Frederikssund Kommunes ledelse med borgmesteren i front besøgte forleden virksomheden Roth North Europe i Frederikssund. Med besøget genoptager kommunen en række virksomhedsbesøg, der skal styrke samarbejde og dialog mellem erhvervslivet og kommunen.
Selv om smitteniveauet generelt har været faldende siden jul har der været en stigning i smitten i Frederikssund Kommune hen over weekenden. De seneste syv dage er 39 konstateret smittet med Covid-19. Se den seneste coronastatus her.
Rygning, overvægt og ondt i livet. 2.450 borgere i Frederikssund Kommune og 300.000 tilfældigt udvalgte borgere i hele landet bliver fra i dag spurgt om, hvordan de har det. Det sker for at kunne sætte ind med målrettet forebyggelse og bedre behandling af sygdomme.
Alle borgere på 93 år og derover i Frederikssund Kommune, modtager nu vaccinationsbrev fra Statens Seruminstitut i deres e-boks eller med A-post. Hjælp derfor gerne disse borgere med at bestille tid til vaccination, der foregår mandag den 8. og tirsdag den 9. februar.
I oktober besluttede Økonomiudvalget, at Campus Frederikssund skulle have mulighed for at indstille unge til ungdomsboligerne på Birkevænget i Frederikssund. Nu er de første to lejligheder ved at blive lejet ud til unge fra Campus, og samtidig har ungdomsboligerne skiftet navn til Birkekollegiet.
I foråret begynder arbejdet med anlæggelsen af cykelstien til Kulhuse. I første omgang er det de arkæologiske undersøgelser, der bliver sat i gang. Cykelstien ventes færdig i midten af 2022.