Plan og tekniks møde den 05. februar 2025

Beslutning

Godkendt.

Resume

Administrationen har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til terrænregulering og opfyldning af en del af den gamle banegrav på Bonderupvej 5, 4050 Skibby, matrikel 26m, Bonderup by, Skibby.

Administrationen har vurderet, at aktiviteten er omfattet af listepunkt K206, i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Den samlede jordtilførsel betragtes som et anlæg pga. jordtilkørslens størrelse samt at jorden tilkøres som nyttiggørelse for, at arealet kan opretholde en økonomisk tilfredsstillende landbrugsproduktion.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende udkast til miljøgodkendelse.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. december 2024, pkt. 165:

Udsat.

Beslutning

Jørgen Bech (V) stillede forslag om, at der nedlægges et § 14 forbud for at forhindre opfyldning af banegraven.

For stemte: Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N) og Michael Tøgersen (I).

Undlod at stemme: Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Özgür Bardakci (A) og John Schmidt Andersen (V).

Forslaget blev forkastet.

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A) og Özgür Bardakci (A), idet administrationen som et led i miljøgodkendelsen undersøger, om der kan stilles krav om, at der foretages løbende tilsyn med jordtilkørslen.

Imod stemte: Jørgen Bech (V).

Undlod at stemme: Michael Tøgersen (I) og John Schmidt Andersen (V).

Administrationens indstilling blev godkendt med ovenstående bemærkninger.

Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A), Özgür Bardakci (A), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V) ønsker en sag om planlægningsmæssige greb for banetraceer.

Jørgen Bech (V) begærer sagen i Byrådet.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til terrænregulering og opfyldning af en del af den gamle banegrav på Bonderupvej 5, 4050 Skibby, matrikel 26m, Bonderup by, Skibby. Ansøgningen omfatter opfyldning af den sydlige del af banegraven, der ligger mellem Bonderupvej 5 og Skibby Genbrugsstation på Bronzeager 5, til nyttiggørelse med ren jord. Der forventes at være plads til 12.500 m³ jord, svarende til 22.500 tons dokumenteret uforurenet jord (klasse 0). Opfyldning og ibrugtagning af arealet til landbrugsformål efter opfyldningen kræver ikke landzonetilladelse, når den ansøgte terrænregulering ikke overstiger det, som er nødvendigt for at tage arealerne i brug til landbrug. Arealet er ikke omfattet af kommuneplans udpegninger vedr. landskab, natur, kulturhistorie eller lignende, som ville være relevante hensyn, hvis ansøgningen krævede landzonetilladelse.

I forbindelse med en orientering af udvalget om sagen i november 2022, udtrykte udvalget ønske om at få forelagt et udkast til miljøgodkendelse, inden godkendelsen meddeles endeligt. Administrationen har udarbejdet et udkast til miljøgodkendelse. Udkastet blev udarbejdet på baggrund af ansøgningsmaterialet, og der stilles generelle vilkår samt en del særlige vilkår i forhold til:

1. Indretning og drift.

2. Støv.

3. Støj.

4. Jord og grundvand.

a. Forhåndsgodkendelse, dokumentationsanalyser og registrering af jord.

b. Modtagekriterier.

c. Analyseparametre.

d. Analysefrekvens.

5. Til- og fra kørsel.

6. Egen kontrol.

7. Indberetning.

Administrationens vurdering til de stillede vilkår er uddybet i afsnittet Miljøteknisk.

Udkast til miljøgodkendelse er vedlagt som bilag 1.

Administrationens udkast til miljøgodkendelse har været i høring hos grundejer, advokat Lars Habib Lindkær Jensen, driftsansvarlig CPH Nord ApS, de nærliggende boligejendomme på Bonderupvej 7, Bonderupvej 3B og Bonderupvej 3A, 4050 Skibby.

Der er indkommet fælles høringssvar fra:

- Anne-Grethe Brøgger Christiansen og Carsten Ove Christiansen, Bonderupvej 7, 4050 Skibby

- Mai Line Jensen og Henrik Sachse Poulsen, Bonderupvej 3B, 4050 Skibby

- Elisabeth Augusta Køhlert Larsen og Bjørn Bundsgaard Jensen, Bonderupvej 3A, 4050 Skibby

Indhold i høringssvar;

1. Der blev anmodet om rettelse i kort 1, som viser placering af området til opfyldning. Kortet blev rettet.

2. I til - og frakørsel side 10, vilkår 29; anmodes om at ændre (til og fra kørsel kan ske via Hanghøj og Bronzeager) til ( skal ske ). Det blev ændret.

3. Der er bemærkning i forhold til rørlægning af banegrøften, da grøften er blød fra 100 års brug som afvandingskanal for landbrugsarealerne. Der blev taget hensyn til det i udkastet; i afsnit (Dræn - og overfladevand, side 13); Frederikssund Kommune har vurderet, at der kan gives tilladelse til rørlægningen, hvis der sikres, at rørlægning sker forsvarligt både materialemæssigt og hydraulisk. Vilkår for dette fremgår af vandløbstilladelse.

Bemærkninger til høringssvarene blev foretaget i udkastet.

Supplerende sagsfremstilling til Plan og tekniks møde 8. februar 2025

Såfremt opfyldningen ønskes undgået af planlægningsmæssige hensyn, kan dette ske ved nedlæggelse af et forbud efter planlovens §14 og udarbejdelse af en lokalplan for området inden for et år. En evt. udvalgsbeslutning om nedlæggelse af §14 forbud skal være planlægningsmæssigt begrundet. Det er således afgørende, at udvalget i givet fald angiver, hvilke planlægningsmæssige hensyn, der ønskes varetaget med §14 forbuddet og den opfølgende lokalplanlægning. Planlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering, men såfremt en lokalplan forbeholder en del af en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren efter planlovens § 48 forlange den pågældende del af ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Da opfyldning og ibrugtagning til landbrug ikke strider mod den gældende planlægning, og ejeren har udsigt til en fortjeneste ved opfyldning af banegraven og ibrugtagning af arealet til landbrugsformål, må det forventes, at der kan blive rejst krav om overtagelse og erstatning, såfremt opfyldningen hindres ved lokalplan. Evt. erstatning fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje. Der må endvidere påregnes udgifter til lokalplanlægning og til realisering af et evt. ønsket offentligt formål.

Inddragelse

Et udkast til miljøgodkendelse har været i høring hos grundejer, de nærliggende boligejendomme på Bonderupvej 7, 3B og 3A, ejere af matrikler, der grænser op til banegraven samt driftsansvarlig. Godkendelsen kan påklages. Fra offentliggørelsesdatoen, er der 4 ugers klagefrist. Modtages der klager, sagsbehandles disse i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast til miljøgodkendelse
• Samlede bilag

Resume

I denne sag skal Plan og teknik godkende administrationens forslag til arbejdsprogram for årets trafikbestilling til Movia. Arbejdsprogrammet lægger op til at fortsætte arbejdet med at udmønte klimaplanens mål og beskrevne indsatser for kollektiv trafik, så trafikbestillingen er i overensstemmelse med de langsigtede visioner og strategier for den grønne omstilling i kommunen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende arbejdsprogram for trafikbestilling 2026

Beslutning

Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A) og Özgür Bardakci (A) stillede forslag om, at punkt 2 og 3 udgår.

For stemte: Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A) og Özgür Bardakci (A).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Forslaget blev forkastet.

Et samlet udvalg godkendte administrationens indstilling.

Sagsfremstilling

Plan og teknik skal med denne sag godkende administrationens forslag til arbejdsprogram for årets trafikbestilling til Movia, trafikbestilling 2026.

