Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalgets møde den 28. august 2024

1. budgetbehandling. Byrådssalen kl. 16.00

Referat

Fold alle punkter

168Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

169Beslutning om 1. behandling af budgetforslag 2025-2028

Resume

Med denne sag fremlægges administrationens budgetforslag for 2025-2028 til 1. behandling i Økonomiudvalget. Efter behandlingen oversendes budgetforslaget til Byrådets 1. behandling og høring i perioden 30. august - 16. september 2024. Indkomne input i denne forbindelse vil indgå i den videre budgetproces. På baggrund af de politiske forhandlinger om budgetforslaget behandler Byrådet det endelige forslag til Budget 2025-2028 den 9. oktober 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Det administrative budgetforslag drøftes, herunder forslagene til mulige budgetinitiativer (drift) til budgethøringen.
  2. Budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling, og samtidig udsendes budgetforslaget til høring i perioden 30. august - 16. september 2024.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling og sendes i høring i perioden 30. august - 16. september 2024.

Fraværende Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Budgetforslaget - de overordnede tal

Den 31. maj 2024 blev der indgået aftale om kommunernes økonomi i 2025. Sammen med udviklingen i alders- og socioøkonomiske kriterier samt den forventede udvikling i den økonomiske vækst er økonomiaftalen blevet indarbejdet i KL’s tilskudsmodel. På den baggrund har Frederikssund Kommune nu reelt et endeligt overblik over indtægtssiden (skatter, tilskud og udligning) i 2025 og frem.

Herudover er der overblik over de nødvendige udgiftsmæssige ændringer til Budget 2024-2027 med henblik på at fastholde det politisk bestemte serviceniveau i den kommende budgetperiode 2025-2028. Disse tekniske udgiftsændringer er indarbejdet i administrationens budgetoplæg som en konsekvens af bl.a. ændret aktivitet og prisudvikling på de specialiserede områder (specialundervisning, familieområdet og voksenhandicapområdet), ændret lovgivning samt videreførsel af besluttede tillægsbevillinger m.m. Ligeledes er der foretaget en opdatering af realistiske tidsplaner på anlæg, og de økonomiske konsekvenser heraf er indarbejdet i oplægget.

Efter indarbejdelsen af ændringerne til budgetgrundlaget udgør det økonomiske udgangspunkt i perioden 2025-2028 af følgende:

  • Et økonomisk underskud på 79,2 mio. kr.
  • Fra primo 2027 til medio 2028 overholdes den politiske målsætning om en likviditet på minimum 125 mio. kr. ikke.
  • En overskridelse af servicerammen med 25,7 mio. kr. (her er ikke indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer).
  • En overskridelse af bruttoanlægsrammen med 46,5 mio. kr. (her er ikke indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer). Der er tale om en overskridelse, der er betinget af en teknisk omperiodisering af anlægsudgifter på 37,5 mio. kr. fra 2025 til efterfølgende år som følge af opdaterede tidsplaner.

Med udgangspunkt heri har administrationen udarbejdet følgende oplæg til at understøtte den videre proces:

  • Budgetinitiativer (primært på serviceudgifter) svarende til en samlet budgetreduktion på 263,7 mio. kr. i perioden 2025-2028 fordelt med 51,9 mio. kr. i 2025, 68,1 mio. kr. i 2026, 71,2 mio. kr. i 2027 og 72,5 mio. kr. i 2028.
  • Mulighedskatalog i forhold til annullering og/eller udskydelse af allerede budgetterede bruttoanlægsudgifter i 2025, der viser, at det er juridisk muligt at omperiodisere eller annullere budgetlagte bruttoanlægsudgifter for i alt 89,5 mio. kr. i 2025.

Serviceudgifter

Den 28. juni 2024 udmeldte KL vejledende servicerammer i 2025 til kommunerne baseret på økonomiaftalen for 2025. Heraf fremgår det, at Frederikssund Kommunes vejledende serviceramme i 2025 udgør 2.660,5 mio. kr.

Sammenholdes dette med kommunens budgetterede serviceudgifter i det korrigerede budget på 2.686,2 mio. kr. fås en overskridelse på 25,7 mio. kr. I forhold til kravet i den økonomiske politik vedrørende budgettering i henhold til nationale rammer er der således behov for en reduktion i de budgetterede serviceudgifter på 25,7 mio. kr.

Det understreges i den forbindelse, at der i ovenstående resultat ikke er indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer. I det omfang budgetprocessen medfører udvidelsesforslag på driften, vil der således skulle tilvejebringes tilsvarende yderligere reduktioner på serviceudgifter for at sikre servicerammeoverholdelse.

Med henblik på at tilvejebringe et prioriteringsrum, konsolidere økonomien og sikre overholdelse af servicerammen i 2025 har administrationen udarbejdet forslag til mulige budgetinitiativer på driftsområdet. Initiativerne fordeler sig med 51,9 mio. kr. i 2025, 68,1 mio. kr. i 2026, 71,2 mio. kr. i 2027 samt 72,5 mio. kr. i 2028.

Samtidig indgår i kataloget udvidelsesforslag til politisk prioritering for 0,075 mio. kr. i 2025-2028.

De mulige budgetinitiativer er et foreløbigt arbejdspapir og fremgår af Prepare under budgetmateriale, Økonomiudvalg, 1. behandling. Budgetinitiativerne indgår i drøftelsen på Økonomiudvalgets møde den 28. august 2024 med henblik på, at udvalget tager stilling til, hvilket materiale, der skal udsendes i høring.

Anlægsudgifter

Den 28. juni 2024 udmeldte KL vejledende anlægsrammer i 2025 til kommunerne baseret på økonomiaftalen for 2025. Heraf fremgår det, at Frederikssund Kommunes vejledende anlægsramme i 2025 udgør 160,9 mio. kr.

Sammenholdes dette med kommunens budgetterede anlægsudgifter i 2025 på 207,4 mio. kr. fås en overskridelse på 46,5 mio. kr. Investeringsplanen for 2025-2028 samt 2029 og frem fremgår af vedlagte bilag B.

I forhold til kravet i den økonomiske politik vedrørende budgettering i henhold til nationale rammer er der således behov for en reduktion i de budgetterede bruttoanlægsudgifter i 2025 på 46,5 mio. kr., hvilket kan ske ved nedskalering eller annullering af anlægsprojekter eller ændret periodisering af anlægsprojekter.

Administrationen har til dette formål udarbejdet et overblik i vedlagte bilag C, som viser hvilke anlæg, der kan udskydes og/eller annulleres, idet der endnu ikke er indgået kontrakt, modtaget fondsmidler etc. Samlet set er der mulighed for at udskyde eller annullere anlægsprojekter for 89,5 mio. kr. i 2025.

Supplerende indeholder bilag D beskrivelser af forslag til nye og/eller reviderede anlægsprojekter, som vil kunne indgå i de politiske drøftelser. Der er tale om reviderede anlægsskøn, forslag til ændrede periodiseringer samt nye anlægsønsker svarende til anlægsønsker for 7,8 mio. kr. i 2025 og i alt 69,0 mio. kr. i perioden 2025-2028.

I lighed med serviceudgifterne er der heller ikke på anlægsområdet indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer. I det omfang budgetprocessen medfører udvidelser på anlægsområdet, vil der således skulle tilvejebringes tilsvarende yderligere reduktioner på anlægsområdet for at sikre anlægsrammeoverholdelse.

Likviditet

Frederikssund Kommunes likviditet - baseret på det korrigerede budget - udgør knap 390 mio. kr. med udgangen af 2024. Herefter ses et fald frem mod ultimo 2027, hvor likviditeten udgør knap 100 mio. kr. Herefter ses en stigning frem mod udgangen af 2028, hvor likviditeten udgør godt 150 mio. kr.

Kravet i kommunens økonomiske politik omkring likviditet på minimum 125 mio. kr. er således ikke opfyldt i hele perioden 2025-2028.

Takster

Vedlagte bilag E indeholder takstark for de forventede takster for budgetåret 2025. Taksterne er beregnet med udgangspunkt i nærværende budgetforslag. Der kan således forventes ændringer til de fremlagte takster afhængig af, hvilke af de mulige budgetinitiativer, som evt. besluttes. I den forbindelse skal det nævnes, at følgende takster fastsættes i henhold til takstcirkulære: Taksterne for dagpleje, børnehave samt integrerede institutioner er fastsat som 25 pct. af de budgetterede udgifter på området inden statsligt tilskud vedrørende minimumsnormering. Taksterne for klubberne fastsættes som 20 pct. af de budgetterede udgifter til området. Endvidere er der en række takster, som følger lovgivningen på de respektive områder, og hvor den konkrete takst for 2025 endnu ikke er udmeldt.

Den videre proces

Tidsplanen for den videre budgetproces er følgende:

  • Det administrative budgetforslag sendes i offentlig høring i perioden den 30. august - 16. september 2024.
  • Byrådets 1. behandling af budgettet finder sted den 4. september 2024.
  • Den 5. september 2024 vil der blive afholdt borgermøde.
  • Den 20.-24. september 2024 afholdes der budgetforhandlinger om budget 2025-2028.
  • I forhold til partiernes eventuelle fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling er fristen torsdag den 26. september 2024 kl. 8.00.
  • Økonomiudvalget foretager 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 2. oktober 2024.
  • Byrådet 2. behandler - og vedtager - Budget 2025-2028 onsdag 9. oktober 2024.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg har vurderet, hvordan de har kunnet invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

2. Borger- og dialogmøde

Den 12. juni 2024 inviterede Frederikssund Kommune til dialogmøde om budget 2025 i Sillebroen.

3. Høringsprocessen

Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra den 30. august - 16. september 2024, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

4. Borgermøde om budget 2025-2028 i Valhal

Den 5. september 2024 vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2025-2028 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring.

Økonomi

Budgetforslaget lægger rammerne for kommunens økonomi i 2025 og overslagsårene. Budgettet indeholder samtlige bevillinger for budgetåret 2025.

Bilag

170Beslutning om kommunegaranti - Novafos Frederikssund Vand og Spildevand

Resume

Novafos søger på vegne af Novafos Vand Frederikssund A/S og Novafos Spildevand Frederikssund A/S om kommunal garanti på op til 118,9 mio. kr. med henblik på at etablere lån hos KommuneKredit.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Novafos Frederikssund Vand A/S meddeles kommunegaranti på 38,4 mio. kr.
  2. Novafos Frederikssund Vand A/S opkræves en garantiprovision på 0,920 pct. af restgælden ultimo året
  3. Novafos Frederikssund Spildevand A/S meddeles kommunegaranti på 80,5 mio. kr.
  4. Novafos Frederikssund Spildevand A/S opkræves en garantiprovision på 0,241 pct. af restgælden ultimo året.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Novafos anmoder på vegne af Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på henholdsvis 38,4 mio. kr. og 80,5 mio. kr., i alt 118,9 mio. kr. Se Bilag 1.

