Byrådets møde den 28. februar 2024

Beslutning

Der var indsendt et skriftligt spørgsmål vedr. oversvømmelse. Spørgeren var ikke til stede i Byrådsslaen. Såvel spørgsmål som svar er tilgængelig på kommunens hjemmeside (frederikssund.dk/byrådets spoergetid).

På mødet blev der ikke stillet mundtlige spørgsmål.

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

2. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

3. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

4. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.

5. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

6. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.

7. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.

8. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

9. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.

10. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.

11. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden.

Beslutning

Godkendt.

Resume

Frederikssund Kommunes whistleblowerordning har eksisteret i to år. I denne periode har der ikke været nogen indberetninger til whistleblowerenheden, som er faldet indenfor lovens anvendelsesområde.

Byrådet har ad flere omgange drøftet perspektiverne i at forankre ordningen hos en ekstern aktør (et advokatkontor eller KL) mod i dag en intern forankret ordning, og med denne sag skal Byrådet træffe beslutning om en eventuel ændret forankring af whistleblowerordningen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Kommunens whistleblowerordning søges forankret eksternt hos KL.
2. De øvrige rammer for kommunens whistleblowerordning fastholdes - dog uden mulighed for at indgive skriftlige indberetninger via en fysisk postkasse.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. januar 2024, pkt. 6:

Udsat.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 28:

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Indstillingspunkt 2 anbefales, idet det fortsat bør være muligt at indgive skriftlige indberetninger via en fysisk postkasse.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

På Byrådets møde 27. oktober 2021 besluttede Byrådet rammerne for kommunens whistleblowerordning. Rammerne indebærer, at:

• Whistleblowerordningen omfatter ansatte i Frederikssund Kommune.
• Indberetning kan ske fuldt anonymt.
• Kommunen anvender en særlig udviklet portalløsning målrettet skriftlige indberetninger. Som supplement hertil er det muligt at indberette skriftligt til en fysisk postkasse.
• Der er oprettet en intern whistleblowerenhed bestående af borgerrådgiveren, centerchef for Politik og HR samt en personalejurist.
• Whistleblowerenheden aflægger beretning for Økonomiudvalget og Byrådet én gang årligt før offentliggørelse af beretningen på kommunens hjemmeside.

Med sagen her lægges der op til justering af rammerne for ordningen, så indberetninger fremadrettet sker til en ekstern aktør.

Fremadrettet forankring af whistleblowerordningen

Kommunens nuværende whistleblowerordning er internt forankret. Dvs. det er tre medarbejdere, der modtager indberetninger, screener dem m.v.

Uanset om kommunens whistleblowerordning er forankret internt eller eksternt forankret (fx hos et advokatfirma eller hos KL) er det helt grundlæggende, at informationer om whistleblowerens identitet eller oplysninger, der kan identificere personen, ikke må videregives til nogen, medmindre whistleblower har givet samtykke til dette. Brud på denne tavshedspligt er strafbart. Det betyder, at det for en whistleblower ikke har nogen praktisk betydning, hvorvidt ordningen er forankret internt eller eksternt - men det kan have betydning for, hvordan ordningen opleves.

Byrådet har tidligere drøftet dette og besluttede på deres møde 23. februar 2023, at en ekstern forankring af ordningen skulle undersøges i forbindelse med drøftelserne om budget 2024. Flere eksterne leverandører, herunder KL, tilbyder at stå for en ordning, hvor leverandøren modtager, screener og kvitterer for de indberetninger, der kommer. Kommunens interne whistleblowerenhed undersøger og håndterer mindre komplicerede sager, mens den eksterne leverandør behandler komplicerede eller følsomme sager.

Henset til, at Byrådet ad flere omgange har drøftet det hensigtsmæssige i, at ordningen forankres eksternt, foreslår administrationen, at der arbejdes videre med en løsning, hvor ordningen forankres eksternt. Det kan være hos et advokatfirma eller KL. Administrationen anbefaler, at der indgås aftale med KL om, at de modtager, screener og kvitterer i alle henvendelser til kommunens whistleblowerordning. KL har været dybt involveret i tilvejebringelse af lovgivningen om whistleblowerordningen, er en kendt samarbejdspartner for kommunerne og har et indgående kendskab til kommunens forhold og de sager, som man som kommune kan få indberetninger om. En ekstern forankring af ordningen vil sende et klart signal til medarbejderne om, at der er tale om en uafhængig ordning. Notatet om forankring af whistleblowerordningen i Frederikssund Kommune, der indgik i materialet til budget 2024, er vedlagt som bilag.

Forudsat at antallet af indberetninger er forholdsvis få, vil udgiften til en ekstern forankring af ordningen kunne afholdes indenfor det budget, der er afsat til whistleblowerordningen. Udgifter til ekstern bistand ved særligt komplicerede /følsomme sager vil - uanset om ordningen er forankret internt eller eksternt - skulle afholdes særskilt, idet der ikke er afsat midler til dette.

De øvrige rammer for ordningen fastholdes som hidtil. Dog anbefales det, at muligheden for, at en whistleblower kan foretage en indberetning via en fysisk postkasse, afskaffes. Det er af flere årsager uhensigtsmæssigt med en sådan løsning. Primært fordi det ikke er muligt at kommunikere med whistleblower, hvis denne er anonym. Men også fordi der i princippet ikke er nogen sikkerhed for, at det er en ansat, der benytter ordningen. I de foregående to år er der ikke modtaget nogen indberetninger til whistleblowerenheden via den fysiske postkasse.

Inddragelse

Whistleblowerordningen er tidligere (primo 2023) blevet evalueret af Hoved MED-udvalget og af Byrådet. Hoved MED-Udvalget har i sin drøftelse af ordningen bakket op om at øge udbredelsen af kendskabet til ordningen. Administrationen har efterfølgende arbejdet med at synliggøre ordningen. Der er også overvejelser om opsætning af plakater om ordningen på de lokale arbejdspladser.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Forankring af whistleblowerordningen i Frederikssund Kommune

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til en anmodning til Erhvervsstyrelsen om dispensation fra lukketidsbestemmelserne, jf. Bekendtgørelse af lov om detailsalg fra butikker m.v. Dispensationen søges af Frederikssund Erhverv på vegne af alle butikker i Frederikssund bymidte til at holde åbnet i helligdagene i påsken 2024 for at afholde et særligt påskearrangement.

Supplerende resume til mødet den 28. februar 2024

Til sagen er vedlagt ansøgning samt program.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der sendes en anmodning til Erhvervsstyrelsen om dispensation fra lukketidsbestemmelserne, så butikker i Frederikssund Bymidte kan holde åbent i helligdagene i påsken - torsdag den 28. marts, fredag den 29. marts, søndag den 31. marts og mandag den 1. april 2024 fra kl. 09.00-18.00 alle dage.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 29:

Udsat til ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 28. februar 2024.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 28. februar 2024, pkt. 52:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V) og Inge Messerschmidt (O).

Imod stemte: Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B) og Poul Erik Skov Christensen (A).

Michael Tøgersen (I) undlod at stemme.

Indstillingen faldt dermed.

Tina Tving Stauning (A) fremsatte forslag om, at den anmodede dispensation til Erhversstyrelsen vedr. lukketidsbestemmelserne alene omfatter søndag den 31. marts 2024 kl. 09.00-18.00.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Niels Martin Viuff (C) og Michael Tøgersen (V).

Inge Messerschmidt (O) stemte imod.

Indstillingen anbefales.

Mindretalsudtalelse:

Inge Messerschmidt (O) fremførte, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at bremse et initiativ. Specielt ikke når det ikke er os som byråd der skal tage stilling til noget. Vi skal videreformidle denne ansøgning til Erhvervsstyrelsen, som så skal tage stilling til om de vil give den ønskede dispensation.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Jesper Wittenburg (S) oplyste om sit engagement i FNI og bad Byrådet vurdere hans habilitet. Byrådet vurderede, at han ikke er inhabil.

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For: For stemte 11: Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Charlotte Drue (SocialLiberale), Anne Sofie Uhrskov (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V) og Morten Skovgaard (V).

Imod stemte 11: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Rasmus Petersen (Ø).

Undlod at stemme 1: Michael Tøgersen (I).

Indstillingen faldt dermed.

Økonomiudvalgets anbefaling blev bragt til afstemning.

For stemte 22: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Charlotte Drue (SocialLiberale), Anne Sofie Uhrskov (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V) og Rasmus Petersen (Ø).

Imod stemte 1: Inge Messerschmidt (O).

Indstillingen blev tiltrådt.

Mindretalsudtalelse:

Inge Messerschmidt (O) fremførte, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at bremse et initiativ. Specielt ikke når det ikke er os som byråd der skal tage stilling til noget.

Vi skal videreformidle denne ansøgning til Erhvervsstyrelsen, som så skal tage stilling til om de vil give den ønskede dispensation.

Sagsfremstilling

Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven) under § 2, at der ikke må ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1 (butikker, hvorfra der foregår detailsalg), på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag. Det betyder, at der ikke må ske detailsalg fra butikker i påskens helligdage.

Ifølge § 2, stk. 2, i lukkeloven kan Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra en kommunalbestyrelse tillade, at lovens bestemmelse om lukketider kan fraviges ved særlige lejligheder. Der skal samtidig være tale om arrangementer af officiel karakter. Særlige lejligheder er f.eks. lokale festivaler og byfester, forudsat at der foreligger en indstilling fra kommunalbestyrelsen. Arrangement af officiel karakter er, hvis kommunen eller en anden offentlig instans er medarrangør af arrangementet eller hvis offentlige personer med repræsentative pligter deltager officielt i arrangementet.

Frederikssund Erhverv er gået sammen med MENY Frederikssund, Frederikssund Ny Initiativråd og Frederikssund idrætsklub om at afvikle en række borgerarrangementer i påsken 2024 - 'Påske i Frederikssund Bymidte'. Målet er at skabe liv i og omkring Frederikssund bymidte og havn. Derfor søger Frederikssund Erhverv på vegne af detailhandlere i Frederikssund bymidte om dispensation fra lukketidsbestemmelserne, for at kunne holde åbent på helligdagene; torsdag den 28. marts, fredag den 29. marts, søndag den 31. marts og mandag den 1. april fra kl. 09.00-18.00 alle dage.

Påske i Frederikssund

Arrangementet sigter på at skabe liv i og omkring Frederikssund bymidte. Der tilbydes en platform for lokale virksomheder, foreninger og kulturbidrag fra institutioner som blandt andet Frederikssund Bibliotek, Frederikssund Vikingespil, Frederikssund Musikskole, Frederikssund Festival og Frederikssund Idrætsklub m.fl. Ønsket er at fremme en positiv bykultur og støtte byens lokale aktører. Arrangementet vil understøtte det arbejde, der pågår i byen med §17 stk. 4 udvalget, Frederikssund Bymidte - liv og handel, hvor flere af arrangørerne indgår. Arrangementsgruppen er overbeviste om, at dette påskearrangement vil fungere som et samlingspunkt for Frederikssund, styrke de lokale bånd og skabe en atmosfære, der bidrager positivt til Frederikssund bymidte.

Arrangementets indhold

I tillæg til borgmesterens velkomst og åbning af påskeløbet, vil arrangementet omfatte en bred vifte af aktiviteter, herunder fodboldturneringer, motionsløb, kreative værksteder og unikke påskeaktiviteter for alle aldersgrupper. Frederikssund Bibliotek og Frederikssund Vikingespil m.fl. vil også bidrage til arrangementets kulturelle dybde.

Følgende aktiviteter er under planlægning

• Åbning af påskeaktiviteterne af Frederikssund Kommunes borgmester
• Etablering af tre scener på hhv. Kulturhavnen, i Havnegade (ved MENY) og ved Langes Magasin, hvor der vil kunne opleves musik (Fr.sund Musikskole og Fr.sund Festival), teater (Fr.sund Vikingespil) og et bogforum med oplæsning (Fr.sund bibliotekerne)
• Afvikling af påskeløb, cykelløb og fodboldstævne
• Afholdelse af lokalt madmarked på Kulturhavnen
• Udnævnelse af ”Årets erhvervs- og/eller detailhandelsperson” i Frederikssund

Administrationens anbefaling

Dispensation fra lukketidsbestemmelser kan søges til særlige lejligheder såsom en byfest eller festival. Der forelægger ikke en nærmere definition på arrangementstyperne. Frederikssund Erhverv har på vegne af en række byaktører fremsendt et foreløbigt program med en række forventede aktiviteter. Det er ikke tydeligt, hvordan de indmeldte aktiviteter vil komme til at udgøre en festival på 5 dage. Der indgår såvel sportslige, kulturelle og officielle aktiviteter. Det er programsat, at borgmesteren åbner 'påskedagene', hvorved arrangementet overholder kravet om en politisk repræsentants deltagelse i arrangementet.

Er 'Påske i Frederikssund Bymidte' en særlig lejlighed, såsom en festival? Vurderingen af, om der er tale om en særlig lejlighed, foretages af Erhvervsstyrelsen. For at Erhvervsstyrelsen kan vurdere, om de vil meddele dispensation fra § 2, stk. 2, i lukkeloven, kræver det en indstilling fra kommunalbestyrelsen.

Aktiviteter flere steder i bymidten vil være med til at skabe liv og oplevelser i Frederikssund bymidte. Arrangementet har ikke en stærk festivalprofil med et overordnet tema med tilhørende aktiviteter. Der er tale om en række sports- og kulturarrangementer som er forbundne af, at de alle ligger i påskedagene. Arrangementsgruppen forventer frem mod afvikling, at få endnu flere aktiviteter planlagt, samt at få engageret flere detailhandlere i bymidten.

På den baggrund anbefaler administrationen at anmode Erhvervsstyrelsen om dispensation fra lukketidsbestemmelserne.

Ansøgning og aktivitetsbilag er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Afvikling af påskeaktiviteter sker i et samarbejde mellem Frederikssund Erhverv, Frederikssund Ny Initiativråd, Frederikssund Idrætsklub og en række kultur- og detailhandelsaktører i Frederikssund.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Aktivitetsbilag - Påske i Frederikssund Bymidte
• Bilag 2. Ansøgning om dispensation for lukkebestemmelserne i påsken 2024
• Bilag 3. Påskefestival - Foreløbigt program byrådsmøde 28-02-2024

Resume

I nærværende sag fremlægges forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2025-2028.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2025-2028 godkendes.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 30:

Anbefales.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte 21: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Charlotte Drue (SocialLiberale), Anne Sofie Uhrskov (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø).

