Plan og tekniks møde den 14. august 2024

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A).

Resume

Plan og teknik skal med denne sag drøfte reguleringen af det åbne land i kommuneplan 2025. Chefkonsulent Anker Riis og planlægger Alberte Aalling-Frederiksen deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Sagen drøftes.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Den politiske styring af arbejdet med Kommuneplan 2025 er organiseret omkring 3 overordnede temaer:

• Byernes planlægning og bæredygtighed
• Det åbne land i en grøn omstilling
• Strategisk bymidteplanlægning og livet i byerne Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby

Under temaet Det åbne land i en grøn omstilling vil Plan og teknik blive orienteret om muligheder for opfølgning af Klimastrategi 2045's målsætninger om reduktion af CO2-udledninger i kommuneplanlægningen for vindmøller og solceller samt øgning af mulighederne for skovrejsning i kommunen. Desuden vil der blive lagt op til en drøftelse af revision af landskabsstrategi, stiplanlægning, planlægning for ferie- og fritidsanlæg mv.

Plan og tekniks prioriteringer vedr. byernes planlægning og bæredygtighed præsenteres for Byrådet på et temamøde i efteråret 2024. På grundlag af temamødet vedtager Plan og teknik herefter en arbejdsplan for administrationens arbejde med revision af kommuneplanbestemmelser for Det åbne land i en grøn omstilling.

Byrådet har i Planstrategi 23, som sætter rammerne for revisionen af Kommuneplan 25, fastsat at det vil:

• Værne om og styrke vores mangfoldige natur med sammenhængende naturområder og smukke landskaber med udsigtspunkter og kulturarv
• Understøtte et aktivt fritidsliv med naturoplevelser omkring fjordene og i landområderne
• Styrke muligheden for bynære naturoplevelser
• Bruge landskabets muligheder for at håndtere klimaforandringer og reducere klimaaftrykket

Inddragelse

Dialogen med borgere omkring ændringer i kommuneplanen sker i forbindelse med høringen af planen. Forud for fremlæggelse af et færdigt kommuneplanforslag inddrager administrationen interessenter med relevant viden om planlægning i det åbne land.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til igangsættelse af en lokalplan for et religiøst og kulturelt center på Vølundsvej i Frederikssund. Pga. pladsmangel har Frederikssund Moske behov for at finde en ny lokation i Frederikssund by. Ejendommen på Vølundsvej er vurderet egnet til formålet, men kræver ny planlægning, da de eksisterende anvendelsesbestemmelser ikke giver mulighed for et religiøst og kulturelt center.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Kenneth Jensen (A) og John Schmidt Andersen (V).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N) og Jørgen Bech (V).

Kirsten Weiland (N) stemte imod, idet planlægningen bliver for fragmenteret.

Jørgen Bech (V) stemte imod, idet han ikke har fantasi til at forestille sig, at parkeringsudfordringerne kan løses.

Administrationens indstilling blev godkendt.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning fra Frederikssund Moske om udarbejdelse af en ny lokalplan for et religiøst og kulturelt center på Vølundsvej 26 i Frederikssund, se bilag 1 – oversigtskort.

Ansøger ønsker at etablere et religiøst og kulturelt center med en tilhørende bolig i den eksisterende bebyggelse på Vølundsvej 26. Frederikssund Moske har i dag lokaler ved Bruhnsvej i Frederikssund, men pladsmangel gør, at de ønsker at flytte til nye lokaler.

Overordnet planlægning

Området er omfattet af rammeområde H 1.2 Håndværksområde ved Vølundsvej og Frejasvej i Kommuneplan 2021. Kommuneplanrammen fastlægger områdets anvendelse til blandet bolig og erhverv i form af boligområde, erhvervsområde, kontor- og serviceerhverv, let industri og håndværk. For at muliggøre etablering af et religiøst og kulturelt center på ejendommen skal anvendelse for området ændres til offentlige formål, herunder religiøse og kulturelle formål. Det betyder, at der med et kommuneplantillæg skal tilføjes en anvendelse til offentlige formål til den eksisterende kommuneplanramme.

Området er omfattet af lokalplan nr. 36 for et område ved Vølundsvej og Frejasvej, der blev vedtaget af Byrådet i juli 1985 (se bilag 2 - Lokalplan nr. 36). Lokalplanen blev udarbejdet for at sikre boligbebyggelse og håndværksområde samt regulere afgrænsningen mellem disse. Lokalplan nr. 36 giver ikke mulighed for, at området kan udvikles til et religiøst og kulturelt center, hvorfor der skal udarbejdes en ny lokalplan, hvis området skal kunne anvendes til det.

Opmærksomhedspunkter

Ved udarbejdelse af forslag til en lokalplan for området, vil administrationen påpege følgende opmærksomhedspunkter, som lokalplanen bør sikre:

• Opholds- og fællesarealer for både gæster til det religiøse og kulturelle center samt for den tilhørende bolig.
• Parkeringsforhold i området til både gæster af det religiøse og kulturelle center samt til den tilhørende bolig.

Vurdering

Det er administrationen vurdering, at de ovenfornævnte opmærksomhedspunkter kan sikres inden for lokalplanområdet.

Den nye lokalplan vil desuden give mulighed for andre forenings- og offentlige formål samt erhverv, som anvendelsen er i dag.

