Økonomiudvalgets møde den 19. april 2023

Beslutning

Godkendt.

Resume

I nærværende sag redegøres for det endelige regnskab for 2022 på Økonomiudvalget.

Samlet set på udvalget udviser regnskabet et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på driften, mens der på anlæg ses et samlet mindreforbrug på 0,9 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne og en samlet mindreindtægt på 4,1 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsindtægterne. Herudover viser regnskabet en merindtægt på 8,6 mio. kr. under skatter, tilskud og udligning samt et merforbrug på 10,0 mio. kr. vedrørende de finansielle poster.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Regnskabsforklaringerne tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger Økonomiudvalgets regnskab for 2022 til orientering. Kommunens samlede regnskab fremlægges for Økonomiudvalget og Byrådet i særskilt sag.

Drift

Det oprindelige budget udgør 227,9 mio. kr. Budgettet er i løbet af året blevet reduceret med 21,2 mio. kr., hvorefter det korrigerede budget udgør 206,8 mio. kr. Og med et forbrug på 203,4 mio. kr. udgør årets resultat et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Et resulatat, der alene kan henføres til serviceudgifter, idet der er balance mellem budget og forbrug i forhold til ældreboliger.

Serviceudgifter

I løbet af 2022 er budgettet blevet reduceret med 21,2 mio. kr., der primært kan henføres til:

• Reduceret budget på 15,0 mio. kr. som følge af nedskrivning af den centrale reservepulje til finansiering af merforbrug på øvrige områder.
• Reduceret budget på 5,2 mio. kr. som følge af beslutning om ikke at spare op til fremtidig betaling til pensionerede tjenestemænd i 2022.
• Reduceret budget på 5,0 mio. kr. på administrationen.
• Øget budget på 2,8 mio. kr. til afholdelse af folketingsvalg og folkeafstemning samt eftervederlag til politikere.

Herefter udgør det korrigerede budget 205,9 mio. kr. Og med et forbrug på 202,6 mio. kr. giver det anledning til et mindreforbrug på 3,4 mio. kr., der primært kan henføres til:

• Mindreforbrug på politikområdet Beredskab på 1,2 mio. kr., idet kun merforbruget i 2022 i Frederiksborg Brand & Redning skal dækkes via øget ejerbidrag - og ikke både 2021 og 2022 som tidligere forventet.
• Mindreforbrug på politikområdet Administration mv. på 6,6 mio. kr., der bl.a. kan henføres til vakante stillinger og mindreforbrug på it og digitalisering.
• Merforbrug på 4,2 mio. kr. på politikområdet Forsikringer samt udkontering af it, der kan henføres til arbejdserstatningssag og merudgifter til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES).

Fordrevne ukrainere

I 2022 har der været afholdt udgifter på 0,1 mio. kr. til fordrevne flygtninge vedrørende rengøring, der er afholdt inden for eksisterende rammer.

I vedlagte bilag 1 redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på driften.

Anlæg

Samlet set udviser anlægsprojekterne et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 0,9 mio. kr. og en mindreindtægt på bruttoanlægsindtægterne i forhold til korrigeret budget på 4,1 mio. kr.

Mindreforbruget på bruttoanlægsudgifterne vedrører hovedsageligt følgende anlægsprojekter:

• 0,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Salg + udbud kom.erhverv
• 0,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Grønt hjerte
• 0,5 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Adgangsforhold og stationsplads ved Vinge – arkæologi
• 0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Udbud af 3 storparcel Vinge I/C
• 0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Boulevarden 1-3 etape
• 0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Forundersøgelse vedr. Tippen
• 0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Lokal udviklingspulje
• 0,2 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Digitalisering fokus på velfærd
• 0,2 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Udbud af Energimark matr. 20d
• 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Adgangsforhold og stationsplads ved Vinge – cykelparkering
• 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Salg af Smedetoften
• 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Udbud og salg af Siliciumvej 3
• 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Salg af grunde Morbærvænget
• 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Udstyk parcel.grund + Tiny house
• 0,2 mio. kr. (merforbrug) vedrørende Vinge - Udbud af storparceller A+B
• 1,0 mio. kr. (merforbrug) vedrørende Vinge - Opgradering af Dalvejen
• 1,6 mio. kr. (merforbrug) vedrørende Samling af administration

Mindreindtægten på bruttoanlægsindtægterne vedrører hovedsageligt følgende anlægsprojekter:

• 1,0 mio. kr. (mindreindtægt)) vedrørende Adgangsforhold og stationsplads ved Vinge – cykelparkering
• 0,1 mio. kr. (mindreindtægt)) vedrørende Salg af grunde Morbærvænget
• 3,3 mio. kr. (mindreindtægt)) vedrørende Udbud og salg af Siliciumvej 3
• 0,2 mio. kr. (merindtægt) vedrørende Vinge - Udbud af storparceller A+B

I vedlagte bilag 2 redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på anlæg.

Finansiering

Skatter, tilskud og udligning

I løbet af 2022 er budgettet for skatter, tilskud og udligning samlet set blevet nedjusteret med 20,7 mio. kr., hvilket primært kan henføres til midtvejsreguleringen for 2022. Det korrigerede budget udgør herefter 3.236,7 mio. kr. og med en bogført indtægt på 3,245,3 mio. kr. udgør årets resultat en merindtægt på 8,6 mio. kr., som fordeler sig med en merindtægt på 0,3 mio. kr. vedrørende skatter og en merindtægt på 8,3 mio. kr. vedrørende tilskud og udligning.

Merindtægten på 0,3 mio. kr. vedrørende skatter skyldes:

• Merudgift på 0,1 mio. kr. i forbindelse med afregning af det skrå skatteloft.
• Merindtægt på 0,4 mio. kr. vedrørende andel af bruttoskat, jf. kildeskatloven §48E omkring beskatning af udenlandske forskere, specialister og lignende.
• Mindreindtægt på 0,1 mio. kr. vedrørende grundskyld.

Merindtægten på 8,3 mio. kr. vedrørende tilskud og udligning skyldes primært:

• Mindreudgift på 1,6 mio. kr. vedr. en fejlagtigt budgetlagt udgift vedr. det skrå skatteloft, idet udgiften rettelig er budgetlagt og afregnet under skatter.
• Merindtægt på 3,0 mio. kr. vedr. en modtaget, men ikke budgetlagt efterregulering for 2021, vedr. mellemkommunal medfinansiering (KMF).
• Merindtægt på 3,7 mio. kr. vedr. en modtaget, men ikke budgetteret ekstraordinær hjemtaget momsrefusion for årene 2017 - 2021.

Finansielle poster

I løbet af 2022 er budgettet for de finansielle poster blevet opjusteret med 4,6 mio. kr., hvilket primært kan henføres til færre indtægter fra grundskyld og øgede indtægter fra lånhjemtagelse til finansiering af brugerfinansieret anlægsprojekt omkring affaldssortering.

Det korrigerede budget udgør herefter en udgift på 59,3 mio. kr., og med en bogført udgift på 69,3 mio. kr. udgør årets resultat en merudgift på 10,0 mio. kr., som fordeler sig med en merudgift på renter med 26,2 mio. kr., en mindreudgift på afdrag på lån med 0,1 mio. kr., og en mindreudgift på øvrige finansforskydninger med 16,1 mio. kr.

Merudgiften på 26,2 vedrørende renter skyldes:

• Afvigelsen vedrører primært et kurstab på 22,8 mio. kr., samt et mindre udbytte på kommunens kapitalforvaltning.

Det kan bemærkes, at kurstabet vedrører et ”Ikke realiseret kurstab” på kommunens aktie- og obligationsbeholdning pr. 31. december 2022, hvor det supplerende kan nævnes at den tilsvarende regulering for perioden 2019-2022, kan opgøres til et tab på 1,6 mio. kr.

Mindreudgiften på 0,1 mio. kr. vedrørende afdrag på lån skyldes:

• Mindreudgift vedrørende planlagte afdrag på optagne lån på 1,2 mio. kr.
• Merudgift vedrørende indbetaling af lønmodtagernes feriemidler på 1,1 mio. kr.

Mindreudgiften på 16,1 mio. kr. vedrørende øvrige finansforskydninger skyldes:

• Forskydning henover årsskiftet 2022/2023 i kommunens samlede udestående på kreditorer.

I vedlagte bilag 3 redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på de finansielle poster (skatter, tilskud og udligning samt øvrige finansielle poster).

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende regnskabssag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.

Bilag

• Bilag 1. Drift - Regnskab 2022 - ØU
• Bilag 2. Regnskab anlæg 2022 (ØU)
• Bilag 3. Finansielle poster

Resume

I nærværende sag redegøres for overførsler fra regnskab 2022 vedrørende drift og anlæg på Økonomiudvalgets område.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at der på baggrund af regnskab 2022:

1. Godkendes driftsoverførsler på 0,693 mio. kr. til 2023.
2. Godkendes overførsel af bruttoanlægsudgifter på 0,814 mio. kr. til 2023.
3. Godkendes overførsel af bruttoanlægsindtægter på 4,296 mio. kr. til 2023.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Drift

Med et forbrug på 202,6 mio. kr. udgør årets resultat et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på serviceudgifterne. Heraf overførs 0,7 mio. kr. til 2023:

• Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende lokal AKUT midler overføres til 2023. Alternativ til overførsel er tilbagebetaling til staten.
• Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende arkiveringspulje overføres til 2023, idet der er tale om et tidsbegrænset projekt.
• Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende sygefraværsprojekt overføres til 2023 til finansiering af projektleder.

I vedlagte bilag 1 redegøres nærmere for overførslerne.

Anlæg

Samlet set udgør de skattefinansierede anlægsprojekter under Økonomiudvalget et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 0,9 mio. kr., og en mindreindtægt på bruttoanlægsindtægterne i forhold til korrigeret budget på 4,1 mio.kr.

Overførsel af bruttoanlægsudgifter

Der overføres samlet bruttoanlægsudgifter på 0,8 mio.kr. fra 2022 til 2023, der fordeler sig på følgende projekter:

• 0,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Salg + udbud kom.erhverv
• 0,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Grønt hjerte
• 0,5 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Adgangsforhold og stationsplads ved Vinge – arkæologi
• 0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Boulevarden 1-3 etape
• 0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Forundersøgelse vedr. Tippen
• 0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Lokal udviklingspulje
• 0,2 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Digitalisering fokus på velfærd
• 0,2 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Udbud af Energimark matr. 20d
• 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Adgangsforhold og stationsplads ved Vinge – cykelparkering
• 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Salg af Smedetoften
• 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Udbud og salg af Siliciumvej 3
• 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vinge - Udstyk parcel.grund + Tiny house
• 1,0 mio. kr. (merforbrug) vedrørende Vinge - Opgradering af Dalvejen
• 1,6 mio. kr. (merforbrug) vedrørende Samling af administration

Overførsel af bruttoanlægsindtægter

Der overføres samlet bruttoanlægsindtægter på 4,3 mio. kr. til 2023 på trods af, at regnskabet blot udviser en mindreindtægt på 4,1 mio. kr. Dette forhold skyldes primært, at merindtægt på 0,2 mio. kr. vedrørende udbud af storparceller A+B lægges i kassen i 2022.

Overførslen er fordelt på følgende projekter:

• 1,0 mio. kr. (mindreindtægt) vedrørende Adgangsforhold og stationsplads ved Vinge – cykelparkering
• 3,3 mio. kr. (mindreindtægt) vedrørende Udbud og salg af Siliciumvej 3

I vedlagte bilag 2 redegøres nærmere for overførslerne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på driften på 0,7 mio. kr. i 2023 vedrørende serviceudgifter.

Anlæg

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifterne på 0,8 mio. kr. i 2023 samt tillægsbevilling på 4,3 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsindtægterne i 2023.

Bilag

• Bilag 1. Drift - Overførsler fra 2022 - ØU
• Bilag 2. Anlæg 2022 overførsel ØU

Resume

Byrådet skal senest den 1. maj 2023 oversende kommunens samlede regnskab for 2022 til revisionen, således at revisionen inden den 15. juni 2023 kan afgive beretning. Det endelige regnskab skal herefter godkendes af Byrådet.

Årets resultat viser, at det lykkedes med at overholde Frederikssund Kommuns andel af såvel service- som anlægsrammen. I 2022 er der såldes inden for servicerammen et realiseret forbrug på i alt 2.300,9 mio. kr., hvilket er 0,1 mio. kr. under sigtepunktet for Frederikssund Kommune, mens anlægsrammen overholdes med et mindreforbrug på 28,4 mio. kr. som følge af især ændret periodisering af en række anlægsprojekter.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Årsregnskabet for 2022 oversendes til revisionen
2. Afskrivninger for 2022 godkendes.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal aflægge kommunens samlede regnskab for 2022 til Byrådet, hvorefter Byrådet senest den 1. maj 2023 skal oversende regnskabet til revisionen. Revisionen skal herefter inden den 15. juni 2023 afgive beretning således, at Byrådet kan foretage endelig behandling af regnskabet inden udgangen af august måned.

Økonomisk resultat

I det følgende gennemgås det økonomiske resultat for 2022. Resultat er i gennemgangen primært holdt op imod oprindeligt budget svarende til det vedtagne budget fra oktober 2021. I det vedtagne budget er der ikke medregnet tillægsbevillinger givet 2022 samt overførsler fra 2021 til 2022.

Årets resultat viser, at det lykkedes med at overholde Frederikssund Kommuns andel af såvel service- som anlægsrammen. I 2022 er der såldes inden for servicerammen et realiseret forbrug på i alt 2.300,9 mio. kr., hvilket er 0,1 mio. kr. under sigtepunktet for Frederikssund Kommune, mens anlægsrammen overholdes med et mindreforbrug på 28,4 mio. kr. som følge af især ændret periodisering af en række anlægsprojekter.

På driften udgør overskuddet for 2022 ekskl. renter i alt 172,8 mio. kr., hvilket er 22,7 mio. kr. mindre end oprindeligt budget. Efter finansiering af årets anlægsudgifter samt renter, afdrag og øvrige finansforskydninger mv. er der i 2022 opnået et underskud/kassetræk på 36,0 mio. kr. Et resultat, der overordnet set kan henføres til en række modsatrettede bevægelser – herunder primært:

• Merudgifter under servicerammen for 33,2 mio. kr. – primært på ældreområdet, voksenhandicapområdet og energiområdet (stigende priser). Merudgifterne modsvares af en stigning i kommunens andel af servicerammen ved midtvejsreguleringen på 33,3 mio. kr. primært som følge af den øgede inflation, fordrevne ukrainere og Covid-19.
• Mindreudgifter under anlægsrammen for 28,4 mio. kr.
• Merudgifter på anlæg for 34,8 mio. kr. på det brugerfinansierede område til udskiftning af affaldsspande som følge af ny affaldsordning. Heraf er de 29,9 mio. kr. finansieret ved lånoptagelse.
• Merindtægt på 19,8 mio. kr. på anlæg vedr. ikke budgetlagte grundsalg.
• Merudgifter under renter på 29,8 mio. kr., der primært skyldes mindre udbytte på kommunens kapitalforvaltning samt et ikke realiseret kurstab på kommunens aktie- og obligationsbeholdning.
• Merudgifter under øvrige finansforskydninger for 11,3 mio. kr., der hovedsageligt kan henføres til en mindreindtægt vedrørende indefrysning af grundskyld, som kommunen har valgt ikke at lånefinansiere.

Indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Det oprindelige budget vedrørende indtægter fra skatter, tilskud og udligning er 3.257,4 mio. kr., mens regnskabet viser en indtægt på 3.245,3 mio. kr. Mindreindtægten på 12,1 mio. kr. kan overordnet henføres til en række modsatrettede bevægelser – herunder bl.a.:

• Mindreindtægt vedr. tilskud og udligning på 17,2 mio. kr., der hovedsageligt kan henføres til midtvejsreguleringen i 2022, som følge af forbedrede konjunkturer
• Merindtægter på grundskyld som følge af nye og højere ejendomsvurderinger svarende til 4,8 mio. kr.
• Merindtægt på 3,7 mio. kr. som følge af en momskorrektion vedr. 2017-2021
• Mindreindtægt på 3,5 mio. kr. som følge af udlodning af provenu fra HMN-midler i 2019
• Merindtægt på 3,0 mio. kr. vedr. regulering af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet for 2021

Skattefinansierede driftsudgifter

• Serviceudgifter:

Inden for servicerammen var der 2022 et merforbrug på 33,2 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Et merforbrug, der primært kan henføres til ældreområdet, voksenhandicapområdet og energiområdet. Merudgifterne modsvares af en stigning i kommunens andel af servicerammen ved midtvejsreguleringen på 33,3 mio. kr. primært som følge af den øgede inflation, fordrevne ukrainere og Covid-19. Det korrigerede sigtepunkt for servicerammen for Frederikssund Kommune udgør de facto 2.301,0 mio. kr., og med et realiseret forbrug på 2.300,9 mio. kr. er sigtepunktet overholdt med et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

• Overførselsudgifter:

På overførselsudgifterne var der i 2022 et mindreforbrug på 18,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Merforbruget skal ses i lyset af en række modsatrettede bevægelser – herunder generelt forbedrede konjunkturer og derved færre udgifter til ledige mv. samt et merforbrug på 6,1 mio. kr. vedr. tabt arbejdsfortjeneste.

• Den centrale refusionsordning:

Den endelige refusionshjemtagelse har resulteret i en mindreindtægt på 4,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

• Aktivitetsbestemt medfinansiering:

På den aktivitetsbestemte medfinansiering var der i 2022 overensstemmelse mellem budget og regnskab.

• Ældreboliger:

Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv over en årrække, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra brugerne. I 2022 var der et merforbrug i forhold til oprindeligt budget på 0,6 mio. kr., hvilket bl.a. kan henføres til højere priser på energi.

Renter

Det oprindelige budget til renter forudsatte en nettoindtægt på 1,0 mio. kr., mens regnskabet viser en samlet bogført udgift på 28,8 mio. kr., svarende til en merudgift i forhold til det oprindelige budget på 29,8 mio. kr. Merudgiften skyldes primært et ændret renteniveau samt et ikke realiseret kurstab på 21,3 mio. kr. på kommunens aktie- og obligationsbeholdning pr. 31. december 2022 som følge af den generelle markedssituation.

Finansforsydninger

Finansforskydningerne viser en samlet udgift (kassetræk) på 10,6 mio. kr. i 2022, hvilket er 11,3 mio. kr. mere end oprindeligt budgetlagt. Merudgiften består af en række forskydninger i både tilgodehavender og gældsposter, samt diverse mellemregninger, herunder mellemregning mellem årene. Afvigelsen i forhold til budget kan dog primært forklares ved en stigning i kommunens langfristede tilgodehavender på 28,5 mio. kr. sammenlignet med ultimo 2021. Hovedsageligt som følge af en stigning i kommunens tilgodehavende vedr. indefrysning af ejendomsskatter.

Forsyningsområdet

Forsyningsområdet er brugerfinansieret og indeholder både drift og anlæg, hvor der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter. Det akkumulerede mellemværende ultimo 2022 mellem kommune og forsyningen udgør 33,5 mio. kr. i kommunens favør.