Imod stemte 1: Inge Messerschmidt (O).

Undlod at stemme 1: Maibritt Møller Nielsen (D).

Indstillingen tiltrådt.

Mindretalsudtalelse:

Inge Messerschmidt (O) fremførte, at Dansk Folkeparti stemmer nej til den fremlagte budgetproces, da problemstillinger i forhold til flere af punkterne ikke tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den foreslåede tids- og procesplan for budgetlægningen for 2025-2028 er følgende:

• Der afholdes tre temamøder om budget 2025-2028 for det samlede Byråd henholdsvis den 24. april, 26. juni samt 28. august.

• I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2025-2028 den 24. april afholdes de indledende politiske drøftelser i maj og juni måned.

• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2025-2028 den 28. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 4. september.

• De politiske forhandlinger om budget 2025-2028 planlægges fra fredag den 20. september - tirsdag den 24. september.

• I forhold til partiernes eventuelle fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling foreslås, at fristen er torsdag den 26. september kl. 8.00.

• Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 2. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag den 9. oktober.

Uddybende forslag til politisk tidsplan er vedlagt som bilag.

Budgetmateriale

Alt det foreløbige budgetmateriale håndteres via den elektroniske budgetmappe i First Agenda. Budgetmappen udsendes ad fire omgange således, at første udsendelse til Byrådet sker før sommerferien i forbindelse med Byrådets anden temadrøftelse den 26. juni med en foreløbig status på en evt. indgået økonomiaftale mellem Regeringen og KL.

Budgetmappen indeholder ligeledes de administrativt udarbejdede budgetinitiativer.

Anden udsendelse sker fredag den 23. august til temadrøftelsen den 28. august og vil omfatte opdaterede økonomiske oversigter samt supplerende notater.

Tredje udsendelse sker i forbindelse med Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet og indeholder budgetinitiativer, som sendes i høring.

Herudover vil der være en særlig budgetmappe i forbindelse med høringsprocessen, som opdateres løbende og indeholder svar på politiske spørgsmål etc.

Udarbejdelse og behandling af det tekniske budget marts-august 2024

Der foretages tekniske korrektioner som følge af KL´s reviderede pris- og lønskøn, som forventes at foreligge i marts måned. Desuden korrigeres for de demografiske ændringer som følge af en revideret befolkningsprognose, som forventes forelagt fagudvalg og Byråd i april måned. Herudover korrigeres der for eventuelle konsekvenser af de politisk behandlede budgetopfølgningssager pr. 31. marts, ligesom der korrigeres for konsekvenser af øvrige politiske beslutninger efter vedtagelsen af budget 2024. Desuden indgår et opdateret teknisk budget i anden budgetmappe inden Byrådets temadrøftelse III den 28. august med de sidste tekniske korrektioner, herunder konsekvenserne af den indgåede økonomiaftale, lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) samt eventuelle konsekvenser af budgetopfølgningen pr. 30. juni.

Udarbejdelse og behandling af budgetinitiativer

Til budgetprocessen udarbejder administrationen budgetinitiativer således, at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2022 -2025 vedtaget af Byrådet den 2. marts 2022. Formålet med den økonomiske politik er at sikre en fortsat sund og robust økonomi.

Budgetprocessen er på et tidligt stadie, hvorfor der kun i begrænset omfang kan siges noget nagelfast om de økonomiske rammer for arbejdet med budget 2025-2028. Blot som eksempler på nogle af de største usikkerhedselementer, hvor afklaring fortsat udestår, kan nævnes:

• Indgåelse af økonomiaftale for 2025 i juni 2024, hvor kommunens indtægter fra tilskud og udligning fastlægges. Ligeledes fastlægges hermed rammer vedrørende serviceudgifter og bruttoanlægsudgifter.

• Det fortløbende arbejde med kommunens udgiftsside, der bl.a. er afhængig af udviklingen på de demografiregulerede områder, strukturelle og styringsmæssige forhold på de store velfærdsområder mv. Konkret ser Frederikssund Kommune – ligesom det er tilfældet i de fleste af landets kommuner – ind i budgetudfordringer på især de specialiserede områder. Men også ældreområdet vil blive fuldt tæt.

I forhold til budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være helt centrale i det videre arbejde. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter, herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.

En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj-juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Særligt om anlægsbudgettet

I 2025 budgetteres p.t. med skattefinansierede anlægsudgifter på 210,7 mio. kr. I 2024 udgjorde kommunernes samlede bruttoanlægsramme 19,1 mia. kr., hvilket gav anledning til en teknisk vejledende anlægsramme for Frederikssund Kommune på 156,6 mio. kr. I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at der i forbindelse med budget 2024-2027 blev aftalt, at der i første kvartal i 2024 indledes drøftelser om nuværende investeringsplan med henblik på at sikre, hvordan der i den kommende budgetlægningsproces for 2025-2028 kan tilvejebringes en tværgående prioritering af kommunens flerårige investeringsprogram. Dette vil ske i forbindelse med særskilt sag på dagsordenen til Økonomiudvalgets møde den 21. februar.

Et-årig eller to-årig budgetaftale

Som led i budgetprocessen skal der tages stilling til, om forhandlingerne om budgettet for de kommende år skal resultere i en et-årig aftale eller to-årig aftale, hvor linjerne for budget 2026-2029 fastlægges. Udgangspunktet for Frederikssund Byråds budgetaftaler gennem de senere år har været, at aftalen gælder for alle 4 år, men hvor fokus på prioriteringerne for serviceudgifterne har ligget i det første år med de indbyggede konsekvenser, som prioriteringerne har haft for overslagsårene. Baggrunden herfor er, at den udmeldte serviceramme fra centralt hold er et-årig og gælder for det første år i budgetperioden. For anlægsområdet har budgetaftalerne typisk været for alle 4 år, idet der er blevet taget politisk stilling til anlægsinvesteringerne i hele budgetperioden. Såfremt der skal indgås en to-årig budgetaftale, vil forskellen i forhold til den nuværende praksis være, at prioriteringerne i forhold til serviceudgifterne vil være for de første to år i budgetperioden med de indbyggede konsekvenser for de efterfølgende overslagsår. I forhold til anlægsinvesteringerne vil der ikke være nogen nævneværdig forskel i forhold til den nuværende praksis.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Digital borgerinvolvering

På hjemmesiden vi.skaber.frederikssund.dk kan alle komme med deres input, som bliver videregivet til politikerne. Siden opdeles i følgende emner:

• Erhverv, kultur, unge og fritid
• Ældre og sundhed
• Byplanlægning, natur og den grønne omstilling
• Børn og undervisning

Der er åbent for ideer og forslag foreløbigt frem til den 28. august 2024.

2. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vil vurdere, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

3. Fysisk og/eller digital borgerdialog

Onsdag den 12. juni inviterer Frederikssund Kommune til borgerdialog om Budget 2025. På mødet kan man høre, hvordan et budget bliver til, og hvad det er for nogle rammer og vilkår, som Byrådet har, når der skal lægges budget for 2025 og overslagsårene. Man kan deltage digitalt eller fysisk til mødet.

4. Høringsprocessen

Den 5. september vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2025-2028 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring. Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra den 30. august - 16. september, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (28. august). Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden, som er planlagt i perioden 30. august - 16. september.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Politisk tidsplan - Budget 2025-2028

Resume

Med denne sag skal Økonomiudvalget og Byrådet godkende de principielle tilpasninger af den grønne struktur i Vinge. Tilpasningen tager afsæt i registreringer af byens natur, landskab og på baggrund af de grundlæggende visioner for Vinge, samt drøftelser og konkret planlægning udmøntet i Vinge. Tilpasningen vil indgå i fremtidige strategier, programmer og planer for Vinge.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende de principielle tilpasninger af den grønne struktur i Vinge som beskrevet i sagsfremstillingen og vist på bilag til sagen.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 31:

Anbefales, idet Domea og Innovators byggefelter skal indgå i det sorte område og dermed behandles i særskilt sag om grøn struktur i Vinge C. For de udpegede grønne korridorer skal de påtegnede sorte krydser fjernes, idet både ”spredningskorridorer og ” landskabskorridorer” vil fungere som spredningskorridorer.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte 22: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Charlotte Drue (SocialLiberale), Anne Sofie Uhrskov (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V) og Rasmus Petersen (Ø).

Undlod at stemme 1: Maibritt Møller Nielsen (D).

Indstillingen tiltrådt.

Sagsfremstilling

Udviklingen i Vinge er fuld gang, og visioner og retningslinjer for udviklingen konkretiseres løbende i udarbejdelsen af strategier, programmer og planer, herunder særligt i lokalplanlægningen. Der er derfor et behov for en tilpasning af de overordnede grønne strukturer, der er et hovedgreb i visionen om den grønne by, i takt med at planlægningen konkretiseres og byen skyder op.

Med denne sag anbefaler Økonomiudvalget over for Byrådet, at den grønne struktur tilpasses ud fra de drøftelser og den planlægning, der nu er sket i Vinge. Det er afgørende for den videre udvikling af Vinge, at der er en opdateret stærk grøn struktur, der kan danne afsæt for byudviklingen og indholdet inden for den grønne struktur. Helt konkret er der behov for en tilpasning af kortmateriale og de elementer, som udgør den grønne struktur i Vinge til brug i den fremtidige planlægning.

Vinge er i konstant udvikling og byen er dynamisk. Derfor er det vigtigt at have en overordnet grøn struktur, som udviklingen sker i respekt for. Der vil også fremadrettet opstå behov for nye tilpasninger af de grønne strukturer bl.a. af landskabskorridorerne, der også indeholder regnvandshåndtering, som mange steder ikke er konkretiseret endnu.

Det tilpassede kortmateriale og beskrivelser af de enkelte elementer, der indgår i den grønne struktur, er med til at understøtte visioner og retningslinjer i Udviklingsplan for Vinge, 2021. Kortmateriale og beskrivelser fremgår af bilag til sagen.

Tilpasningerne af den grønne struktur omhandler principielle tilpasninger af Det Grønne Hjerte, landskabskorridorer og spredningskorridorer, det rekreative jordvoldslandskab med bynær skov langs den kommende Frederikssundsmotorvej og den grønne landskabskorridor mod syd. Hertil er stier tilpasset. Tilpasningerne tager afsæt i en gennemgribende registreringsøvelse af byens natur og landskab samt erfaringer i forbindelse med gennemført og forestående planlægning i området.

Det skal understreges, at den grønne struktur i den helt stationsnære del af Vinge C er udtaget til en særskilt proces og derfor ikke tilpasset i det fremlagte materiale.

Den konkrete planlægning og øvrige tilpasninger har ført til tekniske rettelser af den grønne struktur. Herunder er de væsentligste ændringer oplistet:

• Det Grønne Hjerte er tilpasset ift. konkret planlægning, herunder lokalplanlægning i og op til Det Grønne Hjerte fx lokalplan 163 (børnehus og fællesskaber), Lokalplan 160 (Ikano) og lokalplan 153 (parcelhuse og tiny houses). Hertil er størstedelen af Fællesmagasinets matrikel, herunder hele byggefeltet, taget ud af den grønne struktur.
• Landskabskorridorerne er tilpasset efter konkret planlægning og forventninger til fremtidig planlægning. F.eks. er landskabskorridoren langs banen tilpasset konkret planlægning, og landskabskorridoren i nordøst i erhvervsområdet er tilpasset til en eksisterende allé mv.
• Den tidligere bufferzone mellem landsbyerne og det sydlige Vinge er tilpasset konkret planlægning fx lokalplan 160 (Ikano), og vil fremadrettet fremstå som en landskabskorridor. Landskabskorridorer har til formål at afgrænse byens kvarterer, og i dette tilfælde; at afgrænse det sydlige Vinge og landsbyerne, Snostrup og Store Rørbæk.
• Spredningskorridorerne er tilpasset nye registreringer af beskyttet natur og udlagt i minimum af 30 meter.
• Det rekreative skovlandskab langs den kommende Frederikssundsmotorvej vil fremadrettet fremgå af kortet med den grønne struktur. På nuværende tidspunkt afspejler afgrænsningen af den nordlige del (nord for S-anlægget) det beregnede støjplagede areal, mens den sydlige del er uafklaret og forudsætter fremtidig planlægning.
• Stier er opdateres efter konkret planlægning fx lokalplan 160 (Ikano) og forventninger til fremtidig planlægning. Hertil er hovedstien med cykler tilpasset et generelt princip med en placering i kanten af Det Grønne Hjerte.

Kortmateriale og beskrivelser af den grønne struktur vil indgå i fremtidige strategier, programmer og planer for Vinge, herunder fx Kvalitetsprogram for Vinge, der aktuelt er under udarbejdelse.

Inddragelse

Der er løbende inddragelse og direkte dialog med borgere og interessenter i Vinge.

Økonomi

Der er umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser af denne sag. Der må dog forventes en fremtidig drift af eksempelvis det Grønne Hjerte, som afhænger af den endelige udformning og indhold. Den kommunale andel kan dog tidligst afklares primo 2024, når områdets fremtidige organisering, afgrænsning og indhold er endelig afklaret.

Bilag

• Bilag_Grøn struktur i Vinge

Resume

Byrådet skal med denne sag godkende kvalitetsprogrammet for Vinge. Programmet sætter retningen for den videre udvikling hvor der sættes krav til bygherrer om at bidrage til en levende by i høj kvalitet med gode byrum, nærværende natur og en bæredygtig tilgang til ressourcer. Bestemmelserne i kvalitetsprogrammet skal indarbejdes i fremtidige lokalplaner, helhedsplaner og som udbudsvilkår.

Supplerende resume til mødet i Byrådet den 28. februar 2024.

Til sagen er vedlagt et bilag med bemærkninger til kvalitetsprogrammet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Kvalitetsprogrammet for Vinge 2024 vedtages.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 32:

Anbefales, idet der til Byrådets møde den 28. februar 2024 tilføjes et bilag med bemærkninger, som skal indarbejdes i kvalitetsprogrammet.

