Byrådets møde den 01. februar 2023

Beslutning

Der var indkommet ét skriftligt spørgsmål fra Kamilla Jøhnk vedr. kapacitetsudfordringer i forhold til børn, der er visiteret til et specialiseret skole- eller undervisningstilbud. Såvel spørgsmål som svar er tilgængelig på kommunens hjemmeside (frederikssund.dk/spoergetid).

Endvidere blev der stillet en række mundtlige spørgsmål på mødet:

Kim Rasmussen fra Vellerup Sommerby spurgte til, hvad Byrådet kan gøre i forhold til en række konkrete udfordringer i Grundejerforeningen Vellerup Sommerby.

Grethe Recks spurgte til, om Byrådet på nogen måder kan understøtte, at der kommer demokratiske forhold i samme grundejerforening.

Annelise Jensen spurgte om, hvad Byrådet kan gøre i forhold til at afvikling af valg af ny bestyrelse i Grundejerforeningen Vellerup Sommerby.

Mikkel Christiansen Ankerstjerne stillede spørgsmål om, hvad Byrådet vil gøre i forhold til at sikre demokratiske tilstande i Vellerup Sommerby.

Tina Pries spurgte til sagsbehandlingstiden på børneområdet.

Jan (efternavn blev ikke oplyst) spurgte til responstiderne i AKUT beredskabet under Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

   Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

2. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

   sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

3. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

4. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.

5. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

6. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.

7. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.

8. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

9. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.

10. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.

11. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden.

Beslutning

Godkendt, idet sag 13 vedr. udlednings-scenarie for spildevand fra Vinge blev sendt retur til fornyet behandling i Klima, natur og energi som følge af nye oplysninger i sagen.

Der var afbud fra Maibritt Møller Nielsen (D) pga. sygdom.

Resume

Beredskabskommissionen har den 8. december 2022 vedtaget et forslag til ændret ejerfordeling i Frederiksborg Brand & Redning I/S (FBBR), som indstilles til beslutning i de fem ejerkommuner bag FBBR.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler Beredskabskommissionens forslag til ændret ejerfordeling godkendes, hvorefter ejerandelen i selskabet udgør:

• Egedal Kommune; 19,5 %
• Frederikssund Kommune; 24,1 %
• Furesø Kommune; 16,3 %
• Halsnæs Kommune; 15,0 %
• Hillerød Kommune; 25,1 %

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 2:

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Frederiksborg Brand & Redning I/S blev oprettet den 1. januar 2016. Selskabets bestyrelse er ifølge loven den fælles beredskabskommission (kommissionen) for de deltagende kommuner, hvori borgmestrene repræsenterer de politiske ejerinteresser. Selskabet er oprettet i henhold til Styrelseslovens § 60 og bestod oprindeligt af:

• Egedal Kommune
• Frederikssund Kommune
• Furesø Kommune
• Gribskov Kommune (udtrådt med virkning fra 1. januar 2021)
• Halsnæs Kommune
• Hillerød Kommune

Selskabets oprettelse var udmøntningen af en regeringsaftale, der forudsatte relativt store effektiviseringer i alle landets kommunale beredskaber. På stiftelsestidspunktet var der en række forskelle i serviceniveauerne udtrykt ved kommunernes daværende Risikobaserede Dimensioneringer (RBD), som vanskeliggjorde en objektiv fordeling af omkostningerne, og dermed ejerfordelingen.

Som et led i den løbende effektivisering af selskabets drift, er der i dag skabt et ensartet serviceniveau. Sammenholdt med Gribskovs udtræden besluttede kommissionen derfor at igangsætte et arbejde med en mere objektiv fordeling af omkostningerne mellem de fem kommuner og dermed ejerfordelingen.

Arbejdet er bl.a. baseret på en undersøgelse af omkostningsfordeling i landets øvrige §60 redningsberedskaber, herunder omkostningsfordelinger for selskaber, der ikke anvender (fuld) indbyggerbaseret omkostningsmodel.

Undersøgelsen blev fremlagt på kommissionens møde den 23. juni 2022, hvor kommissionen bad om forslag til modeller for en ændret ejerfordeling. Kommissionen fik den 8. december 2022 forelagt to forskellige modeller. Den ene var baseret på rent indbyggertal og den anden på en kombination af indbyggertal og areal med en vægtning på henholdsvis 75 og 25 %.

Kommissionen anbefaler hermed den model, der er baseret på indbyggertal og areal. Begrundelsen er, at både indbyggertal og areal påvirker selskabets aktiviteter. En stor del af udrykningerne er koncentreret om de store byzoner, hvor institutioner, virksomheder og ca. 70 % af indbyggerne er. Resterende udrykninger vedrører infrastrukturen imellem byzonerne, de mindre byzoner, hvor et mindre antal institutioner, virksomheder og ca. 20 % af indbyggerne er, og i mindre grad i landzoner. Hændelser i landzoner er til gengæld som oftest forbundet med større ressourceforbrug i form af større udrykningssammensætning og timeforbrug. I 2021 lå ca. 22 % af udrykningerne uden for de store byzoner. Modellen giver herefter følgende ejer- og omkostningsfordeling:

• Egedal Kommune; 19,5 % (tidligere 20,2 %)
• Frederikssund Kommune; 24,1 % (tidligere 28,6 %)
• Furesø Kommune; 16,3 % (tidligere 13,9 %)
• Halsnæs Kommune; 15,0 % (tidligere 16,5 %)
• Hillerød Kommune; 25,1 % (tidligere 20,8 %)

Hvis Byrådet godkender kommissionens forslag, skal den ændrede ejerfordeling godkendes af tilsynsmyndigheden. Kommissionen anbefaler derfor, at ændringen først træder i kraft den 1. januar 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Såfremt forslaget bliver godkendt i Byrådet, vil ændringerne for Frederikssund Kommunes andel af ejerbidraget blive indarbejdet i budget 2024 og tilhørende overslagsår.

Resume

På baggrund af en ekstern analyse, skal der tages stilling til en udvidelse af ejerbidraget (budgettet) til Frederiksborg Brand & Redning I/S på i alt 6,5 mio. kr. fordelt mellem de fem ejerkommuner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at

1. Basisbidraget til Frederiksborg Brand & Redning I/S udvides med i alt 6,5 mio. kr., svarende til kr. 1.859.000 for Frederikssund Kommune
2. Udvidelsen gives som en tillægsbevilling i 2023, som finansieres ved kommende budopfølgning pr. 31/3-2023

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 3:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Frederiksborg Brand & Redning I/S blev oprettet den 1. januar 2016. Selskabets oprettelse var udmøntningen af en regeringsaftale, der forudsatte effektiviseringer af alle kommunale beredskaber. Selskabet har siden slutningen af 2020 været præget af ledelsesmæssig turbulens, herunder flere midlertidige direktører. Det har vist sig, at selskabet ikke har kunnet opretholde en sædvanlig økonomistyring i denne periode.

Med den nye beredskabsdirektørs tiltræden er der foretaget en nærmere analyse, som viser en strukturel ubalance i selskabets økonomi svarende til 6,5 mio. kr. i 2023, hvis det nuværende serviceniveau i den Risikobaserede Dimensionering (udrykningstider, bemanding, kørertøjer m.m.) ønskes opretholdt. Kommissionen drøftede analysen på sit møde den 23. juni 2022 og tilsluttede sig konklusionerne.

I efteråret 2022 er der i samarbejde med eksterne konsulenter analyseret yderligere på budget og forbrug. Konklusionerne viser, at der er sparet mere på beredskabets budget, end hvad selskabets drift kan håndtere, og at ejerbidraget dermed er for lavt og har været for lavt siden 2019. Der er desuden foretaget benchmark med andre sammenlignelige beredskaber, som bekræfter, at udgiftsniveauet i FBBR er væsentligt lavere end forventeligt.

Kommissionen kan ikke på det foreliggende grundlag forsvare, at FBBR’ nuværende serviceniveau ændres i et omfang, der kan finansiere denne strukturelle ubalance i 2023. Kommissionen har derfor på møde den 8. december anbefalet, at ejerkommunerne giver en samlet tillægsbevilling på 6,5 mio. kr. fordelt efter de nuværende ejerandele.

I vedlagte bilag vises de overordnede poster i budgettet.

Kommissionen anerkender konklusionerne i de økonomiske analyser, men har samtidig bedt selskabets ledelse arbejde videre med tiltag, der kan mindske den strukturelle ubalance frem mod godkendelse af budget 2024. Der vil således blive arbejdet med følgende:

1. Mulige ændringer i serviceniveau (RBD),

2. Besparelser på drift og

3. Permanent justering af ejerbidrag.

Ad 1) Serviceniveau

Frederiksborg Brand & Redning er i gang med at udarbejde en proces for revision af den risikobaserede dimensioneringsplan (RBD), der fastlægger det serviceniveau, der skal være for beredskabet i de fem ejerkommuner. Planen skal politisk godkendes i 2023. Her har kommissionen mulighed for at justere i serviceniveauet. Den reviderede RBD skal underlægges nærmere analyse, ikke bare af de operative servicemål, men også af det økonomiske potentiale.

Ad 2) Besparelser

Kommissionen besluttede i 2021, at der skal arbejdes med evt. omlægning af frivilligområdet. Direktøren har igangsat dette arbejde i 2022. En omlægning af frivilligområdet kan effektivisere eller frigøre ressourcer. Der er dog ikke tale om meget betydelige ressourcer, da udgifter til frivillige i Frederiksborg Brand & Redning fortrinsvis vedrører husleje og drift af køretøjer, og fordi de frivilliges indsats har en nytteværdi, der – hvis man ikke har de frivillige – vil skulle købes af private entreprenører eller skadeservice.

Kommissionen besluttede i marts 2022, at selskabet kunne undersøge alternative løsninger til slukningsaftale med Beredskab Øst. En ny slukningsaftale skal selvsagt medføre en besparelse i forhold til den nuværende aftale, der er på ca. 2,5 mio. kr. om året. Direktøren foreslår, at der i løbet af 2023 udarbejdes yderligere analyser af omkostningsniveauer for fx radioer og køretøjer, og at kommissionen efterfølgende præsenteres for analyser og eventuelle business cases. Analysekraft vil skulle indkøbes i form af en medarbejder eller konsulenttimer.

Ad 3) Ejerbidrag

Som det fremgår af ovenstående, er ejerbidraget i Frederiksborg Brand & Redning lavt sammenlignet med andre sammenlignelige beredskaber. Der er i alt sparet 23,6 % af det oprindelige budget til beredskab i de fem ejerkommuner siden selskabets stiftelse. Til sammenligning er den eksterne kontrakt med Beredskab Øst steget med mere end 18 % fra 2018 til 2020.

Derudover er der i det nuværende budget ikke taget højde for:

• Manglende stordriftsfordel og lejeindtægter efter Gribskovs udtræden.
• Nye teknologisk avancerede biler fra 2019 med deraf stigende omkostninger (brændstof- og elforbrug, reparationer, forsikringer og leasing).
• Hjemtagelse af Falck-stationer med ændrede overenskomstforhold fra 2019 øger lønomkostninger.
• Større medarbejderomsætning og skærpede krav til kompetencer øger udgifter til lovpligtig uddannelse, efteruddannelse og mundering.
• Ledelsesslip i 2020 og 2021 har medført manglende fokus på stram styring af forbrug/aktiviteter og dermed budgetter.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er ikke afsat midler i budget 2023 til udvidelse af Frederikssund Kommunes andel af ejerbidraget for Frederiksborg Brand og Redning I/S, hvorfor der indstilles tillægsbevilling på 1.859.000 kr. Beløbet finansieres ved kommende budgetopfølgning pr. 31/3-2023.

Bilag

• Bilag til budget i balance

Resume

Byrådet godkendte på mødet den 29. maj 2019, at administrationen fremlægger en sag om status på udviklingen af Vinge, herunder økonomiafrapportering i slutningen af hvert kvartal, og at der hvert år i første kvartal redegøres for evt. fremtidige budgetbehov. I denne sag anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at tage status for seneste kvartal til efterretning, samt en orientering omkring forventede indsatser i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 4:

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Generelle udviklingstendenser i Vinge

Generelt er der fremdrift i de igangværende bolig- og erhvervsprojekter med forventning om, at der snart kommer gang i byggeriet flere steder i byen. Den globale markedssituation rammer dog også byudviklingen i Vinge og derfor har flere boligprojekter været ramt af forsinkelser. Boligprojekterne realiseres, men bygherrerne har set sig nødsaget til at afvente, at markedet stabiliseres og afventer en mere balanceret pris på materialer, råvarer og entreprenører.

Der er fortsat en væsentlig interesse i bolig- og erhvervsudviklingen i Vinge.

Igangværende projekter i Vinge

Herunder følger en kort status for de igangværende bolig- og erhvervsprojekter i Vinge. Til sagen er vedlagt et foreløbigt oversigtskort, som angiver de igangværende indsatser i Vinge.

