Økonomiudvalgets møde den 23. august 2023

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Resume

Med denne sag fremlægges administrationens budgetforslag for 2024-2027 til 1. behandling i Økonomiudvalget. Efter behandlingen oversendes budgetforslaget til Byrådets 1. behandling og høring i perioden 25. august - 11. september 2023. Indkomne input i denne forbindelse vil indgå i den videre budgetproces. På baggrund af de politiske forhandlinger om budgetforslaget behandler Byrådet det endelige forslag til Budget 2024-2027 den 11. oktober 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Det administrative budgetforslag drøftes, herunder forslagene til mulige budgetinitiativer (drift) til budgethøringen.
2. Budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling, og samtidig udsendes budgetforslaget til høring i perioden 25. august - 11. september 2023.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Tiltrådt, idet Økonomiudvalget bemærker, at det er administrationens forslag til budgetinitiativer, der sendes i høring.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Budgetforslaget - de overordnede tal

25. maj 2023 blev der indgået aftale om kommunernes økonomi i 2024. Sammen med udviklingen i alders- og socioøkonomiske kriterier samt den forventede udvikling i den økonomiske vækst er økonomiaftalen blevet indarbejdet i KL’s tilskudsmodel. På den baggrund har Frederikssund Kommune et overblik over indtægtssiden (skatter, tilskud og udligning) i 2024 og frem.

Herudover er der overblik over de nødvendige udgiftsmæssige ændringer til Budget 2023-2026 med henblik på at fastholde det politisk bestemte serviceniveau i den kommende budgetperiode 2024-2027. Disse tekniske udgiftsændringer er indarbejdet i administrationens budgetoplæg som en konsekvens af bl.a. ændret aktivitet og prisudvikling på de specialiserede områder (specialundervisning, familieplejeområdet og voksenhandicapområdet), ændret lovgivning samt videreførsel af besluttede tillægsbevillinger m.m. Ligeledes er der foretaget en opdatering af realistiske tidsplaner på anlæg, og de økonomiske konsekvenser heraf er indarbejdet i oplægget.

Herefter er der sammenfattende indarbejdet en samlet merudgift på 264,7 mio. kr. i perioden 2024-2027 i forhold til det vedtagne budget 2023-2026. Merudgiften er fordelt med 68,3 mio. kr. i 2024, 76,2 mio. kr. i 2025, 67,0 mio. kr. i 2026 og 53,1 mio. kr. i 2027. I bilag A redegøres nærmere for disse ændringer til overslagsårene i det vedtagne budget for 2023-2026.

Efter indarbejdelse af ændringerne til budgetgrundlaget forventes i perioden:

• Et økonomisk underskud på 118,1 mio. kr. i perioden 2024-2027.
• Fra ultimo 2026 og frem til medio 2027 overholdes den politiske målsætning om en likviditet på minimum 125 mio. kr. ikke.
• En overskridelse af servicerammen med 24,3 mio. kr. i 2024. (her er ikke indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer).
• En overskridelse af bruttoanlægsrammen med 27,7 mio. kr. i 2024. (her er ikke indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer). En overskridelse, der er betinget af en teknisk omperiodisering af bruttoanlægsudgifter på 58,7 mio. kr. fra 2024 til efterfølgende år som følge af opdaterede tidsplaner.

Med udgangspunkt heri har administrationen udarbejdet følgende oplæg til at understøtte den videre proces:

• Mulige budgetinitiativer (primært på serviceudgifter) svarende til en samlet budgetreduktion på 245,7 mio. kr. i perioden 2024-2027. Initiativerne fordeler sig med 48,0 mio. kr. i 2024, 64,5 mio. kr. i 2025, 66,0 mio. kr. i 2026 og 67,3 mio. kr. i 2027.
• Mulighedskatalog i forhold til annullering og/eller udskydelse af allerede budgetterede bruttoanlægsudgifter svarende til en samlet budgetreduktion i 2024 på 82,4 mio. kr.

Serviceudgifter

23. juni 2023 udmeldte KL vejledende servicerammer i 2024 til kommunerne baseret på økonomiaftalen for 2024. Heraf fremgår det, at Frederikssund Kommunes vejledende serviceramme i 2024 udgør 2.507,8 mio. kr. (inklusiv løft på 1,7 mia. kr.).

Sammenholdes dette med kommunens budgetterede serviceudgifter i 2024 i det korrigerede budget på 2.532,1 mio. kr. fås en overskridelse på 24,3 mio. kr. I forhold til kravet i den økonomiske politik vedrørende budgettering i henhold til nationale rammer er der således behov for en reduktion i de budgetterede serviceudgifter i 2024 på 24,3 mio. kr.

Det understreges i den forbindelse, at der i dette resultat ikke er indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer. I det omfang budgetprocessen medfører udvidelsesforslag på driften, vil der således skulle tilvejebringes tilsvarende yderligere reduktioner på serviceudgifter for at sikre servicerammeoverholdelse.

Presset på servicerammen skal i høj grad ses i sammenhæng med de øgede udgifter på de specialiserede områder – familieområdet, voksenhandicapområdet og specialundervisningsområdet, jf. bilag A. For blot at holde det nuværende serviceniveau på disse områder og dermed tage højde for den øgede aktivitet og de stigende priser er det nødvendigt at øge serviceudgifterne med sammenlagt 252,6 mio. kr. i perioden 2024-2027. Staten kompenserer alene 57,9 mio.kr. heraf gennem den centrale refusionsordning, og kendetegnende for denne kompensation er, at indtægten ikke modregnes under serviceudgifterne.

Med henblik på at tilvejebringe et prioriteringsrum, konsolidere økonomien og sikre overholdelse af servicerammen i 2024 har administrationen udarbejdet forslag til mulige budgetinitiativer på driftsområdet. Initiativerne fordeler sig med 48,0 mio. kr. i 2024, 64,5 mio. kr. i 2025, 66,0 mio. kr. i 2026 samt 67,3 mio. kr. i 2027.

Samtidig indgår i kataloget udvidelsesforslag til politisk prioritering for 3,2 mio. kr. i 2024 og 3,1 mio. kr. årligt i 2025-2027.

De mulige budgetinitiativer er et foreløbigt arbejdspapir og fremgår af Prepare under budgetmateriale, Økonomiudvalg, 1. behandling. Budgetinitiativerne indgår i drøftelsen på Økonomiudvalgets møde den 23. august 2023 med henblik på, at udvalget tager stilling til, hvilket materiale, der skal udsendes i høring.

Anlægsudgifter

Den 23. juni 2023 udmeldte KL vejledende anlægsrammer i 2024 til kommunerne baseret på økonomiaftalen for 2024. Heraf fremgår det, at Frederikssund Kommunes vejledende anlægsramme i 2024 udgør 156,6 mio. kr.

Sammenholdes dette med kommunens budgetterede anlægsudgifter i 2024 i det korrigerede budget på 184,4 mio. kr. fås en overskridelse på 27,7 mio. kr. Investeringsplanen for 2024-2027 samt 2028 og frem fremgår af vedlagte bilag B.

I forhold til kravet i den økonomiske politik vedrørende budgettering i henhold til nationale rammer er der således behov for en reduktion i de budgetterede bruttoanlægsudgifter i 2024 på 27,7 mio. kr., hvilket kan ske ved nedskalering eller annullering af anlægsprojekter eller ændret periodisering af anlægsprojekter.

Administrationen har til dette formål udarbejdet et overblik i vedlagte bilag C, som viser hvilke anlæg, der kan udskydes og/eller annulleres, idet der endnu ikke er indgået kontrakt, modtaget fondsmidler etc. Initiativerne udgør 82,4 mio. kr. i 2024.

Supplerende indeholder bilag D beskrivelser af forslag til nye og/eller reviderede anlægsprojekter, som vil kunne indgå i de politiske drøftelser. Der er tale om reviderede anlægsskøn, forslag til ændrede periodiseringer samt nye anlægsønsker svarende til anlægsønsker for 7,6 mio. kr. i 2024 og i alt 131,8 mio. kr. i perioden 2024-2027.

I lighed med serviceudgifterne er der heller ikke på anlægsområdet indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer. I det omfang budgetprocessen medfører udvidelser på anlægsområdet, vil der således skulle tilvejebringes tilsvarende yderligere reduktioner på anlægsområdet for at sikre anlægsrammeoverholdelse.

Likviditet

Frederikssund Kommunes likviditet - baseret på det korrigerede budget - udgør godt 360 mio. kr. primo 2023. Herefter ses et fald frem mod primo 2027, hvor likviditeten udgør godt 115 mio. kr. Herefter stiger likviditeten frem mod udgangen af 2027, hvor den udgør godt 155 mio. kr.