Beslutning

Niels Martin Viuff (C) stillede et ændringsforslag om, at ”Kvalitetsprogram for Vinge” bliver trukket tilbage og bliver bearbejdet med fokus på det blå i klimaudvalget.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte 6: Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Michael Tøgersen (I), Inge Messerschmidt (O) og Charlotte Drue (SocialLiberale).

Imod stemte 13: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Kirsten Weiland (N), Morten Skovgaard (V) og Rasmus Petersen (Ø).

Undlod at stemme 4: Anne Sofie Uhrskov (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Forslaget blev dermed forkastet.

Tina Tving Stauning (A) bragte herefter følgende ændringsforslag til afstemning: Økonomiudvalgets anbefaling tiltrædes, idet bilagets anbefalinger indarbejdes i kvalitetsprogrammet. Byrådet bemærker derudover følgende: Kvalitetsprogrammet vil sammen med Udviklingsplanen afløse alle tidligere politiske planer, herunder KIB-plan, Helhedsplan m.fl.

Asfalterede stier i Vinge skal kombineres med cykelstier i det omkringliggende område; Sundbylille, Idrætsbyen, Jørlunde og Slangerup samt i forhold til forbindelser over/under den kommende motorvej.

Kvalitetsprogrammet evalueres efter 3 år.

For stemte 22: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Charlotte Drue (SocialLiberale), Anne Sofie Uhrskov (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V) og Rasmus Petersen (Ø).

Imod stemte 1: Maibritt Møller Nielsen (D).

Forslaget blev tiltrådt.

Mindretalsudtalelse:

Majbritt Møller Nielsen (D) fremførte, at NB stemmer imod, idet vi ikke kan tilslutte os, at boligselskaber tvinges til at bygge bæredygtigt. Vi mener, at kommunen i stedet for kan opfordre til bæredygtig bebyggelse, uden tvang.

Sagsfremstilling

Om kvalitetsprogrammet

Kvalitetsprogrammets hovedformål er at sætte retning for den kommende udvikling i Vinge. Det sker konkret ved at sætte fokus på, hvordan bygherrer og udviklere i Vinge skal bidrage til en levende by i høj kvalitet med gode byrum, nærværende natur og en bæredygtig tilgang til ressourcer. Kvalitetsprogrammet skal bruges som grundlag for kommende lokalplaner, helhedsplaner, udbud mv. Kvalitetsprogrammet skal sikre, at der tænkes på tværs af matrikler og med et højt, fokuseret ambitionsniveau.

Det gode byliv med nærhed til naturen er det gennemgående fokus i kvalitetsprogrammet og skærper prioriteterne i programmet. Det gælder blandt andet for bydelenes identiteter, byrummenes både urbane og mere naturpræget karakter, koncentrationen af byfunktioner til at understøtte en levende bymidte og ikke mindst kantzoner, der skal sikre en god overgang mellem private og offentlige rum, hvor folk har lyst til at opholde sig.

Kvalitetsprogrammet stiller derudover yderligere ambitiøse krav om, at alle bygherrers projekter fremover skal være med til at give noget tilbage til byen og dens beboere. Det er det, vi kalder Vinge* Projekter. Her skal bygherrer forpligte sig til at bidrage yderligere til at gøre Vinge til noget særligt og understøtte fællesskabet, naturen og den levende by. Det kan f.eks. være tiltag, der bidrager til Vinges fællesskab, giver et synligt boost til det grønne eller i form af særligt bæredygtige løsninger.

Planer i Vinge

”Udviklingsplan 2021 – Fremtidens Vinge” er den overordnede plan, der viser den store vision for Vinge. Med vedtagelsen af udviklingsplanen i 2021 blev den nye retning for den videre udvikling af Vinge besluttet, og relevante principper fra tidligere planlægning, herunder KIB-planen, blev indarbejdet i udviklingsplanen.

I kvalitetsprogrammet bliver udviklingsplanen konkretiseret med klare retningslinjer i form af en række bestemmelser for bydele, byrum, forbindelser, sammenhænge samt byggeri.

I kvalitetsprogrammet er der en balance med at give konkrete anvisninger i form af bestemmelser, der styrer udviklingen i den ønskede retning. Detaljerne skal fastlægges i lokalplaner for de enkelte områder.

Derudover findes ”Jordhåndteringsstrategi Vinge 2022”

Karaktergivende elementer i Vinge

Byrumsinventar i Vinge skal være af høj kvalitet og være karaktergivende elementer i byens offentlige rum, der er med til at skabe genkendelighed i Vinge by. I kvalitetsprogrammets appendix er der adresseret en række tværgående karaktergivende elementer, som skaber genkendelighed på tværs af byrum og byens geografi.

Der udarbejdes et særskilt katalog som angiver udtryk og produktvalg for elementerne. Kataloget fremlægges efterfølgende til politisk godkendelse.

Den politiske proces

• 30. august 2023 havde Byrådet temamøde om kvalitetsprogrammet, hvor kvalitetsprogrammets formål og overordnede opbygning blev præsenteret,. På mødet understregede Byrådet bl.a. vigtigheden af, at kvalitetsprogrammet skal tage udgangspunkt i den tidligere vedtagende udviklingsplan fra 2021 samt at programmet både skal sikre kvaliteten af byrummene og den bæredygtige udvikling, Administrationen har medtaget dette i udarbejdelse af kvalitetsprogrammet.
• 15. maj 2023 var Byrådet på inspirationstur til byområderne Nærheden (Taastrup), Musicon (Roskilde) og Skråningen (Lejre), der repræsenterer 3 forskellige eksempler på byens indretning. Turen gav anledning til gode drøftelser af, hvordan Vinges byrum sikres høj kvalitet.
• På Byrådets møde den 1. februar 2023 godkendte Byrådet den fremlagte proces for udarbejdelse af kvalitetsprogrammet for Vinges byrum samt programmet for inspirationsturen i maj.

Forslag til Kvalitetsprogram er vedlagt dagsordenen som bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant. Borgere vil blive inddraget i det senere planarbejde med helhedsplaner og lokalplaner.

Økonomi

Der er umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser af denne sag, idet det forudsættes, at de ønskede tiltag og efterfølgende drift af disse vil blive afholdt af bygherrer, udviklere eller fremtidige beboere.

Bilag

• Bilag_Vinge kvalitetsprogram 2024
• Supplerende bilag til Vinge Kvalitetsprogram 2024 - udarbejdet efter ØU d. 21. feb. 2024

Resume

Novafos har i samarbejde med Frederikssund Kommune udarbejdet en placeringsanalyse for mulige placeringer af et moderne renseanlæg – et vandressourcecenter – i Frederikssund Kommune. Byrådet er tidligere blevet præsenteret for to placeringer. Der er i midlertidig opstået en ny mulighed på et areal, der forventes udtaget af råstofplanlægningen. Med denne sag skal Byrådet træffe beslutning om, hvor vandressourcecenteret skal placeres. Der har været dialog med lodsejere på de tre lokaliteter, som afventer svar på den fremtidige anvendelse af deres arealer.

Supplerende resume til Økonomiudvalgets møde 22. november 2023

På Økonomiudvalgets møde 15. november 2023 blev der fremsat nogle yderligere spørgsmål. Forventeligt mandag 20. november vil dagsordenen blive opdateret med bilag med svar på disse spørgsmål.

Supplerende resume til Økonomiudvalgets møde 21. februar 2024

På Økonomiudvalgets møde den 22. november 2023 udsatte Økonomiudvalget sagen med ønske om, at der skulle ske borgerinvolvering før sagen genoptages. I januar 2024 er afholdt et informationsmøde om vandressourcecenteret samt en rundvisning på renseanlægget i Hillerød, som er en del af Solrødgård Klima- og Miljøpark.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Et nyt vandressourcecenter placeres i Frederikssund Kommune på én af de tre lokaliteter nævnt i sagen.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 1. november 2023, pkt. 169:

Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med placering nr. 3 (Ny placering nord for Vinge), og ønsker en række forhold afdækket nærmere såsom infrastruktur, energi mv. Det skal følges op med en samlet planlægning, herunder en grundig borgerinvolvering med særlig fokus på Sundbylille.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. november 2023, pkt. 254:

Udsat til et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget forud for Byrådsmødet den 22. november 2023.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. november 2023, pkt. 267:

Udsat, idet Økonomiudvalget ønsker, at der skal ske borgerinvolvering inden sagen genoptages i februar 2024.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 33:

Niels Martin Viuff (C) stillede forslag om, at anlægget ønskes placeret på Hørup Skovvej.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte: Niels Martin Viuff (C) og Morten Skovgaard (V).

Imod stemte: Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Poul Erik Skov Christensen (A), Inge Messerschmidt (O) samt Michael Tøgersen (I).

Undlod at stemme: John Schmidt Andersen (V).

Niels Martin Viuff (C) fremsatte følgende mindretalsudtalelse: Jeg ønsker anlægget placeret på Hørup Skovvej, fordi arealet nord for Vinge bør omlægges til erhverv.

Forslaget blev dermed forkastet.

Indstillingen fra Plan og Teknik blev sat til afstemning med følgende tilføjelse: Beslutningen om placering af vandressourcecenteret forudsætter, at

1. Frederikssund Kommune i samarbejde med øvrige myndigheder beslutter vilkårene, som vandressourcecenteret skal opføres og drives efter.
2. Novafos og Frederikssund Kommune tager sammen stilling til, hvordan vandressourcecenteret skal udformes.

For stemte: Niels Martin Viuff (C), Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Poul Erik Skov Christensen (A), Inge Messerschmidt (O), Michael Tøgersen (I) samt John Schmidt Andersen (V).

Undlod at stemme: Morten Skovgaard (V).

Indstillingen anbefales.

Beslutning

Niels Martin Viuff (C) stillede forslag om, at anlægget ønskes placeret på Hørup Skovvej.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte 2: Niels Martin Viuff (C) og Maibritt Møller Nielsen (D).

Imod stemte 19: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Charlotte Drue (SocialLiberale), Anne Sofie Uhrskov (V), John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V), Jørgen Bech (V) og Rasmus Petersen (Ø).

Undlod at stemme 2: Therese Hejnfelt (C) og Jens Jørgensen (V).

Forslaget blev dermed forkastet.

Mindretalsudtalelse:

Niels Martin Viuff (C) ønsker anlægget placeret på Hørup Skovvej, fordi anlægget nord for vinge bør udlægges til erhverv.

Indstillingen fra Økonomiudvalget blev bragt til afstemning.

For stemte 23: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Charlotte Drue (SocialLiberale), Anne Sofie Uhrskov (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V) og Rasmus Petersen (Ø)

Indstillingen tiltrådt.

Sagsfremstilling

Et nyt, fælles vandressourcecenter skal fremtidssikre spildevandsrensningen

Frederikssund kommune har tidligere tilsluttet sig en beslutning mellem ejerkommunerne af Novafos om en fælles strukturanalyse og dermed ét fælles vandressourcecenter mellem Ballerup, Egedal, Furesø og Frederikssund kommune. Novafos anbefaler i strukturanalysen at etablere et nyt fælles vandressourcecenter, som er robust overfor fremtidens rensekrav og som udnytter spildevandet som en ressource. Det nye vandressourcecenter skal erstatte ni eksisterende renseanlæg, der renser spildevand fra Frederikssund, Egedal samt dele af Ballerup, Furesø og Herlev kommuner.

Et nyt, fælles vandressourcecenter skal:

1. Rense spildevandet bedre for vandmiljøet
2. Være et energiproducerende anlæg, der udnytter spildevandets potentiale til f.eks. grøn fjernvarme (kan producere fjernvarme til ca. 5.300 boliger)
3. Reducere udledning af drivhusgasser
4. Udnytte ressourcer i spildevandet, f.eks. fosfor

Et nyt fælles vandressourcecenter skal desuden have faciliteter til et besøgscenter, hvor børn, unge og interesserede kan lære om vandets kredsløb og brug af jordens ressourcer.

Etablering af vandressourcecenteret vil bidrage til at opnå kommunens mål i Klimahandleplanen om grøn fjernvarme og give mulighed for partnerskaber med erhverv og forsyningsselskaber.

Placeringsanalysen

Formålet med placeringsanalysen er at undersøge mulige placeringer for et nyt vandressourcecenter i Frederikssund Kommune. Kravene til arealet er, at:

• Det skal ligge øst for Roskilde Fjord
• Det skal have en størrelse på minimum 10 ha
• Det skal ligge mindst 200 m fra boligområder og at
• Anlægget kan ikke placeres i områder, hvor der eksempelvis er udpeget Natura 2000-områder, grønne kiler, økologiske forbindelser, fredede områder, bevaringsværdige landskaber mv.

Placeringsanalysen peger på to arealer som bedst egnet til placering vandressourcecenteret. Et areal ved syd for Hørup Skovvej og et areal syd for Ågade. De to arealer er præsenteret for Byrådet i beslutningssag om placering af vandressourcecenter 29. marts 2023, sag nr. 50.

Der er nu opstået en ny mulighed for placering, der er lige så egnet som de to arealer fra placeringsanalysen. Årsagen til den nye mulige placering er en forventet ændring i regionens udpegede råstofgraveområder.

Ny placering nord for Vinge (Beliggenhed 3)

Region Hovedstaden arbejder p.t. med forberedelsen af Råstofplan 2024 og påtænker i den forbindelse, at indskrænke udlægget af råstofgraveområdet ved Sundbylille nord for Vinge, da kvaliteten af råstofferne her er for ringe. Frederikssund Kommune kan ikke planlægge for et teknisk anlæg indenfor et råstofgraveområde, derfor har arealet ikke tidligere indgået i placeringsanalysen.

Når arealet udgår af råstofplanlægningen i 2024 er der nu et område nord for Vinge, som lever op til Novafos’ krav til placering, se kortbilag med placering af arealet.

Novafos har vurderet, at arealet er velegnet til placering af et fælles vandressourcecenter.

Arealet lever op til Novafos’ overordnede kriterier:

• Placering øst for Roskilde Fjord
• Arealet er ca. 10,8 ha
• Der er ingen boliger indenfor 200 m af anlægget, og nærmeste boligområde, Sundbylille, ligger ca. 250 m fra ydre afgrænsning af arealet
• Der er ikke naturbeskyttede arealer, grønne kiler, fredede områder mv. indenfor arealet.