Domea (198 almene lejeboliger i Vinge C)

Domea har klargjort arealerne til byggestart, bortkørt jord og klargjort til byggeplads. Domea er ramt af udfordringer grundet stigende materialepriser og leveringstider. Domea udbyder til en fornyet entreprenøraftale og forventer dette er afklaret primo 2023 med forventning om byggestart første halvår 2023, dog vil dette forudsætte fornyet skema A og B behandling, som forventes fremlagt for Byrådet 1. kvartal 2023.

Innovater (188 lejeboliger, daglivarebutik, apotek og café i vinge C)

Der er netop afholdt første spadestik for det samlede byggeri og det forventes afleveret til indflytning sommeren 2024. Projektet rummer 188 boliger en dagligvarebutik samt klargjort til apotek og café. Alle byggefelter opføres samtidig.

Fabulas (110 leje, andel og ejerboliger som bofællesskab i område A+B)

Der er meddelt byggetilladelse til første etape af projektet og det forventes, at der indkommer byggeandragende 1. kvartal 2023. Byggeriet forventes påbegyndt første halvår 2023, men der arbejdes på en hurtigere byggestart.

Kuben Management (100 lejeboliger i det sydlige Vinge)

Projektet indeholder nu mulighed for etablering af bofællesskabet "Bovieran" og 25 rækkehuse. Lokalplanen forventes femlagt til endelig vedtagelse februar 2023. Projektet afventer endelig vedtaget lokalplan og byggesagsbehandling og derfor er byggestart endnu ikke afklaret.

Kommunal byggemodning til parcelhuse i det sydlige Vinge (45 parcelhuse og ca. 18 tinyhouses)

Lokalplanen for området forventes vedtaget februar 2023 og sideløbende igangsættes byggemodning af området. Det forventes, at egentlig salg af parcellerne påbegyndes 1. kvartal 2023.

Ikano Bolig (etape 1: ca. 175 ejer- og lejeboliger v. rækkehuse og etageboliger langs Vinge Boulevard)

Lokalplan for etape 1 er igangsat og lokalplanforslag fremlægges til politisk behandling 1. kvartal 2023. Der forventes byggestart umiddelbart efter lokalplanen er vedtaget, sommeren 2023.

FOSS (erhvervsvirksomhed i det nordlige Vinge)

I forlængelse af salg til virksomheden FOSS er arbejdet igangsat med lokalplan for området. Det forventes, at lokalplanen endelig vedtages sommeren 2023 og byggestart i forlængelse heraf.

Ovenstående gennemgang af ændret tidsplan for boligprojekterne har bevirket, at der i budgetopfølgningerne pr. 30/6 og 30/9 2022 er indstillet og godkendt en række forskydninger til allerede afsatte rådighedsbeløb (Vinge anlæg) i 2022 – 2024. Øvrige konsekvenser af denne orientering, vil indgå i det politiske arbejde med budget 2024 – 2027

Udbud i Vinge

I forlængelse af tidligere politiske sager er der udbudt to arealer til salg i det nordlige Vinge til erhvervsformål.

• Et mindre areal syd for Topsil til produktionsvirksomhed, som Byrådet har godkendt købsaftale fra Topsil, som overtager arealet til fremtidig udvidelse af virksomheden
• Et større areal på ca. 7 ha. umiddelbart øst for Topsil til "energimark" med mulighed for opstilling af solceller og øvrige VE anlæg (dog ikke vindmøller). Udbudsfristen løber til den 31. januar 2023

Der arbejdes fortsat med udbud af arealer til boligformål, som tager afsæt i tidligere politiske beslutninger. Dog vil nedenstående fremlægges til politisk behandling, inden arealerne udbydes.

• Der forventes genudbud af arealet ved Mekongvej til boligformål, 1. halvår 2023
• Der forventes genudbud af arealet på hjørnet af Deltavej og Dalvejen, 1. halvår 2023
• Der forventes udbud af arealerne omkring bassin 308-1 med afsæt i den forestående udviklingsaftale, som forventes fremlagt til politisk behandling 1. kvartal 2023 og med forventet udbud af arealerne 2. kvartal 2023

Bæredygtig jordhåndteringsstrategi

Byrådet har godkendt strategien for jordhåndtering i Vinge og nu skal idékataloget udmøntes i konkrete indsatser, så overskudsjord minimeres og/eller genanvendes. Der vil løbende blive fremlagt sager med de oplæg til konkrete projekter.

Det Grønne Hjerte, landskabsbroen (arbejdstitel) og det gode byliv

Der er igangsat en omfattende proces for at:

• programmere og fastlægge åbningstræk i det Grønne Hjerte,
• programmering af landskabsbroen og Vinge C
• aktivering af Vinge foreningen og sikre fremdrift i fællesskabsskabende initiativer
• udarbejde kvalitetsprogram o. lign. for de gode byrum i byen.

I 1. kvartal 2023 fremlægges en procesplan for dette arbejde for Byrådet. Det er afgørende, for at understøtte Vinges tilflytningspotentiale, sammenhænge og kvalitet i byrummene.

I processen er der indlagt et særligt fokus på inddragelse af borgere og lokale relevante nøglepersoner, foreninger og interessenter. Der vil ligeledes være et særligt fokus på at inddrage Byrådet i arbejdet.

Børnehus og skole

Lokalplan for byens første børnehus er igangsat. Det placeres i den sydlige del af Det Grønne Hjerte. I lokalplanen er også medtaget arealerne omkring Solvænget 29, hvor der skabes muligheder for fællesskabsskabende funktioner og aktiviteter, der skal binde byens sydlige boligkvarterer sammen. Der arbejdes for, at børnehuset kan tages i brug i 2025.

Den overordnede planlægning for Vinge skole i den centrale del af byen er indledt og der vil senere blive fremlagt sager, hvor processen beskrives nærmere.

Dalvejen og interne boligveje i Deltakvarteret

Opgradering af Dalvejen blev færdig i vinteren 2022.

Belægningen på de interne boligveje i Deltakvarteret anlægges i 1. halvår 2023.

Indsatser for det gode byliv

Det vurderes vigtigt at understøtte initiativer der bidrager med bylivsværdi for nuværende og fremtidige borgere. Derfor arbejdes der på nedenstående initiativer som tager afsæt i Vinges vision og sikrer at konkrete ideer realiseres:

• Arealerne omkring Tvinsmosen og Gl. Slangerupvej 9 aktiveres ved; trampesti omkring mosen, etablering af bålhytte, aktivering af haven og understøtte biodiversitet i samarbejde med Plan Bi
• I samarbejde med Ikano Bolig etableres midlertidig nærværs pavillon ved Solvænget 29 som skal bidrage til at aktivere og understøtte borgerdrevne initiativer
• Der arbejdes for (i samarbejde med Novafos) at etablere et regnvandsbassin i det sydlige Vinge som skal understøttes med rekreative elementer så byrummet skaber oplevelsesværdi.
• I samarbejde med øvrige kulturinstanser arbejdes for arrangementer bliver afholdt i Vinge i 2023.

Der er vedlagt et årshjul over forventede aktiviteter i Vinge i 2023.

Inddragelse

Der holdes løbende inddragende møder og processer som sikrer en bred forankring af Vinge udviklingen. I den forbindelse er også genoptaget de såkaldte Vinge vandringer, der finder sted i hhv. maj og september måned. Klimakassen er åbnet og administrationen holder åbent bykontor hver torsdag mellem 15 og 17, hvor borgere og interesserede kan komme i dialog om udviklingen i Vinge.

Økonomi

Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Der kan henvises til vedlagte bilag, som indeholder en status på Vinge økonomien fra 1. januar 2018 til ultimo december 2022.

Bilag

• Bilag 1 - Status på Vinge økonomien pr. 31. december 2022
• Bilag 2 - Årshjul for indsatser i Vinge, 2023
• Bilag 3 - Oversigtskort med status på byudviklingen i Vinge, januar 2023

Resume

Vinge by skal realiseres med et særligt fokus på at sikre attraktive og bæredygtige byrum. Ved denne sag skal Økonomiudvalget overfor Byrådet godkende den samlede proces for at udarbejde et kvalitetsprogram for byens rum i Vinge.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at:

1. Proces for udarbejdelse af kvalitetsprogram for Vinges byrum godkendes.
2. Program for første inspirationstur med Økonomiudvalget godkendes.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 5:

Indstillingspunkt 1: Anbefales med den bemærkning, at der forudsættes stor politisk involvering.

Indstillingspunkt 2: Økonomiudvalgets anbefaler, at der arbejdes videre med en inspirationstur/-oplæg, idet det blev efterspurgt, at form og indhold kvalificeres, og at hele byrådet inviteres med.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Økonomiudvalgets indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Lige nu er Vinge en by under opbygning, stationen er der, gravemaskinerne er i gang, og der skyder stille og roligt nye bebyggelser op. Men som med andre nye byer og bydele kommer det til at tage en årrække, inden Vinge står som en færdigudbygget by. Samtidig skyder nye bydele op andre steder som Nærheden i Hedehusene, Køge Nord Skovby, Favrholm ved Hillerød og Kildedal ved Ballerup, som alle slår sig op på at være bæredygtige, attraktive og levende bydele. Konkurrencen er med andre ord benhård, og der er behov for en stærk fortælling, der skærper og understøtter Vinges identitet og sjæl.

Ambitionerne er høje i Vinge. Med udviklingsplanen for Vinge er de store linjer på plads. Næste skridt er at få skærpet fortællingen om Vinge, så principperne for udviklingen står klare, både for investorer og potentielle tilflyttere såvel som kommune og borgere.

Formål med processen for udarbejdelse af kvalitetsprogram for byens rum

For at sikre en helstøbt byudvikling, hvor visionen fra Udviklingsplanen realiseres, er der en række indsatser der skal prioriteres i 2023. I den konkrete planlægning og udvikling af byen er der mange snitflader mellem de forskellige indsatser og derfor anbefales en proces, hvor indsatserne planlægges og realiseres i en koordineret form.

Det er afgørende at sikre høj kvalitet i det byggede miljø og indretningen af byens rum (veje, byrum, bassiner, Det Grønne Hjerte etc.), hvorfor nedenstående beskrevne formål danner afsæt for processen. I processen tages der afsæt i tidligere erfaringer og visioner som Vinge bygges på, herunder også designmanualen for Vinge C. Det er dog afgørende, at kvalitetsprogrammet omfatter alle byens rum og der formuleres klare principper for, hvordan byens rum indrettes, som understøtter det gode byliv.

Processen bygger videre på tidligere besluttede strategier og arbejder såsom KIB-planen, Udviklingsplanen og designmanualen for Vinge Centrum mv.

Derfor er følgende formål formuleret for sporet omkring udarbejdelse af et kvalitetsprogram for hele Vinge:

• At sikre sammenhæng og kvalitet i udviklingen af Vinge
• At oversætte udviklingsplanens visioner til principper for planlægningen af byrum, naturområder og veje, kantzoner, funktioner og byliv
• Et redskab der gør det let at formidle og konkretisere de væsentligste krav til Vinges bygherrer og gør det lettere at udforme lokalplaner og andet plangrundlag
• Et stærkere grundlag for udviklingen af ‘Det grønne hjerte’ og Vinge C samt landskabsbroen, med klare principper (bilag til udbud/arkitektkonkurrence)

Processen deles op i fire hovedspor, der hver især bidrager til den koordinerede indsats.

Spor 1 - KVALITETSPROGRAM FOR HELE VINGE

Spor 2 - DET GRØNNE HJERTE HVOR BY, MENNESKER OG NATUR MØDES

Spor 3 - VINGE C & LANDSKABSBRO (ARBEJDSTITEL)

Spor 4 - FÆLLESSKAB I VINGE

Inspirationstur

Ovenstående procesbeskrivelse er store og vigtige emner i udviklingen af Vinge og derfor er det vigtigt, at Frederikssund Kommune henter inspiration på eksempler af byudvikling, hvor etablering af byrum er lykkedes.

Derfor anbefales det, at Økonomiudvalget, som politisk styregruppe for Vinge, sammen med administrative medarbejdere inviteres på inspirationstur for at besøge byområder med eksempler på gode byplanmæssige løsninger. Til sagen er vedlagt et forslag til 2-3 områder, som Økonomiudvalget kan besøge. Det foreslås, at inspirationsturen planlægges til snarligt afvikling og gerne senest i marts måned for at komme godt i gang med processen.

Inddragelse

Der forventes arrangeret en række inddragelsesforløb, når processen igangsættes.

Økonomi

Sagen har ingen umiddelbare bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Udkast Vinge inspirationstur

Resume

Byrådet skal med denne sag orienteres om whistleblowerenhedens beretning for 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Beretningen fra whistleblowerenheden tages til efterretning.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 8:

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Den 17. december 2021 trådte Lov om beskyttelse af whisteblowere i kraft. Samme dag trådte også Frederikssund Kommunes whistleblowerordning i kraft indenfor de rammer, som er besluttet af Byrådet på deres møde den 27. oktober 2021.

