Plan og tekniks møde den 05. marts 2025

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Resume

Plan og teknik skal med denne sag træffe beslutning om indarbejdelse af justeringer vedr. boligudvikling og skovrejsning i forslag til kommuneplan 2025. Chefkonsulent Anker Riis deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Der træffes beslutning om justeringer af boligudlæg og skovrejsning i forslag til Kommuneplan 2025.

Beslutning

Udvalget besluttede følgende vedr. boligudlæg:

Der indarbejdes følgende arealbytte i Forslag til Kommuneplan 2025:

Der udlægges to nye arealer til boliger på i alt knap 6 ha:

B 1.72 Marbækvej 56 i Frederikssund

B 6.19 Ved Kirkevej og Møllevej i Jægerspris

For at muliggøre dette tages jf. planlovens § 11a, stk. 6 og 7 følgende arealer på i alt knap 6 ha ud af kommuneplanen:

B 3.22 og B 3.32 i Slangerup

B 3.28 i Slangerup

Godt 1 ha af B 3.30 Ved Højagergård i Slangerup

Knap 1 ha af B 6.14 Ved Duemosevej i Jægerspris

Udvalget besluttede følgende vedr. skovrejsning:

Forslag jvf. bilag 3 Muligt neutral område for skovrejsning ved Vellerup godkendes.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Plan og teknik har i december 2024 besluttet en prioritering af boligudlæg og skovrejsning til indarbejdelse i forslag til Kommuneplan 2025. Prioriteringen af boligudlæg fremgår af bilag 1. Prioriteringen af skovrejsning fremgår af bilag 2. Administrationen har herefter arbejdet med miljøvurderingen af kommuneplanen og har endvidere modtaget en forespørgsel om en mindre skovrejsning. En mulig ophævelse af skovrejsning uønsket er vedlagt som bilag 3. Administrationen vil orientere om arbejdet med miljøvurderingen og præsentere det indkomne skovrejsningsønske som baggrund for udvalgets drøftelse af, om det giver anledning til at beslutte at justere prioriteringen af boligudlæg og skovrejsning i det samlede kommuneplanforslag, som fremlægges til politisk beslutning.

Inddragelse

Inddragelse sker i forbindelse med høringen af kommuneplanen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Nuværende prioritering af boligudlæg og byttearealer
• Bilag 2 Forslag til beslutningsdokument vedr. skovrejsning vedtaget i Plan og teknik december 2024
• Bilag 3 Muligt neutral område for skovrejsning ved Vellerup

Resume

Fra starten af 2025 træder nye regler i kraft, som forpligter kommunerne til hvert år at gennemføre et vist antal fysiske tilsyn på de virksomheder, der er beliggende i kommunen. Det nye tilsyn skal handle om, hvordan virksomheden håndterer de affaldsmængder, som den frembringer, og hovedformålet er at flytte mængder fra forbrænding til genanvendelse (eller direkte genbrug). Tilsynet skal være 100 % gebyrfinansieret, og omfatter dels de virksomheder, som kommunen i forvejen fører miljøtilsyn på efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, dels en pulje af kommunens øvrige virksomheder, som udpeges af Miljøstyrelsen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til gebyr for affaldstilsyn for 2025, svarende til 553,84 kr. pr. time.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Baggrund

Den ny lovgivning om affaldstilsyn skal sikre en del af implementeringen af den politiske aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16. juni 2020 og den opfølgende politiske aftale af 30. august 2022. I aftalerne lægges der op, til at tilsynene - i hvert fald i første omgang - skal have vejledende karakter; det vil sige, at der ikke primært skal være fokus på myndighedsrollen hos de tilsynsførende, når medarbejderne er på tilsyn hos virksomhederne. Dog forudsættes det samtidig, at der, som ved miljøtilsynene, sendes varsel om tilsyn - det vil sige, at den almindelige "formelle" tilgang ved tilsyn skal anvendes.

Hensigten bag den politiske aftale og den ny lovgivning er i hovedsagen at få flyttet affaldsmængder fra forbrænding til genanvendelse eller genbrug. Der er her tale om en ny kommunal myndighedsopgave, som vil kunne gøre en positiv forskel i forhold til at få øget genanvendelsen og i det hele taget forbedre kendskabet til, hvordan virksomheder skal forholde sig til håndtering af eget affald.

Et nyt gebyr

Med den nye bekendtgørelse om affaldstilsyn, gældende fra 1. januar 2025, forpligtes landets kommuner til årligt at gennemføre fysiske affaldstilsyn på et antal virksomheder beliggende i kommunen. Kommunen har i forvejen forpligtelsen til at føre tilsyn med de godkendelsespligtige virksomheder i kommunen, for hvilket der opkræves et særskilt gebyr jf. Brugerbetalingsbekendtgørelsen. I forhold til affald beskæftiger de nuværende miljøtilsyn sig dog primært med opbevaring af affald hos virksomheden. Det styrkede affaldstilsyn skal derimod beskæftige sig med virksomhedernes affaldsproduktion, -sortering samt -behandling og -bortskaffelse. Når det drejer sig om affaldstilsyn på de tilsynspligtige virksomheder, forudsættes tilsynet foretaget samtidig med de planlagte miljøtilsyn.

De øvrige virksomheder, som kommunen skal føre affaldstilsyn med, bliver for størstedelens vedkommende udpeget via en "risikobaseret" model, som Miljøstyrelsen har udarbejdet, og efter forudgående administrative tilsyn udført af styrelsen. Herudover vil kommunen få udpeget enkelte virksomheder, som er udtaget i forbindelse med stikprøvekontroller på modtageanlæggene, samt en mindre pulje af tematiserede tilsyn, som kan være f.eks. brancheafhængige.

De nye affaldstilsyn skal være 100% gebyrfinansierede, og skal fastsættes årligt, som tilfældet er for gebyrerne for indsamling af affald fra husstande.

De to typer af gebyrer skal opkræves hver for sig, men det foreslås, at opkrævningen fra de virksomheder, som i forvejen får miljøtilsyn, sker samtidig med opkrævningen af gebyr for miljøtilsyn.

Forslag til gebyr for affaldstilsyn

I bilag 1 er opstillet forslag til beregning af gebyrstørrelse for affaldstilsyn.

