Byrådets møde den 30. oktober 2024

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Beslutning

Der var spørgsmål fra Ole Peltola om anbringelse af børn i religiøse plejefamilier.

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

2. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

3. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

4. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.

5. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

6. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.

7. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.

8. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

9. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.

10. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.

11. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden.

Resume

Det er et krav efter selskabsgørelsesloven, at affaldsforbrændingsselskaber skal have rådighed over de aktiver, som er nødvendige for at drive affaldsforbrændingsanlæg pr. 1. januar 2025, og at selskabet alene må drive affaldsforbrændingsanlæg. I/S Vestforbrænding har fået udarbejdet en juridisk vurdering af, hvordan den nødvendige fordeling af aktiver på adressen Ejby Mosevej 219, Glostrup, bedst muligt vil kunne gennemføres. Det er vurderet, at den bedste fremgangsmåde vil være, at en del af den nuværende samlede ejendom bliver udmatrikuleret til VF Affaldsenergi A/S, således at alle aktiver, som er nødvendige for at drive affaldsforbrændingsanlæg, overdrages til VF Affaldsenergi A/S. Dette vil indebære, at også aktiver, som ikke eller kun delvis bruges til at drive affaldsforbrændingsanlæg, overdrages til A/S´et. Det er herefter meningen, at de aktiver, som ikke benyttes af VF Affaldsenergi A/S, udlejes til I/S Vestforbrænding (eller andre selskaber under I/S Vestforbrænding).

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune godkender overdragelsen af fast ejendom fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi, i overensstemmelse med Vestforbrændings vedtægt §10, stk. 14, pr. 1. januar 2025.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. oktober 2024, pkt. 214:

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø), Niels Martin Viuff (C).

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Af lov nr. 745 af den 13. juni 2023 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (selskabsgørelsesloven) fremgår det, at affaldsforbrænding skal udskilles og drives i et separat aktie- eller anpartsselskab. Det fremgår desuden af loven og bemærkningerne til loven, at affaldsforbrændingsselskabet ikke må udføre andre aktiviteter end affaldsforbrænding, og at medarbejdere ansat i affaldsforbrændingsselskabet ikke må udføre opgaver for andre selskaber end affaldsforbrændingsselskabet.

På baggrund heraf godkendte I/S Vestforbrændings bestyrelse på bestyrelsesmøde 439, den 7. december 2023, indstillingen om stiftelse af affaldsforbrændingsselskabet VF Affaldsenergi A/S. Bestyrelsen har endvidere på møde 441 den 29. maj 2024 bemyndiget I/S Vestforbrændings direktion til at forberede og gennemføre aktivoverdragelsen af fast ejendom m.v. fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S. Selskabet er registreret med startdato den 29. februar 2024.

Principper for aktivoverdragelse til VF Affaldsenergi A/S

Det er et krav efter selskabsgørelsesloven, at affaldsforbrændingsselskaber skal have rådighed over de aktiver, som er nødvendige for at drive affaldsforbrændingsanlæg pr. 1. januar 2025, og at selskabet alene må drive affaldsforbrændingsanlæg.

Dette har derfor været afsættet for I/S Vestforbrændings tilgang til at tilvejebringe et grundlag for aktivfordeling af fast ejendom mm. fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S, sammen med tinglysningslovens bestemmelser.

Ejendommen Ejby Mosevej 219, Glostrup udmatrikuleres i to matrikler, se bilag 1.

Den ene matrikel, som forbliver i I/S Vestforbrænding, vil indeholde udvalgte grundarealer med bygninger og anlæg, som kun benyttes af I/S Vestforbrænding og som ejendomsretsligt kan udskilles fra resten af ejendommen.

Den anden matrikel, som overdrages til VF Affaldsenergi A/S pr. 1. januar 2025, vil indeholde alle øvrige bygninger og anlæg, som anvendes til at drive affaldsforbrændingsanlægget. Anlægsaktiver, som er integreret i de omfattede bygninger, og som ikke eller kun delvist benyttes til at drive affaldsforbrændingsanlægget, vil blive udlejet til de selskaber (primært I/S Vestforbrænding), der udfører de pågældende aktiviteter.

Ingen af I/S Vestforbrændings aktiver beliggende udenfor ejendommen Ejby Mosevej 219, Glostrup, vil blive overdraget til VF Affaldsenergi A/S.

Den samlede aktivoverdragelse af fast ejendom mm. vurderes at udgøre en bogført værdi af cirka 800 – 1.000 mio. kr. og vil ske ved apportindskud, d.v.s. at I/S Vestforbrænding får aktier i VF Affaldsenergi A/S svarende til værdien af de overdragede aktiver.

Overdragelse af fast ejendom, som pt. vurderes at udgøre i størrelsesordenen 95% af den samlede aktivoverdragelse, kræver jf. I/S Vestforbrændings vedtægt §10, stk. 14 udtrykkelig godkendelse i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser.

Økonomi og risici

Den samlede aktivoverdragelse af fast ejensom mm. fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S vurderes som anført at udgøre en bogført værdi af ca. 800 - 1.000 mio. kr.

En endelig vurdering af den samlede aktivoverdragelse er under udarbejdelse, hvilket regnskabsmæssigt kan indebære en opskrivning af værdierne. Dette fastslægges endeligt i den revisionspåtegnede åbningsbalance for VF Affaldsenergi A/S, som forelægges I/S Vestforbrændings bestyrelse på møde 443 den 4. december 2024.

Idet VF Affaldsenergi A/S er et kapitalselskab, som drives på kommercielle vilkår, er aktivoverdragelsen forbundet med en risiko for, at de overdragne aktiver kan gå tabt, hvis VF Affaldsenergi A/S går konkurs. I/S Vestforbrændings levereringsdygtighed og konkurrenceevne på affaldsforbrændingsområdet vurderes dog at være god, hvorfor risikoen for et økonomisk tab på grund af konkurs vurderes at være meget lav.

Usikkerheder i forbindelse med udmøntningen af det regulatoriske grundlag for selskabsgørelse af affaldsforbrændingsaktiviteterne betyder, at den valgte fremgangsmåde for opdeling af aktiver potentielt kan medføre, at der bliver aktivoverdraget for meget eller for lidt, hvilket i givet fald vil skulle korrigeres.

Det skal i den forbindelse tilføjes, at andelen af aktiver, som vurderes at kunne blive berørt af den regulatoriske usikkerhed, udgør en meget begrænset andel af den samlede værdi af aktiver, der skal overdrages, og at overdragelsen samlet set efter bedste skøn er korrekt.

Tinglysning af overdragelsen af de pågældende aktiver fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi forventes at beløbe sig til cirka 10 – 15 mio. kr., inklusiv tinglysningsafgifter. Omkostningerne finansieres af I/S Vestforbrænding. Den endelige fastlæggelse af tinglysningsafgiftens størrelse er under afklaring i dialog med SKAT.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Udmatrikulering af IS Vestforbrændings ejendom på Ejby Mosevej 219

Resume

I budgetaftale for 2024 er administrationen bedt om at undersøge alternative finansieringsformer, som f.eks. et offentligt privat partnerskab (OPP), for opførelse af ny skole i Vinge. Udvalget skal nu beslutte, om administrationen skal arbejde videre med en OPP-model for etablering af en skole i Vinge med henblik på at skabe et endeligt beslutningsgrundlag for, om en ny skole i Vinge skal opføres via en OPP-model.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Det besluttes, om administrationen skal arbejde videre med en OPP-model for etablering af en skole i Vinge.
2. Såfremt indstillingspunkt 1 godkendes, indstilles det, at de afsatte midler på 1 mio. kr. til forarbejdet frigives.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. juni 2024, pkt. 123:

Sagen blev udsat til augustmødet.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø), Poul Erik Skov Christensen (A).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 28. august 2024, pkt. 171:

Sagen blev udsat, idet det bemærkes, at de afsatte midler på 1 mio. kr. til forarbejdet er frigivet.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. oktober 2024, pkt. 215:

Økonomiudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med en mulig OPP-model for etablering af en skole i Vinge, idet det understreges, at der ikke dermed er taget stilling til den endelige model for finansiering. Herudover igangsættes et administrativt samarbejde med Hillerød Kommunes tilsvarende projekt med henblik på erfaringsudveksling og projektoptimering. Økonomiudvalget ønsker en opdateret prognose angående elevgrundlaget.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning

Økonomidvalgets indstilling blev sat til afstemning:

For stemte 20: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Ozgür Bardakci (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Charlotte Drue (I), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Maibritt Møller Nielsen (Æ).

Imod stemte 1: Inge Messerschmidt (O).

Undlod at stemme 2: Ole Frimann Hansen (F), Rasmus Petersen (Ø).

Inge Messerschmidt (O) havde følgende mindretalsudtalelse: "Dansk Folkeparti stemmer imod da vi ikke mener grundlaget er tilstrækkeligt oplyst. Vi mangler prognoser for elevtal på alle skoler, alternative løsningsmodeller og konkrete økonomiske konsekvenser for kommunen fremadrettet."

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommunes budgetaftale for 2024 (vedtaget i Byrådet 11. oktober 2023) er der aftalt følgende:

"Vi står over for at skulle etablere en folkeskole for de mange nye og kommende tilflyttere i Vinge. Det er en stor økonomisk opgave. Vi vil derfor undersøge alternative finansieringsformer, hvor vi som kommune enten indgår i et lejemål, indgår i et offentligt/privat partnerskab (OPP) eller en anden model. Det er vores forventning, at vi inden sommeren 2024 kan træffe en beslutning om finansiering mv."

OPP-modeller

Ved temamøde om Budget 2024-2027 den 23. august 2023 blev der drøftet finansiering af nye velfærdsbyggerier, heriblandt opførelse af ny skole, hvor OPP-modellen blev præsenteret. I et OPP-projekt etablerer, driver og vedligeholder en privat leverandør et anlæg for en offentlig myndighed. Sammenkoblingen af anlæg og drift giver mulighed for totaløkonomiske fordele. I et OPP sætter den offentlige ordregiver rammen for projektet, mens den private leverandør herefter varetager både den overordnede styring af projektets fremdrift og de enkelte detailbeslutninger, der skal træffes i forbindelse med såvel anlæg som drift. OPP kan således give et totaløkonomisk effektivt resultat, men det kræver, at den offentlige myndighed afgiver en vis del af den styring med projektet, som kommunen traditionelt har.