På mødet den 12. juni 2024 (sag nr. 97) godkendte udvalget at udskyde flere tiltag fra trafikbestilling 2025 til næste års trafikbestilling, da de af forskellige årsager ikke var klar til at blive sat i gang . Administrationen har indarbejdet disse tiltag i arbejdsprogram for trafikbestilling 2026. Arbejdsprogrammet rummer desuden flere nye aktiviteter, der er baseret på ønsker fra samarbejdspartnere samt nye statslige puljer. Disse aktiviteter understøtter også klimaplanens mål og beskrevne indsatser for kollektiv trafik.

Aktiviteter i arbejdsprogrammet

Arbejdsprogram samt tids- og aktivitetsplan er beskrevet nærmere i vedlagte notat. Kort opsummeret indeholder arbejdsprogram for trafikbestilling 2026 følgende aktiviteter:

• Projektforslag til pulje for bus på bestilling (Udskudt fra trafikbestilling 2025 - klimaindsats 2.26, Mobilitet i landområder).
• Undersøgelse af grundlag for ansøgning til frivilligbuspuljen (Klimaindsats 2.26, Mobilitet i landområder).
• Afklaring af passagerpotentiale og økonomi for busbetjening af Bybjerggård og Sundbylille (Klimaindsats 2.26, Mobilitet i landområder).
• Forslag til opgradering af linje 316 (Klimaindsats 2.13, Opgradering af lokalbusser).
• Beslutningsgrundlag vedr. ny kommunebuskontrakt (Klimaindsats 2.18, Fossilfri kollektiv trafik).

Der er ikke afsat ekstra driftsmidler til kollektiv trafik i perioden 2025-28. Derfor er forudsætningen for administrationens forslag til trafikbestilling 2026, at nye tiltag skal finansieres inden for den eksisterende ramme.

Ud over de nævnte aktiviteter fortsætter Frederikssund Kommune og Movia samarbejdet om en række igangværende initiativer, der også kan påvirke årets trafikbestilling:

• Fortsat dialog med regionen om at opgradere linje 65E
• Strategisk samarbejde med Campus Frederikssund om at sikre god og attraktiv kollektiv transport til kommunens ungdomsuddannelser
• Samarbejde med Region Hovedstaden om bedre busfremkommelighed for de regionale buslinjer

Processen for trafikbestilling 2026

Trafikbestillingsprocessen er en kontinuerlig proces, der normalt forløber over fire faser: idefasen, scenariefasen, detailfasen og beslutningsfasen. Arbejdsprogrammet hører til i idefasen og markerer første milepæl i processen for trafikbestilling 2026. Processen afsluttes i oktober 2025, når Frederikssund Kommune afleverer trafikbestillingen til Movia. Eventuelle ændringer træder i kraft i juni 2026 i forbindelse med det ordinære køreplanskifte. Samlet set varer trafikbestillingsprocessen typisk halvandet år og følger årshjulet for den kommunale budgetlægning, hvilket gør det muligt at indarbejde eventuelle udvidelser i driften i budgettet.

Trafikbestillingen skal bidrage til at opfylde målene i Klimaplan 2045

Frederikssund Kommune har vedtaget en ambitiøs klimaplan, hvor den kollektive trafik spiller en vigtig rolle i at reducere kommunens CO2-udledning. For at nå dette mål, er det nødvendigt at få flere til at benytte bus og tog. Klimaplanen indeholder 8 indsatser under temaet kollektiv trafik. Selvom ikke alle indsatser direkte vedrører busdriften, understøtter de samlet set målet om at øge brugen af bus og tog.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1_Arbejdsprogram for trafikbestilling 2026

Resume

Plan og teknik skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 174 skal godkendes og sendes i offentlig høring. Plan og teknik besluttede d. 1. november 2023, at der skulle igangsættes en ny lokalplan for området, ved Ny Østergade og Frederiksværkvej, 3600 Frederikssund. Lokalplanen muliggør ændret anvendelse på matriklerne, opførsel af en ny bygning til undervisning, daginstitution eller beboelse, samt etableringen af et parkeringsanlæg på terræn.

Lokalplanen skal være med til at sikre en god afrunding af Frederikssund midtby, der understøtter de grønne træk, der er i området.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende forslag til lokalplan 174 og sendes i offentlig høring i 6 uger.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger langs Ny Østergade i Frederikssund midtby og støder op til en oval rundkørsel, der forbinder de nord- og østlige indfaldsvejene til Frederikssund. Nærområdet er karakteriseret af boliger og flere børneinstitutioner samt to tankstationer. I dag rummer området en 1,5 etage villa og en 1 etage randbebyggelse, der bl.a. huser et pizzeria. Se kortbilag 1 i lokalplan 174.

Overordnet planlægning

Planområdet er omfattet af kommuneplanramme C1.2, Bymidten, der udlægger området til Centerområde med mulighed for byggeri i 2,5-3,5 etager med en højde på højst 12,5 meter og en bebyggelsesprocent på højst 110 % for den enkelte ejendom. Nybyggeri skal udformes, så bymidtens karakter som bycenter styrkes og helhedspræget udbygges. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Lokalplanens indhold

Planen indeholder bestemmelser om, at området skal anvendes til uddannelsesinstitution, daginstitution eller boliger, samt tilhørende parkeringsanlæg på terræn. Lokalplanen opdeles i to delområder A og B. I delområde A må der etableres uddannelsesinstitution, daginstitution eller bolig. Delområde B må anvendes til parkeringsanlæg på terræn og beplantning.

Planens bestemmelser fastlægger:

• Omfang, placering og udformning af ny bebyggelse. Der forelå ved lokalplanens udarbejdelse ikke et projekt for ny bebyggelse i planområdet, så planens bestemmelser om udformning, facade- og tagmateriale tager udgangspunkt i den udformning og materialer, der kendetegner den eksisterende og omkringliggende bebyggelse. Bestemmelser om udseende dikterer derfor blank mur i røde tegl, gennemgående gesimsbånd og dannebrogsvinduer. Placeringen er fastsat i et byggefelt på 300 m2 og omfanget af ny bebyggelse tillader 2,5 etage, med en fuldt udnyttet tagetage i en højde på 12,5 m, for bedst at udnytte arealet og for at skabe sammenhæng med de omkringliggende høje bebyggelser.
• Rammerne for de ubebyggede arealers udformning og størrelser samt kvalitetskrav til etablering af ny beplantningen. Et af lokalplanens hovedformål er at sikre en god grøn forbindelse til området omkring den rundkørslen øst for lokalplansområdet. Det gøres ved at sikre etableringen af et vegetationsbælte i form af et græsbeplantet areal med træer af arten Småbladet Lind - den samme træart som omkring rundkørslen. Der er sat krav til etableringsformen for at forlænge livstid og trivsel af træerne.
• Der er udlagt plads til en parkeringsplads til 33 parkeringsbåse, inklusiv to handicapparkeringspladser og to ladestanderpladser. Parkeringspladsen kan blive belagt med fliser, græsarmering og/eller asfalt. Det er aftalt med bygherre, at der anlægges 2 ladestanderpladser, hvilket er indskrevet i bestemmelserne. Frederikssund Privat Realskole er som en lille/mellemstor virksomhed undtaget krav om at opføre ladestandere jf. Ladestanderbekendtgørelsen.
• At de ubebyggede arealer omkring ejendommen Ny Østergade 9 er afsat til opholds- og legeareal samt grønt friareal.
• Hegn i lokalplansområdet skal være maksimalt 1,5 m. højt og være af typerne trådhegn, voliere eller baluster evt. suppleret med levende hegn. Disse typer hegn og højden er valgt ud fra at skabe mest mulig tryghed i byrummet, med færre blinde vinkler og større udkig til og fra vejen.