Det er valgt at indstille en pris pr. time, frem for et fast gennemsnitligt gebyr, idet forventningen er, at tidsforbruget pr. tilsyn vil kunne variere en del og idet der ikke er erfaringer med et gennemsnitligt tidsforbrug til denne, nye type af opgave.

Gennemførelse af affaldstilsyn i praksis

Administrationen forventer, at der årligt vil blive tale om i størrelsesordenen omkring 100 affaldstilsyn. En del af tilsynene vil være på virksomheder, som ikke tidligere har haft tilsyn i form af miljøtilsyn, og en del af virksomhederne vil sandsynligvis også være små/mindre virksomheder, som måske generelt ikke har megen viden om eller fokus på affaldshåndtering. Derfor vurderer administrationen, at der kan blive behov for at bruge tid på at forklare rammer og regler lidt mere indgående, hvis virksomheden efterfølgende skal have mulighed for at selv at kunne agere korrekt og formålstjenligt. Idet der her er tale om en helt ny lovgivning og ny tilsynspraksis, som først skal bygges op, er det vanskeligt at vurdere, hvor meget tid der bør medgå til et gennemsnitligt tilsyn. Det er primært derfor, at administrationen foreslår, at gebyret - i hvert fald i første omgang - bliver timebaseret.

Den nuværende viden, som administrationen har om forberedelserne og forventningerne til tidsforbrug og gebyrer for affaldstilsyn i andre kommuner, tegner et billede af, at der vil blive tale om et gebyr pr. time (eller pr. kvarter eller halve time) - og at det forventede samlede gennemsnitlige tidsforbrug til hele processen omkring tilsynet vil ligge på omkring 3 - 5 timer. Et affaldstilsyn vil starte med, at kommunen sender varsel om tilsyn til virksomheden, og tilsynet anses for afsluttet, når der er sendt en form for opsummering eller aftale fra tilsynet til virksomheden og kommunen har indberettet data om tilsynet til Miljøstyrelsen. Med i tidsforbruget til det enkelte affaldstilsyn regnes således både forberedelser inden tilsynet, transport til og fra virksomheden, den tid tilsynsmedarbejderen tilbringer på virksomheden, opsamling/efterbehandling samt indberetning til Miljøstyrelsen.

Inddragelse

Frederikssund Erhverv planlægges inddraget i form af lokal information om, hvordan tilsynene tilrettelægges.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. De forventede omkostninger for etablering og gennemførelse af kommende affaldstilsyn forventes at udgøre 221.536 kr., som modsvares af tilsvarende indtægt, da ordningen er 100 % gebyrfinansieret, hvorfor ordningen ikke belaster servicerammen. I vedlagte bilag 1 i sagen redegøres for de forventede udgifter og indtægter, herunder beregning af gebyr.

Bilag

• Bilag 1 - Beregning af tilsynsgebyr

Resume

I denne sag skal udvalget beslutte vejnavnet til et nyt boligområde i Gerlev.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Området tildeles vejnavnet Esrogårdparken.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Ved Esrogårdsvej i Gerlev bliver der opført 47 nye boliger. Der er ikke nok ledige adresser på Esrogårdsvej til, at der kan laves fornuftige adresser til de nye boliger. Der er derfor brug for et nyt vejnavn, så der bliver flere ledige husnumre.

Bygherre ønsker, at området tildeles vejnavnet Esrogårdparken.

Administrationen vurderer, at det ønskede vejnavn passer fint sammen med de øvrige vejnavne i området som er: Esrogårdsvej, Esromarken og Esrohaven.

Det ønskede vejnavn passer også med Kommunens retningslinjer for nye vejnavne.

Inddragelse

Det er bygherrer, der har ønsket dette vejnavn. Der har ikke været yderligere høringer.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kortbilag

Resume

Med denne sag skal der tages stilling til viljen til at gennemføre indsatser til grundvandsbeskyttelse inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved hjælp af påbud, hvis det ikke lykkes at indgå frivillige aftaler.

Der er ved årsskiftet indgået 21 frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse mellem lodsejer og vandforsyninger. Aftalerne er betinget af lodsejers mulighed for skattefritagelse af den erstatning de modtager. Dette forudsætter, at aftalen er indgået på ekspropriationslignende vilkår, hvilket vil sige at kommunen er villig til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Træffe afgørelse om, at grundvandet skal beskyttes inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved hjælp af påbud/forbud om pesticidfri drift, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om beskyttelse af grundvandet.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

På baggrund af kommunens risikovurdering af behov for beskyttelse af grundvandet mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for BNBO, har vandforsyninger og lodsejere skulle forøge at indgå frivillige aftaler.

I 2022 udarbejdede Frederikssund Kommune en risikovurdering af erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i hele kommunen (se bilag 1). Risikovurderingen blev politisk vedtaget den 30. november 2022 af Plan og teknik.

Den 31. august 2022 tog Byrådet en generel beslutning om, efter anbefaling fra Plan og teknik og Økonomiudvalget, at Frederikssund Kommune er villig til at gennemføre indsatser til grundvandsbeskyttelse, både i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og andre sårbare områder, ved hjælp af påbud/forbud rettet mod lodsejer, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale. Loven kræver, at der tages stilling til viljen til påbud i hvert enkelt sag, og den principielle beslutning om vilje til påbud var nødvendig af hensyn til administrationens og vandværkernes videre arbejde med beskyttelsen af BNBO.

Den 1. juli 2024 trådte der nu lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for at vandforsyningerne og de berørte lodsejere kan indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der ikke er indgået en frivillig aftale. Lovgivningen kræver dog, at der altid skal tilbydes en frivillig aftale, inden der kan meddeles påbud/forbud.

Beslutning om vilje til påbud/forbud ved frivillige aftaler

Både ved frivillige aftaler og ved påbud/forbud har lodsejeren krav på erstatning for det værditab, det medfører på ejendommen, at der ikke længere må anvendes pesticider. Det er vandforsyningen, som betaler erstatning til lodsejeren.

Lodsejer har mulighed for at søge Skat om fritagelse for beskatning af erstatningen. Dette forudsætter, at aftalen er indgået på ekspropriationslignende vilkår, hvilket vil sige, at kommunen skal træffe afgørelse om, at der er vilje til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud. Hvis aftalen ikke kan indgås, fordi Skat vurderer, at lodsejer ikke kan opnå skattefritagelse, vil kommunen skulle meddele påbud efter følgende.