Valg af finansiering

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opererer med to forskellige scenarier af OPP, der overordnet ligner hinanden, men adskiller sig ved deres finansieringsform og exitmodel:

1. OPP med privat finansiering og mulighed for/pligt til offentligt ejerskab ved kontraktens udløb
2. OPP med privat finansiering og privat ejerskab ved kontraktens udløb

Model 1 og 2 er ikke omfattet af anlægsloftet, men har krav om kommunal deponering samt lejeudgifter (serviceramme). Deponeringen udgør et beløb svarende til de private midler, der investeres i anlægget. Formålet med deponeringsreglerne er at sidestille OPP-projekter med andre anlægsprojekter. Ved valg af privat finansiering som ovennævnte model 1 og 2 vil der således være et indkalkuleret dækningsbidrag og fortjeneste til den private leverandør, som lægges ind i de totaløkonomiske beregninger.

Indhold og afgrænsning i projektet

I opstartsfasen af et OPP-projekt er det afgørende, at den offentlige ordregiver nøje overvejer, hvilke ydelser der skal inkluderes i projektet. Det er vigtigt, at de valgte ydelser skaber en passende ramme om den offentlige ordregivers kerneydelse som f.eks. skoledrift. Et OPP-projekt kan omfatte forskellige elementer afhængigt af projektets natur, herunder også facility management-området, såsom rengøring, kantinedrift, receptionstjenester, sikkerheds- og vagtfunktioner, vedligeholdelse af udendørsarealer, men også en privat erhvervsdel såsom liberalt erhverv, privat kontorfunktioner eller lignende. Dette valg påvirker flere forhold, herunder hvilke tilbudsgivere der viser interesse for at byde på projektet, projektets økonomi og udformningen af kontrakten.

Derudover er det nødvendigt at overveje, om yderligere kommunale funktioner og private erhvervsfunktioner vil bidrage til en totaløkonomisk fordel. Dette kan omfatte vurdering af, om eksisterende kommunale bygninger kan integreres i projektet for at forbedre den økonomiske bæredygtighed. Ved at inkludere sådanne ydelser kan man opnå bedre løsninger og øge projektets tiltrækningskraft for private leverandører. En konkret vurdering af disse aspekter er afgørende for at sikre, at OPP-projektet skaber størst mulig værdi.

Projektorganisering

Projektet forankres under Center for Ejendomme og IT med deltagelse fra kommunens øvrige centre. Der nedsættes en administrativ styregruppe med direktør Kristian Nabe-Nielsen som formand, en projektgruppe med underliggende faggrupper samt en politisk følgegruppe bestående af formandskabet samt borgmesteren.

Erfaringer

I Langeland Kommune blev der i 2008 indgået en OPP-aftale vedrørende opførelsen af en ny skole på 14.500 m2 med plads til 1.000 elever, og dermed en af Danmarks største skoler. Projektet havde en anlægsværdi på 200 mio. kr. Den årlige lejeudgift (serviceramme) fra Langeland Kommune er på 23 mio. kr. Skolen stod færdig i 2010. Når aftalen på 30 år udløber, er det aftalt, at Langeland Kommune køber skolen for 50 % af anlægssummen plus en i kontrakten nærmere fastsat tilbagekøbssum for grunden.

Som et andet eksempel indgik Forsvarsministeriet i 2023 en offentlig-privat partnerskabsaftale (OPP-aftale) mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og et projektselskab ejet af Pension Danmark med forventet ibrugtagningstidspunkt er 1. juli 2027, for et nyt samlet domicil på Svanemøllens Kaserne. Opgjort over den samlede aftaleperiode på 30 år har OPP-aftalen en forventet nutidsværdi på 2.963 mio. kr. Forsvarsministeriets årlige vederlag til OPP-leverandøren i den 30-årige kontraktperiode anslås til 192 mio. kr. Ved kontraktperiodens ophør overdrages domicilet til FE til en forventet pris på 214 mio. kr.

Rigsrevisionen har den 3. juni 2021 afgivet beretning til Folketinget omkring Transportministeriets og regionernes beslutningsgrundlag ved valg af offentlig-private partnerskaber (OPP). I denne beretning finder statsrevisorerne det problematisk, at samspillet mellem anlægsrammen, deponeringsreglerne og reglerne om OPP tilskynder regionerne til at vælge OPP-projektformen, selv om den måtte være dyrere. Rigsrevisionens konklusion er; Analysen viser, at de forøgede finansieringsomkostninger ved OPP-projekter under bestemte forudsætninger kan være lige så store som projektets samlede anlægsomkostning. Dette medfører, at hvis anlægsomkostningen i et OPP-projekt er 100 mio. kr., så vil der være en tilsvarende finansieringsomkostning på yderligere 100 mio. kr., som bør opvejes af andre fordele ved OPP-projektformen. Flere regioner har i deres besvarelser lagt vægt på, at projekterne er vurderet inden for de rammebetingelser, som regionen havde. Anlægsloft og den daværende deponeringsfritagelse ved OPP-projekter var dengang en del af regionernes rammebetingelser. Regionerne havde derfor ikke fokus på, om OPP-projektformen i sig selv er økonomisk fordelagtig i forhold til andre projektformer, da det ikke har været en realistisk mulighed at gennemføre projekterne som fx totalentreprise.

Ulemper ved valg af OPP-model

• Belastning af serviceramme på grund af lejeudgifter og træk på likviditeten på grund af krav om deponering
• OPP-leverandøren skal have forrentet sin investering, hvilket pålægges lejen. Ved inddragelse af private kommercielle parter vil denne forrentning deles på flere aktører
• OPP-leverandørens budget til bygningsvedligeholdelse vil typisk ligge højere, end hvis kommunen selv ejer bygningen
• Krav om stor tydelighed om ønsker og behov i udbudsfasen. Mulighed for indflydelse efter udbuddet er gennemført, er begrænset
• Afgivelsen af styring er central for at give OPP-leverandøren tilstrækkelige frihedsgrader til at gennemføre totaløkonomiske optimeringer. Derfor stilles der store krav til kommunen i udbudsfasen, da kravspecifikationen stiller krav til OPP-leverandørens levering, resultat og funktioner i projektet
• Typisk større udbudsomkostninger end traditionelt organiserede bygge- og anlægsprojekter, da arbejdet med kravspecifikationen er mere omfattende, end ved et totalentrepriseudbud.
• Kommunen har begrænset fleksibilitet i drifts- og vedligeholdelsesfasen, da ændringer skal prissættes særskilt og individuelt. Eventuelle ændringer i kontraktperioden skal derfor forhandles og vil ofte gøre OPP-modellen mindre totaløkonomisk fordelagtig
• Kommunen er bundet af langsigtede økonomiske forpligtelser
• Der kan være udfordringer med at sikre, at den private partner opretholder den nødvendige kvalitet og standard i byggeri og vedligeholdelse, hvilket understreger betydningen af kravspecifikationen i udbudsfasen
• Omkostninger ved privat finansiering.

Fordele ved valg af OPP-model

• Ingen belastning af anlægsrammen
• Kommunens deponering forrentes i lejeperioden
• Ingen løbende driftsudgifter, da disse er dækket i lejen
• Efter lejeperiodens udløb købes en velvedligeholdt bygning
• Bygge- og finansieringsrisici overføres til OPP-leverandør
• Drift- og vedligeholdelsesrisici overføres til OPP-leverandør
• Større sikkerhed for overholdelse af budget og tidsplan
• Kan have totaløkonomiske fordele i forhold til traditionelt organiserede bygge- og anlægsprojekter
• Kvalitet og innovative løsninger.

Kilde til fordele og ulemper for OPP:

• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport: "Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber (OPP)" samt: ”Standardmodel for offentlige private partnerskaber – OPP – nyanlæg”
• Rigsrevisionens beretning 17/2020 afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
• Aktstykke vedr. nyt domicil til Forsvarets Efterretningstjeneste.

Elevprognose for Frederikssund Kommune

Skole, Klub og SFO behandlede på møde 12. juni 2024 særskilt sag om orientering om elevprognose 2024. Konklusionen for Vinge er, at ved prognosens udløb i år 2041/2042 forventes der at være i alt 551 elever i Vinge, fordelt på 356 elever i folkeskoler i Frederikssund, 139 elever i privat og efterskoler, og 55 elever i andre skoler. Prognosen for udviklingen i elevtallet på de almene folkeskoler er baseret på de nuværende skoledistriktsgrænser samt de nuværende tendenser i søgning til skolerne.

Supplerende sagsfremstilling til møde den 28. august 2024

Administrationen har udarbejdet et regneeksempel, som belyser de økonomiske forskelle ved at vælge OPP-modellen for opførelsen af en ny skole sammenlignet med, at kommunen selv står som traditionel bygherre. Modellen tager højde for det forventede afkastkrav samt de aktuelle renteforudsætninger ved deponering. Beregningerne baserer sig på opførelsen af en ny skole på 9.500 m² med en anslået anlægssum på 250 mio. kr., ud fra nuværende erfaringspriser.

Økonomien i et OPP-projekt er i høj grad påvirket af konjunkturer og afkastkrav, og derfor vil administrationen arbejde på at udarbejde et udbudsmateriale, der inkluderer et variabelt afkast, knyttet til den årlige obligationsrente.

Hvis OPP-modellen vælges, er planen at udbyde revisions- og advokatydelser samt teknisk rådgivning i 2025, med efterfølgende opstart af selve OPP-projektet. Advokatydelser og teknisk rådgivning er nødvendige for udarbejdelse af konkret mulig financieringscase med mulige OPP samarbejdspartnere. Udvalget vil derfor løbende blive inddraget i beslutninger omkring OPP-set-up´et og vil først endelig skulle beslutte at gennemføre selve skolebyggeriet som OPP-projekt, når der foreligger en konkret mulig aftale med en investor. Skolebyggeriet forventes at skulle stå færdigt ved udgangen af 2028.

Anlægsprojektet til foranalysen af skolen blev godkendt den 20. december 2023, og der er afsat 600.000 kr. i 2024 til revisions- og udbudsrådgivning. Midlerne er frigivet med Byrådets sag 239 den 20. december 2023, hvorfor indstillingspunkt 2 ovenfor udgår. Yderligere udgifter til anlægsprojektet forventes i 2025, indenfor det frigivne anlægsbeløb. Disse allerede afsatte midler dækker omkostninger frem til udbud af rådgivning, hvorefter der skal afsættes yderligere midler til at foretage selve OPP-udbuddet.