Målet i den økonomiske politik om en likviditet på minimum 125 mio. kr. er således ikke opfyldt fra ultimo 2026 og frem til medio 2027.

Takster

Vedlagte bilag E indeholder takstark for de forventede takster for budgetåret 2024. Taksterne er beregnet med udgangspunkt i nærværende budgetforslag. Der kan således forventes ændringer til de fremlagte takster afhængig af, hvilke af de mulige budgetinitiativer, som evt. besluttes. I den forbindelse skal det nævnes, at følgende takster fastsættes i henhold til takstcirkulære: Taksterne for dagpleje, børnehave samt integrerede institutioner er fastsat som 25 pct. af de budgetterede udgifter på området inden statsligt tilskud vedrørende minimumsnormering. Taksterne for klubberne fastsættes som 20 pct. af de budgetterede udgifter til området. Endvidere er der en række takster, som følger lovgivningen på de respektive områder, og hvor den konkrete takst for 2024 endnu ikke er udmeldt.

Den videre proces

Som det fremgår af vedlagte bilag F, er tidsplanen for den videre budgetproces følgende:

• Det administrative budgetforslag sendes i offentlig høring i perioden den 25. august - 11. september 2023.
• Byrådets 1. behandling af budgettet finder sted den 30. august 2023.
• Den 31. august 2023 vil der blive afholdt borgermøde.
• Den 15.-17. september 2023 afholdes der budgetforhandlinger om budget 2024-2027.
• I forhold til partiernes eventuelle fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling, er fristen tirsdag den 19. september 2023 kl. 12.00.
• Økonomiudvalget foretager 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 4. oktober 2023.
• Byrådet 2. behandler - og vedtager - Budget 2024-2027 onsdag 12. oktober 2023.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg har vurderet, hvordan de har kunnet invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

2. Fysisk og/eller digitalt borgermøde

Tirsdag den 6. juni 2023 inviterede Frederikssund Kommune til borgermøde om Budget 2024. På mødet kunne man høre, hvordan et budget bliver til, og hvad det er for nogle rammer og vilkår, som Byrådet har, når der skal lægges budget for 2024 og overslagsårene. Man kunne deltage digitalt eller fysisk til mødet.

3. Høringsprocessen

Den 31. august 2023 vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2024-2027 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring.

Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra den 25. august - 11. september 2023, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Økonomi

Budgetforslaget lægger rammerne for kommunens økonomi i 2024 og overslagsårene. Budgettet indeholder samtlige bevillinger for budgetåret 2024.

Bilag

• Bilag A - Økonomisk status for det videre arbejde med budget 2024-2027
• Bilag B - Investeringsplan 2024 - 2027, samt 2028 og frem
• Bilag C - Mulighedskatalog i forhold til at udskyde anlægsprojekter fra 2024 til efterfølgende år
• Bilag D - Forslag til nye eller reviderede anlægsprojekter
• Bilag E - Foreløbigt takstark 2024
• Bilag F - Politisk tidsplan budget 2024-2027

Resume

Byrådet skal med denne sag godkende Forslag til Planstrategi 2023 "Fremtidens grønne udviklingskommune", som dermed kan sendes i høring i 8 uger. Med en godkendelse i august 2023 forventes det, at Planstrategien kan forelægges til endelig vedtagelse i december 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Planstrategi 2023.

Beslutning

Sagen blev drøftet, og udvalget havde en række forslag til justeringer i strategien. På baggrund heraf justeres forslaget til strategi med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget igen på næste møde.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Planstrategien er Byrådets strategi for den langsigtede fysiske udvikling i kommunen. Byrådet har vedtaget ambitiøse mål for bosætningen i kommunen, for den grønne omstilling og klimatilpasningen og for naturen og biodiversiteten i kommunen. Planstrategi 2023 står på skuldrene af dette arbejde og klima og natur er et gennemgående emne, der folder sig ud gennem samtlige temaer.

Planstrategien er bygget op om de fire temaer og tilhørende målsætninger, som Byrådet vedtog 1. marts 2023:

• Stærke lokale fællesskaber
• Attraktiv og klimavenlig købstad
• Fjordlandet - vores rige natur
• Det gode erhvervs- og arbejdsliv

Dertil kommer under hvert tema en forklarende tekst samt eksempler og fakta, der belyser kommunens ambitioner, og hvordan vi allerede arbejder med målsætningerne. Planstrategi 2023 er vedlagt som bilag.

Videre proces

Efter godkendelse af Planstrategi 2023 sendes det i offentlig høring i otte uger. Planstrategi 2023 fremlægges herefter til endelig vedtagelse i Økonomiudvalg og Byråd med eventuelle rettelser, jf. høringssvar i december 2023.

Planstrategien skal danne ramme for den kommende revision af kommuneplanen, som igangsættes ved vedtagelse af planstrategien. Kommuneplanen skal være endeligt vedtaget inden udgangen af 2025. Planstrategien er ikke omfattet af lov om miljøvurdering, men kommuneplanen vil sætte konkrete rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter og vil dermed blive miljøvurderet.

Baggrund

I efteråret 2022 afholdt Byrådet en temadrøftelse, hvor udkast til temaer for Planstrategien blev præsenteret og drøftet. På et temamøde i Byrådet i februar 2023 blev temaerne præsenteret med målsætninger for hvert tema. Temaerne og målsætninger blev vedtaget af Byrådet 1. marts 2023. Endelig har Økonomiudvalget og Byrådet i juni 2023 drøftet et udkast til Planstrategi 2023.

Planstrategien er også kommunens Agenda-21 strategi

I henhold til Planlovens §23a, skal der inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøres en strategi for kommuneplanlægningen – en planstrategi. Det vil sige, at planstrategien skal vedtages inden udgangen af 2023.

Kommunen skal desuden jævnfør planlovens § 33a indenfor samme frist udarbejde en Agenda-21 strategi, som skal forholde sig til mindskelse af miljøbelastninger, fremme af bæredygtige tiltag mv. I Planstrategi 2023 er klima den grønne tråd. Derfor er Agenda 21-strategien indarbejdet i planstrategien.

Inddragelse

Planstrategi 2023 sendes i offentlig høring, hvor borgere, virksomheder og øvrige interessenter har mulighed for at komme med bemærkninger. Derudover vil administrationen koble dialogen om Planstrategien til de mange arrangementer og fora, som kommunen allerede faciliterer og deltager i.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Planstrategi 2023 Fremtidens grønne udviklingskommune

Resume

På Økonomiudvalgets møde 17. maj 2023 (sag nr. 130) drøftede udvalget rammerne for en eventuel ordning med borgerforslag i Frederikssund Kommune. Borgerforslag giver mulighed for, at borgere i Frederikssund Kommune kan indsende forslag, som skal behandles af Frederikssund Byråd.

På baggrund af Økonomiudvalgets drøftelser er der udarbejdet denne sag, som beskriver erfaringer fra andre kommuner, økonomi og ressourcer forbundet med en ordning samt forslag til mulige retningslinjer for denne. Med afsæt heri skal Byrådet tage stilling til, hvorvidt der skal indføres en ordning med borgerforslag i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Tage stilling til, om der i budget 2024 skal afsættes midler (serviceudgifter) til, at kommunen kan indføre en ordning med borgerforslag baseret på følgende forudsætninger:

• De foreslåede retningslinjer for ordningen godkendes.
• Ordningen iværksættes i en forsøgsperiode på et år fra juli 2024. Ordningen evalueres i august-september 2025.

2. Tage stilling til aldersgrænsen for, hvem der skal være omfattet af en eventuel ordning - 15, 16 eller 18 år.

Beslutning

Økonomiudvalget besluttede at oversende sagen til budget 2024.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Administrationen har i forlængelse af Økonomiudvalgets drøftelse undersøgt erfaringer med tilsvarende ordninger i andre kommuner. En stikprøve blandt 23 tilfældigt udvalgte kommuner fordelt over hele landet viser, at 12 af disse har en ordning med borgerforslag, ti har aldring haft en og én kommune har nedlagt ordningen igen.

Omfanget af forslag, der bliver stillet, varierer fra kommune til kommune. Et generelt træk er dog, at der ikke stilles mange forslag, og at meget få opnår stemmer nok til at komme til behandling.

Såfremt det besluttes at indføre en ordning med borgerforslag anbefaler administrationen, på baggrund af drøftelserne i Økonomiudvalget, de nedenfor beskrevne overordnede rammer for ordningen.

Hvem kan stille forslag

Forslag kan alene stilles af borgere med folkeregisteradresse i Frederikssund Kommune. I størsteparten af kommunerne, vi har undersøgt, skal man være stemmeberettiget. En enkelt kommune har en grænse på 16 år, og en anden har valgt 15 år. Økonomiudvalget havde forskellige refleksioner over aldersgrænsen. I Frederikssund Kommune vil en aldersgrænse på 15 år give mulighed for, at Ungerådet og det fælles elevråd også kan stille forslag.