• Drift:

På forsyningsområdet var der i 2022 et merforbrug på 5,3 mio. kr. på driften, der primært kan henføres til ny affaldsordning i kommunen med flere affaldsbeholdere og dermed flere årlige tømninger.

• Anlæg:

På forsyningsområdet var der i 2022 et merforbrug på 34,8 mio. kr. på anlægssiden til udskiftning af affaldsspande som følge af ny affaldsordning. Heraf er de 29,9 mio. kr. finansieret ved lånoptagelse.

Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter

De realiserede bruttoanlægsudgifter for 2022 udgør i alt 111,6 mio. kr.

I forhold til det oprindelige budget ses et mindreforbrug på samlet 28,4 mio. kr.

Mindreforbruget skal primært set i lyset af en ændret periodisering på følgende projekter:

• Etablering af en adgangsvej til Idrætsby fra Strandvang
• Kultur- og Havnebadet
• Projekt i Vinge - Boulevarden 1-3 etape
• Maritimt Center

Likviditet

Fra 2021 til 2022 er den gennemsnitlige likviditet faldet med 57,3 mio. kr. og udgør ultimo 2022 i alt 365 mio. kr. Faldet i den gennemsnitlig likviditet skyldes primært et ekstraordinært afdrag på kommunens langfristede gæld på 95,6 mio. kr., som blev besluttet som en del af budgetaftalen for 2022.

Afskrivninger

Jævnfør kommunens principper for økonomistyring vedrørende ”Afskrivninger” skal Økonomiudvalget i forbindelse med behandling af regnskabet forelægges de afskrivninger over 25.000 kr. der er foretaget. Afskrivningerne over 25.000 kr. udgør samlet set 3,8 mio. kr. Der henvises endvidere til bilag "Notat afskrivninger 2022".

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Årsregnskab 2022
• Bilag 2. Afskrivninger 2022

Resume

I nærværende sag redegøres der for samlede overførsler fra regnskab 2022 vedrørende drift og anlæg.

Indstilling

Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi har anbefalet overførselssagen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalgets overførselssag behandles på samme møde som den samlede overførslesssag.

Administrationen indstiller, på baggrund af fagudvalgenes behandling af de enkelte områder, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Serviceudgifter: Der overføres i alt et mindreforbrug på 3,6 mio. kr., hvoraf et mindreforbrug på 8,0 mio. kr. overføres til 2023, og dermed udgør en tillægsbevilling i 2023, mens et merforbrug på 4,4 mio. kr. overføres til 2024 og indarbejdes i oprindeligt budget for 2024.
2. Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter: Der overføres i alt et mindreforbrug på 15,2 mio. kr. Heraf overføres et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. til 2023, der dermed udgør en tillægsbevilling i 2023. Endvidere overføres mindreforbrug på 0,3 mio. kr. og 1,3 mio. kr. til henholdsvis 2024 og 2025 og indarbejdes i oprindeligt budget i de respektive år.
3. Skattefinansierede bruttoanlægsindtægter: Der overføres en mindreindtægt på 5,0 mio. kr. til 2023, der dermed udgør en tillægsbevilling i 2023.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Sagsfremstilling

Administrationen har gennemgået regnskab 2022 med henblik på en opgørelse af regnskabets konsekvenser for overførsler til efterfølgende år på serviceudgifter, skattefinansierede bruttoanlægsudgifter og skattefinansierede bruttoanlægsindtægter.

Indstillingen i forhold til overførslerne er baseret på de retningslinjer, som Byrådet vedtog på møde den 2. marts 2022. Dog bemærkes det, at såfremt kommunens overførselsregler følges fuldstændigt, vil det give anledning til en overførsel af merforbrug (serviceugifter) på i alt 7,5 mio. k. til 2023 på ældreområdet - fordelt med 5,1 mio. kr. på de kommunale omsorgscentre og 2,5 mio. kr. på den kommunale døgnpleje, rehabiliteringsafdelingen og træningsenheden. En sådan overførsel (besparelseskrav) kan administrationen imidlertid ikke anbefale, idet det ikke vurderes foreneligt med den fremtidige økonomiske bæredygtighed på de to områder.

Det overordnede mål med overførselssagen er at skabe en incitamentsstruktur, der medgår til at sikre, at institutionerne agerer økonomiske og aktivitetsmæssigt rationelt i forhold til deres bevillinger.

Samlet overføres der et mindreforbrug på 13,8 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på 16,6 mio. kr. til 2023, et merforbrug på 4,1 mio. kr. til 2024 og et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. til 2025.

Serviceudgifter

Der overføres i alt mindreforbrug på 3,6 mio. kr. fordelt med overførsel af mindreforbrug på 8,0 mio. kr. til 2023 og overførsel af merforbrug på 4,4 mio. kr. til 2024.

Overførslen af mindreforbrug på 8,0 mio. kr. til 2023 er at betragte som en tillægsbevilling til det vedtagne budget i 2023, og vil derfor medgå til at udfordre servicerammeoverholdelse i i 2023. Samtidig skal overførslen ses i sammenhæng med, at der ligeledes forventes en overførsel fra 2023 til 2024, hvis størrelse dog er vanskelig at estimere på nuværende tidspunkt. Fra 2021 til 2022 blev der overført 8,6 mio. kr.

Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter

Der overføres i alt mindreforbrug 15,2 mio. kr. fordelt med 13,7 mio. kr. til 2023, 0,3 mio. kr. til 2024 og 1,3 mio. kr. til 2025.

Overførslen af mindreforbrug på 13,7 mio. kr. til 2023 er at betragte som en tillægsbevilling til det vedtagne budget i 2023 og vil derfor medgå til at udfordre anlægsrammeoverholdelsen i 2023. Samtidig skal overførslen ses i sammenhæng med, at der ligeledes forventes en overførsel fra 2023 til 2024, hvis størrelse dog er vanskelig at estimere præcist på nuværende tidspunkt. Fra 2021 til 2022 blev der overført 23,1 mio. kr.

Skattefinansierede bruttoanlægsindtægter

Der overføres i alt mindreindtægter på 5,0 mio. kr. til 2023.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Regnskabet for 2022 giver anledning til en samlet overførsel fra 2022 på 13,8 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på 16,6 mio. kr. til 2023, et merforbrug på 4,1 mio. kr. til 2024 og et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. i 2025.

Det overførte mindreforbrug til 2023 indarbejdes som en tillægsbevilling til det oprindelige budget for 2023, mens det overførte merforbrug til 2024 og det overførte mindreforbrug til 2025 indarbejdes som en del af budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 1. Oversigtsnotat - Overførsler 2022

Resume

Byrådet har på møde den 29. marts 2023 besluttet, at administrationen skal udarbejde forslag til kommissorier for to § 17.4. udvalg under overskrifterne "Frederikssund bymidte - liv og handel" og "Det gode borgerforløb". På baggrund af Byrådets input på samme møde har administrationen udarbejdet forslag til kommissorier (vedlagt), som Byrådet skal tage stilling til.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Udkast til kommissorium for § 17, stk. 4 udvalget "Frederikssund bymidte - liv og handel" godkendes med henblik på, at udvalget starter op i juni måned.
2. Udkast til kommissorium for § 17, stk. 4 udvalget "Det gode borgerforløb" godkendes med henblik på, at udvalget starter op i oktober måned.
3. Der udarbejdes en sag til møderne i maj måned vedr. sammensætningen af de to § 17, stk. 4 udvalg.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 med enkelte præciseringer (som beskrevet nedenfor) blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Kirsten Weiland (N), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Michael Tøgersen (I) og Inge Messerschmidt (O).

Anna Poulsen (F) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 1: Anbefales med den justering, at udvalget afholder mindst 5 udvalgsmøder samt at den kommunale kulturinstitution, som får plads i udvalget, ikke nødvendigvis er en repræsentant fra biblioteket.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Anbefales, idet Økonomiudvalget præciserede, at relevante aktører, herunder repræsentanter fra forskellige råd, kan involveres i udvalgenes arbejde efter behov.

Sagsfremstilling

Et § 17 stk. 4 udvalg er et midlertidigt udvalg, der arbejder inden for rammerne af en politisk vedtaget opgavebeskrivelse i form af et kommissorium. Udvalgets arbejde har karakter af at være rådgivende eller forberedende. Udvalget har ingen egentlig beslutningskompetence, men skal ses som et supplement til de stående udvalg og Byrådets arbejde. Et § 17, stk. 4 udvalg refererer til et af de stående udvalg eller Økonomiudvalget.

Efter at udvalget har afleveret deres arbejdet til Byrådet, nedlægges udvalget. I henhold til konstitueringsaftalen er det aftalt, at det enkelte § 17, stk. 4 udvalg max. kan arbejde i op til 1 1/2 år alt afhængig af den konkrete opgave.

På baggrund af Byrådets drøftelser og beslutninger på deres møde den 29. marts 2023 har administrationen udarbejdet vedlagte to forslag til kommissorier for udvalgene "Frederikssund bymidte - liv og handel" samt "Det gode borgerforløb".

Uddybende bemærkninger til kommissoriet for Frederikssund bymidte – liv og handel (Bilag 1).

Frederikssund Kommune har som målsætning fortsat at understøtte udviklingen af Frederikssund by, så der er grundlag for en høj kvalitet i tilbud til kommunens borgere inden for kultur, handel og sundhed. Der er udarbejdet flere analyser af Frederikssund by, herunder detailhandel-, parkering- og bylivsanalyse. Det giver et solidt fundament af viden om byen, der nu kalder på konkrete handlinger.

Formålet med at nedsætte et §17 stk. 4-udvalg er at skabe en fælles retning for de projekter, der foregår i Frederikssund by og understøtte et rigt byliv. Udvalgets formål er at øge kvaliteten i Frederikssund by ved at skabe inviterende byrum, bedre sammenhænge og ’way finding’ og rum til kultur og fællesskaber.

Ved at sammensætte et mangfoldigt udvalg med et fælles mål, vil vi skabe bedre sammenhæng i byen, både konkret/fysisk og mentalt/socialt. Byen indeholder mange aktører, der kan bidrage til en positiv udvikling i Frederikssund by. Udvalget skal repræsentere de forskelligartede byaktører, der kan være med til at skabe retningen for en attraktiv by med høj kvalitet. Særligt de unge borgere er en vigtig målgruppe for udvalgets arbejde. De unge repræsenterer både den nye generation, der skal bo i og bruge byen i fremtiden, og de repræsenterer samtidig en anden tilgang til byen og hvad en god by er, end den gængse.

Uddybende bemærkningertil kommissoriet for Det gode borgerforløb (Bilag 2).

Kommunen er hver dag indgang for en lang række henvendelser fra borgere, virksomheder, foreninger m.fl. Intentionen med udvalget er at blive endnu bedre til dialog og samarbejde.

Ved at nedsætte et § 17 stk. 4 udvalg, der sammensættes bredt, og hvor arbejdsformen i udvalget skal være undersøgende og ideskabende, er målet at skabe inspiration, så udvalget kan komme med anbefalinger til konkrete tiltag. Med mulighederne i et § 17 stk. 4 udvalg for at inddrage mange forskellige interessenter og videnspersoner og afholde åbne workshops mv. er det forventningen, at der også skabes helt anderledes nytænkende løsninger.

Den videre proces

Efter godkendelse af kommissorierne er næste skridt at få den konkrete sammensætning af udvalgene på plads, herunder få afklaret, hvilke byrådsmedlemmer, der skal indgå i udvalgene. Byrådet har allerede besluttet, at John Schmidt Andersen (V) skal være formand for udvalget for Frederikssund bymidte - liv og handel, men det er ikke afklaret, hvilke byrådsmedlemmer der i øvrigt skal være med i udvalgene. Administrationen vil forelægge en sag herom på maj-møderne i Økonomiudvalget og i Byrådet.

Inddragelse

I kommissorierne er der forslag til hvilke interessenter (borgere, repræsentanter fra foreninger, erhversliv, uddannelsesinstituioner, administration m.fl.) der skal indgå i de to udvalg og bidrage til udvalgenes arbejde.

Økonomi

Udgiften til vederlæggelse af de to udvalgsformænd er indeholdt i Budget 2023-2026 under politikområdet til "Politisk organisation". Idet merudgiften til aktiviteter (i alt anslået 100.000 kr.) forventeligt også kan finansieres indenfor politikområdet "Politisk organisation" i 2023 og 2024, har sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Følgelig har Center for Økonomi ikke yderligere bemærkninger.

Bilag

• Bilag 1. Kommissorium for Frederikssund bymidte - handel og liv.
• Bilag 2. Kommissorium for Det gode borgerforløb

Resume

Byrådet har tidligere behandlet skema A i forbindelse med helhedsplanen for renoverings-, forbedrings- og opretningsarbejder i den almene boligafdeling Ø-parken, under Slangerup Boligselskab. Der er nu foretaget en endelig projektering, og boligorganisationen har fremsendt skema B til kommunen med anmodning om behandling af sagen. Projektet er ændret og tilpasset, og der er merudgifter, der medfører en forhøjelse af lånene og den kommunale garanti for det støttede lån.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler at:

1. Indstille og videresende skema B for byggeskader, forbedringer og miljøforbedrende foranstaltninger til Landsbyggefonden med henblik på fondens endelige godkendelse
2. Godkende, at administrationen kan godkende skema C vedrørende renoveringssagen, hvis dette ikke indeholder overskridelser i forhold til skema B
3. Godkende, at boligafdelingen kan optage støttede lån på yderligere 45,561 mio. kr. samt ustøttede lån på yderligere 29,464 mio. kr. til de pågældende arbejder
4. Godkende en udvidelse af garantien for det støttede lån med maksimalt 45,561 mio. kr.
5. Godkende en huslejeforhøjelse ved helhedsplanens afslutning i 2024/25 på 12,92 %

Beslutning

Indstillingspunkt 1-5 anbefales.

Skema B vedlægges referatet fra Økonomiudvalgets møde.

Sagsfremstilling

Skema B og tidligere behandlinger

Som opfølgning på byrådssag nr. 263 af 16. december 2020 om helhedsplan for opretning og forbedring af afdeling Ø-parken (Slangerup Boligselskab) med støtte fra Landsbyggefonden er der nu fremsendt skema B-ansøgning til kommunen.

Byrådet godkendte ved tidligere behandling bl.a. indstilling af skema A (udarbejdet med baggrund i helhedsplan) til Landsbyggefonden, låneoptagelse vedrørende renoveringssag med henholdsvis støttede og ustøttede realkreditlån, kommunal garantiforpligtelse og et rente- og afdragsfrit lån til kapitaltilførsel.

Landsbyggefonden har efterfølgende meddelt tilsagn til projektet.

Ændringer og tilpasninger i projektet

I forhold til den oprindelige helhedsplan er der sket en række ændringer og tilpasninger i projektet, der nu bl.a. også omfatter etablering af sokkelaffugter, sokkelisolering inkl. puds, forøget renoveret areal omkring skotrender samt ændret renovering af vindues- og vægpartier. Derudover nedtagning og bortskaffelse af udestuer, overdækninger samt enkelte skure. Byggearbejderne gennemføres fortsat uden genhusning af lejerne, men med opstilling af toiletvogne, mens arbejderne på badeværelserne pågår.

Kommunens afdeling for byggesager har gennemgået det fremsendte projekt og oplyst, at projektet vil kunne gennemføres inden for de gældende regler. Ekstra facadeisolering kan kræve en byggetilladelse, og nedrivning af udestuer og overdækninger kræver nedrivningstilladelse.

Projektering og forhøjelse af anskaffelsessum

Der er nu foretaget en endelig projektering, og projektet med støtte fra Landsbyggefonden bliver væsentligt dyrere end forventet ved skema A. Anskaffelsessummen på de støttede arbejder er således forhøjet med 45,561 mio. kr. fra 37,600 til 83,161 mio. kr.

Forhøjelsen skyldes bl.a., at der er indarbejdet flere arbejder i projektet samt forhøjede materialepriser.

Boligorganisationen har oplyst, at Landsbyggefonden har forhåndsgodkendt de støttede arbejder i den nuværende udformning.

Anskaffelsessummen for de ustøttede arbejder er ligeledes forhøjet, med 29,464 mio. kr., fra samlet 57,770 til 87,233 mio. kr. Forhøjelsen skyldes også her flere arbejder i projektet samt stigende materialepriser.

Da der forekommer en overskridelse af skema A-anskaffelsessummen, foretages den egentlige godkendelse af skema B af Landsbyggefonden.

Huslejeforhøjelse

Det oplyses, at gennemførelse af helhedsplanerne indebærer en huslejestigning i 2024/25 på 12,92 % ved helhedsplanens afslutning. Lejen vil efter lejeforhøjelse komme til at udgøre 1.067 kr. pr. m2 pr. år, svarende til 7.380 kr. pr. måned for en gennemsnitlig bolig på 83 m2. Huslejeforhøjelsen er godkendt af afdelingen.

Oversigt over anskaffelsessum m.v. i opretnings- og renoveringssagen (mio.kr.):

Garantiforpligtelser

Kommunen har ved skema A accepteret garantiforpligtelsen, som følger af det støttebærende lån (ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden). Garantiforpligtelsen for det støttede lån var ved skema A sat til at udgøre 37,600 mio. kr. – og kommer ved skema B maksimalt til at udgøre 83,161 mio. kr. Landsbyggefonden godtgør heraf 50 % (regaranti). Der er således tale om en mulig forhøjelse af garantien på 45,561 mio. kr. (nettogarantiforhøjelse på 22,781 mio. kr.). Det kommunale garantibehov for det støttede lån forventes dog på nuværende tidspunkt alene at udgøre på 82,49 % svarende til en garantiforpligtelse på i alt 68,600 mio. kr. (nettogarantiforpligtelse på 34,300 mio. kr.).

På det ustøttede lån har realkreditinstituttet på nuværende tidspunkt estimeret, at det ikke er nødvendigt med kommunal garantistillelse. Den tidligere godkendte garantistillelse på maksimalt 52,660 mio. kr. på det ustøttede lån skal således ikke forhøjes.

Garantiernes størrelse opgøres dog først endeligt ved byggeriets afslutning.

Kapitaltilførsel

Støttesagen forudsætter ligesom ved skema A, at kommunen, långiver (realkreditinstitut), boligorganisationen og Landsbyggefonden påtager sig at yde kapitaltilførsel på i alt 1,000 mio. kr. Kommunens andel heraf udgør 1/5, i alt 0,200 mio. kr., og er godkendt ved skema A.

Generelt

Når opretnings- og renoveringssagen ved skema A er godkendt på grundlag af en helhedsplan, kan kommunen som udgangspunkt ikke afvise af godkende skema B og C - heller ikke som følge af overskridelser af den oprindeligt godkendte anskaffelsessum i det omfang, at overskridelser godkendes af Landsbyggefonden, og i øvrigt gennemføres uden væsentlige lejestigninger. Det skyldes, at hvis en sådan ansøgning fra bygherren skulle kunne afvises (ikke godkendes), kræver det en saglig begrundelse. Det vil være svært at finde frem til en sådan begrundelse, hvis Landsbyggefonden medvirker til, at lejen ikke stiger væsentligt som følge af overskridelsen.