Supplerende sagsfremstilling til møde den 23. oktober 2024

Administrationen har udarbejdet et notat, som indeholder tre mulige scenarier for finansiering af opførelsen af en ny skole i Vinge. Notatet belyser følgende finansieringsmodeller: kommunal anlægsfinansiering, lejeløsning og Offentligt-Privat Partnerskab (OPP). Formålet med notatet er at skabe et overordnet beslutningsgrundlag, som sammenligner de økonomiske konsekvenser, muligheder og risici ved hver model.

Såfremt det besluttes, at der skal arbejdes videre med OPP-løsning som mulig finansiering, vil administrationen vende tilbage med et detaljeret og dybtegående beslutningsoplæg til behandling i Økonomiudvalget ultimo 2024. Dette beslutningsoplæg vil blandt andet indeholde en omfattende vurdering af OPP-løsningen sammenlignet med mere traditionelle finansierings- og udbudsmodeller som totalentreprise. Vurderingen vil tage højde for en række økonomiske og driftsmæssige faktorer, herunder totaløkonomien i forhold til anlægs- og driftsomkostninger, risikooverførsel til private aktører, samt muligheden for at opnå effektiviseringer og besparelser i både bygge- og driftsfasen. Derudover vil der blive fokuseret på de kvalitative aspekter ved de forskellige løsninger, herunder fleksibilitet, styringsmuligheder og kvalitet i den daglige drift og vedligeholdelse af bygningen.

Formålet med beslutningsoplægget er at sikre, at Økonomiudvalget får et solidt og velbelyst grundlag for at træffe en beslutning om den fremtidige finansieringsmodel for skolebyggeriet i Vinge.

Inddragelse

Der har ikke været inddraget eksterne parter ved beskrivelse af proces for OPP samt indstilling af beslutning for finansieringsmodel for OPP-projekt.

Økonomi

Såfremt det vælges at følge indstillingspunkt 1, kan de ansøgte anlægsmidler på 1 mio. kr. til forarbejdet frigives indenfor det allerede afsatte rådighedsbeløb i 2024. Derudover har denne sag ingen umiddelbare bevillingsmæssige konsekvenser. Det skal dog bemærkes, at der ikke er afsat de nødvendige bevillinger til gennemførelse og efterfølgende drift af et kommende skolebyggeri, hvilket, afhængig af den endelige finansieringsform, kan omfatte: Deponeringsforpligtigelse eller anlægsbevilling, årlig leasingydelse (leje), almindelig skoledrift m.v. Derfor forudsættes det, at disse bevillingsmæssige konsekvenser vil blive behandlet i en særskilt sag.

Supplerende økonomipåtegning til møde den 23. oktober 2024

Det skal bemærkes, at der som en del af den indgåede budgetaftale for 2025-2028, der vedtages endeligt af Byrådet den 9. oktober 2024, er afsat 70 mio. kr. i 2027 som en finansiel reserve/opsparing til skole i Vinge.

Bilag

• Notat om finansiering af skolebyggeri
• Bilag 1. Regneeksempel - Opførelse af skole til 250 mio.kr.

Resume

På fagudvalgenes møder i maj 2024 besluttede Unge, fritid og Idræt, Børn, familier og forebyggelse samt Skole, klub og SFO, som en del af arbejdet med frisættelse gennem tillid og regelforenkling, at den gældende børne- og ungepolitik ”Et godt sted at vokse op” bør forlænges. Med denne sag skal Økonomiudvalget og Byrådet endeligt beslutte at forlænge Børne- og ungepolitikken indtil 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommunens Børne- og ungepolitik forlænges til 31. december 2026.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. oktober 2024, pkt. 216:

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik ”Et godt sted at vokse op” blev vedtaget af Byrådet i august 2021 og er gældende for perioden 2021-2024. Politikken udgør den overordnede lokalpolitiske ramme for 0-18 års området og sætter ord på de fælles værdier og det fælles fundament, som Frederikssund Kommune står på. Den sætter samtidig retning for arbejdet for og med børn og unge i Frederikssund Kommune og for samarbejdet med andre for at skabe gode liv for børn og unge i kommunen.

Børne- og Ungepolitikken er fortsat en aktuel og relevant retningsgivende politik for fagområdernes arbejde på 0 til 18-års området. I forbindelse med de politiske udvalgsdrøftelser i foråret 2024 vedrørende ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling” i det lokalpolitiske spor, i hhv. Børn, Familier og Forebyggelse, Skole Klub og SFO samt Unge, Fritid og Idræt, besluttede alle tre udvalg derfor at anbefale en forlængelse af Børne- og Ungepolitikken indtil 2026.

Med denne sag skal Økonomiudvalget og Byrådet således endeligt godkende en forlængelse af Børne- og ungepolitikken efter indstilling fra fagudvalgene.

Fagudvalgene og Byrådet vil i perioden frem til og med 2026 fortsat følge og bakke op om arbejdet med at realisere kommunens Børne- Ungepolitikken.

Inddragelse

Ledere og medarbejdere på dagtilbud, skole- og klubområdet er involveret i arbejdet med frisættelse gennem arbejdsgrupper.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Børne- og ungepolitik 2021-2024

Resume

Kommunerne og regionen i hovedstadsområdet skal hver andet år indgå en rammeaftale på det specialiserede socialområde om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på social-, socialpsykiatri og specialundervisningsområdet. Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden har 6. september 2024 godkendt forslag til den nye Rammeaftale 2025-2026, som forelægges kommunerne og regionen til godkendelse. Sagen behandles samtidigt i Social og sundhed, Skole, Klub og SFO samt Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalgene over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2025-2026.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 2. oktober 2024, pkt. 83:

Anbefales.

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 2. oktober 2024, pkt. 70:

Anbefales.

Beslutning fra Social og sundhed, 10. oktober 2024, pkt. 75:

Anbefales.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. oktober 2024, pkt. 217:

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der skal indgås en rammeaftale på det specialiserede socialområde for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden for 2025-2026. Rammeaftalen er toårig og består dels af en overordnet Rammeaftale samt en Udviklingsdel og en Styringsdel. Rammeaftale samt bilag 1 (styringsdel) og 2 (udviklingsdel) til Rammeaftalen er vedlagt som bilag.

Frederikssund Kommune har deltaget på embedsmandsniveau i udarbejdelsen af Rammeaftalen. Her har fokus især været på, hvordan det fælleskommunale samarbejde kan bidrage til at sikre en relevant tilbudsvifte i hovedstadsregionen samt udvikling af data på socialområdet.

Udviklingsdel

Formålet med Udviklingsdelen er blandt andet at fastsætte, hvilke udviklingstendenser kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v. på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Derudover at tilvejebringe et samlet overblik over de højt og mest specialiserede tilbud, der ligger i hovedstadsregionen, med en angivelse af kapacitet og belægning på tilbuddene.

Dette arbejde sker med henblik på, at man såvel administrativt som politisk løbende kan forholde sig til, hvilke initiativer der kan tages for at sikre, at der er de rette tilbud til borgerne. Denne indsats løftes dels lokalt i de enkelte kommuner og regionen, dels i samarbejdet på tværs af kommuner og regionen.

Med Rammeaftale 2025-2026 udpeges fire fokusområder. Det drejer sig om:

• Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte til rette pris
• Alternative og fleksible tilbud
• Kommunale indsatser til borgere med psykisk sygdom
• Styring og udvikling af det specialiserede socialområde gennem brug af valid data.

I Rammeaftalen følges derudover udviklingen i kapacitet og belægning på de højt og mest specialiserede tilbud på børne, unge- og voksenområdet i hovedstadsregionen.

Styringsdel

Formålet med Styringsdelen er at lægge rammerne for prissætningen samt opfølgning på udviklingen i udgifterne for de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden er formålet at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Heri indgår blandt andet aftalen om udvikling i udgifter på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Aftalen i Rammeaftale 2025-2026 lyder:

At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvert år maksimalt må stige med pris-og lønfremskrivningen

Desuden indgår det, at kommunerne i hovedstadsregionen har en overheadprocent til beregning af indirekte omkostninger i taksten på seks.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Eventuelle høringssvar sendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Ingen høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Kommuner og regionen har et fælles ansvar for at sikre, at der findes de rigtige tilbud, som matcher borgernes behov. Men da de enkelte kommuner oplever, at der er stadig flere borgere med behov på det specialiserede socialområde, er det nødvendigt med et tæt tværkommunalt samarbejde, så vi sikrer de rette tilbud for borgere med komplekse udfordringer. Rådet anbefaler på den baggrund rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning for 2025 – 26.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2025-2026
• Bilag 2. Bilag 1 til Rammeaftale 2025-2026 Styringsdel
• Bilag 3. Bilag 2 til Rammeaftale 2025-2026 Udviklingsdel

Resume

Klima, natur og energi skal i denne sag tage stilling til indkøb af el og gas til kommunens ejendomme.

I sagen redegøres for de nuværende aftaler og der indstilles til generelle beslutninger vedrørende de kommende aftaler for indkøb af el og gas.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Fortsætte med at anvende en energimægler til indkøb af el (3-årig aftale indgås)
2. Fortsætte med at anvende en energimægler til indkøb af gas (3-årig aftale indgås)
3. Fortsætte den nuværende praksis med indkøb af el med henblik på laveste pris
4. Ændre nuværende praksis således, at indkøb af el bliver grøn. Der er en forventet prisstigning på 3 øre pr. kWh., som konsekvens af dette.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 8. oktober 2024, pkt. 84:

Indstillingspunkt 1, 2 og 4: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Forkastet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. oktober 2024, pkt. 218:

Klima, natur og energis indstilling blev anbefalet.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Indledning

Frederikssund Kommune indgik i 2021 via en aftale med et energimæglerfirma en aftale med Jysk Energi vedrørende forsyning af el. Aftalen om levering af el udløber 31-12-2024 og forlænges løbende et år, hvis den ikke opsiges inden årsskiftet. Den nuværende aftale lyder på 10,4 mio. kWh årligt. Dette indeholder al kommunal el, både bygninger, gadebelysning, lade standere mv.

Tilsvarende indgik kommunen via samme energimæglerfirma en aftale med Andel Energi om levering af gas. Aftalen for gas udløber ved udgangen af 2024 og det er derfor tid til ny aftale. Kontrakten kan ikke forlænges. Administrationen skønner, at der vil kunne tegnes en ny aftale på stort set samme vilkår.

Aftalen omhandler 1,15 mio. m3 gas.

Hvorfor anvende en energimægler/energibroker

Energimarkedet er som mange andre markeder meget dynamisk, og det er derfor ikke muligt at forudsige priserne de næste 3 år. Ved indgåelse af en forvaltningsaftale undgår kommunen at lægge sig på en fast pris eller at være øjeblikkeligt påvirket af markedets udsving. Det vil igennem aftalen være muligt for mægler at købe el, når prisen er lav, prissikre når det er nødvendigt og evt. sælge igen, når det giver mening. På denne måde følger vi bedst med markedet, når prisen falder og garderer os bedst, når prisen stiger.

