Plan og tekniks møde den 04. december 2024

Beslutning

Godkendt.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag drøfte rammerne for flexboligordningen i Frederikssund Kommune. Administrationen vurderer, at en lempelse i planlovens rammer for flexboligtilladelser, giver anledning til revision af Frederikssund Kommunes retningslinjer for flexboliger. De nye retningslinjer for kommunens flexboligordning skal afspejle visionen for den fremadrettede udvikling i landsbyerne. Planlægger Simon Lehman Brandt og studentermedhjælper Selin Kirli deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Sagen drøftes.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Flexbolig og retningslinjer for tilladelser

En flexbolig er en helårsbolig uden bopælspligt, som dermed kan anvendes som et fritidshus. Modsat sommerhuse er flexboliger ikke sæsonbegrænset i forhold til ophold. Kommunens nuværende retningslinjer for flexboliger angiver, at borgere kan søge om flexboligtilladelse for helårsboliger i landzone og byer med færre end 2000 indbyggere, samt i sommerhusområder. Gældende for flexboliger i landzone er, at disse ikke kan ændres tilbage til helårsbeboelse igen efter, at boligen er blevet taget i brug som flexbolig. For sommerhusområder er det gældende, at flexboliger, som er blevet anvendt som flexbolig i over tre sammenhængende år, ikke kan ændres tilbage til helårsbeboelse igen.

Administrationen har siden 2015 administreret flexboligtilladelser i kommunen på baggrund af kommunens ”Retningslinjer for flexboliger” (se bilag 1). Retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af boligreguleringsloven daværende rammer for flexboliger. Lov om flexboliger er siden da blevet overført til planloven, hvor tidsbegrænsninger ikke længere er et krav. Administrationen vurderer derfor, retningslinjerne bør revideres. Jævnfør planloven er flexboligordningen en frivillig ordning. Kommunerne er derfor ikke forpligtet til hverken at have en flexboligordning eller at tillade flexboliger. Frederikssund Kommune kan i høj grad selv bestemme betingelser for at få en flexboligtilladelse - også sætte tidsbegrænsninger for, hvornår flexboligen ikke kan omdannes til helårsbolig igen. Såfremt en lokalplan eller en servitut ikke fastsætter, at boliger skal anvendes som helårsboliger.

Status på flexboliger i Frederikssund Kommune

Siden 2015 er der blevet givet 44 flexboligtilladelser i kommunen. Mængden af årlige tilladelser har været snævert stigende siden 2015. Et oversigtskort vedlagt som bilag 2, viser, hvor der er givet afslag på flexboligtilladelse og hvor der er givet flexboligtilladelse i kommunen siden 2015. Byzonelandsbyerne i Frederikssund Kommune har oplevet en fremgang i befolkningstallet på 7,8 % målt siden 2015. Landzonelandsbyerne øst for Roskilde Fjord har oplevet en fremgang i befolkningstallet på 2,1 %, hvorimod landzonelandsbyerne på Hornsherred har oplevet en tilbagegang på 2,8 % i samme periode (se bilag 3 for skema over befolkningsudvikling i byerne i Frederikssund Kommune). Administrationen har vurderet fordele og ulemper ved at give flexboligtilladelser til boliger i hhv. byer, sommerhusområder og landzone ud fra visionerne for landdistrikterne i byudviklingsstrategien. Denne vurdering er vedlagt som bilag 4.

Administrationens anbefaling til nye retningslinjer

• Flexboligtilladelser gives uden tidsbegrænsning for at skifte tilbage til helårsbeboelse i landzonen og landzonelandsbyer, dog fastholdes tidsbegrænsning på sommerhusområder

- Tilladelsen bortfalder så snart der skiftes til helårsbeboelse igen

• Der kan kun gives flexboligtilladelser i landzonelandsbyer, særlige landzonelandsbyer, i sommerhusområder og i det åbne land i landzone.

- I byzonelandsbyer gives ikke flexboligtilladelse pga. deres attraktivitet som boligområde

• Flexboligtilladelsen gælder for den specifikke bolig og ikke ejendommen generelt (dette skal sikre, at flexboligtilladelsen bortfalder ved nedrivning og nybyggeri)

• Flexboligtilladelser gives kun til boliger ældre end 20 år (dette skal sikre, at formålet med flexboligordningen fastholdes)

• Flexboligtilladelsen følger ejendommen ved ejerskifte

- Det er den nye ejers ansvar at skifte tilbage til helårsbeboelse

• Det fastholdes, at kommunen ikke giver flexboligtilladelser i centerbyerne.

Inddragelse

Der har ikke været afholdt borgermøder i forbindelse med sagen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Flexboligordningen
• Bilag 2 - oversigtskort over flexbolig henvendelse og tilladelser
• Bilag 3 - Befolkningsudvikling i byerne i Frederikssund Kommune
• Bilag 4 - Administrationens vurdering af fordele og ulemper ved flexboliger i Frederikssund Kommune

Resume

Plan og teknik skal med denne sag beslutte principper og konkret planlægning, som indgår i forslag til Kommuneplan 2025 vedr. skovrejsning. Chefkonsulent Anker Riis og planlægger Alberte Aalling-Frederiksen, deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Forslag til beslutningsdokument godkendes.

Beslutning

Godkendt, idet kortet opdateres jf. de faldne bemærkninger.

Sagsfremstilling

Plan og teknik har på udvalgsmøde i august, drøftet andet tema under Kommuneplan 2025, det åbne land. Plan og tekniks foreløbige prioriteringer vedr. det åbne land, blev besluttet på udvalgsmødet i oktober. Det blev dog besluttet, at der skulle forelægges en selvstændig sag om skovrejsning. Forslag til beslutningsdokument vedr. kommuneplantemaet skovrejsning, er vedlagt som bilag 1. I forslaget anbefaler administrationen, at der åbnes mulighed for mere skovrejsning ved at reducere skovrejsning-uønsket-områder, og etablere flere skovrejsning neutral-områder. Ændringer beskrevet i beslutningsdokumentet. I bilag 1, anbefales indarbejdet forslag til Kommuneplan 2025.