Inddragelse

Der har ikke været inddragelse forud for den politiske igangsættelse af lokalplan og kommuneplantillæg. Inden planforslagene kommer til politisk behandling med henblik på godkendelse af forslagene og offentlig høring afholdes et dialogmøde, hvor naboer inviteres.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Lokalplan nr. 36 for et område ved Vølundsvej og Frejasvej
• Bilag 1 - Oversigtskort

Resume

Region Hovedstaden arbejder på et forslag til Råstofplan 2025. I den forbindelse har Regionen udarbejdet et udkast til afgrænsning af miljørapporten, som er sendt til kommunen til høring. Af afgrænsningen fremgår, hvilke råstofområder som Regionen påtænker at udpege i Råstofplan 2025. Administrationen har udarbejdet et høringssvar, som forelægges til godkendelse i Plan og teknik. Chefkonsulent Anker Riis deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Udkast til høringssvar godkendes.

Beslutning

Godkendt med de faldne bemærkninger.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Region Hovedstadens udkast til afgrænsning af miljørapporten til Råstofplan 2025 kan ses på denne webadresse: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/29#/5606

Afgrænsningen er opdelt i en afgrænsning på overordnet planniveau og en afgrænsning for konkrete påtænkte råstofgraveområder og interesseområder. Af afgrænsningen for konkrete områder kan ses, hvordan Regionen påtænker at udpege nye råstofgraveområder og interesseområder. Det fremgår heraf, at Regionen påtænker en særdeles omfattende udpegning af råstofområder i Frederikssund Kommune og en meget skæv fordeling af råstofudpegningerne. Mere end halvdelen af udpegningerne af nye graveområder vil ske i Frederikssund Kommune og under halvdelen i de øvrige 28 kommuner i hovedstadsregionen tilsammen. Regionen arbejder med tanker om udpegning af godt 1100 ha nye råstofgraveområder og heraf foreslås ca. 600 ha at ligge i Frederikssund Kommune. Til sammenligning dækker Slangerup By et areal på 314 ha. De påtænkte nye råstofgraveområder i Frederikssund Kommune kan ses i bilag 1.

Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar til afgrænsningen af miljørapporten, som er vedlagt som bilag 2. I høringssvaret foreslås, at Regionen optager en politisk dialog med Frederikssund Kommune om Råstofplan 2025 med henblik på at reducere udpegningerne.

Det er administrationens vurdering, at igangsætning af råstofgravning i de påtænkte råstofgraveområder i Råstofplanens 12 års periode, hvis den gennemføres, vil ændre billedet af Frederikssund Kommune fra en landskabsmæssigt attraktiv kommune til en gravekommune. Mange af udpegningerne ligger i meget synlige landskaber lige ud til overordnede veje. Udpegningerne vil tilsammen dermed ikke bare få konsekvenser for naboerne, men hele billedet af kommunen kan ændres, så alle borgere, ejendomsejere og turismen vil blive ramt. Udpegningerne er endvidere problematiske i sammenhæng med kommunens ønsker om byudvikling, da de i nogle tilfælde ligger tæt på byudviklingsområder, som ikke er attraktive at udvikle med en grusgrav som nabo. Den omfattende råstofgravning på Hornsherred kan endvidere være problematisk i forhold til mulighederne for at sikre langsigtet vandforsyning til hovedstadsområdet ved øget indvinding på Hornsherred, og i en række tilfælde er Regionens ønske om råstofgravning i konflikt med kommunens ønsker om beskyttelse af bevaringsværdige landskaber. Det er administrationens anbefaling, at udlægget af nye råstofgraveområder i Frederikssund Kommune ændres markant fra det omfang Regionen lægger op til i deres udkast til afgrænsning af miljørapporten og til den endelige Råstofplan 2025. Udover disse overordnede bemærkninger har administrationen i det vedlagte udkast til høringssvar kommenteret de enkelte påtænkte råstofgraveområder.

Inddragelse

Inddragelse i høringssvaret er ikke relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 2 Udkast til høringssvar Miljøvurdering Råstofplan 25
• Bilag 1 Kort med nye og gældende udpegninger og færdiggravede områder

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning om nedrivning af boligen på Hørupvej 9A, 3550 i Hørup landsby. I forbindelse med ansøgning om nedrivning af Hørupvej 9A, er der et ønske fra formanden for Plan og teknik, at det skal undersøges nærmere, hvorvidt det er muligt at udstykke ejendommen.

Indstilling

Administrationen indstiller Plan og teknik, at:

1. Administrationen skal undersøge muligheden nærmere for udstykning på ejendommen Hørupvej 9A.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Kirsten Weiland (N), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Kenneth Jensen (A), Anne-Lise Kuhre (A) og Lars Jepsen (A).

Administrationens indstilling blev forkastet.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Plan og teknik har den 8. maj 2024 godkendt beslutningen om, at der kan gives dispensation til nedrivning af bygning på Hørupvej 9A. Formanden for Plan og teknik ønsker i forlængelse af dette, at det skal besluttes, om administrationen skal undersøge nærmere, om der vil være mulighed for at foretage en udstykning af ejendommen.

