 200.000.
• Juridisk spor: Indhentning af juridisk rapport om muligheden for selskabsdannelse eller samarbejde med eksisterende aktører. Resultatet af dette, forventes at kunne præsenteres september 2025. Omkostninger hertil vurderes til at anslå kr. 250.000.

Hovedparten af midlerne i anlægspuljen til Klimaplan blev frigivet på Byrådsmødet i januar 2025. Der er dog en rest på 800.000 kr. som endnu ikke er frigivet, men som administrationen anbefalede at reservere til indsats 1.5 Energifælleskab. Der mangler fortsat en afklaring på den endelige virksomhedskonstruktion af energifællesskabet, hvorfor der omprioriteres 450.000 til indsats 1.9, som er beskrevet i nærværende sag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at de tekniske og juridiske analyser for solceller på kommunens tage finansieres af midler fra Klimahandleplanen, hvor der er afsat bruttoanlægsudgifter på 10,82 mio. kr. I nærværende søges 450.000 kr. frigivet til klimahandlingsplanen indsats 1.9.

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo februar 2025. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 411 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for marts 2024 til februar 2025 udgør 411 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 28. februar 2025, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 28. februar 2025: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 411 mio. kr. pr. 28. februar 2025.

Bilag

• Bilag 1. Notat Likviditet februar 2025
• Bilag 2. Økonomisk status pr februar
• Bilag 3. Status på Vingeforbrug pr. 28. februar 2025

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag. (Bilag 1)
• Henvendelse fra FGU Nordsjælland til Frederikssund Kommune er vedlagt som bilag. (Bilag 2)

Bilag

• Bilag 1. Sagsliste Økonomiudvalget 2025.pdf
• Bilag 2. Brev fra FGU Nordsjælland til Frederikssund Kommune

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.