Planstrategi 2023 sætter rammerne for, revision af Kommuneplan 2025. Klima og den grønne omstilling, er den grønne tråd i planstrategien og retningen for udviklingen, i Frederikssund Kommune, de kommende 12 år. Målsætningerne i Klimaplan 2045 har således, sammen med Planstrategien, sat retning for revision af kommuneplantemaet om skovrejsning.

Inddragelse

Dialogen med borgerne omkring eventuelle ændringer i kommuneplanen sker, når et samlet forslag til Kommuneplan 2025 er udarbejdet, og vedtaget af Byrådet - forventeligt i første halvår af 2025.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Forslag til beslutningsdokument vedr. skovrejsning

Resume

Plan og teknik skal med denne sag, træffe beslutning vedr. modtagne ansøgninger til kommuneplan 2025, om boligudvikling. Chefkonsulent Anker Riis og planlægger Alberte Aalling-Frederiksen deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Udvalgets hidtidige prioritering af boligudlæg, fastholdes. Der udlægges to nye boligudviklingsområder i kommuneplanen 2025 og foretages det nødvendige arealbytte som vist i bilag 1.
2. B 3.28 Lystrupvej pålægges en rækkefølgebestemmelse, i kommuneplan 2025.
3. Matr. 15n og 17a Skibby By, Skibby ændrer anvendelse åben-lav boligområde. I rammebestemmelsen for matr. 15n og 17a fastsættes, at der skal udarbejdes en samlet lokalplan for området.
4. Det drøftes, om der skal åbnes for yderligere boligudvikling, på eksisterende byzonearealer.

Beslutning

Indstillingspunkt 1, 2 og 3: Godkendt.

Indstillingspunkt 4: Drøftet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den politiske styring af arbejdet med Kommuneplan 2025, er organiseret omkring 3 overordnede temaer:

1. Byernes planlægning og bæredygtighed.

2. Det åbne land i en grøn omstilling.

3. Strategisk bymidteplanlægning og livet i byerne Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby.

Boligudvikling er tidligere drøftet i forbindelse med tema 1.

Boligudvikling

Plan og teknik er i de tidligere drøftelser, blevet orienteret om indkomne ønsker om nye boligudlæg i kommunen, og forskellige muligheder i behandlingen af disse. Udvalget har på baggrund af orienteringen foretaget en foreløbig prioritering af de indkomne ønsker, idet udvalget dog skulle forelægges yderligere ønsker, som måtte indkomme senere i kommuneplanprocessen. Administrationen forventer at fremlægge et samlet forslag til Kommuneplanen 2025, i marts 2025, og har derfor behov for, at der nu tages stilling til, hvilke nye boligudlæg der ønskes indarbejdet i forslaget, og hvilke byttearealer der jf. planlovens §11, stk. 6 skal ud af kommuneplanlægningen.

Derfor forelægges nu de yderligere boligudviklingsønsker, som er indkommet sent i kommuneplanprocessen. Udvalgets hidtidige prioritering af boligudlæg og byttearealer er vedlagt som bilag 1. Som bilag 2 er vedlagt en samlet oversigt over indkomne ønsker til nye boligudlæg, som behandles i relation til Kommuneplan 2025. Administrationen vil orientere om de yderligere indkomne ønsker til mødet. Administrationen anbefaler, at den hidtidige prioritering fastholdes.

Der er ikke kommet ansøgninger om ændringer af rækkefølgebestemmelser, udover den tidligere drøftede ansøgning om ophævelse af rækkefølgebestemmelsen for B 3.28 Lystrupvej. Administrationen anbefaler fortsat, at denne kommuneplanramme først kan udnyttes, i den sidste halvdel af kommuneplan 2025's planperiode. I den nugældende kommuneplan er rammen omfattet af en tilsvarende rækkefølgebestemmelse om udnyttelse, i den sidste halvdel af kommuneplanens planperiode.

Ejeren af matrikel 17a Skibby By, Skibby har ansøgt om udstykning, til boligformål. Det er administrationens vurdering, at denne matrikel og matrikel 15n, som ligger umiddelbart mod syd, ikke bør reserveres til rekreative formål, da kommunen ikke har ønske om at overtage den, men kan ændre anvendelse til åben-lav boligområde. Begge matrikler ligger i eksisterende byzone, og det kræver derfor ikke arealbytte at give mulighed for boliger her. Det er administrationens anbefaling, at udstykning af de to matrikler til en åben-lav bebyggelse sker efter en samlet lokalplan, således at vejforhold, støjafskærmning, afvanding mm. optimeres for det samlede område.

De to matrikler, som administrationen anbefaler anvendes til boligområde, er vist på bilag 3. Yderligere muligheder for boligudvikling indenfor allerede kommuneplanlagte områder, drøftes til mødet.

Inddragelse

Byudvikling er en politisk strategisk opgave. Dialogen med borgere omkring evt. nye udlæg, og udtagning af byttearealer sker i forbindelse med høring af planen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Nuværende prioritering af boligudlæg og byttearealer
• Bilag 2 Alle modtagne boligudviklingsønsker
• Bilag 3 Område med ønske om ændret anvendelse

Resume

Plan og teknik skal med denne sag beslutte, vejnavne til tre nye boligveje i Bakkekvarteret i Vinge, som etableres i forbindelse med et nyt boligområde muliggjort af lokalplan 160.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte vejnavn til en ny stikvej på Vinge Boulevard (Vej A-B) i Bakkekvarteret, inden for lokalplan 160 i Vinge.
2. Beslutte vejnavne til to nye stikveje på Snostrupvej (Vej C-D og E-F) i Bakkekvarteret, inden for lokalplan 160 i Vinge.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Vingebakkevej.