Inddragelse

Boligorganisationen har anmodet om kommunens behandling af sagen.

Økonomi

Det fremgår af lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2, at almene boliger ikke skal henregnes til kommunens låntagning. Kommunen kan derved stille garanti, uden det vil påvirke lånerammen.

I så fald, at der ydes et rente- og afdragsfrit lån på 0,200 mio. kr. finansieret af kassen, vil det påvirke likviditeten negativt.

Bilag

• Skema B støttede arbejder.pdf
• Skema B ustøttede arbejder.pdf

Resume

Byrådet har tidligere behandlet skema A og B for opførelse af 198 almene familieboliger i Vinge. Projektet har som følge af forskellige forhold ikke kunnet realiseres. Der er derfor tilpasset og ændret i det oprindelige projekt, og boligorganisationen har fremsendt fornyet skema A-ansøgning om støtte til nybyggeri af 198 almene boliger i Vinge.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler at:

1. Træffe beslutning om, hvorvidt kommunen vil yde tilsagn på grundlag af skema A til nybyggeri af 198 familieboliger i Vinge med en anskaffelsessum på 479,855 mio. kr.

Forudsat, at der træffes beslutning om at yde tilsagn i henhold til punkt 1, indstiller administrationen endvidere, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

2. Der gives en tillægsbevilling på i alt 3,497 mio. kr. i 2024, til afholdelse af det kommunale grundkapitalindskud, svarende til forskellen mellem bevilling givet ved godkendelse af det tidligere skema B, i alt 34,891 mio. kr., og det beregnede beløb i det nu fremlagte skema A, 38,388 mio. kr.

   Idet det oprindelige grundkapitalindskud er budgetlagt i 2025, vil dette beløb i arbejdet med budget 2024-2027 blive flyttet fra 2025 til 2024, hvorefter der der vil være budgetlagt med samlet grundkapitalindskud i 2024, svarende til det fremlagte skema A.

3. Der ydes regaranti for den del af lånene, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi (beløbet opgøres endelig, når byggeriet er opført).
4. Der godkendes en foreløbig leje (ekskl. forbrug) på 1.232 kr. pr. m2 pr. år.
5. Administrationen bemyndiges til at godkende skema B forudsat, at anskaffelsessummen ikke overstiger den godkendte anskaffelsessum i skema A, og der ikke er væsentlige ændringer i projektet.

Beslutning

Sagen udsat.

Sagsfremstilling

Byrådet skal i denne sag tage stilling til den af Domea, på vegne af Vores Bolig (tidl. Boligselskabet Rosenvænget), fremsendte ansøgning om støtte til nybyggeri af i alt 198 almene familieboliger i Vinge.

Baggrund

Opførelse af almene boliger i Vinge er en del af Byrådets godkendte "8-punktsplan" fra Byrådets møde den 25. september 2019, jævnfør sag nr. 189. Her blev det bl.a. besluttet, at "Administrationen arbejder videre med etablering af almene boliger i område C med henblik på, at der kan indgås aftale om 20.000 byggeretsmeter i minimum 6 etager, svarende til ca. 25 % af Vinge centrum."

På byrådsmødet den 29. april 2020, jævnfør sag nr. 79, blev der truffet beslutning om at etablere almene boliger i henhold til Domeas scenarie 4 i område I og område C. På møde den 24. juni 2020, jævnfør sag nr. 138, besluttede Byrådet at arbejde videre med en parkeringslaugsløsning for centrum af Vinge, hvorefter bl.a. boligorganisationen forpligter sig på medlemskab af et parkeringslaug, der skal opføre et parkeringshus. På byrådsmøderne den 26. august 2020, jævnfør sag nr. 149, og 24. marts 2021, jævnfør sag nr. 71, godkendte byrådet henholdsvis skema A og B for opførelse af 198 almene familieboliger i Vinge.

Efterfølgende har der vist sig udfordringer i projektet som følge af manglende endelig entreprisekontrakt samt totalentreprenørs konkurs. De tidligere godkendte skemaer vedrørende projektet anses derfor for bortfaldet, hvorfor der søges om støtte til nybyggeri på ny. Byggearbejder er ikke påbegyndt.

Parkeringslauget Vinge C (Syd) er efterfølgende blevet stiftet.

Ansøgning

Domea har på vegne af bygherren, Vores Bolig, fremsendt fornyet skema A-ansøgning for 198 almene familieboliger. I forhold til det oprindelige projekt er der som følge af generelle prisstigninger i byggepriser sket en række ændringer og tilpasninger i projektet. Den samlede anskaffelsessum er desuden forhøjet fra samlet 436,142 mio. kr. (skema B) i det oprindelige projekt til 479,855 mio. kr. i det fremsendte reviderede projekt.

Projekttilpasninger

Projektet har siden det godkendte materiale i marts 2021 gennemgået en række arkitektoniske tilpasninger, som beskrives kort herunder:

• Enkelte af etageboligerne (vinkelhusene) i boliggruppe 1 og 2 er ændret, så de indre gårdrumsfacader opføres med betonfacader med relief i stedet for teglsten.
• For rækkehusene i boliggruppe 1 og 2 ændres tagudformningen til et mere klassisk saddeltag. Ligeledes suppleres rækkehusene med overdækning af indgangspartiet, og dørene udføres med enten en farve eller i træ.
• Etageboligerne (vinkelhuse) i boliggruppe 3 er tilpasset med en rød teglstensbeklædning og synlige indfarvet betonbånd, hvor bygningen tidligere udelukkende var i røde teglsten.
• Punkthusenes arkitektoniske udtryk er ikke ændret - dog etableres der ikke adgang til taget af punkthuset (10 etager) i boliggruppe 3.

Plangrundlag og parkeringslaugsløsning

For at kunne give støttetilsagn til opførelse af nye almene boliger er det en forudsætning, at projektet er i overensstemmelse med gældende planer mv.

Kommunen har endnu ikke modtaget et myndighedsprojekt. Selve byggesagsbehandlingen er derfor ikke påbegyndt. Ud fra det foreliggende materiale, vurderes det, at projektet vil kunne overholde lokalplanen.

Kammeradvokaten har over for administrationen tilkendegivet, at parkeringslaugsløsningen stadig er forenelig med reglerne for støttet boligbyggeri.

Bilag

Skema A, Illustrativt prospekt af 16. februar 2021 og appendix til prospekt af 3. april 2023 er vedlagt som bilag. Appendix til prospekt af 3. april 2023 illustrerer ændringer i projektet i forhold til det tidligere behandlede (Illustrativt prospekt af 16. februar 2021).

Projektet

Etableringen af afdeling 855, Vinge, er et samarbejde mellem boligorganisationen og kommunen. Afdelingen kommer til at bestå af 198 familieboliger, der opføres som blandet tæt/lavt byggeri og etagebyggeri.

Afdeling 855 vil bestå af 198 familieboliger samt fælleslokale på samlet 17.194 m2, fordelt på:

64 stk. 2-værelsesboliger (på i alt 4.631 m2)

90 stk. 3-værelsesboliger (på i alt 7.686 m2)

44 stk. 4-værelsesboliger (på i alt 4.593 m2)

Fælleslokale (på 284 m2)

Anskaffelsessummen

Anskaffelsessummen for boligerne inklusiv moms udgør ifølge skema A (anlægsbudgettet) i alt 479,855 mio. kr. fordelt på:

• Grundudgifter: 62,394 mio. kr. (heraf grundkøbesum på 42,985 mio. kr.)
• Håndværkerudgifter: 353,797 mio. kr.
• Omkostninger: 56,656 mio. kr.
• Gebyrer: 7,008 mio. kr.

Anskaffelsessummen på 479,855 mio. kr. finansieres således:

• Realkreditlån, 90 %, svarende til 431,870 mio. kr.
• Kommunal grundkapital, 8 %, svarende til 38,388 mio. kr.
• Beboerindskud, 2 %, svarende til 9,597 mio. kr.

Den ansøgte anskaffelsessum svarer til det bindende maksimumbeløb inkl. energitillæg.

Kommunal garanti

Kommunen skal, som følge af de gældende støttevilkår, stille kommunal regaranti for den del af realkreditbelåningen, der ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantiberegning kan først foretages endeligt, når byggeriet er opført. Der vil dog kunne foreligge en foreløbig beregning ved skema B (godkendelse af endeligt budget før påbegyndelse). Det er et vilkår for at opnå den statslige støtte, at kommunen påtager sig den regaranti, som måtte blive krævet af det långivende realkreditinstitut. Det er oplyst, at regarantien foreløbigt er beregnet til at udgøre ca. 62 % af lånet, hvilket indebærer garantibeløb på ca. 267,759 mio. kr.

Husleje og udlejning

Af det udarbejdede driftsbudget fremgår, at den gennemsnitlige husleje for boligerne foreløbigt er beregnet til ca. 1.232 kr. pr. m2. pr. år (ekskl. forbrugsudgifter).

I forhold til det tidligere behandlede projekt, hvor huslejen var beregnet til gennemsnitligt at udgøre ca. 1.099 kr. pr. m2 pr. år (ekskl. forbrugsudgifter), er huslejen forhøjet med ca. 12,1 %.

Foreløbig huslejeberegning:

Boligorganisationen har oplyst, at der pt. står 1.165 på venteliste til en bolig i Vinge. Boligorganisationen forventer ikke, at det bliver en udfordring at leje familieboligerne ud.

Der er i de nuværende og i de næstkommende år igangsat, og forventes igangsat, omfattende nybyggeri i kommunen. Da effekten af alt det nye byggeri endnu ikke kendes - og da der ikke er sammenligningsgrundlag med et tilsvarende byudviklingsprojekt med samme afstand til f.eks. København eller større byer - er det ikke muligt for administrationen at vurdere udlejningspotentialet for det konkrete byggeri. Det er dog væsentligt, at boligerne kan udlejes umiddelbart efter, de er opført - og også på sigt. I modsat fald vil der være en risiko for, at nyopførte afdelinger som følge af tab, på sigt ikke vil kunne videreføres, hvorved kommunen risikerer, at kommunens garantiforpligtelse vil blive udløst.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Det reviderede skema A indeholder en samlet anskaffelsessum på 479,855 mio. kr., i modsætning til de 436,142 mio. kr. som var forudsat i det skema B, som blev vedtaget af Byrådet den 24. marts 2021.

Det kommunale bidrag til finansieringen udgør et grundkapitalindskud på 8% af anskaffelsessummen, svarende til 38,388 mio. kr., mens den resterende del finansieres med 2% beboerindskud og 90% realkreditlån.

På baggrund af det oprindelige skema B, som blev vedtaget af Byrådet den 24. marts 2021, er der i budget 2025 afsat et forventet kommunalt grundkapitalindskud på 34,891 mio.kr. Såfremt det nye projekt godkendes, vil det indebære behov for en tillægsbevilling på 3,497 mio. kr. Der er tale om en finansiel udgift, som hverken påvirker kommunens service- eller anlægsramme.

I modsætning til den oprindelige støttesag, hvor boligselskabet først ønskede grundkapitalindskuddet udbetalt i 2025 - i forbindelse med indflytning i etape II, anmoder de nu om at få tilskuddet udbetalt i 2024. Begrundelsen er det stigende renteniveau, som for nærværende er på ca. 4%, og som derfor udgør en ikke uvæsentlig post i byggeregnskabet, modsat ved opstarten af det tidligere projekt, hvor vi havde rentesatser i størrelsesorden 0,5%.

Domea oplyser endvidere, at en hurtigere udbetaling af grundkapitalsbeløbet vil være med til at sikre en værdi og sikkerhed i projektet, som kan anvendes overfor de eksterne finansieringspartnere til at opnå de bedste renter på byggelånet.

Den tidligere udbetaling vil selvsagt påvirke kommunens likviditet, idet de 38,388 mio.kr. vil skulle udbetales i 2024, og ikke som tidligere forudsat i 2025.

Kommunen skal, som følge af de gældende støttevilkår, desuden stille en kommunal regaranti for den del af realkreditbelåningen, der ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantiberegning kan først foretages endeligt, når byggeriet er opført.

Det er et vilkår for at opnå den statslige støtte, at kommunen påtager sig den regaranti, som måtte blive krævet af det långivende realkreditinstitut. Det er forudsat, at regarantien skønsmæssigt vil udgøre ca. 62 % af lånene, hvorfor den nye anskaffelsessum vil indebære, at den samlede kommunale garanti vil stige fra de oprindeligt forudsatte 253 mio. kr. til ca. 268 mio. kr.

Risiko ved en kommunal garanti:

Det er væsentligt, at der ved ibrugtagningstidspunktet er tilstrækkeligt med lejere til de nyopførte boliger, således at boligerne er udlejet umiddelbart efter, at byggeriet går i drift. Er markedet for almene boliger generelt mættet, risikerer man desuden at tiltrække lejere fra andre og måske mindre attraktive almene boligafdelinger i kommunen, hvorved disse afdelinger kan risikere at få udlejningsvanskeligheder og deraf økonomiske udfordringer.

En eventuel manglende udlejning vil i første omgang medføre et træk på boligorganisationens dispositionsfond, og i sidste ende et underskud hos afdelingen – et underskud, som vil skulle dækkes af huslejeforhøjelser og dermed muligheden for yderligere udlejningsvanskeligheder til følge. Skulle udlejningsvanskelighederne ende med en konkurs, vil det indebære, at kommunen foruden at have afholdt et grundkapitalindskud, yderligere vil skulle helt/delvist indfri garantien for realkreditlånet.

Bilag

• Bilag 1. Illustrativt prospekt 16.02.21
• Bilag 2. Appendix til prospekt 03.04.23
• Bilag 3. Skema A

Resume

Vinge Boulevard bliver hovedadgangen til byen og størstedelen af trafikken skal afvikles her. Samtidig bliver Boulevarden et markant byrumselement i Vinge centrum og skal derfor også projekteres, så vejen understøtter den attraktive bymidte. Ved denne sag skal Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefale at godkende de overordnede principper for Vinge Boulevards tracé, inden der igangsættes projektering og anlæg af Boulevardens videreføring.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Vinge Boulevard i den østlige ende drejes over i Snostrupvej, så vejen til Snostrup tilsluttes i et T-kryds til Vinge Boulevarden.
2. Vinge Boulevard udføres med mulighed for etablering af bred midterrabat til senere indretning og udtryk.

Beslutning

Sagen udsat.

Sagsfremstilling

Videreførelse af Vinge Boulevard fra centrum og ud til Snostrupvej skal projekteres og anlægges i 2023/24 for at sikre den trafikale sammenhæng på begge sider af jernbanen. Det er afgørende for den videre udvikling af byen, at 1. etape af Vinge Boulevards videreførelse anlægges i 2023. Ved denne sag fremlægges traceet, som skal danne grundlag for den videre projektering, hvilket er afgørende at få fastlagt inden projekteringen.

Sideløbende arbejder administrationen for et samlet kvalitetsprogram for byens rum i Vinge, hvor også Vinge Boulevards endelige udtryk bliver nærmere planlagt. Boulevardens endelige udtryk vil efterfølgende blive fremlagt til politisk godkendelse.

På Vinge Boulevard forventes en trafikmængde på gennemsnitlig 7.500 biler i døgnet, når Vinge er fuldt udbygget. Antallet af biler svarer til trafikmængden på strækningen mellem Bruhnsvej og Ågade i Frederikssund by.

Til sagen er der vedlagt en plantegning, der viser vejens trace. Det skal bemærkes, at det for nuværende blot er et forslag at nedlægge stien, der vises på bilaget og placere den på ny. Der følger en særskilt sag om dette på et senere tidspunkt.

Tilslutning til Snostrupvej

Vinge Boulevard er i tidligere planer tilsluttet Snostrupvej i et T-kryds. Dette foreslås ændret til en løsning, hvor Boulevarden er drejet over i Snostrupvej og vejen til Snostrup By er tilsluttet i et T-kryds. Hovedparten af trafikken vil køre ad Boulevarden og under banen til Dalvejen. Derfor er det en trafikal fordel, at trafikanter på Boulevarden ikke skal have vigepligt for Snostrupvej. Vinge vil desuden komme til at hænge bedre sammen nord og syd for banen, da Boulevarden naturligt går over i Dalvejen. Det vurderes desuden, at trafikken igennem Snostrup vil blive mindre, da trafikken fra Dalvejen ledes direkte over i Boulevarden.

Vejens udtryk

Det ønskes, at Vinge Boulevard får et grønt udtryk, hvor der både er taget hensyn til bilister og bløde trafikkanter.

Der skal dog af hensyn til trafikafviklingen og trafiksikkerheden laves venstresvingsbane på Vinge Boulevard ved hovedparten af de kommende indkørsler til boligområderne. Endvidere skal der etableres støtteheller for at sikre en trafiksikker krydsning af Boulevarden for gående samt selvstændige cykelstier og fortov.

For at undgå lokale udvidelser af kørebanen ved venstresvingsbanerne og stiovergange, anbefales det at lave Boulevarden med en bred midterrabat på hele strækningen. Hermed kan den endelige placering af venstresvingsbaner og støtteheller afvente udvikling af de enkelte boligområder. En bred midterrabat vil desuden give vejen et roligt vejforløb.

Hvordan vejen ellers skal se ud i forhold til placering af vejtræer, om dele af kørearealet skal være med fliser, hvordan sidearealerne til vejen skal udformes samt parkering langs vejen fastlægges i løbet af 1. halvår 2023 som en del af byens samlede kvalitetsprogram.

I 2023 og 2024 forventes Boulevarden anlagt i asfalt mellem Vinge Stationsvej og Snostrupvej. i 2028 forventes cykelstier og fortov langs Boulevarden anlagt. I det nuværende budget er indregnet 4,0 mio. kr. til en stitunnel under Boulevarden.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Til gennemførelse af projektet er afsat følgende rådighedsbeløb:

• Til gennemførelse af etape 1. og 2. etape, omhandlende etablering af Boulevarden i asfalt mellem Vinge stationsvej og Snostrupvej, incl. en stitunnel under Boulevarden, er afsat et samlet rådighedsbeløb på 18,558 mio. kr. (0,300 mio. kr i 2022, 8,976 mio. kr i 2023 samt 9,282 mio. kr. i 2024)
• Til gennemførelse af 3. etape, omhandlende cykelstier og fortov langs Boulevarden, er afsat et rådighedsbeløb på 11,691 mio.kr. i 2027+.

Det skitserede projekt forventes afholdt indenfor det afsatte rådighedsbeløb på 30,249 mio. kr.(18,558+11,691).

Byrådet har tidligere frigivet 9,276 mio. kr., svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2022 og 2023.