Formålet med loven er, at ansatte kan ytre sig om ulovlige eller kritisable forhold uden at skulle frygte for negative konsekvenser. Formålet er endvidere, at fejl og forsømmelser og/eller evt. uhensigtsmæssig kultur opdages og håndteres. Ordningen er således et supplement til de øvrige "kanaler", som medarbejdere og ledere kan gøre brug af, hvis de oplever kritisable forhold (som f.eks. at gå til tillidsrepræsentanten, ledelsen, en arbejdsmiljørepræsentant eller HR).

Whistleblowerenheden skal en gang årligt aflægge beretning for Økonomiudvalget og Byrådet, inden denne offentliggøres på kommunens hjemmeside. Denne beretning vedrører perioden 17. december 2021-31. december 2022.

Da Frederikssund Kommune ikke har modtaget nogen anmeldelser i whistleblowordningen, vil beretningen være ganske kortfattet. Administrationen har valgt at bygge beretningen op ud fra en skabelon, der dels sikrer, at beretningen overholder lovgivningens krav til indhold, dels sikrer, at der følges en bestemt systematik, således at det bliver muligt at sammenligne beretningerne i årene fremover.

Beretningen indeholder oplysninger om antallet af modtagne indberetninger i perioden og en status for opfølgningen herpå. Under status for opfølgningen fremgår bl.a., hvor mange indberetninger, der er afvist i medfør af lovens § 12, stk. 3 (indberetningen er ikke omfattet af lovens anvendelsesområde), hvor mange der har været realitetsbehandlet, og hvor mange der har givet anledning til politianmeldelse. Herudover beskrives de overordnede temaer for de indberetninger, der er modtaget og fulgt op på i perioden. Et tema kan være potentielt strafbare forhold, overtrædelse af EU retsakter eller love og regler udstedt i medfør heraf, tilsidesættelse af forvaltningsretlige principper, seksuel chikane eller anden chikane omfattet af loven.

Da whistleblowerens identitet aldrig må kunne identificeres, vil indholdet i beretningen vil være anonymiseret således, at lovens strenge regler for tavshedspligt overholdes. Heri ligger bl.a., at beskrivelsen af de overordnede temaer vil være udformet på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere whistlebloweren, ligesom beskrivelsen ikke vil indeholde nærmere oplysninger fra de enkelte indberetninger.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Beretning om Whistleblower aktivitet 2022

Resume

På Byrådets møde den 27. oktober 2021 besluttede Byrådet rammerne for Frederikssund Kommunes whistleblowerordning. Ordningen trådte i kraft den 17. december 2021. Byrådet besluttede endvidere, at ordningen skulle evalueres efter et år.

Med denne sag evalueres whistleblowerordningen, og der lægges op til, at Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt det giver anledning til ændringer i ordningen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Sagen drøftes.
2. Whistleblowerordningen fortsætter som hidtil.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 9:

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Anbefales, idet whistleblowerordningen fortsætter som hidtil i 2023. En ekstern forankring af ordningen undersøges i forbindelse med drøftelserne om budget 2024.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Drøftet. Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Formålet med kommunens whisteblowerordning er, at kommunens ansatte skal kunne ytre sig om ulovlige eller kritisable forhold uden at skulle frygte for negative konsekvenser. Samtidig er det et mål, at eventuelle fejl, forsømmelser eller uhensigtsmæssig kultur opdages og håndteres.

Whistleblowerordningen er en lovbestemt supplerende "kanal" til de øvrige kanaler, som ansatte kan gøre brug af, hvis de oplever kritisable forhold (som f.eks. at gå til tillidsrepræsentanten, ledelsen, en arbejdsmiljørepræsentant eller HR).

De overordnede rammer for kommunens whistleblowerordning er besluttet af Byrådet på deres møde den 27. oktober 2021 og indebærer, at:

1. Ansatte i kommunen kan indberette overtrædelser.
2. Indberetning kan ske fuldt anonymt. Enten skriftligt via en elektronisk portal eller via en fysisk postkasse.
3. Whistleblowerenheden er forankret internt og udgøres af tre personer (Borgerrådgiveren, en personalejurist samt chefen for Center for Politik og HR)
4. Whistleblowerenheden aflægger én gang årligt beretning for Økonomiudvalget og Byrådet inden beretningen, lovpligtigt, gøres tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Evaluering af ordningen

Som det fremgår af en anden sag på dagsordenen til nærværende møde, har whistleblowerenheden ikke modtaget nogen indberetninger i 2022. En egentlig evaluering af ordningen hviler således på et meget spinkelt grundlag og er primært udtryk for nogle forskellige overvejelser om den eksisterende ordning.

Evalueringen adresserer tre forhold:

• Antallet af indberetninger i 2022.
• Personkredsen, der er omfattet af ordningen.
• Forankring af ordningen.

Antallet af indberetninger

Der kan være flere årsager til, at der ikke er modtaget nogen indberetninger i det forgangne år - fx. at ordningen ikke er tilstrækkelig kendt, at behovet ikke er der, at ansatte bruger andre kanaler eller noget helt fjerde.

I forhold til spørgsmålet om kendskab til ordningen kan det nævnes, at der i forbindelse med ordningens etablering blev formidlet information ud om ordningen på forskellig vis.

Endvidere er ordningen (fx adgang til at foretage digitale indberetninger) beskrevet på forsiden af kommunens intranet. Alle nyansatte henvises til at orientere sig på Intranettet.

I og med, at alle virksomheder med over 50 eller flere ansatte med virkning fra den 17. december 2021 har været forpligtiget til at have en whistleblowerordning, må det endvidere helt generelt forventes, at det på lidt længere sigt bliver "normen", at alle medarbejdere er bekendt med, at deres arbejdsplads har en whistleblowerordning.

Whistleblowerenheden vil i starten af 2023 endnu en gang gøre opmærksom på ordningen via forskellige kanaler til intern kommunikation.

Personkredsen, der er omfattet af ordningen

Som tidligere nævnt er rammerne for whistleblowerordningen - herunder hvilken personkreds, der skal være omfattet af ordningen - besluttet af Byrådet. Byrådet kan vælge at udvide den personkreds, der kan indberette overtrædelser. Loven siger således, at ansatte i kommunne skal være omfattet af ordningen - men derudover kan Byrådet vælge at udvide ordningen til også at omfatte tidligere ansatte, leverandører, praktikanter m.fl. (den personkreds nævnt i lovens § 3, nr. 7).

Disse øvrige persongrupper vil dog, til enhver tid - hvis der er begrundet mistanke om alvorlige eller kritisable forhold eller ulovligheder, som kan påføre straf, økonomisk tab eller alvorlig skade på kommunens omdømme - kunne foretage en indberetning via den nationale whistleblowerordning forankret i Datatilsynet. Kommunen har i 2022 heller ikke modtaget nogen henvendelser fra Datatilsynet om indberetninger vedrørende Frederikssund Kommune. På den baggrund anbefaler whistleblowerenheden, at den nuværende personkreds, der er omfattet af ordningen, fastholdes.

Forankring af ordningen

I forbindelse med etablering af whistleblowerordningen blev det besluttet at forankre ordningen internt. Uanset om ordningen er forankret internt eller eksternt (hos fx et advokatfirma), skal whistleblowerenheden være upartisk - det betyder bl.a., at enheden skal kunne træffe selvstændige beslutninger om opfølgning på indberetninger (afvisning eller undersøgelse) samt at den ikke må modtage instrukser fra ledelsen herom. Ydermere må dem, der indgår i whistleblowerenheden i medfør af tavshedspligten, ikke videregive informationer om whistleblowerers indentitet eller oplysninger, der kan identificere personen, medmindre vedkommende har givet sit samtykke til dette.

Hvis ordningen forankres hos et advokatfirma, vil dette fortsat have brug for en kontakt i kommunen, for at kunne undersøge indberettede overtrædelser. Af den grund anbefales det, at ordningen forbliver intern. Ved særligt komplicerede sager vil det være muligt for whistleblowerenheden at få bistand af et advokatfirma til håndtering af sagen.

Skulle det på sigt vise sig at være uhensigtsmæssigt, kan spørgsmålet tages op igen.

Inddragelse

Hoved MED-udvalget har været inddraget i evalueringen, idet udvalget er blevet bedt om at give deres input til, hvordan etableringen af ordningen har været oplevet i organisationen. Hoved MED-udvalget bakker op om, at der gøres en fornyet indsats for at udbrede kendskabet til ordningen hos kommunens ansatte.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Klimapartnerskabet for virksomheder i Frederikssund Kommune har igennem Frederikssund Kommune modtaget 60.000 Euro i støtte fra European City Facility (EUCF) til at styrke og udvikle konceptet for Klimapartnerskabet.

Med denne sag skal Frederikssund Kommune godkende dels at modtage EU-støtten og dels at overføre støttemidlerne til Klimapartnerskabet

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune godkender modtagelse af 60.000 Euro i støtte fra EU til at styrke og udvikle konceptet for Energipartnerskabet.
2. Støttemidlerne overføres til Klimapartnerskab Frederikssund, som sekretariatsbetjenes af Frederikssund Erhverv.
3. Der forelægges en årlig status for Energipartnerskabets arbejde for Økonomiudvalget og Byrådet.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 11:

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Klimapartnerskabet for virksomheder i Frederikssund Kommune bidrager til den fælles vision om en CO2 neutral fremtid ved at udvikle og etablere et grønt energisystem med udnyttelse af ressourcer på tværs af sektorer. På byrådets møde d. 29. september 2021 (sags. nr. 228) frigav byrådet 200.000,- til udarbejdelse af forprojekt i Klimapartnerskabet, der skulle danne grundlag for ansøgning om medfinansiering. Klimapartnerskabet har igennem Frederikssund Kommune ansøgt, og blevet godkendt til, modtagelse af 60.000 Euro fra European City Facility (EUCF). I godkendelsen (bilag 1) ses en udmærkelse med 23 ud af 25 point, med karakteren "Excellent – The application addresses all relevant aspects of the criterion in an outstanding manner".

EUCF er oprettet under Den Europæiske Unions Horisont 2020-rammeprogram for forskning og innovation til støtte for kommuners og lokale myndigheders udvikling, forskning og innovation inden for klima og den grønne omstilling - såsom produktion af VE-energi.

I praksis vil pengene blive brugt til at analysere, rapportere og projektere, hvordan partnerskabet kan udvikle samarbejdet om fælles VE-energiløsninger. Det vil eksempelvis sige, tekniske investeringskoncepter, gennemførlighedsundersøgelser, markedsanalyser, interessentanalyser, juridiske, økonomiske og finansielle analyser og risikoanalyser. Derudover vil partnerskabet bruge støtten til at søge endnu større og opfølgende fonde til yderligere støtte til realiseringen af fælles VE-energiløsninger fra eksempelvis EU-projekter som ELENA og LIFE.

Klimapartnerskabet er forankret i en styregruppe bestående af direktionsmedlemmer fra hver af de deltagende virksomheder. Styregruppen sikrer i fællesskab den strategiske, økonomiske udvikling af projektet og tager ansvar og beslutninger for alle aspekter i projektet. Klimapartnerskabet sekretariatsbetjenes af Frederikssund Erhverv og som en del af sekretariatsfunktionen ligger også den løbende rapportering mv til EU samt afsluttende dokumentation, regnskab, revision mv. til EU. For mere information om klima- og energipartnerskabet se bilag 2.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet det modtagne beløb på 60.000 Euro modsvares af en udgiftsbevilling.

Bilag

• Bilag 1 - EUCF FK-FE feedback på application
• Bilag 2 - Kommissorium for klimapartnerskab

Resume

I denne sag fremlægges forslag til Beskæftigelsesplan 2023 med tilhørende høringssvar fra Handicaprådet og Lokal-MED til beslutning i Unge, fritid og idræt samt Job, erhverv og kultur. Beskæftigelsesplanen beskriver strategier og indsatser samt forslag til resultatmål indenfor 7 fokusområder, som udvalgene prioriterede på deres møde i august/september og sendte i høring efter behandling på udvalgenes møder i oktober.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Beskæftigelsesplan 2023.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 10. januar 2023, pkt. 3:

Anbefales.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 10. januar 2023, pkt. 3:

Anbefales.

Fraværende:

Niels Martin Viuff (C)

Søren Weimann (B).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 12:

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Tiltrådt. I stedet for betegnelsen "...handicappede ledige" anvendes begrebet "...ledige med handicap".

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen er Frederikssund Kommunes plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de nationale og lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2023.

Beskæftigelsesplanen er centreret om de væsentligste fokusområder, og beskriver strategier og indsatser i forhold til disse. Det indebærer, at ikke alle dele af beskæftigelsesindsatsen er direkte berørt i planen, men naturligvis varetages af jobcenteret.

Beskæftigelsesministeren udmeldte i maj 2022 de nationale beskæftigelsespolitiske mål for 2023.