Indstillingspunkt 2: Bakkehøjvej og Præstemosevej.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog 21. juni 2023 lokalplan 160 for boliger i Bakkekvarteret, i Vinge. Lokalplanen fastlægger, at der skal etableres tre nye boligveje, i forbindelse med etablering af boliger. De tre boligveje er illustreret på oversigtskortet vedlagt som bilag 1. Den ene vej skal etableres, som en stikvej fra Vinge Boulevard og de to resterende veje etableres, som stikveje fra Snostrupvej. Stikvejen fra Vinge Boulevard er beliggende inden for bydelen Vinge C og de to stikveje fra Snostrupvej er beliggende i bydelen Agerlandet i henhold til Kvalitetsprogrammet for Vinge.

Tematik for vejnavne i Vinge

Der er ikke fastsat temaer for vejnavne, for Vinge Centrum. I sommeren 2017 blev der afholdt en vejnavnekonkurrence for Vejnavne, i Vinge C, hvor borgere kunne indgive forslag til vejnavne inden for temaet: ”Visionen for Vinge”. Der indkom hundredvis af forslag, indenfor temaerne: Bæredygtighed, vedvarende energi, fugle, insekter, planter, natur, personnavne, nordisk mytologi, "vinger", personlige egenskaber mv. Vejnavnekonkurrencen førte ikke til en politisk beslutning, i daværende Teknisk udvalg, men udvalget fremsatte et ønske om, at: ”Generelt bør vejnavnene afspejle de politiske visioner bærende for skabelsen af Vinge.”

På møde den 11. maj 2022, besluttede Plan og teknik at navngive kvarteret ”Bakkekvarteret” samt en pulje på 10 vejnavne indenfor bydelskvarteret, som udgangspunkt for den fremtidige navngivning af veje indenfor det pågældende område. De 10 vejnavneforslag var: Skråningen, Hældningen, Toppen, Højen, Knolden, Dosseringen, Tuen, Plateauet, Skrænten, Kløften. Flere af navnene er dog enslydende med eksisterende veje, som er tættere på end 15 km i radius, og kan derfor ikke bruges præcis på denne placering.

Administrationen har ladet sig inspirere af vejnavnetemaerne, og har udarbejdet vejnavneforslag til boligområdet med udgangspunkt i, at boligområdet både er beliggende inden for Agerlandet, samt har forbindelse til Vinge C. Administrationen anbefaler, at vejnavnene afspejler det bakkede landskabet, som er karakteristisk for området.

Administrationen har hørt udvikler (Ikano), Roskilde Museum og Lokalarkiverne angående forslag til vejnavne. Udvikler (Ikano) foreslår:

• Stikvej fra Vinge Boulevard navngives: Vingebakkevej.
• De to stikveje fra Snostrupvej navngives: Bakkehøjvej og Præstemosevej (reference til Præstemosen, som landskabet skråner mod)

Roskilde Museum, og Lokalarkiverne har ingen bemærkninger til forslagene.

Administrationen anbefaler følgende vejnavne, til boligveje i Bakkekvarteret:

• Vingebakkevej (Refererer til Vinge og landskabet, som er bakket og skrånende mod Præstemosen)
• Fællesbakken (Refererer til fællesskab og landskabet, som er bakket og skrånende mod Præstemosen)
• Højmarken (Refererer til landbrugshistorikken samt landskabet som er bakket og skrånende mod Præstemosen)
• Bakkehøjvej (Refererer til landskabet, som er bakket og skrånende mod Præstemosen)
• Skråningen (Refererer til landskabet, som er bakket og skrånende mod Præstemosen)
• Tuen (Refererer til landskabet, som er bakket og skrånende mod Præstemosen)
• Præstemosevej (reference til Præstemosen, som landskabet skråner mod)

Vejnavneforslagene er i overensstemmelse med lovgivning, og kommunens principper for navngivning af nye veje:

• Der anvendes så vidt muligt vejnavne, som kan henføres til det geografiske område, hvor vejen er beliggende. For at bevare oprindelige topografiske navne, og fortælle stedets kulturhistorie.
• Der anvendes så vidt muligt vejnavne, der indgår i emnekredse for de enkelte kvarterer, f.eks. blomster, nordisk mytologi, digtere, erhverv og lignende.
• Der kan så vidt muligt fastsættes vejnavne, der udspringer af historiske begivenheder eller andre forhold, af større kulturhistorisk betydning.
• Der anvendes ikke vejnavne, der refererer til nulevende personer. Ved navngivning af vej efter en afdød person, bør der gå mindst 3-5 år, før det tages i brug.
• Der anvendes ikke vejnavne, der refererer til firmanavne og lignende.
• For veje, der krydser kommunegrænsen, skal navngivningen gennemføres, i samarbejde med de berørte kommuner.
• Vejnavne fastsættes i overensstemmelse med Dansk Sprognævns Vejledning, i retskrivning af vejnavne.
• Der må ikke anvendes vejnavne, som er enslydende inden for samme postdistrikt, eller som er tættere på end 15 km i radius.

Oversigtskort fra Lokalplan 160, er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Der er ikke afholdt borgermøde, i forbindelse med udarbejdelsen af vejnavneforslag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - Oversigtskort over Bakkekvarteret i Vinge

Resume

Byrådet besluttede på møde den 26. juni 2024 at udbyde overfarten, mellem Kulhuse og Sølager til ekstern operatør gennem EU-udbud. Med denne sag skal det besluttes om, og i givet fald hvordan, der skal arbejdes videre på baggrund af resultatet af udbudsprocessen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Orientering om resultatet af EU-buddet tages til efterretning.
2. Beslutte, hvorvidt overfarten skal udbydes som udbud med forhandling
3. Såfremt punkt 2 indstilles, frigives bruttoanlægsudgifter i 2025 på 0,15 mio. kr. til udbudsbistand for færgen Columbus
4. Beslutte, hvorvidt der skal søges etableret eget drifts setup, med mandskab til at besejle overfarten fremadrettet.
5. Såfremt punkt 4 indstilles, gives tillægsbevilling på 1,00 mio. kr. i 2025 på serviceudgifter

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Anbefales.