Miljøscreeningen

Da lokalplanen omhandler fysisk planlægning og fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan, har Frederikssund Kommune vurderet planen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Administrationen har på den baggrund vurderet, at lokalplanen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet, og truffet en afgørelse om, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering.

Lokalplansforslaget og miljøscreening vedlægges som bilag 1 og 2.

Bygherren, Frederikssund Private Realskole, er uenig i punktet om tilladt hegnshøjde. Bygherre anmodede om en tilladt hegnshøjde på 1,8 m med begrundelse af sikkerhed for skolebørnene - så eleverne ikke så let kan klatrer over hegnet eller kan løftes over. Administrationen anbefaler en tilladt hegnhøjde på 1,5 m, med begrundelse i at hegn af denne højde vil give sikkerhed for eleverne, og samtidig mindske den stærke visuel adskillelse, som et hegn højere end øjenhøjde, gennemsigtig eller ej, vil skabe. Lokalplansområdet er markant i byrummet og ligger lige ved ankomsten til Frederikssund Midtby. Derfor anbefaler administrationen, at der ikke kun tages højde for elevernes sikkerhed, men også byrummets oplevelse for resten af de mange borgere, som kommer forbi. Et lavere hegn skaber mere ind- og udkig, færre blinde vinkler og en større sammenhæng med det omkringliggende område. Et hegn på 1,8 m. vil isolere området og går imod det åbne udtryk, der ønskes skabt med indretningen af lokalplansområdet.

Inddragelse

Bygherren, Frederikssund Private Realskole, har været involveret i processen. Anden inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Lokalplanforslag version 28 01 25
• Miljøscreening af lokalplan 174 for Parkeringsplads for Frederikssund Private Realskole samt afgørelse

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til igangsættelse af et tillæg til lokalplan nr. 79 For center for bæredygtigt friluftsliv ved Hammergården.

Indstilling

Administration indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte, hvorvidt der skal igangsættes udarbejdelse af tillæg til lokalplan 79 eller udarbejdelse af ny lokalplan for området Hammer Bakke 13.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der skal igangsættes udarbejdelse af tillæg til lokalplan 79 eller udarbejdelse af ny lokalplan for området Hammer Bakke 13.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om opførsel af handicapvenlige shelters og et offentligt handicapvenligt toilet ved Hammer Bakke 13, 4050 Skibby. Projektet vil kræve udarbejdelse af en ny lokalplan eller et tillæg til gældende lokalplan.

Ansøger, Ejendomsfonden Hammergården, ønsker at understøtte udviklingen af området som rekreativt støttepunkt for friluftsturismen, ved at skabe mulighed for handicapvenlig overnatning udendørs. Området er i dag udlagt til rekreativt grønt område. Ansøger har udarbejdet et forslag til placering af projektet (se bilag 2 - ansøgers angivelse af aktiviteter i området). Denne sag omhandler de handicapvenlige shelters og -toilet. Såfremt udvalget beslutter, at der skal udarbejde nyt plangrundlag, vil administrationen gå i dialog med ansøger om eventuelle andre ønsker, der skal tages hensyn til ifm. nyt plangrundlag.

Overordnet planlægning

Området er omfattet af lokalplan nr. 79 For center for bæredygtigt friluftsliv ved Hammergården, der blev vedtaget af Byrådet i Skibby Kommune før kommunesammenlægningen i 2007 (se bilag 1 - Lokalplan 79). Lokalplanen blev udarbejdet for at sikre rammerne for et støttepunkt for turismeudvikling, med et center for bæredygtigt friluftsliv.

Delområdets bestemmelser giver ikke mulighed for shelters

Projektet, der ansøges om, er placeret i lokalplanens delområde B II. Delområdet B II kan benyttes som rekreativt friareal, afgræsningsareal eller inddrages til frugtplantage. Placering af shelters i delområde B II er derfor i strid med anvendelsesbestemmelserne i lokalplan nr. 79 og dermed planens principper. Der kan ikke dispenseres fra anvendelsesbestemmelser i planen. Derfor vil projektets realisering kræve udarbejdelse af en ny lokalplan eller udarbejdelse af et tillæg til den eksisterende lokalplan. Begge dele vil kræve en lokalplanproces, hvilket er omfattende og vil kræve nedprioritering af andet planarbejde.

Ansøger ønsker ikke at afsøge andre mulige placeringer

Administrationen har besigtiget arealet sammen med Ejendomsfonden Hammergården. Det er administrationens vurdering, at der er mulighed for at realisere projektet ved placering af byggeriet i lokalplanens delområde A. (Se bilag 1 – Lokalplan 79, kortbilag III). Muligheden for placering af shelters i delområde A er blevet drøftet med ansøger. Ansøger har fået Dansk Handicapforenings vurdering, og er vendt tilbage med, at de ikke ønsker at gå videre med en anden placering. Derfor afhænger projektet af, om der udarbejdes nyt plangrundlag eller ej.

Opmærksomhedspunkter

Hvis udvalget beslutter, at der skal udarbejdes en nyt plangrundlag for området, anbefaler administrationen, at der tages højde for følgende opmærksomhedspunkter, som lokalplanen/lokalplantillægget bør sikre:

• at shelters tilpasses landskabet hvad angår placering, omfang og udseende.
• at placeringen skal tage højde for tilgængelighed og sammenhængen med de andre funktioner i området (inkl. fokus på handicapvenlighed).

Vurdering

Administrationen anbefaler ikke, at der igangsættes ny planlægning for området, da det vurderes, at der er muligheder inden for den gældende lokalplan. Der er ikke umiddelbart noget til hinder for at tillade enkelte shelters i delområde B II i evt. kommende planlægning.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Lokalplan nr. 79 for center for bæredygtigt friluftsliv ved Hammergården
• Bilag 2 - Ansøgers angivelse af aktiviteter i området

Resume

Kommunen har pligt til at levere en effektiv rottebekæmpelse til borgerne. Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter giver en status for den tidligere plan og sætter kursen for den kommende periode.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2025-2027, som efterfølgende offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Denne handlingsplan afløser rottehandlingsplanen for 2022 - 2024. I overensstemmelse med bekendtgørelsen indeholder den en status for kommunens rottebekæmpelse, de overordnede mål for forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kommunens succeskriterier for rottebekæmpelsen, stillingtagen til privat rottebekæmpelse med mere.

Frederikssund Kommunes mål er blandt andet at nedbringe antallet af både rotter og rotteanmeldelser, følge resistensstrategien, sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse samt at effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og håndhævelse af regler, så borgerne kan være trygge ved den kommunale rottebekæmpelse. Vi har fortsat fokus på kommunens vision om at begrænse udledning af rottegift til miljøet mest muligt inden for rammerne af en effektiv bekæmpelse, blandt andet ved brug af mindre mængder af gift og flere depoter med fælder.

Frederikssund Kommune vil med rottehandlingsplanen arbejde for at nedbringe antallet af rotter via information og dialog med borgere og virksomheder om kloakrelaterede sager, forekomst af rotter i forbindelse med dyrehold, sikring af bygninger, renholdelse og ryddelighed.

Kommunen har færdiggjort installation af rottespærrer i kloaksystemet ved kommunes daginstitutioner, ældrecentre og skoler. Dermed er dette succeskriterie fra rottehandlingsplan 2022-24. Fokus i handleplan 2025-27 på dette område er derfor service og vedligehold af det installerede materiel.