Bilag

• Bilag 1. Boulevarden_T-VEJ-299

Resume

Med denne sag skal Økonomiudvalget overfor Byrådet godkende prioritering af de kommunale rekreative anlæg, der skal etableres i samarbejde med Novafos ved regnvandsbassin 308-2 i det sydlige Vinge. Der er indgået samarbejdsaftale med Novafos for at optimere proces og økonomi således, at bassinets indretning kan understøtte de anbefalede rekreative anlæg, der skal skabe høj bymæssig værdi.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at godkende:

1. Den skitserede broføring over regnvandsbassinet indgår i det videre projekteringsarbejde
2. Den skitserede urbane kant i træ indgår i det videre projekteringsarbejde
3. De skitserede kanalføringer og legeaktiviteter i den vestlige bredzone indgår i det videre projekteringsarbejde
4. Betalingsplanen for projektet indebærer, at 2,910 mio. kr. af det allerede afsatte rådighedsbeløb til det grønne hjerte, overflyttes fra 2023 til 2024.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-4 anbefales.

Sagsfremstilling

Byudviklingen i det sydlige Vinge står overfor at skulle igangsættes med Ikano Bolig, Børnehus og parcel- og Tiny Houses. Projekterne skal afvande regnvand til det kommende bassin 308-2, der skal anlægges mellem boligområderne. Regnvandsbassinet etableres som en del af Det Grønne Hjerte og skal fungere som et rekreativt byrum, der opfordrer til ophold og aktiviteter. For at sikre et spændende og attraktivt blåt byrum er bassinet designet, så det indpasser sig i den kommende bystruktur.

Byrådet godkendte bassinets overordnede designprincipper på mødet den 14. december 2022. Ved denne sag skal Økonomiudvalget som styregruppe for Vinge overfor Byrådet godkende de rekreative elementer, som Frederikssund Kommune skal prioritere i forbindelse med etableringen af bassinet.

Bassinet etableres af Novafos og projekteres i 2023 og etableres i første halvår 2024. For at optimere proces og økonomi ,er der indgået en anlægssamarbejdsaftale mellem kommune og Novafos. Derved sikres, at de rekreative elementer projekteres og etableres i sammenhæng med de hydrauliske nødvendige anlæg.

Projekteringen af bassin og rekreative anlæg skal igangsættes og derfor skal kommunens rekreative elementer også indgå.

Til sagen er vedlagt bilag, der viser de rekreative elementer og designforslag.

Gangbro over regnvandsbassinet

For at sikre sammenhænge mellem boliger mod øst (Ikano) og koblingen til den kommende broføring over Præstemosen, skal der etableres en gangbro over bassinet. Broen er designet, så den etableres ovenpå den nødvendige hydrauliske skillevæg i bassinet. Der er foreslået en mindre platform i midten af bassinet til ophold.

Økonomi

Broføringen etableres som træbro med mulighed for at vælge forskellige supplerende rekreative elementer. For at aktivere den nødvendige skillevæg, som også skal bære broen, er skillevæggen også designet med rekreative funktioner.

• Gangbro uden supplerende rekreative elementer – 2,185 mio. kr.
• Sydlig skillevæg designet som rekreativ stiføring – 0,66 mio. kr.
• Opholdsplatform som del af broføringen – 0,56 mio. kr.

Opholdstrappe på den nordlige urbane kant

I forlængelse af Byrådets beslutning om bassinets udformning på mødet den 14. december 2022, er der indarbejdet forslag til et urbant design af bassinets nordlige kant. Med inspiration fra Deltakvarterets regnvandsbassin skal den nordlige kant opføres med en opholdstrappe, der kan danne samlingssted for byens kommende borgere.

Ved bassinets udformning skal kanten mod nord etableres som et urbant opholdsareal for, at kanten ikke fremstår uafsluttet.

Økonomi

Den nordlige urbane kant skal udformes som et træ dæk med terrassering ned mod bassinet, så den skarpe afslutning mindskes.

• Urban kant med terrassering i træ – 2,150 mio. kr.

Kanalføringer og Legeaktiviteter i bredzonen

For at aktivere bassinets opstuvnings arealer til en mere rekreativ anvendelse, er der indtænkt kanaler og legeaktiviteter langs den vestlige bred.

• Kanaler og legeaktiviteter – 0,21 mio. kr.
• Stiføring – 0,35 mio. kr.

Samlede investeringer i 2024

Såfremt det vælges at arbejde videre med ovenstående investeringer, vil det samlede budget for de rekreative elementer være 6,115 mio. kr. i 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i perioden 2023 - 2026 afsat et samlet rådighedsbeløb på 12,062 mio. kr. til det grønne hjerte i perioden 2023 - 2026, som fordeles med 3,447 i 2023, 3,205 i 2024, 3,205 i 2025 samt 2,205 i 2026.

Idet det skitserede projekt vil koste 6,115 mio. kr. i 2024, indstilles der overført 2,910 mio. kr. af det allerede afsatte rådighedsbeløb fra 2023 - 2024.

Projektet kan derfor realiseres indenfor det allerede afsatte rådighedsbeløb, og den ændrede periodisering bidrager til at lette presset på anlægsrammen i 2023.

Bilag

• Bilag 1. Designkatalog B308-2
• Bilag 2. Situationsplan Bassin 308-2

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til om forslag til lokalplan 163 og kommuneplantillæg 013 Fællesskaber og kommunale servicefunktioner i Det Grønne Hjerte i det sydlige Vinge kan godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger. Formålet med lokalplanen er at muliggøre etablering af en ny bygning til servicefunktioner, der i første omgang skal anvendes som børnehus samt muliggøre en revitalisering af bebyggelsen på ejendommen Solvænget 29, så denne fremadrettet kan være omdrejningspunkt for lokale fællesskaber og foreningsliv. Lokalplanen understøtter visionen om Vinge som en grøn by, hvor fællesskaber kan trives i byens grønne hjerte.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til lokalplan 163 og kommuneplantillæg 013 Fællesskaber og kommunale servicefunktioner i Det Grønne Hjerte i det sydlige Vinge godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 29. marts 2023, pkt. 59:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales med den justering, at forslag om en multisal (side 9 i lokalplansforslaget) udgår, idet det ikke er besluttet.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på mødet den 2. juni 2022 at igangsætte udarbejdelse af et lokalplanforslag, der giver mulighed for at anlægge et børnehus, der integreres i kommunalt ejede arealer i Det Grønne Hjerte umiddelbart øst for Fællesmagasinet. Lokalplanen skal samtidig sikre, at der skabes et attraktivt område, hvor natur og rekreative funktioner bliver bærende elementer.

Kommuneplantillæg

Parallelt med lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som ændrer kommuneplanens rækkefølgeplan, så der kan planlægges for området nu frem for i anden halvdel af kommuneplanperioden (2027 – 2033). Kommuneplantillæg 013 er vedlagt som bilag.

Lokalplanens indhold

Planområdet udgør en del af Det Grønne Hjerte i det sydlige Vinge og omfatter et areal på ca. 2,9 ha. Området grænser mod vest op til Fællesmagasinet, mens der syd og nord for lokalplanområdet planlægges for boliger. Mod øst grænser området op til et større planlagt regnvandsbassin (Bassin B308-2). Området er beliggende i landzone, men overføres ved lokalplanens vedtagelse til byzone.

Området er udlagt til separatkloakering. Regnvand skal derfor føres til regnvandsledning, hvorfra vandet ledes til bassiner udenfor lokalplanområdet.

Planen giver mulighed for at opføre et nyt børnehus og for at der kan ske ændringer i bebyggelsen omkring det nedlagte gartneri på Solvænget 29. Lokalplanen sikrer, at der kan ske en begrænset og nænsom udvikling af området, hvor natur- og kulturmiljøinteresser i Det Grønne Hjerte holdes så intakt som muligt. Samtidig skal arealerne kunne aktiveres til glæde for fællesskabet i den nye bydel. Lokalplanen har bestemmelser om områdets friarealer og stiforbindelser. Der udlægges bl.a. et areal til offentlig sti på tværs af området, ligesom der gives mulighed for anlæggelse af øvrige stier efter behov, som kan være med til at skabe tilgængelighed i området. Lokalplanen muliggør bebyggelse i op til 8,5 meters højde indenfor fastlagte byggefelter. Det sikres, at de nære arealer langs beskyttet natur friholdes og eksisterende beplantning bevares. I lokalplanområdet fastlægges en maksimal bebyggelsesprocent på 15.

Lokalplanen opdeler området i to delområder.

Delområde 1 – Kommunal servicefunktion

Lokalplanen fastlægger, at delområde 1 skal anvendes til offentlige formål. Området indrettes til Vinges første børnehus med mulighed for at tilkoble andre kommunale servicefunktioner samt rekreativt område. Den endelige disponering og udformning af den nye bebyggelse er endnu ikke afklaret. Der er derfor udlagt et rummeligt byggefelt, der sikrer den nødvendige fleksibilitet ift. den bygningsmæssige programmering.

Vejbetjening vil ske fra nord og lokalplanen indeholder mulighed for et fælles parkeringsareal, der skal have en kapacitet, der kan dække behovet for aktiviteter i både delområde 1 og 2.

Ny bebyggelse skal afspejle placeringen i Det Grønne Hjerte og der stilles krav om grønne tage og facader i naturmaterialerne træ og glas og mulighed for mindre partier af metal eller skifer.

Delområde 2 – Grønne fællesskaber

Anvendelsen i delområde 2 tager udgangspunkt i de eksisterende forhold og naturlige bindinger såsom beskyttet natur, beplantning, udsigtslinjer mv. Lokalplanen muliggør en anvendelse til offentlige formål i form af kultur- og foreningsliv, fælleshus, værksteder, café, gæsteboliger o.l. og et rekreativt område med friarealer, der bl.a. må anvendes til dyrehold og naturarealer til understøtning af fællesskabende funktioner til boligområderne i det sydlige Vinge. Bygningsmæssigt bliver omdrejningspunktet det eksisterende gårdanlæg, hvor der udlægges et byggefelt med mulighed for omdannelse af eksisterende bygninger samt indpasning af nybyggeri. Driften af funktionerne i delområde 2 fordrer, at der sikres vejadgang for varelevering, renovation og brandkørsel samt parkeringsmulighed for handicappede. Dette er gjort muligt fra den eksisterende overkørsel fra Solvænget.

Miljøscreening

Der er foretaget en screening for miljøvurdering af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at planforslaget ikke vil medføre en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelsen er baseret på en vurdering af:

• At planen ikke væsentligt påvirker kystlandskab, Natura 2000 områder, Bilag IV- og fredede arter, drikkevandsinter-esser og kulturarv, herunder Snostrups landsbykarakter.
• At planen understøtter og supplerer natur, biodiversitet og rekreative områder i Det Grønne Hjerte samt sikrer spredningskorridorens og § 3 områders biologiske funktionalitet, bl.a. som levested for orkideen skovhullæbe, grævling samt som yngle- og rasteområder for spidssnudet frø, stor vandsalamander og evt. flagermus.
• At planen ikke giver anledning til klimapåvirkninger ift. regnvand, ligesom planlægningen understøtter forebyggende klimatiltag.
• At planen betyder, at jordforurenede arealer ikke vil udgøre en sundhedsrisiko.

Lokalplanforslag 163 og kommuneplantillæg 013 Fællesskaber og kommunale servicefunktioner i Det Grønne Hjerte i det sydlige Vinge samt miljøscreeningen er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg sendes i 4 ugers offentlig høring, når forslagene er politisk godkendt.

Der vil ske inddragelse af naboer, foreninger og interessenter omkring aktivering af delområde 2 i forlængelse af lokalplanprocessen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Lokalplanforslag 163 Fællesskaber og servicefunktioner i Det Grønne Hjerte i det sydlige Vinge
• Kommuneplantillæg 013 Fællesskaber og servicefunktioner i Det Grønne Hjerte i det sydlige Vinge
• Miljøscreening Lokalplan 163 og Kommuneplantillæg 013 Fællesskaber og servicefunktioner i Det Grønne Hjerte i det sydlige Vinge
• Oversigtskort

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til en anmodning til Erhvervsstyrelsen om dispensation fra lukketidsbestemmelserne, jf. Bekendtgørelse af lov om detailsalg fra butikker m.v. Dispensationen søges af SuperBrugsen i Jægerspris til at holde helligdagsåbent under Grøn Pinsefestival den 28. og 29. maj 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Byrådet anmoder Erhvervsstyrelsen om dispensation fra lukketidsbestemmelserne, så butikker kan holde åbent under Grøn Pinsefestival i Jægerspris by den 28. og 29. maj 2023.
2. Alle dagligvarebutikker i Jægerspris by bliver omfattet af ordningen.
3. Dispensationen til Grøn Pinsefestival gøres permanent, så arrangementet efterfølgende kan gennemføres hvert år på samme tid.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I) og Inge Messerschmidt (O).

Imod stemte: Niels Martin Viuff (C) med den begrundelse, at ordningen bør gælde alle butikker i Frederikssund Kommune.

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Indstillingspunkt 2, med den justering, at alle butikker med dagligvarer og detailhandel bliver omfattet af ordningen, blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Kirsten Weiland (N), Michael Tøgersen (I) og Inge Messerschmidt (O).

Imod stemte: Niels Martin Viuff (C) med den begrundelse, at ordningen bør gælde alle butikker i Frederikssund Kommune.

Indstillingspunkt 2 anbefales.

Indstillingspunkt 3 blev bragt til afstemning.

For stemte: Michael Tøgersen (V).

Imod stemte: Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Kirsten Weiland (N), Niels Martin Viuff (C) og Inge Messerschmidt (O).

Indstillingspunkt 3 faldt dermed.

Sagsfremstilling

Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven) under § 2, at der ikke må ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1 (butikker, hvorfra der foregår detailsalg), på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag.

SuperBrugsen i Jægerspris ansøger om dispensation fra lukkeloven til at holde åbent for detailsalg under afholdelse af Grøn Pinsefestival i Pinsen den 28. og 29. maj 2023. Det er ønsket, at dispensationen bliver givet for et årligt tilbagevendende arrangement på samme helligdage.

Jf. § 2 stk. kan Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra Byrådet tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder. Erhvervsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Om Grøn Pinsefestival

Grøn Pinsefestival afholdes af SuperBrugsen i Jægerspris og Kulturhuset Rejsestalden.

Det er fra arrangørernes side hensigten med Grøn Pinsefestival at gøre Jægerspris mere attraktiv i sommerhalvåret, hvor der er aktivitet i sommerhusene omkring Jægerspris. Arrangørerne forventer, at der kommer omkring 1.500 personer til festivalen. Det er hensigten, at Grøn Pinsefestival skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, der vokser fra år til år.

Administrationen anbefaler, at Grøn Pinsefestival betragtes som "en særlig lejlighed". Grøn Pinsefestival kan, som en årligt tilbagevendende begivenhed, få en positiv effekt på bylivet i Jægerspris. Administrationen anbefaler endvidere, at dispensationen fra lukkeloven kommer til at omfatte alle dagligvarebutikker i Jægerspris by.

Der gøres opmærksom på, at SuperBrugsen i Jægerspris (og alle andre dagligvarebutikker i Jægerspris by) har fået dispensation fra lukkeloven til at holde åbent hen over Påsken grundet Blomsterfestival. Dispensationen hen over Påsken er permanent.

Inddragelse

Inddragelse er i denne sag ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Resume

Forslag til ændring af vedtægt for Frederiksborg Brand & Redning betyder, at kommunerne kollektivt overdrager beføjelsen til i forbindelse med brandsyn at udstede påbud og forbud ved overtrædelser af bygningsreglementets regler om brand og evt. driftsmæssige foranstaltninger.

Samtidig giver forslaget mulighed for, at en ejerkommune kan indgå aftale med Frederiksborg Brand & Redning om konkret myndighedsudøvelse i medfør af Byggeloven.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til ændring af vedtægt for Frederiksborg Brand & Redning godkendes.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 29. marts 2023, pkt. 66:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Frederiksborg Brand & Redning (herefter benævnt beredskabet) varetager ejerkommunernes opgaver i henhold til Beredskabslovens § 36-36a om brandsyn. Den 1. januar 2022 trådte en ændring af brandsynsbekendtgørelsen i kraft. Ændringen har bl.a. medført, at brandsyn kan gennemføres efter bygningsreglementets bestemmelser om brand og evt. driftsmæssige foranstaltninger. I disse tilfælde har beredskabet ikke kompetencen til at afgive påbud og udstede forbud.

Den fælles beredskabskommission besluttede på sit møde d. 22. marts 2022, at beredskabet udarbejder forslag til vedtægtsændringer som søges forhåndsgodkendt hos Ankestyrelsen og herefter lægges til godkendelse i ejerkommunerne og Ankestyrelsen.

I forslaget ændres pkt. 4.2 i vedtægten, så kompetencen automatisk overdrages til beredskabet. Kompetenceoverdragelsen er hjemlet i Byggelovens § 16 C stk. 8. Ankestyrelsen har forhåndsgodkendt denne ændring.

Derudover giver en ændring af byggeloven mulighed for at overdrage kompetencen til at træffe afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning eller konstruktion udgør et ulovligt forhold efter byggeloven og der samtidig er en konkret risiko for personskade.

Denne opgave tilføjes pkt. 4.5 i forslag til ændring af vedtægten. Kompetenceoverdragelsen er hjemlet i Byggelovens § 16 C stk. 6. Ankestyrelsen har forhåndsgodkendt denne ændring.

Beslutter en kommune at indgå aftale med beredskabet, skal der indgås aftale om dette. Aftalen skal bilægges vedtægterne og godkendes af den aktuelle kommunalbestyrelse samt Ankestyrelsen. Udkast til aftale har været forelagt Ankestyrelsen, som ikke har nogen bemærkninger til denne.

Udkast til vedtægt (vedlagt som bilag 1) samt aftale om kompetenceoverdragelse har været sendt til forhåndsgodkendelse i Ankestyrelsen. Svaret er vedlagt som bilag 2.

Jf. delegationsplan er kompetencen vedrørende byggelov og bygningsreglement udlagt til administrationen - dog bortset fra principielle dispensationer/afvigelser, som skal besluttes af Plan og teknikudvalget.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• BILAG 2 - Forhåndsgodkendelse af vedtægtsændring for Frederiksborg Brand Redning (Ankestyrelsen)_109667_0.2
• BILAG 1 - Vedtægtsændringer_Frederiksborg Brand Redning - Oktober 2022

Resume

Frederiksborg Brand & Redning overdrages kompetencen i medfør af byggelovens § 16 C, stk. 6 til at træffe afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning eller konstruktion udgør et ulovligt forhold efter byggeloven og der samtidig er en konkret risiko for personskade. Overdragelsen af kompetencen sker udelukkende i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at træffe en byggesagsbehandler fra den relevante kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune indgår aftale med Frederiksborg Brand & Redning om kompetenceoverdragelse vedr. byggelovens bestemmelser om brug af eksisterende bygninger mv., som ikke er i overensstemmelse med byggelovgivningens bestemmelser om brand.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 29. marts 2023, pkt. 67:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

For at forebygge personskade og sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, ønsker Frederiksborg Brand & Redning (herefter benævnt beredskabet) at få overdraget kompetencen, i medfør af byggelovens § 16 C, stk. 6. Den fælles beredskabskommission besluttede på sit møde d. 22. marts 2022, at beredskabet udarbejder forslag til vedtægtsændringer og fremsender en oplæg til de respektive byrådssekretariater til forelæggelse af kompetenceoverdragelse og vedtægtsændringer. Se anden sag vedr. vedtægtsændringer.