På ejendommen Hørupvej 9A og 9B er der to bevaringsværdige bygninger. Der er ansøgt om nedrivning af Hørupvej 9A under forudsætning af, at der kan gives byggetilladelse til opførelse af et nyt enfamiliehus. Ansøgningen begrundes med, at grunden er værdiløs og tabsgivende for ejer, hvis der ikke kan opføres et nyt enfamiliehus på grunden. På ejendommen er der en samejedeklaration og ansøger mener ikke, at det var meningen, at det ikke skulle være muligt at etablere en ny bolig på ejendommen, da samejedeklarationen blev tinglyst.

Hørupvej 9A og 9B er i lokalplan 29.2 fastlagte som bevaringsværdige bygninger. Grunden, hvor de to bygninger er placeret, er 1805 m². Hørupvej 9A og Hørupvej 9B udgør tilsammen et særligt velbevaret kulturmiljø. Hørupvej 9B er en rytterskole, forløber til folkeskolen, fra 1720’erne, og Hørupvej 9A er opført som sidebygning til rytterskolen. Der er tale om et gammelt og velbevaret kulturmiljø, som er sårbart over for ændringer i bebyggelsesstrukturen.

Hørupvej 9A og Hørupvej 9B er i lokalplan 29.2 placeret i område 1.1.

Historik

Sagen vedrørende nedrivning af Hørupvej 9A har en længere historik, hvor der er indsendt flere ansøgninger om nedrivning af Hørupvej 9A og udstykning af ejendommen. Administrationen har i 2019 modtaget ansøgning om udstykning med flere forslag til opdeling af ejendommen og placering af ny bolig. Ansøger refererer til de tidligere indsendte forslag i den igangværende ansøgning.

Administrationen har den 11. marts 2020 givet afslag på udstykning af matrikelnummer 1a i Hørup By, se afgørelsen (bilag 2). I afgørelsen er der blandt andet lagt vægt på, at lokalplanens formål er at bevare det eksisterende bymiljø. Ved at opdele ejendommen i 2 ejendomme vil der komme en byfortætning, som vil ændre bymiljøet i området.

Da dette dagsordenspunkt omhandler stillingtagen til den videre proces i sagen vedrørende udstykning, behandles punktet for nu mere principielt. Administrationen er derfor ikke gået videre med nogen konkrete forslag til udstykning.

Administrationens bemærkninger

Ved opførelse af en eventuel ny bolig på ejendommen, vil det kræve, at grunden kan udstykkes til to separate matrikler. Administrationen vurderer, at der er flere forhold, der skal belyses yderligere, før det endeligt kan vurderes, hvorvidt det er muligt at udstykke ejendommen. På bilag 1 ses de væsentligste lovgrundlag i sagen, som er gældende for ejendommen.

Forhold vedrørende eventuel udstykning

Ved en eventuel ny bolig på ejendommen, skal administrationen tage stilling til udstykning af ejendommen, da dette er fastsat i byggeloven.

Såfremt ejendommen ansøges udstykket før en eventuel ansøgning om ny bolig, vil udstykningen kræve dispensation fra lokalplanens §§ 4.1-4.2. Ligeledes skal en ansøgning vurderes ud fra, om der vil være nye forhold i sagen, som ikke har været behandlet i afgørelsen om udstykning fra 11. marts 2020. Såfremt administrationen vurderer, at der ikke er nogen nye forhold i den nye ansøgning, vil en ny afgørelse som udgangspunkt være, at en genoptagelse af sagen ikke er mulig.

Såfremt der ansøges om opførelse af ny bolig før udstykning, vil administrationen i ansøgningen om byggetilladelse skulle forholde sig til en eventuel fremtidig udstykning af ejendommen jævnfør byggelovens § 10A. Jævnfør ”vejledning om lokalplanlægning” kan byggelovens § 10A ikke fortrænges af en lokalplan. Det betyder, at bestemmelser i en lokalplan om eventuel udstykning, ikke må være til hinder for udstykning af husene. Den fremtidige udstykning vil derfor ligeledes kræve en dispensation fra §§ 4.1 og 4.2 i lokalplanen. Denne dispensation vil skulle behandles i forbindelse med byggesagen. Her vil det igen være relevant at se på, om der er nye forhold i sagen, siden administrationen sidst traf afgørelse i sagen.

Ved behandling af spørgsmålet om udstykning, vil administrationen samtidig skulle vurdere, om en eventuel udstykning af ejendommen, vil være i strid med lokalplanens formål. En lokalplans formålsbestemmelser er en del af lokalplanens principper, som der jævnfør planlovens § 19 ikke kan dispenseres til (se bilag 1). Såfremt dette vurderes, vil det ikke være muligt at udstykke, uden tilvejebringelse af ny lokalplan eller et lokalplantillæg til den eksisterende lokalplan.

Som administrationen vurderede i afgørelsen fra 11. marts 2020 (se bilag 2) er bebyggelsen i den sydlige del af Hørup kendetegnet ved de oprindelige gårde i området (Hørupvej 2+4+7) samt den ansøgte ejendom, som er den oprindelige skole for landsbyen.

Kulturmiljøet er dels kendetegnet ved, at de oprindelige bygninger stadig er bevaret, men også ved at miljøet omkring bygningerne er bevaret. Det er stadig muligt at opleve de oprindelige haver omkring gårdene og skolen. Hvis der udstykkes i området, kan det give en fortætning af byen. Den oprindelige struktur med relativt store haver og god plads mellem bygningerne vil gå tabt.