Hvor mange stiller skal et forslag have for at blive behandlet

I forhold til antal stemmer, så er tendensen i andre kommuner, at cirka 500 borgere skal støtte et forslag, og at der er 180 dage (et halvt år) til at indsamle det fornødne antal stemmer. I tråd med dette foreslås det, at et forslag kræver støtte af 500 borgere. Dette flugter også med de tidligere drøftelser i Økonomiudvalget.

Hvordan stilles forslag

Praksis i andre kommuner er forskellig, men med det fællestræk, at forslag alene kan indsendes og støttes elektronisk, og at der i stadig flere kommuner benyttes MitID-løsning til validering. I enkelte kommuner er det desuden muligt at indsende forslag og underskrifter i fysisk form/med almindelig post.

Under hensyntagen til administrative ressourcer forbundet med en ordning samt hensyn til datasikkerhed anbefaler administrationen en løsning, som benytter MitID til validering. Med en sådan løsning vil kun borgere med adresse i Frederikssund Kommune kunne oprette nye forslag, og tilsvarende vil kun borgere med adresse i kommunen kunne stemme på forslagene. Samtidig sikrer løsningen os 100 % imod misbrug af andre personers identitet.

En webbaseret løsning med MitID-validering koster kr. 214.000,- plus moms i anskaffelse (serviceudgifter) og har ingen løbende driftsomkostninger i følgende år.

Hvis man i stedet vælger en løsning uden MitID, vil det kræve, at administrationen manuelt skal validere alle forslagsstillere samt underskrivere (og tjekke, at de opfylder betingelserne med bopæl i kommunen samt aldersgrænsen). Det vil være meget ressourcekrævende. Hvis et manuelt tjek af en borgers valgret i CPR i gennemsnit tager fem minutter, svarer det til knap 42 arbejdstimer at validere 500 underskrifter.

Hvad kan behandles – og hvordan?

Formelt kan Byrådet alene træffe beslutning i sager, som ligger inden for lovgivningens eller kommunalfuldmagtens rammer, og det er alene Byrådets medlemmer eller administrationen, som kan begære sager optaget på Byrådets og fagudvalgenes dagsordener. Tillige kan en sag, hvor der én gang er truffet beslutning, ikke genbehandles med mindre, der foreligger afgørende nye oplysninger.

Derfor er der brug for at præcisere i retningslinjer for ordningen, hvad der kan stilles forslag om, og at forslag, der opnår et tilstrækkeligt antal stemmer, forelægges Byrådet af borgmesteren. Herefter beslutter Byrådet, hvad der skal ske med forslaget (fx oversendes det til det relevante fagudvalg).

Gyldighed og fjernelse

En forslagsstiller gives med retningslinjerne mulighed for selv at bede om at få sit forslag fjernet igen. Et sådant ønske skal ikke begrundes.

Endelig foreslås det, at forslag som ikke har opnået tilstrækkeligt antal stemmer efter 180 dage (et halvt år) automatisk slettes. Denne tidsfrist er i tråd med størsteparten af andre kommuner og med Folketingets ordning.

Erfaringerne fra andre kommuner viser da også, at forslag typisk opnår stemmer lige i starten, hvorefter interessen dør ud igen. Det har derfor ikke gjort nogen forskel i de kommuner, hvor et forslag kan være aktive i flere år eller i princippet aldrig udløber.

Evaluering

Økonomiudvalget efterspurgte, at en eventuel ordning evalueres et år efter igangsættelse. Løsningen kan, som følge af flere andre aktuelle web-projekter, rent teknisk være implementeret og i drift cirka 1. juli 2024. Det foreslås derfor, at evalueringen i givet fald sker i august-september 2025.

Forslag til retningslinjer

Såfremt det besluttet at indføre en ordning med mulighed for at rejse borgerforslag, foreslås følgende retningslinjer for ordningen:

1. Borgere over XX år (alder indsættes efter Byrådets beslutning) med folkeregisteradresse i Frederikssund Kommune kan oprette og stemme på forslag.

2. Forslag og underskrifter indsendes elektronisk via kommunens hjemmeside. Borgerne bekræfter deres identitet og underskrift med MitID.

3. Forslag skal have relevans i forhold til emner, som kommunen beskæftiger sig med, og som Byrådet kan træffe beslutning om. Dette sikres af administrationen, før et forslag offentliggøres.

4. Der kan ikke stilles forslag, som vedrører enkeltpersoner eller faglige funktioner ved kommunen.

5. Der kan ikke stilles forslag, som Byrådet eller fagudvalg allerede har taget stilling til inden for de seneste to år. Dette sikres af administrationen, før et forslag offentliggøres.

6. Et forslag kræver 500 underskrifter for at opnå behandling. Forslagsstiller skal være tilstede i Byrådssalen ved dets behandling.

7. Som forslagsstiller kan man til hver en tid anmode om at få sit forslag fjernet.

8. Forslag udløber efter 180 dage, hvis ikke der er opnået de krævede underskrifter, og kan ikke genfremsættes inden for en periode på to år.

9. Forslag, der har opnået det fornødne antal underskrifter, forelægges for Byrådet af borgmesteren på førstkommende byrådsmøde.

Inddragelse

Der er indhentet erfaringer fra en række andre kommuner.

Økonomi

Hvis forslaget vedtages, indebærer det, at der skal afsættes 214.000 kr. i budget 2024 (serviceudgifter) til anskaffelse af et modul til kommunens hjemmeside.

Resume

Vejleby Vandværk anmoder om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på 750.000 kr. Lånet skal anvendes til finansiering af en rentvandstank, som gennemføres i 2023, men som ikke kan finansieres direkte over taksten.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Vejleby Vandværks A.M.B.A. meddeles kommunegaranti på 750.000 kr.
2. Der opkræves en garantiprovision på 0,4 pct. af restgælden ultimo året.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Vejleby Vandværk anmoder om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på 750.000 kr. Lånet skal anvendes til finansiering af en rentvandstank til at sikre rent drikkevand til borgerne i Vejleby i minimum de næste fem årtier.

Lånet skal finansiere følgende tiltag:

• Ny rentvandstank
• Elarbejde, intern rørføring, anden justering samt vandanalyser
• Udgifter i forbindelse med areal til placering af rentvandstank – landmåler, tinglysning og anden bistand.

Opgørelse af lånebehov fra Vejleby Vandværk er vedlagt sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Garantistillelse til Vejleby Vandværk vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang. Frederikssund Kommune hæfter for nuværende for 342,7 mio. kr. Ved udstedelse af garanti på 750.000 kr. til Vejleby Vandværk vil den totale garantistille til forsyningsselskaber udgøre 343,5 mio. kr.

I 2023 etableres der på baggrund af lånegarantien en midlertidig byggekredit i KommuneKredit, der omlægges til endelig lån i 2024, når det endelige investeringsniveau vedrørende 2023 er opgjort.

Når kommunen stiller en garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision. Provisionen fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår. Det vurderes, at Frederikssund Kommune skal opkræve en årlig løbende garantiprovision på 0,4 pct. af restgælden ultimo året. Garantiprovisionen forventes at udgøre 3.000 kr. ultimo 2024, men det nøjagtige beløb kendes først, når låneaftalen med KommuneKredit er udarbejdet. Indtægten fra garantiprovisionen vil blive indarbejdet i kommunens budget ved førstkommende budgetopfølgning i 2024, efter at aftalen med Kommunekredit er indgået. Den fremadrettede opkrævning vil dernæst indgå som en del af budgetvedtagelsen for 2025.

Bilag

• Bilag 1. Ansøgning om kommunegaranti Vejleby Vandværk
• Bilag 2. Lånebehov for ny rentvandstank til Vejleby Vandværk

Resume

I budgetaftalen 2022 blev det besluttet, at der skal laves en strategi for tidlig forebyggende indsats for børn og unge på 0 til 18-års området. Formålet med strategien er at skabe et fælles grundlag for den tidlige forebyggende indsats i kommunen, for derigennem at styrke trivsel og sundhed blandt kommunens børn og unge. Strategien "Fælles tilgang – fælles ansvar" er nu klar til godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende strategien for tidlig forebyggende indsats.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 16. august 2023, pkt. 69:

Anbefales, i det udvalgets forslag til mindre tilretninger indarbejdes i endeligt forslag til strategi, som også vedhæftes sagen til Økonomiudvalg og Byråd.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Historik

En væsentlig del af kommunens Børne- og Ungepolitik er at styrke det tidlige, forebyggende arbejde. Tidlig forebyggende indsats blev prioriteret som et særligt indsatsområde i budgetaftalen for 2022. Strategien for tidlig forebyggende indsats, "Fælles tilgang – fælles ansvar", skal sætte retning for alle ledere og medarbejdere, der arbejder med børn og unge i alderen 0 til 18 år.