Overførslen af de pågældende kompetencer omfatter de situationer, hvor beredskabet på stedet skal kunne håndtere akutte problemstillinger og ulovlige forhold, når det konkrete brandsikkerhedsmæssige forhold er reguleret af byggeloven.

Overførslen gælder således i situationer, hvor det er nødvendigt, at beredskabet i sit virke, skal kunne træffe en retlig og øjeblikkelig bindende afgørelse for at forhindre ulovlig, farlig eller uforsvarlig brug.

Dette ud fra et hensyn til, at den pågældende bygningsejer eller arrangør af et arrangement ikke skal være nødt til at afvente en kommunal afgørelse i situationer, hvor det er nødvendigt med en øjeblikkelig afgørelse om en given brandsikkerhedsmæssig problemstilling.

Eller hvor ventetiden på en kommunal afgørelse ud fra konkret vurdering og beredskabets erfaring i øvrigt vil være særlig uhensigtsmæssig i det konkrete tilfælde. Det kan fx være en situation, hvor ventetiden på en kommunal afgørelse i praksis vil overskride den planlagte brugstid af bygningen eller arrangementet, og dermed de facto vil svare til et forbud mod videre brug.

Dette kan gøre sig gældende udenfor bygningsmyndighedens åbningstid eller et lignende tilfælde, hvor den pågældende situation kræver øjeblikkelig handling, og hvor det ikke forventes, at den stedlige kommunes afgørelse vil kunne indhentes inden for en i situationen konkret vurderet rimelig tid.

En afgørelse på stedet, evt. med særlige brandsikkerhedsmæssige betingelser, i en sådan situation, kan enten medføre en fortsat forsvarlig brug af bygningen eller arrangementet, eller aktivitetens/brugens ophør, såfremt forsvarlighed ikke kan sikres.

Brandsynsbekendtgørelsen hjemler mulighed for, at redningsberedskabet kan udstede påbud og forbud i forbindelse med ulovlige brandmæssige forhold, men kun i de bygninger, der er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen. I bygninger, der ikke er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen, er det bygningsmyndigheden der har hjemmel i byggelovgivningen til at udstede påbud og forbud i forbindelse med ulovlige brandmæssige forhold.

Det er administrationens vurdering, at det er vigtigt at kunne agere hurtigt, hvis beredskabet registrerer en ulovlig, farlig eller uforsvarlig brug af en bygning i forbindelse med et brandsyn. Derfor anbefaler administrationen, at beredskabet får kompetencen til øjeblikkeligt at kunne gribe ind, hvis det skønnes nødvendigt i forhold til brandforhold.

jf. delegationsplan er kompetencen vedrørende byggelov og bygningsreglement udlagt til administrationen - dog bortset fra principielle dispensationer/afvigelser, som skal besluttes af Plan og teknik.

Aftale om kompetenceoverdragelse, byggeloven, er vedlagt som bilag 1.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Skabelon til kompetenceoverdragelse_byggelov_109696_0.2

Resume

I forlængelse af en ny lov om at udvide målgruppen for børne- og ungetandplejen med de 18-21 årige skal Tandplejen udvide kapaciteten fra primo 2024. Tandplejen har i dag i forvejen svært ved at dække det nuværende behov i de eksisterende rammer - særligt på Ådalens Skole. Derudover har Ådalens Skole har ikke plads nok til de kommende elever fra skoleåret 2024/25. Med sagen lægges op til, at Social og sundhed anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet at flytte og udvide tandklinikken fra Ådalens Skole til Frederikssund Hospital, som planlægges at huse et kommende sundhedshus/nærhospital.

Parallelt med denne sag behandler Skole, klub og SFO på et ekstraordinært møde den 17. april 2023 et forslag om at indrette Tandklinikkens fraflyttede lokaler på Ådalen Skole til fire ekstra lokaler.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed at anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at:

1. Godkende flytning af tandklinikken fra Ådalens Skole til Frederikssund Hospital og udvidelse af kapaciteten med i alt tre klinikker
2. Godkende bruttoanlægsudgift på 1,400 mio. kr. i 2023 til etablering og udvidelse af tandklinik, der samtidig frigives. Merudgiften finansieres i forbindelse med en kommende budgetopfølgning
3. Godkende bruttoanlægsudgift på 12,581 mio. kr. i 2024 til etablering og udvidelse af tandklinik herunder udskiftning af stole og øvrigt udstyr. Merudgiften finansieres ved omprioritering af øvrige budgetlagte bruttoanlægsudgifter i 2024 i forbindelse med arbejdet med budget 2024-2027 således, at anlægsrammeoverholdelse fortsat sikres
4. Godkende en driftsbevilling på serviceudgifter på 0,26 mio. kr. i 2023 til finansiering af husleje. Merudgiften finansieres i forbindelse med en kommende budgetopfølgning
5. Godkende en årlig driftsbevilling på serviceudgifter på 1,02 mio. kr. i 2024 og frem til finansiering af husleje. Den årlige merudgift indarbejdes som en ændring til budgetgrundlag i forbindelse med arbejdet med budget 2024-2027 og indgår derigennem i arbejdet med at sikre servicerammeoverholdelse i 2024.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 17. april 2023, pkt. 39:

Ad. 1 - 5 anbefalet

Beslutning

Indstillingspunkt 1-5 anbefales.

Sagsfremstilling

Tandplejen har i dag ikke nok fysisk kapacitet til at dække det nuværende behov på de tre tandklinikker - det gælder især på Ådalens Skole. Samtidig sættes kapaciteten under pres i de kommende år, hvor Tandplejen skal rumme flere borgere. Det skyldes især, at Tandplejen med Folketingets vedtagelse af lov om vederlagsfri tandpleje til de 18-21-årige skal skabe plads til flere borgere de næste år. De 18-21-årige indfases i Tandplejen med én årgang om året i perioden 2022-2025. Det forventes derfor, at målgruppen i kommunens Tandpleje stiger fra ca. 9.550 børn og unge i dag til ca. 11.550 børn og unge. Det betyder ca. 2.000 flere unge frem mod 2025 svarende til en stigning på 21 procent. Derfor har Tandplejen brug for tre ekstra klinikrum for at have kapacitet til den udvidede målgruppe.

Tandplejen har indfaset de to første årgange af udvidelsen i målgruppen inden for den nuværende kapacitet. Derfor er den fysiske kapacitet i dag udfordret på de tre nuværende tandklinikker i Frederikssund, Slangerup og Skibby. Særligt på Ådalens Skole i Frederikssund er der udfordringer, idet der mangler klinikrum, røntgenkapacitet og plads til personalet. Det er derfor nødvendigt at finde en løsning for tandklinikken på Ådalens Skole allerede fra begyndelsen af 2024 for at kunne skabe en velfungerende Tandpleje.

Social og sundhed bad derfor den 29. september 2022 (sag nr. 106) om et oplæg til mulige modeller for en udvidelse af Tandplejens fysiske kapacitet, hvor hele eller dele af Tandplejen flyttes til Frederikssund Hospital. Administrationen har derfor været i dialog med Region Hovedstaden om mulighederne.

Regionen har i forlængelse heraf meddelt, at det kun er muligt stille et areal svarende til tandklinikken på Ådalen Skole og de tre nye klinikker til rådighed på Frederikssund Hospital i 2024. Regionen anvender hovedparten af hospitalet frem til ibrugtagelse af Nyt Hospital Nordsjælland efter planen i slutningen af 2026. Social og sundhed forelægges parallelt med denne sag en analyse med tre modeller for at samle hele eller dele af Tandplejen på Frederikssund Hospital fra årsskiftet 2026/27 (jf. sag nr. 40 på nærværende dagsorden).

Tandklinikken på Ådalens Skole foreslås udvidet og flyttet til Frederikssund Hospital i 2024

Administrationen foreslår, at tandklinikken på Ådalens Skole flyttes til de ledige lokaler på Frederikssund Hospital og at de ekstra tre klinikker, svarende til i alt 10 klinikker, etableres her.

Regionen og Nordsjællands Hospital har meddelt, at de kan frigive lokaler svarende hertil (i alt ca. 760 m²). Lokalerne er placeret i hospitalets klinik- og ambulatoriefløj, som er velegnet til at indrette henholdsvis en tandreguleringsklinik og en almen tandklinik, som også kan rumme kommunens 18-21 årige. Det betyder, at børn og unge på klinikken på Ådalens Skole fortsat vil kunne køre til en tandklinik i Frederikssund. Tandplejens erfaring er, at en stor del af især de unge, som hører til klinikkerne i Slangerup og Skibby, hellere vil køre til en klinik i Frederikssund, da vejen hertil er kortere og mulighederne for offentlig transport er bedre. Det vil også for de unge på Campus være nemt at komme til en tandklinik på Frederikssund Hospital. Derfor forventes det, at de unge vil se det som en fordel at høre til en klinik i Frederikssund.

I forbindelse med et kommende sundhedshus/nærhospital har Region Hovedstaden og Frederikssund Kommune lavet et forarbejde om mulige placeringer af forskellige tilbud. De foreslåede lokaler ligger i det areal, som i forarbejdet er vurderet egnet til tandklinikker. Etablering af en tandklinik på Frederikssund Hospital er således en langsigtet investering, hvor det også er muligt for at samle hele eller dele af klinikkerne i Slangerup og Skibby fra 2027 (i alt 7 klinikker) i lokaler umiddelbart ved siden af de udpegede lokaler.

En samling af hele Tandplejen på sigt vurderes at give en bedre kvalitet i tilbuddet til borgerne, bedre mulighed for at rekruttere personale og en effektviseringsgevinst på op mod 2 mio. kr. årligt. Samtidig bliver Tandplejen en del af det sundhedshus/nærhospital, som allerede nu huser kommunens sundhedspleje og regionens børneambulatorium. Med en flytning af tandklinikkerne til Frederikssund Hospital bliver det derfor allerede fra 2024 muligt at samtænke sundheds- og forebyggelsestilbud til børn og unge. Herunder at sikre familierne en bedre sammenhæng mellem den almene tandpleje og de øvrige tilbud til børn og deres familier på hospitalet.

Lokalerne på hospitalet kan indrettes med plads til moderne klinikker, vente- og samtalerum, steriliseringsrum, røntgenlokaler, kontorpladser samt personalerum og omklædning. Herunder kan de rumme den planlagte personaleudvidelse som følge af udvidelsen af Tandplejens målgruppe. Lokalerne giver god mulighed for at optimere flow og skabe effektive arbejdsgange blandt medarbejderne, så der kan anvendes mest mulig tid på børn og unge. Samtidig kan lokalerne indrettes, så de overholder de gældende hygiejnekrav og dermed sikre en højere driftsstabilitet. Der er i bilag vedlagt tegninger af lokalernes placering, herunder et mulighedsstudium for indretning. Den endelige indretning og lokaleanvendelse fastlægges i samråd med en rådgiver i 2023.

Det vurderes, at bruttoanlægsomkostningerne til en ombygning koster i alt 8,853 mio. kr. Etablering af en ny tandklinik forudsætter, at der også afsættes midler til indretning, indkøb af nyt udstyr samt flytning og opsætning. Bruttoanlægsudgiften hertil vurderes at være 5,128 mio. kr. vedrørende udgifter hertil (jf. bilag med beskrivelse af scenarierne).

Beløbet dækker også en nødvendig investering i udskiftning af eksisterende nedslidte stole og udstyr, som uanset flytning af klinikken står til udskiftning i 2024. Det er nødvendigt at udskifte fire af de eksisterende stole i tandklinikken, idet stolene er mere end 12 år gamle, og det ikke længere er muligt at skaffe reservedele til dem. Derudover skal Ådalens apparat til storrøntgen og to apparater til sterilisering af udstyr udskiftes. De tre sidste stole samt øvrigt udstyr på Ådalen Skole flyttes med til hospitalet. Tandplejens udskiftningsbehov i de kommende år er udfoldet i vedlagte bilag, hvor udgifterne alene er opstillet ift. anskaffelsen og ikke den samlede etablering.

De samlede bruttoanlægsomkostninger til en ny tandklinik med plads til 10 klinikker på Frederikssund Hospital er således 13,981 mio. kr. Heraf anvendes 1,4 mio.kr. i 2023 til rådgiver og 12,581 mio.kr. i 2024.

Hertil kommer en driftsomkostning på 0,26 mio. kr. i 2023 og en årlig driftsudgift på 1,02 mio. kr. i 2024 og frem til huslejeudgifter.

Det daværende Sundhedsministerium afsatte i forbindelse med implementering af den nye lov om vederlagsfri tandpleje til de 18-21 årige en pulje på i alt 59,8 mio. kr. i 2023 til udstyr og etablering af nye klinikker i forlængelse af lovændringen. Frederikssund Kommune vil søge puljemidler til etablering af de tre nye klinikker, svarende til en samlet udgift på i alt 1,3 mio.kr., men det er usikkert om kommunen vil få det fulde beløb. Indenrigs- Sundhedsministeriet har oplyst, at de pt. afventer opslag af puljen.

I det omfang Frederikssund Kommune modtager tilskud fra puljen, vil kommunens anlægsramme ikke forlods blive øget med tilskuddet. Men det er KL's forventning, at det samlede tilskud på 60,0 mio. kr. vil indgå i kommunernes samlede anlægsrammeoverholdelse i 2024 - ligesom det er tilfældet i 2023. De facto forventes et evt. tilskud fra puljen derfor at øge kommunens anlægsramme tilsvarende.

Desuden har Regeringen netop frigivet en pulje på i alt 0,5 mia. kr. til at understøtte IT og teknologi i det nære sundhedsvæsen. Administrationen undersøger pt. om puljen kan ansøges om udstyr i forbindelse med etablering af tandklinik i et kommende nærhospital - herunder evt. effekter på anlægsrammen.

Regionen har oplyst, at den årlige lejeudgift udgør 1,059 mio.kr. Idet Frederikssund Kommune skal leje lokalerne fra ombygningstidspunktet, skal der afsættes 0,260 mio.kr. allerede i 2023. Tandklinikken forventes at blive taget i brug i januar/februar måned 2024.

Alternative scenarier til flytning og udvidelse af klinik på Frederikssund Hospital

Ønsker man politisk ikke at flytte Ådalens Skoles tandklinik og etablere den nødvendige udvidelse med tre klinikker, har administrationen set på alternative muligheder. De er oplistet i vedlagte bilag med sammenligning af fire scenarier, indeholdende mulige løsninger for Tandplejens og Ådalens Skoles kapacitetsudfordringer, herunder afledt økonomi. Scenarie 1 omfatter forslaget om at flytte og udvide klinikken fra Ådalens Skole til Frederikssund Hospital.

Scenarie 2 og 3 er ens for Tandplejen. Forslaget indebærer, at tandklinikken forbliver og udvides på Ådalen Skole, herunder etablering af tre nye klinikker. Der vil også blive udvidet i kapaciteten ift. røntgenrum, venterum, personalefaciliteter og kontorer, men udvidelsen hertil vil kapacitetsmæssigt ikke være svarende til stigningen i brugere blandt de tre nye tandklinikker. For borgerne vil det derfor betyde, at faciliteterne vil opleves som mindre gode samt at Tandplejen forbliver i små utidssvarende rum, og dermed udfordrer overholdelse af hygiejnereglerne og mulighed for effektiv arbejdstilrettelæggelse og godt arbejdsmiljø.

Løsningen er kortsigtet, idet den fastholder den nuværende klinikstruktur. Dermed tilgodeser den ikke mål som fx bedre rekrutterings- og fastholdelsesmuligheder, højere faglighed og effektiviseringsgevinster. Ønskes Tandplejen senere samlet på hospitalet, vil løsningen på sigt være dyrere.

Scenarie 4 indeholder nybygning af en tandklinik, som erstatning for Ådalens Skole, samt tre nye tandklinikker. Disse klinikker vil kunne efterleve ønskerne ift. faciliteter og arbejdsmiljø, men vil ikke have synergien ved at være placeret sammen med andre sundhedstilbud, som en løsning i et fremtidigt sundhedshus. Desuden skal der bygges yderligere, hvis man ønsker at samle Tandplejen et sted fremadrettet.

Inddragelse

Hvad angår Ådalens Skole, er der løbende dialog med Ådalens Skoles skolebestyrelse vedrørende kapaciteten på skolen. Ift. Frederikssund Hospital og etablering af et sundhedshus her, er alle forslag lavet i samarbejde med Region Hovedstaden.

Handicaprådets høringssvar

Handicaprådet synes, det er en god idé at flytte og samtidig udvide tandklinikken fra Ådalens Skole til Frederikssund Hospital i 2024.

Flytningen vil betyde en bedre kvalitet i tilbuddet til glæde for patienterne, opbygning af et stærkt fagligt miljø, som kan være medvirkende til at tiltrække personale og ikke mindst at være i stand til at overholde de gældende hygiejnekrav. Endelig kan der eventuelt opnås effektiviseringsgevinster ved på sigt at samle alle 7 klinikker på Frederikssund Hospital.

Derudover skal det fremhæves, at modellen indebærer en positiv sidegevinst som er, at de fraflyttede lokaler kan indrettes til 4 ekstra undervisningslokaler på Ådalens skole og derved medvirke til at reducere skolens aktuelle kapacitetsudfordringer.

Handicaprådet synes ikke, de opstillede alternative scenarier kan anbefales, da de indebærer mange udfordringer som f.eks. manglende overholdelse af hygiejneregler, dårligt arbejdsmiljø mv.

Økonomi

Flytning af tandklinikken til Frederikssund Hospital medfører en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifterne på 1,40 mio. kr. i 2023, der samtidig frigives. Merudgiften finansieres ved en kommende budgetopfølgning i 2023. Endvidere giver sagen anledning til en tillægsbevilling på 0,26 mio. kr. på serviceudgifterne i 2023, der ligeledes finansieres ved en kommende budgetopfølgning i 2023.

I 2024 giver flytningen anledning til en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifterne på 12,581 mio. kr., der finansieres i forbindelse med arbejdet med 2024-2027 således, at anlægsrammeoverholdelse fortsat sikres i 2024. Endelig gives en årlig tillægsbevilling på 1,059 mio.kr. på serviceudgifterne i 2024 og frem, der finansieres i forbindelse med arbejdet med 2024-2027 således, at servicerammeoverholdelse fortsat sikres i 2024.

I forhold til tillægsbevillingerne på serviceudgifterne, der vedrører huslejeudgifter følger det af den kommunale lånebekendtgørelse, at kommunens indgåelse af aftaler om benyttelse eller etablering af ejendomme, lokaler, anlæg m.v., herunder leje- og leasingaftaler som udgangspunkt vil medføre et krav om deponering. Midlertidige, eksterne lejeaftaler, der maksimalt løber i tre år, og uden mulighed for forlængelse af lejeaftalen er dog ikke omfattet af krav om deponering.