Samtidig puljes kommunens behov med andre i energimæglernes portefølje og det bliver derfor attraktivt for forsyningsselskaberne at give en god pris.

Erfaringerne ind til videre viser at samarbejde med energimægleren giver en væsentligt lavere pris end markedsprisen for såvel gas som el. I gennemsnit over 35 % lavere.

Løbende udfasning af gas

Der har siden 2022 været fokus på at udfase gasfyrede anlæg i bygningerne til bl.a. varmepumper og fjernvarme. Indtil videre har det ikke betydet det store for det samlede gasforbrug, men efterhånden som fjernvarme udrulles vil flere større ejendomme i kommunen få fjernvarme, og det vil betyde store reduktioner i kommunens gasforbrug. En kommende aftale skal derfor tilpasses dette scenarie.

Grøn strøm

I Danmark arbejdes der løbende på at gøre strømmen mere og mere grøn.

Bilag 1 viser udviklingen af el-markedets CO2 udvikling gennem årene.

Som det ses forventet nulemission af strøm at være nået i 2030.

Energimægleren har oplyst, at der i 2025 skal forventes en prisøgning med ca. 3 øre pr. kWh., hvis strømmen ønskes grøn. Det vil samlet for kommunen betyde en stigning på 0,312 mio. kr.

Prisen er naturligvis med forbehold for, at situationen kan ændre sig.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det forventes at de fremtidige indgåede aftaler ikke vil overskride kommunens energibudget for 2025 og overslagsår, forudsat at de gældende markedsvilkår ikke ændres markant.

Bilag

• Bilag 1. Udvikling af CO2 emission for det danske el-markedet

Resume

Byrådet besluttede 29. maj 2024 at nedsætte et § 17 stk. 4 udvalg ’Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer’. Formålet med udvalgets arbejde er at undersøge hvordan Frederikssund Kommune kan fremme arbejdet med frivillig omlægning af arealer fra landbrugsjord til natur, vandløb og faunapassager, der kan understøtte den grønne omstilling og skabe større biodiversitet. Med denne sag skal Økonomiudvalg og Byråd beslutte et kommissorium for arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima- Natur og Energi overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Udkast til kommissorium for § 17 stk. 4 udvalget ’Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer’ godkendes med henblik på, at udvalget starter op i november 2024.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 8. oktober 2024, pkt. 87:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. oktober 2024, pkt. 219:

Indstillingen blev sat til afstemning:

For: Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Morten Skovgaard (V), Niels Martin Viuff (C), Søren Weimann (B), Anne Sofie Uhrskov (V), Jesper Wittenburg (A).

Imod: Michael Tøgersen (I), Inge Messerschmidt (O).

Indstillingen anbefales.

Inge Messerchmidt havde følgende mindertalsudtalelse: "Dansk Folkeparti stemmer imod, da vi stadig mener der er vigtigere temaer at arbejde med i besluttede §17 stk 4 udvalg." Michael Tøgersen (I) tilsluttede sig mindretalsudtalelsen.

Borgmester Tina Tving Stauning (A) stillede herudover forslag om, at Økonomiudvalget anbefaler, at John Schmidt Andersen (V) og Lars Jepsen (A) udpeges til udvalget:

For: Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Morten Skovgaard (V), Niels Martin Viuff (C), Søren Weimann (B), Anne Sofie Uhrskov (V), Jesper Wittenburg (A).

Undlod: Inge Messerschmidt (O), Michael Tøgersen (I).

Forslaget blev anbefalet.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning

Indstillingen blev sat til afstemning:

For stemte 19: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Ozgür Bardakci (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Kirsten Weiland (N), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø)

Imod stemte 4: Charlotte Drue (I), Michael Tøgersen (I), Inge Messerschmidt (O), Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Indstillingen blev godkendt.

Økonomiudvalgets indstilling om udpegning af John Schmidt Andersen (V) og Lars Jepsen (A) til udvalget blev sat til afstemning:

For stemte 19: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Ozgür Bardakci (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Kirsten Weiland (N), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø).

Undlod at stemme 4: Charlotte Drue (I), Michael Tøgersen (I), Inge Messerschmidt (O), Maibritt Møller Nielsen (Æ).

Indstillingen blev godkendt.

Inge Messerschmidt (O) havde følgende mindretalsudtalelse: Dansk Folkeparti stemmer imod, da vi stadig mener der er mere vigtige temaer at arbejde med i besluttede §17 stk. 4 udvalg.

Michael Tøgersen (I) havde følgende mindretalsudtalelse: LA finder det som spild af tid og ressourcer på trods af temaets relevans. Arbejdet burde ligge i udvalget, og vi har også tidligere foreslået et tema som eks. frivillighed.

Maibritt Møller Nielsen (Æ) havde følgende mindretalsudtalelse: Danmarksdemokraterne stemmer imod, idet vi i stedet for ønsker, at udvalget skal arbejde med at understøtte kommunens frivillige i deres vigtige arbejde.

Sagsfremstilling

Et § 17 stk. 4 udvalg er et midlertidigt udvalg, der arbejder inden for rammerne af en politisk vedtaget opgavebeskrivelse i form af et kommissorium. Udvalgets arbejde har karakter af at være rådgivende eller forberedende. Udvalget har ingen egentlig beslutningskompetence, men skal ses som et supplement til de stående udvalg og Byrådets arbejde. Et § 17, stk. 4 udvalg refererer til et af de stående udvalg eller Økonomiudvalget.

Efter at udvalget har afleveret deres arbejdet til Byrådet, nedlægges udvalget. I henhold til konstitueringsaftalen er det aftalt, at det enkelte § 17, stk. 4 udvalg max. kan arbejde i op til 1 1/2 år alt afhængig af den konkrete opgave.

På baggrund af Byrådets drøftelser og beslutninger på deres møde 29. maj 2024 har administrationen udarbejdet et forslag til kommissorium for ”Udvalg for Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer”.

Formål med udvalget

Projektudvalgets formål er gennem involverende proces at undersøge hvordan Frederikssund Kommune kan arbejde med frivillig omlægning af arealer fra landbrugsjord til natur, vandløb og faunapassager, der kan understøtte den grønne omstilling og skabe større biodiversitet, set i lyset af Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepart).

Formålet er undersøge frivillig omlægning, samt hvilke muligheder der er for at samarbejde med fonde, lodsejere og erhvervsliv, der vil være med til at understøtte den frivillige indsats for projekterne.

Opgave for udvalget

Udvalget skal undersøge hvordan man kan facilitere en proces, så der gennem samarbejder kommer gang i den frivillige omlægningsindsats, herunder barrierer for denne.

Udvalget skal desuden undersøge kommunens rolle i forbindelse med den grønne omstilling og Danmarks Grønne Arealfond, som oprettes gennem Aftale om Grønt Danmark.

Sammensætning af udvalget

I kommissoriet (se bilag 1) er der stillet forslag om en sammensætning af projektudvalget. Når kommissoriet er godkendt, vil udvalget blive nedsat med navngivne personer. Første møde forventes afholdt i november 2024. Byrådet har allerede besluttet, at Ole Frimann (F) skal være formand for udvalget.

Projektudvalgets arbejde

Arbejdet i projektudvalget har karakter af workshops og arbejdende grupper i lokalområdet, hvor administrationen har en understøttende og faciliterende opgave i forhold til mulighederne for omlægning af arealer i kommunen.

Administrationen anbefaler at udvalget faciliterer et 'Grønt topmøde', hvor lodsejere i kommunen inviteres til dialog om hvordan den frivillige omlægningsindsats kan igangsættes i kommunen.

Udvalgets arbejde skal sigte mod at understøtte igangsættelsen af nye og konkrete omlægningsprojekter i kommunen.

Inddragelse

I kommissoriet er der forslag til, hvilke interessenter (borgere, repræsentanter fra foreninger, erhvervsliv, institutioner, politikere, administration m.fl.), der skal indgå i udvalget og bidrage til udvalget arbejde.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kommissorium_§17stk4_grønomstilling_endeligt udkast

Resume

I investeringsoversigten for 2024-2027 er der afsat en årlig anlægspulje til Klimaplan 2045. Der er behov for at omprioritere nogle af midlerne. Med denne sag skal Klima, natur og energi træffe beslutning om at omprioritere allerede frigivne midler samt frigive resterende ikke-frigivne midler. De foreslåede indsatser i denne sag har fokus på 'Fej for egen dør', der understøtter den interne forankring, så vi som kommunal virksomhed, med daglig drift og som arbejdsplads med 3700 medarbejdere, tager vores del af ansvaret.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

1. Omprioritere 1,199 mio. kr. i 2024 af de tidligere frigivne bruttoanlægsudgifter i Klimaplan 2045
2. Frigive de resterende bruttoanlægsudgifter i 2024 på 5,072 mio. kr. til de forslåede indsatser i Klimaplan 2045

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 8. oktober 2024, pkt. 92:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. oktober 2024, pkt. 220:

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Indsatser i 2024

Klimaplanen er som udgangspunkt et mulighedskatalog, som er beskrevet ud fra den CO2 baseline, der ligger til grund for planen. Indsatsernes indhold og finansieringsbehov vil over tid kvalificeres i takt med, at administrationen får udviklet de konkrete projekter indenfor de enkelte indsatser. Fx skal der bruges færre midler til indsats 2.17 Etablering af ladestandere, fordi private aktører byder ind, mens det har vist sig nødvendigt at tilføre flere midler til fx 5.4 Lokale klimainitiativer, så vi kan understøtte den adfærdsændring og forandringsproces, der er nødvendig ift. den grønne omstilling. Lokal forankring af planen er et kriterie for, at vi i 2027 kan opnå en re-certificering af Klimaplan 2045. Implementering af Klimaplan 2045 kræver en forandring i opgaveløsning og arbejdsgange. Det er en kulturforandring, der er i tråd med organisationens igangværende udviklingsarbejde med Sammen om Frederikssund.

De forslåede indsatser i denne sag har fokus på 'Fej for egen dør', der understøtter den interne forankring, så vi som kommunal virksomhed, med daglig drift og som arbejdsplads med 3700 medarbejdere, tager vores del af ansvaret.