Indstillingspunkt 4: Udsat på baggrund af beslutning i indstillingspunkt 2 og 3.

Indstillingspunkt 5: Udsat på baggrund af beslutning i indstillingspunkt 2 og 3.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på møde den 26. juni 2024 at udbyde besejling af overfarten, mellem Kulhuse og Sølager til ekstern operatør i EU-udbud, på vilkår svarende til de nuværende. Oprindelig tilbudsfrist var medio september 2024. Som følge af, at der ikke var modtaget bud op til fristen, blev tilbudsfristen forlænget til udgangen af september 2024. Med udbudsfristens udløb kan det konstateres, at der fortsat ikke har været bydende. En rettede henvendelse under udbudsfristen, og modtog udbudsmaterialet, men har valgt ikke at byde. Efter udbudsfristens udløb, har der været tre henvendelser til administrationen fra forskellige personer, som på forskellig vis, måske kunne have interesse i færgens fortsatte drift. Administrationen har været i kontakt med alle fire, og kan ud fra en overordnet screening konkludere, at:

• En person har sejlet i Nordnorge siden 2004, som turbådsskipper mv. og har en yardskippereksamen, hvilket ikke opfylder kravene til at kunne sejle som skipper på Columbus. Pågældende har oplyst, at han via. Søfartsstyrelsen vil forsøge at blive opkvalificeret, til Kystskipper. Kommunens eksterne skibskonsulent har oplyst, at det ikke vil være sandsynligt at opnå denne kvalificering, hvorfor pågældende, hverken vil kunne fungere som Skibsfører, eller Bedstemand på Columbus.
• En person har meldt tilbage, at han kan være interesseret i at arbejde på færgen som styrmand, men ikke har mulighed for at drive færgeoperationen. Det er for nuværende uvist, hvorvidt pågældende vil kunne opfylde Søfartsstyrelsens krav.
• Den tredje henvendelse kommer fra en virksomhed, som umiddelbart vil kunne byde på selve driften, i et setup svarende til det udbudte. Firmaet har sendt en række spørgsmål til færgedriften, som er besvaret den 22. oktober.

Kommunen har derfor to muligheder, som yderligere kan afsøges for at forsøge at fortsætte sejladsen med Columbus:

1. Man kan vælge at genoptage udbuddet, denne gang som udbud med forhandling og i den udbudsproces konstatere, om det vil kunne lykkedes at etablere en aftale med det pågældende firma eller evt. nye bydende. Udbudsbistand i den proces beløber sig til ca. 0,15 mio. kr. som ikke er en del af færgens driftsbudget. Udgifterne til bistand dækker rådgivers timeforbrug i forhold til indledende forhandlinger med evt. interesserede, gennemgang af det udbudte, besvarelse af spørgsmål, overordnet vurdering af tilbudsgivers mulighed for at kunne løfte opgaven indenfor de krav som stilles, evt. tilpasning af udbudsmateriale på baggrund af denne dialog, modtagelse af formelle tilbud samt gennemgang og evaluering af disse, samt kontraktindgåelse.
2. Man kan vælge, at søge at etablere eget drifts setup. Plan og teknik besluttede imidlertid på møde den 12. juni 2024, at denne mulighed ikke skulle afsøges, såfremt der ikke kom bydende på EU-udbuddet.

Hvad er udbud med forhandling

Udbud med forhandling er groft sagt en udbudsproces, hvor der kan være en tættere dialog imellem ordregiver og evt. bydende i udbudsprocessen. Dialogen sker typisk på baggrund af et indledende tilbud fra de bydende. Tilbudsgiver får mulighed for at spørge mere direkte ind til det udbudte og kan

tilpasse sit endelige tilbud herefter. Samtidig får ordregiver ofte større vished for, at det tilbudte lever op til de betingelser, som er rejst i det udbudte.

Evt. eget drifts setup

Såfremt man ønsker at omgøre beslutningen omkring eget drifts setup. Vil det medføre, at der skal etableres en enhed, som både skal varetage de løbende daglige opgaver omkring færgen samt og besejle overfarten. Arbejdet består bl.a. af løbende koordinering op imod Søfartsstyrelsen, samarbejde med den eksterne skibskonsulent, sikring af reparation og vedligeholdelse af færgen, samarbejde med andre interessenter såsom Kulhuse- , Sølager- og Hundested havne, vagtplanlægning, rekruttering og personaleledelse af de nødvendige 4-5 besætningsmedlemmer, alle med de nødvendige eksaminer og erfaring til at opfylde Søfartsstyrelsens krav, forvaltning af driftsbudget til færgen i eget setup m.v. Det er tidligere er beskrevet, at der erfaringsmæssigt fra andre overfarter, er lav mulighed for rekruttering af personale med de nødvendige kompetencer.

Samlet set forventes etablering af eget drifts setup i kommunens nuværende rederi, således at udgøre en merdriftsudgift på ca. 1,00 mio. kr. årligt.

Status for færgen Columbus

Færgen har netop overstået, årets værftsbesøg. Henset til den nuværende usikkerhed om muligheder for fortsat drift af færgeoverfarten, er kun yderst nødvendige reparationer udført. Der er indgået aftale med Hundested havn om, at færgen mod betaling opbevares ved kaj der, sådan som den sædvanligvis gør om vinteren. Der er ligeledes indgået aftale med den eksterne skibskonsulent, om løbende tilsyn af færgen, dens fortøjninger m.v.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Hvis det indstilles at udbyde færgedriften som udbud med forhandling, vil dette medføre at der tilkøbes udbudsbistand svarende til 0,15 mio. kr. Beløbet vil blive finansieret af de afsatte bruttoanlægsudgifter på 1,47 mio. kr. i 2025 for færgen Columbus. Indstilles det i stedet at der etableres eget drifts setup for færgen, vil dette medføre øgede serviceudgifter på 1,00 mio. kr., som vil blive finansieret ved kommende budgetopfølgning i 2025.