Da den foreslåede lejeaftale er midlertidig, vil der således ikke være krav om deponering ved aftaleindgåelse.

Aftalen vil være midlertidig, da den endelige beslutning om etablering af et sundhedshus/nærhospital afventer resultaterne af den Sundhedsstrukturkommission, som regeringen har nedsat. Kommissionens afrapportering forventes i foråret 2024.

Bilag

• Tegning af placering af tandklinik på hospitalet
• Sammenligning tandlæge med opdeling
• Behov for udskiftning af udstyr Tandplejen

Resume

Ådalens Skoles kapacitet står ikke længere mål med skolens elevgrundlag. Det skal sikres, at Ådalens Skole har de rette fysiske rammer til at drive en god skole med et godt og varieret læringsmiljø for eleverne og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Derudover skal børne- og ungetandplejen udvide deres kapacitet fra primo 2024, hvilket ikke kan ske indenfor de eksisterende rammer på Ådalens Skole.

Med sagen lægges der op til, at Skole, klub og SFO anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet at træffe beslutning om at indrette Tandklinikkens lokaler til fire nye lokaler, der kan tages i brug ved skoleåret 2024/25's begyndelse.

Parallelt med denne sag behandler Social og sundhed på det ekstraordinære møde 17. april et forslag om at flytte og udvide tandklinikken fra Ådalens Skole til Frederikssund Hospital.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende indretning af fire klasselokaler i den fraflyttede tandklinik på Ådalens Skole, som kan tages i brug ved skoleåret 2024/25´s begyndelse.
2. Godkende bruttoanlægsudgift på 0,5 mio. kr. i 2023 til rådgivning og projektering af etablering og indretning af fire nye klasselokaler på Ådalens Skole, der samtidig frigives. Merudgiften finansieres i forbindelse med en kommende budgetopfølgning.
3. Godkende bruttoanlægsudgift på 5,631 mio. kr. i 2024 til af etablering og indretning af fire nye klasselokaler på Ådalens Skole. Merudgiften finansieres ved omprioritering af øvrige budgetlagte bruttoanlægsudgifter i 2024 i forbindelse med arbejdet med budget 2024-2027 således, at anlægsrammeoverholdelse fortsat sikres.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 17. april 2023, pkt. 48:

Indstilling 1: Anbefales, idet udvalget forudsætter, at den nærmere indretningen af den tidligere tandklinik sker i tæt samarbejde med skolens ledelse og skolebestyrelse og på en måde, så kapaciteten på Ådalen skole samlet set - og indenfor den afsatte økonomi - kan udvides med svarende til fire klasselokaler

Indstilling 2-3: Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 fra Skole, klub og SFO anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ådalens Skoles kapacitet står ikke længere mål med skolens elevgrundlag, hvorfor det skal sikres, at Ådalens Skole har de rette fysiske rammer til at drive en god skole med et godt og varieret læringsmiljø for eleverne og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Ådalens Skole har klasselokaler til at kunne have i alt 40 klasser fordelt på 0.-9. klasse. Det svarer til, at skolen maksimalt kan være firesporet, set gennemsnitligt på tværs af skolens årgange. Ådalens Skole har nu og i kommende skoleår 40 klasser og udnytter dermed skolens maksimale kapacitet. Foruden et tilstrækkeligt antal undervisningslokaler til skolens klasser, bør mulighederne for gode forberedelses- og samarbejdsfaciliteter for lærerne samt kapacitet til at lave undervisningsdifferentiering, bevægelse i undervisningen, holddannelse og varieret og vedkommende undervisning i relevante faglokaler for eleverne, forbedres. Skolen bør altså have lokaler og fysiske rammer, der giver skolen mulighed for at planlægge varieret undervisning, lave holddannelse, oprette mellemformer til elever med særlige behov, holde møder med forældre og på tværs af personalegruppen mv.

Tidligere beslutninger bidrager til at løse kapacitetsudfordringen på længere sigt

Den udfordring har Skole, klub og SFO og Byrådet drøftet løbende i indeværende skoleår, og har taget beslutninger der bidrager til at sikre en bæredygtig sammenhæng mellem elevgrundlag og fysisk kapacitet på skolen. De beslutninger der er truffet skal bringe det samlede elevgrundlag på Ådalens Skole ned:

• Byrådet har besluttet at sænke klasseloftet på Ådalens Skole til 22 elever. Dette bidrager til at sikre et samlet lavere elevgrundlag på skolen. Det vigtige i forhold til den beslutning er, at skolen ikke i samme udstrækning som før, risikerer at måtte dele store klasser, og dermed få flere klasser.

• Byrådet har besluttet, at der frem mod indskrivningen til skoleåret 2024/25 arbejdes mod nye distriktsgrænser. Nye distriktsgrænser vil også bidrage til, at det samlede elevgrundlag på skolen bliver mindre, og der således på længere sigt skal oprettes færre klasser på skolen.

De to løsninger er væsentlige set i et lidt længere perspektiv, men de kan ikke stå alene, og de frigiver ikke øjeblikkelig kapacitet, som skolen har brug for. Byrådet og fagudvalget Skole, klub og SFO har på møder besluttet ikke at investere i opsætning af pavilloner på Ådalens Skole. En forudsætning for den beslutning er, at ovenstående to langsigtede løsninger også kombineres med en løsning, der frigiver reel kapacitet i form af lokaler inden for en overskuelig fremtid.

Anbefaling om fraflytning af tandklinik løser kapacitetsudfordringen ved at tilføre kapacitet

Administrationen anbefaler, at den nuværende tandklinik på Ådalens Skole fraflyttes og ombygges til klasseværelser. Pladsen som tandklinikken optager, vil svare til fire undervisningslokaler. Den anbefalede løsning understøtter både det langsigtede perspektiv og bidrager samtidig med en frigivelse af kapacitet allerede fra skoleåret 2024/25's begyndelse.

Sammen med de tidligere beslutninger, vil fraflytningen af tandklinikken sikre en sammenhæng mellem kapacitet og elevgrundlag på skolen – skolen vil dermed være bæredygtig også på længere sigt og vil ikke være sårbar hvis der sker stor tilflytning til skolens distrikt, der kan risikere at kræve klassedeling. Tandklinikkens lokaler ligger placeret i et af de ”undervisningshuse” som Ådalens Skole er organiseret i, og lokalerne vil således også i deres placering være optimale for eleverne og lærerne - og for skolens organisering og drift.

Projekteringsarbejdet vil med en beslutning fra Byrådet i april 2023, kunne igangsættes i maj og dermed kunne være klart ved skoleårets begyndelse 2024/2025. Klasserne indrettes som øvrige klasseværelser på skolen, i tæt samarbejde med skolens ledelse.

Økonomi og tidsperspektiv

Administrationen anbefaler, at tandlægeklinikken flyttes til Frederikssund Hospital i tomme lokaler, hvor der er mulighed for den udvidelse som tandlægeklinikken har behov for.

Projektering, udbud og myndighedstilladelser vil ske i 2023, mens selve ombygningen vil foregå i 2024 når tandklinikken er fraflyttet.

Hvis ombygningen skal være indflytningsklar til skoleårets start 2024/25 kræver dette dels, at Skole, klub og SFO vælger at anbefale administrationens indstilling overfor Økonomiudvalget og Byrådet, dels at Social og Sundhed gør det samme.

Med en Byrådsbeslutning i april vil administrationen opstarte arbejdet med ombygningerne i maj 2023.

Økonomien for ombygningen af skolen fordeler sig således:

2023: 0,500 mio. kr. til projektering og udbud.

2024: 5,631 mio. kr. til selve ombygningen.

Andre mulige løsninger

Administrationen har udover ovenstående model undersøgt tre andre muligheder.

Disse er:

1) Udvide den eksisterende tandklinik på Ådalens Skole ved at inddrage grupperummene ved biblioteket og opsætte pavilloner som erstatning for grupperummene samt fire nye klasseværelser. Administrationens analyse af denne løsning viser, at løsningen ikke vil være god for tandlægeklinikken, da arbejdsgange ikke kan optimeres og arbejdsforhold vil være mindre gode.

2) Af budgetaftalen for 2023 fremgår det, at Byrådet på sigt ønsker at bygge en klub ved Ådalens Skole. Administrationen har derfor undersøgt muligheden for en reel udbygning af skolen til kombineret klub og skole. Administrationens analyse viser, at denne løsning ikke vil kunne være klar før skoleåret 2025/2026.

3) Administrationen har som sidste alternativ undersøgt muligheden for at bygge en helt ny tandklinik. Denne løsning vil bevirke, at Ådalens Skole først vil kunne få den nødvendige kapacitet fra skoleåret 2026/2027.

Økonomi for de forskellige løsninger samt vurdering af de væsentligste forhold i relation til skoleområdet og tandlægeområdet er vist i sagens bilag.

Inddragelse

Skolebestyrelsen på Ådalens Skole ønsker at sikre, at skolen har de rette fysiske rammer til at kunne opretholde et godt læringsmiljø for skolens elever. Derfor er der en løbende dialog med skolebestyrelsen om skolens kapacitet, herunder om perspektiverne for skolen ved en frigivelse af tandklinikkens lokaler. Skolebestyrelsen har i den dialog givet udtryk for, at fraflytningen af tandklinikken vil sikre skolen tilstrækkelig kapacitet.

Økonomi

Oprettelse af undervisningslokaler i den fraflyttede tandklinik på Ådalen Skole medfører en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifterne på 0,5 mio. kr. i 2023, der samtidig frigives. Merudgiften finansieres ved en kommende budgetopfølgning i 2023.

Yderligere medfører oprettelsen en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifterne på 5,6 mio. kr. i 2024, der finansieres i forbindelse med arbejdet med budget 2024-2027 således, at anlægsrammeoverholdelse fortsat sikres i 2024.

Resume

Social og Sundhed bad den 29. september 2022 (sag nr. 106) om et oplæg til mulige modeller for at udvide Tandplejens fysiske kapacitet, hvor hele eller dele af Tandplejen flyttes til Frederikssund Hospital. Med sagen forelægges analysen af tre forskellige modeller. Idet Region Hovedstaden kun kan frigive en del af de lokaler, som Tandplejen har brug for nu, foreslår administrationen en trinvis model, hvor klinikken på Ådalens Skole flyttes til hospitalet i 2024, og hele Tandplejen samles ved årsskiftet 2026/27, når Nyt Hospital Nordsjælland forventes at stå færdigt.

Derfor fremsættes parallelt med denne sag forslag om at flytte og udvide tandklinikken på Ådalens Skole til Frederikssund Hospital i 2024 (Social og sundhed den 17. april 2023, sag nr. 39).

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed og Økonomiudvalget, at:

1. Tage oplæg om at samle hele eller dele af Tandplejen i et sundhedshus på Frederikssund Hospital til efterretning.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 17. april 2023, pkt. 40:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes Tandpleje står overfor store ændringer, som vil sætte den fysiske kapacitet under pres. Dels har Tandplejen ikke plads til at dække det nuværende behov i de eksisterende rammer, dels skal Tandplejen rumme flere borgere fremover. Det skyldes både den nye lov om vederlagsfri tandpleje til unge til og med 21 år og forventningen om flere ældre borgere fremover. Samtidig har Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital og Frederikssund Kommune allerede taget hul på at etablere et fælles tværsektorielt sundhedshus/nærhospital. I dag er fx kommunens Sundhedspleje placeret på hospitalet i nærheden af regionens jordemoderkonsultation og børneambulatorium.

Social og Sundhed bad derfor den 29. september 2022 (sag nr. 106) om et oplæg til mulige modeller for en udvidelse af Tandplejens fysiske kapacitet, hvor hele eller dele af Tandplejen flyttes til Frederikssund Hospital.

Administrationen har i forlængelse heraf udarbejdet og vurderet fordele og ulemper for tre forskellige modeller for en udvidelse af Tandplejens fysiske kapacitet på Frederikssund Hospital, som kan imødekomme Tandplejens nuværende og kommende behov (se også vedlagte analyse):

A. Samlet model: Alle Tandplejens tre klinikker samles på Frederikssund Hospital

Med den samlede model vil alle borgere i Tandplejen opleve bedre kvalitet, øget fleksibilitet, mere effektiv drift i hverdagen og udvidelse af den borgerrettede service, fx færre aflyste tider og udvidede åbningstider. Samtidig giver dét, at alle medarbejdere samles ét sted, et arbejdsmiljø med højere faglighed, ligesom det bliver nemmere at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere i fremtiden. Endelig kan der skabes et tættere samarbejde mellem Tandplejens funktioner og tilbuddene på henholdsvis børne- og sundhedsområdet.

Det er naturligvis den dyreste model at etablere, men det vurderes, at den samlede model samtidig på sigt vil være den billigste model både driftsmæssigt i forhold til medarbejderbehov og fleksibilitet og i forbindelse med nyanskaffelse af udstyr, idet der er behov for mindre udstyr, end hvis flere klinikker skal indrettes.

Derudover ændres borgernes gennemsnitlige transporttid ikke væsentligt ved at skulle køre til Frederikssund Hospital i stedet for de nuværende tandklinikker, idet borgerne i Jægerspris-området og den nordlige del af Frederikssund by ikke skal køre til Slangerup og Skibby som i dag. Endelig forventes det, at de unge på Campus vil opleve det som nemt at komme til tandeftersyn på hospitalet i skoletiden med den kortere afstand til hospitalet.

Der kan være en bekymring for, om borgere udebliver fra deres aftalte tider, hvis de får længere vej til deres tandklinik. Det er dog erfaringen fra andre kommuner, som har centraliseret deres tandpleje, at det ikke har haft betydning for antallet af udeblivelser. Frederikssund Kommunes Tandpleje oplevede i tråd hermed ikke en ændring i antallet af udeblivelser i forbindelse med ændringen fra fem til tre klinikker i 2019.

B. Satellitmodel: Tandplejen samles på Frederikssund Hospital, dog med satellitklinikker i Skibby og Slangerup

De fleste af Tandplejens funktioner samles på Frederikssund Hospital, mens den almene tandpleje for 0-18-årige i Slangerup og Skibby bibeholdes som to satellitklinikker i de to byer. I satellitmodellen er der stort set de samme fordele som i den samlede model, men det vil kun være borgere og medarbejdere i den del af Tandplejen, som flyttes til Frederikssund Hospital, som oplever fordelene. Det vil nemlig kræve ugentlige lukkedage og begrænsede åbningstider på satellitklinikkerne for at kunne opretholde tilbuddet indenfor den nuværende budgetramme og rekrutteringssituation.

C. Minimumsmodel: Tandklinikken på Ådalens Skole flyttes og udvides til Frederikssund Hospital

Tandklinikken på Ådalens Skole, herunder almen tandpleje til de 0-18-årige, omsorgstandplejen og tandreguleringen flyttes til Frederikssund Hospital, hvor der også etableres tre klinikker i forlængelse af udvidelsen af Tandplejens målgruppe med de 18-21-årige. Klinikkerne i Slangerup og Skibby fortsætter med de tilbud, de har i dag.

Borgernes afstand til tandklinikkerne vil ikke ændre sig væsentligt, da kun borgere tilhørende klinikken på Ådalens Skole skal køre til hospitalet i stedet, mens de unge på Campus får kort vej fra Campus til en tandklinik på hospitalet. Samtidig er der mulighed for synergi mellem Tandplejen og andre funktioner på hospitalet, men kun for de funktioner som dækker børne- og ungeområdet på hospitalet. De fleste borgere +21 år i Tandplejen vil fortsat skulle køre til Slangerup og Skibby.

Ulemperne ved minimumsmodellen er, at der ikke opnås fordele for borgere og medarbejdere i form af øget fleksibilitet, mere effektiv drift i hverdagen og udvidelse af den borgerrettede service.

Region Hovedstaden har oplyst, at Nordsjællands Hospital fra 2024 kun kan frigive en del af de lokaler, der er planlagt at rumme Tandplejen, da Nordsjællands Hospital selv anvender lokalerne frem til udgangen af 2026. Da kommunen som følge af den ny lov om udvidelse af den vederlagsfri Tandpleje til de 18-21-årige allerede i 2024 har brug for at udvide Tandplejens fysiske kapacitet, og da Tandklinikken på Ådalens Skole allerede i dag mangler fysisk kapacitet til en velfungerende Tandpleje, anbefaler administrationen en trinvis model, hvor klinikken på Ådalens Skole flyttes og udvides i 2024, og at hele Tandplejen samles fra 2027.

Derfor fremsættes parallelt med denne sag et forslag om at flytte tandklinikken på Ådalens Skole til hospitalet i 2024 (Social og sundhed den 17. april 2023, sag nr. 39). Administrationen forventer at søge Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten i den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Der vil blive søgt i alt 1.350.000 kr. til indkøb af tre nye tandlægestole samt udstyr og indretning af de tre ekstra klinikrum til de unge. Det forventes, at puljen åbner for ansøgninger i efteråret 2023.

Det anbefales, at materialet indgår i det videre forarbejde til et kommende sundhedshus/nærhospital på Frederikssund Hospital.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Handicaprådets høringssvar

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning at model A (samlet model hvor alle tranplejens tre klinikker samles på Frederikssund Hospital) rummer flest fordele både for borgere samt personalet.

Økonomi

Oplæg om at samle hele eller dele af Tandplejen i et sundhedshus på Frederikssund Hospital her ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Tre modeller for at samle hele eller dele af Tandplejen på Frederikssund Hospital

Resume

Byrådet vedtog den 21. december 2022 (sag nr. 129) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed for perioden 2022-2026. Sammen om sundhed danner rammen for, hvordan kommunen vil arbejde med sundhed i perioden. Det er aftalt i forbindelse med sundhedspolitikken, at Byrådet hvert år godkender forslag til nye handleplaner under politikken. I sagen foreslås det at formulere én handleplan i 2023 af hensyn til ressourcer og implementering af de allerede vedtagne handleplaner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der i 2023 udarbejdes en handleplan rettet mod kronisk sygdom og overvægt.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 30. marts 2023, pkt. 32:

Anbefalet idet udvalget afventer en national udmelding.

Fraværende: Maibritt Møller Nielsen (D)

Beslutning

Indstillingen fra Social og sundhed anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 21. december 2022 (sag nr. 129) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed for perioden 2022-2026. Sammen om sundhed sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Samtidig danner politikken rammen for, hvordan kommunen vil arbejde med sundhed i perioden.

Det er aftalt i forbindelse med sundhedspolitikken, at politikken skal realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer. Idet politikken er tværgående og skal realiseres på tværs, beslutter Byrådet nye handleplaner under politikken.

Forslag om at fokusere på kronisk sygdom og overvægt i én handleplan i 2023

Det foreslås at udarbejde en handleplan for borgere med kronisk sygdom i 2023. Det skyldes, at en af de væsentligste udfordringer på sundhedsområdet i Frederikssund Kommune er en stor andel af borgere med kronisk sygdom, og der forventes flere i de kommende år. Sundhedsprofilen for 2021 viser, at Frederikssund Kommune generelt ligger højere end gennemsnittet i Region Hovedstaden med hensyn til andelen af borgere med kroniske sygdomme som diabetes, hjertesygdom, KOL, slidgigt m.fl.