Energioptimering i kommunens drift

Der er behov for energibesparende tiltag i kommunens drift samt energirenovering af kommunens eksisterende bygningsmasse. Der udskiftes gadelamper til LED-lamper for at reducere strømforbruget i kommunes gadebelysning. Elforbruget er allerede reduceret med 43 procent, siden Frederikssund Kommune overtog driften i 2015. Strømforbruget minimeres ved at prioritere udskiftning af de armaturer, der har det største elforbrug. Endvidere udarbejdes en analyse på udvalgte ejendomme, hvor målet er at bringe bygningerne op til Near Zero (bliver lovkrav i oktober 2025). Analysen skal belyse, hvordan en bygning, der er energimærket D, kan konverteres til en bygning med energimærke B.

I kantinen udskiftes gamle hårde hvidevarer, der har et stort ressourceforbrug (el, vand, sæbe mv.) med nye effektive maskiner. Det omfatter industrikøleskabe, industriovn og opvaskemaskine. Der vil være fokus på Total Cost of Ownership (TCO).

Værktøj til understøtning af fem natur- og klimatilpasningsindsatser

Indkøb af ny GPS. GPSen kan levere mere præcis dataindsamling, der er kompatibel med øvrige IT og GIS løsninger, som bruges til klimatilpasning, eks. vandløbsopmåling, opmåling af lavbundsarealer, kystområder samt mulighed for at formidle og afsætte data i felten.

Lokale klimainitiativer

Til at understøtte affaldssorteringen på kommunens egne lokationer herunder skoler, administrationscenter og kulturhuse indkøbes affaldssorteringsudstyr (indendørs). Endvidere udarbejdes der et katalog så det er nemt at bestille nyt udstyr inkl. få råd og vejledning til valg af udstyr til affaldssortering. Endelig indkøbes der vandglas til kantinen, der erstatter papkrus (engangsartikel).

Indsatserne, der ønskes midler til, fordeler sig på syv af de 72 indsatser i Klimaplan 2045. For uddybning af de enkelte indsatser henvises til Klimaplan 2045 - Indsatskatalog (se bilag).

Finansiering af indsatserne

I 2024 er der 7,652 mio. kr. til rådighed, hvoraf 3,980 mio. kr. blev frigivet i november 2023 (BY sag 204) og december 2023 (BY sag 240). Med de nuværende aktiviteter forventes der et mindreforbrug i 2024 på 1,199 mio. kr. Administrationen kan derfor se, at der er behov for at omprioritere nogle af midlerne for at sikre, at budgetrammen udnyttes. Herudover er der et ikke-frigivet restbeløb på 5,072 mio. kr.

Omprioritering af frigivne midler for 2024

• På 'Klimaplan 2045 - Grøn Varme' forventes et mindreforbrug på 0,849 mio. kr., som foreslås disponeret til andre indsatser.
• På 'Klimaplan 2045 – Øvrige Klimaindsatser' er der et mindreforbrug på 350.000 kr., som foreslås disponeret til andre indsatser.

Frigivelse af restmidlerne for 2024

Endvidere ønskes de resterende 5,072 mio. kr. af 2024 budgettet frigivet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat samlet 7,652 mio. kr. til Klimaplan 2045. hvoraf 3,980 mio.kr er frigivet, som er fordelt med 2,580 mio.kr. i 2024 og 1,400 mio. kr. i 2025. Frigivelserne er givet i november 2023 (BY sag 204) og december 2023 (BY sag 240). I nærværende sag søges der om igangsættelse af nye indsatser i 2024, som understøtter syv af 72 indsatser i projekt Klimaplan 2045, der beløbsmæssigt svarer til 6,271 mio. kr. Beløbet finansieres ved at omprioritere allerede frigivne midler i 2024 på de øvrige projekter under Klimaplan 2045, svarende til 1,199 mio. kr. samt at der yderligere frigives bruttoanlægsudgifter i 2024 på 5,072 mio. kr. inden for projekt Klimaplan 2045.

Bilag

• Klimaplan 2045 - Indsatskatalog

Resume

Frederikssund Kommune skal, som en af Novafos´ ejerkommuner, hvert år indgå en investeringsaftale med Novafos. Martin Moneuax, Sektionsleder Spildevand Plan fra Novafos vil på mødet fremlægge den endelige Investeringsaftale 2025, som indeholder overordnede fokusområder for vand og spildevand samt konkrete mål og resultatkrav for 2025. Investeringsaftalen indeholder handlinger, som Novafos skal udføre i 2025 og aftalen synliggør kommunens og Novafos´ fælles forventninger til mål og resultatkrav.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende investeringsaftalen med Novafos for 2025 for Frederikssund Kommune.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. oktober 2024, pkt. 138:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. oktober 2024, pkt. 221:

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen har været i dialog med Novafos om investeringsaftalen 2025 for at sikre overensstemmelse med Frederikssund Kommunes forventninger til fremdrift i projekterne m.m.

Formålet med Investeringsaftalen:

Aftalens formål er at konkretisere ejerstrategien for Novafos og de mål, der er opstillet i kommunens vandforsyningsplan og spildevandsplan. Investeringsaftalen er aftalegrundlaget for de projekter, der skal udføres det efterfølgende år på vand- og spildevandsområde. Den endelige investeringsaftale for 2025 indeholder både mål og resultatkrav 2025 samt en investeringsoversigt for 2025-2028. Den samlede investeringsaftale for Frederikssund Kommune er vedlagt som bilag. Taksterne vil senere i 2024 blive politisk behandlet i den årlige sag om Novafos' takster. Der er tale om en legalitetsgodkendelse (hvile i sig selv-princip).

Følgende afsnit er et uddrag af investeringsaftalen:

Fokusområder for Investeringsaftalen 2025

• Fortsat fokus på tidlig dialog i forhold til byudvikling eller -omdannelse.
• Overvejelser vedr. bæredygtighed skal inddrages i beslutninger om projekter, hvor det er relevant. Det sikres gennem samarbejde med fokus på tidlig dialog.

Fokusområder for Vand

• Indgår aktivt i regionalt samarbejde omkring forsyningssikkerhed og vandressourceplanlægning.
• Sikre en bæredygtig indvinding, samt sikre et lavt indhold af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i drikkevandet.
• Af hensyn til forsyningssikkerheden arbejder Novafos aktivt for at sikre et teknologisk beredskab, så vi råder over metoder til at rense drikkevandet for kritiske miljøfremmede stoffer.
• Der arbejdes kontinuerligt på at reducere vandtabet i ledningsnettet af hensyn til grundvandsressourcen.

Fokusområder for Spildevand

• Arbejder med områdeplan i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune.
• Imødekommer den nationale vandområdeplan 2021-2027 ved at reducere overløb fra fællessystemet til recipienter samt sikre rensning og undgå hydraulisk belastning af vandløb fra separate regnvandsudløb.
• Arbejder på at sikre bedre registreringer og datakvalitet i forhold til regnbetingede overløb til recipienterne.
• Arbejder på at tilvejebringe udledningstilladelser til diverse recipienter i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune.
• Novafos arbejder på at tilvejebringe væsentlige tilladelser til etablering af den nye rensestruktur.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Frederikssund Investeringsaftale 2025

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til om forslag til lokalplan 141 og kommuneplantillæg 022 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge skal godkendes og sendes i 4 ugers offentlig høring. Formålet med planerne er at etablere sammenhængende jordvolde med beplantning, der sikrer en visuel attraktiv og naturpræget ankomst til Vinge by. Lokalplanen understøtter visioner i Vinge udviklingsplan 2021 om at Vinge er en grøn by, hvor natur og landskab er en værdi, og er ligeledes en forudsætning for realisering af Jordhåndteringsstrategien for Vinge.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til lokalplan 141 og kommuneplantillæg 022 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. oktober 2024, pkt. 142:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. oktober 2024, pkt. 222:

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på mødet den 27. september 2023 at igangsætte udarbejdelse af et lokalplansforslag med tilhørende kommuneplantillæg for et landskabsteknisk anlæg i form af jordvolde for et kommunalt ejet område i det vestlige Vinge (del af matr.nr. 19o, Oppe Sundby By, Oppe Sundby), umiddelbart øst for Frederikssundsvej og nord for jernbanen. Til sagen er vedlagt kort, som angiver områdets placering i Vinge.

Lokalplanen muliggør et landskabsprojekt, som skal sikre en visuel attraktiv og naturpræget ankomst til Vinge by fra Frederikssundsvej (den planlagte Frederikssundsmotorvej). Lokalplanen er med til at sikre målet om, at jorden genanvendes til gavn for borgerne og mindske transport, CO udledning og råstofforbrug.

Formålet med lokalplanen er at skabe et kuperet landskab med jordvolde, bynær skov, stiforbindelse og lokal regnvandshåndtering. Lokalplanen fastlægger jordvoldenes højde, placering og udformning. Planen sikrer, at landskabet udformes, så det styrker Vinges grønne kant med oplevelsesmuligheder og bedre levevilkår for naturen.

Overordnet planlægning

Området er omfattet af kommuneplanramme BB 2.5 – Det centrale byområde i Vinge, som må anvendes til centerområde, kontor- og serviceerhverv, publikumsorienteret serviceerhverv, regnvand- og klimanlæg og trafikanlæg. Kommuneplanrammen tillader bebyggelse i op til 8 etager.

For at få lokalplan 141 i overensstemmelse med kommuneplan 2021 udarbejdes et kommuneplantillæg for en mindre del af rammen, der muliggør placering af et landskabsteknisk anlæg i form af jordvolde. Den nye ramme T 2.1, giver mulighed for et landskabsteknisk anlæg i form af jordvolde, teknisk anlæg til regnvandshåndtering, trafikanlæg og grønt område.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 3,5 ha, og terrænudformningen i lokalplanområdet gør det muligt at indarbejde op til ca. 94.000 m3 jord. Lokalplanområdet grænser mod vest op til statsvejen, Frederikssundsvej, der jf. Anlægslov nr. 1506, 2009, udvides til motorvej, Frederikssundsmotorvejen. Der skal etableres en tilkørselsrampe langs lokalplanens vestlige grænse, hvilket der er taget højde for i lokalplansforslaget.

Lokalplanen giver mulighed for at etablere et kuperet landskab i form af jordvolde. Lokalplanen har bestemmelser om at jordvoldene skal etableres i op til kote 23, svarende til 7 meter over den skitserede motorvejsrampes nærmeste kørebanekant. Anlægget etableres med en hældning på 1:2 ud mod den planlagte Frederikssundsmotorvej og med en landskabelig bearbejdning, der mod øst (ind mod Vinge by) udformes som landskabelige jordvolde med varierende stigninger og fald. Indenfor lokalplan må der kun etableres bebyggelse, der er nødvendige for områdets drift som teknisk anlæg, overdækninger, læskur til dyrehold mv. med en maksimal bygningshøjde på 3,0 m.