Det er et af lokalplanens formål at bevare kulturmiljøet, derfor kan en udstykning være i strid med lokalplanens principper.

Forhold vedrørende eventuel ny bolig

I vurderingen af, om det er muligt at udstykke ejendommen, vil administrationen samtidig skulle tage stilling til, hvorvidt der kan opføres en ny bolig på den nye udstykning. Udstykning af ejendommen vil yderligere sandsynliggøre, at der kan opføres en ny bolig på ejendommen.

En ny bolig på ejendommen vil umiddelbart kræve dispensation fra lokalplanens §§ 7.11 og 8.4. Endvidere vil en ny bolig umiddelbart skulle vurderes ud fra lokalplanens §§ 7.2, 7.3, 7.4, 7.6, 7.7, 7.8, 7.10, 8.2 og 8.5 (se bilag 1).

En ny bolig vil som udgangspunkt ikke kunne placeres på fodaftrykket 9A, som ansøges nedrevet, da der er flere forhold, som her vil skulle iagttages, blandt andet brandforhold og afstand til naboskel. Dette medfører, at en ny bolig skal placeres et andet sted.

Opførelse af en ny bolig på ejendommen skal endvidere forholde sig til BR18’s bygnings- og afstandsbestemmelser, såfremt disse ikke erstattes af bestemmelser i lokalplanen.

Inddragelse

Der vil blive udført partshøring og/eller naboorientering i den udstrækning, det vil blive vurderet relevant af administrationen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Lovgrundlag - Hørupvej 9A
• Bilag 2 - Dispensationsafgørelse - Afslag til udstykning

Resume

En gang om året skal udvalget træffe beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder for det kommende år skal holdes.

Med denne sag til Plan og teknik derfor tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2025.
2. Tage stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller andre steder).
3. Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt, idet udvalget bookes 3 timer hver gang.

Indstillingspunkt 2: Udvalget besluttede, at møderne skal afholdes på Slangerup Administrationscenter.

Indstillingspunkt 3: Drøftet.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor otte fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udgangspunkt i den godkendte mødekalender for 2024.
2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende møde i Økonomiudvalg og Byråd.
3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående onsdag. Nogle måneder kan det imidlertid ikke lade sig gøre som følge af ferie- eller helligdage.
4. Møderne i fagudvalgene holdes i tidsrummet 08.00 til 17.00 og bookes som udgangspunkt til at vare 2 timer.

Principperne afspejler bl.a. den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder samt et ønske fra en del af byrådets medlemmer om, at der ikke er udvalgsmøder om mandagen.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2025 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Helt konkret indeholder mødekalenderen et forslag om, at Økonomiudvalget m.fl. holder møde en torsdag (i stedet for onsdag) i oktober 2025. Dette er for at undgå, at mødet kolliderer med KLs Ældre- og Sundhedskonference.

Der afholdes Kommune og Regions valg den 18. november 2025. Jf. styrelseslovens § 6 afholdes det konstituerende møde for det nyvalgte byråd i tidsrummet 1.-15. december i samme år som valgets afholdelse. Administrationen har foreslået, at det konstituerende møde afholdes onsdag den 3. december 2025.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfter, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast mødekalender 2025 til behandling på augustmøderne

Resume

En tilstandsvurdering af infrastrukturen i Frederikssund Kommune 2023 - 2032 er blevet udarbejdet. Dette for at orientere om nødvendigheden i at have fokus på vejenes vedligeholdelsestilstand, hvis vores infrastruktur skal bevare en høj standard til den fremtidige byudvikling og medfølgende trafikbelastning. Planen fremlægges til orientering for udvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune råder vi over en velfungerende infrastruktur, der binder både by og land sammen med mange forskellige vejelementer. Det er af allerstørste vigtighed, at vi passer på vores vejnet og udskifter elementerne i rette tid for at minimere omkostningerne. Et vedligeholdt og trafiksikkert vejnet er en afgørende forudsætning for at realisere mange af de visioner, som vi har formuleret i kommunens planer og strategier.

Med en plan for infrastrukturen har vi overblik over konsekvenserne for vedligeholdelsesniveauet for kommunens 7 vejelementer afhængig af det årlige vedligeholdelsesbudget. Planen har indregnet konsekvenser for en 10 årig periode indeholdende kortlægning af efterslæb og investeringsbehov.

Vejnettet repræsenterer en betydelig værdi - en samlet nyværdi på omkring 1,5 mia. kroner. Det er vigtigt med en løbende vedligeholdelse af vejkapitalen, erfaringsmæssigt bliver omkostningerne meget dyrere, hvis man undlader at følge op, da nedbrydningen kræver endnu større omkostninger for på ny at bringe veje og stier op til et godt vedligeholdelsesniveau. I denne vinter kunne alle konstatere, hvordan den aldrende asfalt fik mange huller grundet frostspringninger. Dette er ikke tilfældet med nyere asfalt.

