13. juni 2022Kom med ideer til kystbeskyttelse af Frederikssund bymidte
Et omfattende projekt, der skal klimasikre bymidten i Frederikssund, begynder den 21. juni på Bløden med picnic og en tur rundt i byen og fortsætter i løbet af sommeren med spørgeskemaer og workshops. Projektet skal indsamle masser af input fra borgerne, og målet er at få alle ideer frem, der kan skabe synergi mellem kystbeskyttelsen og bylivet.