Planen giver mulighed for, at der kan etableres to regnvandsbassiner, hvor ét bliver etableret som et anlæg til håndtering af overfladevand fra den kommende motorvej, og det andet bliver etableret som et naturligt regnvandsbassin med fordampning og nedsivning af regnvand indenfor lokalplanområdet. Der udlægges areal til offentlig sti og udsigtspunkt, og lokalplanen giver mulighed for, at der etableres kunstværker inden for planområdet.

Lokalplanen fastlægger overordnede principper for beplantningen i området. Jordvoldene beplantes med områder med tæt skovlignende beplantning, områder med klynger af træer og buske, og områder med engbeplantning. Al beplantning skal være egnstypisk og hjemmehørende, og planen vil være med til at sikre en forbedret biodiversitet i området.

Lokalplanen opdeles i to delområder.

Delområde 1

Lokalplanen fastlægger, at delområde 1 skal anvendes til landskabsteknisk anlæg i form af jordvolde, teknisk anlæg til regnvandsbassin og grønt område. I delområdet skal der etableres et bassin til fordampning og nedsivning af regnvandet. Bassinet skal sikre at al regnvand inden for lokalplanområdet håndteres lokalt.

Delområde 2

Delområde 2 skal anvendes til landskabsteknisk anlæg i form af jordvolde, teknisk anlæg til regnvandsbassin og vejformål, samt grønt område. I delområdet kan der etableres et bassin til forsinkelse og rensning af vejvand fra den kommende Frederikssundsmotorvej. Bassinet erstatter et eksisterende bassin, der ligger uden for lokalplanområdet i det sydvestlige hjørne af matrikel 19o. Bassinet flyttes i forbindelse med etablering af det planlagte motorvejsanlæg og tilkørselsrampe til en placering inden for lokalplanområdet. Vejdirektoratet skal ved etablering af bassinet sikre at vandet kan ledes fra bassinet til recipient, hvilket vil kræve en forudgående udledningstilladelse.

Jordvolden opbygges af dokumenteret ren jord fra Vinge, der ikke er områdeklassificeret eller forurenet, og derved vil projektet ikke medføre påvirkning eller en øget risiko for forurening af grundvandet.

Miljøscreening

Der er foretaget en screening for miljøvurdering af lokalplansforslaget og kommuneplantillægget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at planforslaget ikke vil medføre en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelsen er baseret på en vurdering af:

• At planerne ikke påvirker kystlandskab, Natura 2000 områder og kulturarv.
• At lokalplanen ikke påvirker internationalt naturbeskyttelsesområde eller medfører beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
• At grundvand/drikkevandsinteresser ikke påvirkes.
• At planerne ikke resulterer i at der skabes mertrafik.
• At planerne fremmer biodiversiteten og landskabsvariationen i området.
• At den påvirkning som det landskabstekniske anlæg vil få er mindre og lokal.

Lokalplansforslag 141, kommuneplantillæg 022 og miljøscreeningen vedlægges som bilag.

Såfremt det godkendes at arbejde videre med planlægningen af et DSB-værksted, kan lokalplan 141 fortsat godkendes, og området kan indrettes som et grønt landskab ved indkørslen til Vinge.

Inddragelse

Der har været koordinering med Vejdirektoratet i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen vedrørende lokalplanens afgrænsning, jordvoldens placering, højde og udformning. Ligesom hensynet til bassin til overfladevand fra det planlagte motorvejsanlæg har været drøftet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - Oversigtskort
• Lokalplansforslag 141 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge tilgængelig
• Forslag til Kommuneplantillæg 022 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i vinge tilgængeligt
• Miljøscreening for Lokalplan 141 og kommuneplantillæg 022

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til igangsættelse af lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt S-togsværksted i Vinge. Igangsættelsen af planlægningen er under forudsætning af, at gældende lovgivning kan overholdes fx ift. vejledende støjgrænser, beskyttet natur og bilag IV-arter. Opmærksomhedspunkter oplistet i sagen skal løses i forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan og i den følgende miljøvurdering.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der skal igangsættes lokalplan og kommuneplantillæg for S-togsværkstedet i Vinge.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. oktober 2024, pkt. 141:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Lars Jepsen (A), Kenneth Jensen (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N).

Michael Tøgersen (I), Jørgen Bech (V) og John Schmidt Andersen (V) undlod at stemme.

Anbefales.

Kirsten Weiland (N) stemte imod, idet det ikke er i overensstemmelse med visioner for udviklingen af og principperne for Vinge by.

Udvalget besluttede, at administrationen skal gå i dialog med staten om muligheden for yderligere udlæg af erhvervsarealer i Frederikssund Kommune.

Sagen bilægges yderligere visualiseringer, inden sagens videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. oktober 2024, pkt. 223:

Borgmester Tina Tving Stauning (A) fremsatte forslag om at udsætte sagen.

For: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Søren Weimann (B), Morten Skovgaard (V), Anne Sofie Uhrskov (V).

Imod: Niels Martin Viuff (C), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Michael Tøgersen (I).

Sagen blev udsat.

Michael Tøgersen (I) har følgende mindretalsudtalelse: "LA stemmer imod, idet det er at spille hasard med Vinge, som vi er fundamentalt afhængige af i forhold til vores velfærdsniveau i kommunen i fremtiden."

Inge Messerschmidt (O) har følgende mindretalsudtalelse: "Dansk Folkeparti stemmer imod da vi slet ikke ønsker DSB projektet". Kirsten Weiland (N) tilslutter sig mindretalsudtalelsen.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 30. oktober 2024, pkt. 231:

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling med følgende to bemærkninger:

1. Lokalplan og kommuneplantillæg for DSB-togværkstedet igangsættes under forudsætning af, at DSBs projekt indeholder rekreative og naturmæssige værdier i Vinge som erstatning for de rekreative og naturmæssige værdier i den fredskov, som nedlægges.
2. For Frederikssund Kommune er hensynet til Vinges etablering, de berørte borgere og den samlede planlægning af stor vigtighed. Lokalplansarbejdet kobles derfor sammen med de øvrige projekter med henblik på at sikre samtidighed og helhed i planlægningen. Det skal også undgås, at der kommer tung trafik ind igennem Frederikssund by og villa-områderne. Dette skal ske i en fælles projektorganisation mellem Frederikssund Kommune, DSB og Vejdirektoratet.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Anne Sofie Uhrskov (V), Morten Skovgaard (V).

Imod stemte: Michael Tøgersen (I), Inge Messerschmidt (O), Kirsten Weiland (N), Niels Martin Viuff (C).

Indstillingen blev anbefalet.

Michael Tøgersen (I) har følgende mindretalsudtalelse: "Liberal Alliance mener, at vi med etablering af DSB værkstedet spiller hasard med velfærden i Frederikssund Kommune i fremtiden, da vi er afhængig af at tiltrække mange nye skatteborgere, og det kan kun ske i Vinge, men vi er i gang med at ødelægge fortællingen om Vinge."

Inge Messerschmidt (O) har følgende mindretalsudtalelse:" Dansk Folkeparti stemmer imod. da vi slet ikke ønsker DSB projektet".

Niels Martin Viuff (C) har følgende mindretalsudtalelse: "C ønsker ikke arealet beslaglagt af DSB. Vi ønsker i stedet at etablere 20-30 lokale virksomheder."

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling blev sat til afstemning.

For stemte 15: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Ozgür Bardakci (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø)

Imod stemte 7: Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Charlotte Drue (I), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Undlod at stemme 1: John Schmidt Andersen (V).

Michael Tøgersen (I) har følgende mindretalsudtalelse: "Liberal Alliance mener, at vi med etablering af DSB værkstedet spiller hasard med velfærden i Frederikssund Kommune i fremtiden, da vi er afhængig af at tiltrække mange nye skatteborgere, og det kan kun ske i Vinge, men vi er i gang med at ødelægge fortællingen om Vinge."

Inge Messerschmidt (O) har følgende mindretalsudtalelse:" Dansk Folkeparti stemmer imod. da vi slet ikke ønsker DSB projektet".

Niels Martin Viuff (C) har følgende mindretalsudtalelse: "C ønsker ikke arealet beslaglagt af DSB. Vi ønsker i stedet at etablere 20-30 lokale virksomheder."

Mai-Britt Møller Nielsen (Æ) har følgende mindretalsudtalelse: "Danmarksdemokraterne stemmer imod, idet vi ikke mener et DSB værksted hører til i Frederikssund Kommune.

Det er ikke foreneligt med de visioner, der er for Vinge. Og vi så gerne en lokal folkeafstemning, for større borgerinddragelse."

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning fra DSB om udarbejdelse af en ny lokalplan og kommuneplantillæg til et S-togsværksted for et område i Vinge.

Projektbeskrivelse

DSB ønsker at bygge et nyt værksted til nye førerløse S-tog og har udarbejdet et skitseprojekt for udviklingen af projektområdet.

Projektet har et grundareal på ca. 300.000 m². Projektet omfatter en værkstedshal på ca. 25.000 m² med en højde på ca. 13 m. Øvrige værkstedsfunktioner på ca. 4.000 m² med en højde på 10 m til fx rengøring, spulehal og vask. Dertil ca. 14 km spor med kørestrøm, der forbinder de forskellige funktioner inden for værkstedsområdet.

DSB forventer, at værkstedet vil tilføre ca. 200 arbejdspladser. Som en del af projektet vil DSB etablere en samlet og bedre støjafskærmning for både motorvejen og DSB-projektet, der vil efterlade boligområder i Vinge mindre støjbelastede, end ved en jordvold. Derudover vil DSB etablere cykel- og gangforbindelse over spor og motorvej for at skabe en forbindelse ind til Frederikssund by. Denne forbindelse er skitseret på bilag, men er ikke endeligt fastlagt. Dertil vil DSB udvikle området omkring Vinge station med cykel- og gangforbindelse, tryghedspakke og cykelparkering.

Projektet er i en indledende fase og der er derfor kun udarbejdet skitser på nuværende tidspunkt. Projektet er ikke endeligt færdigprojekteret og der kan derfor ske ændringer i det videre arbejde med projektet.