Strategien er blevet udarbejdet i tæt dialog med ledere og medarbejdere på området for børn og unge i løbet af efteråret 2022 og foråret 2023. Strategien blev sendt i høring i marts og april 2023. Der blev afholdt en temadrøftelse i Byrådet i december 2022, hvor Byrådet drøftede handlemuligheder for arbejdet med børns trivsel på tværs af de mange samfundsarenaer, hvor børn og unge i Frederikssund Kommune lever deres liv.

Børn, familier og forebyggelse har løbende drøftet strategiens form og indhold. Senest 16. august 2023, hvor udvalget besluttede at anbefale strategien for tidlig forebyggende indsats, "Fælles tilgang – fælles ansvar", overfor Økonomiudvalget og Byrådet. Udvalget havde mindre tilretninger til strategien, som er indarbejdet i endeligt forslag til strategien (Bilag 2). Ændringerne er markerede med gul. Forslaget der fremlagdes i mødet i Børn, familier og forebyggelse den 16. august vedhæftes (Bilag 1).

Strategiens indhold

"Fælles tilgang – fælles ansvar" er Frederikssund Kommunes fælles grundlag for den tidlige forebyggende indsats. Det er en fælles platform som skal skabe retning for alle der arbejder med børn og unge. Strategiens målgruppe er alle børn og unge mellem 0 og 18 år i Frederikssund Kommune.

Strategien stiller klare forventninger til alle ledere og medarbejdere, der arbejder med børn og unge i alderen 0 til 18 år i Frederikssund Kommune. Den tidlige indsats kræver, at alle er opmærksomme på tegn på mistrivsel hos børn og unge. Den kræver også, at alle tager ansvar for at handle, når et barn eller en ung viser tegn på mistrivsel. Vi styrker arbejdet med tidlig indsats, fordi det er vigtigt for det enkelte barns og den enkelte unges udvikling og for deres familier. Forskning på området peger på, at jo tidligere vi handler på tegn og reaktioner på mistrivsel, jo bedre kan der sættes ind med hurtig og relevant støtte. Målet er at fremme mental og fysisk trivsel blandt alle børn og unge i Frederikssund Kommune.

Strategien har tre spor, der vejleder ledere og medarbejdere i deres arbejde med at forebygge problemer og støtte børn og unge i alderen 0 til 18 år:

• Spor #1: Værdisæt for tidlig forebyggende indsats bidrager med nogle vigtige principper og tilgange, som vi følger, når vi arbejder tidligt forebyggende med børn og unge i kommunen.
• Spor #2: Fælles tilgang – fælles ansvar handler om, at alle ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for at arbejde sammen og tage aktiv del i den tidlige forebyggende indsats.
• Spor #3: Vejviser for tidlig forebyggende indsats handler om at skabe klare retningslinjer og handlemuligheder, som ledere og medarbejdere kan bruge, når de ser tidlige tegn på mistrivsel hos et barn eller en ung.

Næste skridt

Realisering af strategien fortsætter ifølge implementeringsplanen som blev besluttet i Børn, familie og forebyggelse den 7. juni 2023 (se sag nr. 57). Dette omfatter blandt andet en videreudvikling af Vejviseren (spor #3). Børn, familier og forebyggelse orienteres om mål og succeskriterier for implementeringsfasen i september måned, og der er planlagt en temadrøftelse i Byrådet i løbet af efteråret 2023.

Inddragelse

Medarbejdere og ledere har været inddraget i tilblivelsen af strategiens indhold. Strategien har været i høring hos høringsberettigede parter på 0 til 18-års området (se sag nr. 57 på mødet 7. juni 2023 i BFF). Medarbejdere har også hjulpet med at læse strategien igennem, med henblik på at øge læsevenligheden.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Strategipublikation 10.08.2023 - til BFF, ØU og BY i august 2023
• Strategipublikation_endelig (Bilag 2)

Resume

Klima, natur og energi besluttede på møde d. 6. juni 2023 at udsætte sagen om støttepunkter til friluftsliv (sag 50), idet udvalget ønskede sagen yderligere belyst. Henset til de omfattende ændringer i sagsteksten, er der udarbejdet en ny sag fremfor en supplerende sagsfremstilling.

Med denne sag orienteres udvalget om historik forud for sag 50. Derudover er alle indkomne forslag fordelt tematisk og det er administrativt vurderet, hvorvidt det er muligt at overføre forslagene til evt. prioritering under andre puljer.

Klima, natur og energi skal beslutte, hvorvidt forslagene skal oversendes til evt. prioritering under andre puljer, ligesom udvalget skal prioritere hvorvidt og hvordan, der skal arbejdes videre med de resterende forslag. For de resterende forslag har administrationen vurderet indenfor hvilken tidshorisont, det enkelte forslag vil kunne gennemføres og hvilken økonomi, der knytter sig hertil.

Endelig skal udvalget anbefale frigivelse af anlægsmidler til gennemførelse af mulige projekter under puljen for 2023 og løbende drift af tidligere besluttede projekter.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Beslutte, hvorvidt forslag i bilag 3 skal overføres til prioritering under Klima, natur og energi – stipuljen.
2. Beslutte, hvorvidt forslag i bilag 4 skal oversendes til Unge, fritid og idræt med henblik på evt. prioritering under Idræts og spejderfacilitetspuljen.
3. Beslutte, hvilke forslag i bilag 5 (private matrikler) administrationen skal arbejde videre med de kommende år.
4. Beslutte, hvilke forslag i bilag 6 (resterende forslag), kolonne Budget 23, administrationen skal arbejde videre med i 2023.
5. Beslutte, hvilke forslag i bilag 6 (resterende forslag), kolonne Budget 24+, administrationen skal arbejde videre med de kommende år.
6. Anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet en frigivelse af 0,411 mio. kr. af de i budget 2023 afsatte midler.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 6. juni 2023, pkt. 50:

Udsat, idet sagen ønskes yderligere belyst.

Beslutning fra Klima, natur og energi, 15. august 2023, pkt. 57:

Indstillingspunkt 1: Godkendt. Behandling af forslagene foretages på et kommende udvalgsmøde i Klima, natur og energi.

Indstillingspunkt 2: Godkendt. Forslagene oversendes til Unge, fritid og idræt.

Indstillingspunkt 3: Udsat.

Indstillingspunkt 4: Udvalget besluttede, at administrationen ikke skal arbejde videre med forslag med løbenr. 2, 10, 13 og 29. Administrationen arbejder videre med de resterende forslag for 2023. Midler for forslag, der ikke prioriteres, skal anvendes i Sillebro Ådal til shelters, bålhytte, naturlegeplads og skraldespande i det omfang, de resterende midler i puljen for 2023 rækker.

Indstillingspunkt 5: Udsat.

Indstillingspunkt 6: Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 6 anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Udvalgets seneste drøftelse viste, at der var usikkerhed om, hvad der tidligere er besluttet omkring puljen Støttepunkter til friluftsliv. Det redegøres der for her:

Puljen til etablering af Støttepunkter til friluftsliv blev første gang besluttet ved budget 2021. Puljen har til formål at etablere støttepunkter for friluftslivet i Frederikssund Kommune. Friluftsliv forstås bredt og omfavner både friluftsliv på jorden og på vandet. Det er ikke i budgetaftalen nærmere defineret, hvilke typer af initiativer puljen skal benyttes til.

I 2021 blev puljen anvendt til etablering af 3 offentlige toiletter.

På møde den 8. marts 2022 (sag 26) besluttede Klima, natur og energi at anvende puljen i 2022 til:

• hærværkssikring af toiletter opført i 2021,
• at igangsætte proces for afklaring af Ejendomsfonden Hammergårdens mulighed for finansiering af toiletter ved Hammergården,
• at igangsætte indledende undersøgelser af plangrundlaget for servicebygning ved Hammergården
• at administrationen skulle udarbejde en bruttoliste over forslag til senere beslutning. I udarbejdelsen skulle ske bredest muligt inddragelse af øvrige centre. For indhentelse af forslag til disponering af 2023-puljen kunne der ske inddragelse af borgere via den digitale platform ”Vi skaber Frederikssund”.

I samme sag (sag 26 af 8. marts 2022) blev der redegjort for Byrådets beslutninger og status omkring servicebygning ved Hammergården. Bilagt sagen var Hammergårdens projektforslag samt administrationens vurdering af omkostninger til etablering og løbende drift af de forskellige ønsker. Der er ikke afsat særskilt økonomi til gennemførelse af projektet, idet der fortsat afventes afklaring af Ejendomsfonden Hammergårdens medfinansiering. Borgmesteren har i april 2023 afholdt møde med Hammergårdens bestyrelse om sagen.