Resume

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsyningsområdet, hvert år godkende taksterne for Slangerup Vandværk. Dette sker på baggrund af en legalitetskontrol, hvor det sikres, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandværkets regulativ, og vandforsyningsloven.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Taksterne for 2025 for Slangerup Vandværk, godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsyningsområdet hvert år godkende taksterne, for de almene vandværker. For de vandværker som er underlagt vandsektorloven, ligger beslutningskompetencen hos Plan og teknik.

Taksterne er vandværkets grundlag for at opkræve betaling af anlægs- og driftsbidrag, hos deres forbrugere.

Slangerup Vandværk er underlagt vandsektorloven, men er udtrådt af vandsektorlovens økonomiske regulering, hvilket betyder, at der ikke længere opstilles en økonomisk ramme med et prisloft af Forsyningssekretariatet.

Kommunen skal foretage en legalitetskontrol af taksterne, som består i at sikre, at taksterne er fastsat i henhold til vandværkets regulativ og vandforsyningsloven, herunder om vandværkets økonomi hviler i sig selv. Således at vandværkets vedtægter over en årrække ikke overstiger udgifterne væsentligt, og at der ikke er økonomiske disponeringer som er vandforsyningen uvedkommende.

Slangerup Vandværk har udarbejdet et forslag, til taksterne for 2025, se bilag 1.

Driftsbidrag

Taksten ekskl. moms pr. m³ vand sænkes med 75 øre, fra 6,75 kr. i 2024, til 6,00 kr. i 2025, se nedenstående tabel.

Det faste bidrag falder i fra 400,00 kr. i 2024, til 350,00 kr. i 2025, undtagen for forbrugerne fra det det tidligere Sundbylille Vandværk, som afdrager hovedanlægsbidrag over en 5-årig periode via. den faste takst. Her betales et fast bidrag på 1.150,00 kr.

Herudover betaler alle forbrugere, et fast årligt målerbidrag på 100,00 kr.

Anlægsbidrag

Hovedanlægsbidraget er uændret fra 2024 til 2025, og er differentieret ud fra vandforbruget, med en takst på 4.620,00 kr. for et forbrug op til 500 m³/år mens der betales op til 18.480,00 kr. for et forbrug på 5.000-10.000 m³/år.

Forsyningsledningsbidraget er opdelt i tre takstzoner. I zone 1 (Slangerup By) er taksten 9.135,00 kr., i zone 2 (tidligere Hørup Vandværk) er taksten 39.580,00 kr. mens den i zone 3 (Langelinjevej, Slangerupvej og Strøvang) er 62.110,00 kr.

Stikledningsbidraget er steget fra 5.495,00 kr. i 2024, til 7.362,00 kr. i 2025.

Alle ovennævnte takster er ekskl. moms.

Administrationen vurderer, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven, og vandværkets regulativ.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Takstblad 2025

Resume

Byrådet skal beslutte, om administrationen skal arbejde for en fjordledning, som gør det muligt at afvande den vestlige del af Vinge, og dermed at den del af Vinge kan byudvikles. Fjordledningen skal løbe fra Vinge, og frem til udløb i Roskilde Fjord. Novafos har udarbejdet en ny vurdering, som viser, at en fjordledning er en god, og robust afvandingsløsning i forhold til økonomi, takst, miljø, CO₂, tid, gennemførlighed, interessenter, areal, drift og råderet. Fjordledningen er vurderet overfor en opdimensionering, af det rørlagte vandløb, Marbækrenden.

Sagen har tidligere været behandlet i Klima, natur og energi som en vandløbssag. Sagen var på Byrådsmøde, den 31.1.2024. Da der nu er tale om etablering af et spildevandsteknisk anlæg, skal sagen behandles i Plan og teknik.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Administrationen arbejder for, at der etableres en fjordledning fra Vinge til Roskilde Fjord, til afvanding af den vestlige del af Vinge.

Historik

Sagen har tidligere været behandlet i Klima, natur og energi som en vandløbssag. Sagen var på Byrådsmøde den 31.1.2024

Beslutning fra Klima, natur og energi, 3. december 2024, pkt. 107:

Taget til efterretning.

Udvalget anbefaler Plan og teknik at udsætte beslutningen, idet der bør afholdes et temamøde for begge udvalg. Klima, natur og energi bør genbesøge Byrådets tidligere beslutning fra 31.01.2024 om Marbækrenden, inden der træffes beslutning om en evt. Fjordledning.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V).

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Özgür Bardakci (A) og Kenneth Jensen (A)

Imod stemte: Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (I) og John Shmidt Andersen (V).

Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (I) og John Shmidt Andersen (V) stemmer imod, idet de ønsker at følge Klima, natur og energis anbefaling om et temamøde.

Administrationens indstilling blev anbefalet.

Sagsfremstilling

Hvorfor skal der etableres en fjordledning

En fjordledning er nødvendig for, at kunne håndtere tag- og overfladevand, fra den sydvestlige del af Vinge. Udbygning af den vestlige del af Vinge, kan ikke blive igangsat, før Frederikssund Kommune har truffet beslutning om en permanent løsning, for udledning af regnvand fra området. Administrationen er aktuelt nødt til at afvise bygherrer, der ønsker at investere i området, indtil der er fundet en løsning på håndteringen af tag- og overfladevand. Da det tager flere år fra beslutning til løsning, er det vigtigt med en beslutning nu.

Der er tidligere undersøgt andre alternativer, til afvanding af Vinge. Dette fremgår af Byrådets behandling af sagen, i januar 2024. Da der skal findes en løsning, har Novafos gennemført en ny, og bredere vurdering af konsekvenserne ved at etablere en fjordledning, set i forhold til en opdimensionering af det rørlagte vandløb Marbækrenden. Marbækrenden er den naturlige recipient for oplandet.