Baggrund for projektet

DSB er fra statslig side blevet pålagt at øge kapaciteten på S-togsnettet for at gøre det mere attraktivt at benytte kollektiv transport. Dette skal løses ved, at der skal køre flere kortere tog på S-togsnettet. Dette betyder også, at DSB skal investere i nye førerløse S-tog. DSB skal finde en placering til et nyt værksted. Der er ikke værkstedsplads nok, hvor de eksisterende værksteder er og de eksisterende S-tog skal fortsat have et fungerende værksted, indtil de nye S-tog er på skinnerne. Der vil være et tidsmæssigt overlap.

Den mest optimale placering af værkstedet, set fra DSB´s synspunkt, vil være i Frederikssund Kommune, da det er tæt på en endestation. Der ikke meget ubebygget areal tilbage i hovedstadsområdet, hvor S-togsnettet er placeret, uden planmæssige restriktioner. Det er derfor svært for DSB at finde et tilstrækkeligt stort areal til placering af S-togsværkstedet.

Projektområdet

Projektområdet omfatter en del af erhvervsområdet i den nordlige del af Vinge. Arealet ligger øst for den kommende motorvej indenfor Vingeområdet. For at få sporet fra Frederikssund op til Vinge inddrages ligeledes et areal på den vestlige side af den kommende motorvej.

Størstedelen af projektområdet ligger i landzone og er ubebygget. Der ligger i dag en ca. 8 ha fredskov indenfor projektområdet, som vil blive nedlagt, hvis værkstedsprojektet skal realiseres.

Ekspropriation

DSB vil forsøge at indgå frivillige aftaler med grundejerne indenfor planområdet om overtagelse af ejendomme. Hvis ikke det lykkedes, er ekspropriation af ejendomme nødvendige til virkeliggørelse af lokalplanen.

En del af projektområdet berører kommunalt ejet arealer som derfor forudsættes solgt til DSB, såfremt projektet fremmes. Der vil efterfølgende fremlægges sag om salg af de berørte kommunale arealer til politisk godkendelse.

Overordnet planlægning

Området ligger inden for den kystnære del af byzonen. Den visuelle påvirkning på kysten skal belyses i det videre arbejde med lokalplanen.

Området er potentiel byzone og er omfattet af kommuneplanrammerne E 2.4, E 2.2, BB 2.1 og BB 2.5, der udlægger området til henholdsvis erhvervsområde, blandet bolig og erhverv og centerområde. Kommuneplantillægget vil ændre i gældende kommuneplanrammer og udlægge hele planområdet til erhvervsområde. Med vedtagelse af lokalplanen overføres planområdet til byzone.

Frederikssund Kommunes klimaplan 2045 har en målsætning om at arbejde med at understøtte den kollektive trafik. Planlægning for et S-togsværksted vil være med til at understøtte den kollektiv transport og dermed gøre den kollektive transport mere attraktiv.

Konsekvenser for byudviklingsmuligheder i Vinge

Placering af S-togsværkstedet i Vinge vil påvirke byens indretning. Selve værkstedet placeres i erhvervsområdet, men spor og vaskehal placeres i et område, der ligger tæt på kommende boliger. I skitseprojektet er der arbejdet på at minimere påvirkningen af byens udviklingspotentiale. Støj og visuel påvirkning ind mod den kommende by er særlig vigtig. Der arbejdes med en støjafskærmning fra hhv. motorvej og spor, som sikrer boligudviklingspotentialet. Der arbejdes med at minimere de visuelle påvirkninger ved en indbydende grøn afslutning ind mod Vinge og arkitektonisk fokus for bygninger og anlæg. Den første strækning af banelegemet, fra syd, vil ligge under terræn i forhold til de kommende boliger og vil derfor ikke påvirke boligerne i den centrale del af Vinge, dog er der et særligt fokus på den vaskehal og dens visuelle påvirkning. Ved ankomst til erhvervsområdet kommer banelegemet op i naturligt terræn og derfor er der et særskilt fokus på den visuelle påvirkning ind mod boligerne i det nordlige boligområde.

Projektet skal ligeledes imødese intentionerne i kvalitetsprogrammet for Vinge, så anlæg og bygninger gives et stærkt arkitektonisk udtryk.

Ved en placering af værkstedet i Vinge skal der sikres en alternativ løsning for udmøntning af Vinges jordhåndteringsstrategi. Projektet vil optage arealet, hvor en stor del af overskudsjorden fra Vinge var påtænkt placeret. Der skal arbejdes yderligere med en placering af overskudsjord, som sikrer en bæredygtig og rekreativ nyttiggørelse af jorden.

Infrastruktur i Vinge

Projektet fordrer, at Busvej nedlægges og derfor skal der arbejdes med en revideret planlægning af koblingen til Frederikssund By. I den forbindelse anbefales det, at der udarbejdes en mobilitetsplan for Vinge, som sikrer en robust revideret planlægning af byens infrastruktur afledt af projektets infrastrukturelle ændringer. Mobilitetsplanen skal fastlægge veje, stier og offentlig transport i Vinge.

Frederikssund Kommune har udarbejdet et forslag til lokalplan 141 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge, der er på til behandling på samme møderække som denne sag. Såfremt det godkendes at arbejde videre med planlægningen af DSB-værkstedet, kan lokalplan 141 fortsat godkendes, og området kan indrettet som et grønt landskab ved indkørslen til Vinge by.

Opmærksomhedspunkter

Ved udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for området, vil administrationen påpege følgende opmærksomhedspunkter, som bør sikres, udarbejdes eller redegøres for, i forbindelse med planlægningen:

• Mobilitetsplan: placeringen af værkstedet ændrer på de eksisterende forbindelser fra Vinge til Frederikssund og internt i Vinge. Der bør udarbejdes en mobilitetsplan for Vinge for at sikre fremkommeligheden og mobiliteten i byen og sammenhængen til Frederikssund. Mobilitetsplanen skal fastlægge veje, stier og offentlig transport.
• Placeringen af værkstedet påvirker også tilkørselsforhold for ejendomme vest for tilkørselsspor og den kommende motorvej. I det videre arbejde skal der findes løsninger ift. disse ejendommes adgangsforhold.
• Koordinering med Vejdirektoratet: Der skal ske en indgående koordinering med Vejdirektoratet i forhold til den kommende motorvej og dennes ramper.
• Vandhåndteringsplan: der er endnu ikke lavet en plan for håndtering af overfladevand, som følge af projektet. Vandhåndteringen er allerede udfordret i Vinge. Der skal udarbejdes en vandhåndteringsplan.
• Jordhåndteringsstrategi: Placeringen af værkstedet ændrer på præmissen for gennemførelse af den bæredygtige jordhåndteringsstrategi for Vinge. Dertil kommer der yderligere overskudsjord fra værkstedsbyggeriet, den kommende motorvej og bebyggelse i Vinge. Dette forudsætter, at jordhåndteringsstrategiens handlekatalog revideres.
• Redegørelse for beskyttet natur og diger indenfor projektområdet og evt. erstatning for nedlæggelse af beskyttet natur.
• Udarbejdelse af støjrapport, der redegør for støjpåvirkningen fra værkstedet og akkumuleret støj fra den kommende motorvej. Dertil redegørelse for påkrævet støjafskærmning.
• Ved nedlæggelse af fredskov, skal der placeres erstatningsskov i rationen 1:2. I den videre proces skal der redegøres for, hvor erstatningsskoven skal placeres. Det anbefales, at erstatningsskoven placeres indenfor kommunegrænsen.

Miljøvurdering

Igangsættes planlægningen vil der blive udarbejdet en miljøvurdering af planlægningen og selve projektet. Den videre proces vil afgrænse hvilke emner, der skal indgå i miljøvurderingen.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget d. 23. oktober 2024

Til sagen er bilagt yderligere visualiseringer (Supplerende bilag til ØU d. 23. okt. 2024). Sagen er endvidere suppleret med spørgsmål fra Byrådet til administrationen samt svarene herpå.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget d. 30. oktober 2024

Til sagen er vedlagt to nye bilag med svar fra DSB vedr. projektets relation til Vinge. Administrationen forventer at fremsende yderligere et bilag.

Sagen er 28.10.2024 opdateret med et slide fra DSB om valg af lokation samt svar fra IKANO Bolig.

Inddragelse

Hvis planlægningen for et værksted i Vinge igangsættes, afholdes et borgermøde, i december 2024 og igen inden lokalplansforslaget kommer til politisk behandling.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Skitseprojekt
• Supplerende bilag til ØU d. 23. okt. 2024
• DSB S-togsstation - Ekstra erhvervsjord (Anne Sofie Uhrskov 04-09-2024)
• S-togsværksted i Vinge Erhvervsjord til virksomheder købt gennem DSB i Vinge (Søren Weimann 04-09-2024)
• Definition af en frivillig gravhøj (Jørgen Bech 19-09-2024)
• Erhvervsarealer med anvisningsret (Søren Weimann 03-10-2024)
• Areal DSB Vinge (Jørgen Bech 03.10.2024)
• Ha erhvervsjord ved køb af jord i Vinge (Anne Sofie Uhrskov 08-10-2024)
• Flere spørgsmål til administration om DSB i Vinge (Søren Weimann 09-10-2024)
• Værdi af arbejder irt beslutning om igangsættelse af planlægning for DSB S-togsværksted (Morten Skovgaard 15-10-2024)
• Regler forbundet med Fredsskov og erstatning for denne (Anne Sofie Uhskov 15-10-2024)
• Flere spørgsmål til DSB Vinge suppleret med 3 spørgsmål (Søren Weimann 17-10-2024)
• Opfølgende spørgsmål til administrationens svar på spørgsmål til værdi af arbejder irt beslutning om igangsættelse af planlægning for DSB værksted (Søren Weimann 19-10-2024)
• Opfølgende spørgsmål til administrationens svar på spørgsmål til DSB i Vinge (Anne Sofie Uhrskov 20-10-2024)
• DSBs svar vedr. Vinge projektets kvalitetsprogram
• DSBs Bemærkninger vedrørende Vinge og proces
• Bilag - Slide om valg af lokation
• Bilag - Svar fra IKANO

Resume

Byrådet godkendte på mødet 29. maj 2019, at administrationen fremlægger en sag om status på udviklingen af Vinge, herunder økonomiafrapportering i slutningen af hvert kvartal, og at der hvert år i første kvartal redegøres for evt. fremtidige budgetbehov. I denne sag anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at tage status for seneste kvartal til efterretning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. oktober 2024, pkt. 225:

Taget til efterretning.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Generelle udviklingstendenser i Vinge

Der er fortsat fremdrift i de igangværende bolig- og erhvervsprojekter. Innovator/Nectar har oplevet stor interesse fra lejere, mens Domea har fundet en ny entreprenør og er i fuld gang igen. Det forventes, at der snart kommer gang i byggeriet flere steder i byen, og flere arealer udbydes snart.