Lånene skal anvendes til finansiering af projekter gennemført i 2024, som det ikke har været muligt at finansiere direkte over taksten. Investeringsaftalen for 2024 viser for Vand Frederikssund, at ledningsnettet for drikkevand skal være velholdt og udbygges i takt med behovet, og der skal sikres bæredygtig vandforsyning. For Spildevand Frederikssund er byggemodningen for Vinge fortsat en stor post. Der etableres forsyning til nye kloakoplande og områder, der er i gang med at blive byggemodnet. Derudover arbejdes der på at efterleve vandområdeplanens krav til reduktion/fjernelse af overløb.

I 2024 etableres der på baggrund af de to lånegarantier midlertidig byggekredit i KommuneKredit, der omlægges til endelig lån i 2024, når de endelige investeringsniveauer er opgjort. Lånet hos KommuneKredit forventes i henhold til Novafos' lånepolitik optaget i danske kroner med fast rente.

I forbindelse med optagelse af lån hos KommuneKredit skal der beregnes en garantiprovisionen, da renten i KommuneKredit er lavere, end hvad der tilbydes på markedsvilkår. I den forbindelse har revisionsselskabet BDO udregnet forskellen i rentesatsen til at være 0,920 pct. for Frederikssund Vand A/S og 0,241 pct. for Frederikssund Spildevand A/S (se Bilag 2 og 3).

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Garantistillelse til Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang.

Frederikssund Kommune hæfter for nuværende for 232,1 mio. kr. til lån optaget af forsyningsselskaber. Heraf udgør 101,2 mio. kr. lån til Frederikssund Vand A/S og 72,3 mio. kr. lån til Frederikssund Spildevand A/S. I 2024 etableres der på baggrund af lånegarantierne en midlertidig byggekredit i KommuneKredit, der efterfølgende omlægges til endelige lån, når det endelige investeringsniveau er opgjort.

Når kommunen stiller en garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision. Provisionen fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår. Det vurderes, at Frederikssund Kommune skal opkræve en årlig løbende garantiprovision vedr. Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S på henholdsvis 0,910 pct. og 0,241 pct. af restgælden ultimo året. Garantiprovisionen for Frederikssund Vand A/S forventes ultimo 2024 at udgøre 740.000 kr., imens den for Frederikssund Spildevand forventes at være 495.000 kr. De nøjagtige beløb kendes først, når låneaftalen med KommuneKredit er udarbejdet og vil blive indarbejdet i den fremtidige budgetopfølgning samt budgetarbejde med budget 2026.

Bilag

171Beslutning om valg af finansieringsmodel til skole i Vinge

Resume

I budgetaftale for 2024 er administrationen bedt om at undersøge alternative finansieringsformer, som f.eks. et offentligt privat partnerskab (OPP), for opførelse af ny skole i Vinge. Udvalget skal nu beslutte, om administrationen skal arbejde videre med en OPP-model for etablering af en skole i Vinge med henblik på at skabe et endeligt beslutningsgrundlag for, om en ny skole i Vinge skal opføres via en OPP-model.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Det besluttes, om administrationen skal arbejde videre med en OPP-model for etablering af en skole i Vinge.
  2. Såfremt indstillingspunkt 1 godkendes, indstilles det, at de afsatte midler på 1 mio. kr. til forarbejdet frigives.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. juni 2024, pkt. 123:

Sagen blev udsat til augustmødet.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø), Poul Erik Skov Christensen (A).

Beslutning

Sagen blev udsat, idet det bemærkes, at de afsatte midler på 1 mio. kr. til forarbejdet er frigivet.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommunes budgetaftale for 2024 (vedtaget i Byrådet 11. oktober 2023) er der aftalt følgende:

"Vi står over for at skulle etablere en folkeskole for de mange nye og kommende tilflyttere i Vinge. Det er en stor økonomisk opgave. Vi vil derfor undersøge alternative finansieringsformer, hvor vi som kommune enten indgår i et lejemål, indgår i et offentligt/privat partnerskab (OPP) eller en anden model. Det er vores forventning, at vi inden sommeren 2024 kan træffe en beslutning om finansiering mv."

OPP-modeller

Ved temamøde om Budget 2024-2027 den 23. august 2023 blev der drøftet finansiering af nye velfærdsbyggerier, heriblandt opførelse af ny skole, hvor OPP-modellen blev præsenteret. I et OPP-projekt etablerer, driver og vedligeholder en privat leverandør et anlæg for en offentlig myndighed. Sammenkoblingen af anlæg og drift giver mulighed for totaløkonomiske fordele. I et OPP sætter den offentlige ordregiver rammen for projektet, mens den private leverandør herefter varetager både den overordnede styring af projektets fremdrift og de enkelte detailbeslutninger, der skal træffes i forbindelse med såvel anlæg som drift. OPP kan således give et totaløkonomisk effektivt resultat, men det kræver, at den offentlige myndighed afgiver en vis del af den styring med projektet, som kommunen traditionelt har.

Valg af finansiering

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opererer med to forskellige scenarier af OPP, der overordnet ligner hinanden, men adskiller sig ved deres finansieringsform og exitmodel:

  1. OPP med privat finansiering og mulighed for/pligt til offentligt ejerskab ved kontraktens udløb
  2. OPP med privat finansiering og privat ejerskab ved kontraktens udløb

Model 1 og 2 er ikke omfattet af anlægsloftet, men har krav om kommunal deponering samt lejeudgifter (serviceramme). Deponeringen udgør et beløb svarende til de private midler, der investeres i anlægget. Formålet med deponeringsreglerne er at sidestille OPP-projekter med andre anlægsprojekter. Ved valg af privat finansiering som ovennævnte model 1 og 2 vil der således være et indkalkuleret dækningsbidrag og fortjeneste til den private leverandør, som lægges ind i de totaløkonomiske beregninger.

Indhold og afgrænsning i projektet

I opstartsfasen af et OPP-projekt er det afgørende, at den offentlige ordregiver nøje overvejer, hvilke ydelser der skal inkluderes i projektet. Det er vigtigt, at de valgte ydelser skaber en passende ramme om den offentlige ordregivers kerneydelse som f.eks. skoledrift. Et OPP-projekt kan omfatte forskellige elementer afhængigt af projektets natur, herunder også facility management-området, såsom rengøring, kantinedrift, receptionstjenester, sikkerheds- og vagtfunktioner, vedligeholdelse af udendørsarealer, men også en privat erhvervsdel såsom liberalt erhverv, privat kontorfunktioner eller lignende. Dette valg påvirker flere forhold, herunder hvilke tilbudsgivere der viser interesse for at byde på projektet, projektets økonomi og udformningen af kontrakten.

Derudover er det nødvendigt at overveje, om yderligere kommunale funktioner og private erhvervsfunktioner vil bidrage til en totaløkonomisk fordel. Dette kan omfatte vurdering af, om eksisterende kommunale bygninger kan integreres i projektet for at forbedre den økonomiske bæredygtighed. Ved at inkludere sådanne ydelser kan man opnå bedre løsninger og øge projektets tiltrækningskraft for private leverandører. En konkret vurdering af disse aspekter er afgørende for at sikre, at OPP-projektet skaber størst mulig værdi.

Projektorganisering

Projektet forankres under Center for Ejendomme og IT med deltagelse fra kommunens øvrige centre. Der nedsættes en administrativ styregruppe med direktør Kristian Nabe-Nielsen som formand, en projektgruppe med underliggende faggrupper samt en politisk følgegruppe bestående af formandskabet samt borgmesteren.

Erfaringer

I Langeland Kommune blev der i 2008 indgået en OPP-aftale vedrørende opførelsen af en ny skole på 14.500 m2 med plads til 1.000 elever, og dermed en af Danmarks største skoler. Projektet havde en anlægsværdi på 200 mio. kr. Den årlige lejeudgift (serviceramme) fra Langeland Kommune er på 23 mio. kr. Skolen stod færdig i 2010. Når aftalen på 30 år udløber, er det aftalt, at Langeland Kommune køber skolen for 50 % af anlægssummen plus en i kontrakten nærmere fastsat tilbagekøbssum for grunden.

Som et andet eksempel indgik Forsvarsministeriet i 2023 en offentlig-privat partnerskabsaftale (OPP-aftale) mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og et projektselskab ejet af Pension Danmark med forventet ibrugtagningstidspunkt er 1. juli 2027, for et nyt samlet domicil på Svanemøllens Kaserne. Opgjort over den samlede aftaleperiode på 30 år har OPP-aftalen en forventet nutidsværdi på 2.963 mio. kr. Forsvarsministeriets årlige vederlag til OPP-leverandøren i den 30-årige kontraktperiode anslås til 192 mio. kr. Ved kontraktperiodens ophør overdrages domicilet til FE til en forventet pris på 214 mio. kr.

Rigsrevisionen har den 3. juni 2021 afgivet beretning til Folketinget omkring Transportministeriets og regionernes beslutningsgrundlag ved valg af offentlig-private partnerskaber (OPP). I denne beretning finder statsrevisorerne det problematisk, at samspillet mellem anlægsrammen, deponeringsreglerne og reglerne om OPP tilskynder regionerne til at vælge OPP-projektformen, selv om den måtte være dyrere. Rigsrevisionens konklusion er; Analysen viser, at de forøgede finansieringsomkostninger ved OPP-projekter under bestemte forudsætninger kan være lige så store som projektets samlede anlægsomkostning. Dette medfører, at hvis anlægsomkostningen i et OPP-projekt er 100 mio. kr., så vil der være en tilsvarende finansieringsomkostning på yderligere 100 mio. kr., som bør opvejes af andre fordele ved OPP-projektformen. Flere regioner har i deres besvarelser lagt vægt på, at projekterne er vurderet inden for de rammebetingelser, som regionen havde. Anlægsloft og den daværende deponeringsfritagelse ved OPP-projekter var dengang en del af regionernes rammebetingelser. Regionerne havde derfor ikke fokus på, om OPP-projektformen i sig selv er økonomisk fordelagtig i forhold til andre projektformer, da det ikke har været en realistisk mulighed at gennemføre projekterne som fx totalentreprise.