Desuden forventes Sundhedsstyrelsen at komme med nye nationale retningslinjer for kronisk sygdom i efteråret 2023. Med retningslinjerne skal alle kommuner forholde sig til deres indsatser og forløb for borgere med kronisk sygdom.

Handleplanen vil fortrinsvist tage afsæt i sundhedspolitikkens tema vedrørende Sundhedsfremme og forebyggelse, vil fortrinsvist indeholde indsatser under udvalgene Social og sundhed og Omsorg og ældre.

Social og sundhed besluttede den 11. august 2022 (sag nr. 75) i forbindelse med arbejdet med sundhedspolitikken, at der skal arbejdes videre med overvægt, kost og fysisk aktivitet. Både overvægt og inaktivitet er en udfordring i relation til flere kroniske sygdomme. Blandt andet kan for lidt motion forværre den kroniske sygdom og borgernes livskvalitet generelt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der laves en helhedsorienteret indsats i kommunerne, når det handler om overvægt og fysisk aktivitet. Det skal ske ved at sætte ind på flere områder og ikke kun lave enkeltstående indsatser. Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at kommunernes forebyggelsesindsats til kronisk syge borgere fokuserer på flere forskellige områder, herunder fysisk aktivitet og kost. Derved bidrager indsatsen til at styrke borgerens egenkontrol, forebygge forværring af sygdommen og forbedre livskvaliteten blandt borgere med kronisk sygdom.

Samtidig er der generelt meget lidt viden om, hvilke indsatser der skaber varige ændringer for borgere med overvægt. Der vil derfor ikke være sikker viden om, hvilke indsatser der kan satses på i en selvstændig indsats mod overvægt. Administrationen anbefaler derfor at integrere et fokus på overvægt og fysisk aktivitet i en kommende handleplan for kronisk sygdom.

Samtidig er der på børneområdet allerede to store indsatser i gang, hvor der arbejdes med overvægt, fysisk aktivitet og kost. Det vurderes derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at iværksætte nye initiativer i forhold til børneområdet. Indsatserne er:

• Forskningsprojektet HOT i Sundhedsplejen, som undersøger to forskellige indsatser mod overvægt hos børn og vil give vigtig viden om, hvilke indsatser der virker (Børn, familier og forebyggelse den 22. august 2022, sag nr. 75)
• Børneliv i Sund Balance (2020-2024) i både Sundhedsplejen, skoler, daginstitutioner og lokalsamfund, som har fokus på sund mad og drikke, madkultur, bevægelse, sundhedsfremme mv. (Børn, familier og forebyggelse den 17. august 2022, sag nr. 78).

Det foreslås kun at udarbejde én ny handleplan i 2023 for at sikre den fornødne fokus på implementering af de to handleplaner, der allerede er vedtaget i marts 2023. Derudover er der igangsat flere større udviklingsprojekter på sundheds- og ældreområdet, som har sammenfald med sundhedspolitikkens målsætninger. Det gælder eksempelvis i forhold til udvikling af det samlede ældreområde samt arbejdet med et kommende sundhedshus.

De to handleplaner som allerede er vedtaget i marts 2023 er

• Handleplan for Flere i fællesskaber, som har til formål at skabe en fælles retning for arbejdet med at give flere borgere mulighed for at blive en del af positive fællesskaber (Social og sundhed sag nr. 25).
• Handleplan for Højere kvalitet for ældre borgere med flere kontakter til sundhedsvæsenet, der har til formål at sikre, at ældre borgere oplever sammenhæng og høj kvalitet i behandling, pleje og praktisk hjælp (Omsorg og ældre sag nr. 21).

Desuden arbejdes der med forskellige indsatser målrettet unge og tobak, snus og lign. Social og sundhed forelægges status for disse indsatser på udvalgsmødet i maj 2023.

Inddragelse

I forbindelse med Kick Off for Sundhedspolitikken i foråret 2022 formulerede deltagerne fra bl.a. de frivillige foreninger inden for social og sundhed samt folkeoplysning og idræt en række forslag til kommende indsatser og handleplaner, heriblandt temaer i relation til (forebyggelse af) kroniske sygdomme, herunder kost, fysisk aktivitet mv.

Høringssvar fra Seniorrådet

Byrådet vedtog den 21. december 2022 Frederikssund Kommunes sundhedspolitik "Sammen om sundhed".

Administrationen indstiller nu, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der i 2023 udarbejdes en handleplan rettet mod kronisk sygdom og overvægt.

Seniorrådet tager indstillingen til efterretning og imødeser handleplanen.

Høringssvar fra Handicaprådet

Handicaprådet er enig i, at der skal sættes ind ift. overvægt, kost og motion ved at sikre sund kost, bevægelse og forebyggelse. Det er dog vigtigt at gøre en særlig indsats for at gøre op med den stigende ulighed – og indtænke at f.eks. sårbare borgere ikke selv har de nødvendige ressourcer, og derfor har brug for særlig støtte for at leve sundt og aktivt.

Det er derfor nødvendigt med særlige indsatser i forhold til de grupper, der er mindst aktive (førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, borgere med funktionsnedsættelse, mv.) – hvilket primært skyldes deres sociale situation.

Vi er også enige i, at der bør udarbejdes en handleplan for borgere med kronisk sygdom, men om det er hensigtsmæssigt at koble de to temaer i samme handleplan er vanskeligt at vurdere – ud over at fysisk aktivitet og sunde kostvaner er gavnligt for begge målgrupper men næppe løsningen på alle kroniske sygdomme.

Vi opfordrer desuden til, at der samarbejdes med relevante lokale foreninger for borgere med kronisk sygdom.

Handicaprådet kunne godt tænke sig en overordnet plan for arbejdet med handleplaner i sundhedspolitikkens for perioden 2022-26. Der udestår eksempelvis handleplaner for temaet mental sundhed, hvor der alene har været fokus på at bekæmpe ensomhed via handleplanen for Flere i Fællesskaber, hvilket kun er en del af problematikken knyttet til mental sundhed nemlig de sociale relationer. Men derudover har Frederikssund kommune også en lav score på mentalt helbred i Sundhedsprofilen for 2021, hvor angstsymptomer og depressive symptomer samt selvmordstanker fylder. Der bør ligeledes udarbejdes en handleplan for mentalt helbred ligesom temaet Det nære Sundhedsvæsen udestår.

Økonomi

Godkendelse af, at der i 2023 udarbejdes en handleplan rettet mod kronisk sygdom og overvægt har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med budgetaftalen 2023 er afsat 0,4 mio. kr. til vandløbsregulativer. Med denne sag ønskes de 0,4 mio. kr. frigivet til de mest akutte lovpligtige opgaver. I sagen redegøres for en prioritering af, hvordan midlerne kan anvendes samt hvad det betyder for den resterende lovpligtige opgaveportefølje.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende frigivelse af rådighedsbeløbet på 0,4 mio. kr. fra puljen ”vandløbsregulativer” i budget 2023 jf. prioritering foreslået i denne sag.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 11. april 2023, pkt. 29:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Med budgetaftalen 2023 blev der afsat 0,4 mio. kr. til anlægsopgaver samt et årsværk til at sikre, at de store mængder nedbør kan afhjælpes forsvarligt.

Forud for budgetaftalen drøftede Klima, natur og energi i juni 2022 (sag nr. 67) de lovpligtige opgaver på vandløbsområdet. Af sagen fremgik situationen på vandløbsområdet. Administrationen gennemgik, hvilke væsentlige lovpligtige opgaver, der hidtil ikke havde været ressourcer til at varetage:

• dele af den lovpligtige vedligeholdelse af offentlige vandløb (opmåling og oprensning).
• en gennemgang og revidering af de 34 regulativer for offentlige vandløb
• ensretning af klassificering af kommunens vandløb

Samtidig fremlagde administrationen en mulig tids- og finansieringsplan for at nå i mål med opgaverne over en syv årig projektperiode og en efterfølgende driftsperiode. For 2023 forudsatte planen en samlet bevilling på 1,45 mio. kr. (drift og anlæg) samt 2 årsværk.

Ved udvalgsmødet ønskede Klima, natur og energi yderligere at få screenet områder, hvor det er muligt at udvikle vådområder. Denne opgave indgår ikke i den tidligere fremlagte plan og er ikke direkte en lovpligtig opgave.

Den afsatte bevilling til anlæg og årsværk i budgetaftalen 2023 giver kun mulighed for at implementere en mindre del af den i 2022 fremlagte tids- og finansieringsplan for opgaver på vandløbsområdet. Det vil derfor ikke være muligt at foretage hovedparten af den lovpligtige kontrolopmåling og eventuelle afledte oprensning af offentlige vandløb. Tidsplanen for gennemgang og revidering af regulativer samt ensretning af klassificering af kommunens vandløb må ligeledes forventes at tage omtrentlig dobbelt så lang tid at gennemføre, som skitseret i tidsplanen i juni 2022.

Administrationen ønsker i 2023 at prioritere revision af vandløbsregulativer højest. Det er der følgende årsager til:

• Vandløbsregulativerne er helt centrale for kommunens rolle som vandløbsmyndighed og danner grundlaget for robusthedsanalyser, beregninger mv. Regulativer, der er svært forståelige, unøjagtige, fejlbehæftede eller ikke stemmer overens med de faktiske forhold i vandløbene, medfører et øget ressourceforbrug, upræcise beregninger og øget risiko for forkerte eller dårligt underbyggede myndighedsafgørelser.
• Drift og vedligehold af de offentlige vandløb skal ske i henhold til regulativet. Vedligeholdelsesbestemmelser, der er utidssvarende eller afviger regulativerne imellem, medfører ekstra udgifter til drift og vedligehold, og kan forringe mulighederne for at opnå god økologisk tilstand og målopfyldelse i vandløbene.
• Alle Frederikssund Kommunes vandløbsregulativer er utidssvarende og har langt overskredet den fastsatte dato for revision.

Regulativrevision er en tidskrævende proces, der kræver en høj grad af dialog, interessentinddragelse mv. Der kan løbende opstå behov for supplerende vurderinger og beregninger, som administrationen ikke nødvendigvis kan udføre selv. Det er ligeledes et område, der giver mulighed for effektivisering og synergieffekter, når rammerne for at arbejde kontinuerligt og sideløbende på flere forskellige regulativer er til stede. Anlægsbevillingen på 0,4 mio. kr. er kun givet i 2023. Administrationen forventer i 2023 at kunne få påbegyndt revision af 2-3 vandløbsregulativer.

Hvis der ikke afsættes en bevilling i de efterfølgende år, vil arbejdet med de lovpligtige områder gå delvist i stå igen fra 2024. For at sikre fremdrift i opgaveløsningen med regulativrevision og for at påbegyndte revisioner kan færdiggøres og vedtages med en rimelig tidshorisont, vil det være nødvendigt, at puljen til vandløbsregulativer fortsættes. Ved fortsat bevilling på 0,4 mio. kr. pr. år og med hovedfokus på anvendelse til revision af vandløbsregulativer vil det være muligt at nå alle 34 regulativer igennem i løbet af 11-12 år.

Selvom administrationen anbefaler at bruge hovedparten af puljemidlerne i 2023 til at arbejde med regulativrevision, vil det også være nødvendigt at afsætte en del af midlerne til andre af områderne beskrevet ovenfor. Herunder specielt opmåling og oprensning af åbne, offentlige vandløb og vedligehold af rørlagte. De resterende områder prioriteres lavere i 2023, men administrationen vil alligevel arbejde for at løse eller igangsætte nogle af opgaverne. Dels med tilgængelige årsværk, men også i mindre omfang med eventuelle uforbrugte driftsmidler fra vandløbsområdet.

Udover ovenstående opgaveportefølje forventer administrationen, at Vandplan 3 indeholder en række indsatser til gennemførsel i udvalgte vandløb i Frederikssund Kommune inden 2027. Planen skulle være offentliggjort i 2021 og må forventes at være nært forestående. Af høringsversionen fremgår dog et indsatskatalog i Frederikssund Kommune med genslyngninger, mindre restaureringer, etablering af sandfang, fjernelse af fysiske spærringer og genåbning af rørlagte strækninger, som må forventes også at fremgå af den endelige plan. Udgangspunktet er, at projekterne kan tilskudsfinansieres fuldt ud. Men det er ikke muligt at drage nytte af tilskud uden at afsætte midler til ansøgningsprocessen og til mellemfinansiering, da tilskudsbeløb først udbetales fuldt ud efter gennemførsel. Når det endelige indsatskatalog foreligger, vil administrationen fremlægge udvalget en tids- og finansieringsplan for gennemførsel af indsatserne.

Inddragelse

Ved revision af regulativer vil der være lovpligtig inddragelse af bredejere og andre interessenter. Dette vil typisk omfatte dialog med bredejere og interessenter, lodsejermøder og en offentlig høring af udkastet til regulativ.

Økonomi

Der er afsat 0,4 mio. kr. i budget 2023 til vandløbsregulativer.

Resume

Udvalget skal i denne sag træffe beslutning om frigivelse af midler til energiinvesteringer. I sagen kommer administrationen med anbefalinger til energitiltag til gennemførelse i 2023. Sagen er suppleret med bilag for status på projekter i 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Ud af de afsatte midler på 4,753 mio. kr. til energiinvesteringer i 2023 frigives 2,753 mio. kr. og de anbefalede tiltag udføres.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 11. april 2023, pkt. 30:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

I budget 2023 er der afsat 4,753 mio. kr. til investering i energibesparende tiltag. I nærværende sag kommer administrationen med anbefalinger til hvilke kommende energitiltag, der kan implementeres for de afsatte midler til gennemførelse i første omgang i 2023 og anmoder om frigivelse af midlerne. Senere på året forventes en sag med anmodning om frigivelse af de resterende midler.

Kort om energibesparende tiltag

Der er tale om et tilbagevendende årligt beløb, der er øremærket energitiltag i kommunale ejendomme. Ved energitiltag forstås i denne sammenhæng tiltag, som bevirker, at der spares på hhv. el, varme eller vand. Energibesparelser i de kommunale bygninger er en vigtig del af kommunens klimahandlingsplan for 2030. Administrationen udarbejder en gang årligt et overblik over projekter, som vil være relevante at igangsætte.

I november 2022 besluttede Klima, natur og energi at ændre kravet for tilbagebetalingstiden fra 10 år til 30 år. Beslutningen muliggør, at bl.a. vinduesudskiftning og tagudskiftninger kan igangsættes for midlerne til energibesparelser.

Frigivelse af midler

Med nærværende sag skal udvalget alene tage stilling til, om det på baggrund af anbefalingen af nedenstående projekter vil anbefale, at beløbet på 2,753 mio. kr. til energiinvesteringer frigives.

Anbefalede tiltag i 2023 i første omgang (udgør 2,7 mio. kr.)

• Implementering af nyt energistyringssystem 0,8 mio. kr.
• Afsluttende udskiftning af CTS-systemer (påbegyndt i 2022) 0,5 mio. kr.
• Løbende udskiftning af automatik til styring af ventilation og varme 0,3 mio. kr.
• Ændring af filtre i ventilationsanlæg bl.a. i Frederikssund Svømmehal 0,8 mio. kr. - forventet el besparelse 30 %
• Opfølgningsinitiativer på baggrund af analyser fra nyt energistyringssystem 0,3 mio. kr.

Uddybning af anbefalinger 2023

Implementering af nyt energistyringssystem 0,8 mio. kr.

I øjeblikket benytter kommunen et it- program, der er tilbage fra opstarten af den tværgående energiindsats i 2010. Programmet registrerer kommunens energiforbrug på månedsforbrug. Et nyt system vil registrere forbruget på timebasis samt give mulighed for at anvende algoritmer beregnet ud fra f.eks. vejrdata, forventet forbrug med videre. Det bliver således muligt at følge væsentligt hurtigere op på unormale tilstande, ligesom analyser af baggrunden for forhøjet energiforbrug kan foretages langt hurtigere og dermed også give mulighed for langt hurtigere opfølgning og dermed højere besparelse. KL arbejder i øjeblikket med at udbrede erfaringer med energibesparelser mellem kommunerne. Databaseret energiledelse fremhæves her som en vigtig forudsætning for at kunne komme i mål med energibesparelserne. Administrationen har i 2022 undersøgt markedet for systemer og fundet et som benyttes af flere andre kommuner med gode anbefalinger. Programmet forventes implementeret i 3. kvartal af 2023.

Afsluttende udskiftning af CTS-systemer (påbegyndt i 2022) 0,5 mio. kr.

CTS er en visualisering af styring til bl.a. varme og ventilation i bygninger. I Frederikssund Kommune har vi primært CTS på større ejendomme med mange anlæg, hvor der er behov for en koordineret styring af anlæggene. Det kan f.eks. være på skoler, omsorgscentre og administrationscentre. CTS er både software og hardware. Som al anden software bliver den forældet og skal opdateres. I 2022 blev der frigivet midler til denne opdatering i form af udskiftning af bl.a. servere. Grundet en kombination af leveringstider, travlhed hos leverandøren og vakance i stillingen som energikoordinator, er dette projekt ikke færdigt. Projektet forventes færdigt i 1. halvår af 2023.

Løbende udskiftning af automatik til styring af ventilation og varme 0,3 mio. kr.

I forbindelse med de energitiltag, der blev besluttet i 2022 som led i energibesparende foranstaltninger i forbindelse med energikrisen, herunder sænkning af den generelle temperatur i til 19 grader, viser erfaringerne, at der er behov for et afsat beløb til løbende mindre udskiftninger af styringsautomatik. Det kan f.eks. være ur-styringer, der ikke virker, pumper der har sat sig eller tilsvarende. Summen tænkes anvendt til alle typer bygninger og styring, der ikke er CTS.

Ændring af filtre i ventilationsanlæg bl.a. i Frederikssund Svømmehal/ Idrætsby 0,8 mio. kr. - forventet el besparelse 30 %

Administrationen er blevet præsenteret for en ny teknologi, som sikrer, at tryktabet i ventilationssystemer bliver minimalt. Et mindre tryktab betyder, at motorens hastighed kan sænkes. Kort sagt den samme luft for mindre energi. Administrationen anbefaler at undersøge og efterfølgende afprøve teknologien i kommunens svømmehal, da energiforbruget til ventilation her er en meget stor post for kommunen. Det samlede el-forbrug for idrætsbyen var i 2022 på ca. 580 MWh, svarende til ca. 2 mio. kr. En forventet besparelse ved den ny teknologi vil være ca. 0,3 mio. kr. pr. år.

Opfølgningsinitiativer på baggrund af analyser fra nyt energistyringssystem 0,3 mio. kr.

Som konsekvens af implementeringen af timeaflæsning, forventes det, at der opstår behov for at reagere på fejl i systemerne, som hidtil har være uopdaget. Det anbefales derfor, at der afsætte en pulje, der kan bruges på tværs af alle bygninger til denne fejlretning.

Bilag:

Bilag 1: Status gennemførte energiprojekter 2022.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 4,753 mio. kr. til energiinvesteringer.