Vi står overfor store indsatser, som skal afklares og sikres i resten af 2024 og i løbet af 2025, så den ambitiøse byudvikling kan fortsætte. Nedenfor fremhæves enkelte nedslag, og i vedlagte Bilag 1 skitseres de politiske milepæle for 2024:

• Helhedsplan for Vinge C, der kobler byens centrum sammen med skole og landskabsbro
• Arbejdet med at etablere Vingeforeningen og igangsætte fællesskabende indsatser
• Planer for mobilitet og vand- og skybrudshåndtering
• Udbud af arealer i Vinge C
• Færdigetablering af Vinge Boulevard og vejens møde med det omkringliggende område
• Sikring af fællesskabende mødesteder og aktiviteter, bl.a. legeplads og park tæt på Vinge C
• Styrkelse af organiseringen, både i Vingeteamet og i linjeorganisationen, så den er robust nok til at kunne håndtere en ambitiøs byudvikling og sikre fremdrift i projekterne.

Igangværende projekter i Vinge

Til sagen er vedlagt Bilag 2, der nærmere gennemgår status for de igangværende bolig- og erhvervsprojekter i Vinge. Ligeledes er vedlagt Bilag 3, hvor der på et foreløbigt oversigtskort er angivet de igangværende indsatser i Vinge.

Udbud i Vinge

Der er stadig interesse for bolig- og erhvervsudviklingen i Vinge, og der pågår løbende markedsdialog for at fastholde interessen. Efter kommunens deltagelse på MIPIM konferencen i marts 2024 er der dialog med flere udviklere, der ser et stort potentiale i at bygge i Vinge. Der bliver snart påbegyndt en udbudsproces for tre områder i Vinge, hvor der allerede er potentielle udviklere, der har vist interesse. Udbudsprocessen for de forskellige områder fremlægges løbende til politisk behandling. På kortet i det vedlagte Bilag 4 er de tre områder markeret. Det skal bemærkes, at Område 1 er indeholdt i boligprogrammet for Vinge, hvorimod Område 2 og 3 er nye udbudsarealer, der ikke er medtaget i boligprogrammet og derfor kan medføre øgede investeringer i kommunale servicefunktioner.

Helhedsplan for Vinge C med bl.a. skole og landskabsbro

Den overordnede planlægning for det område i Vinge C, hvor skole og landskabsbro skal møde de omkringliggende funktioner er gået i gang. I processen lægges der vægt på, hvordan de forskellige funktioner skal møde hinanden, sikring af skoleprofil, vandhåndtering og afklaring af udbudsproces. Der vil senere blive fremlagt politiske sager, hvor plan og processer beskrives nærmere.

DSB-anlæg i Det grønne erhvervskvarter

Det er aftalt, at DSB skal præsentere en placering i det nordlige Vinge. Placeringen forudsætter en politisk godkendelse. I samme forbindelse ændres arealdisponeringen i det berørte område.

Vestforbrændingens nye energicentral

Der er indgået købsaftale med Vestforbrændingen, der har købt et område af Det grønne erhvervskvarter for at opføre en energicentral. Området omfatter bl.a. ejendommen Spangegård, der skal nedrives med betingelse om mulig genanvendelse af byggematerialer i andre projekter i Vinge. Nedrivning og opførelse forventes at starte op første halvår 2025.

Bassin i det sydlige Vinge

Der er fundet en entreprenør til udførelse af bassin 308-2, der etableres tæt på Solvænget 29. Gravearbejdet er gået i gang primo oktober, og bassinet forventes at kunne håndtere regnvand fra området fra april 2025.

Infrastruktur

• Belægningen på de interne boligveje i Deltakvarteret blev påbegyndt i 2. halvår 2023. Arbejdet har taget længere tid end antaget, men i løbet af oktober 2024 forventes alle belægninger, inkl. asfalt, at være lagt. Slidlaget på asfalten kommer på til foråret 2025, da det kræver varmere vejr.
• Vinge Boulevards videreførelse blev påbegyndt i 1. halvår 2024. På nordsiden af vejen er fortov og cykelsti anlagt, dog i grus, da Novafos i december begynder at grave deres spildevandsledninger ned. Herefter laves der afvanding, sættes kantsten og lægges asfalt.
• Parkeringshuset lige syd for stationen udbydes i 4. kvartal 2024, udførelse påbegyndes primo 2025 og p-huset forventes at være færdigt primo 2026.

Fjernvarme i Vinge og omkringliggende områder

Det er besluttet, at Vinge skal forsynes med fjernvarme, og Vestforbrændingen er ved at undersøge, hvornår de kan levere fjernvarme til de enkelte områder. Plan og status for områderne er pt:

• Anlægsarbejdet med at grave hovedledningen ned øst for Frederikssundsvej forventes færdig omkring 1. januar 2025. Det gælder dog kun den del, der er beliggende i Frederikssund Kommune.
• Entreprenøren er opstartet med at grave ledninger ned i Strandvangen. Ledningen skal graves fra Strandvangen og ned til Roskildevej, og derefter opad Roskildevej til Kornvænget. Arbejdet på Strandvangen og Roskildevej forventes at være afsluttet omkring 1. februar 2025. Der forventes en del trafikale gener i forbindelse med arbejdet.
• I St. Rørbæk starter man forventeligt op på gravearbejdet primo 2025.

Indsatser for det gode byliv

Det er vigtigt, at der i byudviklingen understøttes initiativer, der bidrager med bylivsværdi for nuværende og fremtidige borgere i Vinge. Derfor arbejdes der på nedenstående initiativer, som tager afsæt i Vinges vision og sikrer, at konkrete ideer realiseres:

• I samarbejde med FGU Nordsjælland, afdeling Skibby, er der produceret 12 farverige bænke, der er opsat rundt om i byen. Lokationerne er udvalgt sammen med lokale. Bænkene skal ses om en afprøvning af byens opholdsrum. Samarbejdet med FGU fortsætter og forventes at udmønte sig i to større byrumsmøbler til foråret 2025.
• I efteråret laves der arrangementer for hhv. de nye beboere i Vinge C og beboere i de ældre parcelhusområder nord for stationen.
• Der etableres, i samarbejde med Novafos, et regnvandsbassin i det sydlige Vinge, som skal understøttes med rekreative elementer, så byrummet skaber oplevelsesværdi.
• I samarbejde med øvrige kulturinstanser arbejdes der for, at arrangementer og aktiviteter bliver afholdt i Vinge.
• Der er opstartet et samarbejde med Færgegården ift. en kommende formidling af historiske fund.
• Der er blevet opsat en infoskærm i Klimakassen, der fortæller om udviklingen i Vinge og om arrangementer i byen.
• Arealerne omkring Tvinsmosen aktiveres fortsat med skiltning og muligheder for ophold.
• Der arbejdes stadig for at igangsætte fællesskaber i Vinge, fx ved Vinge Gror, men også ved at etablere trampestier, skiltning og ved aktivering af lokale ildsjæle og grupper.

Vinge Gror, Solvænget 29

Arealerne omkring Solvænget 29 aktiveres fortsat ved:

• I samarbejde med Ikano Bolig arbejdes der for at etablere en midlertidig pavillon, som skal bidrage til at aktivere og understøtte borgerdrevne initiativer.
• Det istandsatte drivhus bruges af Vinge Gror til grønne og fællesskabende aktiviteter. Den videre udvikling af drivhuset og området skal varetages af Vingeforeningen.
• Vinge Gror afholder selv arbejdsdage og har afholdt en vellykket høstfest i september.
• Frederikssund Bibliotekerne undersøger mulighederne for at søge tilskud til en pavillon til et mindre satellitbibliotek på adressen.

Indsatser for biodiversitet og natur

I Vinge spiller naturen en stor rolle. Det er derfor vigtigt, at vi både plejer og passer på den. Følgende indsatser skal fremme biodiversiteten og adgangen til naturen:

• Faunastriberne, der blev sået i foråret, blomstrer fortsat slut september, og de hjælper biodiversiteten på vej. Striberne er sået ved Gl. Slangerupvej 9, Klimakassen ved stationen og Vinge Gror, Solvænget 29.
• Udvalgte landbrugsarealer i Vinge er hjemtaget til midlertidig bynatur, der understøtter en større biodiversitet, indtil områderne skal byudvikles. Forpagtninger er ophævet per 1. januar 2025, og i 4. kvartal 2024 fastlægges processen for søgning af tilskudsordninger og såning af arealerne.

Drift af kommunalt ejede ejendomme og den grønne struktur

Frederikssund Kommune ejer syv ældre ejendomme i Vinge. Ejendommene er i varierende stand. Nogle skal nedrives, mens andre har potentiale til at blive omdannet til mødesteder eller kommunale servicefunktioner.

Der er i samarbejde med Kommunalt Byggeri lavet oplæg til, hvilke ejendomme der anbefales hhv. nedrevet, driftet til et minimum eller istandsat i de kommende år. Sideløbende er der i samarbejde med Vej og Park lagt en plan for drift af den grønne struktur, så der passes godt på naturen og de grønne værdier i Vinge. Det forventes, at der kommer politiske sager til godkendelse vedr. ejendomme og drift i løbet af 4. kvartal 2024.

Inddragelse

Der holdes løbende inddragende møder og processer, som sikrer en bred forankring af Vinges udvikling.

Vingevandringerne er fortsat en succes med cirka 30 deltagere til den seneste i september 2024. Vandringerne genoptages i foråret 2025.

Hver onsdag arbejder Vingeteamet i Klimakassen, hvor borgere og interesserede kan komme i dialog om udviklingen i Vinge. Der arbejdes på at synliggøre Klimakassen som bykontor med bl.a. tydelig skiltning og information om tilbuddet til nye borgere. Både nye og etablerede borgere i Vinge inviteres til arrangementer, både for at informere dem om Vinges tilbud og for at give dem en stemme i den videre udvikling.

Økonomi

Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Der kan henvises til vedlagte bilag, som indeholder en status på Vinge økonomien fra 1. januar 2018 til 30. september 2024.

Bilag

• Bilag 1. Politiske milepæle i Vinge 2024
• Bilag 2. Gennemgang af igangværende projekter i Vinge
• Bilag 4. Tre arealer i Vinge C til udbud
• Bilag 3. Kort med angivelse af anlægsindsatser i Vinge
• Bilag 5. Status på Vinge økonomien pr. 30. september 2024

Beslutning

Ingen meddelser.

Åben beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Åben beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.