Ved udpegningen af BNBO er der ikke taget hensyn til brugsgrænser, hvilket kan betyde, at der kan opstå restarealer, som er umulige eller vanskelige at dyrke hensigtsmæssigt. I disse tilfælde kan der både ved frivillige aftaler og påbud/forbud laves aftale om, at restarealerne uden for BNBO også bliver omfattet af de samme restriktioner som BNBO. Dette kaldes arrondering. Ved beslutning om vilje til påbud og forbud skal der tages stilling til hver enkelt sag, og det skal fremgå hvilke arealer, der bliver pålagt restriktioner, inklusive de arronderede arealer.

Lovhjemmel

Påbud om ophør af brug af pesticider inden for BNBO vil være hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24a. §24a gælder dog kun for pesticider, og med brug af denne paragraf bortfalder 25 m beskyttelseszonen, som i dag er udlagt omkring alle vandindvindingsboringer til almen vandforsyning, og som forbyder dyrkning og gødskning. For at opretholde 25 m zonen vil der skulle meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens §24.

Påbud inden for arronderede arealer er hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24.

Frivillige aftaler

I bilag 3 er oplistet de frivillige aftaler, som for nuværende er indgået med betingelse af, at lodsejer kan opnå skattefritagelse, og hvor der skal træffes beslutning om vilje til påbud.

Tinglysningsrids med angivelse af de forskellige arealer, der er indgået aftale om, er vedlagt som bilag 4.

Et BNBO består ofte af flere forskellige matrikler, som kan have forskellige ejere. De frivillige aftaler, som er indgået med én lodsejer, kan derfor indeholde aftale om flere matrikler inden for flere forskellige BNBO´er.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1
• Bilag 2
• Bilag 4 oversigt over arealer
• Bilag 3 oversigt over frivillige aftaler

Resume

I Budget 2025 er afsat 3,610 mio. kr. til den tekniske anlægspulje. Administrationen fremlægger hermed forslag til årets projekter under Trafikplan 2016-2025, der kan udføres via den tekniske anlægspulje.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. De anbefalede projekter etableres og finansieres via den tekniske anlægspulje i 2025.

Beslutning

Udvalget godkendte de i sagen anbefalede projekter, idet:

- T16 rettes til T11 jvf. nummeret i idekataloget.

- T5 skal være pudebump.

- Beslutning om de 2 krydsningsheller ved parkeringspladsen ud for Jægerspris Slot samt Møllevej ved Duemosevej, hvor den dobbeltrettede sti munder ud, udsættes.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Administrationen anbefaler, at følgende projekter fra idékataloget/Trafikhandlingsplanen gennemføres i 2025 under den tekniske anlægspulje. Nedenstående projekter, er de sidste i idékataloget samt tilvendende punkter fx forbedring af busstoppesteder og øget tilgængelighed. De anbefalede projekter følger Trafikplan 2016 - 2025. Idékataloget er vedlagt som bilag:

• T5 - Trafiksikring af minirundkørslerne på Hovedgaden i Jægerspris - 300.000 kr. (Projekt besluttet ved PT d. 7. februar 2024 - statsstøttet)
• T16 - Gennemført cykelsti på supercykelstien Frederikssundruten ved sidevejene Dyrlægegårds Allé og Strandgårds Allé - 200.000 kr.
• T24 - Hastighedsdæmpende foranstaltninger i Vejleby - 150.000 kr. (besluttet ved PT d. 7. februar 2024)
• T28 - Sti ved Hillerødvej Slangerup 200.000 kr. (besluttet ved PT d. 7. februar 2024)
• K1 - Forbedring og opgradering af stoppesteder - 200.000 kr.
• B3 - Markeringslys, stien langs Færgelundsvej - 50.000 kr. (besluttet ved PT d. 7. februar 2024)
• T27 - Tilgængelighed for synshandicappede - 200.000 kr.
• B1 - Belysning på øvrige skolestier, sidste delstrækning af Hørupstien - 400.000 kr.
• V2 - Udmatrikulering af de offentlige veje - 200.000 kr.

De anbefalede projekter fra Trafikhandlingsplan 2023-2026 er estimeret til at koste 1.900.000 kr.

Administrationen anbefaler yderligere disse projekter, som indgår i kommunens kommende trafikplan for 2025 til 2036. Projekterne har stor effekt på trafiksikkerhed og tryghed og anbefales, da de med stor fordel kan koordineres med planlagte slidlagsarbejder i 2025.

• Gennemført cykelsti og fortov på Kocksvej ved Lundevej - 250.000 kr.
• Gennemført dobbeltrettet cykelsti på Kyndbyvej ved Jungedalsvej og Toftegårdsvej i Kyndby - 270.000 kr.
• Krydsningshelle ved parkeringspladsen ud for Jægerspris Slot - 400.000 kr.
• Krydsningshelle på Møllevej ved Duemosevej, hvor den dobbeltrettede sti munder ud - 390.000 kr.
• Busprioritering i signalanlæggene ved krydsene Frederiksborggade/Bakkegade/Kirkegade og krydset Ådalsvej/Ågade - 217.000 kr. (Regionen finansierer 100.000 kr. i alt.)

Derudover anbefales følgende projekt, som vil have effekt på trafiksikkerhed og tryghed:

• Nyt busstoppested ved Møllekrogen i Skibby - 200.000 kr.

De anbefalede projekter er estimeret til at udfylde den tekniske anlægspulje på 3.610.000 kr.

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker, at der er afsat 3,610 mio. kr. til den Tekniske anlægspulje i budget 2025. Beløbet blev frigivet ved vedtagelsen af budget 2025.

Bilag

• Idekatalog for teknisk anlægspulje 2025

Resume

Østby Bådelaug har nu søgt midler til deres udbygning af havnen. Der mangler dog fortsat midler til den endelige finansiering. Med denne sag anmodes om en beslutning om øget tilskud til deres byggeri.

Sagen er udarbejdet på formandens foranledning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Yderligere kommunalt tilskud til Østby havn godkendes, som finansieres indenfor udvalgets anlægsramme i 2025

Beslutning

Anbefales. Udvalget imødeser tilskud fra LAG.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Østby havn har i en længere periode ansøgt om fondsmidler til udbygning af molerne. Hele projektet koster 2,6 mio. kr. I budgetaftalen for 2024 blev besluttet, at kommunen ville give et tilskud på 300.000 kr., såfremt bestyrelsen selv fandt de øvrige midler til projektet. De er nu tæt på at være i mål.