I planen fokuseres på syv vejelementer:

1. Kørebaner

2. Cykelstier

3. Fortove

4. Broer og bygværker

5. Vejafvanding

6. Vejbelysning

7. Signalanlæg

Analyserne er baseret på tre scenarier for at skabe et overblik over det gennemsnitlige budgetbehov pr. år og de forventede konsekvenser for tilstanden over en 10-årig periode.

Scenarierne er:

1. Tilstand af elementer ved fastholdelse af nuværende budget.

2. Årligt budget for at fastholde nuværende tilstand.

3. Årligt budget for at opnå optimal tilstand.

Vedligeholdelsesbudgettet i øjeblikket er på 12,7 mio. kr. Midlerne dækker udskiftning og løbende levetidsforlængende reparationer for disse elementer. Driftsbudgettet, der primært ligger hos Vej og Park, er ikke medtaget, ej heller strømforbrug for vejbelysning og vejafvandingsbidrag.

Konklusionen er, at der er efterslæb på de syv elementer i varierende omfang. Scenarie 1 med nuværende budget vil efter 10 år have et samlet efterslæb på 336 mio. kr. Scenarie 2 med et forøget budget på 28 mio. kr. pr. år. vil efterslæbet efter 10 år være på 118 mio. kr. og endelig med scenarie 3 med et årligt budget på 46 mio. kr. pr. år. Her vil efterslæbet efter 10 år være indhentet. Det er den optimale vedligeholdelsesmodel, hvor vi har et højt vedligeholdelsesniveau.

Administrationen anbefaler udvalget om at tage orienteringen til efterretning.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker at der afsat 12,66 mio. kr. til Slidlagspuljen i 2024. For budgetperioden 2025 til 2028 er der samlet afsat 63,74 mio. kr.

Bilag

• FINAL_Genopretningsplan.pdf
• FINAL_Genopretningsplan BILAG.pdf

Resume

Plan og teknik har anmodet om en sag om muligheden for genbrug af opsamlet regnvand. Regnvand kan anvendes enten som såkaldt sekundavand i vandforsyningen til tøjvask, toiletskyl og havevanding mv., eller af hensyn til naturen i tørre perioder, hvilket kan have en positiv betydning på flere måder for både kommunen, borgere og erhvervsliv. En større udbredelse af muligheden for opsamling og genanvendelse af regnvand er dog udfordret af flere forhold, herunder økonomi, samt de lovgivnings- og planlægningsmæssige rammer, både for Kommunen, Novafos og bygherren.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Plan og teknik anmodede den 3. april 2024 om en sag om mulighederne for genbrug af regnvand i Frederikssund Kommune. Klima, natur og energi besluttede tilsvarende en anmodningssag om emnet ved møde den 9. april 2024 til behandling i Plan og teknik.

Der er både positive effekter og udfordringer ved opsamling og genbrug af regnvand

Muligheden for genbrug af opsamlet regnvand, enten som såkaldt sekundavand i vandforsyningen til tøjvask, toiletskyl og havevanding mv., eller af hensyn til naturen, kan bidrage til et mindre pres på grundvandsressourcen, da sekundavand kan erstatte indvinding af grundvand til anden vandforsyning end drikkevand. Andre positive effekter, herunder en reduceret CO₂-belastning, er dog i højere grad afhængig af omfanget af det enkelte regnvandsanlæg og den samlede driftsperiode.

En større udbredelse af muligheden for lokal opsamling og genanvendelse af regnvand kan dog været udfordret af flere forhold, herunder navnlig: 1) Økonomien i det konkrete projekt for bygherre og brugere; 2) Muligheden for at sikre en tilpas opsamlingskapacitet til stabil drift; 3) Økonomiske udfordringer for vand- og spildevandsforsyning (Novafos og lokale vandværker) ved etablering af regnvandsanlæg, der potentielt kan nedlægges uden varsel; 4) Usikre rammer for optimal ledningsdimensionering ved etablering af vand-, spildevands- og regnvandsledninger, samt 5) Risikoen for sundhedsmæssige konsekvenser ved fejltilslutninger og deraf følgende forurening af drikkevandet.

Anvendelse af regnvand (sekundavand) som supplement til vandforsyning i boliger, institutioner, erhverv, og industri

I udgangspunktet er der to formål med opsamling og genanvendelse af regnvand: 1) Genbrug af regnvand (sekundavand), som en mulighed for alternativ, supplerende vandforsyning til for eksempel toiletskyl, tøjvask og havevanding, og 2) Lokal håndtering af regnvand via lokal nedsivning eller tilbageholdelse, f.eks. ved grønne tage eller åbne arealer. Regnvand (sekundavand) kan anvendes som supplement til vandforsyning i flere sammenhænge, hvormed presset på grundvandsressourcen kan reduceres. Regnvandsanlæg kan dimensioneres efter behov, men har de mest optimale rammer ved nybyggeri eller ved større boligejendomme, institutioner og kontorfællesskaber, samt ved vandkrævende industri. I bilag 1 er beskrevet tre cases, hvor opsamlet regnvand genanvendes (rapport fra Teknologisk Institut, 2021).

Lovgivningsmæssige rammer

Kommunen har kun mulighed for at pålægge at etablere anlæg til genanvendelse af regnvand i ny bebyggelse og via Kommuneplanen og lokalplaner. Det kan i praksis være svært at håndhæve bestemmelserne for genanvendelse af regnvand. Selve etableringen af regnvandsanlæg er omfattet af reglerne i Byggeloven, Vandforsyningsloven og Autorisationsloven. Udover lokalplanlægning kan der opsættes rammer for genanvendelsen af regnvand (sekundavand) i hhv. Spildevandsplanen og Vandforsyningsplanen.

