Frederikssund Kommunes logo

Sorteringsguide og øvrige materialer

Nedenfor kan du se, hvordan dit affald skal sorteres i de forskellige affaldstyper og hvordan det skal afleveres i beholderne og finde øvrige materialer om affaldssortering.

Hent app

Perfect Waste sorteringsapp

Hvis du har en nyere mobiltelefon, kan du hente app'en "Perfect Waste" til din telefon. Her kan du:

  • scanne dit affald via stregkoden, og se hvordan det skal sorteres
  • søge specifikt affald frem via søgefunktionen
  • se informationer om tømning, materiel og takster

Hent app'en til din Iphone eller Android mobiltelefon.

Materialer om affaldssortering

Du kan også hente en pdf-udgave af vores sorteringsvejledning samt en folder med inspiration til indendørssortering her:

Sorteringsvejledning (2024) / Sorting guide (English) (2024)

Inspiration til indendørssortering (2022)

For de fulde sorteringskriterier kan du også hente Miljøstyrelsens "Vejledning om sorteringskriterier for husholdningsaffald" - her kan læses meget udførligt om de enkelte affaldstyper.

De officielle affaldspiktogrammer kan hentes fra Brancheforeningen Cirkulærs (tidligere Dansk Affaldsforening) hjemmeside, hvor de kan downloades og printes. Det gøres fra følgende link: https://cirkulaer.dk/piktogrammer-til-affaldssortering

Piktogrammer med blindeskrift

Kommunen tilbyder piktogrammer med blindeskrift til de bebyggelser med blinde beboere, der har en fælles affaldsordning, hvor det kan være svært at orientere sig i de forskellige sorteringsmuligheder.

Du kan som ansvarshavende for bebyggelsen henvende dig til kommunen enten via e-boks eller på affald@frederikssund.dk eller ved at ringe på 47 35 10 00 for at få piktogrammerne monteret.

Affaldets rejse

Er du interesseret i at vide mere om, hvad der sker med dit affald efter det er blevet sorteret og afhentet kan du orientere dig i Miljøstyrelsens materialer via følgende link: Miljøstyrelsen - Affaldssortering nytter.

Derudover har Vestforbrænding produceret en række små videoer, der omhandler affaldets rejse opdelt efter de forskellige affaldsfraktioner, som du kan finde her: Vestforbrænding - Nye film om affald: Husk at sortere, det gør en forskel.

Sorteringsvejledning og oversigt over affaldspiktogrammer

Alt affald skal afleveres løst i beholderne, på nær mad- og restaffald, der fortsat skal afleveres i lukkede poser, som man er vant til, samt tekstilaffald, som skal afleveres i gennemsigtige lukkede sække.

Piktogram til plastaffald
Piktogram til mad- og drikkekartoner

Plast og Mad- & Drikkekartoner

Plast og Mad- & Drikkekartoner afleveres i samme beholder. Skrab eller hæld det sidste indhold ud af bøtter, dunke og kartoner, og klem kartoner godt sammen.

Ja tak

  • Plastlåg
  • Plastposer
  • Bobleplast
  • Plastfolier og -film
  • Plastflasker og -dunke
  • Plastbakker og -bøtter
  • Kartoner fra fx mælk

Nej tak

  • Chips- og kaffeposer -> restaffald
  • Medicinemballage -> apotek
  • Emballage fra gift -> miljøboks
  • Melamin -> restaffald

Piktogram til glas

Glas

Skru låg af, og aflever dem til hhv. metal eller plast. Tøm glas for indhold.

Ja tak

  • Glasflasker
  • Konservesglas
  • Glasemballage
  • Drikkeglas
  • Vitaminglas
  • Spiritusflasker
  • Krydderiglas
  • Glasskår

Nej tak

  • Porcelæn -> genbrugsplads
  • Keramik -> genbrugsplads
  • Kemikalieflasker -> miljøboks
  • Vinduesglas -> genbrugsplads
  • Spejle -> genbrugsplads
  • Ovnfaste fade -> genbrugsplads
  • Krystalglas -> genbrugsplads

Piktogram til papir

Papir

Papir skal være rent og tørt, når det afleveres. Plast eller metal fra papir fjernes.