Det er lykkedes at skaffe 1,717 mio. kr. samt 20.000 kr. fra medlemmerne. De rejste midler skal benyttes i 2025, derfor har bådelauget nu ansøgt LAG med et tilskud på 400.000 kr. Her er en frist 18. marts 2025, hvor projekterne udvælges. Herefter indsendes projekterne til Landbrugsministeriet til endelig udvælgelse og udmøntning.

Formålet med denne sag er, at udvalget anmodes om at beslutte at give et tilskud på de resterende beløb alt afhængig af, om LAG tildeler midler.

Det betyder, at det kommunale tilskud enten kan være yderligere tilskud på 463.000 kr. hvis der tilføres 400.000 kr. via LAG. Hvis dette ikke sker, vil behovet for tilskud i stedet være yderligere 863.000 kr. Disse beløb er ikke indeholdt de allerede bevilliget 300.000 kr. i budget 2024.

Ved beslutning om et yderligere tilskud til Østby Bådelaug, vil midlerne skulle findes i indeværende ramme. En sag med liste over prioriteringsforslag vil komme på kommende møde i Plan og teknik, såfremt sagen godkendes.

Inddragelse

Der har været afholdt møde med repræsentanter fra Østby Bådelaug, borgmester, udvalgsformand og administrationen om muligheden for yderligere tilskud fra kommunen.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at tilskuddets størrelse vil være på 163.000 kr. eller 563.000 kr., afhængig af om Østby Havn modtager LAG midler. Det kommunale tilskud finansieres indenfor udvalgets egen ramme ved kommende budgetopfølgning pr. 31/3-2025, med henblik på at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2025.

Resume

Nedlæggelse af signalet har tidligere været til orientering i udvalget den 8. maj 2024. Her blev sagen taget til efterretning.

Administrationen har udarbejdet et projekt med supercykelsti på Københavnsvej i Slangerup.

Administrationen har undersøgt berettigelsen af signalanlægget i Slangerup ved krydset Øvej/Københavnsvej og fået en rådgiver til at analysere på trafikmønstrene i krydset.

Med denne sag skal udvalget træffe beslutning om, hvorvidt signalanlægget skal nedlægges, og i stedet etableres gennemgående fortov og cykelsti i krydset.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Nedlæggelse af signalanlæg i krydset Københavnsvej/Øvej godkendes.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Kenneth Jensen (A) og Lars Jepsen (A).

Imod stemte: Michael Tøgersen (I) og Jørgen Bech (V).

Michael Tøgersen (I) og Jørgen Bech (V) stemte imod, idet der er behov for at lytte til borgerne i denne sag.

Administrationens indstilling blev godkendt.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

På Københavnsvej i Slangerup skal etableres supercykelsti. Det drejer sig om strækningen fra rundkørslen ved Netto og ud forbi indkørslen ved Københavnsvej 37 i Slangerup.

Der er grundlæggende 3 kriterier, der gør sig gældende, hvis der skal etableres signalanlæg:

1. Trafiksignaler anvendes i kryds, hvor trafikmængden på forskellige tider er så stor, at der for de trafikanter, som har vigepligt, opstår urimelige ventetider og kødannelser.

2. Signalerne anvendes endvidere, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering.

3. Endelig anvendes trafiksignaler på vejstrækninger, der er for smalle til modkørende trafikanter.

Der er udført krydstælling i krydset den 3. maj 2023 kl. 7:00 - 17:00 ved hjælp af videoregistrering.

Videofilm er gennemgået med henblik på at vurdere, om det er skolebørn, der krydser Københavnsvej.

Trafiktællingen viste, at der er begrænset trafik i krydset. Trafikken i krydset er overvejende langs Københavnsvej - kun få krydser Københavnsvej.

Bilag er vedlagt med trafiktællingerne.

Der er ikke i de seneste 5 år registreret uheld i krydset. I 2024 er administrationen blevet informeret om, at der skete et uheld med en cyklist. Uheldet ville ikke have være undgået, hvis der var et signalanlæg, da cyklisten ikke overholdt sin vigepligt. I 2013 skete der et uheld, hvor en venstresvingende bil mod syd svinger ind foran modkørende bil - ingen personskade.

Der er udført en faglig vurdering af behovet for signalanlægget med udgangspunkt i Vejreglernes kriterier.

Det er vurderet, at signalanlægget ikke umiddelbart kan dækkes ind under ovenstående kriterier for etablering af signalanlæg. Dette er primært vurderet ud fra trafiktallene, der alene viser, at der er meget få trafikanter, der krydser Københavnsvej.

Trafikanter skal dog vænne sig til, at krydset får en anden udformning. Signalanlægget har eksisteret i mange år. Et signalanlæg bør dog fjernes, hvis det ikke har sin berettigelse, da et signalanlæg i sig selv kan skabe uheld, fordi anlægget kun er sikkert, når trafikanterne overholder signalvisningen, hastighedsgrænsen og vigepligten.

Der er vedlagt en skitse af, hvordan en løsning med gennemgående fortov og cykelsti vil komme til at se ud, når signalet nedlægges.

Nedlæggelse af signal er uden merudgift.

Bibeholdelse af signalet vil udgøre en merudgift på ca. 1.000.000 kr. til master, radar samt nyt styreskab, da anlægget er gammelt. Denne omkostning er ikke finansieret.

Administrationen anbefaler en nedlæggelse af signalanlægget.

Inddragelse

Flere borgere har i forbindelse med anlægsprojektet spurgt til og ønsker, at signalanlægget bibeholdes, der har også været ønsker om nedlæggelse af signalet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da nedlæggelse af signal er uden merudgift for projektet.

Bilag

• Cykler
• Fodgængere
• Motorkøretøjer
• Kryds uden signalanlæg Skitse

Resume

Højresvingsbanen på Københavnsvej i Slangerup er planlagt nedlagt. Dagligvarebutikkerne har rettet henvendelse til administrationen om deres bekymring for nedlæggelse af højresvingsbanen.

Administrationen har efter et møde med repræsentanter af forretningerne fået en rådgiver til at udarbejde en kapacitetsvurdering af krydset, med og uden højresvingsbanen.

Med denne sag skal udvalget træffe beslutning om højresvingsbanens fortsatte eksistens. Administrationen anbefaler en nedlæggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Administrationens anbefaling med nedlæggelse af svingbanen godkendes.