Det er ikke muligt at tinglyse deklarationer, der sikrer, at en given ejendom skal opretholde en delvis vandforsyning baseret på sekundavand. Det kan give udfordringer ift. planlægningen for håndtering af regnvand i kloakerede områder, herunder særligt dimensioneringen af ledninger og den efterfølgende afskrivning.

Frederikssund Kommunes spildevandsplan og vandforsyningsplan beskriver mulighederne for, at en bebyggelse kan genanvende regnvand. Spildevandsplanen kan planlægge et område som fx spildevandskloakeret, hvilket betyder, at bebyggelsen i området selv skal håndtere alt regnvand på egen grund. Dette stiller krav til bebyggelsen om at kunne håndtere også det regnvand, som ikke kan genanvendes fx i meget regnfulde perioder. Hvis området er planlagt som separatkloakeret, er Novafos forpligtet til at dimensionere ledningsnettet til at kunne spildevandsforsyne bebyggelserne, også hvis anlægget til genanvendelse af regnvand nedlægges. Ligeledes har den lokale vandforsyning (Novafos eller det lokale almene vandværk) en leveringsforpligtelse, der er nærmere fastsat i vandforsyningsplanen og den enkelte vandforsynings gældende regulativ. Her er det som udgangspunkt ejeren af en given ejendom, der er forpligtet til at anmelde forhold til vandforsyningen, der kan have betydning for den planlagte levering af vand. Hvis et regnvandsanlæg etableres eller nedlægges på ejendom, så kan der potentielt være behov for et supplerende anlægsbidrag til vandforsyningen som følge af dimensioneringen af eksisterende eller nye ledninger.

Kommuneplanen for Frederikssund Kommune omtaler muligheden for brug af regnvand i forbindelse med planens redegørelse, men der stilles ikke krav til genanvendelse af regnvand. Et eksempel fra lokalplanlægningen er følgende uddrag fra Lokalplan 134, Boligområde i Skibby ved Selsøvej, der blev vedtaget den 10. marts 2020: "Udover at håndtere regnvand inden for området, skal regnvandsbassinerne bruges som et rekreativt element i forbindelse med de fælles friarealer. Det er muligt at installere anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine."

Egedal Kommune har tidligere vedtaget lokalplaner med konkrete krav til etablering af regnvandsanlæg, herunder i nedenstående to eksempler:

• Lokalplan 40, Smørumnedre - Ryttergården, der blev vedtaget den 10. juni 2016: "Ved opførelse af nyt byggeri til boligformål skal der etableres anlæg til opsamling af regnvand fra tage til benyttelse til wcskyl og evt. tøjvask".
• Lokalplan 10, Område til boliger og erhverv ved Riskær i Smørum, der blev vedtaget den 25. januar 2012: "Ny bolig- og erhvervsbebyggelse skal etableres med anlæg til opsamling af regnvand til toiletskyl og evt. tøjvask".

Det er dog erfaringen fra andre kommuner i Novafos-samarbejdet, at det i praksis kan være svært at sikre at lokalplanens bestemmelser om genbrug af regnvand overholdes i fuld udstrækning.

Miljø- og klimamæssige effekter

Regnvandsanlæg kan i mindre grad bidrage positivt til at minimere CO₂-udledningen, men størrelsen på reduktionen er dog stærkt afhængigt af projektets omfang. Som udgangspunkt er etablering af regnvandsanlæg positivt for grundvandsressourcen som følge af en reduceret indvinding af grundvand. Dette kan samtidig have en positiv betydning for våde naturtyper. Den positive effekt forøges, såfremt der er mulighed for efterfølgende lokal nedsivning af en del af det opsamlede regnvand, da det vil medføre en større dannelse af nyt grundvand. Dette kan enten foregå via regnvandsløsninger med vandtilbageholdelse og nedsivning, eller via havevanding med opsamlet regnvand. Derudover kan lokal tilbageholdelse af vand have en positiv betydning for både natur og rekreative områder, herunder i tørre perioder.

På den negative side kan der opstå en miljømæssig udfordring ved en øget tendens til bilvask uden for vaskehaller. Dette kan medføre forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer, tungmetaller og mikroplast.

Udfordringer ved tidsmæssige variationer i mængden af nedbør kan stille krav til størrelsen af regnvandsbeholderen, såfremt der skal opretholdes en stabil vandforsyning med sekundavand. Alternativet vil være et øget forbrug af grundvand i perioder, hvilket kan udfordre vandværkernes produktion af drikkevand i perioder med mindre nedbør, men med et normalt eller forøget vandforbrug.