Derudover gælder følgende for arealet:

• Der er én lodsejer
• Terrænet er let kuperet. Det kan udnyttes i renseprocessen og i placeringen af anlæggets elementer med de højst elementer lavest i terrænet
• Det kan vejbetjenes af den kommende omfartsvej, der er optaget i Kommuneplan 21.

Inden for området er et areal, som potentielt kan blive oversvømmet ved store regnhændelser samt et mindre areal udpeget som lavbundsområde. Det skal der tages højde for ved etablering af vandressourcecenteret. Der er mulighed for skovrejsning vest/nordvest for området – i forlængelse af den eksisterende skov. Det vil kunne fungere som afskærmning mod Sundbylille.

Der er stiforbindelse fra Sillebro Ådal, som via underføring under Frederikssundsvej, kobles til Vinge. Stiforbindelse til vandressourcecenteret kan kobles på denne sti. I Kommuneplan 2021 er identificeret et område langs Sillebro Å (syd for det potentielle område), hvor der er manglede rekreative stier. Det kan potentielt tænkes ind i planlægningen af vandressourcecenteret.

På lang sigt kan en anden udviklingsmulighed for området være som erhvervsområde i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde i Vinge. Andre udviklingsmuligheder, f.eks. til boliger er begrænset pga. nærhed til den kommende motorvej. Arealet ligger ligeledes inden for støjkonsekvenszonen omkring vindmølleområdet i det nordlige Vinge.

Med forbehold for de tekniske løsninger og øvrige myndigheders godkendelse, placeres anlægget så sydligt som muligt, inden for det afgrænsede areal.

De to andre placeringer

Beliggenhed 1 syd for Hørup Skovvej:

Området ligger i et åbent landskab. Området grænser ikke op til bolig- eller erhvervsområder, men ligger ved de trafikerede veje Hørup Skovvej og Frederikssundsvej. Vandressourcecenteret vil her fremstå som et teknisk anlæg i landskabet, hvor landskabet i forvejen er forstyrret pga. nærheden til de den overordnede vejnet, herunder afslutningen på den kommende Frederikssundsmotorvej. Området er relativt fladt og er teknisk set velegnet. Trafikbetjening kan ske fra Hørup Skovvej via Varmedalsvej. Forhåndstilkendegivelse er indhentet fra Vejdirektoratet.

Både øst og vest for området er bevoksede arealer, der potentielt bidrager til at indramme og nedtone anlæggets størrelse i landskabet. Det vil være muligt, at plante skov på de ubebyggede arealer omkring vandressourcecenteret. Det kan reducere synligheden af anlægget ude fra, selvom bl.a. de høje procestanke vil være synlige.

Beliggenhed 2 syd for Ågade:

Området ligger mellem Ågade, Frederikssundsvej, et erhvervsområde med bl.a. Frederikssund Genbrugsstation, Idrætsbyen og Sillebro Ådal. Vandressourcecenteret vil her kunne placeres i udkanten af Frederikssund By og inden for byfingeren i Fingerplanen tæt på andre tekniske anlæg og erhverv og ca. 500 m fra nærmeste boligområde. Det vil ligge synligt ved ankomst til Frederikssund fra den kommende motorvej og kan blive et vartegn i landskabet.

Støjkonsekvenszonen omkring potentielle vindmøller i det nordlige Vinge samt omkring den kommende motorvej betyder, at andre udviklingsmuligheder for området er begrænset, og boliger er f.eks. ikke en mulighed. Området er lettere kuperet og indeholder fredede fortidsminder (gravhøje) med beskyttelseslinjer, som der skal tages højde for, men som ikke er en udfordring. Trafikbetjening kan ske fra Frederikssundvej via Ågade.

Områdets placering giver mulighed for at binde Frederikssund by og Vinge tættere sammen gennem stilforbindelser ved Sillebro Å. Derudover er der potentiale for et udvidet rekreativt læringsforløb om ressourcer og vandkredsløb med Sillebro Ådal, Idrætsbyen, Frederikssund genbrugsstation. Realisering af nogle af disse synergieffekter vil kunne kræve kommunal (med)finansiering.

Administrationens vurdering

Alle tre placeringer er velegnede til placering af et nyt fælles vandressourcecenter.

Forskellen på de tre placeringer er derfor primært på synlighed i landskabet, afstand til boliger/boligområder, antal ejere og potentielle synergieffekter. Placering nord for Vinge ligger, så det vil være synligt i landskabet, men ikke lige så markant, som placering ved Ågade.

Der er ingen boliger inden for 200 m ved placering nord for Vinge, mens der er 9 boliger indenfor 200 m ved Hørup Skovvej og 2 ved Ågade efter anlæggets etablering. Afstanden til boligområder er for alle tre placeringer længere væk end 200 m, nærmest er Sundbylille, der ved placering nord for Vinge er ca. 250 m fra afgrænsningen.

Processen frem mod realisering af et vandressourcecenter

Når byrådet har truffet afgørelse om, hvor vandressourcecenteret kan placeres, skal Novafos i gang med at udarbejde en strukturplan. Strukturplanen beskriver på et overordnet niveau vandressourcecenterets placering, mulige ledningstraceer og ombygning af de eksisterende renseanlæg.

Strukturplanen skal også sammenligne prisen for at opgradere de eksisterende renseanlæg, så de kan møde byspildevandsdirektivets forventede krav, med prisen på at etablere et nyt fælles anlæg. I miljøvurderingen af strukturplanen undersøger Novafos på et overordnet niveau bl.a. hvad en ny rensestruktur har af betydning for Roskilde Fjord og for vandforsyning til vandløb ligesom der foretages beregninger på drivhusgasudledninger fra hhv. de eksisterende anlæg og det nye anlæg.

Strukturplanen skal danne baggrund for, at Byrådene i Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø og Herlev kommuner træffer beslutning om, hvorvidt Novafos skal gå i gang med projektering og indhentning af en række myndighedstilladelser, herunder lokalplan, udledningstilladelse og VVM. Den politiske behandling forventes at ligge i første halvår af 2024.

Sideløbende med udarbejdelse af strukturplanen vil administrationen og Novafos afklare mulighederne for, hvordan området ved det eksisterende renseanlæg i Frederikssund by kan anvendes, når det ikke længere skal bruges til renseanlæg. Samtidig indledes arbejdet med at udarbejde principper for, hvordan det arkitektoniske og visuelle udtryk af vandressourcecenteret og landskabet omkring anlægget skal fremstå. Forhold, der senere vil indgå i lokalplanen.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 21. februar 2024

Økonomiudvalget besluttede på møde den 13. december 2023, at proces for borgerinvolvering i januar 2024 skulle bestå af et informationsmøde om, hvad et fælles, moderne vandressourcecenter er, samt et besøg på det moderne, overdækkede renseanlægget i Hillerød, Solrødgård Klima- og Miljøpark.

Informationsmødet blev afholdt 4. januar. Omkring 30 borgere deltog. Der blev umiddelbart udtrykt forståelse for behovet for at etablere og placere et nyt, fælles vandressourcecenter i Frederikssund Kommune. Mange spørgsmål handlede om, hvordan anlægget kommer til at se ud. Der er store forventninger til, at anlægget indpasses i området og bidrager med en værdi til lokalområdet.

Som opfølgning på borgermødet er udarbejdet spørgsmål og svar fra mødet, som ligger på Novafos’ hjemmeside. Spørgsmål og svar er også vedlagt denne sag som bilag.

Rundvisning på renseanlægget i Hillerød blev afholdt 13. januar. Der var 20 deltagere, som stillede interesserede spørgsmål og havde en god rundvisning på anlægget.

Inddragelse

Administrationen besøgte i december 2022 de potentielt berørte lodsejere på de to første placeringer og har siden været i løbende dialog med dem. Lodsejer på den tredje placering nord for Vinge har administrationen besøgt i oktober 2023.

De berørte lodsejere ved Ågade og Hørup Skovvej er ikke positivt indstillet over for at få placeret et anlæg på deres jord, da det ikke er i overensstemmelse med deres fremtidsplaner. Nogle udtrykker desuden undren over, at man påtænker at lægge anlægget klods op af ejendomme, uden respekt for hvad det betyder for disse ejendomme og dets beboere.

Lodsejer til arealet nord for Vinge er umiddelbart positivt indstillet over, at det planlagte anlæg måske skal placeres på vedkommendes jord, da det ikke nødvendigvis er i uoverensstemmelse med fremtidsplaner.

Såfremt det bliver aktuelt, ønsker de alle umiddelbart at afhænde hele deres ejendom(me). En del af lodsejerne gav udtryk for, at de håbede der kom en hurtig beslutning, så de dermed ikke skulle gå i uvished længe. Det er aftalt med lodsejerne, at de holdes løbende orienteret.

Inddragelse af øvrige aktører og borgere

Novafos og administrationen inddrager relevante foreninger, interesseorganisationer mv. løbende, når det findes relevant. Bred inddragelse af borgerne sker i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen samt under udarbejdelse af spildevandsplanen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Oversigtskort - de tre placeringer
• Kort over placering nord for Vinge (Beliggenhed 3)
• Skematisk overblik over de tre lokaliteter
• Sammenligning af placering Hørup Skovvej, Ågade og Nord for Vinge - til ØU den 22. november
• Vandressourcenter_Notat om lugtfrit anlæg og fremtid for Marbækvej - til ØU den 22. november
• Spørgsmål og svar fra informationsmøde 4. januar om Vandressourcecenter
• Borger- og interessentinddragelse i de kommende faser af projektet
• Svar på spørgsmål om Vandressourcecenter fra Venstres byrådsgruppe

Resume

Plan og teknik besluttede i november at sende udkast til revideret regulativforslag for husholdningsaffald i offentlig høring. Herefter har regulativforslaget været i offentlig høring i 4 uger. Der er ikke modtaget nogen høringssvar.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til revideret regulativ for husholdningsaffald godkendes.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 7. februar 2024, pkt. 23:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 34:

Plan og tekniks indstilling blev sat til afstemning:

For stemte: Niels Martin Viuff (C), Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Poul Erik Skov Christensen (A), Michael Tøgersen (I), Morten Skovgaard (V) samt John Schmidt Andersen (V).

Imod stemte: Inge Messerschmidt (O) med den begrundelse, at hun godkender nyt regulativ, men anerkender ikke, at tidligere personlige dispensationer tilsidesættes.

Indstillingen anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Økonomiudvalgets anbefaling blev bragt til afstemning.

For stemte 21: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Charlotte Drue (SocialLiberale), Anne Sofie Uhrskov (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V) og Rasmus Petersen (Ø).

Imod stemte 2: Maibritt Møller Nielsen (D) og Inge Messerschmidt (O).

Indstillingen tiltrådt.

Mindretalsudtalelse:

Inge Messerschmidt (O) stemmer imod med den begrundelse, at hun godkender nyt regulativ, men anerkender ikke, at tidligere personlige dispensationer tilsidesættes.

Sagsfremstilling

Forslag til regulativ for husholdningsaffald har tidligere været behandlet på møde i Plan og teknik den 27. september 2023, i Økonomiudvalget den 11. oktober 2023 og i Byrådet den 25. oktober 2023. Byrådet besluttede, at høringsudkast til regulativ skulle sendes retur til Plan og teknik til fornyet behandling og at udvalget skulle sende udkast til revideret regulativ for husholdningsaffald i høring. Dette skete på møde i Plan og teknik den 1. november 2023. Byrådet godkendte desuden bemærkning fra Økonomiudvalget om, at udkast til revideret regulativ for husholdningsaffald behandles politisk efter høringsfasen. Derfor fremlægges denne sag om godkendelse af regulativet efter offentlig høring.

Idet der ikke er modtaget nogen høringssvar i forbindelse med den offentlige høring af regulativet, anbefaler administrationen, at vedlagte høringsudkast til regulativ godkendes uden ændringer.

Inddragelse

Regulativforslaget har været i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Forslag til revideret regulativ for husholdningsaffald - efter offentlig høring

Resume

Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag anmoder om kommunal lånegaranti for optagelse af byggekredit hos Kommunekredit på 25 mio. kr. Byggekreditten skal anvendes til etablering af kystbeskyttelsesanlæg ved Hyllingeriis.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag meddeles kommunegaranti på 25.000.000 kr.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 6. februar 2024, pkt. 16:

Anbefales.

Fraværende: Jens Jørgensen (V) og Ole Frimann Hansen (F).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 35:

Anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte i oktober 2023 det fælleskommunale kystbeskyttelsesprojekt ved Hyllingeriis. Projektet skal beskytte sommerhusområdet mod oversvømmelse ved etablering af jorddige og spunsvæg. En del af Byrådets beslutning var, at kystbeskyttelseslaget skal finansiere anlægget via anlægslån gennem KommuneKredit, som tilbagebetales af kystbeskyttelseslaget gennem bidragspligten.

Det nyoprettede Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag anmoder i forlængelse af Byrådets beslutning om en kommunal lånegaranti for at kystbeskyttelseslaget kan optage anlægslånet gennem KommuneKredit. Garantien stilles i medfør af kystbeskyttelsesloven, hvor der ikke opkræves garantiprovision. Anmodningen om kommunal lånegaranti fra kystbeskyttelseslaget er vedlagt som bilag 1.

Kystbeskyttelseslaget anmoder om at optage en byggekredit med et loft på 25 mio. kr. hos Kommunekredit. Når arbejdet er færdigmeldt omlægges byggekreditten til et 25-årigt lån på det reelt anvendte beløb. Lånet afdrages jf. den vedtagne bidragsfordeling i kystbeskyttelseslaget.

Lånet finansierer:

• Tilbagebetaling af kommunale midler anvendt til mellemfinansiering af projektering og ekspropriation
• Rådgivning til detailprojektering, udbudsmateriale og tilsyn
• Anlægsarbejde - materialer og entreprenør

Overslag over udgifter og usikkerhed, der ligger til grund for beløbsgrænsen, er vedlagt som bilag 2.

Tidsplan

Detailprojektering og udbud forventes at blive færdigt i løbet af foråret 2024 så anlægsarbejdet kan opstartes efter sommerferien 2024.