Beslutning

Kirsten Weiland (N) stillede forslag om at udsætte sagen.

For en udsættelse stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A) og Kenneth Jensen (A).

Imod en udsættelse stemte: Michael Tøgersen (I) og Jørgen Bech (V).

Michael Tøgersen (I) og Jørgen Bech (V) stemte imod, idet de ønsker, at svingbanen bevares.

Sagen blev udsat.

Et flertal efterspørger yderligere materiale vedr. udformning af svingbane, tegningsmateriale samt vurdering i forhold til trafiksikkerhed.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Anlæg af en cykelsti langs Københavnsvej pågår. I dette projekt er projekteret at en højresvingsbane fjernes, da arealet skal bruges til en cykelsti samt at det forbedrer trafiksikkerheden. Dagligvareforretningerne i området har udtrykt bekymring over den kommende nedlæggelse af en højresvingsbane. De frygter en nedgang i omsætningen, hvis adgangen til dagligvarebutikkerne ændres.

Administrationen har fået udarbejdet en kapacitetsvurdering ved rådgiver, herunder er uddrag fra konklusionen:

"Københavnsvej er en af de overordnede veje i Slangerup. Den har en hverdagsdøgntrafik på 7.000, og den betjener derfor en stor del af biltrafikken, som skal til og fra byen.

Københavnsvej medvirker også til betjening af de lokale dagligvarebutikker i den vestlige ende af vejen, hvor det dog bemærkes, at der også er vejadgang til disse på Brobæksgade (Elmevej) og Stationsvej.

Vejadgangen til butikkerne er i dag udformet som et vigepligtskryds med en ca. 80 m lang højresvingsbane på Københavnsvej.

I forbindelse med cykelstiprojektet ombygges krydset således, at højresvingsbanen nedlægges. Herudover udformes vejadgangen som en overkørsel med gennemført fortov og cykelsti. Der vil fortsat være fodgængerfelt og en kort venstresvingskanalisering på Københavnsvej.

"Kapacitetsberegningerne viser, at højresvingsbanen ikke har nogen nævneværdig indflydelse på trafikafviklingen. Trafikafviklingen er generelt vurderet at være acceptabel både med og uden højresvingsbane.

I forbindelse med trafiktællingerne blev der observeret korte perioder med trængsel inde på parkeringsområdet ved butikkerne, servicestationen og vaskehallen. I enkelte tilfælde førte dette også til, at afviklingen i vejkrydset på Københavnsvej blev påvirket. Dette forventes at ske hyppigere fremover, når trafikken stiger. En højresvingsbane vurderes ikke at have nogen nævneværdig effekt på dette."

Det anbefales håndteret ved at forbedre forholdene internt på ejendommen (f.eks. opstramning af kørearealer med anlæg og afmærkning).

Denne analyse har ikke medtaget hensyn til trafiksikkerhed. Det bemærkes dog, at den planlagte cykelstiløsning med gennemført fortov/cykelsti og uden højresvingsbane er en velafprøvet og trafiksikker løsning. Det er vanskeligt at etablere vigepligtskryds med både cykelsti og højresvingsbane på den gennemgående vej, da det ofte medfører dårlige oversigtsforhold og forringet trafiksikkerhed.

Alternativt skal cykelstien afbrydes, så cyklisterne kan køre sammen med biltrafikken i højresvingsbanen. Dette er imidlertid meget utrygt og kan også medføre trafikulykker.

Denne trafikanalyse har ikke fundet nogen nævneværdige fremkommelighedsmæssige gevinster ved at bevare højresvingsbanen på Københavnsvej. Det er samtidig vanskeligt at etablere en god og trafiksikker løsning med både cykelsti og højresvingsbane. På denne baggrund vurderes det at være hensigtsmæssigt, at Frederikssund Kommune nedlægger højresvingsbanen som en del af cykelstiprojektet."

Hvis der skal etableres en højresvingsbane vil dette have økonomiske konsekvenser for projektet ca. 1.500.000 kr., en højresvingsbane vil også kræve, at der sker arealerhvervelse fra SuperBrugsens areal, dog vil Brugsen afgive arealet til anlægget. Disse omkostninger er ikke finansieret.

Kapacitetsvurderingen er vedhæftet som bilag.

Administrationens anbefaling:

Administrationen anbefaler, at højresvingsbanen nedlægges. Denne løsning er den mest trafiksikre, da køretøjer i de to baner ikke tager udsynet, og vil være med til, at fremme cyklismen i Slangerup og at forretningerne ser på optimering af parkeringsløsninger på eget areal, hvor opstuvningen sker.

Kapacitetsvurderingen konkluderer også, at højresvingsbanen ikke har nogen nævneværdig effekt på fremkommeligheden, til og fra dagligvarebutikkerne.

Projektet reducerer ikke i antallet af adgange, der er til og fra Københavnsvej.

Inddragelse

Administrationen er i dialog med SuperBrugsen og Netto og har gennemgået kapacitetsvurderingen for SuperBrugsen på et møde den 14. februar.

SuperBrugsen kunne godt se pointerne og konklusionen i kapacitetsvurderingen, men fastholdt stadig at de ønskede højresvingsbanen bevaret.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da nedlæggelse af højresvingsbane er uden merudgift for projektet.

Bilag

• FKKV_C05_Københavnsvej - Kapacitetsvurdering

Resume

I denne sag anmodes om frigivelse af puljer for budgetår 2025 således, at administrationen kan fortsætte anlægsarbejderne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frigive bruttoanlægsudgifter på 0,69 mio. kr. vedrørende Pulje til cykelstier og fortove.
2. Frigive bruttoanlægsudgifter på 4,56 mio. kr. vedrørende Pulje Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup
3. Frigive bruttoanlægsindtægter på 2,50 mio. kr. vedrørende Pulje Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup
4. Frigive bruttoanlægsudgifter på 2,84 mio. kr. vedrørende Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og Fjordlandet
5. Frigive bruttoanlægsudgifter på 0,23 mio. kr. vedrørende Affaldssortering på kommunale arealer

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Administrationen anmoder om frigivelse til følgende puljer ved budget 2025:

