Økonomiudvalgets møde den 25. januar 2023

Beslutning

Godkendt.

Der var afbud fra Inge Messerschmidt (O) pga. sygdom.

Resume

Beredskabskommissionen har den 8. december 2022 vedtaget et forslag til ændret ejerfordeling i Frederiksborg Brand & Redning I/S (FBBR), som indstilles til beslutning i de fem ejerkommuner bag FBBR.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler Beredskabskommissionens forslag til ændret ejerfordeling godkendes, hvorefter ejerandelen i selskabet udgør:

• Egedal Kommune; 19,5 %
• Frederikssund Kommune; 24,1 %
• Furesø Kommune; 16,3 %
• Halsnæs Kommune; 15,0 %
• Hillerød Kommune; 25,1 %

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Frederiksborg Brand & Redning I/S blev oprettet den 1. januar 2016. Selskabets bestyrelse er ifølge loven den fælles beredskabskommission (kommissionen) for de deltagende kommuner, hvori borgmestrene repræsenterer de politiske ejerinteresser. Selskabet er oprettet i henhold til Styrelseslovens § 60 og bestod oprindeligt af:

• Egedal Kommune
• Frederikssund Kommune
• Furesø Kommune
• Gribskov Kommune (udtrådt med virkning fra 1. januar 2021)
• Halsnæs Kommune
• Hillerød Kommune

Selskabets oprettelse var udmøntningen af en regeringsaftale, der forudsatte relativt store effektiviseringer i alle landets kommunale beredskaber. På stiftelsestidspunktet var der en række forskelle i serviceniveauerne udtrykt ved kommunernes daværende Risikobaserede Dimensioneringer (RBD), som vanskeliggjorde en objektiv fordeling af omkostningerne, og dermed ejerfordelingen.

Som et led i den løbende effektivisering af selskabets drift, er der i dag skabt et ensartet serviceniveau. Sammenholdt med Gribskovs udtræden besluttede kommissionen derfor at igangsætte et arbejde med en mere objektiv fordeling af omkostningerne mellem de fem kommuner og dermed ejerfordelingen.

Arbejdet er bl.a. baseret på en undersøgelse af omkostningsfordeling i landets øvrige §60 redningsberedskaber, herunder omkostningsfordelinger for selskaber, der ikke anvender (fuld) indbyggerbaseret omkostningsmodel.

Undersøgelsen blev fremlagt på kommissionens møde den 23. juni 2022, hvor kommissionen bad om forslag til modeller for en ændret ejerfordeling. Kommissionen fik den 8. december 2022 forelagt to forskellige modeller. Den ene var baseret på rent indbyggertal og den anden på en kombination af indbyggertal og areal med en vægtning på henholdsvis 75 og 25 %.

Kommissionen anbefaler hermed den model, der er baseret på indbyggertal og areal. Begrundelsen er, at både indbyggertal og areal påvirker selskabets aktiviteter. En stor del af udrykningerne er koncentreret om de store byzoner, hvor institutioner, virksomheder og ca. 70 % af indbyggerne er. Resterende udrykninger vedrører infrastrukturen imellem byzonerne, de mindre byzoner, hvor et mindre antal institutioner, virksomheder og ca. 20 % af indbyggerne er, og i mindre grad i landzoner. Hændelser i landzoner er til gengæld som oftest forbundet med større ressourceforbrug i form af større udrykningssammensætning og timeforbrug. I 2021 lå ca. 22 % af udrykningerne uden for de store byzoner. Modellen giver herefter følgende ejer- og omkostningsfordeling:

• Egedal Kommune; 19,5 % (tidligere 20,2 %)
• Frederikssund Kommune; 24,1 % (tidligere 28,6 %)
• Furesø Kommune; 16,3 % (tidligere 13,9 %)
• Halsnæs Kommune; 15,0 % (tidligere 16,5 %)
• Hillerød Kommune; 25,1 % (tidligere 20,8 %)

Hvis Byrådet godkender kommissionens forslag, skal den ændrede ejerfordeling godkendes af tilsynsmyndigheden. Kommissionen anbefaler derfor, at ændringen først træder i kraft den 1. januar 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Såfremt forslaget bliver godkendt i Byrådet, vil ændringerne for Frederikssund Kommunes andel af ejerbidraget blive indarbejdet i budget 2024 og tilhørende overslagsår.

Resume

På baggrund af en ekstern analyse, skal der tages stilling til en udvidelse af ejerbidraget (budgettet) til Frederiksborg Brand & Redning I/S på i alt 6,5 mio. kr. fordelt mellem de fem ejerkommuner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at

1. Basisbidraget til Frederiksborg Brand & Redning I/S udvides med i alt 6,5 mio. kr., svarende til kr. 1.859.000 for Frederikssund Kommune
2. Udvidelsen gives som en tillægsbevilling i 2023, som finansieres ved kommende budopfølgning pr. 31/3-2023

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Frederiksborg Brand & Redning I/S blev oprettet den 1. januar 2016. Selskabets oprettelse var udmøntningen af en regeringsaftale, der forudsatte effektiviseringer af alle kommunale beredskaber. Selskabet har siden slutningen af 2020 været præget af ledelsesmæssig turbulens, herunder flere midlertidige direktører. Det har vist sig, at selskabet ikke har kunnet opretholde en sædvanlig økonomistyring i denne periode.

Med den nye beredskabsdirektørs tiltræden er der foretaget en nærmere analyse, som viser en strukturel ubalance i selskabets økonomi svarende til 6,5 mio. kr. i 2023, hvis det nuværende serviceniveau i den Risikobaserede Dimensionering (udrykningstider, bemanding, kørertøjer m.m.) ønskes opretholdt. Kommissionen drøftede analysen på sit møde den 23. juni 2022 og tilsluttede sig konklusionerne.

I efteråret 2022 er der i samarbejde med eksterne konsulenter analyseret yderligere på budget og forbrug. Konklusionerne viser, at der er sparet mere på beredskabets budget, end hvad selskabets drift kan håndtere, og at ejerbidraget dermed er for lavt og har været for lavt siden 2019. Der er desuden foretaget benchmark med andre sammenlignelige beredskaber, som bekræfter, at udgiftsniveauet i FBBR er væsentligt lavere end forventeligt.

Kommissionen kan ikke på det foreliggende grundlag forsvare, at FBBR’ nuværende serviceniveau ændres i et omfang, der kan finansiere denne strukturelle ubalance i 2023. Kommissionen har derfor på møde den 8. december anbefalet, at ejerkommunerne giver en samlet tillægsbevilling på 6,5 mio. kr. fordelt efter de nuværende ejerandele.

I vedlagte bilag vises de overordnede poster i budgettet.

Kommissionen anerkender konklusionerne i de økonomiske analyser, men har samtidig bedt selskabets ledelse arbejde videre med tiltag, der kan mindske den strukturelle ubalance frem mod godkendelse af budget 2024. Der vil således blive arbejdet med følgende:

1. Mulige ændringer i serviceniveau (RBD),

2. Besparelser på drift og

3. Permanent justering af ejerbidrag.

Ad 1) Serviceniveau

Frederiksborg Brand & Redning er i gang med at udarbejde en proces for revision af den risikobaserede dimensioneringsplan (RBD), der fastlægger det serviceniveau, der skal være for beredskabet i de fem ejerkommuner. Planen skal politisk godkendes i 2023. Her har kommissionen mulighed for at justere i serviceniveauet. Den reviderede RBD skal underlægges nærmere analyse, ikke bare af de operative servicemål, men også af det økonomiske potentiale.

Ad 2) Besparelser

Kommissionen besluttede i 2021, at der skal arbejdes med evt. omlægning af frivilligområdet. Direktøren har igangsat dette arbejde i 2022. En omlægning af frivilligområdet kan effektivisere eller frigøre ressourcer. Der er dog ikke tale om meget betydelige ressourcer, da udgifter til frivillige i Frederiksborg Brand & Redning fortrinsvis vedrører husleje og drift af køretøjer, og fordi de frivilliges indsats har en nytteværdi, der – hvis man ikke har de frivillige – vil skulle købes af private entreprenører eller skadeservice.

Kommissionen besluttede i marts 2022, at selskabet kunne undersøge alternative løsninger til slukningsaftale med Beredskab Øst. En ny slukningsaftale skal selvsagt medføre en besparelse i forhold til den nuværende aftale, der er på ca. 2,5 mio. kr. om året. Direktøren foreslår, at der i løbet af 2023 udarbejdes yderligere analyser af omkostningsniveauer for fx radioer og køretøjer, og at kommissionen efterfølgende præsenteres for analyser og eventuelle business cases. Analysekraft vil skulle indkøbes i form af en medarbejder eller konsulenttimer.

Ad 3) Ejerbidrag

Som det fremgår af ovenstående, er ejerbidraget i Frederiksborg Brand & Redning lavt sammenlignet med andre sammenlignelige beredskaber. Der er i alt sparet 23,6 % af det oprindelige budget til beredskab i de fem ejerkommuner siden selskabets stiftelse. Til sammenligning er den eksterne kontrakt med Beredskab Øst steget med mere end 18 % fra 2018 til 2020.

Derudover er der i det nuværende budget ikke taget højde for:

• Manglende stordriftsfordel og lejeindtægter efter Gribskovs udtræden.
• Nye teknologisk avancerede biler fra 2019 med deraf stigende omkostninger (brændstof- og elforbrug, reparationer, forsikringer og leasing).
• Hjemtagelse af Falck-stationer med ændrede overenskomstforhold fra 2019 øger lønomkostninger.
• Større medarbejderomsætning og skærpede krav til kompetencer øger udgifter til lovpligtig uddannelse, efteruddannelse og mundering.
• Ledelsesslip i 2020 og 2021 har medført manglende fokus på stram styring af forbrug/aktiviteter og dermed budgetter.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er ikke afsat midler i budget 2023 til udvidelse af Frederikssund Kommunes andel af ejerbidraget for Frederiksborg Brand og Redning I/S, hvorfor der indstilles tillægsbevilling på 1.859.000 kr. Beløbet finansieres ved kommende budgetopfølgning pr. 31/3-2023.

Bilag

• Bilag til budget i balance

Resume

Byrådet godkendte på mødet den 29. maj 2019, at administrationen fremlægger en sag om status på udviklingen af Vinge, herunder økonomiafrapportering i slutningen af hvert kvartal, og at der hvert år i første kvartal redegøres for evt. fremtidige budgetbehov. I denne sag anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at tage status for seneste kvartal til efterretning, samt en orientering omkring forventede indsatser i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Generelle udviklingstendenser i Vinge

Generelt er der fremdrift i de igangværende bolig- og erhvervsprojekter med forventning om, at der snart kommer gang i byggeriet flere steder i byen. Den globale markedssituation rammer dog også byudviklingen i Vinge og derfor har flere boligprojekter været ramt af forsinkelser. Boligprojekterne realiseres, men bygherrerne har set sig nødsaget til at afvente, at markedet stabiliseres og afventer en mere balanceret pris på materialer, råvarer og entreprenører.

Der er fortsat en væsentlig interesse i bolig- og erhvervsudviklingen i Vinge.

Igangværende projekter i Vinge

Herunder følger en kort status for de igangværende bolig- og erhvervsprojekter i Vinge. Til sagen er vedlagt et foreløbigt oversigtskort, som angiver de igangværende indsatser i Vinge.

Domea (198 almene lejeboliger i Vinge C)

Domea har klargjort arealerne til byggestart, bortkørt jord og klargjort til byggeplads. Domea er ramt af udfordringer grundet stigende materialepriser og leveringstider. Domea udbyder til en fornyet entreprenøraftale og forventer dette er afklaret primo 2023 med forventning om byggestart første halvår 2023, dog vil dette forudsætte fornyet skema A og B behandling, som forventes fremlagt for Byrådet 1. kvartal 2023.

Innovater (188 lejeboliger, daglivarebutik, apotek og café i vinge C)

Der er netop afholdt første spadestik for det samlede byggeri og det forventes afleveret til indflytning sommeren 2024. Projektet rummer 188 boliger en dagligvarebutik samt klargjort til apotek og café. Alle byggefelter opføres samtidig.

Fabulas (110 leje, andel og ejerboliger som bofællesskab i område A+B)

Der er meddelt byggetilladelse til første etape af projektet og det forventes, at der indkommer byggeandragende 1. kvartal 2023. Byggeriet forventes påbegyndt første halvår 2023, men der arbejdes på en hurtigere byggestart.

Kuben Management (100 lejeboliger i det sydlige Vinge)

Projektet indeholder nu mulighed for etablering af bofællesskabet "Bovieran" og 25 rækkehuse. Lokalplanen forventes femlagt til endelig vedtagelse februar 2023. Projektet afventer endelig vedtaget lokalplan og byggesagsbehandling og derfor er byggestart endnu ikke afklaret.

Kommunal byggemodning til parcelhuse i det sydlige Vinge (45 parcelhuse og ca. 18 tinyhouses)

Lokalplanen for området forventes vedtaget februar 2023 og sideløbende igangsættes byggemodning af området. Det forventes, at egentlig salg af parcellerne påbegyndes 1. kvartal 2023.

Ikano Bolig (etape 1: ca. 175 ejer- og lejeboliger v. rækkehuse og etageboliger langs Vinge Boulevard)

Lokalplan for etape 1 er igangsat og lokalplanforslag fremlægges til politisk behandling 1. kvartal 2023. Der forventes byggestart umiddelbart efter lokalplanen er vedtaget, sommeren 2023.

FOSS (erhvervsvirksomhed i det nordlige Vinge)

I forlængelse af salg til virksomheden FOSS er arbejdet igangsat med lokalplan for området. Det forventes, at lokalplanen endelig vedtages sommeren 2023 og byggestart i forlængelse heraf.

Ovenstående gennemgang af ændret tidsplan for boligprojekterne har bevirket, at der i budgetopfølgningerne pr. 30/6 og 30/9 2022 er indstillet og godkendt en række forskydninger til allerede afsatte rådighedsbeløb (Vinge anlæg) i 2022 – 2024. Øvrige konsekvenser af denne orientering, vil indgå i det politiske arbejde med budget 2024 – 2027

Udbud i Vinge

I forlængelse af tidligere politiske sager er der udbudt to arealer til salg i det nordlige Vinge til erhvervsformål.

• Et mindre areal syd for Topsil til produktionsvirksomhed, som Byrådet har godkendt købsaftale fra Topsil, som overtager arealet til fremtidig udvidelse af virksomheden
• Et større areal på ca. 7 ha. umiddelbart øst for Topsil til "energimark" med mulighed for opstilling af solceller og øvrige VE anlæg (dog ikke vindmøller). Udbudsfristen løber til den 31. januar 2023

Der arbejdes fortsat med udbud af arealer til boligformål, som tager afsæt i tidligere politiske beslutninger. Dog vil nedenstående fremlægges til politisk behandling, inden arealerne udbydes.

• Der forventes genudbud af arealet ved Mekongvej til boligformål, 1. halvår 2023
• Der forventes genudbud af arealet på hjørnet af Deltavej og Dalvejen, 1. halvår 2023
• Der forventes udbud af arealerne omkring bassin 308-1 med afsæt i den forestående udviklingsaftale, som forventes fremlagt til politisk behandling 1. kvartal 2023 og med forventet udbud af arealerne 2. kvartal 2023

Bæredygtig jordhåndteringsstrategi

Byrådet har godkendt strategien for jordhåndtering i Vinge og nu skal idékataloget udmøntes i konkrete indsatser, så overskudsjord minimeres og/eller genanvendes. Der vil løbende blive fremlagt sager med de oplæg til konkrete projekter.

Det Grønne Hjerte, landskabsbroen (arbejdstitel) og det gode byliv

Der er igangsat en omfattende proces for at:

• programmere og fastlægge åbningstræk i det Grønne Hjerte,
• programmering af landskabsbroen og Vinge C
• aktivering af Vinge foreningen og sikre fremdrift i fællesskabsskabende initiativer
• udarbejde kvalitetsprogram o. lign. for de gode byrum i byen.

I 1. kvartal 2023 fremlægges en procesplan for dette arbejde for Byrådet. Det er afgørende, for at understøtte Vinges tilflytningspotentiale, sammenhænge og kvalitet i byrummene.

I processen er der indlagt et særligt fokus på inddragelse af borgere og lokale relevante nøglepersoner, foreninger og interessenter. Der vil ligeledes være et særligt fokus på at inddrage Byrådet i arbejdet.