Hvor kan en fjordledning etableres

En fjordledning kan etableres fra Vinge, og frem til udløb, i Roskilde Fjord. I bilag 1 er der en figur, som viser arealet fra Vinge og frem til Roskilde Fjord. Det endelige tracé er endnu ikke helt fastlagt.

Vurderingen fra Novafos

Den nye vurdering fra Novafos ser bredere end anlægsøkonomi. Der indgår nu også gennemførlighed, tid, bæredygtighed, takstpåvirkning og miljøhensyn mm. Økonomisk oplyser Novafos, at der ses på totaløkonomi i planlægning, anlæg, erstatninger og fremtidig drift - fremfor udelukkende anlægsøkonomi. Derudover er priserne opdateret fra 2019-priser til 2024-priser.

Resultatet af vurderingen fra Novafos, viser overordnet som vist i punkt 1-6 herunder. I bilag 2 fremgår et notat fra Novafos om en fjordledning.

1. Økonomi

Samlet vurderes en fjordledning, og en opdimensionering af Marbækrenden, som sammenlignelige ift. totaløkonomi. Der er dog et muligt samlet økonomisk besparelsespotentiale i fjordledningen, hvis der kan etableres en fjordledning hvor der ledes meget vand til fjorden ad gangen, da det kan give mulighed for mindre bassiner i Vinge. Hvorvidt besparelsespotentialet i økonomi kan indfries, skal undersøges nærmere i det videre arbejde.

2. Betydning for taksten

Fjordledningen medfører en mindre takstpåvirkning over længere tid (50-75 år), hvorimod en opdimensionering vil give stor takstpåvirkning i kort tid (1-2 år).

3. Tid

Det vurderes, at en fjordledning kan gennemføres på ca. 5 år, hvorimod en opdimensionering forventes at tage ca. 7-8 år.

4. Gennemførlighed

Det vurderes mest sandsynligt at kunne gennemføre afvanding, via. en fjordledning. Det skyldes primært, at der er færre lodsejere involveret. Derudover er der pt. indgået en forhåndsaftale med Vejdirektoratet, som er en af lodsejerne på traceet for en fjordledning. Til begge scenarier, skal der opnås udledningstilladelse. Det skal afklares i det videre arbejde, hvad der skal til for at opnå en udledningstilladelse.

5. Bæredygtighed

Der er en mulig C0₂-besparelse, hvis der kan etableres mindre bassiner i den sydvestlige del af Vinge, hvilket en fjordledning kan åbne op for.

6. Miljøhensyn

Der er mindre risiko for påvirkning af beskyttet natur i anlæg, og drift ved en fjordledning, da der er færre §3 områder på de matrikler hvor et tracé kan etableres.

Proces

Såfremt indstillingen tiltrædes er næste skridt, at Novafos udarbejder det nødvendige materiale så administrationen kan udarbejde et tillæg til spildevandplanen. En del af det materiale er forventeligt en miljøkonsekvensrapport af miljøpåvirkningen på natur, og fjord ved dels at etablere en fjordledning, og udlede vand fra en sådan ledning.

Der kan kun vedtages et tillæg til spildevandsplanen, såfremt det kan vurderes at planlægningen er gennemførlig.

Derefter skal Plan og teknik godkende, at et udkast til tillægget sendes i 8 ugers offentlig høring. Efter høringsperioden bearbejdes eventuelle kommentarer, og indsigelser. Den endelige udgave af tillægget kan herefter vedtages administrativt, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser i høringsperioden.

Når tillægget er vedtaget, skal Novafos ansøge om, og opnå udledningstilladelse til udledning af vand fra rørledningen, til Roskilde Fjord. Der skal være meddelt tilladelse, før der kan udledes vand til recipient.

Inddragelse

Novafos har været inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Oversigtskort
• Bilag 2 Notat fra Novafos Vurdering af udledningsløsninger November 2024

Resume

Administrationen har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til terrænregulering og opfyldning af en del af den gamle banegrav på Bonderupvej 5, 4050 Skibby, matrikel 26m, Bonderup by, Skibby.

Administrationen har vurderet, at aktiviteten er omfattet af listepunkt K206, i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Den samlede jordtilførsel betragtes som et anlæg pga. jordtilkørslens størrelse samt at jorden tilkøres som nyttiggørelse for, at arealet kan opretholde en økonomisk tilfredsstillende landbrugsproduktion.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Udkast til miljøgodkendelse godkendes.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til terrænregulering og opfyldning af en del af den gamle banegrav på Bonderupvej 5, 4050 Skibby, matrikel 26m, Bonderup by, Skibby. Ansøgningen omfatter opfyldning af den sydlige del af banegraven, der ligger mellem Bonderupvej 5 og Skibby Genbrugsstation på Bronzeager 5, til nyttiggørelse med ren jord. Der forventes at være plads til 12.500 m³ jord, svarende til 22.500 tons dokumenteret uforurenet jord (klasse 0). Opfyldning og ibrugtagning af arealet til landbrugsformål efter opfyldningen kræver ikke landzonetilladelse, når den ansøgte terrænregulering ikke overstiger det, som er nødvendigt for at tage arealerne i brug til landbrug. Arealet er ikke omfattet af kommuneplans udpegninger vedr. landskab, natur, kulturhistorie eller lignende, som ville være relevante hensyn, hvis ansøgningen krævede landzonetilladelse.

I forbindelse med en orientering af udvalget om sagen i november 2022, udtrykte udvalget ønske om at få forelagt et udkast til miljøgodkendelse, inden godkendelsen meddeles endeligt. Administrationen har udarbejdet et udkast til miljøgodkendelse. Udkastet blev udarbejdet på baggrund af ansøgningsmaterialet, og der stilles generelle vilkår samt en del særlige vilkår i forhold til:

1. Indretning og drift.

2. Støv.

3. Støj.

4. Jord og grundvand.

a. Forhåndsgodkendelse, dokumentationsanalyser og registrering af jord.

b. Modtagekriterier.

c. Analyseparametre.

d. Analysefrekvens.