De fem mål er:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Udvalgene UFI og JEK prioriterede i august/september følgende 7 fokusområder i Beskæftigelsesplan 2023:

1. Tidlig indsats for at få nye ledige tilbage i beskæftigelse og dermed sikre virksomhederne arbejdskraft (JEK)
2. Opkvalificering af flere ledige med forældede kompetencer (JEK)
3. Flygtninge og familiesammenførte skal i job (JEK)
4. Alle ledige skal have et værdigt og effektivt ledighedsforløb (JEK)
5. Styrket virksomhedsservice og indsats (JEK)
6. Flere unge skal have en uddannelse (UFI)
7. Psykisk sårbare og handicappede ledige (JEK)

På den baggrund er Beskæftigelsesplan 2023 udarbejdet med konkrete resultatmål for hvert fokusområde samt beskrivelser af strategierne for at målene indfries.

Begge udvalg får den samlede Beskæftigelsesplan 2023 forelagt, da der er tværgående sammenhænge mellem fokusområderne.

• Fokusområde 6 drøftes og besluttes i udvalget for Unge, fritid og idræt.
• Fokusområderne 1 til 5 samt 7 drøftes og besluttes i udvalget for Job erhverv og kultur.

I vedlagte bilag; "Status på resultatmål i Beskæftigelsesplan 2023" fremgår seneste status på de foreslåede resultatmål for 2023.

Fokusområderne i Beskæftigelsesplan 2023 er på nær "3. Flygtninge og familiesammenførte skal i job" identiske med fokusområderne i 2022. I bilag "Ændringer i fokusområder og resultatmål" er skematisk beskrevet ændringerne i resultatmålene fra Beskæftigelsesplan 2022 til Beskæftigelsesplan 2023.

Forslaget til Beskæftigelsesplan 2023, har været til høring i Lokal-MED og Handicaprådet. Høringssvaret fremgår nedenfor. Høringssvarene har ikke medført nogen ændringer i forslaget til Beskæftigelsesplan 2023.

Inddragelse

Udkastet til Beskæftigelsesplan 2023 har i december 2022 været i høring i Lokal-MED og hos Handicaprådet.

Lokal-MEDs høringssvar:

Lokal-MED har på deres møde den 13. december 2022 ikke afgivet noget høringssvar til Beskæftigelsesplan 2023.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er tilfredse med, at målgruppen ”psykisk sårbare og handicappede ledige” er fastholdt som et prioriteret fokusområde. Det er ligeledes positivt, at der opstilles konkrete måltal for indsatsen, som gør det muligt at vurdere, om der rent faktisk kommer flere personer med handicap i arbejde.

Derudover er særligt indsatsen overfor unge med henblik på at få dem i uddannelse eller beskæftigelse er perspektivrig.

Samtidig anerkender vi indsatsen for at få psykisk sårbare og handicappede borgere i beskæftigelse ved at øge virksomhedernes viden om de handicapkompenserende ordninger.

Vi synes til gengæld det er problematisk at Livskilden og andre tilbud til målgruppen har så ensidigt fokus på job – der er også brug for et fristed til at være sammen med ligesindede.

Handicaprådet vil gerne kvittere for, at Frederikssund kommune på flere parametre ligger bedre end landsgennemsnittet, hvilket er positivt men dog ikke skal forhindre en ambitiøs målsætning.

Vedr. fokusområde 1 – Jobparate borgere med udfordringer (s 8)

Handicaprådet vil gerne understrege, at tvang eller som det kaldes ” motiverende forløb med konsekvens i form af sanktionering ved manglende aktiv deltagelse” ingen effekt overhovedet har på borgere med psykiske lidelser – og da i særdeleshed ikke, hvis der er tale om tilbagevendende problemer med ledighed. Her skal sættes ind med kvalificeret behandling og understøtning i stil med indsatsen, der anvendes i IPS-indsatsen, som er beskrevet i fokusområde 7:psykisk sårbare og handicappede ledige.

Generelt om resultatmålene

Landsgennemsnittet er brugt som målepunkt i det overvejende flertal af resultatmålene. Dette giver god mening, når Frederikssund ligger under landsgennemsnittet og der derfor skal gøres en reel indsats for at nå op på niveau med dette – men til gengæld virker det helt uambitiøst, når målene fastsættes lavere end den eksisterende indsats eksempelvis resultatmål 4 A: ”Andelen af omgørelser i ankesager skal være under landsgennemsnittet”. Forskellen her her 18,9 (landsgennemsnittet) og

12,7 (Frederikssund). Det betyder, at der vil blive tolereret en lempelse af resultatmålet og en yderligere stigning i antallet af anker med op til 6 %, hvilket er helt uacceptabelt og uambitiøst set med Handicaprådets øjne, særligt da der i 1.kvartal var tale om en omgørelsesprocent på 3,6 %. Vi anbefaler derfor, at der på dette resultatmål fastsættes en konkret procent.

Det samme gør sig gældende med resultatmål 5 B (andelen af jobordrer som formidles/besættes), samt 6 D (Andelen af unge, der er i uddannelse eller beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb på uddannelseshjælp) som på tilsvarende vis er uambitiøse, da man også her er parat til at tolerere en nedgang i eksempelvis antallet af unge i uddannelse eller beskæftigelse.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

• Beskæftigelsesplan 2023 for Frederikssund Kommune
• Ændringer i Fokusområder og resultatmål
• Forslag til resultatmål i Beskæftigelsesplan 2023

Resume

Frederikssund Kommune har i november 2022 vedtaget Strategisk Energi- og Varmeplan 2022. Varmeplanen søges udmøntet i varmeprojekter, som ønskes godkendt i løbet af 2023 og projekterne skal herefter gennemføres senest i 2028. Med denne sag anbefales det, at kommunen anmoder forsyningsselskaber om at udarbejde projekter, som udmønter kommunens plan om et sammenhængende fjernvarmenet i Frederikssund by i ét projektforslag, som kommunen kan behandle.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Kommunen anmoder forsyningsselskaberne om at udarbejde varmeprojekter, som udmønter kommunens plan om et sammenhængende fjernvarmenet i hele Frederikssund By i ét projektforslag, jf. Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, som kommunen kan behandle.
2. Behandlingen af de indkomne projekter fra forsyningsselskaberne, som ikke udfylder kommunens varmeplan, sættes i bero, idet der arbejdes for ét projekt, som udmønter Strategisk Energi- og Varmeplan 2022.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 17. januar 2023, pkt. 5:

Anbefales, idet projekter i Slangerup og Skibby også fremskyndes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 13:

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Nye rammer for varmeplanlægning i landspolitisk aftale

I lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation og de heraf følgende stigende gaspriser, blev der i foråret indgået en aftale i Folketinget, som hurtigst muligt skulle gøre Danmark uafhængigt af russisk gas og samtidig øge farten i den grønne omstilling. Et led i aftalen var, at kommunerne i løbet af 2022 skulle gennemføre en varmeplanlægning, som skulle sætte gang i omlægning til grøn varme i de områder, der i dag er gasforsynede. Varmeplanlægningen skulle gennemføres indenfor varmeforsyningsloven, hvis formål er, at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varme vand og indenfor disse rammer formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Varmeplanlægningen skal fortsat udmøntes gennem godkendelse af projekter fra forsyningsselskaberne, men varmeplanlægningen giver kommunerne et nyt og stærkere grundlag for godkendelse af varmeprojekter. Det er ambitionen med aftalen, at der på grundlag af den kommunale varmeplanlægning i 2022 godkendes projekter til opfølgning af planlægningen i 2023 til gennemførelse senest i 2028.

Strategisk Energi- og varmeplan 2022 sætter rammen for en brugerøkonomisk optimal fjernvarme i Frederikssund

Byrådet har i november 2022 vedtaget Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, som bl.a. indeholder en varmeplan for Frederikssund By inkl. Vinge og Græse Bakkeby baseret på samfundsøkonomiske beregninger. Byrådet har allerede i oktober 2022 godkendt et varmeprojekt for Vinge mm., som vil realisere varmeplanen for en del af Frederikssund By (endelig ikrafttræden af dette projekt forventes primo 2023). Der mangler nu et projekt for fjernvarmeforsyning til varmeplanens resterende energidistrikter i Frederikssund By: Græse Bakkeby, Linderup, Frederikssund Nordøst, Frederikssund Nordvest og Frederikssund Syd.

Det er vigtigt for forbrugerne og for samfundsøkonomien, at der opnås en fordelagtig brugerøkonomi. Når forbrugerprisen er lav, så øges tilslutningen, samfundsøkonomien optimeres og fjernvarmen udbredes til flest muligt. Det selskab, som kan sikre kunderne den billigste brugerøkonomi, bør derfor tildeles forsyningsområderne. I varmeplanen er det beregnet, at fjernvarmen vil kunne udbredes til samtlige gasforbrugere i Frederikssund By med positiv samfundsøkonomi og med en brugerøkonomi, der er bedre end for individuelle varmepumper.

Kommunen anmoder om ét projekt for fjernvarme i Frederikssund på grundlag af varmeplanen

Administrationen anbefaler, at kommunen nu retter henvendelse til forsyningsselskaberne med anmodning om, at de udarbejder forslag til forsyning af alle gasområder i Frederikssund.

Det fremgår af den ovennævnte aftale i Folketinget, at fjernvarmeselskaberne inden udgangen af 2023 skal fremlægge en plan for udfasning af naturgas på deres egne varmeproducerende anlæg (gaskedler). Opfyldelse af dette krav er en forudsætning i de ønskede projektforslag. I det omfang naturgas indgår i de økonomiske beregninger (på kraftvarmeproducerende enheder kan der fortsat anvendes gas) skal der gennemføres beregninger på realistiske priser, der afspejler den mangelsituation, der må forventes at gælde i en årrække frem. Herved sikres, at Energistyrelsens gasprisfremskrivning fra før Ukrainekrigen suppleres med beregninger på realistiske gaspriser. Også elpriser har ændret sig markant siden seneste prisfremskrivning og beregningerne skal derfor også rumme en realistisk pris for el. Såfremt selskaberne ikke kan blive enige om realistiske prisfremskrivninger på gas og el fastsættes disse forudsætninger administrativt efter en kort høring.

Indkomne projekter som ikke udfylder varmeplanens ambitioner sættes i bero

Frederikssund Kommune har p.t. projekter fra hhv. E.ON og Vestforbrænding til behandling, som er indsendt før godkendelsen af den Strategiske Energi og Varmeplan , som ikke udfylder ambitionerne i varmeplanen og som må forventes at være dyrere end et projekt i overensstemmelse med varmeplanen. Ingen af projekterne har forsyningsområder, der opfylder varmeplanen, E.ON's anvender gaskedler, som jf. ovennævnte aftale i Folketinget skal udfases og Vestforbrændings omfatter hovedledninger, der næppe er så optimale som varmeplanens. Det anbefales, at behandlingen af disse projekter sættes i bero, og at der i stedet arbejdes for, at der kan godkendes et projekt, der er i overensstemmelse med varmeplanen.

Inddragelse

Projekter for kollektiv varmeforsyning skal sendes i høring til berørte parter. Kommunens godkendelse af et projekt for varmeforsyning er en forudsætning for, at borgerne i projektets forsyningsområder kan få tilbudt forsyning med fjernvarme. Der kan ikke pålægges tilslutningspligt i nye fjernvarmeområder. Borgere, som får tilbudt fjernvarme, kan frit vælge, om de ønsker at koble sig på fjernvarmen.

Strategisk Energi og Varmeplan 2022 har været i offentlig høring inden den endelige vedtagelse i november 2022.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Mobilitetsplanen er Frederikssund Kommunes plan for, hvordan kommunen vil reducere CO₂ -udledningen fra transporten. Forslag til planen har været i offentlig høring i 8 uger. Med denne sag anmoder administrationen om godkendelse af mobilitetsplanen samt godkendelse af administrationens strategi for prioritering og finansiering af planens tiltag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende mobilitetsplan 2023
2. Godkende administrationens strategi for prioritering og finansiering af planens tiltag.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 17. januar 2023, pkt. 9:

Indstillingspunkt 1: Anbefales, idet hastighedsnedsættelse ændres til hastighedstilpasning samt at der sker øvrige redaktionelle rettelser.

Et opdateret udkast skal forelægge til sagens videre behandling.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 14:

Indstillingspunkt 1: Indstillingen fra Klima, natur og energi anbefales.

Indstillingspunkt 2: Anbefales, idet Økonomiudvalget bemærker, at finansieringen af nye indsatser indgår i de løbende årlige budgetforhandlinger.

Det oprindelige forslag til mobilitetsplan (der var vedlagt sagen til mødet i Klima, natur og energi) vedlægges sagen igen i forbindelse med udsendelse af referatet fra Økonomiudvalgets møde.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

Økonomiudvalgets indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Med denne sag anmodes Klima, natur og energi om at anbefale, at planen sendes til endelig godkendelse i Byrådet. Med godkendelse af planen, er der også indeholdt en godkendelse af, hvilke handlinger der sættes i gang i 2023. Sagen lægger desuden op til en beslutning om, en strategi for, hvordan planens handlinger fra 2024 og frem skal finansieres. Administrationen har udarbejdet et forslag hertil.