Børnehus og skole

Lokalplan for byens første børnehus er igangsat. Det placeres i den sydlige del af Det Grønne Hjerte. I lokalplanen er også medtaget arealerne omkring Solvænget 29, hvor der skabes muligheder for fællesskabsskabende funktioner og aktiviteter, der skal binde byens sydlige boligkvarterer sammen. Der arbejdes for, at børnehuset kan tages i brug i 2025.

Den overordnede planlægning for Vinge skole i den centrale del af byen er indledt og der vil senere blive fremlagt sager, hvor processen beskrives nærmere.

Dalvejen og interne boligveje i Deltakvarteret

Opgradering af Dalvejen blev færdig i vinteren 2022.

Belægningen på de interne boligveje i Deltakvarteret anlægges i 1. halvår 2023.

Indsatser for det gode byliv

Det vurderes vigtigt at understøtte initiativer der bidrager med bylivsværdi for nuværende og fremtidige borgere. Derfor arbejdes der på nedenstående initiativer som tager afsæt i Vinges vision og sikrer at konkrete ideer realiseres:

• Arealerne omkring Tvinsmosen og Gl. Slangerupvej 9 aktiveres ved; trampesti omkring mosen, etablering af bålhytte, aktivering af haven og understøtte biodiversitet i samarbejde med Plan Bi
• I samarbejde med Ikano Bolig etableres midlertidig nærværs pavillon ved Solvænget 29 som skal bidrage til at aktivere og understøtte borgerdrevne initiativer
• Der arbejdes for (i samarbejde med Novafos) at etablere et regnvandsbassin i det sydlige Vinge som skal understøttes med rekreative elementer så byrummet skaber oplevelsesværdi.
• I samarbejde med øvrige kulturinstanser arbejdes for arrangementer bliver afholdt i Vinge i 2023.

Der er vedlagt et årshjul over forventede aktiviteter i Vinge i 2023.

Inddragelse

Der holdes løbende inddragende møder og processer som sikrer en bred forankring af Vinge udviklingen. I den forbindelse er også genoptaget de såkaldte Vinge vandringer, der finder sted i hhv. maj og september måned. Klimakassen er åbnet og administrationen holder åbent bykontor hver torsdag mellem 15 og 17, hvor borgere og interesserede kan komme i dialog om udviklingen i Vinge.

Økonomi

Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Der kan henvises til vedlagte bilag, som indeholder en status på Vinge økonomien fra 1. januar 2018 til ultimo december 2022.

Bilag

• Bilag 1 - Status på Vinge økonomien pr. 31. december 2022
• Bilag 2 - Årshjul for indsatser i Vinge, 2023
• Bilag 3 - Oversigtskort med status på byudviklingen i Vinge, januar 2023

Resume

Vinge by skal realiseres med et særligt fokus på at sikre attraktive og bæredygtige byrum. Ved denne sag skal Økonomiudvalget overfor Byrådet godkende den samlede proces for at udarbejde et kvalitetsprogram for byens rum i Vinge.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at:

1. Proces for udarbejdelse af kvalitetsprogram for Vinges byrum godkendes.
2. Program for første inspirationstur med Økonomiudvalget godkendes.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Anbefales med den bemærkning, at der forudsættes stor politisk involvering.

Indstillingspunkt 2: Økonomiudvalgets anbefaler, at der arbejdes videre med en inspirationstur/-oplæg, idet det blev efterspurgt, at form og indhold kvalificeres, og at hele byrådet inviteres med.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Lige nu er Vinge en by under opbygning, stationen er der, gravemaskinerne er i gang, og der skyder stille og roligt nye bebyggelser op. Men som med andre nye byer og bydele kommer det til at tage en årrække, inden Vinge står som en færdigudbygget by. Samtidig skyder nye bydele op andre steder som Nærheden i Hedehusene, Køge Nord Skovby, Favrholm ved Hillerød og Kildedal ved Ballerup, som alle slår sig op på at være bæredygtige, attraktive og levende bydele. Konkurrencen er med andre ord benhård, og der er behov for en stærk fortælling, der skærper og understøtter Vinges identitet og sjæl.

Ambitionerne er høje i Vinge. Med udviklingsplanen for Vinge er de store linjer på plads. Næste skridt er at få skærpet fortællingen om Vinge, så principperne for udviklingen står klare, både for investorer og potentielle tilflyttere såvel som kommune og borgere.

Formål med processen for udarbejdelse af kvalitetsprogram for byens rum

For at sikre en helstøbt byudvikling, hvor visionen fra Udviklingsplanen realiseres, er der en række indsatser der skal prioriteres i 2023. I den konkrete planlægning og udvikling af byen er der mange snitflader mellem de forskellige indsatser og derfor anbefales en proces, hvor indsatserne planlægges og realiseres i en koordineret form.

Det er afgørende at sikre høj kvalitet i det byggede miljø og indretningen af byens rum (veje, byrum, bassiner, Det Grønne Hjerte etc.), hvorfor nedenstående beskrevne formål danner afsæt for processen. I processen tages der afsæt i tidligere erfaringer og visioner som Vinge bygges på, herunder også designmanualen for Vinge C. Det er dog afgørende, at kvalitetsprogrammet omfatter alle byens rum og der formuleres klare principper for, hvordan byens rum indrettes, som understøtter det gode byliv.

Processen bygger videre på tidligere besluttede strategier og arbejder såsom KIB-planen, Udviklingsplanen og designmanualen for Vinge Centrum mv.

Derfor er følgende formål formuleret for sporet omkring udarbejdelse af et kvalitetsprogram for hele Vinge:

• At sikre sammenhæng og kvalitet i udviklingen af Vinge
• At oversætte udviklingsplanens visioner til principper for planlægningen af byrum, naturområder og veje, kantzoner, funktioner og byliv
• Et redskab der gør det let at formidle og konkretisere de væsentligste krav til Vinges bygherrer og gør det lettere at udforme lokalplaner og andet plangrundlag
• Et stærkere grundlag for udviklingen af ‘Det grønne hjerte’ og Vinge C samt landskabsbroen, med klare principper (bilag til udbud/arkitektkonkurrence)

Processen deles op i fire hovedspor, der hver især bidrager til den koordinerede indsats.

Spor 1 - KVALITETSPROGRAM FOR HELE VINGE

Spor 2 - DET GRØNNE HJERTE HVOR BY, MENNESKER OG NATUR MØDES

Spor 3 - VINGE C & LANDSKABSBRO (ARBEJDSTITEL)

Spor 4 - FÆLLESSKAB I VINGE

Inspirationstur

Ovenstående procesbeskrivelse er store og vigtige emner i udviklingen af Vinge og derfor er det vigtigt, at Frederikssund Kommune henter inspiration på eksempler af byudvikling, hvor etablering af byrum er lykkedes.

Derfor anbefales det, at Økonomiudvalget, som politisk styregruppe for Vinge, sammen med administrative medarbejdere inviteres på inspirationstur for at besøge byområder med eksempler på gode byplanmæssige løsninger. Til sagen er vedlagt et forslag til 2-3 områder, som Økonomiudvalget kan besøge. Det foreslås, at inspirationsturen planlægges til snarligt afvikling og gerne senest i marts måned for at komme godt i gang med processen.

Inddragelse

Der forventes arrangeret en række inddragelsesforløb, når processen igangsættes.

Økonomi

Sagen har ingen umiddelbare bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Udkast Vinge inspirationstur

Resume

Der arbejdes for at etablere Tiny Houses i det sydlige Vinge. For at sikre en fælles forståelse af hvad et Tiny House i Vinge er, skal Økonomiudvalget ved denne sag godkende de overordnede principper for husenes udtryk og størrelse. Det er afgørende for den videre proces med lokalplan og fremtidig salg eller leje, at der er en fælles forståelse for husenes udtryk og størrelse.

Der er vedlagt supplerende bilag til Økonomiudvalgets møde den 21. december 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Godkende, at de 6 beskrevne hovedprincipper for Tiny Houses i Vinge indarbejdes i lokalplanforslag nr. 153.
2. Godkende, at området udbydes ved en ligelig fordeling til hhv. salg og udlejning af enkeltparceller
3. Godkende, at kommunen indgår samarbejde med producenter om tidsbegrænset opstilling af demohuse ved Klimakassen.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. december 2022, pkt. 317:

Indstillingspunkt 1-2 udsat til et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 21. december 2022.

Indstillingspunkt 3 godkendt.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. december 2022, pkt. 341:

Indstillingspunkt 1 tiltrådt.

Indstillingspunkt 2 udsat til Økonomiudvalgets møde i januar 2023.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A)

Michael Tøgersen (I)

Niels Martin Viuff (C)

Beslutning

Indstillingspunkt 2 blev sat til afstemning.

For indstillingspunkt 2 stemte: Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Poul Erik Skov Christensen (A) og Tina Tving Stauning (A).

Imod indstillingspunkt 2 stemte: Niels Martin Viuff (C), John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V) og Michael Tøgersen (I).

Indstillingspunkt 2 anbefales med den tilføjelse, at efter to år fra Økonomiudvalgets godkendelse tages fordelingen op til fornyet drøftelse.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune forsøger at skabe mulighederne for at tilflyttere kan opføre Tiny Houses i det sydlige Vinge, indenfor lokalplanområde nr. 153, som udover Tiny Houses rummer 45 parcelhuse, og som lige nu er under udarbejdelse. Der er en stor interesse fra potentielle tilflyttere til opførelse af Tiny Houses.

Det er afgørende for realiseringen af Tiny Houses til helårsboligformål at der i lokalplanlægningen sikres

muligheder for at denne nye boligform bedst muligt kan opnå myndighedsgodkendelser. Ved denne placering i Vinge og på nuværende tidspunkt i den danske lovgivning, vurderes det afgørende at finde muligheder hvor husene kan opnå tilladelser til helårsbeboelse. Ved denne sag opstilles principper der skal imødekomme realiserbarheden for Tiny Houses.

Flere steder i Danmark forsøger kommuner at imødekomme ønsket om at nedskalere boligmassen ved realisering af Tiny Houses, som tager afsæt i drømmen om bæredygtigt byggeri som også er økonomisk attraktivt. De øvrige steder i Danmark, hvor der er igangsat planlægning for Tiny Houses, bliver både kommuner og selvbyggere udfordret af bygningsreglementets dokumentationskrav og derfor er det svært at realisere denne nye boform.

Opførelse af Tiny Houses kan være relativt kompliceret i forhold til de nuværende myndighedskrav i Bygningsreglementet. Især vil mindre (25-40 m2) selvbyggede huse blive særligt udfordret af krav i bygningsreglementet. Der findes større (45-50 m2) færdigproducerede/selvbyggede Tiny Houses, som efterlever bygningsreglementets krav til helårsbeboelse. Som eksempel kan det nævnes, at en bolig på 45 m2 i fodaftryk har et boligareal på 36 m2, grundet isoleringskravene i bygningsreglementet. Til sagen er vedlagt et notat, som redegør for de væsentligste udfordringer i Bygningsreglementet for Tiny Houses.

Denne sag indeholder anbefalinger til principper for Tiny Houses i det sydlige Vinge, som kan realiseres i forhold til den nuværende byggelovgivning.

Frederikssund Kommune er løbende i dialog med øvrige kommuner, interessenter og interesserede tilflyttere. Ligeledes blev der afholdt dialogmøde (med 60-70 deltagende) i august 2022. Nedenstående anbefalinger til principper for realisering tager afsæt i denne dialog.

Principper for udvikling til Tiny Houses

Området, hvor Tiny Houses skal realiseres, ligger stationsnært mellem Snostrup By, kommende parcelhuse og Ikanos rækkehusbebyggelse. Følgende principper foreslås indarbejdet i lokalplanforslaget, som kan danne grundlag for fremtidig salg eller udlejning af arealerne:

1. Lokalplanen tilpasses, så der gives mulighed for op til 45 m2 bebyggelse (nuværende lokalplanforslag angiver 40 m2) for at imødekomme dokumentationskrav i Bygningsreglementet
2. Lokalplanen tilpasses med parcelstørrelser mellem 150 og 250 m2 for sikre udearealer til boligerne
3. Parkeringsnormen for området fastsættes til 0,6 for at minimere parkeringsbehov og trafik til området
4. Der gives mulighed for byggeri op til 5,5 meter i højden og ingen begrænsninger i forhold til etageantal (derved kan der også etableres tagterrasse)
5. Der stilles krav om helårsbeboelse og at byggeri skal kunne opnå byggetilladelse efter gældende Bygningsreglement for at sikre et attraktivt boligområde
6. Boliger skal tilsluttes de primære forsyningsledninger, da der ikke er areal og mulighed for at søge alternative spildevandsløsninger

Det skal understreges, at ovenstående principper ikke ændrer på muligheden for, at kreative selvbyggere af mindre boligenheder kan realisere deres drømme, men det forudsætter fortsat, at der kan opnås byggetilladelse til helårsbeboelse.

Salg eller leje af arealer til Tiny Houses

Der findes forskellige scenarier for udviklingen af området og lokalplanforslaget åbner mulighed for at forskellige scenarier kan realiseres.

Til sagen er der vedlagt et notat der skitserer de forskellige muligheder for salg af enkeltparceller eller udleje..

I forhold til at sikre et boligområde hvor Tiny Houses også opnår helårsstatus anbefales det at udbyde de enkelte parceller til salg eller udlejning og i den forbindelse har administrationen modtaget indikativ markedsvurdering af enkeltparcellerne i spændet 0,250 til 0,350 mio. kr.

Tiny Houses som brandingværdi for Vinge

Der er en stor interesse fra forskellige målgrupper for at kunne realisere økonomisk- og klimamæssige bæredygtige boliger i Vinge. Derfor vurderes det vigtigt at imødekomme realiserbarheden af Tiny Houses. I den forbindelse er der dialog med producenter af færdigproducerede Tiny Houses om midlertidig opstilling af demohuse på arealerne ved Klimakassen. Tanken er, at Vinge skal være showroom for det nedskalerede byggeri og give mulighed for at afholde arrangementer i samarbejde med producenterne, hvor interesserede kan komme til Vinge og høre mere om Tiny Houses. Husene vil så være til salg for kommende tilflyttere og flyttes til området, når byggemodningen er klar.

Det skal understreges at færdigproducerede Tiny Houses, som er godkendt til helårsbeboelse allesammen er mellem 42 og 45 m2.

Ved denne sag skal Økonomiudvalget godkende opstilling af midlertidige Tiny Houses ved Klimakassen. Administrationen anbefaler, at der udelukkende opstilles huse, som kan godkendes til helårsbebyggelse. Det betyder, at husene vil være ca. 42- 45 m2. Derfor er udstillingen afhængig af en beslutning om at øge størrelsen på Tiny Houses fra max 40 m2, som i det eksisterende lokalplanforslag til 45 m2. Det er afgørende for producenter og tilflyttere at demohusene kan sælges og flyttes ind i boligområdet.

Det skal understreges, at der udelukkende indgås midlertidige grundlejeaftaler for demohuse ved Klimakassen.

Såfremt Økonomiudvalget godkender sagens principper og opstillingen af midlertidige demohuse ved Klimakassen forventes det, at første hus kan stå klar i december 2022 og i den forbindelse vil blive afholdt første arrangement i samarbejde med Klimakassens bygherre hvor fortællingen om Vinges fokus på nedskaleret bæredygtigt byggeri.

Inddragelse

Der blev afholdt dialogmøde med interesserede tilflyttere i august 2022, hvor deres ønsker og forventninger til etableringen af Tiny Houses blev hørt.

Sagen har endvidere været drøftet i arbejdsgruppen for Vinge.

Økonomi

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af sagen.

Bilag

• Bilag 1 - Tiny houses og Bygningsreglementet
• Bilag 2 - notat om salg eller leje af Tiny Houses
• Bilag 3 - Notat.Udlejning af mikroparceller 19.december 2022.docx

Resume

Økonomiudvalget skal med denne sag tage stilling til, hvorvidt forsøget med at slukke hver tredje gadelampe skal stoppe. Udvalget orienteres samtidig om den overordnede energisituation og den foreløbige status på tiltagene i fase 1.

Overordnet set har Danmark stadig en robust forsyningssikkerhed, og som det ser ud nu, forventes der ikke at komme kontrollerede strømafbrydelser i denne vinter, hvis vi alle fortsat sparer på elektriciteten. De tiltag, som Økonomiudvalget igangsatte den 12. oktober 2022, er fuldt ud implementeret med undtagelse af slukning af hver tredje gadelampe, som har vist sig at give en række udfordringer. Forsøget anbefales derfor stoppet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Forsøget med at slukke hver tredje gadelampe stoppes.

Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget igangsatte den 12. oktober 2022 (sag nr. 273) en række ekstraordinære energitiltag (fase 1) på baggrund af den aktuelle energisituation. På mødet den 23. november 2022 (sag nr. 288) besluttede udvalget, at fremtidige energitiltag skulle tage afsæt i kommunens klimahandleplan, og at udvalget til januar ønskede en statussag vedrørende fase 1.

Overordnet energisituation

Meldingen fra Energistyrelsen er stadig, at vi har en robust forsyningssikkerhed i Danmark, og som det ser ud nu, forventer de ikke, at det bliver nødvendigt med kontrollerede strømafbrydelser denne vinter (brown-outs), hvis danskerne fortsætter med at spare på elektriciteten. Forsyningssituationen kan dog hurtigt ændre sig, hvis vi får en periode med koldt og stille vejr kombineret med begrænsninger på udlandsforbindelserne og/eller ekstraordinære havarier på kraftværker i ind- og udland.

Derfor er det stadig relevant at spare på strømmen og holde temperaturen på de anbefalede 19 grader, da alt hvad vi sparer nu, er med til at sænke risikoen for en strømafbrydelse.

Status vedrørende fase 1 energitiltag

I forbindelse med fase 1 energitiltagene blev følgende iværksat:

• temperaturen i alle offentlige bygninger er sænket til 19 grader, hvor det er teknisk muligt
• temperaturen i idræts- og skolehaller er sænket til 17 grader, hvor det er teknisk muligt
• alle saunaer er slukket
• julebelysning begrænset og tændingstid forkortet de steder, det har været teknisk muligt
• der er igangsat en informationskampagne på tværs af organisationen for at synliggøre god energiadfærd og inspirere til yderligere besparelser
• hver tredje gadelampe er slukket i Slangerup og Jørlunde.

Forsøg med slukning af hver tredje gadelampe

I forhold til slukning af hver tredje gadelampe er der opstået en række udfordringer, ligesom en stor del borgere har klaget over manglende belysning. Anlæggenes alder betyder, at administrationen ikke på en smart og enkelt måde kan styre det enkelte belysningsmast. Derved skal entreprenøren fysisk ud og dekoble masterne ved den enkelte mast eller ved tændskabene. På baggrund af de gadelamper, der er slukket indtil videre, kan det konkluderes, at:

• ved store lige veje er det umiddelbart ikke et problem at slukke hver tredje gadelampe
• ved små veje, der snor sig, opstår der meget mørke områder, som giver trafikale og tryghedsmæssige udfordringer
• mange elementer i byerne kræver lys, såsom cykelstibomme, trapper, kryds, bilkrydsning af cykelsti
• administrationen skal på grund af ovenstående rundt og kontrollere alle områder, ligesom mange af lamperne ikke er forbundet logisk
• der kommer rigtig mange borgerhenvendelser, da borgerne ikke kan se, hvorvidt slukningen er planlagt, eller om lampen er i stykker.
• det tager uforholdsmæssigt meget tid at implementere dette hos både entreprenøren og vejafdelingen (vurderet til samlet ca. 600 timer), hvilket der ikke er ressourcer til på nuværende tidspunkt, medmindre administrationen nedprioriterer noget andet.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at forsøget stoppes.

Den samlede effekt af alle tiltagene, der er igangsat i fase 1, er endnu ikke tilgængelige. Administrationen vil i foråret komme med en samlet evaluering af alle tiltagenes effekt henover vinteren - 2022/2023.

Inddragelse

Hoved MED-udvalget har tidligere været inddraget i drøftelserne omkring kommunens energisparetiltag.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet skal med denne sag orienteres om whistleblowerenhedens beretning for 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Beretningen fra whistleblowerenheden tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Den 17. december 2021 trådte Lov om beskyttelse af whisteblowere i kraft. Samme dag trådte også Frederikssund Kommunes whistleblowerordning i kraft indenfor de rammer, som er besluttet af Byrådet på deres møde den 27. oktober 2021.

Formålet med loven er, at ansatte kan ytre sig om ulovlige eller kritisable forhold uden at skulle frygte for negative konsekvenser. Formålet er endvidere, at fejl og forsømmelser og/eller evt. uhensigtsmæssig kultur opdages og håndteres. Ordningen er således et supplement til de øvrige "kanaler", som medarbejdere og ledere kan gøre brug af, hvis de oplever kritisable forhold (som f.eks. at gå til tillidsrepræsentanten, ledelsen, en arbejdsmiljørepræsentant eller HR).

Whistleblowerenheden skal en gang årligt aflægge beretning for Økonomiudvalget og Byrådet, inden denne offentliggøres på kommunens hjemmeside. Denne beretning vedrører perioden 17. december 2021-31. december 2022.

Da Frederikssund Kommune ikke har modtaget nogen anmeldelser i whistleblowordningen, vil beretningen være ganske kortfattet. Administrationen har valgt at bygge beretningen op ud fra en skabelon, der dels sikrer, at beretningen overholder lovgivningens krav til indhold, dels sikrer, at der følges en bestemt systematik, således at det bliver muligt at sammenligne beretningerne i årene fremover.

Beretningen indeholder oplysninger om antallet af modtagne indberetninger i perioden og en status for opfølgningen herpå. Under status for opfølgningen fremgår bl.a., hvor mange indberetninger, der er afvist i medfør af lovens § 12, stk. 3 (indberetningen er ikke omfattet af lovens anvendelsesområde), hvor mange der har været realitetsbehandlet, og hvor mange der har givet anledning til politianmeldelse. Herudover beskrives de overordnede temaer for de indberetninger, der er modtaget og fulgt op på i perioden. Et tema kan være potentielt strafbare forhold, overtrædelse af EU retsakter eller love og regler udstedt i medfør heraf, tilsidesættelse af forvaltningsretlige principper, seksuel chikane eller anden chikane omfattet af loven.

Da whistleblowerens identitet aldrig må kunne identificeres, vil indholdet i beretningen vil være anonymiseret således, at lovens strenge regler for tavshedspligt overholdes. Heri ligger bl.a., at beskrivelsen af de overordnede temaer vil være udformet på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere whistlebloweren, ligesom beskrivelsen ikke vil indeholde nærmere oplysninger fra de enkelte indberetninger.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Beretning om Whistleblower aktivitet 2022

Resume

På Byrådets møde den 27. oktober 2021 besluttede Byrådet rammerne for Frederikssund Kommunes whistleblowerordning. Ordningen trådte i kraft den 17. december 2021. Byrådet besluttede endvidere, at ordningen skulle evalueres efter et år.

Med denne sag evalueres whistleblowerordningen, og der lægges op til, at Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt det giver anledning til ændringer i ordningen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Sagen drøftes.
2. Whistleblowerordningen fortsætter som hidtil.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Anbefales, idet whistleblowerordningen fortsætter som hidtil i 2023. En ekstern forankring af ordningen undersøges i forbindelse med drøftelserne om budget 2024.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Formålet med kommunens whisteblowerordning er, at kommunens ansatte skal kunne ytre sig om ulovlige eller kritisable forhold uden at skulle frygte for negative konsekvenser. Samtidig er det et mål, at eventuelle fejl, forsømmelser eller uhensigtsmæssig kultur opdages og håndteres.

Whistleblowerordningen er en lovbestemt supplerende "kanal" til de øvrige kanaler, som ansatte kan gøre brug af, hvis de oplever kritisable forhold (som f.eks. at gå til tillidsrepræsentanten, ledelsen, en arbejdsmiljørepræsentant eller HR).

De overordnede rammer for kommunens whistleblowerordning er besluttet af Byrådet på deres møde den 27. oktober 2021 og indebærer, at:

1. Ansatte i kommunen kan indberette overtrædelser.
2. Indberetning kan ske fuldt anonymt. Enten skriftligt via en elektronisk portal eller via en fysisk postkasse.
3. Whistleblowerenheden er forankret internt og udgøres af tre personer (Borgerrådgiveren, en personalejurist samt chefen for Center for Politik og HR)
4. Whistleblowerenheden aflægger én gang årligt beretning for Økonomiudvalget og Byrådet inden beretningen, lovpligtigt, gøres tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Evaluering af ordningen

Som det fremgår af en anden sag på dagsordenen til nærværende møde, har whistleblowerenheden ikke modtaget nogen indberetninger i 2022. En egentlig evaluering af ordningen hviler således på et meget spinkelt grundlag og er primært udtryk for nogle forskellige overvejelser om den eksisterende ordning.

Evalueringen adresserer tre forhold:

• Antallet af indberetninger i 2022.
• Personkredsen, der er omfattet af ordningen.
• Forankring af ordningen.

Antallet af indberetninger

Der kan være flere årsager til, at der ikke er modtaget nogen indberetninger i det forgangne år - fx. at ordningen ikke er tilstrækkelig kendt, at behovet ikke er der, at ansatte bruger andre kanaler eller noget helt fjerde.

I forhold til spørgsmålet om kendskab til ordningen kan det nævnes, at der i forbindelse med ordningens etablering blev formidlet information ud om ordningen på forskellig vis.

Endvidere er ordningen (fx adgang til at foretage digitale indberetninger) beskrevet på forsiden af kommunens intranet. Alle nyansatte henvises til at orientere sig på Intranettet.

I og med, at alle virksomheder med over 50 eller flere ansatte med virkning fra den 17. december 2021 har været forpligtiget til at have en whistleblowerordning, må det endvidere helt generelt forventes, at det på lidt længere sigt bliver "normen", at alle medarbejdere er bekendt med, at deres arbejdsplads har en whistleblowerordning.

Whistleblowerenheden vil i starten af 2023 endnu en gang gøre opmærksom på ordningen via forskellige kanaler til intern kommunikation.

Personkredsen, der er omfattet af ordningen

Som tidligere nævnt er rammerne for whistleblowerordningen - herunder hvilken personkreds, der skal være omfattet af ordningen - besluttet af Byrådet. Byrådet kan vælge at udvide den personkreds, der kan indberette overtrædelser. Loven siger således, at ansatte i kommunne skal være omfattet af ordningen - men derudover kan Byrådet vælge at udvide ordningen til også at omfatte tidligere ansatte, leverandører, praktikanter m.fl. (den personkreds nævnt i lovens § 3, nr. 7).

Disse øvrige persongrupper vil dog, til enhver tid - hvis der er begrundet mistanke om alvorlige eller kritisable forhold eller ulovligheder, som kan påføre straf, økonomisk tab eller alvorlig skade på kommunens omdømme - kunne foretage en indberetning via den nationale whistleblowerordning forankret i Datatilsynet. Kommunen har i 2022 heller ikke modtaget nogen henvendelser fra Datatilsynet om indberetninger vedrørende Frederikssund Kommune. På den baggrund anbefaler whistleblowerenheden, at den nuværende personkreds, der er omfattet af ordningen, fastholdes.

Forankring af ordningen

I forbindelse med etablering af whistleblowerordningen blev det besluttet at forankre ordningen internt. Uanset om ordningen er forankret internt eller eksternt (hos fx et advokatfirma), skal whistleblowerenheden være upartisk - det betyder bl.a., at enheden skal kunne træffe selvstændige beslutninger om opfølgning på indberetninger (afvisning eller undersøgelse) samt at den ikke må modtage instrukser fra ledelsen herom. Ydermere må dem, der indgår i whistleblowerenheden i medfør af tavshedspligten, ikke videregive informationer om whistleblowerers indentitet eller oplysninger, der kan identificere personen, medmindre vedkommende har givet sit samtykke til dette.

Hvis ordningen forankres hos et advokatfirma, vil dette fortsat have brug for en kontakt i kommunen, for at kunne undersøge indberettede overtrædelser. Af den grund anbefales det, at ordningen forbliver intern. Ved særligt komplicerede sager vil det være muligt for whistleblowerenheden at få bistand af et advokatfirma til håndtering af sagen.

Skulle det på sigt vise sig at være uhensigtsmæssigt, kan spørgsmålet tages op igen.

Inddragelse

Hoved MED-udvalget har været inddraget i evalueringen, idet udvalget er blevet bedt om at give deres input til, hvordan etableringen af ordningen har været oplevet i organisationen. Hoved MED-udvalget bakker op om, at der gøres en fornyet indsats for at udbrede kendskabet til ordningen hos kommunens ansatte.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

På baggrund af en temadrøftelse om planstrategi 2023 i Byrådet den 26. oktober 2022 skal Økonomiudvalget med denne sag træffe beslutning om temaer for Planstrategi 2023. Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens langsigtede udvikling 2023-2035. Den skal vedtages inden udgangen af 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at godkende de fire foreslåede temaer for Planstrategi 2023-35.

Beslutning

Sagen udsat.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens langsigtede udvikling 2023-2035. Den skal vedtages inden udgangen af 2023. Planstrategien skal sætte rammer og mål for, at Frederikssund Kommune kan udvikle sig til en stærk bosætningskommune, der går foran i den grønne omstilling og bevaring af naturen - og som inviterer til samskabelse med borgere og erhvervsliv.

Planstrategien vil tage udgangspunkt i DK2020 klimaarbejdet 22-, byudviklingsstrategien (2021), Bosætningsstrategien (2021), igangværende analyser af detailhandelsudviklingen i hele kommunen og helhedsplanlægning i Frederikssund By. Planstrategien skal sætte retning for en fremtid, hvor klimadagsordenen sætter nye vilkår for, hvordan vi skal leve, arbejde og indrette os. Vi skal tænke nyt om vores byers indretning, vores forbrug, energiforsyning, placering af service og handel, vores mobilitet, læringsmiljøer mv. Vi når kun målene, hvis vi samarbejder med borgere, virksomheder og foreninger i kommunen. Derfor lægger administrationen op til, at Planstrategi 2023 både i målformulering og i arbejdet med at realisere strategiens mål fokuserer på samskabelse og partnerskaber. Målet er at få skabt et stærkt politisk fundament for den fremtidige udvikling.

Administrationen anbefaler, at Planstrategi 2023 har klima som gennemgående tema. Strategien foreslås opbygget på fire hovedtemaer, som blev drøftet på Byrådets temadrøftelse i oktober 2022. Ud fra temadrøftelsen og de udsagn, som Byrådet afleverede på mødet, foreslår administrationen 3-4 underliggende mål for hvert hovedtema, som kan sætte retning for Byrådets ønsker om den fremtidige udvikling. Herunder fremgår forslag til mål, som kan drøftes i Økonomiudvalget for at give administrationen en retning for arbejdet med at udarbejde et forslag til Planstrategi 23, som forventes forelagt politisk medio 2023.

Plantema 1: Stærke lokale fællesskaber

Vi vil:

1. Understøtte lokale initiativer, der er med til at skabe levende byer og lokalsamfund med et stærkt socialt liv og fællesskab.

2. Skabe rammer for, at kommunen har et bredt boligudbud med boliger for alle og service svarende til bystørrelsen.

3. Medtænke bæredygtighed og klimatilpasning når lokalsamfund udvikles.

4. Arbejde for gode, grønne trafikforbindelser fra attraktive, lokale trafikknudepunkter.

Plantema 2: Attraktiv og klimavenlig købstad

Vi vil:

1. Understøtte en fortsat udvikling i Frederikssund By og Vinge, så der er grundlag for en høj kvalitet i tilbud til alle kommunens borgere indenfor kultur, handel og sundhed.

2. Bevare og udbygge købstadens bykvaliteter.

3. Skabe rammer for en levende og klimatilpasset købstad for alle aldre ved at styrke byens grønne og blå rum og ved at etablere gode forhold for gående og cyklister.

4. Udvikle bymiljøet omkring ungdomsuddannelserne og sikre plads til fællesskaber - Sammen med de unge, Campusrådet og byens kultur- og byaktører.

Plantema 3: Fjordlandet – vores rige natur

Vi vil:

1. Beskytte og styrke vores mangfoldige natur med de store sammenhængende naturområder og de smukke landskaber med udsigtspunkter og kulturarv.

2. Understøtte et aktivt friluftsliv med naturoplevelser omkring fjordene og i landområderne.

3. Styrke muligheden for bynære naturoplevelser.

4. Bruge landskabets muligheder for at håndtere klimaforandringer og reducere klimaftrykket.

Plantema 4: Det gode arbejdsliv

Vi vil:

1. Fremme samarbejde og partnerskaber med erhvervslivet for at sikre alsidige og attraktive uddannelser.

2. Planlægge for nye erhvervsområder, så det er muligt at tiltrække nye virksomheder til kommunen.

3. Arbejde for udviklingsmuligheder i eksisterende erhvervsområder og evt. omdanne erhvervsområder, hvor erhvervsfunktioner ophører.