Ja tak

  • Aviser
  • Reklamer
  • Tryksager
  • Magasiner
  • Brochurer
  • Kontorpapir
  • Rudekuverter
  • Kvitteringer

Nej tak

  • Plastomslag og plastfolier -> plast
  • Vådt eller snavset papir -> restaffald
  • Papemballage -> pap
  • Gavepapir og -bånd -> restaffald
  • Bøger -> genbrugsplads
  • Bagepapir mv. -> restaffald
  • Melposer -> restaffald
Piktogram til metal

Metal

Gryder, sakse eller værktøj af metal med lidt plast eller træ må gerne afleveres som metal. Tøm dåser for indhold.

Ja tak

  • Konservesdåser
  • Øl- og sodavandsdåser
  • Kapsler og låg
  • Fyrfadslysholdere
  • Gryder, pander og bestik
  • Søm og skruer
  • Blandingsbatterier
  • Stanniol og foliebakker

Nej tak

  • Gasflasker -> genbrugsplads
  • Metal med elektronik -> miljøboks
  • Metal med maling -> miljøboks

Piktogram til pap

Pap

Flamingo og plast skal fjernes fra papkasser, inden de afleveres. Klap pappet godt sammen.

Ja tak

  • Papkasser
  • Bølgepap
  • Papemballage
  • Kartonemballage
  • Skotøjsæsker
  • Paprør
  • Karton
  • Æggebakker

Nej tak

  • Pizzabakker -> restaffald
  • Vådt eller snavset pap -> restaffald
  • Bøger -> genbrugsplads
  • Flamingo -> genbrugsplads
  • Papkrus -> restaffald

Piktogram til madaffald

Madaffald

Brug altid de grønne poser til madaffald. Husk knude på posen.

Ja tak

  • Frugt og grønt
  • Kaffefiltre og teposer
  • Æggeskaller
  • Kød- og pålægsrester
  • Fisk og skaldyr
  • Brød, kiks og kager
  • Ris og pasta
  • Mælkeprodukter

Nej tak

  • Dyrestrøelse -> restaffald
  • Planter og jord -> haveaffald
  • Servietter -> restaffald
  • Bagepapir mv. -> restaffald
  • Nedfaldsfrugt -> Haveaffald

Piktogram til restaffald

Restaffald

Restaffald er det, som er tilbage, når du har sorteret fra til genanvendelse. Husk knude på posen.

Ja tak

  • Pizzabakker
  • Chips- og kaffeposer
  • Gavepapir
  • Servietter
  • Bleer og hygiejnebind
  • Vatpinde
  • Støvsugerposer
  • Kattegrus og dyrestrøelse

Nej tak

  • Batterier -> miljøboks
  • Elektronik -> genbrugsplads
  • Kemikalier -> miljøboks
  • Elpærer -> miljøboks
  • Sten og jord -> genbrugsplads

Piktorgram til tekstilaffald

Tekstilaffald

Tekstilaffald er ødelagte, hullede eller misfarvede tekstiler.

Ja tak

  • Hullet, plettet og slidt tøj og tekstil
  • Enlige sokker, udtjente underbukser, ødelagte strømpebukser
  • Håndklæder, klude, gardiner, tæpper, viskestykker med indtørrede pletter fra fx mad og vin – ikke maling, sprit og olie

Nej tak

  • Tøj, sko, bælter og tasker, andre kan få glæde af -> genbrugsbutik
  • Slidte og ødelagte sko, bælter og tasker -> restaffald eller genbrugsplads
  • Vådt eller jordslået tøj eller tekstiler -> restaffald
  • Tøj eller tekstiler med rester af maling, olie, sprit eller lignende -> restaffald eller genbrugsplads
  • Imprægnerede eller vandafvisende tekstiler -> restaffald eller genbrugsplads

Piktogram til farligt affald

Farligt affald

Farligt affald afleveres i miljøboksen, og større ting skal på genbrugspladsen. Fyld boksen op inden du stiller den frem til tømning.

Ja tak

  • Malingrester
  • Kemikalier
  • Lyskilder
  • Gift- og olierester
  • Spraydåser
  • Neglelak
  • Småt elektronik
  • Batterier

Nej tak

  • Gasflasker -> genbrugsplads
  • Kanyler -> apotek
  • Glasskår -> glas
  • Gamle knive -> metal
  • Affyret fyrværkeri -> restaffald
  • Medicin -> apotek