• Bruttoanlægsudgifter på 0,69 mio. kr. vedrørende Pulje til cykelstier og fortove. Skal anvendes på videreførelsen af cykelstien på Strandstræde.
• Bruttoanlægsudgifter på 4,56 mio. kr. vedrørende Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup. Arbejdet pågår
• Bruttoanlægsindtægter på 2,50 mio. kr. vedrørende Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup. Indtægterne vedrører.....
• Bruttoanlægsudgifter på 2,84 mio. kr. vedrørende Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og Fjordlandet. Arbejdet pågår.
• Bruttoanlægsudgifter på 0,23 mio. kr. vedrørende Affaldssortering på kommunale arealer.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2025 afsat følgende midler, som søges frigivet i nærværende sag:

• Bruttoanlægsudgifter på 0,69 mio. kr. vedrørende Pulje til cykelstier og fortove, som søges frigivet i nærværende sag.
• Bruttoanlægsudgifter på 9,56 mio.kr. vedrørende Cykelstier på Københavnsvej, hvoraf 4,56 mio. kr. søges frigivet i nærværende sag.
• Bruttoanlægsindtægter på 2,50 mio. kr. vedrørende Cykelstier på Københavnsvej, som søges frigivet i nærværende sag.
• Bruttoanlægsudgifter på 4,17 mio. kr. vedrørende Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og Fjordlandet, hvoraf 2,84 mio.kr. søges frigivet i nærværende sag.
• Bruttoanlægsudgifter på 0,23 mio.kr. vedrørende Affaldssortering på kommunale arealer, som søges frigivet i nærværende sag.

Resume

Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26” danner strategisk ramme for kommunens arbejde med sundhed, og hvert år beslutter Byrådet nye handleplaner under politikken. I denne sag stilles forslag om, at der i 2025 udarbejdes to handleplaner for henholdsvis ”Støtte til borgere med demens” og ”Bevægelse i naturen”. Omsorg og ældre; Unge, fritid og idræt; Plan og teknik; Klima, natur og energi samt Social og sundhed forelægges sagen parallelt. Social og sundhed godkendte forslaget den 6. februar 2025 (sag nr. 11).

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der i 2025 udarbejdes handleplaner for henholdsvis ”Støtte til borgere med demens” og ”Bevægelse i naturen” under sundhedspolitikken.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog 15. december 2021 (sag nr. 372) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26”. Sundhedspolitikken sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Samtidig danner politikken rammen for, hvordan kommunen vil arbejde med sundhed. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer, prioriterer indsatser og sætter relevante effektmål. I denne sag stilles forslag om to nye handleplaner under sundhedspolitikken i 2025. Social og sundhed godkendte forslaget den 6. februar 2025 (sag nr. 11).

I 2023 blev handleplanerne ”Flere i fællesskaber” og ”Højere kvalitet for ældre borgere med flere kontakter til sundhedsvæsenet” udarbejdet, og i 2024 blev det besluttet at udarbejde handleplanerne ”Sunde børn” og ”Støtte til borgere med kronisk sygdom”. De to første handleplaner udfases i indeværende år, jf. andre sager på samme dagsorden. Handleplanerne som er udarbejdet i 2024 forelægges i løbet af foråret 2025. Handleplanerne sikrer, at vi på sundhedsområdet hvert år prioriterer, hvilke sundhedsindsatser der skal fremmes på tværs.

Det foreslås, at der i 2025 – i lighed med både 2023 og 2024 – udarbejdes to nye handleplaner under sundhedspolitikken (se bilag 1a): Dels en handleplan for ”Støtte til borgere med demens”, som allerede er aftalt i Budgetaftale 2025-28. Dels en handleplan for ”Bevægelse i naturen”. Begge handleplaner vil blive implementeret i perioden 2025-27.

Handleplan for Støtte til borgere med demens

Handleplan for ”Støtte til borgere med demens” hører primært under sundhedspolitikkens tema Det nære sundhedsvæsen. Derudover vil handleplanen have sit strategiske afsæt i Ældrestrategien, som har til formål at sikre, at alle ældre borgere støttes i at leve et sundt, aktivt og værdigt liv. Arbejdet med handleplanen forankres i Omsorg og ældre, som har ansvar for demensindsatsen.

Demens er en sygdom, som kan give store udfordringer i hverdagen for både borgeren selv og de pårørende. Befolkningsundersøgelser viser, at der i 2024 var ca. 925 borgere med demens i Frederikssund Kommune, og antallet forventes at vokse i de kommende år som følge af en stigende ældre befolkning. Dertil kommer yngre borgere, som får en demensdiagnose.

Frederikssund Kommune har i de sidste år implementeret en fokuseret demensstrategi for perioden 2021-25 (godkendt af det daværende Velfærdsudvalg i oktober 2021, sag nr. 133), som indeholder fire temaer med fokus på bl.a. fællesskaber, tidlig og rehabiliterende indsats og støtte til borgere og pårørende med en række indsatser. Det er i aftalen for Budget 2025-28 aftalt at udarbejde en handleplan for borgere med demens for at styrke indsatsen for borgere med lettere demens og borgere med demens og deres pårørende med behov for mere kompleks støtte. Den nye handleplan vil have fokus på en tidlig og rehabiliterede indsats, så borgere kan leve et selvstændigt liv længst muligt på trods af demenssygdommen. Derudover skal både borgere med demens og deres pårørende kunne indgå i trygge og meningsfulde fællesskaber, og de skal støttes til at kunne opretholde en meningsfuld hverdag. Samtidig skal borgere med demens og deres pårørende kunne leve en tryg hverdag med den nødvendige støtte.

Både demensstrategien og den nye, kommende handleplan omfatter alle borgere med demens i Frederikssund Kommune, både hjemmeboende borgere og beboere i plejeboliger.

Handleplan for Bevægelse i naturen

Handleplan for ”Bevægelse i naturen” hører primært under sundhedspolitikkens tema Sundhedsfremme og vil samtidig referere til Fritidspolitikken 2020-25 og Naturstrategien 2022-27. Handleplanen udarbejdes under udvalgene Unge, fritid og idræt; Plan og teknik; Klima, natur og energi og Social og sundhed.

Bevægelse og fysisk aktivitet har stor betydning for, at borgerne kan leve et langt og sundt liv, og mindsker samtidig risikoen for at udvikle sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdom og overvægt. Der er mange muligheder for at bevæge sig og være aktiv i Frederikssund Kommune, både i foreninger og på egen hånd og indenfor såvel som udenfor. I de senere år er der nationalt set kommet større fokus på fordelene ved at bevæge sig i naturen, da det har en positiv effekt på både fysisk og mental sundhed ved bl.a. at mindske stress og risiko for sygdom.