Ulemper ved valg af OPP-model

  • Belastning af serviceramme på grund af lejeudgifter og træk på likviditeten på grund af krav om deponering
  • OPP-leverandøren skal have forrentet sin investering, hvilket pålægges lejen. Ved inddragelse af private kommercielle parter vil denne forrentning deles på flere aktører
  • OPP-leverandørens budget til bygningsvedligeholdelse vil typisk ligge højere, end hvis kommunen selv ejer bygningen
  • Krav om stor tydelighed om ønsker og behov i udbudsfasen. Mulighed for indflydelse efter udbuddet er gennemført, er begrænset
  • Afgivelsen af styring er central for at give OPP-leverandøren tilstrækkelige frihedsgrader til at gennemføre totaløkonomiske optimeringer. Derfor stilles der store krav til kommunen i udbudsfasen, da kravspecifikationen stiller krav til OPP-leverandørens levering, resultat og funktioner i projektet
  • Typisk større udbudsomkostninger end traditionelt organiserede bygge- og anlægsprojekter, da arbejdet med kravspecifikationen er mere omfattende, end ved et totalentrepriseudbud.
  • Kommunen har begrænset fleksibilitet i drifts- og vedligeholdelsesfasen, da ændringer skal prissættes særskilt og individuelt. Eventuelle ændringer i kontraktperioden skal derfor forhandles og vil ofte gøre OPP-modellen mindre totaløkonomisk fordelagtig
  • Kommunen er bundet af langsigtede økonomiske forpligtelser
  • Der kan være udfordringer med at sikre, at den private partner opretholder den nødvendige kvalitet og standard i byggeri og vedligeholdelse, hvilket understreger betydningen af kravspecifikationen i udbudsfasen
  • Omkostninger ved privat finansiering.

Fordele ved valg af OPP-model

  • Ingen belastning af anlægsrammen
  • Kommunens deponering forrentes i lejeperioden
  • Ingen løbende driftsudgifter, da disse er dækket i lejen
  • Efter lejeperiodens udløb købes en velvedligeholdt bygning
  • Bygge- og finansieringsrisici overføres til OPP-leverandør
  • Drift- og vedligeholdelsesrisici overføres til OPP-leverandør
  • Større sikkerhed for overholdelse af budget og tidsplan
  • Kan have totaløkonomiske fordele i forhold til traditionelt organiserede bygge- og anlægsprojekter
  • Kvalitet og innovative løsninger.

Kilde til fordele og ulemper for OPP:

Elevprognose for Frederikssund Kommune

Skole, Klub og SFO behandlede på møde 12. juni 2024 særskilt sag om orientering om elevprognose 2024. Konklusionen for Vinge er, at ved prognosens udløb i år 2041/2042 forventes der at være i alt 551 elever i Vinge, fordelt på 356 elever i folkeskoler i Frederikssund, 139 elever i privat og efterskoler, og 55 elever i andre skoler. Prognosen for udviklingen i elevtallet på de almene folkeskoler er baseret på de nuværende skoledistriktsgrænser samt de nuværende tendenser i søgning til skolerne.

Supplerende sagsfremstilling til møde den 28. august 2024

Administrationen har udarbejdet et regneeksempel, som belyser de økonomiske forskelle ved at vælge OPP-modellen for opførelsen af en ny skole sammenlignet med, at kommunen selv står som traditionel bygherre. Modellen tager højde for det forventede afkastkrav samt de aktuelle renteforudsætninger ved deponering. Beregningerne baserer sig på opførelsen af en ny skole på 9.500 m² med en anslået anlægssum på 250 mio. kr., ud fra nuværende erfaringspriser.

Økonomien i et OPP-projekt er i høj grad påvirket af konjunkturer og afkastkrav, og derfor vil administrationen arbejde på at udarbejde et udbudsmateriale, der inkluderer et variabelt afkast, knyttet til den årlige obligationsrente.

Hvis OPP-modellen vælges, er planen at udbyde revisions- og advokatydelser samt teknisk rådgivning i 2025, med efterfølgende opstart af selve OPP-projektet. Advokatydelser og teknisk rådgivning er nødvendige for udarbejdelse af konkret mulig financieringscase med mulige OPP samarbejdspartnere. Udvalget vil derfor løbende blive inddraget i beslutninger omkring OPP-set-up´et og vil først endelig skulle beslutte at gennemføre selve skolebyggeriet som OPP-projekt, når der foreligger en konkret mulig aftale med en investor. Skolebyggeriet forventes at skulle stå færdigt ved udgangen af 2028.

Anlægsprojektet til foranalysen af skolen blev godkendt den 20. december 2023, og der er afsat 600.000 kr. i 2024 til revisions- og udbudsrådgivning. Midlerne er frigivet med Byrådets sag 239 den 20. december 2023, hvorfor indstillingspunkt 2 ovenfor udgår. Yderligere udgifter til anlægsprojektet forventes i 2025, indenfor det frigivne anlægsbeløb. Disse allerede afsatte midler dækker omkostninger frem til udbud af rådgivning, hvorefter der skal afsættes yderligere midler til at foretage selve OPP-udbuddet.

Inddragelse

Der har ikke været inddraget eksterne parter ved beskrivelse af proces for OPP samt indstilling af beslutning for finansieringsmodel for OPP-projekt.

Økonomi

Såfremt det vælges at følge indstillingspunkt 1, kan de ansøgte anlægsmidler på 1 mio. kr. til forarbejdet frigives indenfor det allerede afsatte rådighedsbeløb i 2024. Derudover har denne sag har ingen umiddelbare bevillingsmæssige konsekvenser. Det skal dog bemærkes, at der ikke er afsat de nødvendige bevillinger til gennemførelse og efterfølgende drift af et kommende skolebyggeri, som afhængig af den endelige finansieringsform, kan omfatte: Deponeringsforpligtigelse eller anlægsbevilling, årlig leasingydelse (leje), almindelig skoledrift m.v. Derfor forudsættes det, at disse bevillingsmæssige konsekvenser vil blive behandlet i en særskilt sag.

Bilag

172Beslutning om godkendelse af hensigtserklæring om intentioner for et fremtidigt samarbejde med Rejsepunkt

Resume

Byrådet blev den 24. april præsenteret for et nyt mobilitetskoncept, Rejsepunkt. Konceptet består af et antal fysiske "Rejsepunkter" rundt om i kommunen, hvorfra borgeren har adgang til forskellige mobilitetsløsninger, samt en "Rejsepunkt-app”, der samler disse mobilitetsløsninger. Byrådet skal med denne sag beslutte, om Frederikssund Kommune og Rejsepunkt A/S via en hensigtserklæring bekræfter, at der en fælles intention om at indgå et samarbejde om at afprøve Rejsepunktskonceptet i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende vedlagte hensigtserklæring om Frederikssund Kommunes og Rejsepunkt A/S fælles intentioner vedrørende Rejsepunkt.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 11. juni 2024, pkt. 62:

Udsat, idet hensigtserklæringen sendes i høring hos Movia.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Beslutning fra Klima, natur og energi, 20. august 2024, pkt. 70:

Poul Erik Skov Christensen (A) stiller følgende ændringsforslag:

Følgende punkter ønsket tilføjet Hensigtserklæringen, f.eks. som nye punkter under punkt 2.

2.1

Platformen er ansvarlig for at love og regler overholdes og ikke brydes. Det gælder blandt andet: de 0,7 kr. pr. kørt kilometer/Taxiloven.

2.2

Appen må kun bruges til at fremme samkørsel i delebiler og ikke privat taxikørsel i egen bil.

2.3

Aftalen indeholder ikke muligheder for ”Mobility on Demand”.

2.4

Det skal sikres, at der er etableret nødvendige forsikringer. Det skal sikres at unge urutinerede chauffører, eller ældre usikre medborgere ikke er chauffører. Det skal sikres, at det alene er borgere, der har gyldigt kører kort og ikke idømt straffe for grove trafikforseelser eller grov kriminalitet, der er chauffører.

Ændringsforslaget blev bragt til afstemning:

For stemte: Poul Erik Skov Christensen (A) og Jesper Wittenburg (A)

Imod stemte: Søren Weimann (B), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Beck (V) og Anne Sofie Uhrskov (V)

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte: Søren Weimann (B), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Beck (V) og Anne Sofie Uhrskov (V)

Imod stemte: Poul Erik Skov Christensen (A)

Undlod: Jesper Wittenburg (A)

Mindretalsudtalelse: Poul Erik Skov Christensen (A) mener, sagen er mangelfuldt oplyst.

Administrationens indstilling anbefales.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning

Anbefales, idet Økonomiudvalget bemærker, at det er vigtigt, at Rejsepunkt A/S understøtter samarbejdet med de kollektive trafikselskaber til gavn for alle rejsende.

Poul Erik Skov Christensen (A) undlod at stemme.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

På Byrådsmødet 24. april 2024 præsenterede Henrik Isaksen fra Rejsepunkt A/S et nyt mobilitetskoncept, Rejsepunkt, som han ønsker at teste i bl.a. Frederikssund Kommune. Sagen har efterfølgende været drøftet i Klima, natur og energi 8. maj 2024. Rejsepunkt A/S ønsker nu at få en tilbagemelding på, Frederikssund Kommune har interesse i at være test-kommune. I første omgang ved at nikke ja til den fælles hensigtserklæring, ”Letter of intent”, som Rejsepunkt A/S har udarbejdet et udkast til. Byrådet skal med denne sag godkende vedlagte hensigtserklæring.

Fælles hensigtserklæring bekræfter Frederikssund Kommunes interesse i at afprøve Rejsepunkt

Den fælles hensigtserklæring indeholder en beskrivelse af de overordnede intentioner for et fremtidigt samarbejde mellem Frederikssund Kommune og Rejsepunkt A/S med henblik på at udvikle og implementere Rejsepunkt i kommunen. Hensigtserklæringen indeholder 12 punkter som Rejsepunkt A/S og Frederikssund Kommune har til hensigt at samarbejde om, bl.a.:

  • at undersøge mulighederne for et mere formel og juridisk bindende samarbejde
  • at undersøge finansieringsmuligheder
  • udpege placeringer til mobilitetshubs
  • dele af relevant data
  • formulere proces for myndighedsgodkendelser
  • kommunikation og borgerinddragelse.

Hensigtserklæringen er ikke en juridisk bindende aftale, men mere en formel erklæring om, at man har intentioner om at indgå et samarbejde. En hensigtserklæring er ikke i sig selv en aftale mellem parterne og kan af denne grund ikke betragtes som bindende. Udkast til hensigtserklæringen er vedlagt sagen.

Kort beskrivelse af konceptet "Rejsepunkt"

Rejsepunkt er et mobilitetstilbud til borgere og virksomheder, som på en let og enkel måde, giver adgang til delebiler, delecykler, samkørsel og kollektiv transport. Konceptet er udtænkt af Henrik Isaksen fra Rejsepunkt A/S, som har inddraget en bred vifte af kompetencer til at udvikle konceptet og give det form.