Skadedyrsbekæmpelse er gebyrfinansieret og fungerer budgetmæssigt efter hvile-i-sig selv-princippet, dvs. indtægter og udgifter skal balancere set over en periode. I forbindelse med statens overtagelse af opkrævningen af ejendomsskatter fra 2024, blev opkrævningsprincippet ændret til et grundgebyr og en pris pr. m² af ejendommens areal i BBR. Grundejer skal selv sørge for og betale for reparationer m.m. i forbindelse med at sikre sin ejendom mod rotteangreb.

I den daglige rottebekæmpelse er både borgere og rottebekæmpere begejstrede for at rottehundene kan bidrage med opsporing og bekæmpelse af rotterne.

Borgere i Frederikssund Kommune kan foretage rotteanmeldelse døgnet rundt via kommunens hjemmeside. Når de gør det, får de besøg af rottebekæmperen senest otte dage efter anmeldelsen, og oftest meget tidligere. Ved anmeldelse om rotter i beboelse eller på institutioner, fødevarevirksomheder og lignende, hvor rotters tilstedeværelse udgør en særlig sundhedsmæssig risiko, skal bekæmperen komme uden ugrundet ophold. Dette gælder også i weekender og på helligdage.

Inddragelse

Handlingsplanen har været i høring hos Novafos, som ikke havde nogen kommentarer.

Efter godkendelse af handlingsplanen offentliggøres den på kommunens hjemmeside.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Handlingsplan_rottebekæmpelse_2025-2027

Resume

Plan og teknik skal med denne sag godkende retningslinjer for flexboligtilladelser i Frederikssund Kommune. På Plan og tekniks møde 4. december 2024 blev rammerne for flexboligordningen drøftet. Der er sket en lempelse i planlovens rammer for flexboligtilladelser, som giver anledning til revision af Frederikssund Kommunes retningslinjer for flexboliger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende forslag til nye retningslinjer for flexboligtilladelser i Frederikssund Kommune.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvad er en flexbolig?

En flexbolig er en helårsbolig uden bopælspligt, som kan anvendes som et fritidshus. Modsat sommerhuse er flexboliger ikke sæsonbegrænset i forhold til ophold. En flexbolig beskattes på samme måde som en helårsbolig. En flexbolig må ikke udlejes erhvervsmæssigt.

Kommunens nuværende retningslinjer for flexboligtilladelser

Administrationen har siden 2015 administreret flexboligtilladelser i kommunen på baggrund af kommunens ”Retningslinjer for flexboliger” (se bilag 1). Retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af boligreguleringsloven daværende rammer for flexboliger. Lov om flexboliger er siden da blevet overført til planloven, hvor tidsbegrænsninger ikke længere er et krav. Administrationen vurderer derfor, at retningslinjerne bør revideres. Flexboligordningen er en frivillig ordning. Kommunerne er derfor ikke forpligtet til hverken at have en flexboligordning eller at tillade flexboliger. Frederikssund Kommune kan i høj grad selv bestemme betingelser for at give flexboligtilladelser, herunder også fastsætte tidsfrister for, hvornår en flexbolig ikke længere kan skifte tilbage til helårsbolig (med fast bopæl) igen. Hvis en lokalplan eller en servitut fastsætter, at en bolig skal anvendes som helårsbolig med bopæl, kan der ikke gives flexboligtilladelse til denne bolig.

Kommunens nuværende retningslinjer for flexboliger angiver, at borgere kan søge om flexboligtilladelse for helårsboliger i landzone, i byer med færre end 2000 indbyggere samt i sommerhusområder. For flexboliger i landzone gælder, at disse ikke kan ændres tilbage til helårsbeboelse igen, efter boligen er blevet taget i brug som flexbolig (ejeren har ikke fast bopæl). For sommerhusområder gælder, at flexboliger, som er blevet anvendt som flexbolig (ejeren har ikke fast bopæl) i tre sammenhængende år, ikke kan ændres tilbage til helårsbeboelse igen. For byzonelandsbyer gælder der ingen tidsfrist og en flexbolig kan til enhver tid skifte tilbage til helårsbolig med fast bopæl.

Status på tilladelser til flexbolig i Frederikssund Kommune

Siden 2015 er der blevet givet 44 flexboligtilladelser i kommunen. Mængden af årlige tilladelser har været svagt stigende siden 2015. Et oversigtskort vedlagt som bilag 2, viser, hvor der er givet afslag på flexboligtilladelse og hvor der er givet flexboligtilladelse i kommunen siden 2015. Byzonelandsbyerne i Frederikssund Kommune har oplevet en fremgang i befolkningstallet på 7,8 % målt siden 2015. Landzonelandsbyerne øst for Roskilde Fjord har oplevet en fremgang i befolkningstallet på 2,1 %, hvorimod landzonelandsbyerne på Hornsherred har oplevet en tilbagegang på 2,8 % i samme periode (se bilag 3 for skema over befolkningsudvikling i byerne i Frederikssund Kommune). Administrationen har vurderet fordele og ulemper ved at give flexboligtilladelser til boliger i hhv. byer, sommerhusområder og landzone ud fra visionerne for landdistrikterne i byudviklingsstrategien. Denne vurdering er vedlagt som bilag 4.

Administrationens forslag til nye retningslinjer for flexboligtilladelser

Administrationens forslag til nye retningslinjer for flexboligtilladelser er vedlagt som bilag 5. Forslaget til nye retningslinjer omfatter ændringer i forhold til de nuværende retningslinjer. Eksempelvis, at:

• de nye retningslinjer muliggør kun flexboliger i landzonelandsbyer, landzone og sommerhusområder. Dermed muliggøres ikke længere flexboliger i byzonelandsbyer, som eksempelvis Gerlev, Dalby og Skuldelev. Mange byzonelandsbyer har servicefunktioner samt et etableret forenings- og byliv, som gør byerne attraktive for helårsbeboelse, og som kan blive negativt påvirket af en tilvækst af flexboliger

• de nye retningslinjer muliggør, at en bolig anvendt som flexbolig altid kan skifte tilbage til helårsbeboelse igen. Dermed fjernes de eksisterende tidsfrister for flexboliger i landzone og sommerhusområder. Tidsfristerne vurderes at være en uhensigtsmæssig hindring for at tiltrække borgere, der på sigt vil bosætte sig permanent i kommunen

• de nye retningslinjer bestemmer, at kun boliger ældre end 30 år kan få en flexboligtilladelse. De nuværende retningslinjer har ikke en aldersgrænse for boliger. Det er som regel efter 30-50 år, at boliger kræver større renovationer og muligvis mister attraktivitet som helårsbolig. Aldersgrænsen skal også sikre, at nyere boliger ikke kan anvendes som flexboliger, men i stedet anvendes som helårsboliger. En fast aldersgrænse letter administrationen i forhold til at skulle vurdere hver enkelte bolig.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Flexboligordningen
• Bilag 2 - oversigtskort over flexbolig afslag og tilladelser
• Bilag 3 - Befolkningsudvikling i byerne i Frederikssund Kommune
• Bilag 4 - Administrationens vurdering af fordele og ulemper ved flexboliger i Frederikssund Kommune
• Bilag 5 - Forslag til nye retningslinjer for flexbolig i Frederikssund Kommune

Resume

Virksomheden FOSS, der er ved at bygge nye produktionsfaciliter i erhvervsområdet i det nordlige Vinge, ønsker at opføre en vindmølle indenfor deres ejendom. Byrådet besluttede 26. juni 2024, sag nr. 112 at igangsætte planlægning for en vindmølle nord for Haldor Topsøe Park i Vinge, når den endelig placering af vindmøllen er afklaret. FOSS har belyst konsekvenser for tre placeringer indenfor deres ejendom. Byrådet skal med denne sag beslutte den endelige placering af vindmøllen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte placering A eller B, som den endelige placering af vindmølleanlæg nord for Haldor Topsøe Park i Vinge og dermed afvise placering C.