Naturen giver god mulighed for at bevæge sig for de borgere, som ikke ønsker eller ikke har mulighed for at være med i en forening, og i Frederikssund Kommune er der god adgang til både naturområder, vand og skov. Undersøgelsen ”Danmark i bevægelse” fra 2020 viser dog, at mange i kommunen ikke udnytter disse muligheder. Ligeledes bevæger mange borgere i kommunen sig ikke nok ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som lyder på mindst en halv times daglig bevægelse. I den seneste sundhedsprofil (2021) havde ca. hver femte borger i kommunen over 18 år kun stillesiddende aktiviteter i fritiden.

Kommunen arbejder allerede med at gøre de mange attraktive naturområder i kommunen mere tilgængelige og tilbyde flere muligheder for aktivitet til borgerne, bl.a. via flere stisystemer, udvikling af udearealerne i Idrætsbyen i Frederikssund og det kommende nye Maritimt Center Frederikssund. Handleplanen vil inspirere borgerne til at være aktive i naturen, især på de områder, hvor de mange nye initiativer i kommunen giver mulighed for det. Det kan være ved deling af gode gå- og løberuter, fx i samarbejde med frivillige foreninger og ved brug af kommunens digitale platforme. Det kan også være ved samarbejde med relevante organisationer, frivillige foreninger og aftenskoler om fx cykling og aktivitet ved vandet.

Tidsplan og format

Handleplanerne udarbejdes i 2025 efter samme proces med inddragelse af de relevante områder og andre interessenter. Se tidsplan i bilag 2. Handleplanerne udformes ligeledes i samme korte format som de allerede implementerede handleplaner. Herved understøtter processen omkring udformning af handleplaner under sundhedspolitikken frisættelsesmålene forenkling og ønsket om at frigive tid.

Med ovenstående to handleplaner vil alle tre temaer i sundhedspolitikken være bredt dækket af de i alt seks handleplaner. Bilag 1b viser handleplanerne fordelt på sundhedspolitikkens temaer. Derudover overvejes det i 2026 at udarbejde en handleplan med fokus på støtte til borgere med sociale udfordringer. Herved er alle relevante centre og fagudvalg i kommunen inddraget i en eller flere handleplaner under sundhedspolitikken. Se bilag 1c for politisk og administrativ forankring af sundhedspolitikkens handleplaner. I 2026 forventes regeringen at fremsætte en ny folkesundhedslov, som bl.a. vil kunne danne afsæt for en kommende sundhedspolitik fra 2027.

Inddragelse

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af de to handleplaner blive gennemført en inddragende proces med relevante interne og eksterne aktører. Især vil patientforeninger og frivillige foreninger blive inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1a-c Handleplaner, relaterede politikker samt forankring i forbindelse med sundhedspolitikken
• Bilag 2 Tidsplan for udarbejdelse af to nye handleplaner under sundhedspolitikken i 2025

Resume

Plan og teknik besluttede i juni 2024, at der skulle gennemføres en forsøgsperiode med tilladt cykling i gågaden i Frederikssund. Forsøget skulle klarlægge, om der skal anlægges en permanent cykelforbindelse for at skabe bedre forbindelse i byen, og ligeledes, om tiltaget ville medføre mere byliv og handel i gågaden. Forsøget er nu afsluttet, og evalueringen er beskrevet i denne sag. Udvalget skal drøfte fremtidsperspektiver for at lave en permanent cykelforbindelse igennem gågaden i Frederikssund.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Drøfte fremtidsperspektiver for permanent cykling i gågaden.

Beslutning

Drøftet. Udvalget ønsker en beslutningssag.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

Forsøgets forløb

I perioden 2. september 2024 til 31. januar 2025 har det været tilladt at cykle igennem gågaden i Frederikssund i hele døgnet som en forsøgsordning. Det er i dag tilladt at cykle i tidsrummet 19-9, altså uden for størstedelen af butikkernes åbningstid. Forsøget havde til formål at skabe mere liv i gågaden, gøre det lettere for brugere af byen at handle på deres vej og samtidig fremme cykling som et alternativ til bilen ved at skabe en direkte forbindelse mellem stationen og campus og andre institutioner og virksomheder.

Ved forsøgets start blev der lavet en afmærkning i gågaden med tilladt cykling på belægningen i gaden i form af en grøn stribe med cykelsymboler. Derudover blev der opsat skilte i alle lygtepæle med budskabet om at cykling er på de gåendes præmisser. Under forsøget blev der efterspurgt mere skiltning i gågaden, hvorefter der blev opsat bannere i begge ender af gågaden og 3 A-skilte med information. Striben på belægningen blev suppleret med endnu en stribe.

Hvad siger borgerne?

Før og under forsøget har borgerne haft mulighed for at besvare et digitalt spørgeskema. Der blev afgivet knap 440 besvarelser før forsøgsordningen, og næsten 800 besvarelser på spørgeskemaet under forsøget. Rapport med analyse af besvarelser før og under forsøget er lagt som bilag 1 og bilag 2.

Ved spørgeskemaundersøgelsen forud for forsøgsordningen var der mange borgere, som så frem til muligheden for tilladt cykling i gågaden (se bilag 1 – besvarelser før forsøg). I besvarelserne under forsøget fremgår det dog, at borgerne er splittede i spørgsmålet om, hvorvidt det er en god eller dårlig idé at implementere en permanent cykelforbindelse i gågaden (se bilag 2 – besvarelser under forsøg). 55% respondenter er positive overfor det, mens 39% er negative. 6% af respondenterne forholder sig neutralt til, hvorvidt der skal laves en permanent cykelforbindelse i gågaden.

Tendensen i resultaterne fra spørgeskemaet er, at borgerne under 18 år hovedsageligt er positivt indstillet overfor cykling i gågaden. Mange i den aldersgruppe er selv cyklister og angiver, at de dagligt eller flere gange om ugen cykler i gågaden. Besvarelserne indikerer, at denne aldersgruppe primært bruger gågaden som en forbindelsesvej til fx Campus. Borgerne +50 år er hovedsageligt negativt indstillet overfor cykelforbindelsen i gågaden. Hovedparten af disse borgere er selv fodgængere. Særligt i borgergruppen +65 år angiver respondenterne, at de føler sig usikre i gågaden og oplever cyklisternes adfærd som hensynsløs. Halvdelen af alle respondenterne svarer, at de har oplevet en farlig situation mellem cyklister og fodgængere.