Klima, natur og energi besluttede på møde den 10. maj 2022 (sag 49) på baggrund af den fremlagte bruttoliste over mulige initiativer at igangsætte nedenstående og frigav samtidig t.kr. 775:

• renovering og opgradering af legepladsen i Sillebro Ådal
• renovering og opgradering af de to fitnesspladser i Sillebro Ådal
• forebyggende vedligeholdelse af shelters, bålplads mv. i Sillebro Ådal
• etablering af toilet på Vesterstrand
• etablering af bålhytte i skoleskoven i Slangerup
• indkøb og opsætning af bænke langs fjordstien for evt. overskydende beløb.

På møde den 2. juni 2022 (sag 114) besluttede Byrådet at bremse en række anlægsprojekter, som der endnu ikke var tegnet kontrakt på. Opbremsningen betød, at ud af de besluttede projekter i puljen Støttepunkter til friluftsliv for 2022 kunne kun 1 projekt gennemføres og 2 delvist gennemføres. Det drejede sig om hærværkssikring af toiletter ved Møllekrogen og demontering af 2 fitnesspladser i Sillebro Ådal. De resterende midler blev overført til budget 2023. Klima, natur og energi blev orienteret om dette på møde den 11. april 2023 (sag 32), hvor også status for de besluttede projekter blev oplyst.

For så vidt angår bålhytten i skoleskoven i Slangerup kan det yderligere præciseres, at den vil blive etableret, når der foreligger byggetilladelse. Til orientering for udvalget kan det oplyses, at der også arbejdes med etablering af en bålhytte i Vinge, som finansieres under Idræts og spejderfacilitetspuljen under Unge, fritid og idræt. Denne afventer ligeledes byggetilladelse.

Ved samme sag orienterede administrationen om, at den digitale forslagsindsamling var sat i gang via ”Vi skaber Frederikssund”.

Klima, natur og energi besluttede på møde 6. juni 2023 at udsætte drøftelserne om, hvilke tiltag der skulle iværksættes i 2023, idet udvalget ønskede sagen yderligere belyst.

Forslag til prioritering i 2023

Der er modtaget 88 forslag via ”Vi skaber Frederikssund”. Tekst og billeder fra platformen fremgår af bilag 1. Den forklarende proceslinje viser, at borgerne ikke har forventningen om at modtage særskilt kvittering for de indsendte forslag. Det er heller ikke kutyme på den type digitale platforme til inddragelse.

De indkomne forslag har en geografisk spredning i kommunen. De er screenet med deltagelse fra Center for Kultur, fritid og ungeliv, Center for By og Landskab (natur, landzone, vej og trafik) og Center for Ejendomme og IT (vej og park samt kommunale ejendomme) forud for møde den 6. juni 2023, hvor alle forslag var bilagt. De billeder, der var indsendt sammen med forslagene, fremgår af bilag 2 til dette møde.

Nogle indsendte forslag indeholder flere delforslag. Derfor kan samme beskrivelse fremtræde under flere af nedenstående temaer, men er medtaget som delelement, hvor det er relevant.

Forslag, der vurderes at ville kunne overføres til evt. prioritering under puljen til stier og skilte under Klima, natur og energi, fremgår af bilag 3. Herunder også forslag, der vedrører bænke langs stier.

De forslag, der vedrører ønsker om diverse træningsstationer i naturen, skøjtehal m.v., er samlet i bilag 4. Forslagene vil evt. kunne oversendes til Unge, fritid og idræt til mulig prioritering under Idræts og spejderfacilitetspuljen, som har til formål at skabe bedre rammer for idrætsaktiviteter og til renovering af spejderhytter.

I bilag 5 er samlet de forslag, der involverer andre, private matrikler som eksempelvis Kong Frederik den 7. stiftelse. Der har været kontakt til stiftelsen, og de ønsker ikke hverken bygninger, toiletter eller andre installationer på deres ejendom. Administrationen vurderer, at flere af forslagene vil være vanskelige eller umulige at gennemføre. Udvalget skal prioritere, hvilke af disse forslag administrationen skal arbejde videre med de kommende år.

De resterende forslag er samlet i bilag 6. Forslagene i denne gruppe er delt op i to kolonner; de der realistisk vil kunne etableres i 2023 (kolonne Budget 23), og de der kan etableres i 2024 og fremover (kolonne Budget 24+). De forslag, der først kan etableres i 2024 og frem, er typisk forslag, hvor placering eller indhold skal afklares nærmere, eller de kræver en byggetilladelse og/eller tilladelse fra Kystdirektoratet. Dette vil der kunne arbejdes videre med i resten af 23 og de kommende år, såfremt udvalget prioriterer, at der skal arbejdes videre med forslaget.

Kommunens økonomiske politik tilsiger, at der for hver anlægsinvestering skal afsættes driftsmidler til løbende drift og vedligeholdelse. Der er derfor ud for hvert forslag, hvor det indtil nu er belyst, angivet forventet årlig driftsudgift (kolonne Drift). Denne udgift vil ligeledes skulle afholdes af puljen Støttepunkter til friluftsliv, idet der ikke er afsat særskilt driftsramme til projekter under puljen.

Udvalget skal prioritere hvilke forslag i de to kolonner, der skal arbejdes videre med. Henset til den sene tid på året vurderes det realistisk i 2023 at kunne gennemføre følgende forslag, der fremgår af bilag 6, kolonne Budget 23, som er:

• Forslag 07 - Skraldespande/ p-plads - Affaldsspande langs skolestien i Jægerspris. Det bemærkes, at Vej og Park ikke anbefaler forslaget, idet der ikke i forbindelse med den årlige Hold Danmark Rent-screening er fundet problemer med affald på disse områder.
• Forslag 29 - Hængekøjer med myggenet - Etablering af ophængningspunkter/ pæle, hvor man kan hænge egne hængekøjer op. Vil kunne etableres i skove tilhørende Frederikssund Kommune eller Naturstyrelsen, efter nærmere dialog.
• Forslag 34 - Naturlegeplads v. Kulhuse havn. Forslagets indeholder bl.a. efterlysning af skilt vedr. toiletters åbningstider og dette skilt kan etableres i år.
• Forslag 37 – Skilt ved skov med fisketrappe en ved Græse Mølle. Det skal afklares, hvorvidt der er offentlig adgang til pågældende skov.
• Forslag 57 - Skuldelev gadekær. Der kræves en nærmere afklaring af driftsansvar samt forslag om, at der foretages en opgradering af grusbelægning og beplantning.
• Forslag 66 – Bålhytte. Er under etablering i skoleskoven i Slangerup.
• Forslag 67 - Bord og bænkesæt. En placering og evt. tilladelser skal afklares.
• Forslag 70 - Renovering af 3 stk. shelter i Sillebro Ådal.
• Forslag 74 - Skilt - Etablering af skilt ved Kalvøen visende til roklub. Er udført.

Omkostningerne til ovenstående samt afledt drift af disse og tidligere projekter udgør 1,160 mio. kr. Heraf er i tidligere år frigivet 0,749 mio. kr., hvorfor restbehov til frigivelse i 2023 udgør 0,411 mio.kr.

Anbefalinger fra 2024 og frem

Af bilag 6, kolonne Budget 24+ fremgår forslag, som skal afklares nærmere med hensyn til placering, indhold og hvorvidt de repræsenterer et ønske hos flere end én personer samt om de kræver en byggetilladelse og eventuelt en tilladelse fra Kystdirektoratet. To forslag i Lystrup skov nødvendiggør en nærmere vurdering og samarbejde med Naturstyrelsen og Hillerød Kommune, da skoven ikke er stor og der findes bålsteder og legepladser i forvejen.

Det har ikke været muligt indtil nu at vurdere omkostningerne af alle forslag, da indholdet for eksempel kræver yderligere afklaring.

Inddragelse

Der har i idegenereringsfasen været inddragelse af administrative centre og kommunens borgere. Ejere af involverede matrikler vil blive kontaktet for samarbejde eller aftaler, hvor det er relevant efter politisk prioritering af forslag.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 2,068 mio.kr. til støttepunkter til friluftsliv. I nærværende sag søges 0,411 mio. kr. af de budgetterede midler frigivet i 2023.