Beslutning

Kirsten Weiland (N) stillede forslag om at fastholde placering C efter det gældende plangrundlag.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A) og Özgür Bardakci (A).

Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A) og Özgür Bardakci (A) stemte imod, idet de ønsker placering A eller som kompromis placering B.

Placering C anbefales.

Administrationens indstilling blev dermed forkastet.

Udvalget ser et behov for opmærksomhed på og fortsat dialog med borgerne i Sundby Lille-området i den videre udvikling og planlægning.

Sagsfremstilling

Virksomheden FOSS, der ønsker at opføre vindmøllen, har undersøgt tre placeringer indenfor deres ejendom. Se bilag 1. Vindmøllen, som de ønsker at opføre, har en totalhøjde på 100 m.

Planlægning for en Vindmølle i Vinge

Der har været planlagt for vindmøller i den nordlige del af Vinge siden kommuneplan 2013. Det nuværende udlæg i kommuneplanen udpeger et areal med mulighed for op til tre vindmøller med en højde på 100-110 meter eller én vindmølle med en højde på 120-133 meter.

De fremtidige planer for motorvej, vejudlæg i Vinge samt FOSS’ bygninger med tilhørende udvidelsesmuligheder forhindrer placering af en vindmølle indenfor storedele af det udpegede areal, og der er derfor behov for at revurdere planlægningen og undersøge placeringer udenfor det udpegede areal i kommuneplanen.

Skyggekast og Støj

I Vejledning om planlægning for tilladelse til opstilling af vindmøller anbefales det, at der ved planlægning for vindmøller skal sikres, at naboboliger ikke påføres et samlet skyggekast i mere end 10 timer om året (pr. adresse). Ingen af de tre placeringer vil give mere skyggekast end anbefalet i vejledningen. Skyggekast ved de tre placeringer vil kun forekomme i november og december, da solen står lavest på himlen i disse måneder. Se bilag 2.

Ved alle tre placeringer kan gældende støjgrænser fra bekendtgørelse om støj fra vindmøller overholdes.

Placering A

Set fra FOSS’ synspunkt, er placering A den mest optimale, da den vil give færrest gener for medarbejderne. Dette skyldes, at der ikke vil være vingeslag over parkeringspladsen, placeringen har størst mulig afstand til udendørs rekreative aktiviteter for ansatte og offentligheden samt at placeringen vil give mindst mulig støj ved FOSS. Placering A vil også give halvt så meget skyggekast ved FOSS end placering B.

Placering A er placeret i det nordøstligste hjørne indenfor FOSS’ ejendom. Placering A har størst mulig afstand til FOSS’ parkering, bebyggelse og rekreative arealer, men er tættest på Sundbylille.

Gældende støjgrænser kan overholdes, hvis vindmøllen støjdæmpes mest muligt. Vindmøllen vil være synlig fra flere steder i Sundbylille. Se bilag 3. Det højeste antal skyggekasttimer for en enkelt bolig i Sundbylille ved placering A vil være 3 timer og 13 minutter pr. år. Skyggekastet vil ske i november og december i tidsrummet kl. 13.30 til 14.30.

Placering B

Placering B er placeret i den østlige del af FOSS’ ejendom. Placering B er tæt på FOSS’ parkeringsplads.

Ved placering B vil vindmøllen være synlig fra flere steder i Sundbylille. Vindmøllen er placeret lidt længere væk fra Sundbylille end placering A og vil derfor syne lidt mindre i landskabet, men der er ikke en væsentlig forskel. Se bilag 3. Det højeste antal skyggekasttimer for en enkelt bolig i Sundbylille ved placering B vil være 2 timer og 9 minutter pr. år. Skyggekastet vil ske i november og december i tidsrummet kl. 13.30 til 14.30.

Placering B har vingeoverslag over FOSS’ parkeringsplads, hvilket kan virke ubehageligt ved færdsel på parkeringspladsen og giver en minimal risiko for is-afkast på parkeringspladsen. Placering B medfører en højere støjbelastning og mere skyggekast hos FOSS end placering A.

Placering C

Placering C er placeret i den nordvestlige del af FOSS’ ejendom, nord for FOSS’ nye hovedkvarter. Denne placering er længst fra Sundbylille. Ved placering C vil vindmøllen visuelt syne mindre fra Sundbylille, da den står længere fra byen end de to andre placeringer. Der er også færre boliger, som vindmøllen vil være synlig fra.

Ved placering C vil flere boliger i Sundbylille opleve skyggekast end ved placering A og B, men det højeste antal skyggekasttimer for en enkelt bolig vil være lavere end ved placering A og B. Ved placering C vil det højeste antal skyggekasttimer for en enkelt bolig være ca. 2 timer pr. år. Skyggekastet vil ske i november og december i tidsrummet kl. 15 til 16.

Konsekvenserne ved placering C er store for FOSS i forhold til fleksibilitet i forbindelse med udvidelse af deres virksomhed i forhold til placering af bygning, adgangsforhold og evt. ny parkeringsplads. Dertil vil vindmøllen med denne placering stå tæt på fabrikken og de udendørs opholdsmuligheder, hvilket vil medføre større støjpåvirkning af disse end de andre placeringer.

Flagermus

FOSS’ har rådgivere, der foretager undersøgelser for bilag IV-arten, flagermus. De vurderer, at der ikke er en væsentlig forskel i påvirkningen af flagermus imellem de tre placeringer. Se bilag 4.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at Byrådet vælger placering A eller B. FOSS bygger nye produktionsfaciliteter i Vinge og har sikret sig udviklingsmuligheder på grunden. Disse vil blive væsentlig reduceret, hvis mølle placeres på Placering C. FOSS vil derfor ikke arbejde videre med projektet om en vindmølle, hvis placering C vælges. Administrationen vurderer ikke, at der er en væsentlig forskel for Sundbylille om placering A eller B vælges.

Etablering af en vindmølle kan bidrage til opfyldelsen af målsætningen i kommunens Klimaplan 2045 om at forøge den grønne elproduktion med 35.000 MWh i 2030. Administrationen anslår, at vindmøllen ved FOSS og solcellerne ved Topsil, tilsammen vil bidrage med ca. 10.000 MWh. Grøn omstilling er en vigtig dagsorden, og det kan ikke gøres fuldstændigt usynligt eller lydløst.

I forbindelse med kommuneplan 2013 blev der udført analyser for at identificere mulige vindmølleområder i Frederikssund Kommune. Områderne blev identificeret ved at analysere krav om afstande fra vindmølle til beboelse. Analysen pegede på fire vindmølleområder, som blev optaget i kommuneplanen. Det er et af disse vindmølleområder, som nu revideres. Krav til afstande fra vindmølle til beboelse er lempet siden 2013. Men administrationen vurderer, at nye analyser forventeligt ikke vil føre til flere eller andre vindmølleområder, da Frederikssund Kommune ikke har særlig mange områder, der er ubeboede og hvor gældende afstandskrav kan overholdes.

Inddragelse

26. november 2024 blev der afholdt et borgermøde i Sundbylille om vindmøllen ved FOSS. Til borgermødet deltog 30-40 borgere.

Borgerne fra Sundbylille udtrykker generelt utilfredse med placering A og B for vindmøllen, da de ligger uden for det i kommuneplanen udpegede område. De finder, at placering A og B er fordelagtige for FOSS, men på bekostning af borgerne i Sundbylille. De er ligeledes bekymret for skygge- og støjgener og referer til vindmøllen hos Widex A/S i Allerød.