Mobilitetsplanen sætter mål og retning for, hvordan Frederikssund Kommune vil arbejde for at reducere CO₂-udledningen fra transportsektoren. Mobilitetsplanen er derfor en vigtig brik i kommunens ambition om at være CO₂-neutral i 2045. Implementering af planens strækker sig helt frem til 2045, men da planen skal evalueres i slutningen af 2025 sammen med de øvrige sektorplaner i DK2020-klimaplanen, kan der være behov for at revidere planen i 2026.

Fire indsatsområder og en handleplan

Mobilitetsplanens indsatsområderne er blevet til i samarbejde med en borgersamling og er følgende:

• Cykeltrafik
• Kollektiv trafik og samkørsel
• Fossilfri transportmidler
• De mindre byer

Kommunen er allerede godt i gang med at fremme den grønne omstilling på transportområdet med indsatser som at få flere til vælge cykel, offentlig transport eller samkørsel. Der arbejdes også allerede med at omstille kommunes egen bilpark og etablere ladestandere ved kommunens bygninger. Mobilitetsplanen anviser handlinger, der kan sætte yderligere skub i den grønne omstilling af transporten.

Mobilitetsplanen opstiller en række mål og handlinger inden for hver af de fire indsatsområder. Mange af handlingerne er udviklet i samarbejde med borgersamlingen, mens andre er en videreførelse af mobilitetsindsatserne fra kommunens nuværende klimahandleplan. Nogle af handlingerne indgår derfor allerede i kommunens investeringsplan 2022-2032 og er finansieret, mens andre kræver ny finansiering. Administrationen vil redegøre for dette længere nede.

Reduktionstiltagsscenarie for mobilitetsplanen

Der vil i Frederikssund Kommunes Klimaplan 2020 blive formuleret en målsætning om at reducere udledninger fra transporten med 38 % i 2030 ved nationale og lokale tiltag. Det svarer til 25.000 tons ift. til udgangspunktet i 2019. Heraf har administrationen estimeret, at mobilitetsplanens tiltag udgør 10.000 tons i 2030. De resterende 15.000 tons er udregnet ud fra Energistyrelsens gængse klimafremskrivninger, som bygger på allerede kendte politiske beslutninger på nationalt niveau.

Det er forbundet med en vis usikkerhed, hvor mange tons CO₂, der helt konkret bliver reduceret ved de forskellige mobilitetstiltag, da tiltagene kræver, at borgere og virksomheder ændrer transportadfærd. Derfor er der i handleplanen opsat resultatmål, så vi løbende kan måle, om vi er på rette vej og i rette tempo. Resultatmålene er opsat inden for mobilitetsplanens 4 temaer og vil blive evalueret i slutningen af 2025 i form af et nyt mobilitetsregnskab.

Resultatet af mobilitetsregnskabet danner grundlag for, at der i udgangen af 2025 skal tages politisk stilling til, om der er indsatser i mobilitetsplanen, der kræver yderligere fokus og økonomiske midler.

Finansiering af planen

Implementering af handleplanen forventes at medføre et investeringsbehov på ca. 650 mio. kr. frem mod 2045, svarende til ca. 30 mio. kr. om året. Beløbet inkluderer også anlægsinvesteringer til cykelstier og udvidelser i den kollektive trafik. Finansiering af nogle af handlingerne er allerede indeholdt i investeringsplan 2022-2032, mens andre kræver ny finansiering. Indsatser i de kommende år kan rummes af afsatte midler i investeringsplanen.

Administrationen anbefaler, at de mobilitetstiltag, der allerede er øremærket finansiering til via investeringsplan 2022- 2032, sættes i gang først. Tiltag vedrørende kollektiv trafik foreslås implementeret i forbindelse med de årlige trafikbestillinger til Movia, der besluttes i Plan og teknik. I handleplanen lægges op til, at tiltag, der betyder udvidelser i budgettet til kollektiv trafik, påbegyndes i 2025 og frem, men størrelsesordenen af udvidelser beror på prioriteringen af området i forhold til øvrige politikområder i den kommunale budgetlægning. Det samme gælder anlægsinvesteringer vedrørende busfremkommelighed og anlæg af nye cykelstier. Det er muligt at søge statslige puljer til sidstnævnte. Oversigt over investeringsbehov for mobilitetsplanens tiltag er vedlagt som bilag.

Resultat af høring

Som en afslutning på inddragelsesprocessen har mobilitetsplanen været i offentlig høring i 8 uger. Frederikssund Kommune har modtagehøringssvar fra Movia, Ældrerådet, Cyklistforbundet, Frederikssund Klimaforening samt Fjordlandslisten. Høringssvarene giver ikke anledning til indholdsmæssige ændringer i planen. Planen er vedlagt som bilag. Høringssvarene fremgår af vedlagte hvidbog.

Sådan hænger mobilitetsplanen sammen med andre planer

Flere af de mobilitetsindsatser, der lægges op til med denne mobilitetsplan, er sammenfaldende med indsatser, der er formuleret i allerede vedtagne politikker, strategier og handleplaner. Det drejer sig bl.a. om følgende planer og strategier:

● Klimahandleplan 2020-2024

● Trafikplan 2016-2025, herunder Cykelstiplan

● Sundhedspolitik 2022-2026

● Bosætningsstrategi 2050, Handleplan for Bosætningsstrategi

● Erhvervs og Vækstpolitik, Handleplan for Erhvervs og Vækstpolitikken

● Indkøbspolitik 2022-2026

Mobilitetsplanen bidrager til at samle og arbejde målrettet med alle de indsatser fra andre planer arbejdet, der understøtter en grøn omstilling af transporten.

Inddragelse

Mobilitetsplanen er blevet til på baggrund af en lang proces, hvor borgere, foreninger og erhvervsdrivende er blevet involveret og har bidraget med input til konkrete løsninger – altså på et samskabende niveau. De nuværende transportmønstre i kommunen blev kortlagt gennem en transportvaneundersøgelse baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end 7000 borgere deltog. Desuden blev der gennemført 12 kvalitative interviews med interessenter samt en workshop med erhvervsliv og kulturinstitutioner. Endelig har en borgersamling på 36 personer arbejdet indgående med planen.

Borgersamlingens medlemmer fordelte sig repræsentativt geografisk i kommunen og med en bred fordeling af pendlervaner. Medlemmerne repræsenterede således både borgere, som foretrækker at tage bilen, såvel som borgere som primært cykler eller tager offentlig transport. Formålet med borgersamlingen var at komme med klare anbefalinger til, hvordan Frederikssund Kommune kan reducere transportens klimabelastning og forbedre mobiliteten i kommunen. Borgersamlingens mandat var således at rådgive Klima, natur og energi om grøn mobilitet og udarbejde en fælles anbefaling herfor. Efterfølgende har denne anbefaling udmøntet sig i et idekatalog, som har været en grundsten i arbejdet med den endelige mobilitetsplan. Nogle af idekatalogets tiltag er overført direkte til mobilitetsplanen, mens andre er justeret lidt.

I alt mødtes borgersamlingen fire gange à tre timer ved hvert møde. I løbet af de fire møder har borgersamlingens arbejde gennemgået en indsnævringsproces, hvor de ved hvert møde har fået en dybere forståelse for, hvordan deres anbefalinger kan påvirke adfærd, CO2-udledninger og økonomi. Ved møderne var der desuden ekspertoplæg, som hjalp samlingen med at kvalificere deres forslag fagligt.

En anden samskabende proces var en workshop med virksomheder, hvor man drøftede, hvordan virksomhederne kan bidrage til kommunens klimamål i forhold til transport, eksempelvis via samkørsel på arbejdspladsen. I alt deltog seks virksomheder ved workshoppen.

Klimarådet har drøftet og givet input til handleplan for grøn mobilitet i forbindelse med Klimarådsmøde den 8. september 2022. Planen har desuden været i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Hvidbog Høringssvar Mobilitetsplan
• Høringssvar til Mobilitetsplan 2023_Samlet
• Bilag til Mobilitetsplan 2023-2026_Borgersamlingens Idekatalog
• Investeringsbehov og finansiering af mobilitetsplanens indsatser_opdateret efter KNE d. 17.01.2023
• 4v FINAL_Mobilitetsplan_jan
• Mobilitetsplan_jan 2023_opdateret efter KNE d. 17.01.2023

Resume

Novafos har ansøgt Frederikssund Kommune om tilladelse til medbenyttelse af Marbækrenden for udledning af regnvand fra Vinge SV. Af ansøgningen fremgår, at lodsejere langs vandløbet overvejende er i mod muligheden for medbenyttelse af Marbækrenden. Administrationen redegør i sagen om muligheden for tvungen medbenyttelse. Da denne løsning kan trække ud ved evt. klagesager, foreslår administrationen en mere fremtidssikring løsning med at etablere en fjordledning, der kan lede regnvand direkte i Roskilde Fjord. Fordele og ulemper ved denne og andre alternativer er beskrevet i Bilag 1.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Godkende, at der arbejdes videre med "Alternativ 1 - Fjordledning"

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 6. december 2022, pkt. 127:

Udsat.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Beslutning fra Klima, natur og energi, 17. januar 2023, pkt. 4:

Jørgen Bech (V) stillede forslag om, at der arbejdes videre med alternativ 5.

For stemte: Jørgen Bech (V), Ole Frimann Hansen (F) og Søren Andreasen Weimann (B)

Imod stemte: Jesper Wittenburg (A) og Poul Erik Skov Christensen (A)

Undlod at stemme: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V)

Ændringsforslaget tiltrådt.

Poul Erik Skov Christensen (A) begærer sagen i Byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 15:

Drøftet.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Beslutning

Sagen sendes retur til fornyet behandling i Klima, natur og energi som følge af nye oplysninger.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Yderligere udbygning af Vinge SV kræver fremtidssikret afvandingsløsning

Udbygning af den del af Vinge, som skal afvande til Marbækrenden (Vinge SV), kan ikke blive igangsat, før Frederikssund Kommune har truffet beslutning om permanent løsning for udledning af regnvand fra området. Marbækrenden er et rørlagt vandløb, hvorfor nye udledninger kræver afgørelse om medbenyttelse efter vandløbsloven. Administrationen kan først meddele udledningstilladelse, når der er opnået tilladelse til medbenyttelse. Afgørelse om medbenyttelse kan påklages. En klage over medbenyttelse vil stoppe muligheden for afvanding, indtil der foreligger en afgørelse fra klagenævnet.

Der er tilstrækkelig kapacitet i vandløbet til fase 1 og 2, men lodsejere ønsker ikke medbenyttelse

Marbækrenden er af rådgiver i 2020 blevet vurderet til at have tilstrækkelig kapacitet til at kunne modtage planlagte udledninger fra Vinge SV (etape 1 og 2, jf. vedlagte kort). Administrationen vurderer ikke, at der er nye forhold, der ændrer på denne vurdering. Det er ikke undersøgt, hvorvidt der er kapacitet i rørledningen til udledninger fra fremtidige projekter, som fx yderligere udbygninger af Vinge, motorvejen, m.m., men der vil sandsynligvis skulle findes andre løsninger til disse udledninger.

På den baggrund har Novafos ansøgt Frederikssund Kommune om medbenyttelse af Marbækrenden, til udledninger fra planlagte bebyggelser syd for S-banen, "etape 1" (se Bilag 2 - kort). Senere vil Novafos sende en ny ansøgning om medbenyttelse til udledning fra planlagte bebyggelser nord for S-banen, "etape 2" (Se Bilag 2 - kort). Novafos har udsendt naboerklæringer til lodsejere langs vandløbet med tilbud om kompensation, samt at Novafos har en fremtidig part i vedligeholdelsesudgifter. 8 ud af 17 lodsejere har givet positiv tilbagemelding, mens 2 ikke har taget stilling. De resterende ønsker ikke at give tilsagn til medbenyttelsen.

Mulighed for afgørelse om tvungen medbenyttelse - men afgørelse kan påklages

Frederikssund Kommune har mulighed for på baggrund af ansøgningen og vurderingen af rørets kapacitet at træffe afgørelse om medbenyttelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbet er et offentligt vandløb, og det daglige vedligehold tilfalder derfor vandløbsmyndigheden (kommunen). Så længe der ikke er afvandingsmæssige problemer, har det derfor ikke nogen økonomisk konsekvens for lodsejerne, at kommunen giver medbenyttelsestilladelse til Novafos. Når rørledningen er udtjent, vil vandløbsmyndigheden skulle træffe en afgørelse om renovering, hvor udgifterne vil blive fordelt mellem medbenyttere og lodsejere efter et nytteprincip. Der er en beregnet restlevetid på Marbækrenden på ca. 20 år. Kommunen er i gang med at planlægge et vedligehold af rørledningen, for at sikre at Marbækrenden lever op til sin beregnede kapacitet. Afgørelsen om medbenyttelse kan påklages med opsættende virkning. Med den store andel af lodsejere, som er negative over for medbenyttelsen, er der stor sandsynlighed for, at afgørelsen vil blive påklaget, hvilket vil trække sagen ud. Fordele og ulemper ved scenariet er beskrevet i Bilag 1.