Konceptet indeholder to hoveddele, dels en opsætning af fysiske ”Rejsepunkter” på udvalgte trafikknudepunkter og stoppesteder i kommunen og dels en app, der viser afstanden til nærmeste Rejsepunkt samt de forskellige transportløsninger, der er til rådighed på den pågældende lokation. Rejsepunkt A/S er i gang med at udvikle appen og de afholder også udgiften hertil.

Hensigten er, at Rejsepunkt fungerer som et supplement til kollektiv trafik, de steder hvor der er langt til nærmest bus eller hvor bussen ikke kører så tit, samt gør det let og enkelt at nå frem til kommunens større trafikknudepunkter. Det er dermed også hensigten, at Rejsepunkt skal ses som en udvidelse af det samlede kollektive trafiktilbud til borgerne, som bidrager til at få flere til at vælge kollektiv trafik, når de skal fra A til B. Se vedlagte præsentation fra Rejsepunkt A/S for yderligere beskrivelse af konceptet.

Visionen for holdet bag Rejsepunkt er, at konceptet skal udbredes i hele Danmark. Første skridt for Rejsepunkt A/S er at teste konceptet i tre innovationskommuner i en periode på 3 år med henblik på at indsamle erfaringer. Erfaringerne fra testperioden vil herefter danne grundlag for at vurdere, om der er potentiale for en mere permanent og landsdækkende udrulning. Rejsepunkt A/S ønsker Frederikssund Kommune som en af de tre testkommuner. Rejsepunkt A/S er desuden i dialog med Halsnæs og Holbæk kommune herom.

Andre aktører som Rejsepunkt A/S har involveret i processen indtil nu

Henrik Isaksen har forud for sin præsentation for Byrådet i april, præsenteret sine ideer om Rejsepunkt

for flere i både det administrative og politiske niveau i kommunen, samt for Frederikssund Erhverv. Derudover har han været i dialog om konceptet med aktører som Rejsekort & Rejseplan, DSB, Movia, elladestanderoperatører, samt private udbydere af mobilitetsløsninger bl.a. delecykeloperatøren Donkey Republic og delebilsudbyderen Green Mobility. Rejsepunkt har desuden været præsenteret for transportminister Thomas Danielsen, transportordførere fra forskellige partier og sidst men ikke mindst Transportministeriets Ekspertudvalg for Mobilitet i hele Danmark.

Rejsepunkts foreløbige overvejelser om finansiering af projektet i testperioden

Rejsepunkt har arbejdet på at finde en finansieringsmodel til at teste konceptet i Frederikssund Kommune og to andre kommuner. Rejsepunkt A/S planlægger at søge en pulje i Transportministeriet/Landdistriktsministeriet. Herudover overvejer Rejsepunkt at søge midler hos den europæiske investeringsbank. Målet er, at opnå støtte nok til at dække de fulde udgifter til forsøg med Rejsepunkt i en testperiode på 3 år.

Administrationens vurdering af sagen

Klimaplan 2045 indeholder en række indsatser på mobilitetsområdet. Særligt indsats 2.26 ”Mobilitet i landområder” har overlap med de elementer som Rejsepunkt kan tilbyde.

Indsatsen omhandler en styrkelse af mobiliteten i landdistrikterne, hvor nye tiltag indenfor mobilitet, infrastruktur og digitalisering belyses, udvikles og afprøves i samarbejde med lokale kræfter og operatører i markedet. Rejsepunkt vil også kunne understøtte arbejdet med indsats 2.27 ”Opgradering af busholdepladser i landsbyer”, idet de fysiske hubs i Rejsepunktkonceptet omhandler udvikling af busholdeholdepladser i kombination med andre mobilitetstilbud i de mindre byer i kommunen.

Det er usikkerhed om, hvorvidt der er et marked for delemobilitet, samkørsel mm. i kommunen, men administrationen vurderer, at en testcase som Rejsepunkt kan bidrage til at afklare dette og samtidig løfte flere af transportindsatserne i Klimaplan 2045. Administrationen vurderer endvidere, at det er vigtigt, at Movia inddrages i den videre proces, jf. hensigten om, at Rejsepunkt skal supplere og understøtte den kollektiv trafik. Administrationen har derfor rettet henvendelse til Movia med henblik på at afklare, hvilken rolle Movia ønsker i udvikling og test af casen.

Videre proces

Såfremt Byrådet godkender at underskrive hensigtserklæringen, skal der udarbejdes en mere formel og detaljeret samarbejdsaftale, hvor det også afklares, hvilke muligheder kommunen har i forhold til at være test-kommune. På nuværende tidspunkt er der en række barrierer i lovgivningen i forhold til Taxiloven og Lov om Trafikselskaber, hvad man som kommune kan indgå i. Derfor er det nødvendigt at få afklaret rammevilkårene, inden Frederikssund Kommune kan sige endeligt ja til et formelt samarbejde med Rejsepunkt A/S.

Administrationen vil udarbejde en ny sag, når der er opnået større klarhed om rammevilkår, finansieringsmodel, samarbejdsvilkår og påkrævet årsværk for Frederikssund Kommunes deltagelse som testkommune i projektet.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Klima, natur og energi den 20. august 2024

Hensigtserklæringen har, efter udvalgets behandling af sagen i juni, været sendt i høring hos Movia. Høringsbrev og høringssvar er vedlagt som bilag.

Flere af de transportløsninger, der er samlet i Rejsepunkts-Appen tilbydes allerede i dag til borgerene i Frederikssund Kommune. Seneste skud på stammen er samkørsels-Appen Ta'Med, som FDM har udviklet. Andre kommuner samarbejder også med FDM om at udbrede samkørsel. Hillerød, Køge, Faxe og Stevns Kommuner har sammen med Movia og FDM f.eks. lavet fælles kampagner for at udbrede samkørsel på ungdomsuddannelserne.

Formålet med at tilbyde samkørsel gennem en App, er gøre det nemmere at tilbyde eller få et lift. Med Ta'Med Appen er det desuden muligt for føreren at lade passageren betale 70 ører pr. km., som de får skattefrit til at dække nogle af omkostningerne ved slitage og brændstof. Det er en transaktion, som er imellem chauffør og passager, som App-udbyderen ikke er inde over, ud over at de stiller en platform til rådighed, som sikrer transaktionen og udregningen af de 70 ører pr. km. Beløbets størrelse er reguleret af taxiloven og må ikke overstige de omkostninger, der er direkte forbundne med kørslen. Der er således ikke mulighed for, at chaufføren kan konkurrere med eksempelvis taxaer eller flextrafik om befordring.

Inddragelse

Frederikssund Kommune har på nuværende tidspunkt ikke inddraget eksterne aktører, idet der ikke er truffet en formel politisk beslutning om, hvorvidt vi skal deltage i projektet eller ej.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

173Beslutning om godkendelse af Vandkommissorium for Fælles løsning for regnvandshåndtering i Sillebro Å-systemet

Resume

Sillebro Å-systemet øst for Vinge har ikke kapacitet til yderligere udledninger af vand, uden der vil ske oversvømmelser langs åen. Både Frederikssund og Egedal Kommuner har igangværende og kommende planer om byudviklings- og separatkloakeringsprojekter, som skal udlede yderligere overfladevand til Sillebro Å-systemet. Frederikssund og Egedal Kommuner foreslår derfor at aftale en vandhåndteringsstrategi i samarbejde med Novafos A/S. Arbejdets politiske mandat er beskrevet i et udkast til kommissorium, som skal politisk godkendes i begge kommuner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende kommissorium for arbejdet med at udarbejde en vandhåndteringsstrategi i Sillebro Å-systemet

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 20. august 2024, pkt. 69:

Anbefales, idet udvalget bemærker, at det vil betyde et yderligere ressourcetræk på myndighedsområdet.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Kommissoriets formål er at danne rammerne for et politisk og administrativt forankret samarbejde mellem parterne Novafos, Egedal Kommune og Frederikssund Kommune om håndtering af regnvand i oplandet til Sillebro Å-systemet fra igangværende og kommende byudviklings- og separatkloakeringsprojekter.

Samarbejdet skal sikre en helhedsorienteret og bæredygtig planlægning af løsninger, der tilgodeser natur, klima og robustheden i vandløb og de vandløbsnære arealer. Arbejdet vil tage udgangspunkt i en robusthedsanalyse for å-systemet fra 2023.

Robusthedsanalysen viste, at øget tilledning af regnvand til Sillebro Å-systemet kan betyde risiko for oversvømmelse af arealer i både Frederikssund og Egedal kommuner. Store dele af Vinge ligger i oplandet til å-systemet.

Frederikssund Kommunes interesse i sagen er, at sikre fremdrift i at finde løsninger for vandhåndteringen i Sillebro Å-systemet, da de konkrete løsninger er afhængig af politisk opbakning i Egedal Kommune.

Arbejdet under kommissoriet er fuldført, når en samlet vandhåndteringsstrategi er politisk godkendt i begge kommuner.

Den fulde kommissorietekst fremgår af Bilag 1.

Rammer

Vandkommissoriet opsætter en række rammer for Vandhåndteringsstrategien, herunder:

  • Vandhåndteringsstrategien skal give plads og mulighed for vandhåndtering af de planer og projekter, der findes i hele vandoplandet.
  • Der skal findes løsninger, der bidrager til natur og vandmiljø i overensstemmelse med vandområdeplanerne.
  • Som udgangspunkt arbejdes med løsninger, der ikke medfører øgede oversvømmelser. Hvis dette ikke er muligt, vil alternative løsninger der medfører en risiko for øgede oversvømmelser skulle politisk godkendes i begge kommuner.

Tid og økonomi

Vandkommissoriets arbejde forventes afsluttet ultimo 2025.

De tre parter, Frederikssund Kommune, Egedal Kommune og Novafos bidrager i ligeligt med medarbejderressourcer, men Frederikssund Kommune bidrager herudover som projektleder og dermed samlet med flest medarbejderressourcer.

Udgifter til analyser, som udelukkende vedrører vandhåndteringen fra tre allerede planlagte byudviklingsområder i Vinge, aftales mellem Frederikssund Kommune og Novafos, mens øvrige udgifter fordeles mellem de 3 parter. På nuværende tidspunkt er der ikke afsat midler til sådanne øvrige udgifter hos de to kommuner.

Egedal Kommune har en tilsvarende sag til politisk behandling parallelt med denne sag.