Hvad siger butiksindehaverne?

Inden forsøgets implementering inviterede administrationen til et møde i gågaden, hvor butiksindehaverne kunne komme med input. Da der i Frederikssund ikke er et register over forretningsdrivende i byen, lykkedes det desværre ikke at invitere alle til mødet pr. mail. Der mødte dog 12 butiksindehavere op til mødet, som deltog i drøftelsen af det planlagte forsøg. Mange af de forslag de fremmødte bidrog med var desværre ikke mulige at implementere af hensyn til plads i gaden eller mængden af ressourcer til rådighed. Til mødet blev der stillet forslag om at lave skilte med ”vis hensyn – cykling på de gåendes præmisser”, som administrationen udarbejdede til ophæng i lygtepælene.

I den mellemliggende periode har Frederikssund Byliv indsamlet mailadresser på alle butikker i gågaden. Administrationen har ved hjælp af denne kontaktliste sendt en mail med spørgsmål til evaluering i slutningen af forsøgsperioden. 9 butikker har pr. mail besvaret spørgsmål om forsøgsordningen (se bilag 3 - butikkernes besvarelser). Tendensen i besvarelserne er, at ca. halvdelen er positivt stemt overfor cykling i gågaden, mens den anden halvdel er negativt stemt.

Hvad siger tællingerne?

Administrationen har målt antallet af cyklister i gågaden i en uge før og i en uge under forsøget. Ud fra tællingerne kan vi se, at der er omtrentlig samme antal cyklister om eftermiddagen før og under forsøget. Om eftermiddagen i tidsrummet 14:30-16 før forsøget blev der målt 156 cyklister, mens der blev målt 145 cyklister under forsøget i samme tidsrum. Dvs. antallet af cyklister er ikke påvirket af, om det er tilladt at cykle eller ej. Generelt set var tællingen under forsøget en smule lavere end før, når vi kigger på antallet af cyklister fordelt på hele døgnet. Her tilskriver vi det en væsentlig betydning, at målingerne før forsøget var i sommerperioden, mens målingen under forsøget var sidst på efteråret.

Administrationens vurdering

Evalueringen viser, at der er både fordele og ulemper ved en cykelforbindelse igennem gågaden. Administrationen vurderer, at det er en god idé at tillade cykling i gaden, men at det vil forudsætte en række tiltag, hvilket forsøget også viser.

Tal fra DSB viser, at der er 186 elever på Campus, der bor ved stationerne på Frederikssund-fingeren. Gågaden er i den sammenhæng en god last-mileløsning (den sidste strækning på en rejse), idet det er den mest direkte vej til Campus. Cyklen fremstår her som den mest attraktive lastmile-løsning, idet rejsetiden er 6-7 min. mod 18-24 min. til fods. Nemme skift og attraktive ‘first-og-last-mile’-løsninger er desuden en af de indsatser i klimaplanen, der skal få flere til at vælge de grønne transportformer.

Både i besvarelserne fra borgerne og fra butikkerne bliver det pointeret, at der er udfordringer omkring, hvor hvilke trafikanter må færdes og oplevelsen af, at der er risiko for sammenstød mellem gående og cyklister. Der bliver af mange foreslået en opdeling imellem areal til cykler og fodgængere, hvis der skal laves en permanent løsning. En dedikeret cykelbane i begge retninger vil kræve minimum 3 m inkl. 30 cm afmærkning i hver side. Dette svarer til hele midter arealet igennem gågaden. Ved en dedikeret cykelbane vil det være forbudt for personbiler (varelevering) at køre igennem gågaden. Skal midter arealet stadig bruges til gang, cykling og varelevering, så er alle trafikanter nødt til at deles om arealet.

Administrationen startede forsøget med at lave en stribe med cykelsymboler som en ’ledelinje’ for cyklisterne. Striben var ikke tænkt som en angivelse af præcis, hvor cyklerne skulle køre. Intentionen var derimod, at trafikanterne skulle blandes, da erfaringer fra andre steder viser, at det giver større trafiksikkerhed og færre konflikter mellem cyklende og gående. I forsøget i Frederikssund har det dog givet anledning til en del forvirring om, hvor cyklisterne måtte færdes.

Hvis der skal implementeres en permanent cykelforbindelse i gågaden, vurderer administrationen, at det vil forudsætte en ombygning af gaden, så det er muligt at nedsætte hastigheden på cyklisterne samt forsøge at tydeliggøre hvilken adfærd og hvilket trafikmiljø som ønskes. Samtidig skal der ses på en ændring i reglerne for kørsel (varelevering)og bymidteregulativet skal revideres. Der er tilbage i 2010 udarbejdet et notat om mulighederne for cykling i gågaden hele døgnet (se bilag 4). Det notat beskrev mange af de mulige fordele og ulemper, som nu er påvist med forsøget. Notatet indeholder også henvisninger til, hvordan cykling i gågader er muliggjort i andre byer i landet, og der skal ses nærmere på et mix af de løsninger og erfaringer, hvis cykling i gågaden i Frederikssund skal gøres permanent.

Inddragelse

I evalueringen er borgere og butiksdrivende i gågaden i Frederikssund blevet inddraget, som beskrevet i sagen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Analyse af spørgeskemaundersøgelse før forsøg
• Bilag 2 Analyse af spørgeskemaundersøgelse under forsøg
• Bilag 3 Butikkernes evaluering af cykelforbindelse i gågaden
• Bilag 4 Notat om cykling i gågaden hele døgnet - fordele og ulemper

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).

Sagsfremstilling

• Administrationen har modtaget et idéoplæg om optagelse af Københavnsvej 35, Slangerup i byzone (matrikel 6ø, Slangerup By, Slangerup). Administrationen har svaret, at Frederikssund Kommune kun har mulighed for at udlægge arealer til 12 års behov, og at en imødekommelse af ønsket dermed ville betyde, at der skulle fjernes byudviklingsmuligheder fra en anden grundejer. Det nævnes endelig i svaret, at der er mulighed for at søge igen i forbindelse med næste kommuneplanrevision.

Bilag

• Sagsliste til Plan og teknik - 2025

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

Fraværende: John Schmidt Andersen (V) og Ozgür Bardakci (A).