Mulighed for alternativ løsning - Anlæg af ledning fra Vinge direkte til Roskilde Fjord - Anbefales

Administrationen og Novafos har derfor i samarbejde udarbejdet alternative forslag, herunder muligheden for anlæg af en ny fjordledning (alternativ 1), med kapacitet til udledninger fra fremtidige projekter. Dette alternativ kræver et nyt spildevandstillæg men er endnu ikke nærmere undersøgt, herunder placering af ledningens tracé, tekniske og administrative udfordringer m.m.. Der vil fx skulle gives udledningstilladelse til N2000-området i Roskilde Fjord, men administrationen vurderer, at løsningen er teknisk mulig.

Administrationen og Novafos anser dette som den bedste løsning, med de største fremtidsperspektiver. Fordele og ulemper ved alternativet er beskrevet i Bilag 1.

Andre alternativer - opdimensionering af vandløb eller fritlægning af Marbækrenden

Andre alternative løsninger er at tilbyde lodsejere en opdimensionering af rørene for at acceptere medbenyttelse (alternativ 2), fritlægning af Marbækrenden (alternativ 3), eller omklassificering af Marbækrenden til et spildevandsteknisk anlæg (alternativ 4).

Fordele og ulemper ved de forskellige alternativer er beskrevet i Bilag 1.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima, natur og energi den 17. januar 2023

Nødvendighed for afklaring af vandhåndtering i Vinge

Udviklingen af Vinge by er godt i gang og derfor er der et særligt behov for at fremtidssikre byens yderligere udviklingspotentiale. For nuværende er byudviklingen begrænset til udviklingen i den østlige del af byen, med oplande til Sillebro Å. Der er flere konkrete projekter i gang, som er beliggende i den centrale del af Vinge, hvor vandhåndteringen skal håndteres i Marbækrenden. For nuværende er vandhåndteringen for byggeri af Innovater og Domea med tilhørende infrastruktur udfordret, da vandet ikke kan ledes til Marbækrenden. Der er fundet en midlertidig løsning, men denne er ikke fremtidssikret og der skal hurtigst muligt findes en anden permanent løsning.

De første boliger tages i brug sommeren 2024.

Der er igangsat planlægningen for boliger omkring Fællesmagasinet som en del af 8-punktsplanen, hvor udviklingen også er udfordret af vandhåndteringen til Marbækrenden.

Mange projekter er derudover udsat, da der ikke er fundet en permanent vandhåndteringsløsning for oplandet for Marbækrenden. At man kun kan udvikle i den østlige side af Vinge, giver således flere større konkrete udfordringer for den videre udvikling af byen.

På Bilag 3 er med rødt markeret de udviklingsområder, hvor udviklingen er udfordret, eller helt udsat, pga. manglende afklaring af vandhåndteringen til Marbækrenden.

Mulighed for åbning af Marbækrenden med naturlig slyngning

Fritlægning af Marbækrenden (alternativ 3, se Bilag 1.2) tager udgangspunkt i, at vandløbet fritlægges i det eksisterede tracé. Klima, natur og energi ønskede ved mødet den 6. december 2022 at få uddybet muligheden for, at vandløbet ved åbningen genslynges til et naturlig forløb (alternativ 5, Bilag 1.2).

I praksis vil en fritlægning i begge scenarier ske fra Fjordlandsvejen og nedstrøms, da det ikke vil være teknisk muligt at krydse vejen med et åbent vandløb.

Ved en fuld åbning og genslyngning vil vandløbet i videst mulige udstrækning blive placeret, så det følger terrænet med ”naturlige” slyngninger. Marbækrenden vil ved dette scenarie blive mellem 500 – 750 meter længere end det er i dag. Marbækrenden har flere strækninger med et godt fald, og administrationen forventer, at en genslyngning vil kunne skabe et vandløb med mulighed for at opnå god økologisk tilstand.

En genåbning og slyngning af Marbækrenden kan gennemføres enten ved frivillige aftaler eller ekspropriation.

Administrationen vurderer, at projektet vanskeligt kan gennemføres ved frivillige aftaler. Et åbent vandløb optager arealer og er en barriere for lodsejerne for at kunne færdes på ejendommen. Et genslynget vandløb øger den negative påvirkning af arealudnyttelsen, hvilket normalt vil medføre stor modstand hos lodsejere. Enkelte lodsejere kan komme til at opleve større arealpåvirkninger, hvor terrænet ligger lavt og åbningen af vandløbet eventuelt skaber et vådområde. Dette er endnu ikke undersøgt.

Projektet kan gennemføres ved ekspropriation, hvis kommunen vurderer, at almenvellet kræver det. Ekspropriationsprocessen følger bestemmelserne i lov om offentlige veje. Ekspropriationsprocessen kan forventes at tage mellem 1 til 3 år.

De økologiske, økonomiske, tekniske og landskabelige konsekvenser ved at genslynge et vandløb, samt opbakningen fra lodsejerne, vil skulle afdækkes i en forundersøgelse. På denne baggrund, kan der træffes beslutning om at gennemføre et anlægsprojekt, med tilhørende myndighedsbehandling. Det samlede forløb forventes at kunne tage 5-10 år. Omkostningerne til at gennemføre fritlægning og genslyngning vurderes at være mellem 10 til 20 millioner kr., som skal afholdes af Frederikssund Kommune.

Arbejdet med en åbning og genslyngning af Marbækrenden løser ikke det akutte problem med vandhåndtering fra Vinge SV, og administrationen anbefaler derfor fortsat etablering af en fjordledning (alternativ 1, se bilag 1.2). En fjordledning er ikke til hinder for, at man samtidigt eller i fremtiden arbejder for en genslyngning af Marbækrenden, med henblik på at skabe et naturligt vandløb.

Bilag 1.2 er opdateret med alternativ 5, siden udvalgsmødet i december.

Inddragelse

Novafos har haft dialog med lodsejere både enkeltvis og ved borgermøde. Frederikssund Kommune er løbende i dialog med Novafos om projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1.2 - Oversigt over alternativer
• Bilag 2 - kort
• Bilag 3 - udfordrede udviklingsområder

Resume

Fra skoleåret 2023/24 sænkes klasseloftet forventeligt nationalt til 26 elever for nye årgange i 0.-2. klasse. Det betyder, at der i udgangspunktet ikke må oprettes klasser med flere end 26 elever i de mindste klasser. Det er besluttet af regeringen og en række øvrige partier. Der fremsættes dog først egentligt lovforslag efter ny regeringsdannelse er fuldført. I dag er klasseloftet 28 elever på alle årgange.

Med denne sag skal Skole, klub og SFO beslutte at administrere efter det lavere klasseloft i forbindelse med klassedannelsen på møde i februar 2023. Desuden skal Skole, klub og SFO beslutte at konsekvensrette Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt for så vidt angår hvornår en skole kan afvise optag af elever uden for eget distrikt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende at det nye klasseloft indskrives i styrelsesvedtægten for skoleområdet og danner grundlag for Skole, klub og SFOs beslutning om klassedannelse på møde i februar 2023, og at styrelsesvedtægtens bilag 3 tilpasses som følge heraf, således at loftet for, hvornår skoler kan afvise optag af elever uden for eget distrikt justeres til 23 elever for så vidt angår 0.-2. årgang.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 11. januar 2023, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 17:

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Denne sag fremlægges for Skole, klub og SFO idet der skal ske en teknisk tilpasning af Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt for skoleområdet som følge af den nye politiske aftale om et lavere klasseloft i 0.-2. klasse, som forventes vedtaget efter en regeringsdannelse. Desuden fremlægges sagen med det formål, at Skole, klub og SFO godkender, at der i forbindelse med klassedannelsen i februar 2023 administreres efter den politiske aftale om 26 elever i indskolingsklasserne, på trods af, at aftalen endnu ikke er udmøntet til lov.

Beslutning om nyt nationalt klasseloft i 0.-2. klasse

I dag er klasseloftet lovbestemt til maksimalt 28 elever på alle klassetrin, med mulighed for dispensation op til 30 elever. Det fremgår af Folkeskolelovens § 17:”elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.”

Fra næste skoleår, skoleåret 2023/24 sænkes klasseloftet nationalt til 26 elever for nye klasser fra 0.-2. årgang. Det betyder at man i udgangspunktet ikke må oprette nye klasser med flere end 26 elever i de mindste klasser. Dvs. at der er tale om en reduktion af klasseloftet på to elever i indskolingen. Det nye klasseloft gælder kun for nyoprettede klasser, og der skal dermed ikke ske opdeling af eksisterende klasser som har flere elever end 26. Ligesom i dag vil der dog fortsat i særlige tilfælde være mulighed for at tillade et højere elevtal i 0.-2. klasse, dog ikke over 28 elever. Klasseloftet i 3.-9. klasse vil fortsat være 28 elever, dog ligeledes med mulighed for at tillade et højere elevtal, dog ikke over 30 elever. Det kan fx være tilfælde, hvor en skole på en enkelt årgang har flere elever, fordi der er flyttet et par elever til skolens distrikt i løbet af skoleåret. Det kan også være på skoler, hvor kapaciteten på skolen ikke kan understøtte opdeling af klasser.

Ovenstående er resultatet af en aftale mellem regeringen og en række partier på Christiansborg. Først efter regeringsdannelsen er på plads vil der blive taget stilling til fremsættelsen af et egentligt lovforslag, men den nye aftale forventes indtil videre at blive fremsat som lovforslag i januar 2023. Det betyder formelt set også, at kommunerne indtil videre skal administrere efter gældende lov.

Betydning for Frederikssund Kommune

En ændring af klasseloftet vil gælde for alle klasser som skal oprettes fra næste skoleår, og har derfor betydning for klassedannelsen, som forelægges til beslutning på møde i Skole, klub og SFO i februar måned. Det er derfor administrationens vurdering, at det vil være nødvendigt at udvise rettidig omhu i forhold til de processer der gælder for skoleindskrivning og klassedannelse i Frederikssund Kommune, således at der ikke oprettes større klasser, som potentielt skal splittes op lige inden skolestart 2023.

Administrationen anbefaler derfor, at det forventede nye klasseloft indskrives i Styrelsesvedtægten og at der administreres herefter i forbindelse med klassedannelses i februar måned.

En ændring af klasseloftet nødvendiggør desuden en konsekvensrettelse af Styrelsesvedtægtens bilag 3. Af bilag 3 fremgår en beslutning fra Byrådets møde den 29. maj 2019, hvorefter der ikke optages elever fra andre distrikter, hvis elevtallet er 25 elever eller derover. Denne beslutning er truffet med det formål at sikre skolerne et råderum til at kunne optage tilflyttere til distriktet, uden at dette medfører behov for klassedelinger. I det tilfælde at skolerne skal gives samme råderum med det nye nationale klasseloft i indskolingen, skal styrelsesvedtægten tilpasses. Administrationen anbefaler at der senest på Byrådets møde den 1. februar 2023 godkendes følgende:

1. Det nye klasseloft indskrives i styrelsesvedtægten og danner grundlag for Skole, klub og SFO’s beslutning om klassedannelse i februar 2023.
2. Loftet for hvornår skoler kan afvise optag af elever uden for eget distrikt justeres, som følge af aftalen om sænket klasseloft, til 23 elever for så vidt angår 0.-2. årgang.

Det skal hertil bemærkes, at Byrådet som følge af kapacitetsudfordringerne på Ådalens Skole, på møde den 26. oktober traf beslutning om at tilpasse loftet for hvornår specifikt Ådalens Skole kan afvise elever uden for eget distrikt. Ådalens Skole kan fra august 2023 afvise elever uden for eget distrikt ved 22 elever for alle klassetrin fra 0.-9. klasse. Administrationen anbefaler ikke at fastsætte samme loft for de øvrige skoler, idet dette ville medføre en yderligere begrænsning af det frie skolevalg, som er fastlagt i Folkeskoleloven. Muligheden for at fastlægge et lokalt klasseloft for hvornår en skole kan afvise elever uden for eget distrikt skal alene tjene det formål at sikre, at skolen har plads til tilflyttere i eksisterende klasser.

Forventet økonomisk kompensation

En national beslutning om færre elever i klasserne kan have betydning for, hvor mange klasser den enkelte skole skal oprette. For nogle skoler vil man skulle oprette flere klasser end man havde behøvet med det tidligere gældende klasseloft. Frederikssund Kommune har en klassetalsbaseret tildelingsmodel, hvorfor én klasse ekstra vil udløse udgifter svarende til ca. 1 mio. kroner.