Inddragelse

Kommissoriets arbejdsgruppe vil foretage dialog med lodsejere i området.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

174Beslutning om handleplan i forbindelse med Ankestyrelsens omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet

Resume

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende bestemmelser i serviceloven. I denne sag præsenteres data fra danmarkskortet for 2023. På børnehandicapområdet er 10 sager fra Frederikssund Kommune behandlet i Ankestyrelsen i 2023, hvilket er et fald på 7 sager i forhold til 2022. Omgørelsesprocenten er på 40 %, svarende til et fald på 19 procentpoint i forhold til 2022 og 8 procentpoint under landsgennemsnittet.

Byrådet skal træffe beslutning, om hvorvidt det nye danmarkskort giver anledning til, at der skal udarbejdes en særskilt handlingsplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på børnehandicapområdet. Byrådet besluttede på møde 31. august 2022, at der skulle laves en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet. Handleplanen er gældende indtil december 2024, og der orienteres særskilt på møde i Børn, familier og forebyggelse i december 2024 om status på denne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Beslutte at den eksisterende handleplan på børnehandicapområdet skal fortsætte.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 21. august 2024, pkt. 68:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni tre kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse, og omfatter det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde og ældreområdet. De tre områder er:

  • Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven
  • Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til Servicelovens §§ 95, 96, 97, 100
  • Børnehandicapområdet, der i 2023 var afgrænset til servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45. Pr. 1. januar 2024 er området lovbestemt af Barnets Lov.

Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2023 blev offentliggjort i juni 2024. De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside:

https://www.sm.dk/danmarkskort/2024/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2023

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at resultatet af afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er således andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen, og betyder dermed om de, der klager, får medhold i deres klage eller ret til at få genbehandlet deres sag.

En kommune kan have meget få sager til vurdering i Ankestyrelsen, men alligevel have en høj omgørelsesprocent. Hvis kommunen fx kun har én sag i Ankestyrelsen, som bliver hjemvist, så har kommunen en omgørelsesprocent på 100 % (se bilag for yderligere uddybning af omgørelsesprocenten).

Det samlede sociale område

På det samlede sociale område, som dækker børne- og ungeområdet, voksenområdet og ældreområdet, er der i 2023 behandlet 44 sager i Ankestyrelsen fra Frederikssund kommune. Dette er er et fald fra 93 sager i 2022. Omgørelsesprocenten er i samme periode faldet med 16 procentpoint til 32 procent. På landsplan er omgørelsesprocenten steget med 1 procentpoint til 38,5 procent.

Børnehandicapområdet

Ankestyrelsen har i 2023 behandlet 10 afgørelser fra børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune, hvilket er 7 færre end i 2022. De 10 behandlede afgørelser fordeler sig således:

  • 6 afgørelser svarende til 60 % af afgørelserne er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.
  • 3 afgørelser, svarende til 30 %, er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at 3 afgørelser er blevet hjemvist til fornyet vurdering og yderligere oplysning i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse. Når en afgørelse hjemvises, belyser kommunen afgørelsen yderligere og revurderer afgørelsen. I de sager, hvor kommunen fastholder den oprindelige afgørelse efter genvurderingen, fremsendes afgørelsen på ny til Ankestyrelsen.
  • 1 afgørelse, svarende til 10 %, er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af de 10 afgørelser, hvoraf 4 afgørelser enten er blevet hjemvist eller ændret/ophævet. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 40 procent, hvilket er et fald på 19 procentpoint i forhold til 2022 og 8 procentpoint under landsgennemsnittet (48,8 %).

Det fortsatte arbejde med at sikre faglig og juridisk kvalitet i afgørelser

Høj kvalitet i den juridiske kvalitet i sagsbehandling er et vedvarende og særskilt fokus på alle dele af det sociale område i Frederikssund Kommune. Børnehandicapområdet anses generelt at være et komplekst område, hvor der træffes mange afgørelser, og hvor der generelt ses en større omgørelsesprocent end på det øvrige socialområde. I 2019-21 blev der gennemført et udviklingsforløb med bistand fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, Task Force, som har bidraget til en højere kvalitet i sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde, herunder den juridiske kvalitet.

Desuden er der med Byrådets beslutning af august 2022 om, at der skulle udarbejdes en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet (se bilag 2), blevet arbejdet målrettet med yderligere tiltag for at styrke den faglige kvalitet i sagsarbejdet. Handleplanen, som er gældende indtil december 2024, beskriver konkrete tiltag, der arbejdes med i afdelingen, og som løbende evalueres og justeres. Der orienteres særskilt om status på denne handleplan på udvalgsmøde i Børn, Familie og Forebyggelse i december 2024. Det er medarbejderes og ledelsens oplevelse, at det løbende og systematiske fokus på faglige udvikling har stor betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette blandt andet fordi medarbejderne altid er opdaterede på nyeste lovgivning, samtidig med at der er etableret de nødvendige faglige rum til drøftelse af komplekse problemstillinger mv. På den baggrund vurderes den gældende handleplan at være fyldestgørende og dækkende for den aktuelle indsats for at arbejde med at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

På baggrund af de eksisterende tiltag om fortsat at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, anbefaler administrationen, at der ikke iværksættes yderligere handleplaner på baggrund af danmarkskortet for 2023.

Inddragelse

Medarbejdere og ledelse er orienterede om tallene fra det opdaterede danmarkskort og bruger det aktivt i deres løbende kvalitetsarbejde.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

175Beslutning om handleplan i forbindelse med Ankestyrelsens omgørelsesprocenter på det voksenspecialiserede myndighedsområde

Resume

Social-, Bolig - og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni kommunefordelte Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende bestemmelser i serviceloven. Byrådet skal træffe beslutning, om, hvorvidt det nye Danmarkskort giver anledning til, at der skal udarbejdes en særskilt handlingsplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet.

På voksenhandicapområdet har Ankestyrelsen i 2023 behandlet fem sager fra Frederikssund Kommune, hvilket er et fald på to sager i forhold til 2022. På baggrund af data samt det fortsatte arbejde med udvikling af kvaliteten i sagsbehandling på voksenområdet vurderer administrationen, at der ikke er behov for en særskilt handleplan på området.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der ikke udarbejdes en særskilt handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet, idet der henvises til den igangværende udviklingsplan på voksenområdet.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 15. august 2024, pkt. 52:

Anbefales.

Fraværende:

Therese Hejnfelt (C)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Social-, Bolig og Ældreministeriet offentliggør hvert år tre kommunefordelte Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2023 blev offentliggjort den 4. juni 2024 og dækker følgende områder.

  • Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven i 2023, herunder ældreområdet, hele voksenhandicapområdet og hele børnehandicapområdet.
  • Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 95, 96, 97, 100 (Kontant tilskud, Borgerstyret personlig assistance, ledsagelse, merudgifter).
  • Børnehandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45.

De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside: https://www.sm.dk/danmarkskort/2024/jun

Nedenfor gennemgås omgørelsesprocenterne for voksenhandicapområdet og for det samlede socialområde.

Færre sager er behandlet i Ankestyrelsen på voksenhandicapområdet

I 2023 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet fem sager fra Frederikssund Kommune inden for voksenhandicapområdet, der omfatter servicelovens § 95, 96, 97, 100. Dette er en nedgang på to sager i forhold til 2022.

Frederikssund Kommune har selv registreret otte borgere, der har klaget over § 95, 96, 97 og 100 i 2023.

Dette skal ses i forhold til, at Frederikssund Kommune i alt har registreret 153 igangværende sager inden for de fire paragrafområder.

Ankestyrelsens behandling af fem behandlede sager i 2023 fordeler sig således:

  • Alle sagerne vedrører merudgifter efter Servicelovens § 100.
  • Tre sager er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.
  • To sager er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at to sager er blevet hjemvist til fornyet vurdering og yderligere oplysning i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse.
  • Ingen sager er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at der ikke har været nogle dele af sagerne, hvor Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Samlet set ligger omgørelsesprocenten i 2023 for Frederikssund Kommune på 40 procent, hvilket er et fald på 17 procentpoint i forhold til 2022. Omgørelsesprocenten ligger over landsgennemsnittet, der er på 37,1 procent. Faldet i omgørelsesprocenten skal ses i forhold til, at antallet af behandlede sager i Ankestyrelsen er faldet i 2023 samtidig med, at en større andel af sager er stadfæstet. Omgørelsesprocenten er beregnet på et lille sagsantal, der betyder, at ændring af én sag bevirker, at omgørelsesprocenten bliver 20 procentpoint højere eller lavere.

Se desuden vedlagte bilag 1 - Uddybning af tallene bag omgørelsesprocenten fra Ankestyrelsen for yderligere oplysninger.

I Rammeaftale mellem regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet fra 2. maj 2024 er det tilkendegivet, at der arbejdes på en forenkling af merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 i 2024-2025. Baggrunden herfor er, at reglerne for merudgiftsydelser på socialområdet er svære at gennemskue og lægger beslag på mange administrative ressourcer. De nuværende regler presser både borgere, kommune og Ankestyrelse uden af skabe direkte værdi hos borgerne.

Igangværende tiltag som følge af godkendt udviklingsplan og et netop afsluttet Taskforceforløb skal medvirke til fortsat at styrke og udvikle den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen

Det sociale område i Frederikssund Kommune har et vedvarende og særskilt fokus på at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen. Voksenhandicapområdet fik i årene 2022-2024 støtte fra Social- og Boligstyrelsens og Ankestyrelsens Taskforce til udvikling af den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen. I den forbindelse har administrationen udarbejdet en udviklingsplan gældende i perioden 2022-2024, som beskriver mål og udvikling med henblik på en højere juridisk kvalitet i sagsbehandlingen (Se bilag 2). Administrationen arbejder fortsat målrettet med de elementer, der fremgår af udviklingsplanen, herunder en struktureret gennemgang af regler og lovgivning, der er specifikke for det specialiserede voksenområde.

Social og sundhed har på møde 7. marts 2024 (sag 14) besluttet, at arbejdet med at udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen skal fortætte i henhold til udviklingsplanen på det voksenspecialiserede myndighedsområde.

Resultaterne i Danmarkskortet indikerer, at arbejdet med udviklingsplanen har en positiv betydning for kvaliteten af sagsbehandlingen på det specialiserede voksenområde i Frederikssund Kommune.

På baggrund af de eksisterende tiltag om fortsat at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen anbefaler administrationen derfor, at der ikke iværksættes yderligere handleplaner på baggrund af Danmarkskortet for 2023.