Borgerne fra Sundbylille udtrykker ligeledes utilfredshed med, de mange tekniske anlæg, der planlægges placeret i nærheden af Sundbylille og at det er sket uden tilstrækkelig borgerinddragelse og uden hensyn til landsbyen. Der blev også udtrykt utilfredshed over, at borgerinddragelsen for vindmøllen sker efter igangsættelsessagen i juni 2024.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Mulige vindmølleplaceringer
• Bilag 2 - Redegørelse for påvirkning af Sundbylille og FOSS ift. støj og skyggekast
• Bilag 3 - Visualiseringer af de tre placeringsmuligheder set fra Sundbylille
• Bilag 4 - Udtalelse fra rådgiver ift. påvirkning af flagermus

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. affaldshåndtering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der ikke skal udarbejdes en anmodningssag, idet der henvises til sag 22 på nærværende dagsorden.

Sagsfremstilling

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. affaldshåndtering.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) har den 26. september 2024 anmodet om at få en sag optaget på dagsordenen til Plan og teknik.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) anfører flg. i anmodningen:

"Jeg vil hermed gerne anmode om en sag for udvalget, hvor vi fra udvalgets side snarest muligt får belyst hvilke muligheder, der måtte være for at reducere det jeg vil kalde “tom-tømning” af vores mange affaldsspande. Min formodning er at affaldsbilerne lige nu kører rundt og tømmer rigtig mange tomme eller halvtomme spande. Relevante data bør indgå i en eventuel sag.

Det findes hensigtsmæssigt at få belyst de muligheder der er for at reducere “tom-tømning”. Jeg er sikker på at de fleste borgere vil være taknemmelige for kun at skulle betale den reelle pris for at komme af med deres affald, i den obligatoriske kildesorteringsordning.

Jeg tænker at såfremt der er realistiske muligheder for at reducere kørsel til “tom tømning”, vil der også være både klima, energi og økonomibesparelser."

Udvalget bedes beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Administrationen henviser til, at der på nærværende dagsorden er en sag, der omhandler drøftelse af besparelsespotentialer på driften af det gebyrfinansierede affaldsområde. (sag nr. 22)

Inddragelse

Da det er en anmodningssag, er inddragelse ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Resume

Denne sag giver et overblik over, hvordan lovgivning, serviceniveau og affaldsgebyrer i Frederikssund Kommune hænger sammen, samt hvilke tiltag, der kan overvejes med henblik på besparelser. Drøftelsen skal klarlægge, hvilke tilpasningsmuligheder administrationen skal undersøge nærmere, inden en eventuel beslutning om konkrete besparelsesforslag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Drøfte sagen med henblik på senere beslutning.

Beslutning

Drøftet. Udvalget ønsker fokus på intelligent tømning på den længere bane.

Sagsfremstilling

Formålet med denne drøftelsessag er at give et overblik over omkostningsstrukturen på affaldsområdet i kommunen, pege på tilpasningsmuligheder, og kort beskrive, hvordan de forventes at påvirke både serviceniveau og gebyrer. Dette sker som forberedelse til en beslutning om, hvilke mål og ønsker administrationen fremadrettet skal arbejde ud fra. Bilag 1 indeholder en oversigt over, hvilke typer af omkostninger, som har størst betydning for driftsbudgettet.

Nuværende lovkrav og regulering

Affaldsområdet er præget af omfattende lovgivning, der omfatter krav til håndtering og indsamling af affald, herunder henteordninger for de 10 affaldstyper, forbud mod kommunalt ejerskab af genanvendelsesanlæg, og obligatorisk udbud af behandling for brændbart affald. Endvidere træder producentansvaret for emballageaffald snart i kraft, hvilket vil påvirke kommunernes økonomi og opgavefordeling. Forsyningstilsynet spiller desuden en central rolle som økonomisk kontrolinstans og fører tilsyn med bl.a. kommunernes konterings- og gebyrpraksis. Bilag 2 beskriver hvordan producentansvaret tænkes organiseret og forventes at påvirke økonomien for kommunens affaldsordninger.

Eksempler på mulige tilpasninger

Selvom mange forhold er fastlagt af lovgivningen, har kommunen visse valgmuligheder i tilrettelæggelsen af affaldsordninger og serviceniveau:

1. Henteordninger: Der er krav om henteordninger for de 10 affaldsfraktioner og genbrugsstationer, men kommunen bestemmer selv, om den vil tilbyde afhentning af storskrald og haveaffald. Ligeledes er nærgenbrugsstationer og miljøautomater for farligt affald frivillige tiltag.
2. Beholdertyper og tømmefrekvens: Kommunen kan vælge mellem forskellige typer og størrelser af beholdere, samt hvor ofte de tømmes. Dog skal mad- og restaffald tømmes mindst hver 14. dag af hygiejniske og arbejdsmiljømæssige hensyn. Reduktion i tømmefrekvensen på visse fraktioner kan undersøges, men erfaring viser, at husstandene vil opleve kapacitetsproblemer, hvis beholdere med pap og plastaffald tømmes sjældnere. En mindre besparelse kan opnås ved at reducere tømning af beholdere til metal og papir, som kommunen ikke får økonomisk kompensation for fra producentansvarsorganisationerne. Eventuel ændring af tømmefrekvens for beholdere til metal og papir var indeholdt i sag nr. 171, om udbud af indsamling, på møde i Plan og teknik den 4. december. I bilag 5 er redegjort for mulighederne for at ændre på tømmefrekvenserne i fremtiden.
3. Udlevering af poser til madaffald: Kommunen kan spare på indkøb af poser til madaffald, men erfaringen viser, at udlevering af poser til madaffald medvirker til at øge både kvaliteten og mængden af det indsamlede madaffald. Da madaffald er væsentligt for genanvendelsesmålene (60 % reel genanvendelse senest i 2030 og 65% i 2035), kan denne besparelse have konsekvenser for målopfyldelsen.
4. Nedlæggelse af ordning for blespande: En omfordeling af omkostningerne til blespande kunne overvejes, så brugerne selv betaler for disse ekstra beholdere. Dette ville betyde et lavere affaldsgebyr for husstande uden ekstra behov og være bedre i overensstemmelse med princippet om at forureneren betaler.

Bilag 3 indeholder en liste over mulige besparelser på affaldsområdet, med angivelse af omtrentlig størrelse, tidshorisont samt evt. afhængigheder eller afledte konsekvenser.

Bilag 4 indeholder en kort beskrivelse af muligheder for, og konsekvenser af, at spare specifikt på driften af genbrugsstationer.

Inddragelse

I/S Vestforbrændings administration har været inddraget i forhold til spørgsmål, om eventuel nedlæggelse af genbrugsstation(er).

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Oversigt over fordelingen af omkostningstyper på affaldsområdet
• Bilag 2 - Kort om producentansvar på emballageaffald
• Bilag 3 - Oversigt over mulige besparelser på affaldsområdet
• Bilag 4 - Særligt om mulige besparelser ved nedlukning af genbrugsstationer
• Bilag 5 - Muligheder for at ændre på tømmefrekvenser for affaldsbeholdere

Resume

Administrationen indstiller til Byrådet, at der afsættes kr. 300.000 til udvikling af helhedsplan for området samt 3,0 mio. kr. til nedrivning af den gamle svømmehal på Odinsvej.