Økonomiske forhold

Udgiften til et regnvandsanlæg udgøres af omkostninger til etablering og drift af regnvandsanlægget. Dette omfatter en etableringspris for selve anlægget samt afledningsbidrag til Novafos for afledning af genbrugt regnvand via kloak. Der er ingen økonomiske incitamenter i form af tilskudsordninger til etablering af et regnvandsanlæg. Det økonomisk potentiale er stærkt afhængigt af anlæggets omfang, samt i hvilken udstrækning det kan indtænkes i nybyggeri. Ligeledes spiller det en rolle, om anlægget etableres i et område med krav til, eller mulighed for, nedsivning af spildevand. Tilbagebetalingstiden kan dog være relativt lang for mindre anlæg, f.eks. regnvandsanlæg tilknyttet én enkelt husstand. Ved større nybyggeri, eller ved etablering af en form for fællesanlæg i et eksisterende boligområde, kan det økonomiske potentiale dog være større.

Økonomisk kan Novafos som Spildevandsforsyning blive berørt på to måder: 1) Ved manglende anmeldelse af et nyt regnvandsanlæg til den lokale vandforsyning (vandværk), samt deraf følgende manglende afregning af vandafledningsafgift, enten via etableret bimåler eller ved fast overslag, samt 2) Ved optimal lokal planlægning af dimensioneringen af ledningsnettet i kloakerede områder, hvor etablering af regnvandsanlæg vil medføre en reducering i mængden af afledt regnvand, eller ved fjernelse af eksisterende regnvandsanlæg, der vil øge afledningen til det eksisterende ledningsnet.

Risiko for sundhedsmæssige konsekvenser

Etablering af regnvandsanlæg og anvendelsen af sekundavand i en ejendoms vandforsyning kan medføre en risiko for fejltilslutninger og dermed forurening af drikkevandsforsyningen ved forbrugeren selv eller ude på selve vandværkets ledningsnet. Efter installation skal regnvandsanlægget færdigmeldes til den lokale vandforsyning (vandværk). Der føres ikke i udbredt grad tilsyn med denne type af anlæg, men stikprøvekontroller har vist en høj risiko for fejltilslutninger. Anvendelse af opsamlet regnvand stiller krav til materialesammensætningen langs vandets vej til regnvandsbeholderen, herunder tage. I visse sammenhænge kan genanvendt regnvand omfatte vand med et indhold af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, der gør det uegnet til vanding af afgrøder i haven.

Lokale udfordringer med højtstående grundvand

En reduceret indvinding af grundvand, som følge genbrug af regnvand, kan medføre lokale udfordringer med højtstående grundvand. Effekten kan også opstå alene eller i kombination med en øget lokal nedsivning af spildevand.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Eksempler på tre cases, hvor opsamlet regnvand genanvendes (rapport fra Teknologisk Institut, 2021)

Resume

Plan og teknik behandlede på møde den 12. juni 2024 to sager vedr. anskaffelse af nyt skib som erstatning for færgen Columbus. I sag 100 blev udvalget præsenteret for estimeret pris på ny færge magen til Columbus samt udgifter til tilbundsgående reparation af Columbus m.v. I sag 102 besluttede udvalget ikke at købe en Pax-12 båd til at besejle overfarten, der i givet fald i samme forbindelse ville skulle omlægges til Kulhuse-Lynæs. Beslutning om at udbyde Columbus til salg blev udsat.

Udvalget bad i forbindelse med sagernes behandling om en ny sag i august, der kan oversendes til budgetforhandlingerne. Sagen skal indeholde oplysninger om udgifter til hovedrenovering af og mulighederne for leasing af diesel-elektrisk færge i eget rederi. Denne sag fremsendes til orientering for udvalget som opfølgning herpå.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

Udgifter til hovedrenovering

Som det fremgår af sag 100 på udvalgets møde den 12. juni 2024 vil det kræve en tilbundsgående analyse af mulighederne for levetidsforlængelse af den nuværende færge. En sådan analyse vil koste ca. 200 t.kr. og vil skulle omfatte alle forhold ombord, herunder stål/ konstruktion, elinstallationer, hydraliksystemer, hovedmaskine, ror- og dyssesystem, navigationsudstyr m.v. Det er ikke muligt hen over en sommerferieperiode, hvor færgen er i drift, at få udført en sådan undersøgelse. Undersøgelsen gennemføres mest effektivt for overfarten i forbindelse med et planlagt værftsbesøg, hvilket er i efterårs-og vinterperioden. Hertil kommer, at der ikke er afsat midler til undersøgelsen.

Med udgangspunkt i tidligere undersøgelser (dok.rapport fra 2022) er der til tidligere sager udarbejdet overslagsberegninger, som anslår at det vil koste ca. 12,5 mio. kr. inkl. moms at opgradere Columbus til at kunne medtage busser, lastbiler og landbrugsmaskiner med et aksetryk på 12 ton.

Som det ligeledes fremgår af udvalgets sag 100 vil der imidlertid være risiko for at DMA (Danish Maritime Authority) vil anse det som et "nyt skib" og vil kræve at det opfylder gældende regler. Det vil Columbus ikke kunne klare.

Ud over omkostninger til hovedrenovering på skønnet 12,5 mio. kr. vil der over en årrække være en række ekstraordinære vedligeholdelsesbehov, som skal udføres ifbm. løbende værftsbesøg svarende til ca. 6,5 mio. kr. Før en evt. tilbundsgående analyse er gennemført anslås der således samlet set udgifter på 19 mio. kr. til hoved- og ekstrarenoveringer. Disse udgifter ligger ud over almindelig løbende vedligeholdelse.