Aftalepartierne har afsat 95 millioner kroner i 2023, 146 millioner kroner i 2024, 199 millioner kroner i 2025 samt 154 millioner kroner i 2026 og frem, til at kompensere kommunerne for øgede udgifter til driften af potentielt flere klasser. Disse midler udmøntes dog først efter lovvedtagelse. Nedenfor ses en tabel over den forventede andel til Frederikssund Kommune.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, om det forventede beløb vil være tilstrækkeligt til at dække eventuelle merudgifter til driften af flere klasser. En sådan vurdering vil kunne foretages i forbindelse med klassedannelsen på møde i februar 2023.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at denne sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle økonomiske konsekvenser af ændring af klasseloft i indskolingen vil blive behandlet i forbindelse med sagen om ressourcetildeling til skolerne for skoleår 23/24 primo marts.

Resume

Frederikssund Kommunes kontrakt med den private leverandør af ambulant misbrugsbehandling, Novavi, udløber september 2023. Det giver anledning til at beslutte, hvordan tilbuddet fremadrettet leveres - særligt med øje for at styrke tilbuddet for de unge under 30 år, der i dag er svære at få ind ad døren til et behandlingstilbud og fastholdt i det. Sagen præsenterer hvordan misbrugsbehandlingen kan styrkes via enten et udbud eller ved helt eller delvist at hjemtage det. Afslutningsvist præsenteres administrationens anbefaling.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende enten:

• Model 1: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling hjemtages for alle borgere.
• Model 2: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for alle borgere sendes i udbud.
• Model 3: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for borgere over 30 år sendes i udbud, og tilbuddet til unge under 30 år hjemtages.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 1. december 2022, pkt. 126:

Indstillingen blev bragt til afstemning:

For indstillingens model 1 stemte Jesper Wittenburg (A), Anne-Lise Kuhre (A).

For indstillingens model 2 stemte Anne Sofie Uhrskov (V), Maibritt Møller Nielsen (D).

Da der er stemmelighed falder sagen. Anne Sofie Uhrskov (V) begærer sagen til behandling i Byrådet.

Fraværende:

Therese Hejnfelt (V)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. december 2022, pkt. 336:

Drøftet.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning fra Byrådet, 21. december 2022, pkt. 252:

Som følge af nye oplysninger i sagen, sendes sagen retur til fornyet behandling i Social og sundhed.

Beslutning fra Social og sundhed, 19. januar 2023, pkt. 5:

Afvist idet udvalget beslutter, at der over for Økonomiudvalg og Byråd skal ske en anbefaling af

”Hjemtagelse af den sociale stofbehandling og en udlicitering af alkoholbehandling og substitutionsbehandling”

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 18:

Indstillingen fra Social og sundhed blev bragt til afstemning.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Michael Tøgersen (I), Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V) og John Schmidt Andersen (V).

Søren Weimann (B) og Kirsten Weiland (N) undlod at stemme.

Indstillingen fra Social og sundhed anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Beslutning

Økonomiudvalgets indstiling blev bragt til afstemning.

For stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V)

Imod stemte: Rasmus Petersen (Ø) med den begrundelse, at han tror på, at kommunen bedre kan koordinere og løfte opgaven på hele misbrugsområdet.

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Supplerende bilag til mødet i Social og Sundhed den 19. januar 2023

På udvalgets møde blev fremlagt yderligere to supplerende modeller. Modellerne fremgår af bilag 9. Det er model 3A Social og Sundhed anbefaler.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Social og Sundhed den 19. januar 2023

Affødt af drøftelserne i udvalg og byråd er det aftalt med formandskabet i Social og sundhed at beskrive en supplerende model, der kan styrke koordineringen mellem den kommunale sociale indsats og indsatsen fra en eventuelt kommende leverandør. Modellen er beskrevet i et tillægsnotat, der er vedlagt som bilag 8.

Baggrund

Frederikssund Kommunes kontrakt med den private leverandør af misbrugsbehandling, Novavi, udløber september 2023. Social- og sundhedsudvalget drøftede derfor indledningsvist på mødet d. 8. september hvordan misbrugsbehandlingen skal leveres. Udvalget ønskede på denne baggrund en ny sag, der belyser, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med især de unge. Samtidig ønskede udvalget et mere konkret bud på, hvordan misbrugsbehandlingen kan leveres enten af en privat leverandør via et udbud eller ved hel eller delvis hjemtagelse, så behandlingen leveres af en kommunal enhed.

Sagen her skitserer derfor først udfordringsbilledet på misbrugsområdet i Frederikssund Kommune særligt ift. de unge. Derefter udfoldes de tre modeller inklusive administrationens anbefalinger.

Vi har en særlig udfordring med de unge i misbrug

Frederikssund Kommune har i lighed med andre kommuner en særlig udfordring i at få de unge under 30 år med et alkohol- og/eller stofmisbrug ind ad døren til ambulant misbrugsbehandling og fastholde dem i behandlingen. Det er et problem for de unge mennesker i kommunen, der ikke får den rette hjælp i rette tid. Samtidig er det et økonomisk problem for kommunen, da forebyggelse og tidlig indsats er mindre ressourcekrævende end efterfølgende og gentagne behandlingsforløb. Se bilag 1 og 2 for udviklingen i udgifter til misbrugsbehandling i Frederikssund Kommune.

Der er behov for en helhedsorienteret indsats

De unge såvel som de ældre misbrugere har ofte andre problematikker end misbrug, eksempelvis psykiske lidelser, kriminalitet, arbejdsløshed, manglende uddannelse samt øvrige sociale problemer (se tilsendt bilag 3 med eksempler på borgere i misbrugsbehandling). For at misbrugsbehandlingen kan have en effekt, er det derfor essentielt, at behandlingen ikke står alene, men at den er en del af en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Behovet for en helhedsorienteret indsats skal også ses i sammenhæng med en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats (HOI-loven), der træder i kraft 1. juli 2023 og bliver obligatorisk fra 1. juli 2025. HOI-loven har til formål at skabe rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte behov med det formål, at flere bliver i stand til at mestre eget liv og opnå en bedre livskvalitet.

På denne baggrund er spørgsmålet, hvordan misbrugsbehandlingen fremadrettet skal leveres, så der sikres en mere helhedsorienteret indsats og så tilbuddet i højere grad målrettes de unge. Der er overordnet tre modeller, der foldes ud i de følgende afsnit:

Model 1: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling hjemtages for alle borgere.

Model 2: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for alle borgere sendes i udbud.

Model 3: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for borgere over 30 år sendes i udbud, og tilbuddet til unge under 30 år hjemtages.

Model 1: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling hjemtages for alle borgere

Den ene model er at hjemtage misbrugsbehandlingen og etablere et ”Frederikssund Rusmiddelcenter”. Misbrugsbehandlingen tilrettelægges, så det i store træk indeholder et tilsvarende behandlingstilbud for borgere over 30 år ift. det, der i dag leveres hos Novavi. Herudover kan tilbuddet målrettes de unge under 30 år ved eksempelvis:

• At gøre tilbuddet tilgængeligt for de unge og tænke det ind, der hvor de unge færdes (Campus etc.). Eksempelvis ved at etablere et udgående team i samarbejde med forebyggelsesindsatsen, SSP og uddannelsesinstitutionerne. Der kan etableres et fysisk kontormiljø for 1-2 udgående medarbejdere hos Ungekontakten et par dage om ugen.
• At der etableres et ”Ung-til-ung” tilbud, der afvikles af frivillige unge, der selv er kommet ud af et misbrug.
• At anvende behandlingsmetoder, der er særlig evidens for, fungerer for de unge.
• At der kan tildeles mentorstøtte eller socialpædagogisk støtte parallelt med misbrugsbehandling, så den unge motiveres og fastholdes i behandlingen.
• At tilbuddet har socialrådgiver og socialpædagogisk kompetence.
• At der etableres dagbehandling sammen med ambulant behandling, så vi mere fleksibelt kan skrue op og ned for indsatsens intensitet (se bilag 4).
• At der laves et samlet budget for ambulant misbrugsbehandling, dag- og døgnbehandling (se bilag 4).

Hvis udvalget vælger at hjemtage misbrugsbehandlingen er første skridt at afholde et dialogmøde med de fagfolk, der i dag møder de unge under 30 år og har indsigt i behovet. Dvs. medarbejdere fra SSP-samarbejdet, Ungekontakten, familieafdelingen, forebyggelsesmedarbejdere, klubber og væresteder etc. På dialogmødet kvalificeres og justeres tilbuddets konkrete udformning, så det bliver så relevant som muligt for de unge.

Dimensionering

Et ”Frederikssund Rusmiddelcenter” vil forventeligt indeholde 8,5 årsværk, hvis misbrugsbehandlingen hjemtages for alle borgere (se bilag 5 for uddybende beskrivelse af tilbuddets dimensionering). Hertil kommer tre ugentlige psykiatertimer, som købes eksternt og som er en udvidelse af kompetencerne i indsatsen i forhold til det nuværende tilbud hos Novavi.

Årsværkene er følgende:

• 1 leder

• 5 misbrugskonsulenter

• 1 psykolog

• 1 sekretær

• 0,5 læge

Placering

Et Frederikssund Rusmiddelcenter skal placeres separat fra andre kommunale tilbud. Samtidig skal det være placeret tæt på offentlig transport og med handicapvenlig adgang, så det er tilgængeligt for alle borgere i kommunen.

En screening af lokaler, der umiddelbart kan opfylde disse krav, har foreløbigt givet følgende muligheder:

1. Der frigives m2 på kommunale bygninger centralt i Frederikssund ved at rokere medarbejdere og afdelinger. Forventet etableringsudgift: 3-3,5 mio. kr.

2. Tilbuddet etableres i den gamle forstanderbolig i Slangerup (Højager 18). Selve bygningen er en lille villa med gode rum til både kontorer og behandlingsrum. 300 meter fra busstop. Forventet etableringsudgift: 800.000 kr.

3. Tilbuddet etableres i et erhvervslejemål centralt i Frederikssund, eksempelvis i Novavi Frederikssunds nuværende lokaler på Kilde Alle. I så fald vil lokalerne være indrettet til formålet og ligger tæt på både S-tog og busstop. Forventet etableringsudgift: 100.000 kr. (det vil være højere, hvis der overtages et andet erhvervslejemål, der skal indrettes til formålet).

For alle tre muligheder skal der medtænkes en udgående enhed målrettet de unge under 30 år. Disse medarbejdere kan have kontorplads et par dage/ugen i Ungekontakten på Campus Frederikssund.

Se bilag 5 for uddybende beskrivelse af mulig placering og forventede etableringsomkostninger.

Budget

I bilag 5 er et foreløbigt forslag til årligt budget for Frederikssund Rusmiddelcenter skitseret med udgangspunkt i de 8,5 årsværk svarende til en lønsum på 5,3 mio. kr. Herudover er de forventede driftsudgifter estimeret til lidt under 1 mio. kr. På denne baggrund vil et foreløbigt estimat af et årligt budget for Frederikssund Rusmiddelcenter være 6,3 mio. kr. Det er inden for rammen af den nuværende fastprisaftale med Novavi.

Implementeringsplan for hjemtagelse

I bilag 6 fremgår forslag til overordnet implementeringsplan for hjemtagelse af misbrugsbehandlingen.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler denne model fordi:

• Netværket og samarbejdet mellem misbrugsbehandlingen og borgerens øvrige kontaktpunkter i kommunen styrkes. Der vil være større viden om, hvem man skal tage fat i og ved hvilke udfordringer.
• Når hjemtagelse af den ambulante misbrugsbehandling tænkes sammen med dag- og døgntilbud er der en positiv business case, hvor kommunen også langt mere fleksibelt vil kunne tilrettelægge misbrugsindsatsen helhedsorienteret og med udgangspunkt i borgerens behov (se bilag 3).
• Misbrugsbehandlingens metoder, indhold og arbejdsgange vil langt mere fleksibelt end i dag kunne tilpasses udviklingen inden for forskellige rusmidler, hvor der konstant dukker nye op.
• Samtidig vil misbrugsbehandlingen kunne samtænkes med og skabe synergi ift. forebyggelsesindsatsen, eksempelvis i from af en fælles forebyggelses- og rådgivningsenhed, der er til stede på de store uddannelsesinstitutioner.

Model 2: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for alle borgere sendes i udbud

Den anden model er, at misbrugsbehandlingen sendes i udbud, og der på den baggrund vælges en ekstern leverandør til varetagelse af tilbuddet fra 1. oktober 2023. Ved et udbud får kommunen en uafhængig leverandør, der er specialiseret på området og som har specialiserede ressourcer til rådighed. En leverandør som Novavi har eksempelvis mere end 60 års erfaring med alkoholbehandling og er Danmarks største leverandør af stof- og alkoholbehandling.

Der er ingen tvivl om, at Novavis tilbud i dag er velegnet og af høj kvalitet for især borgere over 30 år, der ikke har andre problematikker end misbrug og dermed ingen kontakter med kommunen. I forhold til at gøre tilbuddet mere helhedsorienteret og mere målrettet de unge kan dette beskrives i kravsspecifikationen til udbuddet. Her har kommunen mulighed for at præcisere krav og forventninger til tilbuddet. Langt hen ad vejen vil man derfor kunne stille krav til ekstern leverandør om at levere de elementer, der er skitseret i det kommunale tilbud ovenfor. Dvs. eksempelvis krav til:

• Udformningen af de fysiske rammer, så en del af tilbuddet indeholder et ungemiljø. Eventuelt to døre ind ad tilbuddet – én for unge og én for ældre.

