Frederikssund Kommunes logo

Høring af forslag til lokalplan 171 for et boligområde ved Sølvkærvej i Skuldelev

Emner: Plan

Plan og teknik vedtog 12. juni 2024 at fremlægge forslag til lokalplan 171 for et boligområde ved Sølvkærvej i Skuldelev. Planforslaget er i høring fra 12. juni 2024 til 7. august 2024. Kommunen har truffet afgørelse om, at planforslaget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Fakta om lokalplanforslaget

Planen indeholder bestemmelser om, at området kan anvendes til boligformål. Boliger kan være enten i form af 5 dobbelthuse indeholdende i alt op til 10 boliger med grundstørrelse på min. 250 m2. Området kan også udstykkes til enfamiliehuse med en grundstørrelse på min. 700 m2. Dobbelthusene og enfamiliehuse må opføres i op til 1,5 etage og en maks. højde på 8,5 meter.

Planen sikrer, at bebyggelsens omfang, udseende og placering indpasses det eksisterende bebyggede miljø i Skuldelev. Det bebyggede miljø i Skuldelev består i høj grad af fritliggende enfamiliehuse samt rækkehuse opført i teglsten, hovedsageligt i røde eller gule mursten med sadeltage med en hældning på ca. 40 grader. Lokalplanen sikrer dermed, at der åbnes mulighed for, at byggeriets facader kan etableres i røde eller gule mursten med enten et rødt tegltag eller sort tag i betonsten.

Ved etablering af dobbelthuse sikrer lokalplanen, at der skal etableres en boligvej med udkørsel til Sølvkærvej.

Læs forslag til lokalplan 171

Læs bekendtgørelse med retsvirkninger bagerst i lokalplanen

Behandling af personoplysninger

Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af planforslagene. Vi gør opmærksom på, at i forbindelse med den politiske behandling bliver dit svar i sin fulde længde offentliggjort på kommunens hjemmeside som et bilag til udvalgssagen. Desuden offentliggøres en hvidbog med en sammenfatning af alle indkomne høringssvar med afsenderens navn og adresse. Oplysninger om navn og adresse er nødvendige for identifikation af afsender og i behandlingen af høringssvarene. * Hvis du har navnebeskyttelse eller beskyttet adresse, vil vi bede dig om at gøre opmærksom på beskyttelsen ved indsendelse af dit høringssvar via høringsmodullet eller almindelig post.

Opret nyt høringssvar

Offentlige høringssvar

Der er endnu ikke modtaget offentlige høringssvar