4. Indgå i partnerskaber med erhvervslivet, forsyningsselskaber og andre relevante interessenter på forsynings-, energi- og klimaområdet.

Processen frem til endelig vedtagelse

• Temaer, målsætninger og proces behandles i Økonomiudvalget og Byrådet i januar 2023.
• Inddragelse af interessenter i marts/april.
• Temamøde i Byrådet den 29. marts 2022 om ét eller flere temaer forud for forslagsudarbejdelse.
• Politisk behandling af forslag til Planstrategi i juni/august 2023.
• Offentlig høring af planstrategi efterår 2023.
• Endelig vedtagelse i 2023.

Den interne opsamling fra Byrådets temamøde den 26. oktober 2022 er vedlagt som bilag til temamødet (i mappen "Temamøder - Byrådet" i First Agenda Prepare).

Inddragelse

Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens udvikling og skal dermed i første omgang forankres i Byrådet. Når temaerne er valgt, vil administrationen inddrage lokale aktører indenfor de fire temaer. Det er vigtigt, at strategien målrettes fremtidens udfordringer. Inddragelse kan ske ved ved særlige planstrategimøder, men kan i lige så høj grad ske gennem indsatser i DK2020 planarbejdet, bymidtesamarbejdet mv. Når Byrådet har vedtaget et forslag til strategi sendes strategien i 8 ugers høring.

Sammen om fremtidens Frederikssund

Planstrategien og kommuneplanlægningen inviterer til samskabelse. Administrationen vil derfor allerede i forbindelse med formuleringen af forslaget til Planstrategi 23 og hele vejen til den færdige kommuneplan kontakte væsentlige interessenter for at afsøge muligheder for at realisere Byrådets mål via samarbejde. Yderligere temaer for inddragelse, som evt. kan ligge i høringsperioden, kan f.eks. være bæredygtigt byggeri, boliger med fællesskaber eller grønne fællesskaber om energi og klima, herunder fx principper for solceller, vindmøller og energistationer.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Klimapartnerskabet for virksomheder i Frederikssund Kommune har igennem Frederikssund Kommune modtaget 60.000 Euro i støtte fra European City Facility (EUCF) til at styrke og udvikle konceptet for Klimapartnerskabet.

Med denne sag skal Frederikssund Kommune godkende dels at modtage EU-støtten og dels at overføre støttemidlerne til Klimapartnerskabet

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune godkender modtagelse af 60.000 Euro i støtte fra EU til at styrke og udvikle konceptet for Energipartnerskabet.
2. Støttemidlerne overføres til Klimapartnerskab Frederikssund, som sekretariatsbetjenes af Frederikssund Erhverv.
3. Der forelægges en årlig status for Energipartnerskabets arbejde for Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Klimapartnerskabet for virksomheder i Frederikssund Kommune bidrager til den fælles vision om en CO2 neutral fremtid ved at udvikle og etablere et grønt energisystem med udnyttelse af ressourcer på tværs af sektorer. På byrådets møde d. 29. september 2021 (sags. nr. 228) frigav byrådet 200.000,- til udarbejdelse af forprojekt i Klimapartnerskabet, der skulle danne grundlag for ansøgning om medfinansiering. Klimapartnerskabet har igennem Frederikssund Kommune ansøgt, og blevet godkendt til, modtagelse af 60.000 Euro fra European City Facility (EUCF). I godkendelsen (bilag 1) ses en udmærkelse med 23 ud af 25 point, med karakteren "Excellent – The application addresses all relevant aspects of the criterion in an outstanding manner".

EUCF er oprettet under Den Europæiske Unions Horisont 2020-rammeprogram for forskning og innovation til støtte for kommuners og lokale myndigheders udvikling, forskning og innovation inden for klima og den grønne omstilling - såsom produktion af VE-energi.

I praksis vil pengene blive brugt til at analysere, rapportere og projektere, hvordan partnerskabet kan udvikle samarbejdet om fælles VE-energiløsninger. Det vil eksempelvis sige, tekniske investeringskoncepter, gennemførlighedsundersøgelser, markedsanalyser, interessentanalyser, juridiske, økonomiske og finansielle analyser og risikoanalyser. Derudover vil partnerskabet bruge støtten til at søge endnu større og opfølgende fonde til yderligere støtte til realiseringen af fælles VE-energiløsninger fra eksempelvis EU-projekter som ELENA og LIFE.

Klimapartnerskabet er forankret i en styregruppe bestående af direktionsmedlemmer fra hver af de deltagende virksomheder. Styregruppen sikrer i fællesskab den strategiske, økonomiske udvikling af projektet og tager ansvar og beslutninger for alle aspekter i projektet. Klimapartnerskabet sekretariatsbetjenes af Frederikssund Erhverv og som en del af sekretariatsfunktionen ligger også den løbende rapportering mv til EU samt afsluttende dokumentation, regnskab, revision mv. til EU. For mere information om klima- og energipartnerskabet se bilag 2.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet det modtagne beløb på 60.000 Euro modsvares af en udgiftsbevilling.

Bilag

• Bilag 1 - EUCF FK-FE feedback på application
• Bilag 2 - Kommissorium for klimapartnerskab

Resume

I denne sag fremlægges forslag til Beskæftigelsesplan 2023 med tilhørende høringssvar fra Handicaprådet og Lokal-MED til beslutning i Unge, fritid og idræt samt Job, erhverv og kultur. Beskæftigelsesplanen beskriver strategier og indsatser samt forslag til resultatmål indenfor 7 fokusområder, som udvalgene prioriterede på deres møde i august/september og sendte i høring efter behandling på udvalgenes møder i oktober.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Beskæftigelsesplan 2023.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 10. januar 2023, pkt. 3:

Anbefales.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 10. januar 2023, pkt. 3:

Anbefales.

Fraværende:

Niels Martin Viuff (C)

Søren Weimann (B)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen er Frederikssund Kommunes plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de nationale og lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2023.

Beskæftigelsesplanen er centreret om de væsentligste fokusområder, og beskriver strategier og indsatser i forhold til disse. Det indebærer, at ikke alle dele af beskæftigelsesindsatsen er direkte berørt i planen, men naturligvis varetages af jobcenteret.

Beskæftigelsesministeren udmeldte i maj 2022 de nationale beskæftigelsespolitiske mål for 2023.

De fem mål er:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Udvalgene UFI og JEK prioriterede i august/september følgende 7 fokusområder i Beskæftigelsesplan 2023:

1. Tidlig indsats for at få nye ledige tilbage i beskæftigelse og dermed sikre virksomhederne arbejdskraft (JEK)
2. Opkvalificering af flere ledige med forældede kompetencer (JEK)
3. Flygtninge og familiesammenførte skal i job (JEK)
4. Alle ledige skal have et værdigt og effektivt ledighedsforløb (JEK)
5. Styrket virksomhedsservice og indsats (JEK)
6. Flere unge skal have en uddannelse (UFI)
7. Psykisk sårbare og handicappede ledige (JEK)

På den baggrund er Beskæftigelsesplan 2023 udarbejdet med konkrete resultatmål for hvert fokusområde samt beskrivelser af strategierne for at målene indfries.

Begge udvalg får den samlede Beskæftigelsesplan 2023 forelagt, da der er tværgående sammenhænge mellem fokusområderne.

• Fokusområde 6 drøftes og besluttes i udvalget for Unge, fritid og idræt.
• Fokusområderne 1 til 5 samt 7 drøftes og besluttes i udvalget for Job erhverv og kultur.

I vedlagte bilag; "Status på resultatmål i Beskæftigelsesplan 2023" fremgår seneste status på de foreslåede resultatmål for 2023.

Fokusområderne i Beskæftigelsesplan 2023 er på nær "3. Flygtninge og familiesammenførte skal i job" identiske med fokusområderne i 2022. I bilag "Ændringer i fokusområder og resultatmål" er skematisk beskrevet ændringerne i resultatmålene fra Beskæftigelsesplan 2022 til Beskæftigelsesplan 2023.

Forslaget til Beskæftigelsesplan 2023, har været til høring i Lokal-MED og Handicaprådet. Høringssvaret fremgår nedenfor. Høringssvarene har ikke medført nogen ændringer i forslaget til Beskæftigelsesplan 2023.

Inddragelse

Udkastet til Beskæftigelsesplan 2023 har i december 2022 været i høring i Lokal-MED og hos Handicaprådet.

Lokal-MEDs høringssvar:

Lokal-MED har på deres møde den 13. december 2022 ikke afgivet noget høringssvar til Beskæftigelsesplan 2023.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er tilfredse med, at målgruppen ”psykisk sårbare og handicappede ledige” er fastholdt som et prioriteret fokusområde. Det er ligeledes positivt, at der opstilles konkrete måltal for indsatsen, som gør det muligt at vurdere, om der rent faktisk kommer flere personer med handicap i arbejde.

Derudover er særligt indsatsen overfor unge med henblik på at få dem i uddannelse eller beskæftigelse er perspektivrig.

Samtidig anerkender vi indsatsen for at få psykisk sårbare og handicappede borgere i beskæftigelse ved at øge virksomhedernes viden om de handicapkompenserende ordninger.

Vi synes til gengæld det er problematisk at Livskilden og andre tilbud til målgruppen har så ensidigt fokus på job – der er også brug for et fristed til at være sammen med ligesindede.

Handicaprådet vil gerne kvittere for, at Frederikssund kommune på flere parametre ligger bedre end landsgennemsnittet, hvilket er positivt men dog ikke skal forhindre en ambitiøs målsætning.

Vedr. fokusområde 1 – Jobparate borgere med udfordringer (s 8)

Handicaprådet vil gerne understrege, at tvang eller som det kaldes ” motiverende forløb med konsekvens i form af sanktionering ved manglende aktiv deltagelse” ingen effekt overhovedet har på borgere med psykiske lidelser – og da i særdeleshed ikke, hvis der er tale om tilbagevendende problemer med ledighed. Her skal sættes ind med kvalificeret behandling og understøtning i stil med indsatsen, der anvendes i IPS-indsatsen, som er beskrevet i fokusområde 7:psykisk sårbare og handicappede ledige.

Generelt om resultatmålene

Landsgennemsnittet er brugt som målepunkt i det overvejende flertal af resultatmålene. Dette giver god mening, når Frederikssund ligger under landsgennemsnittet og der derfor skal gøres en reel indsats for at nå op på niveau med dette – men til gengæld virker det helt uambitiøst, når målene fastsættes lavere end den eksisterende indsats eksempelvis resultatmål 4 A: ”Andelen af omgørelser i ankesager skal være under landsgennemsnittet”. Forskellen her her 18,9 (landsgennemsnittet) og

12,7 (Frederikssund). Det betyder, at der vil blive tolereret en lempelse af resultatmålet og en yderligere stigning i antallet af anker med op til 6 %, hvilket er helt uacceptabelt og uambitiøst set med Handicaprådets øjne, særligt da der i 1.kvartal var tale om en omgørelsesprocent på 3,6 %. Vi anbefaler derfor, at der på dette resultatmål fastsættes en konkret procent.

Det samme gør sig gældende med resultatmål 5 B (andelen af jobordrer som formidles/besættes), samt 6 D (Andelen af unge, der er i uddannelse eller beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb på uddannelseshjælp) som på tilsvarende vis er uambitiøse, da man også her er parat til at tolerere en nedgang i eksempelvis antallet af unge i uddannelse eller beskæftigelse.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

• Beskæftigelsesplan 2023 for Frederikssund Kommune
• Ændringer i Fokusområder og resultatmål
• Forslag til resultatmål i Beskæftigelsesplan 2023

Resume

Frederikssund Kommune har i november 2022 vedtaget Strategisk Energi- og Varmeplan 2022. Varmeplanen søges udmøntet i varmeprojekter, som ønskes godkendt i løbet af 2023 og projekterne skal herefter gennemføres senest i 2028. Med denne sag anbefales det, at kommunen anmoder forsyningsselskaber om at udarbejde projekter, som udmønter kommunens plan om et sammenhængende fjernvarmenet i Frederikssund by i ét projektforslag, som kommunen kan behandle.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Kommunen anmoder forsyningsselskaberne om at udarbejde varmeprojekter, som udmønter kommunens plan om et sammenhængende fjernvarmenet i hele Frederikssund By i ét projektforslag, jf. Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, som kommunen kan behandle.
2. Behandlingen af de indkomne projekter fra forsyningsselskaberne, som ikke udfylder kommunens varmeplan, sættes i bero, idet der arbejdes for ét projekt, som udmønter Strategisk Energi- og Varmeplan 2022.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 17. januar 2023, pkt. 5:

Anbefales, idet projekter i Slangerup og Skibby også fremskyndes.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Nye rammer for varmeplanlægning i landspolitisk aftale

I lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation og de heraf følgende stigende gaspriser, blev der i foråret indgået en aftale i Folketinget, som hurtigst muligt skulle gøre Danmark uafhængigt af russisk gas og samtidig øge farten i den grønne omstilling. Et led i aftalen var, at kommunerne i løbet af 2022 skulle gennemføre en varmeplanlægning, som skulle sætte gang i omlægning til grøn varme i de områder, der i dag er gasforsynede. Varmeplanlægningen skulle gennemføres indenfor varmeforsyningsloven, hvis formål er, at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varme vand og indenfor disse rammer formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Varmeplanlægningen skal fortsat udmøntes gennem godkendelse af projekter fra forsyningsselskaberne, men varmeplanlægningen giver kommunerne et nyt og stærkere grundlag for godkendelse af varmeprojekter. Det er ambitionen med aftalen, at der på grundlag af den kommunale varmeplanlægning i 2022 godkendes projekter til opfølgning af planlægningen i 2023 til gennemførelse senest i 2028.

Strategisk Energi- og varmeplan 2022 sætter rammen for en brugerøkonomisk optimal fjernvarme i Frederikssund

Byrådet har i november 2022 vedtaget Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, som bl.a. indeholder en varmeplan for Frederikssund By inkl. Vinge og Græse Bakkeby baseret på samfundsøkonomiske beregninger. Byrådet har allerede i oktober 2022 godkendt et varmeprojekt for Vinge mm., som vil realisere varmeplanen for en del af Frederikssund By (endelig ikrafttræden af dette projekt forventes primo 2023). Der mangler nu et projekt for fjernvarmeforsyning til varmeplanens resterende energidistrikter i Frederikssund By: Græse Bakkeby, Linderup, Frederikssund Nordøst, Frederikssund Nordvest og Frederikssund Syd.

Det er vigtigt for forbrugerne og for samfundsøkonomien, at der opnås en fordelagtig brugerøkonomi. Når forbrugerprisen er lav, så øges tilslutningen, samfundsøkonomien optimeres og fjernvarmen udbredes til flest muligt. Det selskab, som kan sikre kunderne den billigste brugerøkonomi, bør derfor tildeles forsyningsområderne. I varmeplanen er det beregnet, at fjernvarmen vil kunne udbredes til samtlige gasforbrugere i Frederikssund By med positiv samfundsøkonomi og med en brugerøkonomi, der er bedre end for individuelle varmepumper.

Kommunen anmoder om ét projekt for fjernvarme i Frederikssund på grundlag af varmeplanen

Administrationen anbefaler, at kommunen nu retter henvendelse til forsyningsselskaberne med anmodning om, at de udarbejder forslag til forsyning af alle gasområder i Frederikssund.

Det fremgår af den ovennævnte aftale i Folketinget, at fjernvarmeselskaberne inden udgangen af 2023 skal fremlægge en plan for udfasning af naturgas på deres egne varmeproducerende anlæg (gaskedler). Opfyldelse af dette krav er en forudsætning i de ønskede projektforslag. I det omfang naturgas indgår i de økonomiske beregninger (på kraftvarmeproducerende enheder kan der fortsat anvendes gas) skal der gennemføres beregninger på realistiske priser, der afspejler den mangelsituation, der må forventes at gælde i en årrække frem. Herved sikres, at Energistyrelsens gasprisfremskrivning fra før Ukrainekrigen suppleres med beregninger på realistiske gaspriser. Også elpriser har ændret sig markant siden seneste prisfremskrivning og beregningerne skal derfor også rumme en realistisk pris for el. Såfremt selskaberne ikke kan blive enige om realistiske prisfremskrivninger på gas og el fastsættes disse forudsætninger administrativt efter en kort høring.