Kort orientering om Danmarkskortet for det samlede sociale område

På det samlede sociale område, som dækker børne- og ungeområdet, voksenområdet og ældreområdet, er der i 2023 behandlet 44 sager i Ankestyrelsen fra Frederikssund kommune. Dette er er et fald fra 93 sager i 2022. Omgørelsesprocenten er i samme periode faldet med 16 procentpoint til 32 procent. På landsplan er omgørelsesprocenten steget med 1 procentpoint til 38,5 procent.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, det er positivt, at omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet for Frederikssund kommune er faldet med 17 % til 40 % fra sidste år og derved kun ligger en smule over landsgennemsnittet (37,1 %). Det hænger bl.a. sammen med, antallet af sager, der ankes, er faldet fra 7 til 5.

Tilsvarende for det samlede sociale område, som er faldet med 16 procentpoint til 32 procent, hvilket er 6,5 procentpoint under landsgennemsnittet.

Rådet er opmærksom på, at antallet af klagesager i sig selv ikke nødvendigvis er et billede på kvaliteten i sagsbehandlingen, men udelukkende siger noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. Rådet vil dog gerne påpege, at de ankede sager risikerer at være ”toppen af isbjerget”, idet mange sager ikke ankes, fordi borgerne ikke har de nødvendige ressourcer til at klare en langstrakt proces gennem Ankestyrelsen. Der risikerer med andre ord at være et betydeligt mørketal.

Rådet savner på tilsvarende vis oplysninger om Børnehandicapområdet, hvor der henvises til, at disse fremgår af sagsfremstillingen for Udvalget for Børn, familie og forebyggelse. Denne dagsorden er imidlertid IKKE offentliggjort på nuværende tidspunkt.

Af materialet fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet fremgår det dog, at der for så vidt angår følgende paragraffer: 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-4 er tale om en omgørelsesprocent på landsplan på 48,4 %, og for Frederikssund på 40 %, hvilket dækker over 10 sager, hvoraf 4 er omgjort.

Rådet synes, der er mange gode initiativer i gang mhp at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Således er det meget positivt, at Afdeling for Voksenstøtte arbejder målrettet med at fremme fælles læring hos sagsbehandlerne både på baggrund af kommunens klagesager, men også andre nye principmeddelelser eller praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen med henblik på at udvikle den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Derudover er det oplyst, at der fortsat arbejdes med at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen på det sociale område efter den vedtagne udviklingsplan som opfølgning på Taskforcens indsats.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Ingen bemærkninger.

Økonomi

En anbefaling fra Social og sundhed til ØU og BYR om at der ikke udarbejdes særskilt handleplan på voksenhandicapområdet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

176Beslutning om udmøntning af midler til velfærdsteknologiske indsatser

Resume

Med denne sag skal Omsorg og ældre beslutte, hvilke projekter, man overfor Økonomiudvalg og Byråd, vil anbefale får tildelt midler fra den velfærdsteknologiske pulje. Programstyregruppen for velfærdsteknologi anbefaler, at der udmøntes midler til to projekter ud af de tre ansøgninger, der er modtaget.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Tildele midler fra den velfærdsteknologiske pulje til - App til måling - behandling og forebyggelse af stress, i alt 62.270 Kr.
  2. Tildele midler fra den velfærdsteknologiske pulje til - Ble med sensorteknologi - i alt 234.960 kr.
  3. Der ikke tildeles midler fra den velfærdsteknologiske pulje til - Medicindosseringsborde - i alt 40.900 kr.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 15. august 2024, pkt. 50:

Anbefalet idet udvalget ønsker en sag om hvordan området fremadrettet kan frisættes.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Fagudvalgene skal, som følge af Byrådets beslutning på møde 30. marts 2022 (sag nummer 59), træffe beslutning om, hvilke konkrete velfærdsteknologiske indsatser, indenfor udvalgets område, der skal anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd, hvorefter midlerne kan udmøntes til indkøb.

Som led i Budget 2024-2027 blev puljen til velfærdsteknologiske indsatser pauseret i 2024. Der er imidlertid overført midler fra tidligere år, som kan udmøntes i 2024.

Der er i alt ca. 611.000 kr. til rådighed i 2024 i den velfærdsteknologiske pulje. I første ansøgningsrunde, ud af to i 2024, er der er modtaget ansøgninger for et samlet beløb på 338.130 kr. til den velfærdsteknologiske pulje. Alle ansøgningerne kommer fra kommunens omsorgscentre.

Programstyregruppen har ingen forventning om, at der kommer mange eller store ansøgninger til den anden ansøgningsrunde i 2024.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi har i denne ansøgningsrunde lagt vægt på, at den velfærdsteknologiske pulje skal anvendes til indkøb af teknologier, der understøtter arbejdet med at nedsætte sygefraværet på omsorgscentrene samt bidrage til at realisere den besparelse, der allerede er besluttet for omsorgscentrene. Puljen bidrager dermed til en afprøvning af teknologierne med en forventning om udbredelse af gevinsterne på andre omsorgscentre og/eller bosteder de kommende år.

Tre ansøgninger er modtaget

I første halvår af 2024 har Programstyregruppen for velfærdsteknologi modtaget i alt tre projektansøgninger.

a) App til måling, behandling og forebyggelse af stress hos medarbejderne.

Appen skal medvirke til at skabe et overblik over medarbejdernes trivsel, således lederne kan reagere og håndtere mistrivsel rettidigt. Samtidig giver appen medarbejderne muligheder for at modtage rådgivning og vejledning i form af små videoer, der er målrettet medarbejderen på baggrund af de svar medarbejderne selv har registreret. Der er ligeledes mulighed for, at medarbejderne selv kan booke en on-line psykologsamtale om problemstillingen. Appen understøtter dermed det målrettede arbejde med at nedsætte sygefraværet på omsorgscentrene.

Afprøvningen foregår på et af kommunens omsorgscentre over en periode på 6 måneder.

Teknologiens pris for perioden er i alt 62.270 kr.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi anbefaler afprøvningen af appen.

Der er i juni 2023 bevilget penge fra velfærdsteknologipuljen til en anden app, der måler og skaber et overblik over medarbejdernes trivsel. Denne app evalueres i efteråret 2024, og evalueringen præsenteres herefter for de politiske udvalg. De to apps adskiller sig fra hinanden ved at den app, der ansøges om i denne omgang, giver medarbejderne mulighed for at modtage rådgivning og vejledning, der er målrettet den enkelte medarbejder.

b) Ble med sensorteknologi - til bedre inkontinenspleje, færre unødige forstyrrelser af borgerne og færre lækager via dataindsamling om borgerens vandladningsmønster samt alarmering.

Afprøvningen og implementeringen skal give borgerne bedre inkontinenspleje samt medvirke til at realisere den besparelse, der allerede er besluttet for omsorgscentrene.

Afprøvning foregår på kommunens omsorgscentre i 12 måneder og involverer ca. 20 borgere.

Teknologiens pris er i alt 234.960 kr.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi anbefaler afprøvningen af elektroniske bleer.

c) Medicindoseringsbord – Et hæve-sænke bord på hjul med optegnede felter, der skal understøtte medarbejdernes struktur i medicindoseringen, så antallet af fejl i medicindosering reduceres og arbejdsmiljøet omkring medicindosering forbedres.

Bordenes pris er i alt 40.900 kr.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi anbefaler ikke, at medicindoseringsbordene indkøbes for midler fra den velfærdsteknologiske pulje, da bordet ikke betragtes som en velfærdsteknologi.

Formål og ramme for prioritering

Midlerne til velfærdsteknologiske indsatser er prioriteret til:

1. Afprøvning af nye velfærdsteknologier til enkelte afprøvninger (prøvehandlinger og valg af ”rette model”)

2. Indkøb i forbindelse med en opskalering af en velafprøvet teknologi (overgangen til implementeringsprojekt, hvor der indkøbes flere af den udvalgte teknologi til implementering)

Teknologierne skal medvirke til at følgende formål opnås:

  • Bedre oplevet kvalitet for borgere med behov for understøttelse til at kunne udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer.
  • Bedre arbejdsmiljø og -glæde blandt medarbejderne. Velfærdsteknologi spiller en vigtig rolle i at gøre arbejdslivet mere skånsomt og attraktivt.
  • Bedre udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer.

Dokumentet ”Ramme for ansøgning om midler til velfærdsteknologiske indsatser” (Bilag 1) uddyber rammen for prioriteringer af velfærdsteknologiske indsatser i Frederikssund Kommune.

Opfølgning på velfærdsteknologiske indsatser

Når en velfærdsteknologi er afprøvet og evt. implementeret, evalueres velfærdsteknologien. Det undersøges, om der er et match mellem organisationen, teknologi, borger og økonomi. I evalueringen tages også stilling til et fremtidigt brug af velfærdsteknologien. Såfremt det besluttes, at teknologien skal udbredes yderligere inden for området og/eller andre områder, udarbejdes en særskilt plan for finansiering og implementering. Udvalgene orienteres om status på de igangværende velfærdsteknologiske projekter inden udgangen af 2024.

En politisk sag om evaluering af den velfærdsteknologiske pulje forberedes

Programstyregruppen for velfærdsteknologi er i gang med at forberede en sag om den velfærdsteknologiske pulje, herunder formål, evaluering og ændring af proces for frigivelse af midler. Sagen forventes fremlagt på de politiske møder i november 2024.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, der er tale om nogle gode og

velargumenterede ansøgninger til puljen, som alle ligger inden for formålet : indkøb af teknologier, der understøtter arbejdet med at nedsætte sygefraværet på omsorgscentrene.

Rådet ønsker ikke at kommentere de enkelte ansøgninger.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Byrådet besluttede i 2022 at afsætte 1. mill kr årligt til teknologiprojekter. Der er ikke afsat midler til velfærdsteknologiske indsatser i 2024, men der er overført kr. 611.000 fra tidligere år.

Programstyregruppen modtager ansøgninger 2 X årligt i april og august. Programstyregruppen har lagt vægt på, at projekter der har til formål at nedsætte sygefraværet på Plejehjemmene prioriteres. Projektgruppen har modtaget 3 ansøgninger:

-en app der kan måle, behandle og forebygge stress hos medarbejderne

-Ble med sensorteknologi

- medicindoseringsbord.

Programgruppen indstiller de to første projektansøgninger til godkendelse.

De to projekter ansøger om i alt kr. 256.390.

Seniorrådet anbefaler at resten af puljen anvendes til ny teknologiprojekter i år.

Seniorrådet tager sagen til efterretning. Seniorrådet undre sig over at vi skal afprøve fx bleer med sensorteknologi, når der er afprøvet i mange andre kommuner.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat bruttoanlægsudgifter på 611.000 kr. til Pulje for Velfærdsteknologi, hvor alle midler er frigivet. I nærværende søges 297.230 kr. udmøntet fra puljen.