Inddragelse

Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag består af de grundejere der bliver beskyttet af kystbeskyttelsesprojektet. Bestyrelsen er valgt på den stiftende generalforsamling der blev afholdt i december 2023. På generalforsamlingen orienterede Frederikssund Kommune medlemmerne om, at finansiering af projektet skal ske gennem optagelse af lån gennem KommuneKredit.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at der ikke skal opkræves garantiprovision for den afgivne garanti, da der ikke er krav herom, jf. kystbeskyttelsesloven.

Bilag

• Anmodning om kommunegaranti
• overslag over udgifter Hyllingeriis

Resume

Til Kultur- og havnebadet har AP. Møller Fonden doneret 8.2 mio. og Friluftsrådet har doneret 0,3 mio. kr. Efter afregning af fondsmoms giver dette en samlet indtægt på 7,1 mio. kr.

Med denne sag søges begge donationer frigivet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forventet mindreindtægt (bruttoanlægsindtægter) i 2023 på 3,8 mio. kr. overføres til 2024 for projekt Kultur- og havnebadet.
2. Der frigives bruttoanlægsindtægter i 2024 på 6,8 mio. kr. doneret fra AP. Møller Fonden til Kultur- og havnebadet.
3. Der frigives bruttoanlægsindtægter i 2024 på 0,3 mio. kr. doneret fra Friluftsrådet til Kultur- og havnebadet.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 30. januar 2024, pkt. 18:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 37:

Indstillingspunkt 1 - 3 anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Indstillingspunkt 1 - 3 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Kultur- og havnebadet er under opførelse og forventes indviet i foråret 2024.

Byggeriet er støttet af midler fra henholdsvis AP. Møller Fonden og Friluftsrådet.

Begge donationer er oprindeligt givet til Frederikssund Nye Initiativråd (FNI). Initiativrådet har overdraget begge donationer til Frederikssund Kommune. Således indgår de i anlægsprojektets økonomi.

Donationen fra AP. Møller Fonden er på 8,2 mio. kr. Af denne fondsdonation skal der svares fondsmoms på 17,5 %. Efter afregning af moms giver det en indtægt til Frederikssund Kommune på 6,8 mio. kr. Donationen fra AP Møller Fonden udbetales i tre rater. Første rate på 3.3 mio. kr. efter afregning af fondsmoms er udbetalt i 2023 til Frederikssund Kommune. De to resterende rater udbetales i 2024. Heraf den sidste når byggeriet er færdigt.

Donationen fra Friluftsrådet er på 0,3 mio. kr. Der skal ikke svares fondsmoms af denne donation. Dermed er det en indtægt for Frederikssund Kommune på 0,3 mio. kr. Donationen fra Friluftsrådet er rettet mod aktiviteter på Kultur- og havnebadet og skal blandt andet bruges på indkøb af panoramakikkert, redningsveste og mikroskoper. Donationen fra Friluftsrådet udbetales samlet ved projektets afslutning.

Inddragelse

Inddragelse vurderet ikke relevant.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat bruttoanlægsindtægter på 7,1 mio. kr. til projekt Kultur- og havnebad, hvoraf 3,8 mio. kr. søges overført til 2024. Bruttoanlægsindtægterne søges samtidig frigivet i 2024 til fondsdonationer.

Resume

Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026 danner rammen for kommunens arbejde med sundhed, og samtidig er forebyggelse og sundhedsfremme et udviklingsområde i kommunens Børne- og Ungepolitik 2021-2024. Der blev i 2023 udarbejdet to handleplaner under sundhedspolitikken med fokus på henholdsvis fællesskaber og højere kvalitet for ældre borgere med flere kontakter til sundhedsvæsenet. Byrådet besluttede 26. april 2023 (sag nr. 77), at der i 2023 også skulle udarbejdes en handleplan for kronisk sygdom med udgangspunkt i nye nationale kvalitetsstandarder på området. De nye standarder udkom 26. januar 2024, og derfor udarbejdes handleplanen først i 2024. I nærværende sag foreslås, at der i 2024 også udarbejdes en handleplan for børns sundhed, som gælder for perioden 2024-2026.

Centerchef Charlotte Bidsted, Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre og leder af Sundhedsplejen Bodil Marie Gjøl deltager under behandling af punktet i Børn, familier og forebyggelse. Sagen forelægges Børn, familier og forebyggelse og Social og sundhed parallelt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse samt Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der i 2024 udarbejdes en handleplan for børns sundhed under Sammen om sundhed 2022-2026.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 7. februar 2024, pkt. 10:

Anbefales, dog således at det bliver en enkel handleplan om børns sundhed med få, overordnede fokusområder. Udvalget ønsker i 2024 et temamøde om arbejdet med at fremme børns sundhed, hvor bl.a. Social og Sundhed inviteres med.

Beslutning fra Social og sundhed, 8. februar 2024, pkt. 7:

Anbefales, idet Social og sundhed støtter op om Børn, Familie og Forebyggelses ønske om et temamøde. Social og sundhed opfordrer til inddragelse af kultur- og fritidslivet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 38:

Anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog 15. december 2021 (sag nr. 372) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026. Sundhedspolitikken sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Samtidig danner politikken rammen for, hvordan kommunen vil arbejde med sundhed. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer, prioriterer indsatser og sætter relevante effektmål.

Der er i 2023 udarbejdet to handleplaner under sundhedspolitikken: Flere i fællesskaber (Social og sundhed 9. marts 2023, sag nr. 25) og Højere kvalitet for ældre borgere med flere kontakter til sundhedsvæsenet (Omsorg og ældre 9. marts 2023, sag nr. 21). De relevante udvalg forelægges en status for implementering af handleplaner samt øvrige indsatser under sundhedspolitikken i marts 2024.

Byrådet besluttede 26. april 2023 (sag nr. 77), at der i 2023 også skulle udarbejdes en handleplan for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom med udgangspunkt i nye nationale kvalitetsstandarder på området. De nye standarder blev først offentliggjort 26. januar 2024, og handleplanen vil derfor først blive udarbejdet i løbet af 2024.

Det foreslås i denne sag, at der i 2024 også udarbejdes en handleplan for børns sundhed. Der vil derfor – i lighed med 2023 – blive udarbejdet to handleplaner under sundhedspolitikken i 2024. De to handleplaner vil høre under sundhedspolitikkens 3. tema Sundhedsfremme og forebyggelse, som der endnu ikke er blevet arbejdet målrettet med i politikkens periode. Herunder præsenteres indhold, overordnet ramme samt tidsplan for hver af de to handleplaner. Det vil sige, at der i 2024 arbejdes med i alt fire handleplaner under sundhedspolitikken: Implementering af de to handleplaner Flere i fællesskaber og Højere kvalitet for ældre borgere med flere kontakter i sundhedsvæsenet samt udarbejdelse af handleplanerne for henholdsvis kronisk sygdom og børns sundhed. Bilag 1 viser et overblik over handleplaner under sundhedspolitikken samt andre politikker og strategier i kommunen med relevans for sundhedspolitikken.

Handleplan for kronisk sygdom

Kronisk sygdom er en af de væsentligste sundhedsudfordringer i Frederikssund Kommune – en udfordring der forventes forværret i de kommende år. Kommunen ligger generelt højere end gennemsnittet i Region Hovedstaden med hensyn til andelen af borgere med kroniske sygdomme som diabetes, hjertesygdom, KOL, slidgigt m.fl. Samtidig betyder de nye nationale kvalitetsstandarder på området, at alle kommuner skal forholde sig til deres indsatser og forløb. Kommunen er tilført ekstra midler i forbindelse med de nye kvalitetsstandarder.

Handleplanen vil have fokus på to temaer: 1) Overvægt og bevægelse, idet overvægt og for lidt bevægelse er en udfordring ved flere kroniske sygdomme og 2) Forebyggelse, herunder genoptræning, rehabilitering og bevaring af funktionsevne. Handleplanen vil indeholde indsatser under udvalgene Social og sundhed og Omsorg og ældre. De to udvalg vil få forelagt en ramme for udarbejdelsen af handleplanen primo 2024 jf. vedlagte tidsplan (bilag 2).

Handleplan for børns sundhed

Mange børn i Frederikssund Kommunen bevæger sig ikke nok og spiser ikke sundt nok til at have en god og sund hverdag, hvor de trives. Samtidig er der i kommunen og nationalt en stigende opmærksomhed på børns søvn, skærmbrug og nikotinbrug. En større koordineret forebyggelsesindsats på disse områder har stor betydning ikke alene for børns risiko for overvægt og sygdom på længere sigt, men også for deres generelle trivsel og læring på kortere sigt.

Det foreslås derfor at udarbejde en samlet handleplan for 0-18-årige børns sundhed, som i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger fokuserer på de vigtigste forebyggelsesområder for at skabe gode rammer for børns sundhed (bilag 3 uddyber fokusområderne).

Handleplanens indsatser vil primært blive gennemført af Sundhedsplejen og Tandplejen, idet de to sundhedstilbud spiller en afgørende rolle i den kommunale opgave med at fremme børns sundhed. De møder alle børn og forældre fra børnene bliver født og gennem skoletiden. De er derfor vigtige hjørnesten i arbejdet med at sikre børn en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for et sundt voksenliv. Handleplanen vil derfor primært have indsatser under udvalgene Social og sundhed og Børn, familier og forebyggelse.

Afgrænsning til øvrige indsatser relateret til børns sundhed

Samtidig arbejder både skoler, børnehuse og klubber med børns sundhed, og forebyggelse og sundhedsfremme er et af tre udviklingsområder i kommunens Børne- og Ungepolitik 2021-2024. Handleplanens indsatser og arbejdet med børns sundhed på andre områder vil derfor blive koordineret under udarbejdelsen af handleplanen:

• Bevægelse og sundhed er blandt andet en integreret del af skolernes og børnehusenes arbejde – fx som et vigtigt lærerplanstema på dagtilbudsområdet.
• Skoler og børnehuse arbejder med den pædagogiske og didaktiske brug af digitale læremidler. Handleplanen vil derfor alene fokusere på vejledning til forældre om uhensigtsmæssig skærmbrug derhjemme, da Sundhedsplejen oplever et stort behov herfor i deres møde med børn og deres familier.
• De lokale bestyrelser i skoler, børnehuse og klubber arbejder på forskellig vis med sund mad, bevægelse, skærmbrug mv. for at sikre gode, lokale rammer og løsninger, der kan fremme børns sundhed og trivsel.

Handleplanen vil ikke omfatte den del af børns sundhed og trivsel, som handler om mistrivsel og ensomhed, da kommunen allerede har igangsat flere initiativer for at forebygge på disse områder. Det sker via kommunens nye strategi for tidlig forebyggende indsats Fælles tilgang – fælles ansvar (Byrådet 30. august 2023, sag nr. 124), som skal sikre, at alle børn og unge i kommunen får den støtte, der er nødvendig for at vokse op og trives både socialt, personligt og fagligt. Strategien tager afsæt i Børne- og ungepolitikkens udviklingsområde Forebyggelse og sundhedsfremme og sundhedspolitikkens tema mental sundhed.

Derudover sætter handleplanen Flere i fællesskaber under sundhedspolitikken fokus på at få flere borgere i alle aldersgrupper med i fællesskaber (Social og sundhed den 9. marts 2023). Da både strategien for tidlig forebyggende indsats og handleplanen for fællesskaber behandler væsentlige aspekter af børns mentale sundhed, vil der i handleplanen for børns sundhed ikke blive sat særligt fokus på mental sundhed.

Sundhedsplejen og Tandplejen har indtil henholdsvis 2023 og 2021 haft særskilte udviklingsplaner: Plan for udvikling af Sundhedsplejen 2020-2023 (Social- og Sundhedsudvalget 5. oktober 2020, sag nr. 99) og Tandsundhedsplan 2019-2021 (Social- og Sundhedsudvalget 30. august 2018, sag nr. 62). Det foreslås, at der ikke udarbejdes nye særskilte udviklingsplaner for Sundhedsplejen og Tandplejen, men at handleplanen for børns sundhed erstatter disse. Det muliggør dels et helhedsorienteret og tværgående fokus på fremme af børns sundhed, dels gør handleplanen det muligt at prioritere opgaverne indenfor børns sundhed, så ressourcerne og kerneopgaven fortsat prioriteres. Der vil derfor i handleplanen for børns sundhed være særligt fokus på Sundhedsplejens og Tandplejens opgaver og fremtidige udviklingspotentiale i kraft af den centrale rolle, som de begge spiller for børns sundhed.

Tidsplan

Handleplanerne udarbejdes i 2024 med inddragelse af de relevante områder. Det drøftes undervejs, hvordan kommunens tilbud på områderne i højere grad kan synliggøres overfor både borgerne og de relevante medarbejdere. Handleplanen for kronisk sygdom forelægges Social og sundhed og Omsorg og ældre i september 2024 og handleplanen for børns sundhed forelægges Social og sundhed og Børn, familier og forebyggelse ligeledes september 2024. De udformes i samme korte format som de to tidligere handleplaner. Se tidsplan i bilag 2.

Inddragelse

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af de to handleplaner blive gennemført en inddragende proces med relevante interne og eksterne aktører. Det vil særligt være de relevante patientforeninger, som vil blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen for kronisk sygdom. I forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen for børns sundhed vil der blive afholdt en workshop i foråret 2024, hvor relevante medarbejdere fra blandt andet sekretariaterne, skoler, børnehuse, dagpleje, klubber, PPR, Sundhedsplejen, Tandplejen m.fl. inviteres til at drøfte indhold og give input til handleplanen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 3. Forslag til fokusområder i handleplan for børns sundhed
• Bilag 2. Tidsplan for udarbejdelse af to ny handleplaner under sundhedspolitikken i 2024
• Bilag 1. Handleplaner samt politikker og strategier med relation til ”Sammen om sundhed – Sundhedspolitik 2022-26”

Resume

Skole, klub og SFO besluttede på møde 1. november 2023 at sende et forslag til en revideret økonomitildelingsmodel for de almene folkeskoler i høring i skolebestyrelserne, MED-udvalgene og hos de faglige organisationer. Der er indkommet ti høringssvar. Skole, klub og SFO skal på baggrund af høringssvarene beslutte hvorvidt den nye økonomitildelingsmodel skal anbefales til Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte ny økonomitildelingsmodel for de almene folkeskoler som den fremgår af nærværende sag.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 10. januar 2024, pkt. 9:

Drøftet, i det udvalget med en ny tildelingsmodel ønsker at give større økonomiske frihedsgrader til skolerne. Sagen genoptages på næste møde, idet udvalget forud for endelig godkendelse af ny model ønsker at få belyst flere mulige scenarier for fordeling af midler til faglig løft af undervisningen: Herunder efter nuværende tildelingsmodel, efter fordeling med forskellig vægtning mellem socioøkonomi og elevtal, samt rent efter elevtal hhv. efter antal klasser. Endvidere vedlægges til næste møde bilag om socioøkonomi og dennes betydning for skolens løfteevne.