Indkomne projekter som ikke udfylder varmeplanens ambitioner sættes i bero

Frederikssund Kommune har p.t. projekter fra hhv. E.ON og Vestforbrænding til behandling, som er indsendt før godkendelsen af den Strategiske Energi og Varmeplan , som ikke udfylder ambitionerne i varmeplanen og som må forventes at være dyrere end et projekt i overensstemmelse med varmeplanen. Ingen af projekterne har forsyningsområder, der opfylder varmeplanen, E.ON's anvender gaskedler, som jf. ovennævnte aftale i Folketinget skal udfases og Vestforbrændings omfatter hovedledninger, der næppe er så optimale som varmeplanens. Det anbefales, at behandlingen af disse projekter sættes i bero, og at der i stedet arbejdes for, at der kan godkendes et projekt, der er i overensstemmelse med varmeplanen.

Inddragelse

Projekter for kollektiv varmeforsyning skal sendes i høring til berørte parter. Kommunens godkendelse af et projekt for varmeforsyning er en forudsætning for, at borgerne i projektets forsyningsområder kan få tilbudt forsyning med fjernvarme. Der kan ikke pålægges tilslutningspligt i nye fjernvarmeområder. Borgere, som får tilbudt fjernvarme, kan frit vælge, om de ønsker at koble sig på fjernvarmen.

Strategisk Energi og Varmeplan 2022 har været i offentlig høring inden den endelige vedtagelse i november 2022.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Mobilitetsplanen er Frederikssund Kommunes plan for, hvordan kommunen vil reducere CO₂ -udledningen fra transporten. Forslag til planen har været i offentlig høring i 8 uger. Med denne sag anmoder administrationen om godkendelse af mobilitetsplanen samt godkendelse af administrationens strategi for prioritering og finansiering af planens tiltag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende mobilitetsplan 2023
2. Godkende administrationens strategi for prioritering og finansiering af planens tiltag.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 17. januar 2023, pkt. 9:

Indstillingspunkt 1: Anbefales, idet hastighedsnedsættelse ændres til hastighedstilpasning samt at der sker øvrige redaktionelle rettelser.

Et opdateret udkast skal forelægge til sagens videre behandling.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Indstillingen fra Klima, natur og energi anbefales.

Indstillingspunkt 2: Anbefales, idet Økonomiudvalget bemærker, at finansieringen af nye indsatser indgår i de løbende årlige budgetforhandlinger.

Det oprindelige forslag til mobilitetsplan (der var vedlagt sagen til mødet i Klima, natur og energi) vedlægges sagen igen i forbindelse med udsendelse af referatet fra Økonomiudvalgets møde.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

Med denne sag anmodes Klima, natur og energi om at anbefale, at planen sendes til endelig godkendelse i Byrådet. Med godkendelse af planen, er der også indeholdt en godkendelse af, hvilke handlinger der sættes i gang i 2023. Sagen lægger desuden op til en beslutning om, en strategi for, hvordan planens handlinger fra 2024 og frem skal finansieres. Administrationen har udarbejdet et forslag hertil.

Mobilitetsplanen sætter mål og retning for, hvordan Frederikssund Kommune vil arbejde for at reducere CO₂-udledningen fra transportsektoren. Mobilitetsplanen er derfor en vigtig brik i kommunens ambition om at være CO₂-neutral i 2045. Implementering af planens strækker sig helt frem til 2045, men da planen skal evalueres i slutningen af 2025 sammen med de øvrige sektorplaner i DK2020-klimaplanen, kan der være behov for at revidere planen i 2026.

Fire indsatsområder og en handleplan

Mobilitetsplanens indsatsområderne er blevet til i samarbejde med en borgersamling og er følgende:

• Cykeltrafik
• Kollektiv trafik og samkørsel
• Fossilfri transportmidler
• De mindre byer

Kommunen er allerede godt i gang med at fremme den grønne omstilling på transportområdet med indsatser som at få flere til vælge cykel, offentlig transport eller samkørsel. Der arbejdes også allerede med at omstille kommunes egen bilpark og etablere ladestandere ved kommunens bygninger. Mobilitetsplanen anviser handlinger, der kan sætte yderligere skub i den grønne omstilling af transporten.

Mobilitetsplanen opstiller en række mål og handlinger inden for hver af de fire indsatsområder. Mange af handlingerne er udviklet i samarbejde med borgersamlingen, mens andre er en videreførelse af mobilitetsindsatserne fra kommunens nuværende klimahandleplan. Nogle af handlingerne indgår derfor allerede i kommunens investeringsplan 2022-2032 og er finansieret, mens andre kræver ny finansiering. Administrationen vil redegøre for dette længere nede.

Reduktionstiltagsscenarie for mobilitetsplanen

Der vil i Frederikssund Kommunes Klimaplan 2020 blive formuleret en målsætning om at reducere udledninger fra transporten med 38 % i 2030 ved nationale og lokale tiltag. Det svarer til 25.000 tons ift. til udgangspunktet i 2019. Heraf har administrationen estimeret, at mobilitetsplanens tiltag udgør 10.000 tons i 2030. De resterende 15.000 tons er udregnet ud fra Energistyrelsens gængse klimafremskrivninger, som bygger på allerede kendte politiske beslutninger på nationalt niveau.

Det er forbundet med en vis usikkerhed, hvor mange tons CO₂, der helt konkret bliver reduceret ved de forskellige mobilitetstiltag, da tiltagene kræver, at borgere og virksomheder ændrer transportadfærd. Derfor er der i handleplanen opsat resultatmål, så vi løbende kan måle, om vi er på rette vej og i rette tempo. Resultatmålene er opsat inden for mobilitetsplanens 4 temaer og vil blive evalueret i slutningen af 2025 i form af et nyt mobilitetsregnskab.

Resultatet af mobilitetsregnskabet danner grundlag for, at der i udgangen af 2025 skal tages politisk stilling til, om der er indsatser i mobilitetsplanen, der kræver yderligere fokus og økonomiske midler.

Finansiering af planen

Implementering af handleplanen forventes at medføre et investeringsbehov på ca. 650 mio. kr. frem mod 2045, svarende til ca. 30 mio. kr. om året. Beløbet inkluderer også anlægsinvesteringer til cykelstier og udvidelser i den kollektive trafik. Finansiering af nogle af handlingerne er allerede indeholdt i investeringsplan 2022-2032, mens andre kræver ny finansiering. Indsatser i de kommende år kan rummes af afsatte midler i investeringsplanen.

Administrationen anbefaler, at de mobilitetstiltag, der allerede er øremærket finansiering til via investeringsplan 2022- 2032, sættes i gang først. Tiltag vedrørende kollektiv trafik foreslås implementeret i forbindelse med de årlige trafikbestillinger til Movia, der besluttes i Plan og teknik. I handleplanen lægges op til, at tiltag, der betyder udvidelser i budgettet til kollektiv trafik, påbegyndes i 2025 og frem, men størrelsesordenen af udvidelser beror på prioriteringen af området i forhold til øvrige politikområder i den kommunale budgetlægning. Det samme gælder anlægsinvesteringer vedrørende busfremkommelighed og anlæg af nye cykelstier. Det er muligt at søge statslige puljer til sidstnævnte. Oversigt over investeringsbehov for mobilitetsplanens tiltag er vedlagt som bilag.

Resultat af høring

Som en afslutning på inddragelsesprocessen har mobilitetsplanen været i offentlig høring i 8 uger. Frederikssund Kommune har modtagehøringssvar fra Movia, Ældrerådet, Cyklistforbundet, Frederikssund Klimaforening samt Fjordlandslisten. Høringssvarene giver ikke anledning til indholdsmæssige ændringer i planen. Planen er vedlagt som bilag. Høringssvarene fremgår af vedlagte hvidbog.

Sådan hænger mobilitetsplanen sammen med andre planer

Flere af de mobilitetsindsatser, der lægges op til med denne mobilitetsplan, er sammenfaldende med indsatser, der er formuleret i allerede vedtagne politikker, strategier og handleplaner. Det drejer sig bl.a. om følgende planer og strategier:

● Klimahandleplan 2020-2024

● Trafikplan 2016-2025, herunder Cykelstiplan

● Sundhedspolitik 2022-2026

● Bosætningsstrategi 2050, Handleplan for Bosætningsstrategi

● Erhvervs og Vækstpolitik, Handleplan for Erhvervs og Vækstpolitikken

● Indkøbspolitik 2022-2026

Mobilitetsplanen bidrager til at samle og arbejde målrettet med alle de indsatser fra andre planer arbejdet, der understøtter en grøn omstilling af transporten.

Inddragelse

Mobilitetsplanen er blevet til på baggrund af en lang proces, hvor borgere, foreninger og erhvervsdrivende er blevet involveret og har bidraget med input til konkrete løsninger – altså på et samskabende niveau. De nuværende transportmønstre i kommunen blev kortlagt gennem en transportvaneundersøgelse baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end 7000 borgere deltog. Desuden blev der gennemført 12 kvalitative interviews med interessenter samt en workshop med erhvervsliv og kulturinstitutioner. Endelig har en borgersamling på 36 personer arbejdet indgående med planen.

Borgersamlingens medlemmer fordelte sig repræsentativt geografisk i kommunen og med en bred fordeling af pendlervaner. Medlemmerne repræsenterede således både borgere, som foretrækker at tage bilen, såvel som borgere som primært cykler eller tager offentlig transport. Formålet med borgersamlingen var at komme med klare anbefalinger til, hvordan Frederikssund Kommune kan reducere transportens klimabelastning og forbedre mobiliteten i kommunen. Borgersamlingens mandat var således at rådgive Klima, natur og energi om grøn mobilitet og udarbejde en fælles anbefaling herfor. Efterfølgende har denne anbefaling udmøntet sig i et idekatalog, som har været en grundsten i arbejdet med den endelige mobilitetsplan. Nogle af idekatalogets tiltag er overført direkte til mobilitetsplanen, mens andre er justeret lidt.

I alt mødtes borgersamlingen fire gange à tre timer ved hvert møde. I løbet af de fire møder har borgersamlingens arbejde gennemgået en indsnævringsproces, hvor de ved hvert møde har fået en dybere forståelse for, hvordan deres anbefalinger kan påvirke adfærd, CO2-udledninger og økonomi. Ved møderne var der desuden ekspertoplæg, som hjalp samlingen med at kvalificere deres forslag fagligt.

En anden samskabende proces var en workshop med virksomheder, hvor man drøftede, hvordan virksomhederne kan bidrage til kommunens klimamål i forhold til transport, eksempelvis via samkørsel på arbejdspladsen. I alt deltog seks virksomheder ved workshoppen.

Klimarådet har drøftet og givet input til handleplan for grøn mobilitet i forbindelse med Klimarådsmøde den 8. september 2022. Planen har desuden været i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Hvidbog Høringssvar Mobilitetsplan
• Høringssvar til Mobilitetsplan 2023_Samlet
• Bilag til Mobilitetsplan 2023-2026_Borgersamlingens Idekatalog
• Investeringsbehov og finansiering af mobilitetsplanens indsatser_opdateret efter KNE d. 17.01.2023
• 4v FINAL_Mobilitetsplan_jan
• Mobilitetsplan_jan 2023_opdateret efter KNE d. 17.01.2023

Resume

Novafos har ansøgt Frederikssund Kommune om tilladelse til medbenyttelse af Marbækrenden for udledning af regnvand fra Vinge SV. Af ansøgningen fremgår, at lodsejere langs vandløbet overvejende er i mod muligheden for medbenyttelse af Marbækrenden. Administrationen redegør i sagen om muligheden for tvungen medbenyttelse. Da denne løsning kan trække ud ved evt. klagesager, foreslår administrationen en mere fremtidssikring løsning med at etablere en fjordledning, der kan lede regnvand direkte i Roskilde Fjord. Fordele og ulemper ved denne og andre alternativer er beskrevet i Bilag 1.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Godkende, at der arbejdes videre med "Alternativ 1 - Fjordledning"

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 6. december 2022, pkt. 127:

Udsat.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Beslutning fra Klima, natur og energi, 17. januar 2023, pkt. 4:

Jørgen Bech (V) stillede forslag om, at der arbejdes videre med alternativ 5.

For stemte: Jørgen Bech (V), Ole Frimann Hansen (F) og Søren Andreasen Weimann (B)

Imod stemte: Jesper Wittenburg (A) og Poul Erik Skov Christensen (A)

Undlod at stemme: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V)

Ændringsforslaget tiltrådt.

Poul Erik Skov Christensen (A) begærer sagen i Byrådet.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Sagsfremstilling

Yderligere udbygning af Vinge SV kræver fremtidssikret afvandingsløsning

Udbygning af den del af Vinge, som skal afvande til Marbækrenden (Vinge SV), kan ikke blive igangsat, før Frederikssund Kommune har truffet beslutning om permanent løsning for udledning af regnvand fra området. Marbækrenden er et rørlagt vandløb, hvorfor nye udledninger kræver afgørelse om medbenyttelse efter vandløbsloven. Administrationen kan først meddele udledningstilladelse, når der er opnået tilladelse til medbenyttelse. Afgørelse om medbenyttelse kan påklages. En klage over medbenyttelse vil stoppe muligheden for afvanding, indtil der foreligger en afgørelse fra klagenævnet.

Der er tilstrækkelig kapacitet i vandløbet til fase 1 og 2, men lodsejere ønsker ikke medbenyttelse

Marbækrenden er af rådgiver i 2020 blevet vurderet til at have tilstrækkelig kapacitet til at kunne modtage planlagte udledninger fra Vinge SV (etape 1 og 2, jf. vedlagte kort). Administrationen vurderer ikke, at der er nye forhold, der ændrer på denne vurdering. Det er ikke undersøgt, hvorvidt der er kapacitet i rørledningen til udledninger fra fremtidige projekter, som fx yderligere udbygninger af Vinge, motorvejen, m.m., men der vil sandsynligvis skulle findes andre løsninger til disse udledninger.

På den baggrund har Novafos ansøgt Frederikssund Kommune om medbenyttelse af Marbækrenden, til udledninger fra planlagte bebyggelser syd for S-banen, "etape 1" (se Bilag 2 - kort). Senere vil Novafos sende en ny ansøgning om medbenyttelse til udledning fra planlagte bebyggelser nord for S-banen, "etape 2" (Se Bilag 2 - kort). Novafos har udsendt naboerklæringer til lodsejere langs vandløbet med tilbud om kompensation, samt at Novafos har en fremtidig part i vedligeholdelsesudgifter. 8 ud af 17 lodsejere har givet positiv tilbagemelding, mens 2 ikke har taget stilling. De resterende ønsker ikke at give tilsagn til medbenyttelsen.

Mulighed for afgørelse om tvungen medbenyttelse - men afgørelse kan påklages

Frederikssund Kommune har mulighed for på baggrund af ansøgningen og vurderingen af rørets kapacitet at træffe afgørelse om medbenyttelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbet er et offentligt vandløb, og det daglige vedligehold tilfalder derfor vandløbsmyndigheden (kommunen). Så længe der ikke er afvandingsmæssige problemer, har det derfor ikke nogen økonomisk konsekvens for lodsejerne, at kommunen giver medbenyttelsestilladelse til Novafos. Når rørledningen er udtjent, vil vandløbsmyndigheden skulle træffe en afgørelse om renovering, hvor udgifterne vil blive fordelt mellem medbenyttere og lodsejere efter et nytteprincip. Der er en beregnet restlevetid på Marbækrenden på ca. 20 år. Kommunen er i gang med at planlægge et vedligehold af rørledningen, for at sikre at Marbækrenden lever op til sin beregnede kapacitet. Afgørelsen om medbenyttelse kan påklages med opsættende virkning. Med den store andel af lodsejere, som er negative over for medbenyttelsen, er der stor sandsynlighed for, at afgørelsen vil blive påklaget, hvilket vil trække sagen ud. Fordele og ulemper ved scenariet er beskrevet i Bilag 1.

Mulighed for alternativ løsning - Anlæg af ledning fra Vinge direkte til Roskilde Fjord - Anbefales

Administrationen og Novafos har derfor i samarbejde udarbejdet alternative forslag, herunder muligheden for anlæg af en ny fjordledning (alternativ 1), med kapacitet til udledninger fra fremtidige projekter. Dette alternativ kræver et nyt spildevandstillæg men er endnu ikke nærmere undersøgt, herunder placering af ledningens tracé, tekniske og administrative udfordringer m.m.. Der vil fx skulle gives udledningstilladelse til N2000-området i Roskilde Fjord, men administrationen vurderer, at løsningen er teknisk mulig.

Administrationen og Novafos anser dette som den bedste løsning, med de største fremtidsperspektiver. Fordele og ulemper ved alternativet er beskrevet i Bilag 1.