• At tilbuddet skal være tilgængeligt eller tænkes ind, der hvor de unge færdes (fx Campus). Eventuelt via et udgående team og i samarbejde med kommunens forebyggelsesindsats/SSP/Uddannelsesinstitutioner.

• At der anvendes behandlingsmetoder, der dokumenteret virker for de unge.

• At tilbuddet indeholder socialrådgiver kompetence og psykiater et antal timer/ugen.

• Forpligtende aftaler om samarbejde om borgerne med afdelinger i kommunen hvor relevant.

Herudover bør der stilles krav til leverandøren om indrapportering af data til misbrugsdatabasen (Danmarks Statistik). I dag modtager kommunen statistik fra Novavi på hvor mange borgere, der bliver færdigbehandlede. Det vil sige hvor mange borgere, der når de mål, som de indledningsvist definerede for forløbet. Denne andel siger dermed ikke noget om, hvor mange borgere, der efter endt behandling var stoffri eller har fået reduceret sit misbrug. At Novavi ikke opgør dette i dag forklarer også hvorfor data fra Danmarks Statistik for Frederikssund Kommune baserer sig på et meget lille antal borgere.

Som supplement til kravene til leverandøren bør der også udformes interne retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser, der understøtter kommunens samarbejde med leverandøren og en løbende intern kvalitetssikring og -udvikling. Der kan også arbejdes med at etablere understøttende, kommunale indsatser, eksempelvis en sideløbende socialpædagogisk indsats for unge under 30 med psykiske lidelser, der har til formål at støtte op om og fastholde den unge i behandlingen.

Økonomi i forbindelse med udbud

Økonomien ved et nyt udbud forventes at være på niveau med i dag, afhængig af hvilke og hvor mange supplerende krav, der stilles til leverandøren. Rammen til Novavi er i dag på 6,4 mio. kr./året ekskl. moms (2021-tal) (se bilag 2).

Herudover kan det give mening, at leverandøren aflønnes ud fra faktisk aktivitet frem for via en fastprisaftale som i dag (se bilag 4).

Tidsplan for udbud

I bilag 7 fremgår foreslået tidsplan for udbudsprocessen. Heraf fremgår det, at processen med et nyt udbud skal igangsættes hurtigst muligt for at sikre, at en eventuelt ny leverandør kan nå at være i drift pr. 1. oktober 2023.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler ikke denne model, fordi:

• Det er uvist, om der kan findes en leverandør, der kan levere på de skitserede krav og særligt inden for den nuværende ramme.
• Krav til leverandøren fastsættes for en 4-årig periode. Det giver en manglende fleksibilitet i forhold til at kunne tilpasse samarbejde, arbejdsgange, metoder og indsatser løbende.

Model 3: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for borgere over 30 år sendes i udbud og tilbuddet til unge under 30 år hjemtages

I den tredje model hjemtages misbrugsbehandlingen for borgere under 30 år. Indholdet i tilbuddet for borgere under 30 år vil være som skitseret i model 1 og de skitserede muligheder for placering af tilbuddet vil være de samme.

Hjemtages kun borgere under 30 år vil der ift. model 1 være tale om et betydeligt mindre tilbud. Borgere under 30 år udgør knap 30%. Nedskaleres personalebehovet tilsvarende vil det skønsmæssigt se således ud:

• 0,3 leder
• 1,5 misbrugskonsulent
• 0,3 psykolog
• 0,3 sekretær
• 0,15 læge (5,5 timer/ugen)

Hertil tilkøbes 1 ugentlig psykiatertime.

For borgere over 30 år vil behandlingen leveres af en ekstern leverandør via et nyt udbud. Af de under model 2 oplistede krav til en ekstern leverandør vil følgende være relevante for borgere over 30 år:

• At tilbuddet indeholder socialrådgiver kompetence og psykiater et antal timer/ugen.

• Forpligtende aftaler om samarbejde om borgerne med afdelinger i kommunen hvor relevant.

Som skitseret i model 2 vil det også være relevant at stille krav om indberetning af data til misbrugsdatabasen og at der udarbejdes interne retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser, der understøtter kommunens samarbejde med leverandøren.

Borgere over 30 år udgør forventeligt 70% af det samlede antal borgere i misbrugsbehandling. Budgettet for et nyt udbud vil derfor være 70% af det nuværende budget, svarende til ca. 4,5 mio. kr./året ekskl. moms.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler ikke denne model fordi:

• Det er usikkert, om det vil være muligt at rekruttere de skitserede faggrupper i deltidsstillinger, og om det vil være muligt at strikke et sammenhængende tilbud sammen for de unge under 30 år primært med deltidsressourcer.
• Det bliver for de unge under 30 år et for lille og sårbart tilbud til, at det giver mening. En opfølgning hos Ishøj Kommune, der tidligere har hjemtaget behandlingen kun for de unge, viser, at det var en for lille økonomi til at bygge et tilbud op med den nødvendige tværfaglige kompetence og til at kunne sikre den nødvendige kvalitet i behandlingen. Ishøj Kommune har derfor nu hjemtaget behandlingen for alle borgere.
• Der skal anvendes administrative ressourcer til både udbud og leverandørstyring for borgere over 30 år og hjemtagelse og drift af internt tilbud for borgere under 30 år.

Inddragelse

Vurderes ikke relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet henviser til sit tidligere høringssvar og fastholder løsningen med udbud for alle borgere, således at opgaven kan blive varetaget af en specialiseret ekstern leverandør i lokalområdet (model 2).

Ved et udbud får kommunen en uafhængig leverandør, der er specialiseret på området og som har specialiserede ressourcer til rådighed.

I forhold til at gøre tilbuddet mere målrettet de unge, kan dette beskrives i kravsspecifikationen til udbuddet. Her har kommunen mulighed for at præcisere krav og forventninger til tilbuddet.

Hvis denne model vælges, kan der også arbejdes med at etablere understøttende, kommunale indsatser,

eksempelvis en sideløbende socialpædagogisk indsats for unge under 30 med psykiske lidelser, der har til formål at støtte op om og fastholde den unge i behandlingen.

Mht. placering af tilbuddet er det væsentligt, at tilbuddet etableres centralt i Frederikssund og ligger tæt på både S-tog og busstop, så placeringen ikke bliver en yderligere barriere for at opsøge hjælp til et misbrug.

Tidligere høringssvar:

Handicaprådet har noteret sig den særlige udfordring for unge i misbrug under 30 år, og er enige i at der er behov for en helhedsorienteret indsats, som både tackler evt. misbrug og andre samtidige udfordringer (psykiske, sociale mv.).

Handicaprådet har tidligere afgivet høringssvar ( SSU 8.9.2022, sag 96), hvor vi understregede det vigtige i, at den kommende løsning har den nødvendige faglighed og kvalitet – dvs. at der er tilknyttet specialiserede ressourcer som psykologer og psykiater med indgående kendskab til området. En sådan viden vil først skulle opbygges i kommunen, hvis området hjemtages (model 1). Derfor er vi skeptiske over for en sådan løsning og fastholder en løsning med udbud, således at opgaven kan blive varetaget af en specialiseret ekstern leverandør i lokalområdet (model 2).

Ved et udbud vil det desuden være muligt at stille krav til ekstern leverandør om at levere de elementer, der er skitseret i det kommunale tilbud (1).

Afslutningsvis bemærkes det, at den nuværende leverandør har mere end 60 års erfaring med alkoholbehandling og er Danmarks største leverandør af stof- og alkoholbehandling og har vist gode resultater sammenlignet med nabokommunernes indsats.

Model 3 med delvis hjemtagelse af indsatsen for unge under 30 år kan ikke anbefales ud fra de beskrevne ulemper.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Frederikssunds Kommunes kontrakt med Novavi, privat leverandør af misbrugsbehandling, udløber til september 2023 og der skal træffet beslutning om udbud eller hjemtagelse af behandlingen.

Administrationen indstiller godkendelse af et af 3 forslag og anbefaler forslag 1:

1 - hjemtagelse af behandling til alle borgere

2 - udbud for alle borgere

3 - udbud for borgere over 30 år og hjemtagelse for unge under 30 år.

Seniorrådet noterer sig administrationens forslag om hjemtagelse for alle borgere med en frygt for, om det er muligt at rekrutterer kvalificeret personale – og beder udvalget om at tage dette med i betragtningerne.

Økonomi

Beslutning om ambulant misbrugsbehandling forventes at have bevillingsmæssige konsekvenser i 2023, idet den nuværende aftale med privat leverandør udløber til september 2023.

Efter udløb af den nuværende aftale med privat leverandør forventes model 1 med fuld hjemtagelse, at kunne afholdes driftsmæssigt inden for vedtaget budget for 2023. Dog vil der tilkomme etableringsudgifter, som anslås at være mellem 0,1 og 3,5 mio. kr. afhængig af lokale valg. Model 2 med fortsat udbud vil afhænge af det endelige udbudsresultat. Model 3 med delvis hjemtagelse må forventes at resultere i højere udgifter end model 1 og 2, da aktiviteten deles op på et kommunalt og et privat tilbud og resulterer i mindre volumen i det enkelte tilbud.

Under alle omstændigheder forudsættes merudgifter afholdt inden for eksisterende rammer.

Bilag

• Bilag 1 udgifter til misbrugsbehandling 2020-2022
• Bilag 2 Udgifter til Novavi
• Bilag 4 muligheder for optimering af den samlede økonomi for misbrugsbehandling
• Bilag 5 dimensionering og placering af kommunalt misbrugsbehandlingstilbud
• Bilag 6 Overordnet implementeringsplan for hjemtagelse af misbrugsbehandlingen
• Bilag 7 Tidsplan for nyt udbud af misbrugsbehandling
• Bilag 8 Tillægsnotat med supplerende model
• Bilag 9. Præsentation til SSU 19 januar misbrugsbehandling modeller

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte frigivelse af midler fra to puljer - puljen til rekreative stier og puljen til stier og skilte i det åbne land.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frigive rådighedsbeløbet på 2,2 mio. kr. fra puljen rekreative stier i budget 2023,
2. Frigive rådighedsbeløbet på 0,15 mio. kr. fra puljen til stier og skilte i det åbne land i budget 2023.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 17. januar 2023, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 19:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Rekreative stier har stor fokus således, at borgere får forbedret muligheder for at opleve naturen. Derfor er to stier under planlægning. Den ene er stien mellem de to broer i Frederikssund, besluttet på Byrådet den 24. juni 2021 (sag nr. 164,) og den anden er trampestien langs Græse Å mod Buresø, besluttet den 24. februar 2021 i Byrådet (sag nr. 47).

Administrationen anmoder om frigivelse af de resterende midler fra puljen stier og skilte, hvor der endnu er et rådighedsbeløb på 0,15 mio. kr., som ikke er frigivet. Den samlede pulje i 2020 - 2023 har været på 1 mio. kr.

Administrationen anmoder ligeledes om frigivelse af de resterende midler fra puljen rekreative stier. Her er en rest på 2,2 mio. kr., som endnu ikke er frigivet.

Den samlede pulje i 2020-2023 har hermed været på 3,6 mio. kr.

Administrationen anmoder om frigivelse af midlerne fra de to puljer således, at de tidligere besluttede projekter; sti mellem de to broer samt trampestien ved Græse Å mod Buresø, kan fortsætte.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant i denne frigivelsessag. Inddragelsen sker i arbejdet med projekterne.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 0,589 mio. kr. til pulje til stier og skilte. Da der tidligere er frigivet midler til puljen, er der en rest af rådighedsbeløbet på 0,15 mio. kr. som med nærværende sag søges frigivet.

Fra 2020-2023 har der samlet set været afsat 1 mio. kr. til pulje til stier og skilte.

I budget 2023 er der desuden afsat 2,4 mio. kr. til rekreative stier. Da der tidligere er frigivet midler til puljen, er der en rest af rådighedsbeløbet på 2,1 mio. kr. som med nærværende sag søges frigivet.

Fra 2020-2023 har der samlet set været afsat 3,6 mio. kr. til rekreative stier.

Bilag

• Bilag 2: Kortudsnit over ansøgte stiforløb mellem de to broer
• Kortbilag - missing link - Græse Å

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 25. januar 2023, pkt. 20:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 23 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 10 initiativer, som er delvis implementeret (gul) og 5 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces henimod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - Januar", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Økonomiudvalget indeholder bilag 2 fire initiativer, som alle er implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på maj-, september-, og november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, der behandles på maj mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 1 - aftaletekst budget 2023-2026 - januar_ØU_2
• Bilag 2 - Politiske ændringsforslag - januar_ØU

Beslutning

Tina Tving Stauning (A) orienterede om, at Nordsjællands Politi fremover vil opretholde to områdebetjente i Frederikssund.

Åben beslutning

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Åben beslutning

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.