Bilag

177Beslutning om frigivelse af anlægsmidler til en borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital

Resume

Byrådet besluttede med budget 2024-27 at flytte dele af Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital. På grund af afstanden til lokalerne fra hovedindgangen Byrådet godkendte Byrådet den 28. februar 2024 en bevilling til anlæg til etablering af en borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital i forbindelse med at dele af Forebyggelse og Træning flytning til hospitalet. Region Hovedstaden har efterfølgende foreslået en alternativ løsning, som forkorter afstanden og forbedrer adgangsforholdene for gangbesværede borgere yderligere. Administrationen indstiller til frigivelse af anlægsmidler på 851.000 kr. til etablering af borgerrettet indgang.

Indstilling

Administrationen indstillinger, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifter på 78.000 kr. i 2024 til etablering af ny borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital.
  2. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2024 på 851.000 kr. til etablering af ny borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 15. august 2024, pkt. 49:

Anbefalet.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med budget 2024-27 at flytte dele af Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital. Der blev afsat en engangsomkostning på 575.000 kr. til anlægsomkostninger. Formålet med flytningen er at skabe faglige synergier og styrke samarbejdet med både Rehabilitering og de midlertidige pladser og regionens ambulatorier på Frederikssund Hospital for derigennem skabe bedre forløb for borgerne. Lokalerne er en del af det gamle neurorehabiliteringsafsnit på hospitalet og ligger lige ved siden af Rehabiliteringsafdelingen. De indeholder træningssale og træningskøkken. Anlægsmidlerne skal gå til at etablere tre ekstra undersøgelsesrum og et samtalerum, istandsættelse af indgangsarealet samt selve flytningen af Forebyggelse og Træning fra Solgården til hospitalet.

Midlerne til ombygningen af lokalerne og flytningen blev frigivet af Byrådet 20. december 2023 (sag nr. 242).

Byrådet godkendte den 28. februar 2024 (sag 40) en bevilling på 773.000 kr. til anlæg til etablering af en borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital, der i forbindelse med at dele af Forebyggelse og Træning flytter til hospitalet i efteråret 2024. Den nye indgang forkortede afstanden til genoptræningen lokalerne til Forebyggelse og Træning og forbedrede adgangsforholdene for gangbesværede borgere. Siden beslutningen i Byrådet har Region Hovedstaden flyttet De Særlige Pladser i psykiatri fra matriklen i Frederikssund. Det har åbnet muligheden for en ny løsning for en borgerrettet adgang til genoptræningen på hospitalet, hvor der etableres en dør direkte udefra til ankomstlokalet.

Den ny løsning forkorter afstanden for gangbesværede borgere markant. Minibusserne vil kunne sætte borgerne af ca. 25 meter fra indgangen. Med den tidligere løsning blev de sat af ca. 70 meter fra indgangen. Borgere, der kommer i egen bil, vil have ca. samme afstand som ved den tidligere løsning. Adgangsforholdene bliver dog også forbedre for dem, da vejen er mere simpel og de ikke vil skulle skifte etage flere gange undervejs.

Region Hovedstaden har fremsendt et projektforslag vedr. etablering af indgang til Frederikssund Kommune til samlede omkostninger på 851.000 kr. Se vedlagte bilag i sagen.

Administrationen anmoder om frigivelse af anlægsmidlerne til den ny løsning.

Region Hovedstaden vil etablere indgangen inden Frederikssund Kommune overtager lejemålet 1. november 2024. Etableringen af indgangen forventes derfor ikke at påvirke tidsplanen for flytning af Forebyggelse og Træning fra Solgården til Frederikssund Hospital.

Inddragelse

Lederen og medarbejdere fra Forebyggelse og Træning har deltaget i drøftelserne ombygningerne af lokalerne samt adgangsforholdene til dem og kommer ligeledes til at deltage i det fremadrettede arbejde med gennemførelsen flytningen.

Sagen er desuden sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet støtter etableringen af en borgerrettet indgang, som forbedrer adgangsforholdene til Frederikssund Hospital for gangbesværede borgere, men har ingen kommentarer til økonomidelen i sagen.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Byrådet godkendte den 28.2.2024 en bevilling på 773.000 kr. til anlæg af en borgerrettet indgang på Frederikssund hospital i forbindelse med flytning af forebyggelse og træning.

Region Hovedstaden har efterfølgende foreslået en alternativ løsning, som vil være 78.000 kr. dyrere. Denne løsning vil forbedre adgangsforholdene væsentlig.

Adm. anbefaler, at der gives en tillægsbevilling på 78.000 kr. og at det fulde beløb på kr. 851.000 frigives.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til sagen. men vi undre os over at Kommunen skal finansiere en ny indgang i Regionens bygning, hvor vi betaler husleje.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at der i budget 2024 er afsat bruttoanlægsudgifter på 773.000 kr. til etablering af ny borgerrettet indgang på Frederikssund Hospital. Projektforslaget fra Region Hovedstaden er 78.000 kr. dyrere end oprindeligt forudsat, hvorfor der søges om tillægsbevilling af bruttoanlægsudgifter på 78.000 kr. Den samlede projektsum udgør herefter bruttoanlægsudgifter på 851.000 kr., som søges frigivet i nærværende sag. Tillægsbevillingen medgår til at presse anlægsrammen i 2024, hvorfor der skal findes tilsvarende finansiering ved kommende budgetopfølgning i 2024.

Bilag

178Beslutning om udbetaling af tilskud til Venslev Kulturhus / Museum

Resume

I budget 2024 er under overskriften "Frivillige tiltag i Hornsherred støttes" afsat 0,2 mio. kr. til medfinanciering af Venslev Kulturhus/ museum. Venslev Fond er nu så langt med projektering og øvrig financiering, at man har anmodet om udbetaling af midlerne.

Med sagen skal Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefale at frigive midlerne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Frigive bruttoanlægsudgifter på 0,2 mio. kr. i 2024 til medfinansiering af Venslev Kulturhus.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Venslev Fond har i henvendelse den 7. august 2024 anmodet om udbetaling af midlerne og oplyser følgende om projektet:

De lokalændringer, der er søgt tilskud til, er kernen i Fondens samlede projekt, som kommer til at rumme nuværende aktiviteter med høker, daglig social cafe og mini kunstudstilling, men også kommende arealer til kulturhus og købmandsmuseum med oplevelser. Første del af projektet koster samlet set 696.500 + moms. Der er opnået tilskud via LAG. Udbetaling af medfinancering fra Frederikssund Kommune er en forudsætning for at kunne gennemføre ombygningerne. Tilbud er gældende indtil 10. september 2024, hvorfor der er behov for tilsagn om udbetaling af tilskud fra Frederikssund Kommune inden.

Ombygningsarbejdet er planlagt til at løbe over 6-8 måneder, da nuværende funktioner i begrænset omfang skal være mulige i ombygningsperioden. Kernefunktionen, fase 1, vil kunne bruges fælles for nuværende som kommende funktioner. Fonden har derudover fondsansøgninger ude til såvel kulturhus som museum (øvrige faser i projektet) og flere vil følge. Den endelige færdiggørelse vil afhænge af disse midler. De uisolerede arealer vil, indtil ombygningen iværksættes, kunne bruges en væsentlig del af året til børne- og ungdomsarbejde, samt fællesaktiviteter, når del 1 er afsluttet.

Arbejdet var forventet igangsat tidligere på året, men er udskudt til den 1. oktober 2024, fordi Venslev er nomineret til at kunne blive Årets Landsby 2024, hvor der er evt. kåringsfest den 14. september.

Administrationen kan oplyse, at byggemyndigheden på baggrund af materialet fra Venslev Fond har vurderet, at der ikke kræves byggetilladelse i fase 1.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat bruttoanlægsudgifter på 0,2 mio. kr. til medfinansiering af Venslev Kulturhus, som søges frigivet i nærværende sag.

179Beslutning om politisk mødekalender for udvalgets møder i 2025

Resume

En gang om året skal udvalget træffe beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder for det kommende år skal holdes. Med denne sag skal Økonomiudvalget derfor tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

  1. Godkende udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2025.
  2. Tage stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller andre steder).
  3. Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Godkendt, idet mødet den 19. november 2025 flyttes til den 20. november 2025 kl. 16.00.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor otte fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

  1. Udgangspunkt i den godkendte mødekalender for 2024.
  2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende møde i Økonomiudvalg og Byråd.
  3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående onsdag. Nogle måneder kan det imidlertid ikke lade sig gøre som følge af ferie- eller helligdage.
  4. Møderne i fagudvalgene holdes i tidsrummet 08.00 til 17.00 og bookes som udgangspunkt til at vare 2 timer.

Principperne afspejler bl.a. den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder samt et ønske fra en del af Byrådets medlemmer om, at der ikke er udvalgsmøder om mandagen.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2025 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Helt konkret indeholder mødekalenderen et forslag om, at Økonomiudvalget m.fl. holder møde en torsdag (i stedet for onsdag) i oktober 2025. Dette er for at undgå, at mødet kolliderer med KLs Ældre- og Sundhedskonference.

Der afholdes Kommune- og Regionsvalg den 18. november 2025. Jf. styrelseslovens § 6 afholdes det konstituerende møde for det nyvalgte Byråd i tidsrummet 1.-15. december i samme år som valgets afholdelse. Administrationen har foreslået, at det konstituerende møde afholdes onsdag den 3. december 2025.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. Der er tale om mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfter, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og Byråd.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

180Orientering om likviditet samt økonomisk status

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo juli 2024. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 372,5 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret. Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for august 2023 til juli 2024 udgør 372,5 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. juli 2024, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. juli 2024: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 372,5 mio. kr. pr. 31. juli 2024.

Bilag

181Orientering om kystbeskyttelsesprojektet i Frederikssund Nord

Resume

Kystbeskyttelsesprojektet ved Frederikssund Nord har fået ny §2-udtalelse fra Kystdirektoratet. Udtalelsen kan give anledning til ændringer i projektet, som skal undersøges nærmere.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 20. august 2024, pkt. 73:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Kystbeskyttelse ved Frederikssund Nord

I august 2021 fremmede Byrådet kystbeskyttelsesprojektet ved Frederikssund Nord (Linderupvej og Fjordparken) som et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens §1a.

Grundlaget for fremmet var et disposistionsforslag fra rådgiver samt en udtalelse fra Kystdirektoratet fra 2017, jf. kystbeskyttelsesloven §2.

I de efterfølgende år har administrationen, sammen med grundejere og rådgivere, arbejdet på et myndighedsprojekt. Der har vist sig flere udfordringer undervejs, som har medført ændringer i projektet. Senest er der blevet registreret §3-beskyttet natur der, hvor diget ønskes placeret.