Bilag

• Bilag 1 til møde august 2023 - tekst fra Vi skaber Frederikssund
• Bilag 2 til møde august 2023 - fotos
• Bilag 3 - Stier m.v.
• Bilag 4 - Træning, fitness m.v.
• Bilag 5 - Private matrikler
• Bilag 6 - Resterende forslag

Resume

I investeringsoversigten for 2023-2026 er der afsat en årlig anlægspulje til klimahandlingsplan. I 2023 er der 13,1 mio. kr. til rådighed, hvoraf der allerede er frigivet 6,5 mio. kr. Med denne sag skal Klima, natur og energi træffe beslutning om at frigive 3,8 mio. kr. af den afsatte anlægspulje til at finansiere igangværende og nye indsatser i 2023. Indsatserne, som der søges frigivet midler til, fremgår af indsatskataloget til Klimaplan 2045.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der frigives 3,8 mio. kr. af anlægsmidlerne til klimahandlingsplan til indsatser i klimaplan 2045.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 15. august 2023, pkt. 60:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

I budget 2023 er der afsat en anlægspulje på 9,6 mio. kr. til klimahandlingsplan. Beløbet, der er til rådighed i 2023, er dog på nuværende tidspunkt 13,1 mio. kr., idet der er overført uforbrugte midler fra 2021 og 2022. Der er allerede frigivet ca. 6,5 mio. kr. En del af beløbet er øremærket til konvertering af varmeforsyning og etablering af ladeinfrastruktur. Resten af rådighedsbeløbet er afsat til at finansiere klimahandleplanens øvrige indsatser - igangværende som nye. Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om at frigive 3,8 mio. kr. af den aftalte pulje til at finansiere de klimaindsatser, der udføres i 2023.

Klimaindsatser i 2023, der søges frigivet midler til

Indsatserne i tabellen nedenfor stammer oprindeligt fra klimahandleplan 2020-2024,"På vej mod en CO₂ neutral fremtid" , som blev vedtaget af Byrådet i 2021. Klimahandleplanen er sidenhen afløst af Klimaplan 2045, som blev vedtaget af Byrådet den 21. juni 2023, pkt. 111. Indsatserne, der søges frigivet midler til, er videreført i indsatskataloget til Klimaplan 2045 (som øvrige indsatser fra den gamle klimahandleplan). Indsatserne kan genfindes i indsatskataloget under de numre, der angivet i midterste kolonne:

Administrationen vil fremlægge en status på klimaplanens indsatser i starten af 2024. Administrationen vil desuden fremlægge en ny frigivelsessag ved årsskiftet 2023/24 for de midler, der søges frigivet til implementering af klimaplanens indsatser i 2024.

Kort beskrivelse af anvendelse af de frigivne midler

Konvertering af varmeforsyning

Kommunen har et mål om, at varmeforsyningen i kommunens bygninger er omlagt til fossilfri drift inden 2023. Omlægningen er i fuld gang. Alle oliefyr er udskiftet og naturgasfyr udskiftes efter en plan. I 2023 er der et finansieringsbehov på 4,6 mio. kr. til varmepumper, hvoraf de 4 mio. kr. allerede er frigivet.

Etablering af ladeinfrastruktur

Ladestanderbekendtgørelsen foreskriver, at bestående bygninger med mere end 20 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, skal have etableret mindst 1 ladestander i tilknytning til parkeringsanlægget senest den 1. januar 2025. Frederikssund Kommune ejer 66 bygninger, hvor der er krav om etablering af ladestandere. Beløbet, der søges frigivet, dækker opsætning af 26 ladestandere, gravearbejde, kabeltrækning samt støbning og installationer og sikring af afregningssystem mm.

Kommunikation, kampagner, events og test af mobilitetsløsninger

Reduktion af klimapåvirkningen kræver ændring af vores vaner og stor opbakning blandt alle involverede. Der er derfor en del indsatser i klimaplanen, som knytter sig til at tilskynde til en mere klimavenlig adfærd. I 2023 er der fokus på at formidle budskabet gennem kampagner, events og målrettet kommunikation. Af eksempler kan nævnes test en el-cykel i periode på 3. mdr. i målgrupperne: elever på ungdomsuddannelser, borgere og virksomheder, samkørselskampagne med tilhørende events på campus og udvalgte virksomheder, etablering og test af 10 blafferstop og tilhørende events med fokus på fritidsrejser, klimahandlingsdag, cykelkampagner målrettet daginstitutioner mv.

Mobilitetsindsatser – First- og last-mile-løsninger

Nemme skift og attraktive "first-og last-mile"-løsninger skaber en bedre sammenhængende rejse fra dør til dør. Der skal skabes bedre mulighed for at kombinere kollektiv trafik med grønne transportformer ved at forbedre faciliteterne og adgangen til trafikknudepunkterne i kommunen. Tiltaget omfatter knudepunkts S-togsstationerne med henblik på at finde de bedste løsninger. Tiltaget omfatter også at skabe bedre mobilitet de steder, hvor adgange til kollektiv trafik er begrænset bl.a. gennem forsøgsordninger med flextur, etablering af opsamlingssteder, samkørsel mv. I 2023 fokuseres på at analysere nuværende forhold og udpeget en pilotlandsby, hvor der etableres opsamlingssted evt. forbindelse med eksisterende busholdeplads.

Cykelregnskab

Som en del af indsatsen med at få flere til at vælge cyklen frem for bilen, skal der udarbejdes et årligt cykelregnskab, som følger udviklingen. Cykelregnskabet bidrager endvidere til datagrundlaget for den løbende evaluering af den samlede klimaindsats, herunder revidering af mobilitetsregnskabet i 2025.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 13,1 mio. kr. til Klimahandlingsplan. Af disse søges 3,8 mio. kr. frigivet i nærværende sag.

Resume

Social og sundhed besluttede den 11. august 2022 (sag nr. 75) at udarbejde et beslutningsoplæg til indførelse af røg- og nikotinfrihed på offentlige legepladser og idrætsanlæg i Frederikssund Kommune. Initiativet er en del af indsatsen målrettet unge og tobak i forbindelse med kommunens sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026. Beslutningen forelægges parallelt i udvalgene Unge, fritid og idræt (Røg- og nikotinfri idrætsanlæg) og Plan og teknik (Røg- og nikotinfri legepladser). Sagen forelægges desuden Social og sundhed og Børn, familier og forebyggelse til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Indføre røg- og nikotinfri offentlige legepladser i Frederikssund Kommune pr. 1. januar 2024.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 9. august 2023, pkt. 128:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Kirsten Weiland (N), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Jørgen Bech (V) og John Schmidt Andersen (V).

Undlod at stemme: Michael Tøgersen (I).

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Rasmus Petersen (Ø), Niels Martin Viuff (C), Søren Weimann (B), Kirsten Weiland (N), Tina Tving Stauning (A) og Morten Skovgaard (V).

Imod stemte: Inge Messerschmidt (O).

Undlod at stemme: Michael Tøgersen (I), Anna Poulsen (F) og Poul Erik Skov Christensen (A).

Indstillingen anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Social og sundhed besluttede den 11. august 2022 (sag nr. 75) at udarbejde et beslutningsoplæg til, hvordan der kan indføres røg- og nikotinfri offentlige legepladser og idrætsanlæg i Frederikssund Kommune. Initiativet er en del af arbejdet med unge og tobak under kommunens sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026.

Frederikssund Kommune har siden den 1. januar 2022 været en del af partnerskabet Røgfri Fremtid, hvor der arbejdes for, at ingen børn og unge ryger i 2030. I dag er der stadig alt for mange børn og unge i Danmark, som begynder at ryge, og derfor skal initiativerne i Røgfri Fremtid bidrage til, at rygning ikke bliver en normal del af børn og unges hverdag. I Frederikssund Kommune viste Ungeprofilundersøgelsen 2021/2022, at tre procent i 7.-9. klasse ryger dagligt eller ugentligt (850 elever deltog), mens det gælder knap otte procent af eleverne på Campus (554 elever deltog). Partnerskabet anbefaler derfor at skabe røgfri udearealer, hvor børn og unge færdes – også i fritiden. Denne anbefaling er i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I Røgfri Fremtid sidestilles røgfri nikotinprodukter som snus, tyggetobak og Puff bars med traditionelle cigaretter. Det skyldes, at alle produkter med nikotin kan føre til stærk afhængighed, som det kan være svært at slippe af med igen, ligesom de har flere sundhedsskadelige konsekvenser. De røgfri miljøer bør derfor omfatte nikotinprodukter både med og uden røg.

De senere år er forbruget af røgfri nikotinprodukter blandt især børn og unge steget, og det er derfor vigtigt at fokusere også på disse produkter på steder, hvor børn og unge færdes. Det mindsker risikoen for, at børn og unge selv begynder at ryge eller bruge røgfri nikotinprodukter, når røg og nikotin ikke er synligt de steder, hvor de færdes. Samtidig beskyttes børn og unge mod passiv rygning.