Da bygningerne henhører under Økonomiudvalget, indstiller administrationen til Byrådet, at den gamle svømmehal på Odinsvej 2a, 3600 Frederikssund nedrives, mens det kommunale ejerskab af grunden bevares. Bygningen er energimærket G og vurderes omkostningstung at vedligeholde og driftspåkrævende. En nedrivning vil reducere kommunens driftsudgifter og fjerne vedligeholdelsesforpligtelser. Sagen behandles i Unge, fritid og idræt. Den er til orientering i Plan og teknik.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den gamle svømmehal, opført i 1969, står i dag tom, med et areal på 1.330 m² og en kælder på 46 m². Svømmehallen har længe haft en marginal driftsfunktion, idet budgettet til bygningens drift blev reduceret i forbindelse med etableringen den nye svømmehal i Idrætsbyen. Den gamle svømmehal er energimærket G og udgør således stadig en omkostning for kommunen, både på energi og vedligeholdelse.

Unge fritid og idræt besluttede 4. juni 2024 at, ”Udvalget i dialog med campusaktørerne ønsker at understøtte den fortsatte positive udvikling af Campus Frederikssund. Herunder med Makerværket som fælles omdrejningspunkt. Udvalget ønsker at arbejde videre med udarbejdelse af en helhedsplan for Campus, der blandt andet skal indeholde oplæg til anvendelse af den eksisterende svømmehalsgrund, synlig og indbydende adgangsveje til Campus samt tryghed”

For at afdække potentielle fremtidige anvendelser har administrationen været i dialog med Campusrådet, herunder de to rektorer, for at høre om interesse for grunden til campusaktiviteter inden for de næste fem år. Meldingen fra aktørerne på Campus er, at de ikke indenfor de nærmeste år ser udnyttelse af den eksisterende bygning som relevant. Dermed synes bygningen at have udspillet sin rolle, og en nedrivning fremstår som en hensigtsmæssig løsning.

Administrationen har ikke fundet relevante alternativer til nedrivningen, da ombygning af en svømmehal til anden funktion, defineres som væsentlig anvendelsesændring, og de afledte omkostninger til myndighedskrav m.v., overstiger pris for nybyg.

Dette er i tråd med Unge, fritid og idræts beslutning om udarbejdelse af en helhedsplan for Campus, der blandt andet skal indeholde oplæg til anvendelse af svømmehalsgrunden.

Administrationen vurderer, at en nedrivning af svømmehallen vil bidrage til kommunens strategiske målsætning om at minimere udgifter til tomme og energikrævende bygninger. Samtidig vil omdannelsen af området til grønt areal skabe mulighed for fleksibel anvendelse i fremtiden. Det vil kunne ske med udgangspunkt i en helhedsplan for Campus. Dermed kan området tilpasses nye behov eller projekter. Der er indhentet en overslagspris, som inkl. rådgivning, miljøundersøgelser og reetablering forventes at koste 3 mio. kr. Nedrivningen vil indebære en adskillelse og sortering af bygningsmaterialer for at maksimere genbrug og genanvendelse jf. lovkrav om selektiv nedrivning fra 2024. Når bygningen er fjernet, vil den årlige besparelse på vej og park, energi og vedligeholdelse få effekt.

Med regeringens udspil på ungdomsuddannelsesområdet er der lagt op til store forandringer i det uddannelsespolitiske landskab. Herunder etablering af en ny gymnasial og praksisorienteret ungdomsuddannelse kaldet EPX, nedlæggelse af den kommunale 10. klasse mv. Bliver udspillet til lovgivning er det regeringens ambition, at der også på Campus Frederikssund bliver en ny EPX-uddannelse fra 2030. Det samlede lokale landskab af uddannelsestilbud for unge bør hermed indgå i arbejdet med helhedsplan for Campus. Med et bredt udvalg af og ikke mindst et tæt og godt samarbejde mellem de mange uddannelses- og ungetilbud på Campus Frederikssund, har Frederikssund Kommune gode forudsætninger for også i fremtiden at være en kommune med attraktive ungdomsuddannelser. For Campusrådet er det derfor vigtigt, at svømmehalsgrunden fastholdes som en del af et samlet Campusområde med et uddannelsesmæssigt formål. Der er samtidigt opbakning til midlertidig omlægning til et grønt areal uden parkering.

I samarbejde med Frederikssund Erhverv etableres lokaler til AM-LAB på Campus. Dette skal ligeledes indarbejdes i helhedsplanen for Campus Frederikssund.

Helhedsplan for Campus

Udover beslutningen i Unge, fritid og idræt indgår Campus også i Frederikssund Kommunes planstrategi 2023. Her er Campusområdet ligeledes et indsatsområde, som byrådet har peget på. I temaet om Attraktiv og klimavenlig købstad er formuleres følgende mål: ”At udvikle bymiljøet omkring ungdomsuddannelserne og sikre plads til fællesskaber – sammen med de unge, Campusrådet og byens kultur- og byaktør."

På baggrund af Unge, fritids og idræts beslutning har administrationen med repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne taget hul på afklaring af drømme og visioner for helhedsplanen for Campus. Interessenterne fremhævede følgende temaer som centrale i en helhedsplan:

• Ny anvendelse af område med den gamle svømmehal
• Klar til fremtidens uddannelser
• Plads til samarbejde med erhvervsliv
• Makerværket som en driver for udviklingen
• Unge inddrages i skabelse af ungemiljø

På mødet blev det klart, at den stærke identitet omkring Campus Frederikssund skal styrkes, så Frederikssund også i fremtiden er en uddannelsesby, som er attraktiv at engagere sig i for både de primære brugere og andre borgere og aktører i kommunen.

Procesplan for det fortsatte arbejde med helhedsplan for Campus

Det er afgørende, at arbejdet starter med en klar vision for området, så den senere formgivningsopgave tager udgangspunkt i den ønskede identitet for området. Visionen skal i høj grad skabes af de aktører, der er på området. Til det er der brug for en understøttende projektledelse bestående af nøgleaktører fra administrationen samt repræsentanter fra ungdomsuddannelserne og Makerværket. Arbejdet med Campus aktualiseres af at regeringen i 2024 har fremlagt et forslag om, at ændre ungdomsuddannelserne grundlæggende med en omfattende reform. Arbejdsgruppen vil i forbindelse med de indledende undersøgelser forholde sig til regeringens nye udspil til ungdomsuddannelser. Regeringens udspil er vedlagt.

Proces- og tidsplan for arbejdet omkring en helhedsplan for Campus samt nedrivning af den gamle svømmehal vedlagt.

Begge tiltag planlægges som anlægsprojekter og udgifterne skal derfor håndteres indenfor Frederikssund Kommunes anlægsramme. Anlægsprojekterne igangsættes umiddelbart efter vedtagelse, med udarbejdelse af miljøscreening, udarbejdelse af udbudsmateriale for selektiv nedrivning, udførelsesperiode og reetablering af området. Tidsplanen forventes at vare 1 år, inkl. udbudsfase, udførelse og reetablering.

Sagen forelægges til beslutning i Unge, fritid og idræt med henblik på anbefaling til Byrådet via Økonomiudvalget om bevilling til helhedsplan for Campus. Administrationen indstiller tillige at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet godkender bevilling samt nedrivning af den gamle svømmehal og området omdannes til grønt areal.

Inddragelse

Administrationen har været i dialog med Campusrådet, som oplyser at der ikke er ønsker til bygningens brug i nærmere fremtid.

Administrationen har været i dialog med Frederikssund Erhverv.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at der ikke er afsat anlægsmidler i budget 2025 til udarbejdelse af helhedsplan for Campus og tilhørende nedrivning af svømmehal. Hvis indstillingen vedtages, medfører det en samlet opskrivning af bruttoanlægsudgifterne i 2025 på 3,3 mio. kr. Et forhold, der betyder, at anlægsrammen presses i 2025, hvorfor beløbet søges finansieret ved en budgetopfølgning i 2025.