5. Til- og fra kørsel.

6. Egen kontrol.

7. Indberetning.

Administrationens vurdering til de stillede vilkår er uddybet i afsnittet Miljøteknisk.

Udkast til miljøgodkendelse er vedlagt som bilag 1.

Administrationens udkast til miljøgodkendelse har været i høring hos grundejer, advokat Lars Habib Lindkær Jensen, driftsansvarlig CPH Nord ApS, de nærliggende boligejendomme på Bonderupvej 7, Bonderupvej 3B og Bonderupvej 3A, 4050 Skibby.

Der er indkommet fælles høringssvar fra:

- Anne-Grethe Brøgger Christiansen og Carsten Ove Christiansen, Bonderupvej 7, 4050 Skibby

- Mai Line Jensen og Henrik Sachse Poulsen, Bonderupvej 3B, 4050 Skibby

- Elisabeth Augusta Køhlert Larsen og Bjørn Bundsgaard Jensen, Bonderupvej 3A, 4050 Skibby

Indhold i høringssvar;

1. Der blev anmodet om rettelse i kort 1, som viser placering af området til opfyldning. Kortet blev rettet.

2. I til - og frakørsel side 10, vilkår 29; anmodes om at ændre (til og fra kørsel kan ske via Hanghøj og Bronzeager) til ( skal ske ). Det blev ændret.

3. Der er bemærkning i forhold til rørlægning af banegrøften, da grøften er blød fra 100 års brug som afvandingskanal for landbrugsarealerne. Der blev taget hensyn til det i udkastet; i afsnit (Dræn - og overfladevand, side 13); Frederikssund Kommune har vurderet, at der kan gives tilladelse til rørlægningen, hvis der sikres, at rørlægning sker forsvarligt både materialemæssigt og hydraulisk. Vilkår for dette fremgår af vandløbstilladelse.

Bemærkninger til høringssvarene blev foretaget i udkastet.

Inddragelse

Et udkast til miljøgodkendelse har været i høring hos grundejer, de nærliggende boligejendomme på Bonderupvej 7, 3B og 3A, ejere af matrikler, der grænser op til banegraven samt driftsansvarlig. Godkendelsen kan påklages. Fra offentliggørelsesdatoen, er der 4 ugers klagefrist. Modtages der klager, sagsbehandles disse i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast til miljøgodkendelse
• Samlede bilag

Resume

Frederikssund Kommunes vand- og spildevandsselskab Novafos har udarbejdet en ny strategi. Strategien har været i høring i Novafos' ejerkommuner, herunder Frederikssund Kommune i perioden den 6. maj – 7. juni 2024. Kommentarer i forbindelse med høringen er efterfølgende blevet indarbejdet i strategien og er blevet godkendt af bestyrelsen i Novafos. Den af bestyrelsen godkendte strategi sendes hermed til orientering. Strategien, der supplerer den oprindelige ejerstrategi fra etableringen af Novafos, vil være gældende fra den 1. januar 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes vand- og spildevandsselskab Novafos har udarbejdet ny strategi. Strategien er udarbejdet med henblik på at sikre det gode fortsatte samarbejde med ejerkommunerne og sikre samspil med ejerkommunerne i forhold til kommende indsatser. Strategien supplerer den oprindelige ejerstrategi fra etableringen af Novafos, der fortsat er gældende.

Strategien har været i høring hos Novafos' ejerkommuner, herunder Frederikssund Kommune i perioden den 6. maj – 7. juni 2024.

Tilbagemeldingerne fra høringen har medført en række ændringer i forhold til det udkast, der blev sendt i høring.

Novafos' mission, som er ”sundt rent drikkevand og godt renset spildevand” og ”klimatilpasning og grøn omstilling”, er blevet uddybet.

Afsnittet ”en tydeligere stemme” er blevet omformuleret.

Herudover er det blevet uddybet, hvad der skal forstås ved effektiv drift (forsyningssikkerhed, effektivisering, asset management mv.), og der er tilrettet en række sproglige formuleringer.

Strategien er gældende fra og med den 1. januar 2025. Fremadrettet vil der være fokus på at omsætte strategien til konkrete mål og handlinger samt sikre målopfyldelse.

Inddragelse

Strategien har været i høring hos Novafos' ejerkommuner, herunder Frederikssund Kommune i perioden den 6. maj – 7. juni 2024.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Novafos Strategi

Resume

Denne sag giver et overblik over, hvordan lovgivning, serviceniveau og affaldsgebyrer i Frederikssund Kommune hænger sammen, samt hvilke tiltag, der kan overvejes med henblik på besparelser. Drøftelsen skal klarlægge, hvilke tilpasningsmuligheder administrationen skal undersøge nærmere, inden en eventuel beslutning om konkrete besparelsesforslag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Sagen drøftes med henblik på senere beslutning.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

Formålet med denne drøftelsessag, er at give et overblik over omkostningsstrukturen på affaldsområdet i kommunen, pege på tilpasningsmuligheder, og kort beskrive, hvordan de forventes at påvirke både serviceniveau og gebyrer. Dette sker som forberedelse til en beslutning om, hvilke mål, og ønsker administrationen fremadrettet skal arbejde ud fra. Bilag 1 indeholder en oversigt over, hvilke typer af omkostninger, som har størst betydning for driftsbudgettet.

Nuværende lovkrav og regulering

Affaldsområdet er præget af omfattende lovgivning, der omfatter krav til håndtering og indsamling af affald, herunder henteordninger for de 10 affaldstyper, forbud mod kommunalt ejerskab af genanvendelsesanlæg, og obligatorisk udbud af behandling for brændbart affald. Endvidere træder producentansvaret for emballageaffald snart i kraft, hvilket vil påvirke kommunernes økonomi og opgavefordeling. Forsyningstilsynet spiller desuden en central rolle som økonomisk kontrolinstans og fører tilsyn med bl.a. kommunernes konterings- og gebyrpraksis. Bilag 2 beskriver hvordan producentansvaret tænkes organiseret og forventes at påvirke økonomien for kommunens affaldsordninger.