Bilag

• Bilag 1

Resume

Med denne sag redegøres kort for KLs seneste anbefalinger, ligesom der gives overblik over effekter ved allerede igangsatte energibesparende tiltag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Sagen drøftes.

Beslutning

Sagen drøftet. Udvalget anmodede om en beslutningssag om evt. åbning af saunaer til ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 26. april 2023.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget igangsatte den 12. oktober 2022 (sag nr. 273) en række ekstraordinære energisparetiltag (fase 1) på baggrund af den aktuelle energisituation. På mødet den 23. november 2022 (sag nr. 288) blev udvalget stillet i udsigt at få en status til januar 2023 over de ekstraordinære energitiltag fra fase 1. På mødet den 25. januar 2023 (sag nr. 7) blev det oplyst, at data om den samlede effekt af tiltagene, der er igangsat i fase 1, endnu ikke var tilgængelige, og at der ville blive fremlagt en sag omkring de samlede effekter for vinteren 2022/2023 i foråret.

Ifølge KLs seneste informationsbrev nr. 10 af den 3. marts 2023 (vedlagt som bilag) fremgår det, at energisparetiltagene på nationalt plan har haft en stor positiv virkning på energiforbruget og i høj grad medvirket til at undgå kontrollerede brown-outs over vinteren 2022/2023. Energisparetiltagene er dog fortsat nødvendige, da der stadig er en risiko for, at der opstår mangel på gas i vinteren 2023/2024. De fortsatte energisparetiltag skal derfor være med til at sikre, at gaslagrene kan fyldes op hen over foråret og sommeren. Det er en vigtig forebyggelse af strømafbrydelser næste vinter.

Informationsbrevet indeholder derudover anbefalinger om energisparetiltag til sommer. Her drejer det sig fx ikke om at holde temperaturen i kontorlokalerne på 19 grader, men i stedet fx om at spare på kølingen og dermed tåle en højere temperatur end normalt. Derudover vil sommerens energisparetiltag også dreje sig om at minimere de store elforbrugende foranstaltninger. KL er ved at afklare behov for inspirationsmateriale mv. til sommerens energisparetiltag. Når dette foreligger, vender administrationen tilbage med forslag til beslutning om indsatser.

De nuværende ekstraordinære energisparetiltag (fase 1) drejer sig om følgende:

• temperaturen i alle offentlige bygninger er sænket til 19 grader, hvor det er teknisk muligt
• temperaturen i idræts- og skolehaller er sænket til 17 grader, hvor det er teknisk muligt
• alle saunaer er slukkede
• julebelysning er begrænset og tændingstid forkortet de steder, det har været teknisk muligt
• der vil fortsat være en informationskampagne på tværs af organisationen for at synliggøre god energiadfærd og inspirere til yderligere besparelser.

Oprindeligt var der også et energisparetiltag om at slukke for hver 3. gadelampe i Jørlunde og Slangerup. Grundet betydelige uhensigtsmæssigheder med slukning af hver 3. gadelampe, så som sikkerhed og utryghed, blev det besluttet på Økonomiudvalgets møde den 25. januar 2023 at stoppe dette energisparetiltag.

Effekt af de iværksatte tiltag

Administrationen har sammenholdt det målte forbrug på el og varme for 2021 og 2022 for de enkelte bygninger.

Det er ikke muligt at opgøre hvilke besparelsestiltag, der har medført hvilke besparelser. Det skyldes, at kommunen måler forbruget på hovedmålerniveau. Det betyder fx, at alle besparelser, der vedrører varme i en bygning, vil blive målt samlet. Det samme gælder for el.

Samlet ses der besparelser på el for 592.600 kr. (ved en el-pris på 2.7 kr./kwh) og på varme for 3.049.300 kr. (ved en varmepris på 1.3 kr./kwh). Besparelserne er således større end forventet. Det skyldes ikke mindst, at der i hele organisationen har været en forståelse for nødvendigheden af tiltagene. I den forbindelse er det værd at rose kommunens ansatte for at yde en betydelig indsats for overholde energisparetiltagene.

Center for Kultur, fritid og ungeliv har opgjort et estimeret tab i entréindtægter pga. de lukkede saunaer på ca. 60.000 kr. de første 6 uger efter saunaerne blev lukket ned den 12. oktober 2023. Dette er beregnet ud fra en gennemsnitspris for offentlig gæst på 20 kr. Det er dog vanskeligt at lave en præcis beregning på nedgang i antal gæster, da sammenligningsgrundlag fra tidligere år er præget af coronanedlukninger/begrænsninger – samt forskelle i sæson.

Inddragelse

Hoved MED-udvalget vil fortsat blive orienteret og inddraget i den fortløbende proces for fastholdelse af fase 1 energitiltagene, og de fremadrettede tiltag for sommeren. Næste møde i Hoved-MED udvalget er i maj 2023.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Informationsmail om energiforsyningssituationen nr. 10

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo marts 2023. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 351,6 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret. Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for april 2022 til marts 2023 udgør 351,6 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen.

Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. marts 2023, som er grundlag for likviditetsprognosen.

Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. marts 2023: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 351,6 mio. kr. pr. 31. marts 2023.

Bilag

• Bilag 1. Notat Likviditet marts 2023
• Bilag 2. Økonomisk status marts
• Bilag 3. Status på Vinge økonomien pr. 31. marts 2023

Resume

Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose til kommunens generelle planlægning. En del af denne planlægning består i, at budgetterne på en række områder demografireguleres med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af borgere i målgruppen på det pågældende område. Befolkningsprognosen giver anledning til en forventet stigning i befolkningen på 1.602 i perioden 2023-2027, hvilket er en nedjustering af befolkningsvæksten i forhold til sidste års befolkningsprognose. De økonomiske ændringer bliver indarbejdet i det korrigerede budgetgrundlag, som behandles politisk i processen med budget 2024-2027.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering for Økonomiudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Hvert år udarbejder kommunen en befolkningsprognose for at få et skøn over befolkningens udvikling i de kommende år. Helt overordnet viser prognosen en stigning i antallet af borgere på 1.602 i perioden 2023-2027.

Befolkningstallet i Frederikssund Kommune udgør 46.113 personer pr. den 1. januar 2023. Den fremtidige udvikling i befolkningstallet viser en samlet stigning på 1.602 personer svarende til 3 % frem til 2027. Der er dog store variationer mellem de forskellige aldersgrupper. Især stiger antallet af de yngste erhvervsaktive og de ældre borgere. Samlet forventes en stigning på 2 % i den erhvervsaktive alder (25-64 årige), hvor væksten udelukkende sker blandt de yngste erhvervsaktive (25-39 årige), der stiger med 7 %. I samme periode stiger 65+årige med 1.101 personer svarende til 10 % frem mod 2027. Heraf stiger 65-74 årige med 390 personer svarende til 7 %, 75-84 årige stiger med 286 personer svarende til 6 %, og 85+årige stiger med 425 personer svarende til 38 %. I aldersgruppen 0-5 år forventes en vækst på 5 %, som især sker blandt de yngste (0-2 årige), hvor væksten udgør 7 %. Endelig forventes et fald blandt børn i den skolepligtige alder på 1 %.

I bilag 1. Befolkningsprognose 2023 kan der læses nærmere om prognosens resultater.

Befolkningsprognosen anvendes i mange planlægningsmæssige sammenhænge bl.a. i forhold til kommunens kommende udgifter og indtægter. Helt konkret anvendes befolkningsprognosen til demografireguleringer på en række områder med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af borgere i de relevante alderskategorier.

Serviceområder, der er omfattet af demografiregulering:

• Dagpleje
• Vuggestue
• Børnehave
• SFO
• Tandpleje
• Døgnpleje
• Delegeret sygepleje
• Engangs- og genbrugshjælpemidler

Specifikt for dagpleje, vuggestue og børnehave viser befolkningsprognose 2023, at antallet af 0-5 årige stiger med 137 borgere i perioden 2023-2027. I forhold til demografireguleringen giver det stigende antal 0-5 årige anledning til en kontinuerlig stigning i de afsatte demografimidler på området i 2024-2027. I 2024 skal der således udmøntes en samlet demografipulje på 5,1 mio. kr. Stigningen i antallet af 0-5 årige er imidlertid mindre i befolkningsprognose 2023, end det var tilfældet i befolkningsprognose 2022, hvilket giver anledning til, at den samlede demografipulje skal nedjusteres med 6,6 mio. kr. i 2024 i forhold til den demografpulje, som er en del af det vedtagne budget for 2023-2026.

På SFO-området specifikt viser befolkningsprognose 2023, at antallet af 5-10 årige stiger med 171 borgere i perioden 2023-2027. I forhold til demografireguleringen giver det stigende antal 5-10 årige anledning til en kontinuerlig stigning i de afsatte demografimidler på området i 2024-2027. I 2024 skal der således udmøntes en samlet demografipulje på 1,5 mio. kr. Stigningen i antallet af 5-10 årige er imidlertid mindre i befolkningsprognosen 2023, end det var tilfældet i befolkningsprognosen 2022, hvilket giver anledning til, at den samlede demografipulje skal nedjusteres med 0,1 mio. kr. i 2024 i forhold til den demografpulje, som er en del af den vedtagne budget for 2023-2026.

Tandplejens tidligere patientgrundlag af 0-17-årige øges i løbet af 2023-2026 med ét alderstrin for hvert år, således at patientgrundlaget fra 2026 udgør 0-21-årige. Tandplejens budget er tilpasset dette. Befolkningsprognosen 2023 viser en stigning på 12 borgere det første år og derefter et fald i patientgrundlaget i perioden 2025-2027. Udviklingen giver anledning til en forøgelse af de afsatte demografimidler på området i 2024, hvor der udmøntes en samlet demografipulje på 0,02 mio. kr., hvilket er en opjustering på 0,1 mio. kr. i forhold til befolkningsprognose 2022.

På ældreområdet specifikt viser befolkningsprognosen 2023, at antallet af 65+ årige stiger med 1.101 borgere i perioden 2023-2027. I forhold til demografireguleringen giver det stigende antal ældre anledning til en kontinuerlig stigning i de afsatte demografimidler til døgnplejen, delegeret sygepleje og engangs- og genbrugshjælpemidler i 2024-2027. I 2024 skal der således udmøntes en samlet demografipulje på 12,3 mio. kr. Stigningen i antallet af 65+ årige er imidlertid mindre i befolkningsprognosen 2023, end det var tilfældet i befolkningsprognosen 2022, hvilket giver anledning til, at den samlede demografipulje skal nedjusteres med 8,2 mio. kr. i 2024 i forhold til den demografpulje, som er en del af det vedtagne budget for 2023-2026.

I bilag 2. Forslag til demografiregulering 2024-2027 fremgår det samlede forslag til demografiregulering i perioden 2024-2027.

Inddragelse

Konsulenthuset COWI har i samarbejde med Frederikssund Kommune udarbejdet befolkningsprognose 2023.

Økonomi

Som følge af befolkningsprognose 2023 nedjusteres demografipuljen med 14,7 mio. kr. i 2024, 17,5 mio. kr. i 2025, 19,4 mio. kr. i 2026, og 10,1 mio. kr. i 2027.

Konkret vil disse ændringer blive indarbejdet i det korrigerede budgetgrundlag, som skal politisk behandles i forbindelse med processen med budget 2024-2027.

Herefter udgør den udmøntede demografipulje 18,8 mio. kr. i 2024, 28,7 mio. kr. i 2025, 39,6 mio. kr. i 2026 og 49,0 mio. kr. i 2027.

Bilag

• Bilag 1. Befolkningsprognose 2023
• Bilag 2. Forslag til demografiregulering af budget 2024-2027

Resume

Børn, familier og forebyggelse besluttede på møde 14. september 2022 (sag 85), at administrationen skal indhente tilbud fra eksterne leverandører af madordninger med henblik på at igangsætte en afstemning i børnehusene om en ny madordning. Administrationen har siden arbejdet med at undersøge mulighederne på markedet og afklaret udbudsjuridiske forhold. Med denne sag orienteres Økonomiudvalget om, at der nu igangsættes lovpligtig afstemning om madordning i dagtilbud. Desuden orienteres om de anlægsomkostninger, der kan være forbundet hermed.

Sagen er sideløbende sendt til orientering i Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Med denne sag orienteres Børn, familier og forebyggelse, samt herefter Økonomiudvalget om, at administrationen nu igangsætter lovpligtig afstemning om madordning i dagtilbud, samt at der kan være afledte økonomiske konsekvenser, i form af anlægsudgifter, heraf, afhængig af tilslutningen til madordning.

Reglerne på området

Alle børn i kommunale og selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner skal efter reglerne i Dagtilbudslovens § 16a have tilbudt et sundt frokostmåltid i deres dagtilbud.

Forældrene i alle børnehuse skal minimum hvert andet år, stemme om, om man ønsker at gøre brug af kommunens tilbud om frokostordning. Afstemningen foregår sådan, at forældre med deres stemme skal tilkendegive, hvis de ikke ønsker at benytte kommunens frokostordning. Hvis et flertal af forældrene ønsker madordning, vil alle børn i børnehuset få samme madordning.

Økonomi forbundet med afstemningen om madordning

I Frederikssund Kommune er det politisk besluttet, at madordning i dagtilbud er 100% forældrefinansieret. Det betyder at forældrene afholder alle udgifter til madordningen, herunder levering og håndteringen ved en køkkenansat i den enkelte institution. Forældrene kan dog ikke lovligt opkræves for afledte anlægsudgifter.

En fuldt forældrefinansieret frokostordning forventes at beløbe sig til estimeret 640 kr. Dette beløb vil være en smule højere i det tilfælde, at forældrene tilvælger formiddags- og eftermiddagsmad.

I 2023 udgør forældrebetalingen til en vuggestueplads 3549 kroner og en børnehaveplads 2021 kroner, eksklusive madordning.

Det er en forudsætning for etablering af madordning, at køkkenerne i børnehusene tilpasses til formålet. Omkostninger til at tilpasse køkkener i børnehusene varierer alt efter køkkenets stand, og estimeres til:

• Nye, hårde hvidevarer koster estimeret 80.000 kroner pr. institution. På nuværende tidspunkt mangler 28 institutioner de nødvendige hvidevarer, hvilket betyder at der vil være en omkostning på i alt ca. 2,2 mio. kr. forbundet med at indkøbe/udskifte hvidevarer i alle institutioner.
• En hygiejnisk indretning, stålborde mv. estimeres til ca. 120.000 kr. pr. institution.
• Mindre renoveringer, nedtagning af eksisterende inventar, udskiftning og opsætning af andet estimeres til ca. 150.000 kr. pr. institution.

Idet det ikke på nuværende tidspunkt vides, hvor mange forældre, og dermed børnehuse, der ønsker at gøre brug af en madordning fra ekstern leverandør - og fordi det i tillæg heller ikke vides, hvilke børnehuse der i givet fald ønsker det - om det er børnehuse der kræver omfattende renovering eller børnehuse der alene kræver en opgradering af hårde hvidevarer – er det ikke muligt at give et præcist overslag over, hvad omkostningerne vil beløbe sig til.

Orientering om igangsættelse af afstemning

Idet Frederikssund Kommune, uagtet de udfordringer der er beskrevet ovenfor, efter Dagtilbudsloven er forpligtet på at tilbyde madordning i dagtilbud, og forældrene er orienteret om, at en afstemning ville finde sted ultimo januar 2023, igangsættes der nu afstemning om madordning. Afstemningsperioden vil være ca. to uger. Herefter vil der, med udgangspunkt i tilslutningen fra kommunens børnehuse, kunne tages stilling til, om der inden for de udbudsretslige regler vil kunne indhentes tilbud for resten af 2023, samt hvilke nødvendige tilpasninger af køkkener der vil skulle igangsættes.

For at leve op til de udbudsretslige regler, gennemføres en afstemning om en uspecificeret leverandør. Dermed vil Administrationen få kendskab tilslutningen til madordning og det ville kunne vurderes, om kontraktsummen vil overstige værdien på 5,58 mio. kroner. I det tilfælde, at tilslutningen ved afstemningen overstiger den sum, vil valget af leverandør skulle afvente EU-udbuddet, og børnehusene vil først kunne få frokostordning fra 2024. Såfremt tilslutningen viser, at den udbudspligtige sum ikke overstiges, vil der indhentes tilbud om madordning for resten af 2023 for de børnehuse der har stemt ja hertil.

I afstemningsmaterialet vil alle forældre blive gjort bekendt med, at madordningen vil blive implementeret når børnehusets køkken er klargjort til formålet, og at denne klargøringstid vil afhænge af behovet for – og omfanget af – ombygningen. Desuden vil de blive orienteret om forbeholdet i forhold til de udbudsjuridiske regler.

Administrationen har en forventning om en relativt lav tilslutning til madordning ved denne afstemning. Den forventning baserer sig dels på det faktum at der ved denne afstemning stemmes om en uspecificeret madordning, samt på de tidligere erfaringer med tilslutningen til madordning i kommunen. Siden der første gang blev stemt om madordning i 2014 har kun ét børnehus i hver afstemningsperiode ønsket kommunens tilbud om madordning.

Økonomi til tilpasning af køkkenfaciliteter i 2023 samt fra 2024 og frem

Administrationen anbefaler for så vidt angår 2023, at der på baggrund af udfaldet af afstemningen udarbejdes eventuel indstilling til en politisk omprioritering af anlægsmidler afsat til ombygning af dagtilbud, i det omfang det måtte blive nødvendigt.

Det er administrationens forventning, at der på baggrund af udbudsproces i 2023 gennemføres ny afstemning ultimo 2023 med henblik på at implementere madordning, med en fireårig kontrakt, primo 2024. Her vil der blive lavet afstemning om en specifik madordning/leverandør, hvor forældrene vil kende det nærmere indhold i madordningen, og potentielt få anledning til prøvesmagninger, inden de tager endeligt stilling. Derfor kan der potentielt forventes større tilslutning til madordningen ved denne afstemning. Administrationen anbefaler derfor, at der i forbindelse med budgetforhandlinger 2024-27 afsættes en særskilt pulje til afholdelse af afledte anlægsudgifter i forbindelse med etablering af madordning i dagtilbud.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen direkte bevillingsmæsige konsekvenser. Men alt efter udfaldet af afstemningen kan det efterfølgende blive nødvendigt at udarbejde sag, hvor der omprioriteres anlægsmidler til at finansiere nødvendige anlægsudgifter i 2023.

Endvidere anbefales det i sagen, at der i budget 2024-2027 afsættes en anlægspulje til finansiering af fremtidge anlægsbehov efter aftsemning ultimo 2023, hvor forældrene har mulighed for at forholde sig til konkret ordning og leverandør.

Beslutning

Der afholdes et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 26. april (forventeligt kl. 15.30).

Fraværende:

Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

• Bilag 1. Sagsliste Økonomiudvalget 2023 - april

Åben beslutning

Sagen udsat.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I).

Åben beslutning

Sagen udsat.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I).

Åben beslutning

Sagen udsat.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I).

Åben beslutning

Taget til efteretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (I).

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.