Andre alternativer - opdimensionering af vandløb eller fritlægning af Marbækrenden

Andre alternative løsninger er at tilbyde lodsejere en opdimensionering af rørene for at acceptere medbenyttelse (alternativ 2), fritlægning af Marbækrenden (alternativ 3), eller omklassificering af Marbækrenden til et spildevandsteknisk anlæg (alternativ 4).

Fordele og ulemper ved de forskellige alternativer er beskrevet i Bilag 1.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima, natur og energi den 17. januar 2023

Nødvendighed for afklaring af vandhåndtering i Vinge

Udviklingen af Vinge by er godt i gang og derfor er der et særligt behov for at fremtidssikre byens yderligere udviklingspotentiale. For nuværende er byudviklingen begrænset til udviklingen i den østlige del af byen, med oplande til Sillebro Å. Der er flere konkrete projekter i gang, som er beliggende i den centrale del af Vinge, hvor vandhåndteringen skal håndteres i Marbækrenden. For nuværende er vandhåndteringen for byggeri af Innovater og Domea med tilhørende infrastruktur udfordret, da vandet ikke kan ledes til Marbækrenden. Der er fundet en midlertidig løsning, men denne er ikke fremtidssikret og der skal hurtigst muligt findes en anden permanent løsning.

De første boliger tages i brug sommeren 2024.

Der er igangsat planlægningen for boliger omkring Fællesmagasinet som en del af 8-punktsplanen, hvor udviklingen også er udfordret af vandhåndteringen til Marbækrenden.

Mange projekter er derudover udsat, da der ikke er fundet en permanent vandhåndteringsløsning for oplandet for Marbækrenden. At man kun kan udvikle i den østlige side af Vinge, giver således flere større konkrete udfordringer for den videre udvikling af byen.

På Bilag 3 er med rødt markeret de udviklingsområder, hvor udviklingen er udfordret, eller helt udsat, pga. manglende afklaring af vandhåndteringen til Marbækrenden.

Mulighed for åbning af Marbækrenden med naturlig slyngning

Fritlægning af Marbækrenden (alternativ 3, se Bilag 1.2) tager udgangspunkt i, at vandløbet fritlægges i det eksisterede tracé. Klima, natur og energi ønskede ved mødet den 6. december 2022 at få uddybet muligheden for, at vandløbet ved åbningen genslynges til et naturlig forløb (alternativ 5, Bilag 1.2).

I praksis vil en fritlægning i begge scenarier ske fra Fjordlandsvejen og nedstrøms, da det ikke vil være teknisk muligt at krydse vejen med et åbent vandløb.

Ved en fuld åbning og genslyngning vil vandløbet i videst mulige udstrækning blive placeret, så det følger terrænet med ”naturlige” slyngninger. Marbækrenden vil ved dette scenarie blive mellem 500 – 750 meter længere end det er i dag. Marbækrenden har flere strækninger med et godt fald, og administrationen forventer, at en genslyngning vil kunne skabe et vandløb med mulighed for at opnå god økologisk tilstand.

En genåbning og slyngning af Marbækrenden kan gennemføres enten ved frivillige aftaler eller ekspropriation.

Administrationen vurderer, at projektet vanskeligt kan gennemføres ved frivillige aftaler. Et åbent vandløb optager arealer og er en barriere for lodsejerne for at kunne færdes på ejendommen. Et genslynget vandløb øger den negative påvirkning af arealudnyttelsen, hvilket normalt vil medføre stor modstand hos lodsejere. Enkelte lodsejere kan komme til at opleve større arealpåvirkninger, hvor terrænet ligger lavt og åbningen af vandløbet eventuelt skaber et vådområde. Dette er endnu ikke undersøgt.

Projektet kan gennemføres ved ekspropriation, hvis kommunen vurderer, at almenvellet kræver det. Ekspropriationsprocessen følger bestemmelserne i lov om offentlige veje. Ekspropriationsprocessen kan forventes at tage mellem 1 til 3 år.

De økologiske, økonomiske, tekniske og landskabelige konsekvenser ved at genslynge et vandløb, samt opbakningen fra lodsejerne, vil skulle afdækkes i en forundersøgelse. På denne baggrund, kan der træffes beslutning om at gennemføre et anlægsprojekt, med tilhørende myndighedsbehandling. Det samlede forløb forventes at kunne tage 5-10 år. Omkostningerne til at gennemføre fritlægning og genslyngning vurderes at være mellem 10 til 20 millioner kr., som skal afholdes af Frederikssund Kommune.

Arbejdet med en åbning og genslyngning af Marbækrenden løser ikke det akutte problem med vandhåndtering fra Vinge SV, og administrationen anbefaler derfor fortsat etablering af en fjordledning (alternativ 1, se bilag 1.2). En fjordledning er ikke til hinder for, at man samtidigt eller i fremtiden arbejder for en genslyngning af Marbækrenden, med henblik på at skabe et naturligt vandløb.

Bilag 1.2 er opdateret med alternativ 5, siden udvalgsmødet i december.

Inddragelse

Novafos har haft dialog med lodsejere både enkeltvis og ved borgermøde. Frederikssund Kommune er løbende i dialog med Novafos om projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1.2 - Oversigt over alternativer
• Bilag 2 - kort
• Bilag 3 - udfordrede udviklingsområder

Resume

De høje energipriser har væsentlige negative konsekvenser for Movias økonomi – og dermed for de nødvendige bidrag fra kommuner og regioner i 2022 og 2023 til driften af busser, flextrafik og lokaltog. Stigningen skyldes især energipriserne, der samtidig svinger i en sådan grad, at der er større usikkerhed i budgetlægningen end normalt. Stigningen betyder, at der er en budgetudfordring på 1,7 mio. kr. til kollektiv trafik i 2023 samt 3,2 mio. kr. til den visiterede kørsel. Med denne sag skal Plan og teknik træffe beslutning om, hvordan den akutte budgetudfordring for kollektiv trafik i 2023 på 1,7 mio. kr. skal håndteres. Kommunerne kan melde det økonomiske omfang af den ønskede besparelse ind til Movia senest den 31. januar 2023. De 3,2 mio. kr. behandles i de øvrige fagudvalg, forventeligt i marts.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

1. Administrationen går i dialog med Movia om status på trafikselskabernes igangværende initiativer over for staten for at reducere udgiftspresset på den kollektive trafik
2. Administrationen beder Movia om at udarbejde et spareforslag på busdriften for den ønskede besparelse, eller
3. Plan og teknik beder administrationen om at finde besparelsesforslag for 1,7 mio. kr. indenfor udvalgets samlede ramme, såfremt udvalget ikke ønsker at spare på busdriften

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 17. januar 2023, pkt. 17:

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Forkastet.

Indstillingspunkt 3: Forkastet.

Plan og teknik anbefaler Økonomiudvalget at se tiden an og når beløbet er kendt, at finansieringen sker via kommunens samlede økonomiske ramme.

Beslutning

Sagen oversendes til Plan og teknik, som genoptager sagen, når der foreligger et svar fra Movia.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Sagsfremstilling

På bestyrelsesmødet 15. december 2022 godkendte Movias bestyrelse Budget 2023, 2. behandling, og Trafikbestillingsgrundlag 2024. Af Movias 2. behandling af budgettet for 2023 fremgår det, at der er en stigning på 13 procent i forhold til budget 2022. Stigningen skyldes især energipriserne, der samtidig svinger i en sådan grad, at der er større usikkerhed i budgetlægningen end normalt.

Ud fra de seneste udmeldte beregninger fra Movia, får Frederikssund Kommune en samlet budgetudfordring på 4,9 mio. kr. i 2023.

Den samlede budgetudfordring fordeler sig på:

• 1,7 mio. kr. til kollektiv trafik, som indbefatter de ”gule busser”, flextur og plustur. Området varetages af Plan og teknik.
• 3,2 mio. kr. til visiteret kørsel på de sociale områder, som varetages af flere udvalg.

Økonomiudvalget blev mundtligt orienteret om den samlede budgetudfordring før jul. Med denne sag lægges der op til, at Plan og teknik tager stilling til, hvordan udvalget vil håndtere den akutte budgetudfordring på de 1,7 mio. kr. for den kollektive trafik. Hvad angår budgetudfordringen for den visiteret kørsel, håndteres dette i de andre relevante udvalg, forventeligt i marts.

Hvad gør Movia for at afhjælpe situationen

Movia arbejder for at reducere udgiftspresset i 2023 for kommuner og regioner og arbejder for at finde løsninger for 2023, der mindsker udfordringen. Det drejer sig om følgende:

1. Kommunernes og regionernes aconto tilskud til bus, bane og fællesudgifter i 2023 revurderes i estimat 1, juni 2023. Dette muliggør, at hvis den økonomiske situation ændres, f.eks. ved lavere priser end budgetteret, vil kommuner og regioner blive tilbudt at få rettet aconto betalingerne for resten af året.
2. Hvis kommuner og regioner har behov for tidligere implementering af besparelser på driften end i henhold til den ordinære trafikbestilling, anmeldes behovet herfor senest den 31. januar 2023.
3. Movia vil i samarbejde med de øvrige trafikselskaber samlet rette henvendelse til Transportministeriet om at fremrykke den ordinære takstforhøjelse fra januar 2024 til forsommeren 2023.
4. Movia vil i samarbejde med de øvrige trafikselskaber, KL og Danske Regioner igangsætte dialog med staten om mulig lånefinansiering for at kunne tilbyde kommuner og regioner at betale for de ekstraordinært høje udgifter i 2023 over flere år.

Midlertidig 2023 udfordring

Movia vurderer, at tilskudsbehovet kommer til at falde igen i 2024, på grund af forventede lavere energiudgifter, bedre kontraktpriser i seneste udbud og stigning i passagerindtægter (som følge af takststigningen i billetpriserne). Det er således Movias vurdering, at der er tale om en midlertidig 2023-udfordring. Se oversigten nedenfor, der viser, at Frederikssund Kommunes merudgifterne til kollektiv trafik forventes at falde fra 1,7 mio. kr. i 2023 til 0,2 mio. kr. i 2024. Beløbene er angivet i tusinde kroner:

(Skemaet er også vedhæftet som bilag)

Håndtering af budgetudfordring i 2023

Det er svært at håndtere prisstigninger i den kollektive trafik inden for et enkelt budgetår, idet der går det meste af et år fra trafikbestilling til implementering. Effekten af at bestille reduktioner i busdriften ved den ekstraordinære trafikbestilling 30. april 2023 vil derfor først slå rigtig igennem i 2024. Som det fremgår af oversigten viser tallene fra Movia, at kommunen kan forvente langt mindre budgetudfordring i 2024. Administrationen vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at såfremt udvalget ønsker at imødegå udfordringen ved at foretage besparelser på busdriften i 2023, vil det først få egentlig effekt i fjerde kvartal 2023, hvorfor der skal ske regulering svarende til ca. 7. mio. om året, hvilket dermed også vil få konsekvenser for busdriften i 2024. Kommunerne kan melde det økonomiske omfang af den ønskede besparelse ind til Movia til og med senest 31. januar 2023, hvorefter Movia vil udarbejde ét spareforslag til den enkelte kommune/region. Processen levner ikke tid til udarbejdelse af flere alternativer eller til at genberegne løsninger.

En anden mulighed er at afvente resultatet af dialogen mellem trafikselskaberne i Danmark og staten om fremrykning af takststigninger samt yderligere muligheder for lånefinansiering. Movia åbner som nævnt også op for at regulere a conto-betalingerne fra juni måned, hvis den økonomiske situation ændrer sig.

En tredje mulighed er at imødegå budgetudfordringen at nedlægge flextur og plustur. Ordningerne kan nedlægges med forholdsvis kort varsel. Hvis ordningen f.eks. nedlægges pr. 1. april, kan der opnås en besparelse på ca. 1,2 mio. kr.

Konsekvenser ved besparelser på busdrift og flextur

Besparelser på busdriften vil generelt have en negativ effekt på kommunens arbejde med en grøn omstilling af transporten. Som led i arbejdet med DK-2020-klimaplan, er der udarbejdet en mobilitetsplan for kommunen. Mobilitetsplanen opstiller bl.a. målsætninger for, hvordan vi vil få flere til at benytte kollektiv trafik. En forringelse af busdriften, vil erfaringsmæssigt medføre, at vi mister passagerer på de lokale buslinjer. Et fald i passagerantallet på de lokale buslinjer vil betyde en merudgift til den kollektive trafik for Frederikssund Kommune med risiko for udhule betjeningen yderligere.

Afskaffelse af Flextur vil efterlade dele af kommunen uden kollektiv trafik og forringe serviceniveauet væsentligt for de borgere, der bor i områder med begrænset busdrift. Det vil ydermere forringe serviceniveauet for de borgere, der benytter ordningen i dag. Mange af dem er dårligt gående og afstanden til nærmeste busstoppested er en barriere. Såfremt ordningen nedlægges vil Frederikssund Kommune desuden være den eneste kommune i Nordsjælland uden Flextur.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 26,7 mio. kr. til kollektiv trafik. Såfremt spareforslaget vedtages, vil budgettet for 2023 ikke blive overskredet for den kollektive trafik.

Bilag

• Skema - merudgifter til kollektiv trafik

Resume

Fra skoleåret 2023/24 sænkes klasseloftet forventeligt nationalt til 26 elever for nye årgange i 0.-2. klasse. Det betyder, at der i udgangspunktet ikke må oprettes klasser med flere end 26 elever i de mindste klasser. Det er besluttet af regeringen og en række øvrige partier. Der fremsættes dog først egentligt lovforslag efter ny regeringsdannelse er fuldført. I dag er klasseloftet 28 elever på alle årgange.

Med denne sag skal Skole, klub og SFO beslutte at administrere efter det lavere klasseloft i forbindelse med klassedannelsen på møde i februar 2023. Desuden skal Skole, klub og SFO beslutte at konsekvensrette Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt for så vidt angår hvornår en skole kan afvise optag af elever uden for eget distrikt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende at det nye klasseloft indskrives i styrelsesvedtægten for skoleområdet og danner grundlag for Skole, klub og SFOs beslutning om klassedannelse på møde i februar 2023, og at styrelsesvedtægtens bilag 3 tilpasses som følge heraf, således at loftet for, hvornår skoler kan afvise optag af elever uden for eget distrikt justeres til 23 elever for så vidt angår 0.-2. årgang.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 11. januar 2023, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Sagsfremstilling

Denne sag fremlægges for Skole, klub og SFO idet der skal ske en teknisk tilpasning af Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt for skoleområdet som følge af den nye politiske aftale om et lavere klasseloft i 0.-2. klasse, som forventes vedtaget efter en regeringsdannelse. Desuden fremlægges sagen med det formål, at Skole, klub og SFO godkender, at der i forbindelse med klassedannelsen i februar 2023 administreres efter den politiske aftale om 26 elever i indskolingsklasserne, på trods af, at aftalen endnu ikke er udmøntet til lov.

Beslutning om nyt nationalt klasseloft i 0.-2. klasse

I dag er klasseloftet lovbestemt til maksimalt 28 elever på alle klassetrin, med mulighed for dispensation op til 30 elever. Det fremgår af Folkeskolelovens § 17:”elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.”

Fra næste skoleår, skoleåret 2023/24 sænkes klasseloftet nationalt til 26 elever for nye klasser fra 0.-2. årgang. Det betyder at man i udgangspunktet ikke må oprette nye klasser med flere end 26 elever i de mindste klasser. Dvs. at der er tale om en reduktion af klasseloftet på to elever i indskolingen. Det nye klasseloft gælder kun for nyoprettede klasser, og der skal dermed ikke ske opdeling af eksisterende klasser som har flere elever end 26. Ligesom i dag vil der dog fortsat i særlige tilfælde være mulighed for at tillade et højere elevtal i 0.-2. klasse, dog ikke over 28 elever. Klasseloftet i 3.-9. klasse vil fortsat være 28 elever, dog ligeledes med mulighed for at tillade et højere elevtal, dog ikke over 30 elever. Det kan fx være tilfælde, hvor en skole på en enkelt årgang har flere elever, fordi der er flyttet et par elever til skolens distrikt i løbet af skoleåret. Det kan også være på skoler, hvor kapaciteten på skolen ikke kan understøtte opdeling af klasser.

Ovenstående er resultatet af en aftale mellem regeringen og en række partier på Christiansborg. Først efter regeringsdannelsen er på plads vil der blive taget stilling til fremsættelsen af et egentligt lovforslag, men den nye aftale forventes indtil videre at blive fremsat som lovforslag i januar 2023. Det betyder formelt set også, at kommunerne indtil videre skal administrere efter gældende lov.