En ny kortlægning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at over halvdelen af de danske kommuner har gjort legepladser, idrætsanlæg og andre udeområder røgfri. I Region Hovedstaden gælder det 23 ud af 29 kommuner. Flere af de kommuner, som har indført røgfri udeområder, har ladet forbuddet omfatte både rygning og brug af røgfri nikotinprodukter.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at kommunens offentlige legepladser og idrætsanlæg bliver røg- og nikotinfri. Kommunen har tre legepladser udenfor børnehuse og skoler (Kongshøjparken, Bløden og Ådalen) og ca. 35 idrætsanlæg. Legepladserne i børnehuse og skoler er allerede omfattet af lovgivningen om røgfrihed på matriklen, der også gælder udenfor åbningstiden.

Udfordringen i forhold til at sikre røg- og nikotinfri udearealer er, at det ikke er muligt at håndhæve og føre kontrol med alle offentlige legepladser og idrætsanlæg i kommunen. Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at idrætsanlæggene og de foreninger, der bruger anlæggene, inddrages i forbindelse med implementering af et forbud. Indsatsen skal derfor baseres på en opfordring om at efterleve forbuddet og på at sikre opbakning blandt brugerne af arealerne. Derudover vil tydelig information kunne understøtte implementeringen.

Tilgangen i flere af de kommuner, som allerede har indført røg- og nikotinfrihed på flere eller alle idrætsarealer, har været at sende et klart signal om, at røg og nikotin ikke skal være en del af børn og unges hverdag, og at det skal ske via positive budskaber. Det er i disse kommuner ikke forventningen, at kommunens medarbejdere, foreninger eller andre skal agere ’politi’ for at håndhæve reglerne.

Kommunerne har gode erfaringer med at indgå dialog med bl.a. brugerstyrelser for idrætsanlæg og de foreninger, der bruger idrætsarealer. Både foreninger og anlæg har været positive overfor de nye regler, og de bakker op om at vise, at røg og nikotin ikke skal være synligt på områderne. Nogle af de kommuner, som har haft et forbud i længere tid, oplever færre cigaretskod og snusposer, mindre synlig røg ved indgangspartier og udearealer og forståelse blandt brugerne. Disse erfaringer bakkes op af en undersøgelse fra 2020, som viste, at 73 procent af danskerne foretrækker, at der er røgfrit på sports- og idrætsanlæg.

Der er i dag ingen regler om rygning og brug af røgfri nikotinprodukter på kommunens offentlige idrætsanlæg og på de tre legepladser, som ikke ligger ved børnehus eller skole. Dog valgte Idrætsbyen i Frederikssund at indføre røgfrihed i forbindelse med, at Idrætsbyen blev taget i brug i sommeren 2020.

Idrætsbyen oplyser, at de ikke oplever brugere, som ryger indendørs. Det er derimod ikke fuldt afdækket, i hvilket omfang der foregår udendørs rygning på området. Idrætsbyen har dog ikke oplevet konkrete udfordringer med rygning udendørs.

Forslag til plan for indførelse af røg- og nikotinfrihed

Forbuddet om at indføre røg- og nikotinfri offentlige legepladser og idrætsanlæg vil gælde fra den 1. januar 2024.

Frem til denne dato vil administrationen gå i dialog med relevante parter, herunder idrætsanlæggene og de foreninger, som bruger anlæggene. Dette skal ske for at sikre størst mulig opbakning til vedtagelsen. I dialogen vil der blive brugt materialer og erfaringer fra DGI. Derudover vil det være relevant at informere forældre i børnehuse og skoler om beslutningen, fx via Aula og forældremøder.

Derudover vil implementering af forbuddet blive understøttet med tydelig information. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at det sker ved at anvende positive budskaber i forbindelse med signalering, fx ”Velkommen til en røg- og nikotinfri legeplads” og ”Sammen holder vi hallen røg- og nikotinfri”. Implementeringen vil være baseret på erfaringer fra Idrætsbyen, andre kommuner og DGI, som har stor erfaring på området.

Inddragelse

Inddragelse sker frem mod ikrafttrædelse af beslutningen jf. ovenfor.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Social og sundhed besluttede 11. august 2022 (sag nr. 75) at udarbejde et beslutningsoplæg til indførelse af røg- og nikotinfrihed på offentlige legepladser og idrætsanlæg i Frederikssund Kommune. Initiativet er en del af indsatsen målrettet unge og tobak i forbindelse med kommunens sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026. Beslutningen forelægges parallelt i udvalgene Unge, fritid og idræt (Røg- og nikotinfri idrætsanlæg) og Plan og teknik (Røg- og nikotinfri legepladser). Sagen forelægges desuden Social og sundhed og Børn, familier og forebyggelse til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Indføre røg- og nikotinfri offentlige idrætsanlæg i Frederikssund Kommune pr. 1. januar 2024.

Historik

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 8. august 2023, pkt. 82:

Indstillingen bragt til afstemning.

For stemte: Anne Sofie Uhrskov (V), Jesper Wittenburg (A), Niels Martin Viuff (C) og Søren Weimann (B). Idet udvalget er indstillet på, at der igennem dialog med foreningerne på idrætsanlæggene indrettes afgrænsede zoner hvor rygning er tilladt.

Kenneth Jensen (A) undlod at stemme.

Beslutning

Søren Weimann (B) stillede et ændringsforslag om, at der indføres røg- og nikotinfri offentlige idrætsanlæg i Frederikssund Kommune pr. 1. januar 2024, idet der igennem dialog med foreningerne på idrætsanlæggende kan indrettes afgrænsede zoner, hvor rygning er tilladt. Forslaget blev bragt til afstemning.

For ændringsforslaget stemte: Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Tina Tving Stauning (A), Morten Skovgaard (V) og Niels Martin Viuff (C).

Imod ændringsforslaget stemte: Poul Erik Skov Christensen (A), Michael Tøgersen (I), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N) og Inge Messerschmidt (O).

Forslaget faldt dermed.

Indstillingen fra Unge, fritid og idræt blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Tina Tving Stauning (A), Morten Skovgaard (V) og Niels Martin Viuff (C).

Imod stemte: Poul Erik Skov Christensen (A), Michael Tøgersen (I), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N) og Inge Messerschmidt (O).

Indstillingen fra Unge, fritid og idræft faldt dermed.

Tina Tving Stauning (A) begærede sagen i Byrådet.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Social og sundhed besluttede 11. august 2022 (sag nr. 75) at udarbejde et beslutningsoplæg til, hvordan der kan indføres røg- og nikotinfri offentlige legepladser og idrætsanlæg i Frederikssund Kommune. Initiativet er en del af arbejdet med unge og tobak under kommunens sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026.

Frederikssund Kommune har siden 1. januar 2022 været en del af partnerskabet Røgfri Fremtid, hvor der arbejdes for, at ingen børn og unge ryger i 2030. I dag er der stadig alt for mange børn og unge i Danmark, som begynder at ryge, og derfor skal initiativerne i Røgfri Fremtid bidrage til, at rygning ikke bliver en normal del af børn og unges hverdag. I Frederikssund Kommune viste Ungeprofilundersøgelsen 2021/2022, at tre procent i 7.-9. klasse ryger dagligt eller ugentligt (850 elever deltog), mens det gælder knap otte procent af eleverne på Campus (554 elever deltog). Partnerskabet anbefaler derfor at skabe røgfri udearealer, hvor børn og unge færdes – også i fritiden. Denne anbefaling er i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I Røgfri Fremtid sidestilles røgfri nikotinprodukter som snus, tyggetobak og Puff bars med traditionelle cigaretter. Det skyldes, at alle produkter med nikotin kan føre til stærk afhængighed, som det kan være svært at slippe af med igen, ligesom de har flere sundhedsskadelige konsekvenser. De røgfri miljøer bør derfor omfatte nikotinprodukter både med og uden røg.

De senere år er forbruget af røgfri nikotinprodukter blandt især børn og unge steget, og det er derfor vigtigt at fokusere også på disse produkter på steder, hvor børn og unge færdes. Det mindsker risikoen for, at børn og unge selv begynder at ryge eller bruge røgfri nikotinprodukter, når røg og nikotin ikke er synligt de steder, hvor de færdes. Samtidig beskyttes børn og unge mod passiv rygning.

En ny kortlægning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at over halvdelen af de danske kommuner har gjort legepladser, idrætsanlæg og andre udeområder røgfri. I Region Hovedstaden gælder det 23 ud af 29 kommuner. Flere af de kommuner, som har indført røgfri udeområder, har ladet forbuddet omfatte både rygning og brug af røgfri nikotinprodukter.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at kommunens offentlige legepladser og idrætsanlæg bliver røg- og nikotinfri. Kommunen har tre legepladser udenfor børnehuse og skoler (Kongshøjparken, Bløden og Ådalen) og ca. 35 idrætsanlæg. Legepladserne i børnehuse og skoler er allerede omfattet af lovgivningen om røgfrihed på matriklen, der også gælder udenfor åbningstiden.

