
Offentlig høring af forslag til lokalplan 174 for institution, bolig og parkeringsanlæg ved Ny Østergade i Frederikssund
Emner: Plan
Forslaget er i høring fra den 12. februar til og med den 26. marts. Du har mulighed for, at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget.
Fakta om planforslaget
Lokalplanen 174 for institution, bolig og parkeringsanlæg ved Ny Østergade i Frederikssund, giver mulighed for at ændre anvendelsen af området til uddannelsesinstitution, bolig og parkeringsanlæg. Fysisk giver det mulighed for at anlægge en parkeringsplads på terræn, samt bygge op til 2,5 etage, indenfor et indtegnet byggefelt i områdets vestlige del. Udover at muliggøre disse ændringer, er det også lokalplanens formål at sikre, at ny bebyggelse tilpasses det eksisterende bebyggede miljø, samt at skabe en samlet grøn struktur omkring rundkørslen sydøst for området.
Beslutningen om at sende forslag til lokalplan 174 i offentlig høring blev truffet af Byrådet den 5. februar 2025. Du kan se mødematerialet og læse referatet fra den politiske behandling på Kommunes hjemmeside Forslaget behandles som punkt nr. 16.
Hvis du ejer en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, må du ikke bebygge eller anvende den på en måde, der kan foregribe indholdet i den endelige lokalplan. Dette gælder, indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, dog højst i et år efter offentliggørelsen af planforslaget. Den nuværende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte uændret.
Behandling af høringssvar
Alle skriftlige høringssvar kommer til at indgå i den videre behandling af lokalplanforslaget. Vi gør opmærksom på, at høringssvarene bliver vedlagt den politiske sag om vedtagelse af lokalplanen. Det betyder, at dit svar i sin fulde længde bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling.
Kommunen offentliggør også en såkaldt hvidbog, som er en sammenfatning af alle indkomne høringssvar med afsenderens navn og adresse. Oplysninger om navn og adresse er nødvendige for identifikation af afsender og for behandlingen af høringssvarene.
Hvis du har navnebeskyttelse eller beskyttet adresse, vil vi bede dig om at gøre opmærksom på beskyttelsen ved indsendelse af dit høringssvar via hjemmesiden eller almindelig post. Oplysninger om navn og adresse er nødvendige for identifikation af afsender og i behandlingen af høringssvarene. *
Midlertidig retsvirkning
Ved offentliggørelsen af et lokalplanforslag får planforslaget midlertidig retsvirkning, som betyder, at området der er omfattet af forslaget, ikke må udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen, inden den er endeligt vedtaget.
Miljøvurdering
Frederikssund Kommune har foretaget en miljøscreening af planforslaget og på den baggrund truffet afgørelse, om at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslaget. Du kan finde afgørelsen om, at der ikke skal foretages miljøvurdering af lokalplanforslag 174 under Offentliggørelser på kommunens hjemmeside.
* Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af artikel 6, stk. 1, litra e i persondatalovgivningen da denne behandling er nødvendig af hensyn til udførelsen af den offentlige høringsfase i samfundets interesse og henhører under offentlig myndighedsudøvelse.
Høringssvar
Der er endnu ikke modtaget høringssvar