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 7. februar 2024, pkt. 11:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Anna Poulsen (F), Kenneth Jensen (A) og Kirsten Weiland (N).

Imod stemte: Jørgen Bech (V) og Charlotte Drue (SocialLiberale) med den begrundelse, at de valgte socioøkonomiske kriterier ikke begrunder en så stor omfordeling skolerne imellem.

Indstillingen anbefales.

Et enigt udvalg ønsker frem mod ressourcefordeling til skoleåret 2025/26 at arbejde videre med skolernes økonomitildelingsmodel, inklusiv de samlede midler på skoleområdet til specialundervisning med videre.

Et enigt udvalg bad administrationen udarbejde en sag til et kommende møde om mulighederne for at tilvejebringe øget fleksibilitet til Fjordlandsskolens ressourceanvendelse allerede fra skoleåret 2024/25.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 39:

Skole, fritid og SFO's indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte: Niels Martin Viuff (C), Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B) samt Poul Erik Skov Christensen (A).

Undlod at stemme: Inge Messerschmidt (O), Michael Tøgersen (I), John Schmidt Andersen (V) samt Morten Skovgaard (V).

Indstillingen anbefales.

Beslutning

Venstre stillede ændringsforslag om at sende sagen tilbage til udvalget med henblik på at fastholde nuværende tildelingsmodel samt finde pengene til nødlidende skoler i nærmeste budgetopfølgning.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte 6: Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V) og Morten Skovgaard (V).

Imod stemte 15: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N) og Rasmus Petersen (Ø).

Undlod at stemme 2: Maibritt Møller Nielsen (D) og Charlotte Drue (SocialLiberale).

Forslaget blev forkastet.

Indstillingen fra Økonomiudvalget blev bragt til afstemning.

For stemte 16: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Charlotte Drue (SocialLiberale) og Rasmus Petersen (Ø).

Imod stemte 5: Anne Sofie Uhrskov (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V) og Morten Skovgaard (V).

Undlod at stemme 2: Maibritt Møller Nielsen (D) og Inge Messerschmidt (O).

Tiltrådt.

Mindretalsudtalelse:

Anne Sofie Uhrskov (V) fremførte, at Venstre stemmer imod og stiller forslag om at bibeholde den eksisterende tildelingsmodel, og beder om at udvalget finder pengene til nødlidende skoler i forbindelse med den førstkommende budgetopfølgning.

Sagsfremstilling

Fortsat sagsfremstilling til møde 7. februar 2024

Skole, klub og SFO behandlede på møde 10. januar en sag vedrørende ny økonomitildelingsmodel til folkeskolerne. Udvalget ønskede forud for beslutning yderligere oplysninger, herunder at få belyst flere mulige scenarier for fordeling af midler til øvrige undervisningsaktiviteter: efter nuværende tildelingsmodel, fordeling med forskellig vægtning mellem socioøkonomi og elevtal, samt rent efter elevtal hhv. efter antal klasser. Endvidere ønskede udvalget uddybende oplysninger om socioøkonomi og dennes betydning for skolens løfteevne.

Der vedlægges derfor til nærværende sag to bilag. Bilag 7 indeholder en tabeller der viser flere forskellige mulige scenarier for fordeling af midler til puljen 'midler til øvrige undervisningsaktiviteter'. Bilag 8 indeholder uddybende oplysninger om socioøkonomi.

De supplerende beregninger giver ikke anledning til, at administrationen finder det relevant at ændre indstillingen om, at puljen til øvrige undervisningsopgaver, fordeles med en vægtning på 85% elevtal og 15% socioøkonomi. Denne fordeling sikrer muligheden for at understøtte skoler med højt socioøkonomisk indeks, samtidig med at omfordelingen ikke bliver så indgribende, at de øvrige skolers vilkår forringes markant.

Fordeles puljen efter 85 % elevtal og 15 % socioøkonomi vil de 50,1 mio. kr. der er indeholdt i puljen til øvrige undervisningsaktiviteter fordele sig mellem skolerne, som vist nedenfor.

Sagsfremstilling fra møde 10. januar 2024

Som en del af det politisk besluttede ’Program for stærkere læringsfællesskaber’ har administrationen givet den eksisterende økonomitildelingsmodel på skoleområdet et eftersyn. I den forbindelse har administrationen også undersøgt og analyseret mulighederne for på én og samme gang at øge skolernes frihedsgrader og samtidigt at kunne understøtte skolernes arbejde med at styrke læringsfællesskaberne for alle elever gennem en ændret økonomitildelingsmodel. Skole, klub og SFO har på møderne 6. september 2023 og 1. november 2023 drøftet perspektiverne for en ændret tildelingsmodel. Sagen fra november er vedlagt som bilag 2.

Økonomitildelingsmodel som ramme for skolernes økonomi

Valget af tildelingsmodel er af væsentlig betydning som rammesættende vilkår for, hvordan skolernes økonomi er sammensat, samt hvordan de enkelte skoler og det kommunale skolevæsen kan realisere folkeskolens formål, herunder arbejde med inklusion og stærke læringsfællesskaber. Derfor er det også afgørende at sikre, at kommunens tildelingsmodel understøtter dette og skolernes muligheder for at sikre eleverne relevant hjælp tæt på den almene undervisning og fællesskabet i den lokale folkeskole.

Økonomitildelingsmodellen i dag

De fem almene folkeskoler tildeles på nuværende tidspunkt primært ressourcer ud fra det antal klasser skolen har. Herudover tildeles skolerne en ekstraressource som indeholder faste puljer til bestemte formål, eksempelvis vejledere, trivselsindsatser m.v.

Budgettet til specialundervisning er i dag placeret centralt og er som udgangspunkt en fast ramme fra år til år, og bevilges til elever efter visitation i det centrale visitationsudvalg. I forbindelse med budgettet for indeværende skoleår blev der udlagt 12,5 mio. kr. til skolerne ved en omfordeling fra det centrale specialundervisningsbudget. Dette blev gjort for at give skolerne flere lokale handlemuligheder i forhold til at skabe stærkere læringsfællesskaber i elevernes egen skole og eksisterende fællesskaber ved at tilrettelægge undervisning og indsatser for børn med behov for en særlig indsats i kortere eller længere tid.

En yderligere beskrivelse af den nuværende økonomitildelingsmodel findes i sagens bilag 1.

Væsentlige ændringer i forslag om ny økonomitildelingsmodel

Den nye økonomitildelingsmodel giver større økonomiske frihedsgrader til skolerne, jævnfør beskrivelse i bilag 1. Der vil således blive udlagt flere midler til lokal disponering på den enkelte skole således at skolernes lokale frihed øges. Skoleledelserne får dermed, i samarbejde med medarbejdere og skolebestyrelser, større økonomisk råderum lokalt til at skabe deltagelsesmuligheder for eleverne. Når flere midler lægges ud til skolerne til lokal disponering og ikke er bundet i på forhånd besluttede aktiviteter eller funktioner understøttes muligheden for, at den enkelte skole lokalt kan lave de løsninger, der er bedst for netop denne skoles elever.

Det er væsentligt at bemærke, at det faktum at disse midler ikke er på forhånd øremærket til et bestemt formål, ikke betyder at der reduceres i midlerne. Eksempelvis får skolerne med den nye tildelingsmodel udlagt normering til vejledere på niveau med den tidligere model, men uden at disse er bundet til et bestemt antal timer. Det betyder at skolerne kan fastholde det kendte vejlederniveau i fagene, men at skolen også kan vælge at prioritere en særlig vejlederindsats med flere timer end en anden – alt afhængt af de lokale forhold og behov. Administrationen gør opmærksom på, at der med budget 2024 er foretaget en samlet reduktion i de midler der tildeles til vejledere fra skoleåret 2024/25. Denne beslutning er uafhængig af forslaget om ny økonomitildelingsmodel og betyder alene en reduktion i samlede det beløb der med den nye tildelingsmodel gives til skolernes disponering.

Herudover er der i forslag til fremtidig økonomitildelingsmodel som noget nyt indregnet et socioøkonomisk hensyn, således at 4% af skolernes samlede økonomi, og 15 % af de midler der tildeles til andet end deciderede undervisningstimer, tildeles til skolerne på baggrund af skolernes socioøkonomiske profil. Mange undersøgelser har vist, at en væsentlig forklaring på hvordan en skole præsterer knytter sig til skolens socioøkonomiske profil. Den socioøkonomiske profil er de sociale og økonomiske kår, som eleverne kommer fra. Især forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har vist sig at have en markant sammenhæng med de opnåede karakterer, men andre faktorer som herkomst, forældrenes økonomiske forhold og familietype har også indflydelse. Omfordelingen har til formål at mindske den ulighed, som eleverne socioøkonomiske sammensætning i dag kan skabe mellem skolerne.

Forslaget til den fremtidige økonomitildelingsmodel er fortsat en klassebaseret tildelingsmodel. Det understøtter driften af kommunens små skoler og gør det muligt økonomisk at kunne opretholde skoler med relativt få elever i klasserne.

Midler til lejrskole er fastholdt som hidtil og særskilt øremærket til formålet.

Forslaget til ny økonomitildelingsmodel medfører betydelige frihedsgrader til folkeskolerne i Frederikssund Kommune, forstået sådan, at skolerne får en større andel af deres samlede budget til lokal disponering. Dermed vil skolerne i højere grad end i dag kunne prioritere og omfordele midler således at de bedst understøtter de aktiviteter, indsatser og udviklingsområder som skolen vurderer vigtige for skolens elever. Kommunens fem folkeskoler er allerede i dag forskellige, og vil med den nye økonomitildelingsmodel fortsat være forskellige. Der vil kunne opleves en forskel på, hvordan skolerne vælger at anvende deres midler.

Såfremt den nye model besluttes af Byrådet, vil den gælde fra skoleåret 2024/25. Den vil således blive implementeret i forbindelse med ressourceudmeldingen i marts 2024. Skole, klub og SFO vil i marts måned i lighed med tidligere års praksis få forelagt en selvstændig sag om ressourceudmeldingen.

Tendenser i indkomne høringssvar

I forbindelse med høringen er der afgivet i alt ti høringssvar. Disse er vedlagt som bilag 4. Som bilag 3 er vedlagt det høringsbrev der blev sendt ud til skolebestyrelser, MED-udvalg og faglige organisationer i forbindelse med høringen. I bilag 5 er lavet en opsamling som indeholder de væsentlige pointer i høringssvarene, som kræver forklaring, uddybning eller på anden vis bemærkninger fra administrationen.

Alle skolebestyrelser og MED-udvalg har afgivet høringssvar. Der er ikke indkommet høringssvar fra de faglige organisationer.

Tendenser i høringssvarene fra skolebestyrelserne:

Skolebestyrelsernes høringssvar er overvejende positive, og der er en generel enighed i, at økonomitildelingen fortsat skal finde sted ud fra en klassebaseret model.

Skolebestyrelserne er generelt særligt positive over for, at der sker en øget udlæggelse af midler til lokal disponering på skolerne og dermed gives øgede frihedsgrader til skolernes lokale prioritering. Dog peger Fjordlandsskolens skolebestyrelse på en opmærksomhed omkring risikoen for et uens skolevæsen med forskelligt serviceniveau fra skole til skole. Slangerup Skoles bestyrelse beskriver, at de finder udlægning af midler til inkluderende indsatser at Center for Børn og Skole og Skole, klub og SFO fralægger sig ansvaret for, at alle børn får det korrekte skoletilbud.

Skolebestyrelserne anerkender over en bred kam behovet for et socioøkonomisk hensyn i tildelingen og finder dette rimeligt. Dog med en opmærksomhed på, hvad der medregnes heri. Trekløverskolens bestyrelse i særdeleshed finder det positivt og vigtigt, at der med den nye tildelingsmodel fordeles midler ud fra socioøkonomiske parametre, men ser gerne at fordelingsnøglen på sigt øges, således at en større andel tildeles ud fra en socioøkonomisk vægtning. Fjordlandsskolen og Jægerspris Skoles bestyrelser er omvendt bekymrede for, at omfordelingen betyder færre midler til netop deres skoler. Fjordlandsskolens og Jægerspris Skoles bestyrelser peger på, at der bør tildeles midler til de skoler, der oplever særlige udfordringer, i stedet for at omfordelingen alene tager udgangspunkt i socioøkonomi. Slangerup Skoles bestyrelse peger på, at der også bør tages hensyn til skolens andel af højt begavede elever, der kræver en særlig indsats, mens Ådalens Skoles bestyrelse bifalder den ekstra frihed til disponering af midler der indeholdes i den nye økonomitildelingsmodel.

Tendenser i høringssvarene fra MED-udvalg:

Der er ikke generelle tendenser i de lokale MED-udvalgs høringssvar. Høringssvarene adresserer i stedet de forhold, der lokalt for den enkelte skole er væsentlige.

Jægerspris Skoles MED-udvalg gør opmærksom på, at skolen ved den socioøkonomiske omfordeling mister økonomi svarende til et årsværk og derfor står i en vanskeligere position ift. at arbejde med stærke læringsfællesskaber og faglig udvikling. Jægerspris Skoles MED-udvalg ønsker desuden, at der afsættes særskilte midler til, at fagvejledere kan prioriteres.

Trekløverskolens MED-udvalg påskønner en tildelingsmodel, der tager socioøkonomisk hensyn, men ønsker fremadrettet en større vægtning af socioøkonomiske kriterier.