Betydning for Frederikssund Kommune

En ændring af klasseloftet vil gælde for alle klasser som skal oprettes fra næste skoleår, og har derfor betydning for klassedannelsen, som forelægges til beslutning på møde i Skole, klub og SFO i februar måned. Det er derfor administrationens vurdering, at det vil være nødvendigt at udvise rettidig omhu i forhold til de processer der gælder for skoleindskrivning og klassedannelse i Frederikssund Kommune, således at der ikke oprettes større klasser, som potentielt skal splittes op lige inden skolestart 2023.

Administrationen anbefaler derfor, at det forventede nye klasseloft indskrives i Styrelsesvedtægten og at der administreres herefter i forbindelse med klassedannelses i februar måned.

En ændring af klasseloftet nødvendiggør desuden en konsekvensrettelse af Styrelsesvedtægtens bilag 3. Af bilag 3 fremgår en beslutning fra Byrådets møde den 29. maj 2019, hvorefter der ikke optages elever fra andre distrikter, hvis elevtallet er 25 elever eller derover. Denne beslutning er truffet med det formål at sikre skolerne et råderum til at kunne optage tilflyttere til distriktet, uden at dette medfører behov for klassedelinger. I det tilfælde at skolerne skal gives samme råderum med det nye nationale klasseloft i indskolingen, skal styrelsesvedtægten tilpasses. Administrationen anbefaler at der senest på Byrådets møde den 1. februar 2023 godkendes følgende:

1. Det nye klasseloft indskrives i styrelsesvedtægten og danner grundlag for Skole, klub og SFO’s beslutning om klassedannelse i februar 2023.
2. Loftet for hvornår skoler kan afvise optag af elever uden for eget distrikt justeres, som følge af aftalen om sænket klasseloft, til 23 elever for så vidt angår 0.-2. årgang.

Det skal hertil bemærkes, at Byrådet som følge af kapacitetsudfordringerne på Ådalens Skole, på møde den 26. oktober traf beslutning om at tilpasse loftet for hvornår specifikt Ådalens Skole kan afvise elever uden for eget distrikt. Ådalens Skole kan fra august 2023 afvise elever uden for eget distrikt ved 22 elever for alle klassetrin fra 0.-9. klasse. Administrationen anbefaler ikke at fastsætte samme loft for de øvrige skoler, idet dette ville medføre en yderligere begrænsning af det frie skolevalg, som er fastlagt i Folkeskoleloven. Muligheden for at fastlægge et lokalt klasseloft for hvornår en skole kan afvise elever uden for eget distrikt skal alene tjene det formål at sikre, at skolen har plads til tilflyttere i eksisterende klasser.

Forventet økonomisk kompensation

En national beslutning om færre elever i klasserne kan have betydning for, hvor mange klasser den enkelte skole skal oprette. For nogle skoler vil man skulle oprette flere klasser end man havde behøvet med det tidligere gældende klasseloft. Frederikssund Kommune har en klassetalsbaseret tildelingsmodel, hvorfor én klasse ekstra vil udløse udgifter svarende til ca. 1 mio. kroner.

Aftalepartierne har afsat 95 millioner kroner i 2023, 146 millioner kroner i 2024, 199 millioner kroner i 2025 samt 154 millioner kroner i 2026 og frem, til at kompensere kommunerne for øgede udgifter til driften af potentielt flere klasser. Disse midler udmøntes dog først efter lovvedtagelse. Nedenfor ses en tabel over den forventede andel til Frederikssund Kommune.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, om det forventede beløb vil være tilstrækkeligt til at dække eventuelle merudgifter til driften af flere klasser. En sådan vurdering vil kunne foretages i forbindelse med klassedannelsen på møde i februar 2023.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at denne sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle økonomiske konsekvenser af ændring af klasseloft i indskolingen vil blive behandlet i forbindelse med sagen om ressourcetildeling til skolerne for skoleår 23/24 primo marts.

Resume

Frederikssund Kommunes kontrakt med den private leverandør af ambulant misbrugsbehandling, Novavi, udløber september 2023. Det giver anledning til at beslutte, hvordan tilbuddet fremadrettet leveres - særligt med øje for at styrke tilbuddet for de unge under 30 år, der i dag er svære at få ind ad døren til et behandlingstilbud og fastholdt i det. Sagen præsenterer hvordan misbrugsbehandlingen kan styrkes via enten et udbud eller ved helt eller delvist at hjemtage det. Afslutningsvist præsenteres administrationens anbefaling.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende enten:

• Model 1: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling hjemtages for alle borgere.
• Model 2: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for alle borgere sendes i udbud.
• Model 3: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for borgere over 30 år sendes i udbud, og tilbuddet til unge under 30 år hjemtages.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 1. december 2022, pkt. 126:

Indstillingen blev bragt til afstemning:

For indstillingens model 1 stemte Jesper Wittenburg (A), Anne-Lise Kuhre (A).

For indstillingens model 2 stemte Anne Sofie Uhrskov (V), Maibritt Møller Nielsen (D).

Da der er stemmelighed falder sagen. Anne Sofie Uhrskov (V) begærer sagen til behandling i Byrådet.

Fraværende:

Therese Hejnfelt (V)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. december 2022, pkt. 336:

Drøftet.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning fra Byrådet, 21. december 2022, pkt. 252:

Som følge af nye oplysninger i sagen, sendes sagen retur til fornyet behandling i Social og sundhed.

Beslutning fra Social og sundhed, 19. januar 2023, pkt. 5:

Afvist idet udvalget beslutter, at der over for Økonomiudvalg og Byråd skal ske en anbefaling af

”Hjemtagelse af den sociale stofbehandling og en udlicitering af alkoholbehandling og substitutionsbehandling”

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Beslutning

Indstillingen fra Social og sundhed blev bragt til afstemning.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Michael Tøgersen (I), Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V) og John Schmidt Andersen (V).

Søren Weimann (B) og Kirsten Weiland (N) undlod at stemme.

Indstillingen fra Social og sundhed anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Sagsfremstilling

Supplerende bilag til mødet i Social og Sundhed den 19. januar 2023

På udvalgets møde blev fremlagt yderligere to supplerende modeller. Modellerne fremgår af bilag 9. Det er model 3A Social og Sundhed anbefaler.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Social og Sundhed den 19. januar 2023

Affødt af drøftelserne i udvalg og byråd er det aftalt med formandskabet i Social og sundhed at beskrive en supplerende model, der kan styrke koordineringen mellem den kommunale sociale indsats og indsatsen fra en eventuelt kommende leverandør. Modellen er beskrevet i et tillægsnotat, der er vedlagt som bilag 8.

Baggrund

Frederikssund Kommunes kontrakt med den private leverandør af misbrugsbehandling, Novavi, udløber september 2023. Social- og sundhedsudvalget drøftede derfor indledningsvist på mødet d. 8. september hvordan misbrugsbehandlingen skal leveres. Udvalget ønskede på denne baggrund en ny sag, der belyser, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med især de unge. Samtidig ønskede udvalget et mere konkret bud på, hvordan misbrugsbehandlingen kan leveres enten af en privat leverandør via et udbud eller ved hel eller delvis hjemtagelse, så behandlingen leveres af en kommunal enhed.

Sagen her skitserer derfor først udfordringsbilledet på misbrugsområdet i Frederikssund Kommune særligt ift. de unge. Derefter udfoldes de tre modeller inklusive administrationens anbefalinger.

Vi har en særlig udfordring med de unge i misbrug

Frederikssund Kommune har i lighed med andre kommuner en særlig udfordring i at få de unge under 30 år med et alkohol- og/eller stofmisbrug ind ad døren til ambulant misbrugsbehandling og fastholde dem i behandlingen. Det er et problem for de unge mennesker i kommunen, der ikke får den rette hjælp i rette tid. Samtidig er det et økonomisk problem for kommunen, da forebyggelse og tidlig indsats er mindre ressourcekrævende end efterfølgende og gentagne behandlingsforløb. Se bilag 1 og 2 for udviklingen i udgifter til misbrugsbehandling i Frederikssund Kommune.

Der er behov for en helhedsorienteret indsats

De unge såvel som de ældre misbrugere har ofte andre problematikker end misbrug, eksempelvis psykiske lidelser, kriminalitet, arbejdsløshed, manglende uddannelse samt øvrige sociale problemer (se tilsendt bilag 3 med eksempler på borgere i misbrugsbehandling). For at misbrugsbehandlingen kan have en effekt, er det derfor essentielt, at behandlingen ikke står alene, men at den er en del af en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Behovet for en helhedsorienteret indsats skal også ses i sammenhæng med en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats (HOI-loven), der træder i kraft 1. juli 2023 og bliver obligatorisk fra 1. juli 2025. HOI-loven har til formål at skabe rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte behov med det formål, at flere bliver i stand til at mestre eget liv og opnå en bedre livskvalitet.

På denne baggrund er spørgsmålet, hvordan misbrugsbehandlingen fremadrettet skal leveres, så der sikres en mere helhedsorienteret indsats og så tilbuddet i højere grad målrettes de unge. Der er overordnet tre modeller, der foldes ud i de følgende afsnit:

Model 1: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling hjemtages for alle borgere.

Model 2: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for alle borgere sendes i udbud.

Model 3: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for borgere over 30 år sendes i udbud, og tilbuddet til unge under 30 år hjemtages.

Model 1: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling hjemtages for alle borgere

Den ene model er at hjemtage misbrugsbehandlingen og etablere et ”Frederikssund Rusmiddelcenter”. Misbrugsbehandlingen tilrettelægges, så det i store træk indeholder et tilsvarende behandlingstilbud for borgere over 30 år ift. det, der i dag leveres hos Novavi. Herudover kan tilbuddet målrettes de unge under 30 år ved eksempelvis:

• At gøre tilbuddet tilgængeligt for de unge og tænke det ind, der hvor de unge færdes (Campus etc.). Eksempelvis ved at etablere et udgående team i samarbejde med forebyggelsesindsatsen, SSP og uddannelsesinstitutionerne. Der kan etableres et fysisk kontormiljø for 1-2 udgående medarbejdere hos Ungekontakten et par dage om ugen.
• At der etableres et ”Ung-til-ung” tilbud, der afvikles af frivillige unge, der selv er kommet ud af et misbrug.
• At anvende behandlingsmetoder, der er særlig evidens for, fungerer for de unge.
• At der kan tildeles mentorstøtte eller socialpædagogisk støtte parallelt med misbrugsbehandling, så den unge motiveres og fastholdes i behandlingen.
• At tilbuddet har socialrådgiver og socialpædagogisk kompetence.
• At der etableres dagbehandling sammen med ambulant behandling, så vi mere fleksibelt kan skrue op og ned for indsatsens intensitet (se bilag 4).
• At der laves et samlet budget for ambulant misbrugsbehandling, dag- og døgnbehandling (se bilag 4).

Hvis udvalget vælger at hjemtage misbrugsbehandlingen er første skridt at afholde et dialogmøde med de fagfolk, der i dag møder de unge under 30 år og har indsigt i behovet. Dvs. medarbejdere fra SSP-samarbejdet, Ungekontakten, familieafdelingen, forebyggelsesmedarbejdere, klubber og væresteder etc. På dialogmødet kvalificeres og justeres tilbuddets konkrete udformning, så det bliver så relevant som muligt for de unge.

Dimensionering

Et ”Frederikssund Rusmiddelcenter” vil forventeligt indeholde 8,5 årsværk, hvis misbrugsbehandlingen hjemtages for alle borgere (se bilag 5 for uddybende beskrivelse af tilbuddets dimensionering). Hertil kommer tre ugentlige psykiatertimer, som købes eksternt og som er en udvidelse af kompetencerne i indsatsen i forhold til det nuværende tilbud hos Novavi.

Årsværkene er følgende:

• 1 leder

• 5 misbrugskonsulenter

• 1 psykolog

• 1 sekretær

• 0,5 læge

Placering

Et Frederikssund Rusmiddelcenter skal placeres separat fra andre kommunale tilbud. Samtidig skal det være placeret tæt på offentlig transport og med handicapvenlig adgang, så det er tilgængeligt for alle borgere i kommunen.

En screening af lokaler, der umiddelbart kan opfylde disse krav, har foreløbigt givet følgende muligheder:

1. Der frigives m2 på kommunale bygninger centralt i Frederikssund ved at rokere medarbejdere og afdelinger. Forventet etableringsudgift: 3-3,5 mio. kr.

2. Tilbuddet etableres i den gamle forstanderbolig i Slangerup (Højager 18). Selve bygningen er en lille villa med gode rum til både kontorer og behandlingsrum. 300 meter fra busstop. Forventet etableringsudgift: 800.000 kr.

3. Tilbuddet etableres i et erhvervslejemål centralt i Frederikssund, eksempelvis i Novavi Frederikssunds nuværende lokaler på Kilde Alle. I så fald vil lokalerne være indrettet til formålet og ligger tæt på både S-tog og busstop. Forventet etableringsudgift: 100.000 kr. (det vil være højere, hvis der overtages et andet erhvervslejemål, der skal indrettes til formålet).

For alle tre muligheder skal der medtænkes en udgående enhed målrettet de unge under 30 år. Disse medarbejdere kan have kontorplads et par dage/ugen i Ungekontakten på Campus Frederikssund.

Se bilag 5 for uddybende beskrivelse af mulig placering og forventede etableringsomkostninger.

Budget

I bilag 5 er et foreløbigt forslag til årligt budget for Frederikssund Rusmiddelcenter skitseret med udgangspunkt i de 8,5 årsværk svarende til en lønsum på 5,3 mio. kr. Herudover er de forventede driftsudgifter estimeret til lidt under 1 mio. kr. På denne baggrund vil et foreløbigt estimat af et årligt budget for Frederikssund Rusmiddelcenter være 6,3 mio. kr. Det er inden for rammen af den nuværende fastprisaftale med Novavi.

Implementeringsplan for hjemtagelse

I bilag 6 fremgår forslag til overordnet implementeringsplan for hjemtagelse af misbrugsbehandlingen.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler denne model fordi:

• Netværket og samarbejdet mellem misbrugsbehandlingen og borgerens øvrige kontaktpunkter i kommunen styrkes. Der vil være større viden om, hvem man skal tage fat i og ved hvilke udfordringer.
• Når hjemtagelse af den ambulante misbrugsbehandling tænkes sammen med dag- og døgntilbud er der en positiv business case, hvor kommunen også langt mere fleksibelt vil kunne tilrettelægge misbrugsindsatsen helhedsorienteret og med udgangspunkt i borgerens behov (se bilag 3).
• Misbrugsbehandlingens metoder, indhold og arbejdsgange vil langt mere fleksibelt end i dag kunne tilpasses udviklingen inden for forskellige rusmidler, hvor der konstant dukker nye op.
• Samtidig vil misbrugsbehandlingen kunne samtænkes med og skabe synergi ift. forebyggelsesindsatsen, eksempelvis i from af en fælles forebyggelses- og rådgivningsenhed, der er til stede på de store uddannelsesinstitutioner.

Model 2: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for alle borgere sendes i udbud

Den anden model er, at misbrugsbehandlingen sendes i udbud, og der på den baggrund vælges en ekstern leverandør til varetagelse af tilbuddet fra 1. oktober 2023. Ved et udbud får kommunen en uafhængig leverandør, der er specialiseret på området og som har specialiserede ressourcer til rådighed. En leverandør som Novavi har eksempelvis mere end 60 års erfaring med alkoholbehandling og er Danmarks største leverandør af stof- og alkoholbehandling.

Der er ingen tvivl om, at Novavis tilbud i dag er velegnet og af høj kvalitet for især borgere over 30 år, der ikke har andre problematikker end misbrug og dermed ingen kontakter med kommunen. I forhold til at gøre tilbuddet mere helhedsorienteret og mere målrettet de unge kan dette beskrives i kravsspecifikationen til udbuddet. Her har kommunen mulighed for at præcisere krav og forventninger til tilbuddet. Langt hen ad vejen vil man derfor kunne stille krav til ekstern leverandør om at levere de elementer, der er skitseret i det kommunale tilbud ovenfor. Dvs. eksempelvis krav til:

• Udformningen af de fysiske rammer, så en del af tilbuddet indeholder et ungemiljø. Eventuelt to døre ind ad tilbuddet – én for unge og én for ældre.

• At tilbuddet skal være tilgængeligt eller tænkes ind, der hvor de unge færdes (fx Campus). Eventuelt via et udgående team og i samarbejde med kommunens forebyggelsesindsats/SSP/Uddannelsesinstitutioner.

