Frederikssund Kommunes logo

Kulhuse Miljøstation

Kulhuse Miljøstation er åben døgnet rundt men er ikke bemandet. Alle borgere og sommerhusgæster er velkomne. Derimod er der ingen adgang for virksomheder.

Du kan aflevere småting fra dagligdagen til genbrug. Du kan også aflevere enkelte typer farligt affald. Større typer affald som møbler, byggeaffald eller haveaffald skal dog køres til genbrugspladsen.

Følg med i den aktuelle drift på www.frederikssund.dk/mitaffald

Hvad kan du aflevere?

Miljøstationen på Gammel Kulhusvej modtager:

  • Porcelæn (porcelæn, stentøj, keramik, drikkeglas, tallerkener, skår fra spejle, pyrexglas og ildfaste fade)
  • Batterier
  • Elpærer (sparepærer og LED-pærer)
  • Småt elektronik (fx stavblendere, musikafspillere, telefoner, el-værktøj, el-legetøj og lommelygter)
  • Metal (fx foliebakker, gryder, søm, skruer og fyrfadslysholdere)
  • Aluminiumsdåser (konservesdåser, øl- og sodavandsdåser uden pant)
  • Glas (syltetøjsglas, vinflasker og glasemballage)
  • Papir (fx aviser, reklamer, ugebalde og telefonbøger) 
  • Pap (bølgepap, gråpap, karton) - neddelt i mindre stykker!
  • Plast (fx poser, plastfolie, flasker, dunke, bøtter og låg af plastik)

Husk, at affaldet skal være fri for madrester.

Sparepærer, der er gået i stykker, skal afleveres pakket i en tæt lukket pose for at undgå, at der spredes giftigt kviksølv.

Hvis du oplever overfyldning eller andre fejl bedes du kontakte Kundeservice. Spørgsmål til sorteringen på miljøstationen kan rettes til Affaldskontoret.