I foråret 2024 anmodede administrationen Kystdirektoratet om en ny §2-udtalelse, der kunne tage udgangspunkt i den nyeste viden og det tilpassede projekt. Udtalelsen forventes danne grundlag for myndighedsbehandlingen af projektet.

§2-udtalelse fra Kystdirektoratet

Kystdirektoratets udtalelse er vedlagt som bilag.

I udtalelsen konkluderer Kystdirektoratet at:

  • Projektstrækningen har et lille behov for beskyttelse
  • I det foreslåede projekt overestimeres de forventede havvandstigninger og anlægget er derfor overdimensioneret
  • Den foreslåede linjeføring er igennem et området beskyttet af naturbeskyttelsesloven §3 (naturtypen strandeng)

Kystdirektoratet foreslår en alternativ løsning der omhandler en højvandsmur langs Linderupvej med et lavere sikringsniveau på +2,3 m (hvilket svarer til en 500års hændelse i 2070).

Ved den alternative løsning mindskes påvirkningen af beskyttet natur, og projektet dimensioneres efter de oversvømmelsesscenarier, som Dansk Meteorologisk Institut og Kystdirektoratet anbefaler.

Til sammenligning beskyttes der i Hyllingeriis til kote +2,1 m og i Kulhuse til +2,03 m.

Det økonomiske hensyn

I kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse kan kommunen bestemme, at grundejere der opnår beskyttelse, eller har anden fordel ved projektet, skal betale. For at sikre, at projektet er økonomisk optimeret, skal kommunen beregne, hvor store skadesomkostninger projektet kan spare grundejerne for. Dette skal sammenholdes med projektomkostningerne for at fastslå projektets samlede nytteværdi. Hvis sikringsniveauet nedsættes til en stormhændelse med en vandstand på 2,3 meter, vil projektets samlede beregnede nytteværdi blive lavere end den, der hidtil er arbejdet ud fra, fordi færre boliger beskyttes. Omvendt har kommunen ikke hjemmel til at pålægge borgerne at betale for et overdimensioneret sikringniveau. Kystdirektoratets alternative løsning omfatter en højvandsmur langs Linderupvej. Denne vil være væsentligt dyrere at etablere end det hidtil planlagte jorddige.

Afslag på ansøgning om tilskud fra kystpuljen

Administrationen ansøgte i oktober 2023 om tilskud fra kystpuljen til projektet ved Frederikssund Nord. Den 20. december fik projektet afslag fra Kystdirektoratet. Begrundelsen for afslaget var, at Kystdirektoratet vurderede, at ansøgningen sammenholdt med andre projekter i mindre grad udgjorde en helhedsorienteret løsning. Området og værdierne, der beskyttes var mindre end andre sammenlignelige projekter. Desuden lå området uden for et risikoområde udpeget i medfør af oversvømmelsesloven.

Fremadrettet proces

Administrationen vil afholde et dialogmøde med grundejerne den 9. september 2024 om tilpasning af projektet i henhold til kystdirektoratets anbefalinger. Efterfølgende lægges der en ny sag op til politisk beslutning om den videre proces.

Inddragelse

Der afholdes dialogmøde i september men henblik på at afklare de lokales ønsker til projektets videre forløb.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

182Orientering om yderligere undersøgelser vedr. færge

Resume

Plan og teknik behandlede på møde den 12. juni 2024 to sager vedr. anskaffelse af nyt skib som erstatning for færgen Columbus. I sag 100 blev udvalget præsenteret for estimeret pris på ny færge magen til Columbus samt udgifter til tilbundsgående reparation af Columbus m.v. I sag 102 besluttede udvalget ikke at købe en Pax-12 båd til at besejle overfarten, der i givet fald i samme forbindelse ville skulle omlægges til Kulhuse-Lynæs. Beslutning om at udbyde Columbus til salg blev udsat.

Udvalget bad i forbindelse med sagernes behandling om en ny sag i august, der kan oversendes til budgetforhandlingerne. Sagen skal indeholde oplysninger om udgifter til hovedrenovering af og mulighederne for leasing af diesel-elektrisk færge i eget rederi. Denne sag fremsendes til orientering for udvalget som opfølgning herpå.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 14. august 2024, pkt. 119:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I)

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Udgifter til hovedrenovering

Som det fremgår af sag 100 på udvalgets møde den 12. juni 2024 vil det kræve en tilbundsgående analyse af mulighederne for levetidsforlængelse af den nuværende færge. En sådan analyse vil koste ca. 200 t.kr. og vil skulle omfatte alle forhold ombord, herunder stål/ konstruktion, elinstallationer, hydraliksystemer, hovedmaskine, ror- og dyssesystem, navigationsudstyr m.v. Det er ikke muligt hen over en sommerferieperiode, hvor færgen er i drift, at få udført en sådan undersøgelse. Undersøgelsen gennemføres mest effektivt for overfarten i forbindelse med et planlagt værftsbesøg, hvilket er i efterårs-og vinterperioden. Hertil kommer, at der ikke er afsat midler til undersøgelsen.

Med udgangspunkt i tidligere undersøgelser (dok.rapport fra 2022) er der til tidligere sager udarbejdet overslagsberegninger, som anslår at det vil koste ca. 12,5 mio. kr. inkl. moms at opgradere Columbus til at kunne medtage busser, lastbiler og landbrugsmaskiner med et aksetryk på 12 ton.

Som det ligeledes fremgår af udvalgets sag 100 vil der imidlertid være risiko for at DMA (Danish Maritime Authority) vil anse det som et "nyt skib" og vil kræve at det opfylder gældende regler. Det vil Columbus ikke kunne klare.

Ud over omkostninger til hovedrenovering på skønnet 12,5 mio. kr. vil der over en årrække være en række ekstraordinære vedligeholdelsesbehov, som skal udføres ifbm. løbende værftsbesøg svarende til ca. 6,5 mio. kr. Før en evt. tilbundsgående analyse er gennemført anslås der således samlet set udgifter på 19 mio. kr. til hoved- og ekstrarenoveringer. Disse udgifter ligger ud over almindelig løbende vedligeholdelse.

Mulig financiering af ny færge gennem leasing

Udgifter til gennemføres af udbud af leasingfinanciering

Med udgangspunkt i en skønnet pris på ny færge til 44,6 mio. kr. ekskl. moms og ønsket om at opretholde sejladsen i eget rederi med ekstern operatør, har administrationen bedt en udbudsrådgiver vurdere mulighederne for at kunne financiere en ny færge magen til Columbus gennem andre leasingselskaber. Udbudsrådgivers indikative overslag er vedlagt i bilag, og viser forskellige indikative priser på leasingydelser over 20, 25 og 30 år. Priserne skal tillægges moms. Inden der kan indgås en eventuel leasingaftale vil muligheden skulle udbydes. Der vil derfor skulle afsættes midler til udbudsrådgivning og gennemførelse af evt. udbud af leasingfinanciering af ny færge. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at estimere omkostningerne til gennemførelse af udbuddet, da det afhænger af det valgte juridiske grundlag for konkurrenceudsættelsen, behovet for møder, markedets interesse, antallet af spørgsmål og tilbud. Timeprisen udgør skønsmæssigt 2.250 kr. Såfremt det besluttes, at der vil skulle gennemføres udbud af leasingfinancieringen, vil der blive indhentet konkret tilbud.

Behov for udvidelse af driftsramme

Hvis det lægges til grund, at der i gennemsnit er 53.000 solgte billetter af en gennemsnitspris på 60 kr. (som foreslås administrativt ifbm. B25-takster) udgør indtægten for Frederikssund Kommune (den skønnede overskudsdeling, jf. kontrakten med ekstern operatør) ca. 300 t. kr. ligesom Halsnæs kommune betaler Frederikssund kommune ca. 308 t.kr. årligt. Det svarer til en samlet indtægt på ca. 608 t. kr.

Udgifterne udgør incl. indikative priser på leasing incl. moms mellem 5,250 og 5,955 mio. kr. årligt. De udgifter, som påhviler Frederikssund Kommunes årligt er specificeret i regneeksemplet bilagt sagen, der også viser, at hvis der anskaffes en helt ny færge vil skulle påregnes ekstra omkostninger til skibskonsulent de første 3 år. Færgens kommunale driftsbudget udgør i dag 1,620 mio. kr. (fratrukket tilskud fra Halsnæs km). Samlet set kan det derfor i regneeksemplet konkluderes, at anskaffelse af ny færge i et leasingset-up med anden leasingaktør end KommuneLeasing, vil medføre et behov for årlig øget driftsbudget på skønsmæssigt 3,6 - 4,3 mio. kr.

De forventede omkostninger til gennemførelse af udbud af selve anskaffelsen af ny færge indgår i overslagsprisen på 44,6 mio. kr.

Inddragelse

Yderligere inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

183Orientering om ny ejerstrategi i Frederiksborg Brand og Redning

Resume

Den fælles beredskabskommission Halsnæs, Hillerød, Furesø, Egedal og Frederikssund kommuner vedtog på kommissionens møde den 26. juni 2024 en ny ejerstrategi for Frederiksborg Brand og Redning. Med denne sag orienteres om den nye ejerstrategi.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Den fælles beredskabskommission har siden december 2023 arbejdet med en ny ejerstrategi. På kommissionens møde den 26. juni 2024 blev ejerstrategien vedtaget.

Formålet med en ny, relevant ejerstrategi er at justere fokus til at imødekomme de udfordringer, som beredskabet står overfor. Den nye ejerstrategi har, i forhold til den tidligere, et større fokus på at skabe en god arbejdsplads og tiltrækning af arbejdskraft i øvrigt. Overordnet tager den nye ejerstrategi beredskabet i en mere bæredygtig retning.

Med forslaget til revideret ejerstrategi beskrives fem emner, der har afgørende strategisk betydning for beredskabets videre udvikling.

1. Ensartet serviceniveau og effektiv opgaveløsning

2. Faglig udvikling, sundhed og trivsel

3. Synlighed i lokalområdet

4. Grøn omstilling i beredskabet

5. Klar til fremtidens udfordringer

Beredskabet har med de fem emner ønsket at definere og understrege beredskabets prioriteringer.

Den nye ejerstrategi er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

184Meddelelser

Beslutning

Poul Erik Skov Christensen (A) orienterede om Frederikssund festival og Vikingespillet.

Administrationen orienterede om status på afskrivningssager i forhold til regnskab 2024.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

  • Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.
  • Der afholdes møde mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget om budget 2025-2028 onsdag den 4. september kl. 14.45-15.45.

Bilag

185Beslutning om at fremsende hensigtserklæring til virksomhedsudvidelse i Vinge (Lukket punkt)

Åben beslutning

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

186Underskrifter

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.