• At der anvendes behandlingsmetoder, der dokumenteret virker for de unge.

• At tilbuddet indeholder socialrådgiver kompetence og psykiater et antal timer/ugen.

• Forpligtende aftaler om samarbejde om borgerne med afdelinger i kommunen hvor relevant.

Herudover bør der stilles krav til leverandøren om indrapportering af data til misbrugsdatabasen (Danmarks Statistik). I dag modtager kommunen statistik fra Novavi på hvor mange borgere, der bliver færdigbehandlede. Det vil sige hvor mange borgere, der når de mål, som de indledningsvist definerede for forløbet. Denne andel siger dermed ikke noget om, hvor mange borgere, der efter endt behandling var stoffri eller har fået reduceret sit misbrug. At Novavi ikke opgør dette i dag forklarer også hvorfor data fra Danmarks Statistik for Frederikssund Kommune baserer sig på et meget lille antal borgere.

Som supplement til kravene til leverandøren bør der også udformes interne retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser, der understøtter kommunens samarbejde med leverandøren og en løbende intern kvalitetssikring og -udvikling. Der kan også arbejdes med at etablere understøttende, kommunale indsatser, eksempelvis en sideløbende socialpædagogisk indsats for unge under 30 med psykiske lidelser, der har til formål at støtte op om og fastholde den unge i behandlingen.

Økonomi i forbindelse med udbud

Økonomien ved et nyt udbud forventes at være på niveau med i dag, afhængig af hvilke og hvor mange supplerende krav, der stilles til leverandøren. Rammen til Novavi er i dag på 6,4 mio. kr./året ekskl. moms (2021-tal) (se bilag 2).

Herudover kan det give mening, at leverandøren aflønnes ud fra faktisk aktivitet frem for via en fastprisaftale som i dag (se bilag 4).

Tidsplan for udbud

I bilag 7 fremgår foreslået tidsplan for udbudsprocessen. Heraf fremgår det, at processen med et nyt udbud skal igangsættes hurtigst muligt for at sikre, at en eventuelt ny leverandør kan nå at være i drift pr. 1. oktober 2023.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler ikke denne model, fordi:

• Det er uvist, om der kan findes en leverandør, der kan levere på de skitserede krav og særligt inden for den nuværende ramme.
• Krav til leverandøren fastsættes for en 4-årig periode. Det giver en manglende fleksibilitet i forhold til at kunne tilpasse samarbejde, arbejdsgange, metoder og indsatser løbende.

Model 3: Tilbuddet om ambulant misbrugsbehandling for borgere over 30 år sendes i udbud og tilbuddet til unge under 30 år hjemtages

I den tredje model hjemtages misbrugsbehandlingen for borgere under 30 år. Indholdet i tilbuddet for borgere under 30 år vil være som skitseret i model 1 og de skitserede muligheder for placering af tilbuddet vil være de samme.

Hjemtages kun borgere under 30 år vil der ift. model 1 være tale om et betydeligt mindre tilbud. Borgere under 30 år udgør knap 30%. Nedskaleres personalebehovet tilsvarende vil det skønsmæssigt se således ud:

• 0,3 leder
• 1,5 misbrugskonsulent
• 0,3 psykolog
• 0,3 sekretær
• 0,15 læge (5,5 timer/ugen)

Hertil tilkøbes 1 ugentlig psykiatertime.

For borgere over 30 år vil behandlingen leveres af en ekstern leverandør via et nyt udbud. Af de under model 2 oplistede krav til en ekstern leverandør vil følgende være relevante for borgere over 30 år:

• At tilbuddet indeholder socialrådgiver kompetence og psykiater et antal timer/ugen.

• Forpligtende aftaler om samarbejde om borgerne med afdelinger i kommunen hvor relevant.

Som skitseret i model 2 vil det også være relevant at stille krav om indberetning af data til misbrugsdatabasen og at der udarbejdes interne retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser, der understøtter kommunens samarbejde med leverandøren.

Borgere over 30 år udgør forventeligt 70% af det samlede antal borgere i misbrugsbehandling. Budgettet for et nyt udbud vil derfor være 70% af det nuværende budget, svarende til ca. 4,5 mio. kr./året ekskl. moms.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler ikke denne model fordi:

• Det er usikkert, om det vil være muligt at rekruttere de skitserede faggrupper i deltidsstillinger, og om det vil være muligt at strikke et sammenhængende tilbud sammen for de unge under 30 år primært med deltidsressourcer.
• Det bliver for de unge under 30 år et for lille og sårbart tilbud til, at det giver mening. En opfølgning hos Ishøj Kommune, der tidligere har hjemtaget behandlingen kun for de unge, viser, at det var en for lille økonomi til at bygge et tilbud op med den nødvendige tværfaglige kompetence og til at kunne sikre den nødvendige kvalitet i behandlingen. Ishøj Kommune har derfor nu hjemtaget behandlingen for alle borgere.
• Der skal anvendes administrative ressourcer til både udbud og leverandørstyring for borgere over 30 år og hjemtagelse og drift af internt tilbud for borgere under 30 år.

Inddragelse

Vurderes ikke relevant.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet henviser til sit tidligere høringssvar og fastholder løsningen med udbud for alle borgere, således at opgaven kan blive varetaget af en specialiseret ekstern leverandør i lokalområdet (model 2).

Ved et udbud får kommunen en uafhængig leverandør, der er specialiseret på området og som har specialiserede ressourcer til rådighed.

I forhold til at gøre tilbuddet mere målrettet de unge, kan dette beskrives i kravsspecifikationen til udbuddet. Her har kommunen mulighed for at præcisere krav og forventninger til tilbuddet.

Hvis denne model vælges, kan der også arbejdes med at etablere understøttende, kommunale indsatser,

eksempelvis en sideløbende socialpædagogisk indsats for unge under 30 med psykiske lidelser, der har til formål at støtte op om og fastholde den unge i behandlingen.

Mht. placering af tilbuddet er det væsentligt, at tilbuddet etableres centralt i Frederikssund og ligger tæt på både S-tog og busstop, så placeringen ikke bliver en yderligere barriere for at opsøge hjælp til et misbrug.

Tidligere høringssvar:

Handicaprådet har noteret sig den særlige udfordring for unge i misbrug under 30 år, og er enige i at der er behov for en helhedsorienteret indsats, som både tackler evt. misbrug og andre samtidige udfordringer (psykiske, sociale mv.).

Handicaprådet har tidligere afgivet høringssvar ( SSU 8.9.2022, sag 96), hvor vi understregede det vigtige i, at den kommende løsning har den nødvendige faglighed og kvalitet – dvs. at der er tilknyttet specialiserede ressourcer som psykologer og psykiater med indgående kendskab til området. En sådan viden vil først skulle opbygges i kommunen, hvis området hjemtages (model 1). Derfor er vi skeptiske over for en sådan løsning og fastholder en løsning med udbud, således at opgaven kan blive varetaget af en specialiseret ekstern leverandør i lokalområdet (model 2).

Ved et udbud vil det desuden være muligt at stille krav til ekstern leverandør om at levere de elementer, der er skitseret i det kommunale tilbud (1).

Afslutningsvis bemærkes det, at den nuværende leverandør har mere end 60 års erfaring med alkoholbehandling og er Danmarks største leverandør af stof- og alkoholbehandling og har vist gode resultater sammenlignet med nabokommunernes indsats.

Model 3 med delvis hjemtagelse af indsatsen for unge under 30 år kan ikke anbefales ud fra de beskrevne ulemper.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Frederikssunds Kommunes kontrakt med Novavi, privat leverandør af misbrugsbehandling, udløber til september 2023 og der skal træffet beslutning om udbud eller hjemtagelse af behandlingen.

Administrationen indstiller godkendelse af et af 3 forslag og anbefaler forslag 1:

1 - hjemtagelse af behandling til alle borgere

2 - udbud for alle borgere

3 - udbud for borgere over 30 år og hjemtagelse for unge under 30 år.

Seniorrådet noterer sig administrationens forslag om hjemtagelse for alle borgere med en frygt for, om det er muligt at rekrutterer kvalificeret personale – og beder udvalget om at tage dette med i betragtningerne.

Økonomi

Beslutning om ambulant misbrugsbehandling forventes at have bevillingsmæssige konsekvenser i 2023, idet den nuværende aftale med privat leverandør udløber til september 2023.

Efter udløb af den nuværende aftale med privat leverandør forventes model 1 med fuld hjemtagelse, at kunne afholdes driftsmæssigt inden for vedtaget budget for 2023. Dog vil der tilkomme etableringsudgifter, som anslås at være mellem 0,1 og 3,5 mio. kr. afhængig af lokale valg. Model 2 med fortsat udbud vil afhænge af det endelige udbudsresultat. Model 3 med delvis hjemtagelse må forventes at resultere i højere udgifter end model 1 og 2, da aktiviteten deles op på et kommunalt og et privat tilbud og resulterer i mindre volumen i det enkelte tilbud.

Under alle omstændigheder forudsættes merudgifter afholdt inden for eksisterende rammer.

Bilag

• Bilag 1 udgifter til misbrugsbehandling 2020-2022
• Bilag 2 Udgifter til Novavi
• Bilag 4 muligheder for optimering af den samlede økonomi for misbrugsbehandling
• Bilag 5 dimensionering og placering af kommunalt misbrugsbehandlingstilbud
• Bilag 6 Overordnet implementeringsplan for hjemtagelse af misbrugsbehandlingen
• Bilag 7 Tidsplan for nyt udbud af misbrugsbehandling
• Bilag 8 Tillægsnotat med supplerende model
• Bilag 9. Præsentation til SSU 19 januar misbrugsbehandling modeller

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte frigivelse af midler fra to puljer - puljen til rekreative stier og puljen til stier og skilte i det åbne land.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frigive rådighedsbeløbet på 2,2 mio. kr. fra puljen rekreative stier i budget 2023,
2. Frigive rådighedsbeløbet på 0,15 mio. kr. fra puljen til stier og skilte i det åbne land i budget 2023.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 17. januar 2023, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Sagsfremstilling

Rekreative stier har stor fokus således, at borgere får forbedret muligheder for at opleve naturen. Derfor er to stier under planlægning. Den ene er stien mellem de to broer i Frederikssund, besluttet på Byrådet den 24. juni 2021 (sag nr. 164,) og den anden er trampestien langs Græse Å mod Buresø, besluttet den 24. februar 2021 i Byrådet (sag nr. 47).

Administrationen anmoder om frigivelse af de resterende midler fra puljen stier og skilte, hvor der endnu er et rådighedsbeløb på 0,15 mio. kr., som ikke er frigivet. Den samlede pulje i 2020 - 2023 har været på 1 mio. kr.

Administrationen anmoder ligeledes om frigivelse af de resterende midler fra puljen rekreative stier. Her er en rest på 2,2 mio. kr., som endnu ikke er frigivet.

Den samlede pulje i 2020-2023 har hermed været på 3,6 mio. kr.

Administrationen anmoder om frigivelse af midlerne fra de to puljer således, at de tidligere besluttede projekter; sti mellem de to broer samt trampestien ved Græse Å mod Buresø, kan fortsætte.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant i denne frigivelsessag. Inddragelsen sker i arbejdet med projekterne.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 0,589 mio. kr. til pulje til stier og skilte. Da der tidligere er frigivet midler til puljen, er der en rest af rådighedsbeløbet på 0,15 mio. kr. som med nærværende sag søges frigivet.

Fra 2020-2023 har der samlet set været afsat 1 mio. kr. til pulje til stier og skilte.

I budget 2023 er der desuden afsat 2,4 mio. kr. til rekreative stier. Da der tidligere er frigivet midler til puljen, er der en rest af rådighedsbeløbet på 2,1 mio. kr. som med nærværende sag søges frigivet.

Fra 2020-2023 har der samlet set været afsat 3,6 mio. kr. til rekreative stier.

Bilag

• Bilag 2: Kortudsnit over ansøgte stiforløb mellem de to broer
• Kortbilag - missing link - Græse Å

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 23 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 10 initiativer, som er delvis implementeret (gul) og 5 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces henimod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - Januar", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Økonomiudvalget indeholder bilag 2 fire initiativer, som alle er implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på maj-, september-, og november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, der behandles på maj mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 1 - aftaletekst budget 2023-2026 - januar_ØU_2
• Bilag 2 - Politiske ændringsforslag - januar_ØU

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo december 2022. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 365 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret. Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for januar til december 2022 udgør 365 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden. Faldet i den gennemsnitlige likviditet fra 2021 til 2022 skyldes primært, at det som en del af budgetaftalen for 2022, blev besluttet at foretage et ekstraordinært afdrag på 95,6 mio. kr. ultimo 2021.

Nedenfor ses den gennemsnitlige likviditet ultimo årene 2020-2022:

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen.

Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. december 2022: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser. Opgørelsen er udarbejdet pr. 9. januar, og der kan derfor fortsat komme bogføringer vedrørende 2022.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 365 mio. kr. pr. 31. december 2022.

Bilag

• Notat Likviditet december 2022
• Bilag - Status på Vinge økonomien pr. 31. december 2022

Beslutning

Kommunens deltagelse i Kommunalpolitisk Topmøde den 15. marts 2023 blev drøftet. Der var enighed om, at deltagerne rejser med fælles bustransport til Aalborg.

Borgmester Tina Tving Stauning (A) orienterede om, at hun haft møde med DAB, der har udtrykt ønske om byggeri af almene boliger i Frederikssund. Sagen vil blive forelagt Økonomiudvalget på et senere møde.

Administrationen fortalte om forslag til justeringer af organisationen, der aktuelt er i høring. Forslagene indebærer, at PPR flyttes fra Center for Børn og Skole og til Center for Familie og Rådgivning. Desuden flyttes ungeområdet til Center for Kultur og Fritid, der skifter navn til Center for Kultur, Fritid og Ungeliv. På ældre- og sundhedsområdet lægges der op til, at Visitationen flytter fra Center for Ældre og Voksenstøtte og til Center for Sundhed og Forebyggelse.

Søren Weimann (B) fortalte, at Kystprojektet Hylligeriis har modtaget 2.098.000,- i tilskud fra statens kystpulje svarende til 25 % af de tilskudsberettigede anlægsomkostninger.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.
• Orientering om status vedr. en henvendelse fra en borger om en hundeluftegård bag Skuldelevhallen:

Kommunen har modtaget et borgerønske om at etablere en ny hundeluftegård bag Skuldelev Hallen. Sagen er i proces, og næste skridt er at identificere interessenterne omkring arealet, lovgivning, bindinger mv. Ansøger er orienteret om status. Sagsbehandlingstiden på denne type sager er p.t. mere end 1 år.

• Orientering om status på placering af KFUM Spejderne i Skuldelev:

  KFUM Spejderne Skuldelev er for nylig opsagt i deres private lejemål og har brug for en kommunal løsning. Kommunen er jævnfør Folkeoplysningsloven forpligtiget til at stille et ledigt, egnet lokale til rådighed til spejdernes aktivitet. Administrationen har tilbudt spejderne en midlertidig løsning, som spejderne har afvist. Administrationen arbejder derfor videre med at finde en kommunal løsning til spejderne.

• Orientering om ansøgning til Statens Kunstfond vedr. projekt" Frederikssund møder vandet - Kunsten mellem by og fjord".

• Temadrøftelse om købs- og salgslisten

  Økonomiudvalget modtager tre gange om året en status for arbejdet med køb og salg. Med henblik på at give udvalget en bred introduktion til, hvordan kommunen arbejder med køb og salg og hvordan købs- og salgslisten anvendes som et styringsværktøj for administrationen foreslås det, at Økonomiudvalget på deres møde i februar måned har en temadrøftelse om køb og salg. På samme møde forelægges sagen med såvel status som forslag til prioritering af sager om salg af kommunale ejendomme for 2023.

Bilag

• Bilag 1 - Sagsliste Økonomiudvalget 2023 - januar

Åben beslutning

Job, erhverv og kulturs indstillingspunkt 1-4 anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Åben beslutning

Sagen udsat.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Åben beslutning

Sagen udsat.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Rasmus Petersen (Ø)

Anna Poulsen (F).

Åben beslutning

Administrationens indstilling, med enkelte præciseringer, blev bragt til afstemning.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Kirsten Weiland (N), Anna Poulsen (F), Søren Weimann (B), Michael Tøgersen (I), Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V) og John Schmidt Andersen (V).

Rasmus Petersen (Ø) undlod at stemme.

Administrationens indstilling med præciseringer anbefales.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O).

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.