MED-udvalget på Fjordlandsskolen anbefaler, jævnfør bilag 5, at der indtænkes andre kriterier ift. omfordelingen af midler – eksempelvis antallet af elever med en sag i Center for Familie og Rådgivning (myndighed og PPR), antal børne- og ungerådgivere tilknyttet skolen el.lign. MED-udvalget oplever ikke, at de indtænkte kriterier alene giver et retvisende billede af den socioøkonomiske status på skolen. Fjordlandsskolens MED-udvalg anbefaler også, at der tilføres ekstra midler til området, således at de skoler, som pga. den socioøkonomiske omfordeling mister ressourcer, kompenseres herfor.

Slangerup Skoles MED-udvalg giver udtryk for et ønske om, at konsekvenserne af den ændrede tildelingsmodel følges nøje.

Ådalens Skoles MED-udvalg anser det som værende positivt, at modellen er mere administrativ enkel, herunder at den tidligere ekstra ressource ændres og at der skabes en højere grad af lokalt råderum for skolerne.

Opsamling

Administrationen har gennemgået alle høringssvar.

På baggrund af høringssvarene har særlig forslaget om at tildele økonomi på baggrund af antal familiesager været overvejet. Administrationen anerkender, at der kan være særlige udfordringer på en skole, som ikke nødvendigvis afspejles i den socioøkonomiske profil. Det er dog administrationens vurdering, at modellen kompenserer for dette med den beskrevne tildeling baseret på både på klassetal, elevtal og socioøkonomi, og at der dermed opnås en balance mellem de fem skolers forskellige profiler.

Desuden har administrationen overvejet en overgangsordning, som skolebestyrelserne på Fjordlandsskolens og Jægerspris Skole foreslår. Administrationen anerkender at de skoler der med ny økonomitildelingsmodel afgiver midler til skoler med en tungere socioøkonomisk profil, vil skulle reducere deres udgifter og at dette kan være vanskeligt. Det er dog administrationens samlede vurdering, at den beskrevne omfordeling mellem skolerne er på et niveau i forhold til den enkelte skoles samlede budget, der kan håndteres på en hensigtsmæssig måde.

Der vil i de kommende år i regi af Program for stærkere læringsfællesskaber være løbende drøftelser mellem administrationen og skolerne om de økonomiske rammer, herunder den mest hensigtsmæssige anvendelse af midlerne sådan at disse i højere grad understøtter stærke, inkluderende almenmiljøer på skolerne.

Det foreslås at Skole, klub og SFO gør status på implementeringen af ny økonomitildelingsmodel sammen med skolebestyrelserne, skolernes ledelser og administrationen efter første skoleår, dvs. i efteråret 2025. Ved den lejlighed kan andelen af familiesager som kriterie overvejes.

Administrationen anbefaler, at den beskrevne model vedtages uden ændringer og evalueres efter første år.

Inddragelse

Skolederne har været inddraget løbende i arbejdet med beskrivelse af forslag til ny økonomitildelingsmodel. Skolebestyrelser, MED-udvalg på skolerne og de faglige organisationer er inddraget ved høring.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. De bevillingsmæssige konsekvenser af ressourcetildelingen for skoleår 24/25 til almen skolerne præsenteres for Skole, klub og SFO i marts i forbindelse med beslutningen om tildeling af ressourcer til skolerne.

Bilag

• Bilag 1 - beskrivelse af ny økonomitildelingsmodel 4. januar
• Bilag 2 - Sagsoplæg fra møde i SKS den 1. november 2023 (1)
• Bilag 3 - Høringsbrev økonomitildelingsmodel (1)
• Bilag 4 - Alle høringssvar til ny økonomitildelingsmodel
• Bilag 5 - Opsamling på væsentlige pointer i høringssvar om økonomitildelingsmodel
• Bilag 6 - høringssvar ny økonomitildeling DLF dec.2023
• Bilag 8 - Socioøkonomisk beregning
• Bilag 7 - beregning af modeller for tildeling af puljen Midler til øvrige undervisningsaktiviteter

Resume

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler i 2024 til projekt Padel i Jægerspris for at sikre nødvendig fremdrift i projektet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2024 på 0,6 mio. kr. til projekt Padel i Jægerspris.

Historik

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 30. januar 2024, pkt. 13:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 40:

Anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler (bruttoanlægsudgifter) på 0,6 mio. kr. i 2024 til projekt Padel i Jægerspris.

Padelbanerne i Jægerspris blev etableret i 2019. Der er siden etableringen opstået væsentlig udfordringer med belægningen og underlaget, hvilket der er klaget over til leverandøren. Denne leverandør er gået konkurs og udfører derfor ikke en udbedring.

Midlerne skal anvendes til at etablere en ny opbygning af banerne og en ny belægning. Den nye opbygning af banerne vil i grundtræk blive den samme som banerne i Skibby. Det forventes dermed, at der fremover ikke opstår lunker i banerne og de dermed kan anvendes uden gener for brugerne.

Der søges om frigivelse af anlægsmidlerne nu for at sikre nødvendig fremdrift i projekterne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat bruttoanlægsudgift på 0,6 mio.kr. til projekt Padel i Jægerspris, som søges frigivet i nærværende sag.

Resume

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler i 2024 til Idrætsbyen.

Unge, fritid og idræt besluttede på deres møde 9. januar 2024 hvilke tiltag, der skal gennemføres i 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der frigives bruttoanlægsudgifter på 1,0 mio. kr. i 2024 til Idrætsbyen.

Historik

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 30. januar 2024, pkt. 12:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 41:

Anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler (bruttoanlægsudgifter) på 1,0 mio. kr. i 2024 til Idrætsbyen.

Unge, fritid og idræt besluttede på deres møde 9. januar 2024 i sag 2 hvilke tiltag, der skal gennemføres.

Udvalget besluttede, at der i 2024 skal arbejdes videre med etablering af:

- Sti og trappe fra parkeringspladsen på Bonderupvej til vejføringen til svømmehallen.

- Pumptrack bane på volden langs kornvænget. Dette indebærer regulering af eksisterende vold samt beplantning af denne.

- Etablering af læhegn i Idrætsbyen, så nuværende og kommende aktivitetsarealer, skærmes for vind.

Der søges om frigivelse af anlægsmidlerne nu for at sikre nødvendig fremdrift i projektet.

Der vil efterfølgende blive fremlagt separat sag om afledte driftsudgifter i forbindelse med udbygningen af anlæg i Idrætsbyen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant i forhold til sag om frigivelse af midler.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat 1,0 mio.kr. til projekt Idrætsby, som søges frigivet i nærværende sag.

Resume

Byrådet besluttede med budget 2024-27 at flytte dele af Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital. Afstanden fra hovedindgangen til de tiltænkte lokaler vil dog udfordre mange borgere. Frederikssund Kommune har sammen med Region Hovedstaden undersøgt forskellige løsninger, der kan gøre afstanden kortere eller på anden vis forbedre adgangsforholdene for gangbesværede borgere. På den baggrund foreslås det, at der etableres en ny borgerrettet indgang på hospitalet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at:

1. Godkende at flytningen af dele af Forebyggelse og Træning udskydes til 1. november 2024.
2. Godkende at der gives en negativ tillægsbevilling (mindre forbrug) på 773.000 kr. i 2024, i det der ikke skal afholdes udgifter til husleje, drift og rengøring til lokaler til dele af Forebyggelse og Træning på Frederikssund Hospital i 2024.
3. Godkende at gives en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifter på 773.000 kr. i 2024 til etablering af en ny borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 8. februar 2024, pkt. 10:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 42:

Indstillingspunkt 1 - 3 anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med budget 2024-27 at flytte dele af Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital. Der blev afsat en engangsomkostning på 575.000 kr. til anlægsomkostninger samt 980.000 kr. årligt fra 2024 og frem til husleje, drift og rengøring i de nye lokaler på hospitalet. Formålet med flytningen er at skabe faglige synergier og styrke samarbejdet med både Rehabilitering og de midlertidige pladser og regionens ambulatorier på Frederikssund Hospital for derigennem skabe bedre forløb for borgerne.

Det forventes, at de afsatte anlægsmidler kan finansiere de nødvendige ombygninger og istandsættelser af selve lokalerne.

Efter vedtagelsen af budgettet er administrationen dog blevet opmærksom på en udfordring for realisering af potentialerne ved flytningen til hospitalet. Afstanden fra hospitalets hovedindgang til lokalerne er ifølge Region Hovedstadens opmålinger ca. 184 meter. Det er langt at gå for mange af de borgere, der skal til genoptræning. Til sammenligning er afstanden på Solgården i dag 60-80 meter (afhængig af indgangen). Administrationen har sammen med regionen undersøgt forskellige løsninger, der kan gøre afstanden kortere eller på anden vis forbedre adgangsforholdene for gangbesværede borgere. Årligt er der mellem 1.200 og 1.300 borgere i genoptræningsforløb eller forebyggende tilbud i lokalerne på Solgården.

Det er ikke muligt at finde andre egnede lokaler på hospitalet, som hospitalet ikke selv benytter. De tiltænkte lokaler er særligt velegnede til tilbuddene i Forebyggelse og Træning, da de indeholder flere træningssale og et træningskøkken og der derfor kun er brug for at etablere ekstra undersøgelseslokaler. Dertil støder lokalerne op til Rehabilitering og de midlertidige pladser og gør det muligt at skabe et samlet rehabiliteringscenter, hvor der kan tænkes i nye samarbejder, faglige fællesskaber og borgerrettede tilbud, når både medarbejdere og borgere nemt kan bevæge sig imellem afdelingerne. Dermed skabes en langt større sammenhæng i indsatsen over for borgerne.

I stedet for er der kigget på mulighederne for at etablere en alternativ indgang til Forebyggelse og Træning, der ligger tættere på lokalerne og hvor der samtidig er muligt at sætte borgere, der kommer med minibus af – og hente dem igen, da flere af de borgere, der kommer til genoptræning køres til og fra træningen.

Administrationen anbefaler følgende løsningsforslag:

1. Der etableres en ny borgerrettet indgang på hospitalet. Indgangen benyttes i dag af medarbejdere og er lukket for andre. Terrænet foran indgangen bygges om, så det bliver muligt for minibusser at sætte borgere af – og at hente dem igen efter endt træning. Med den ny borgerrettede indgang vil der være 70 meter fra indgangen til Forebyggelses og Træning. Det har ikke været muligt at finde anden indgang med kortere afstand. Region Hovedstaden har udarbejdet et projekt til etableringen, som koster ca. 748.000 kr. Regionen vil være ansvarlig for projektet, mens ændringerne i terrænet foran indgangen finansieres af Frederikssund Kommune.
2. Der etableres to ekstra handicapparkeringspladser tæt på den nye indgang. Udgiften hertil er 25.000 kr. Region Hovedstaden er ansvarlig for etablering og finansiering heraf.
3. Der etableres siddepladser flere steder på gangarealerne fra både den ny indgang og fra hovedindgangen og til lokalerne. Region Hovedstaden er ansvarlig for udførslen. Stolene finansieres af Frederikssund Kommune.

Den foreslåede borgervendte indgang vil i tillæg forkorte afstanden til sygeplejeklinikken og den kommende tandklinik og forventes derfor også at have en positiv effekt på antallet af brugere i sygeplejeklinikken.

Finansiering af den ny indgang

Byrådet bevilligede 980.000 kr. til driftsudvidelse i forbindelse med flytningen af dele af Forebyggelse og Træning til hospitalet. Midlerne er givet til husleje, drift samt rengøring af de nye lokaler. For af flytningen kan holdes inden for budgettet, foreslår administrationen, at overtagelsen af lejemålet skubbes til 1. november 2024. Det gør, at der kan spares 773.000 kr. i 2024, idet der ikke skal afholdes udgifter til husleje, drift og rengøring til lokalerne. Til gengæld afsættes en bruttoanlægsudgift på 773.000 kr. i 2024 til etablering af ny borgerrettet indgang.

Ved forslaget skubbes overtagelsen af lejemålet og flytningen ca. et halvt år. Overtagelsen af lejemålet var oprindeligt planlagt til foråret 2024, hvorefter lokalerne skulle klargøres og tilbuddene kunne flytte i sommeren 2024.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Administrationen indstiller til Omsorg og Ældre, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at flytning af dele af Forebyggelse og Træning udskydes til 1.11.2024 og at der gives en tillægsbevilling til etablering af en ny borgerrettet indgang til Frederikssund sygehus.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til sagen, men henviser til ovenstående kritik af sagsbehandlingen.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er enig i, at det er en god idé at forbedre adgangsforholdene for gangbesværede borgere, som jo udgør en væsentlig del af målgruppen for Forebyggelse og Træning.

Det er dog meget beklageligt, at finansieringen af en sådan ny indgang betyder, at flytningen må udskydes,

da denne indebærer rigtig mange fordele for såvel borgere som personale.

Økonomi

Såfremt det godkendes at udsætte overtagelse af lejemål på Frederikssund Hospital til 1. november 2024, kan der spares 773.000 kr. vedrørende serviceudgifter, der lægges i kassen ved en tillægsbevilling i 2024.

Omvendt indstilles der en tillægsbevilling på 773.000 kr. vedrørende bruttoanlægsudgifter i 2024 til en borgerrettet indgang. En tillægsbevilling, der medgår til at presse anlægsrammen i 2024, hvorfor der skal findes tilsvarende finansiering ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024.

Resume

Byrådet besluttede med budget 2023-26 og 2024-27 at samle Rehabilitering og de midlertidige pladser i nye lokaler på Frederikssund Hospital. Rehabiliteringsafdelingen flytter i starten af februar 2024, mens det skærmede afsnit står klar i 1. halvdel af 2024. Anlægsudgifterne kan imidlertid ikke holdes inden for de bevilligede midler. Der er en merudgift på 951.000 kr. Administrationen indstiller derfor til en merbevilling til anlæg af samlingen af Rehabilitering og de midlertidige pladser i nye lokaler på Frederikssund Hospital.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at:

1. Tage orienteringen om flytning af Rehabilitering og de midlertidige pladser til efterretning.
2. Godkende at bevillige 951.000 kr. til anlæg i forbindelse med samling af Rehabilitering og de midlertidige pladser på Frederikssund Hospital.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 8. februar 2024, pkt. 9:

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 43:

Indstillingspunkt 1 - 2 anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med budget 2023-26 og 2024-27 at samle Rehabilitering og de midlertidige pladser i nye lokaler på Frederikssund Hospital. Formålet er at skabe bedre fysiske rammer for den rehabiliterende indsats på afdelingen, sikre en højere faglighed til at understøtte borgerne og ikke mindst en større driftsstabilitet for samtidig at sikre forbedre mulighed for budgetoverholdelse i fremtiden.