Mulig financiering af ny færge gennem leasing

Udgifter til gennemføres af udbud af leasingfinanciering

Med udgangspunkt i en skønnet pris på ny færge til 44,6 mio. kr. ekskl. moms og ønsket om at opretholde sejladsen i eget rederi med ekstern operatør, har administrationen bedt en udbudsrådgiver vurdere mulighederne for at kunne financiere en ny færge magen til Columbus gennem andre leasingselskaber. Udbudsrådgivers indikative overslag er vedlagt i bilag, og viser forskellige indikative priser på leasingydelser over 20, 25 og 30 år. Priserne skal tillægges moms. Inden der kan indgås en eventuel leasingaftale vil muligheden skulle udbydes. Der vil derfor skulle afsættes midler til udbudsrådgivning og gennemførelse af evt. udbud af leasingfinanciering af ny færge. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at estimere omkostningerne til gennemførelse af udbuddet, da det afhænger af det valgte juridiske grundlag for konkurrenceudsættelsen, behovet for møder, markedets interesse, antallet af spørgsmål og tilbud. Timeprisen udgør skønsmæssigt 2.250 kr. Såfremt det besluttes, at der vil skulle gennemføres udbud af leasingfinancieringen, vil der blive indhentet konkret tilbud.

Behov for udvidelse af driftsramme

Hvis det lægges til grund, at der i gennemsnit er 53.000 solgte billetter af en gennemsnitspris på 60 kr. (som foreslås administrativt ifbm. B25-takster) udgør indtægten for Frederikssund Kommune (den skønnede overskudsdeling, jf. kontrakten med ekstern operatør) ca. 300 t. kr. ligesom Halsnæs kommune betaler Frederikssund kommune ca. 308 t.kr. årligt. Det svarer til en samlet indtægt på ca. 608 t. kr.

Udgifterne udgør incl. indikative priser på leasing incl. moms mellem 5,250 og 5,955 mio. kr. årligt. De udgifter, som påhviler Frederikssund Kommunes årligt er specificeret i regneeksemplet bilagt sagen, der også viser, at hvis der anskaffes en helt ny færge vil skulle påregnes ekstra omkostninger til skibskonsulent de første 3 år. Færgens kommunale driftsbudget udgør i dag 1,620 mio. kr. (fratrukket tilskud fra Halsnæs km). Samlet set kan det derfor i regneeksemplet konkluderes, at anskaffelse af ny færge i et leasingset-up med anden leasingaktør end KommuneLeasing, vil medføre et behov for årlig øget driftsbudget på skønsmæssigt 3,6 - 4,3 mio. kr.

De forventede omkostninger til gennemførelse af udbud af selve anskaffelsen af ny færge indgår i overslagsprisen på 44,6 mio. kr.

Inddragelse

Yderligere inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Notat - Oversigt over indikative tilbud på finansiering
• Leasing ny færge - regneeksempel

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. etablering af P-pladser på Lundebjergvej i Frederikssund.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes en sag.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A)

Sagsfremstilling

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning om en sag vedr. etablering af P-pladser på Lundebjergvej.

Byrådsmedlem Michael Tøgersen (I) har d. 25. juli 2024 anmodet om at få en sag optaget på dagsordenen til Plan og teknik.

Byrådsmedlem Michael Tøgersen (I) anfører flg. i anmodningen:

"Jeg synes, vi skal se på mulighederne for at etablere de P-pladser på Lundebjergvej, som denne borger foreslår, da det er et sandt P-kaos der, som er til fare for passerende, og rabatten ødelægges af de uautoriserede parkeringer.

Vil I se på mulighederne og evt. komme med en sag?"

Udvalget bedes beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Inddragelse

Da det er en anmodningssag, er inddragelse ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Sagsfremstilling

• Status på Rejsepunkt.

• Orientering om status på administrationens arbejde med udpegning og registrering af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i Jægerspris by: Udpegningen har fundet sted i første halvdel af 2024. Administrationen har gennemgået de ca. 700 bygninger, der er opført i Jægerspris by før 1970. Heraf forventes 58 bygninger at blive udpeget med høj bevaringsværdi 2-3 og 43 bygninger med bevaringsværdi 4. Der er fundet 3 kulturmiljøer: Kulturmiljøet omkring Rejsestalden på Hovedgaden, Landsbymiljøet omkring Neder Dråby og Kulturmiljøet omkring Jægerspris Slot. Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 2-4 bliver registreret i Slots- og Kulturstyrelsens register over fredede og bevaringsværdige bygninger, FBB, i løbet af 2024. Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 2-3 bliver indarbejdet i Kommuneplan 2025.

• Korrektion til punkt 94, som blev behandlet af Plan og teknik den 12. juni 2024:

Der er i indstillingen til punkt 94 byttet om på område B 4.19 og B 4.22, men områderne fremgår korrekt på det kortbilag, der er vedlagt punk 94. Det præciseres hermed, at der igangsættes lokalplan for område B 4.22 og der igangsættes tillæg til kommuneplan, som fjerner reservation af vejareal på område B 4.19 og B 4.21, som vist på kortbilagene. Kortbilaget er vedlagt denne meddelelse, se Bilag 1 - Oversigtskort.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigtskort
• Sagsliste til Plan og teknik august 2024

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.