Bilag

• Flere i gymnasiet regeringens udspil
• Visualisering af proces for helhedsplan for Campus_22_01

Resume

Plan og teknik har bedt om en orientering om administrationens vurderinger ved valg af entrepriseform.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Denne sag forelægges som en orientering om administrationens anvendelse af fag-, hoved- og totalentrepriser som udbudsformer i 2024, samt hvilke faglige vurderinger der ligger bag valg af entrepriseformer. Valget af udbudsform er afgørende for projektgennemførelsen, da det har direkte betydning for projektets kvalitet, økonomi og tidsplan. Sagen giver en status på omfanget og økonomien for de tre udbudsformer i 2024 samt en gennemgang af deres respektive styrker og svagheder. Endvidere redegøres der for administrationens principper for anvendelsen af de forskellige entrepriseformer i henholdsvis hovedvedligeholdelsesopgaver og nybyggeriprojekter.

Valget mellem fag-, hoved- og totalentreprise afhænger af projektets karakter, kompleksitet og bygherrens ønsker til styring og ansvar.

• Fagentreprise benyttes til projekter, hvor administrationen ønsker høj grad af kontrol over detaljerne og kvaliteten i udførelsen. Det bruges især til vedligeholdelsesopgaver for hovedvedligeholdelsen.
• Hovedentreprise benyttes til projekter, hvor administrationen ønsker at minimere koordinationsarbejdet og samle ansvaret for udførelsen hos én hovedentreprenør. Årsagen til valg af denne entrepriseform kan være, at én entrepriseform indeholder hovedparten af arbejdet. Hovedentreprise kræver mindre administrativt arbejde, hvorved flere projekter kan udføres samtidigt inden for de administrative ressourcer. Da design og udførelse er adskilt, kan innovative løsninger lettere tænkes ind.
• Totalentreprise benyttes primært til større og komplekse projekter, hvor administrationen ønsker at overdrage så meget ansvar som muligt for både projektering og udførelse til entreprenøren. Denne form er særligt velegnet til nybyggeriprojekter, hvor designfrihed og optimering fra entreprenørens side kan bidrage til en effektiv byggeproces.

Anvendelse i 2024 samt 2025

I løbet af 2024 har Kommunalt Byggeri under Center for Ejendomme og IT gennemført følgende:

• Fagentrepriser: 71 sager med en samlet kontraktsum på 35 mio. kr.
• Hovedentrepriser: 14 sager med en samlet kontraktsum på 39 mio. kr.
• Totalentrepriser: 3 sager med en samlet kontraktsum på 22 mio. kr.

I 2025 forventes der følgende i Kommunalt Byggeri under Center for Ejendomme og IT, med forbehold for ændringer og kommende projekter:

• Fagentrepriser: p.t. ukendt antal sager med en samlet kontraktsum på mindst 14,9 mio. kr.
• Hovedentrepriser: 15 sager med en samlet kontraktsum på 15,8 mio. kr.
• Totalentrepriser: 3 sager med en samlet kontraktsum på 15,7 mio. kr.

Fordele og ulemper ved udbudsformerne

Fagentreprise

+ Stor kontrol over delopgaver, fleksibilitet ved ændringer undervejs.

+ Økonomisk gennemsigtighed, da hver fagentreprise fakturerer særskilt

+ Øget specialisering, da administrationen udvælger leverandører pr. fagentreprise.

- Administrativt meget ressourcekrævende. Kræver tæt koordinering mellem entreprenører.

- Bygherre bærer ansvar og risiko for samarbejdet mellem fagentrepriser, herunder økonomisk risiko.

- Stiller store krav til specialisering af administrative medarbejder på alle fagentrepriseområder, som f.eks. sikkerhed, miljø, statik, bæredygtighedsvurderinger, arbejdsmiljøledelse, byggematerialer m.v.

Hovedentreprise

+ Én hovedansvarlig entreprenør, reduceret koordinationsbehov for bygherren.

+ Mindre administration end fagentreprise, da bygherre kun taler med én kontraktpart.

+ Tidsbesparende da styringen er lagt ud til entreprenøren.

- Mindre fleksibilitet, risiko for manglende indblik i delopgavernes udførelse.

- Mindre kontrol, da entreprenøren selv koordinerer

- Afhængighed af én entreprenør, som ved uenighed er svær at skifte strategi med.

Totalentreprise

+ Overførsel af ansvar for projektering og udførelse til entreprenøren, reduceret administration.

+ Enkelt kontraktstruktur. Der er kun én som har ansvar for både rådgivning og udførelse.

+ Fast pris og tidsfrist fra begyndelse af projektet.

- Begrænset indflydelse på projektets detaljer, afhængighed af entreprenørens kompetencer.

- Risiko for standardiserede løsninger, og derfor ikke innovation

- Man sætter alt på én aftalepart.

Økonomifordeling

Fordelingen mellem administrativt bestilt rådgivning, entreprenør og administrative omkostninger ved de 3 entrepriseforme, vil typisk kunne opdeles således:

Nuværende principper for valg af udbudsform:

• Puljen for hovedvedligeholdelse udbydes hovedsageligt i fagentreprise
• Projekter med ét primært fag, udbydes i fagentreprise.
• Nybyggeri udbydes primært som hoved- eller totalentreprise for at forenkle bygherrens rolle og minimere risici.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. affald i kompost.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der ikke skal udarbejdes en sag, men udvalget er opmærksom på problematikken og ønsker løbende at blive orienteret.

Sagsfremstilling

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. affald i kompost.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) har den 22. januar 2025 anmodet om at få en sag optaget på dagsordenen til Plan og teknik.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) anfører flg. i anmodningen:

"Jeg har i skrivende stund ikke modtaget svar på mine spørgsmål. Mine fremsendte billeder har åbenbart heller ikke gjort indtryk.

Endvidere har jeg modtaget en række nylige henvendelser fra borgere i Onsved, der angiveligt - og efter det lille borgermøde i Onsved - har forsøgt at få kontakt til kommunen med observationer, bl.a. om nye lugtgener grundet genoptagelse af kompostspredning på de aktuelle marker.

Jeg er klar over at det ikke er en nem sag, men den har verseret igennem lang tid. Min holdning er at der må sættes robust ind for at sikre at der ikke er ulovligheder og at der ikke spredes mere kompost end det er lovligt. Derudover skal det sikres at der ikke iblandes affald i den kompost, der spredes på markerne, således som det er belyst bl.a. ved de billeder, som jeg har fremsendt.

Derfor ser jeg mig nødsaget til at bede om en sag på udvalgets dagsorden.

Sagen skal indeholde overblik over de henvendelser, som kommunen har modtaget samt hvilke kommunale aktioner de henvendelser har bevirket. Derudover bør sagen indeholde en redegørelse for- samt vurdering af kommunens nuværende muligheder for at gribe ind overfor unødig og ulovlig kompostspredning på markerne omkring Onsved.

Jeg ser frem til en drøftelse i udvalget af vores muligheder for at hjælpe borgerne."

Udvalget bedes beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Inddragelse

Da det er en anmodningssag, er inddragelse ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Beslutning

Taget til efterretning.

Udvalget besluttede, at der skal forelægges en sag om administrationens dialog med Brugsen og Netto i forhold til etablering af supercykelstien i Slangerup.

Sagsfremstilling

• Administrationen meddeler at forslag til lokalplan 141 og kommuneplantillæg 022 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge har modtaget indsigelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen på vegne af Vejdirektoratet, grundet Vejdirektoratets nyligt opstartede VVM proces og kendskabet til DSB.
• Sagsliste 2025

Bilag

• Sagsliste til Plan og teknik 2025

Åben beslutning

Godkendt.

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-