De nye fysiske rammer vil også imødekomme påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed (sag nr. 115 på Omsorg og ældre den 30. november 2023) og anbefalingerne i BDOs tilsyn, (sag nr. 12 på Omsorg og ældre den 8. februar 2024), der begge blandt andet beder kommunen om at rette op på uhensigtsmæssigheder i de nuværende fysiske rammer.

Som led i samlingen af Frederikssund Kommunes 31 midlertidige pladser etableres et skærmet afsnit med ni pladser målrettet borgere med særligt behov for rolige omgivelser. Hermed realiseres den opnormering med to pladser, som Byrådet besluttede i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2023. I 2023 var der i alt 400 ophold på Rehabilitering og de midlertidige pladser.

Indflytningen i de ny lokaler sker i to trin

Rehabiliteringsafdelingen flytter ned til stueplan i starten af februar 2024, idet Nordsjællands Hospital skal anvende de nuværende lokaler senest 15. februar 2024. Ved flytningen flyttes spisningen væk for indgangsarealet og ned i et stort lyst lokale med direkte adgang til både en lukket atriumgård og to store træterrasser ud mod det åbne grønne areal, der omgiver hospitalet. Der kommer flere enestuer, firsengsstuerne sløjfes og fællestræningen rykker væk fra gangarealet og ind i et større og lysere lokale.

Det skærmede afsnit står klar i foråret 2024. Det vil have egen opholds- og spisestue, rolig demensvenlig indretning og adgang til en lukket atriumgård. De borgere, der har gavn af det, vil kunne deltage i fællestræningen, modtage individuel træning med en ergo- eller fysioterapeut og få besøg af en sygeplejerske på deres stuen, når der er behov for det. Dermed får borgere med demens, apopleksi mv. et bedre tilbud end hidtil.

Budgetmæssige udfordringer i forbindelse med samlingen af Rehabilitering og de midlertidige pladser

Udgifterne til flytningen til de nye lokaler kan imidlertid ikke holdes inden for de 735.000 kr. i anlægsmidler, som Byrådet samlet set afsatte i budget 2023-26 og 2024-27. De samlede omkostninger er 1,7 mio. kr. Der er altså en merudgift på 951.000 kr. Administrationen indstiller derfor til en merbevilling til anlæg af samlingen af Rehabilitering og de midlertidige pladser i nye lokaler på Frederikssund Hospital.

Merudgiften er drevet af lokalernes stand, der ikke er som det var forventet, da beregningerne blev lavet. Det skyldes tre ting:

1. Ved indgåelsen af lejeaftalen for Rehabiliteringsafdelingens nuværende lokaler, Sundhedsplejen og sygeplejeklinikken satte regionen lokalerne i stand inden indflytning af lokalerne. Det blev derfor forudsat, at det også ville ske for det nye lejemål. Imidlertid fremgår det af den nuværende lejekontrakt, at Frederikssund Kommune skal ”bringe det lejede tilbage til dets stand ikrafttrædelsestidspunktet” og altså istandsætte de lokaler, vi forlader. Regionen har fraveget dette krav mod, at Frederikssund Kommune overtager de nye lokaler uden nyspartlede og -malede vægge. Egentlige fejl og mangler rettes dog op, herunder gulve på badeværelser, ødelagte lamper og flere stikkontakter.
2. Administrationen har ikke været opmærksom, at der mangler hæve-sænkevaske på størstedelen af badeværelserne. Det er et nødvendigt hjælpemiddel, når borgerne hjælpes for at genvinde tabt funktionsevne efter fx en blodprop i hjernen. I lighed hermed er der ikke lifte i alle sengestuerne. Det er der behov for af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø.
3. Ved gennemgangen af lokalerne til det skærmede afsnit har det vist sig, at der skal laves større tilpasninger end forventet for at skabe gode rammer for et skærmet afsnit, der både skal rumme mulighederne for rehabilitering og give ro for demente eller andre borgere, der er kognitivt udfordret.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet ser sig i denne sag nødsaget til, at udtale den kraftigste kritik og bekymring overfor sagsbehandling og budgetlægning.

Hvis administrationen ikke råder over de nødvendige kompetencer, foreslår Seniorrådet, at der i fremtidige projekter entreres med eksterne fagfolk.

Konsekvensen af ovenstående resulterer nu i, at administrationen indstiller til Omsorg og Ældre, at anbefale en tillægsbevilling på kr. 951.000 (overskridelse på 129%) overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Seniorrådet ser frem til projektets færdiggørelse og ibrugtagningen af de nye, forbedrede omgivelser.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen om flytning af Rehabilitering og de midlertidige pladser til efterretning med den kommentar, at flytningen virker som en væsentlig forbedring af særligt demens- og apopleksiramte borgeres tilbud.

Rådet har ingen kommentarer til ønsket om merbevilling.

Økonomi

Såfremt tillægsbevilling på 951.000 kr. på bruttoanlægsudgifter i 2024 godkendes vil det presse anlægsrammeoverholdelse i 2024, hvorfor der skal findes finansiering hertil ved budgetopfølgning pr. 31. marts 2024.

Bilag

• Budget for samling af Rehabilitering og de midlertidige pladser på Frederikssund Hospital

Resume

Byrådet godkendte på mødet 29. maj 2019, at administrationen fremlægger en sag om status på udviklingen af Vinge, herunder økonomiafrapportering i slutningen af hvert kvartal, og at der hvert år i første kvartal redegøres for evt. fremtidige budgetbehov. I denne sag anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at tage status for seneste kvartal til efterretning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. februar 2024, pkt. 47:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Generelle udviklingstendenser i Vinge

Der er fortsat fremdrift i de igangværende bolig- og erhvervsprojekter med forventning om, at der snart kommer gang i byggeriet flere steder i byen. Den globale afmætning i markedssituationen rammer dog også byudviklingen i Vinge, og derfor har flere boligprojekter været ramt af forsinkelser.

Der er fortsat en interesse i bolig- og erhvervsudviklingen i Vinge, og der pågår løbende markedsdialog for at fastholde interessen. Det skal dog bemærkes, at der opleves en lavere investeringsvilje fra hele markedet, som også afspejler forventningerne for kommende udviklinger i byen.

Der er store indsatser, som skal afklares og sikres i 2024 for at sikre, at den ambitiøse byudvikling fortsætter. Herunder skitseres enkelte nedslag på de indsatser, vi står overfor og dette er yderligere skitseret i det vedlagte bilag med årshjul for politiske milepæle 2024.

• Afstemme og udvikle byens centrum med skole og landskabsbro
• Igangsætte opførelse af parkeringshus i Vinge C
• Kvalitetsprogram godkendes
• Etablering af Vingeforeningen og igangsætte fællesskabende indsatser
• Styrket markedsdialog med investorerer
• Branding og kommunikationsindsatser.

Igangværende projekter i Vinge

Der er flere bolig- og erhvervsprojekter, som er igangsat eller under planlægning i Vinge.

Til sagen er vedlagt bilag, der nærmere gennemgår status for de igangværende bolig- og erhvervsprojekter i Vinge. Ligeledes er vedlagt et foreløbigt oversigtskort, som angiver de igangværende indsatser i Vinge.

Udbud i Vinge

Der arbejdes fortsat med udbud af arealer til boligformål, som tager afsæt i tidligere politiske beslutninger. Dog vil nedenstående fremlægges til politisk behandling, inden arealerne udbydes.

• Der forventes genudbud af arealet på hjørnet af Deltavej og Dalvejen, 1. kvartal 2024.
• Der pågår arbejde omkring salg af areal vest for FOSS til Vestforbrændingens varmecentral, som forventes afklaret 1. kvartal 2024.
• I forlængelse af de politiske drøftelser i efteråret 2023 forventes der udbud af arealerne på hjørnet af Vinge Boulevard og Det Grønne Hjerte umiddelbart nord for Fællesmagasinet, 1. halvår 2024.
• Der forventes udbud af arealerne omkring bassin 308-1 med afsæt i den forestående udviklingsaftale, som forventes fremlagt til politisk behandling 1. kvartal 2024 og med forventet udbud af arealerne 3. kvartal 2024.

Bæredygtig jordhåndteringsstrategi

Byrådet har godkendt strategien for jordhåndtering i Vinge, og idékataloget udmøntes nu i konkrete indsatser, så overskudsjord minimeres og/eller genanvendes. Det første projekt er igangsat ved indkørslen til Vinge, hvor lokalplanarbejdet er igang. Der vil løbende blive fremlagt sager med oplæg til yderligere konkrete projekter.

Det Grønne Hjerte, landskabsbroen/grønne forbindelse (arbejdstitel) og det gode byliv

Der er igangsat en omfattende proces for at:

• programmere og fastlægge åbningstræk i det Grønne Hjerte
• programmering af landskabsbroen og Vinge C
• aktivering af Vingeforeningen og sikre fremdrift i fællesskabsskabende initiativer
• udarbejde kvalitetsprogram o. lign. for de gode byrum i byen.

Arbejdet er afgørende for at understøtte Vinges tilflytningspotentiale, byliv, sammenhænge og kvalitet i byrummene.

Kvalitetsprogram for Vinge (arbejdstitel: Levende by - Nærværende natur)

I fremtiden skal 370 ha i Frederikssund Kommune danne rammerne om Vinge – en helt ny og bæredygtig by, hvor det gode hverdagsliv skal udspille sig i grønne omgivelser.

Ambitionsniveauet for et godt byliv, det nemme hverdagsliv, arkitektonisk kvalitet og naturens nærvær er højt, og derfor skal kvalitetsprogrammet for Vinge sikre, at realiseringen af den nye by sker i overensstemmelse med den ønskede vision.

Kvalitetsprogrammet fungerer som en rød tråd i udviklingsprocessen og skal sikre retning og sammenhæng samtidigt med, at der er plads til diversitet og fleksibelt, der både imødekommer varierende ønsker og behov samt foranderlige markedstendenser og nye teknologier.

Kvalitetsprogrammet bygger videre på forudgående udviklingsarbejde for Vinge og står på skuldrene af bl.a. den reviderede Udviklingsplan fra 2021. Det betyder, at kvalitetsprogrammet fungerer som et opsummerende og supplerende dokument hertil, hvor hovedtræk og principper fra eksisterende planer er kondenseret med fokus på at anskueliggøre rammerne omkring udviklingen af Vinge inden for forskellige tematikker.

Det forventes, at Kvalitetsprogrammet fremlægges til politisk godkendelse i 1. kvartal 2024.

Børnehus og skole

Lokalplan for byens første børnehus er igangsat. Det placeres i den sydlige del af Det Grønne Hjerte. I lokalplanen er også medtaget arealerne omkring Solvænget 29, hvor der skabes muligheder for fællesskabsskabende funktioner og aktiviteter, der skal binde byens sydlige boligkvarterer sammen. Der arbejdes for, at børnehuset kan tages i brug i 2025. Den overordnede planlægning for Vinge skole i den centrale del af byen er indledt og der vil senere blive fremlagt sager, hvor processen beskrives nærmere.

Boulevarden, Dalvejen og interne boligveje i Deltakvarteret

• Opgradering af Dalvejen blev færdig i vinteren 2022.
• Belægningen på de interne boligveje i Deltakvarteret er påbegyndt i 2. halvår 2023.

  og forventes færdigt i løbet af 2024.

• Vinge Boulevard videreførelse påbegyndes 1. halvår 2024, og der fremlægges en sag til politisk godkendelse forinden med det endelige vejprojekt.

Indsatser for det gode byliv

Det vurderes vigtigt at understøtte initiativer, der bidrager med bylivsværdi for nuværende og fremtidige borgere. Derfor arbejdes der på nedenstående initiativer, som tager afsæt i Vinges vision og sikrer at konkrete ideer realiseres:

• Arealerne omkring Tvinsmosen og Gl. Slangerupvej 9 aktiveres ved; trampesti omkring mosen, etablering af bålhytte, aktivering af haven og understøtte biodiversitet i samarbejde med Plan Bi.
• I samarbejde med Ikano Bolig etableres midlertidig nærværs pavillon ved Solvænget 29, som skal bidrage til at aktivere og understøtte borgerdrevne initiativer. Drivhuset på ejendommen istandsættes til brug for borgerdrevne aktiviteter og videre udvikling af ejendommen, som skal varetages af Vinge foreningen.
• Der arbejdes for (i samarbejde med Novafos) at etablere et regnvandsbassin i det sydlige Vinge, som skal understøttes med rekreative elementer, så byrummet skaber oplevelsesværdi.
• I samarbejde med øvrige kulturinstanser arbejdes der for, at arrangementer bliver afholdt i Vinge.
• Udsigtsplatform ved Tvinsmosen, hvor arbejdet påbegyndes 1. kvartal 2024.

Inddragelse

Der holdes løbende inddragende møder og processer som sikrer en bred forankring af Vinge udviklingen. I den forbindelse er også genoptaget de såkaldte Vinge vandringer, der finder sted i hhv. maj og september måned. Klimakassen er åbnet, og administrationen holder åbent bykontor hver torsdag mellem 15 og 17, hvor borgere og interesserede kan komme i dialog om udviklingen i Vinge

Økonomi

Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Der kan henvises til vedlagte bilag, som indeholder en status på Vinge økonomien fra 1. januar 2018 til 31. januar 2024.

Bilag

• Bilag 1. Gennemgang af igangværende projekter i Vinge
• Bilag 2. kort med angivelse af anlægsindsatser i Vinge
• Bilag 3. Årshjul med Politiske milepæle i Vinge 2024
• Bilag - Status på Vinge økonomien pr. 31.01.2024

Beslutning

Der var ingen meddelelser.

Åben beslutning

Tiltrådt.

Resume

-

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.