Eksempler på mulige tilpasninger

Selvom mange forhold er fastlagt af lovgivningen, har kommunen visse valgmuligheder i tilrettelæggelsen af affaldsordninger og serviceniveau:

1. Henteordninger: Der er krav om henteordninger for de 10 affaldsfraktioner og genbrugsstationer, men kommunen bestemmer selv, om den vil tilbyde afhentning af storskrald og haveaffald. Ligeledes er nærgenbrugsstationer og miljøautomater for farligt affald frivillige tiltag.
2. Beholdertyper og tømmefrekvens: Kommunen kan vælge mellem forskellige typer og størrelser af beholdere, samt hvor ofte de tømmes. Dog skal mad- og restaffald tømmes mindst hver 14. dag af hygiejniske og arbejdsmiljømæssige hensyn. Reduktion i tømmefrekvensen på visse fraktioner kan undersøges, men erfaring viser, at husstandene vil opleve kapacitetsproblemer, hvis beholdere med pap og plastaffald tømmes sjældnere. En mindre besparelse kan opnås ved at reducere tømning af beholdere til metal og papir, som kommunen ikke får økonomisk kompensation for fra producentansvarsorganisationerne. Eventuel ændring af tømmefrekvens for beholdere til metal og papir er indeholdt i sag (nr. xxx) om udbud af indsamling, på møde i Plan og teknik den 4. december.
3. Udlevering af poser til madaffald: Kommunen kan spare på indkøb af poser til madaffald, men erfaringen viser, at udlevering af poser til madaffald medvirker til at øge både kvaliteten og mængden af det indsamlede madaffald. Da madaffald er væsentligt for genanvendelsesmålene (60 % reel genanvendelse senest i 2030 og 65% i 2035), kan denne besparelse have konsekvenser for målopfyldelsen.
4. Nedlæggelse af ordning for blespande: En omfordeling af omkostningerne til blespande kunne overvejes, så brugerne selv betaler for disse ekstra beholdere. Dette ville betyde et lavere affaldsgebyr for husstande uden ekstra behov og være bedre i overensstemmelse med princippet om at forureneren betaler.

Bilag 3 indeholder en liste over mulige besparelser på affaldsområdet, med angivelse af omtrentlig størrelse, tidshorisont samt evt. afhængigheder eller afledte konsekvenser.

Bilag 4 indeholder en kort beskrivelse af muligheder for, og konsekvenser af, at spare specifikt på driften af genbrugsstationer.

Inddragelse

I/S Vestforbrændings administration har været inddraget i forhold til spørgsmål, om eventuel nedlæggelse af genbrugsstation(er).

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Oversigt over fordelingen af omkostningstyper på affaldsområdet
• Bilag 2 - Kort om producentansvar på emballlageaffald
• Bilag 3 - Oversigt over mulige besparelser på affaldsområdet
• Bilag 4 - Særligt om mulige besparelser ved nedlukning af genbrugsstationer

Resume

Udvalget får med denne sag en status på arbejdet med Supercykelstier på Københavnsvej.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage status til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Administrationen vil øge kommunikationen med borgerne i de næste etaper.

Lyskrydset skal fungere, mens anlægsarbejdet pågår.

Sagsfremstilling

Administrationen er ved at etablere Supercykelstier på Københavnsvej i Slangerup. Etableringen af cykelstier og fortov vil være med til at øge trafiksikkerheden og tilgængeligheden på Københavnsvej på strækningen, som er indenfor byzonen.

Plan og teknik besluttede på mødet den 10. maj 2024, pkt. 8, udformningen af supercykelstierne.

Den 8. maj 2024, pkt. 76, blev Plan og teknik orienteret om, at administrationen har undersøgt berettigelsen af signalanlægget i Slangerup ved krydset Øvej/Københavnsvej og fået en rådgiver til at analysere på trafikmønstrene i krydset.

Den 6. november 2024, pkt. 154, blev Plan og teknik orienteret om kommunikationen i forhold til anlægget af supercykelstier på Københavnsvej.

Den 25. november 2024 havde borgerne selv taget initiativ til et borgermøde om deres oplevelser med anlæggelsen af supercykelstierne, hvor dele af udvalget deltog samt repræsentanter fra administrationen. På nærværende møde orienteres fra borgermødet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. Lyskryds i Slangerup.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Beslutning

Der skal ikke udarbejdes en sag som følge af beslutningen i sag 168.

Sagsfremstilling

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. Lyskryds i Slangerup.

Byrådsmedlem Lars Jepsen (A) har den 27. november 2024 anmodet om at få en sag optaget på dagsordenen til Plan og teknik.

Byrådsmedlem Lars Jepsen (A) anfører flg. i anmodningen:

"Lars Jepsen(A) anmoder om, at der fra udvalget side tages stilling til optagelse af sag på næstkommende Plan og teknik udvalgsmøde. Anmodningen omhandler lyskrydset på københavnsvej i Slangerup, som i øjeblikket er slukket som led i en prøveperiode.

Lars Jepsen (A) ønsker dette lyskryds skal kunne fungere under hele anlægsarbejdet af den nye supercykelsti, og dermed ophæve den prøveperiode som er i gang for nuværende.

En evt. slukning (Ny prøveperiode) af lyskrydset, bør derfor tidligst komme på tale efter indvielsen af den nye supercykelsti."

Udvalget bedes beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Inddragelse

Da det er en anmodningssag, er inddragelse ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Kirsten Weiland (N) og John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

• Meddelelser fra formandskabet
• Vejdirektoratet har besluttet at gennemføre ny miljøkonsekvensvurdering og opdatering af anlægsprojektet for Frederikssundmotorvejen.

Tidsplan

2025 – 2026 Forundersøgelser til miljøkonsekvensvurdering

2027 – 2029 Projektering, ekspropriation

2030 – 2032 Anlægsarbejder

Bilag

• Sagsliste til Plan og teknik 2025

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.