Udfordringen i forhold til at sikre røg- og nikotinfri udearealer er, at det ikke er muligt at håndhæve og føre kontrol med alle offentlige legepladser og idrætsanlæg i kommunen. Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at idrætsanlæggene og de foreninger, der bruger anlæggene, inddrages i forbindelse med implementering af et forbud. Indsatsen skal derfor baseres på en opfordring om at efterleve forbuddet og på at sikre opbakning blandt brugerne af arealerne. Derudover vil tydelig information kunne understøtte implementeringen.

Tilgangen i flere af de kommuner, som allerede har indført røg- og nikotinfrihed på flere eller alle idrætsarealer, har været at sende et klart signal om, at røg og nikotin ikke skal være en del af børn og unges hverdag, og at det skal ske via positive budskaber. Det er i disse kommuner ikke forventningen, at kommunens medarbejdere, foreninger eller andre skal agere ’politi’ for at håndhæve reglerne.

Kommunerne har gode erfaringer med at indgå dialog med bl.a. brugerstyrelser for idrætsanlæg og de foreninger, der bruger idrætsarealer. Både foreninger og anlæg har været positive overfor de nye regler, og de bakker op om at vise, at røg og nikotin ikke skal være synligt på områderne. Nogle af de kommuner, som har haft et forbud i længere tid, oplever færre cigaretskod og snusposer, mindre synlig røg ved indgangspartier og udearealer og forståelse blandt brugerne. Disse erfaringer bakkes op af en undersøgelse fra 2020, som viste, at 73 procent af danskerne foretrækker, at sports- og idrætsanlæg er røgfri.

Der er i dag ingen regler om rygning og brug af røgfri nikotinprodukter på kommunens offentlige idrætsanlæg og på de tre legepladser, som ikke ligger ved børnehus eller skole. Dog valgte Idrætsbyen i Frederikssund at indføre røgfrihed i forbindelse med, at Idrætsbyen blev taget i brug i sommeren 2020.

Idrætsbyen oplyser, at de ikke oplever brugere, som ryger indendørs. Det er derimod ikke fuldt afdækket, i hvilket omfang der foregår udendørs rygning på området. Idrætsbyen har dog ikke oplevet konkrete udfordringer med rygning udendørs.

Forslag til plan for indførelse af røg- og nikotinfrihed

Forbuddet om at indføre røg- og nikotinfri offentlige legepladser og idrætsanlæg vil gælde fra 1. januar 2024.

Frem til denne dato vil administrationen gå i dialog med relevante parter, herunder idrætsanlæggene og de foreninger, som bruger anlæggene. Dette skal ske for at sikre størst mulig opbakning til vedtagelsen. I dialogen vil der blive brugt materialer og erfaringer fra DGI. Derudover vil det være relevant at informere forældre i børnehuse og skoler om beslutningen, fx via Aula og forældremøder.

Derudover vil implementering af forbuddet blive understøttet med tydelig information. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at det sker ved at anvende positive budskaber i forbindelse med signalering, fx ”Velkommen til en røg- og nikotinfri legeplads” og ”Sammen holder vi hallen røg- og nikotinfri”. Implementeringen vil være baseret på erfaringer fra Idrætsbyen, andre kommuner og DGI, som har stor erfaring på området.

Inddragelse

Inddragelse sker frem mod ikrafttrædelse af beslutningen jf. ovenfor.

Økonomi

Beslutning om indførelse af røg- og nikotinfrihed på offentlige legepladser og idrætsanlæg i Frederikssund Kommune har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifter forudsættes afholdt inden for eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Resume

Skole, klub og SFO besluttede på møde 3. maj 2023 at sende forslag om ny skoledistriktsgrænse mellem Ådalens Skole og Trekløverskolen i høring i de berørte skolebestyrelser og områdebestyrelser. Forslaget om nye skoledistriktsgrænser skal først og fremmest bidrage til at imødekomme Ådalens Skoles kapacitetsudfordringer, og betyder konkret, at boligområder der i dag hører til Ådalens Skole, fremover vil høre til Trekløverskolen. Skole, klub og SFO skal med denne sag drøfte de indkomne høringssvar og beslutte hvorvidt udvalget vil anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte ny skoledistriktsgrænse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende ny skoledistriktsgrænse mellem Ådalens Skole og Trekløverskolen

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 9. august 2023, pkt. 79:

Anbefales.

Udvalget ønsker, at søskende - som bliver berørt af denne skoledistriktsændring - i videst muligt omfang optages på samme skole, hvis det er familiens ønske.

I forlængelse af skoledistriktsændringen vil udvalget følge udviklingen i elevtrivsel og faglige resultater på de to berørte skoler tæt.

Beslutning

Indstillingen fra Skole, klub og SFO blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), Morten Skovgaard (V) og Michael Tøgersen (I).

UNdlod at stemme: Inge Messerschimdt (O).

Indstillingen fra Skole, klub og SFO anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Niels Martin Viuff (C).

Sagsfremstilling

Skole, klub og SFO besluttede på møde 3. maj 2023 at sende et forslag til ny skoledistriktsgrænse mellem Ådalens Skole og Trekløverskolen i høring i skolebestyrelserne på Ådalens Skole og Trekløverskolen, samt i områdebestyrelserne for dagtilbud i Frederikssund. Høringsperioden er nu afsluttet og der er indkommet tre høringssvar.

Såfremt den nye skoledistriktsgrænse mellem Ådalens Skole og Trekløverskolen besluttes af Byrådet, vil den gælde fra skoleåret 2024/25 og således også effektueres for kommende 0. klasse i forbindelse med skoleindskrivningen til 0. klasse der påbegyndes i efteråret 2023.

Beskrivelse af den nye skoledistriktsgrænse

Med dette forslag flyttes skoledistriktsgrænsen mellem Trekløverskolen og Ådalens Skole, således at flere boligområder i Frederikssund by, og dermed flere elever, fra skoleåret 2024/25 kommer til at høre til Trekløverskolens skoledistrikt.

Følgende veje bliver berørt af justeringen; Baneparken, Birkevej, Bøgealle, Bøgebakken, Elmevej, Højdevej, Jernbanegade, Jægeralle, Kastaniealle, Lindealle, Møllevej, Pilealle, Platanvej, Poppelvej, Rønnebærvej, Skelvej, Ådalsvej, Ågade, Gefionvej, Baneledet samt boliger på Roskildevej fra husnummer 3 til husnummer 55, begge numre inklusiv. Ovenstående adresser vil med den nye skoledistriktsgrænse høre til Trekløverskolen distrikt. Kortene i vedlagte bilag viser den foreslåede nye skoledistriktsgrænse mellem Ådalens Skole og Trekløverskolen.

Konsekvenser ved ny distriktsgrænse

Distriktsændringen effektueres således, at der ved hvert nyt skoleår optages elever til 0. klasse fra det nye distrikt på henholdsvis Trekløverskolen og Ådalens Skole. Elever der går i de ældre klasser på Ådalens Skole, men som efter distriktsændringen bor i det område der hører til Trekløverskolen, fortsætter deres skolegang på Ådalens Skole. Det har altså ikke betydning for de elever der går på Ådalens Skole nu. Tilflyttere vil høre til det nye skoledistrikt, og vil således blive indskrevet der.

Med det nye distrikt vil Ådalens Skole på sigt blive tre-sporet i takt med at nye årgange starter på skolen - forventeligt i på alle årgange i 35/36. Ådalens Skole skal i en overgangsperiode rumme eleverne fra befolkningstilvæksten i Vinge indtil en ny skole er bygget her, hvorfor der i en periode vil være flere klasser på nogle årgange. Eksempelvis forventes en udvidelse fra fire til fem klasser på 6. årgang i 27/28, grundet tilgangen fra Vinge. Dette vil dog ikke samlet set udfordre Ådalens Skoles kapacitet.

Trekløverskolen vil, under forudsætning af, at den nuværende tilslutning til folkeskolen og at de nuværende mønstre i forhold til valg af anden folkeskole eller privatskole gennem frit skolevalg, forsætter, skulle oprette fire klasser hvert år.

Ret til optag på distriktsskole og til at forsætte skolegang

Alle børn har efter Folkeskoleloven krav på at blive optaget på sin distriktsskole. Barnets bopælsadresse bestemmer, hvilket skoledistrikt barnet hører til, og altså hvilken skole, barnet vil blive tilbudt en plads på. Elever til 0. klasse optages som udgangspunkt på skolen i det distrikt, hvor de har bopæl.

Ansvaret for klassedannelse og placering på skolens undervisningsmatrikler påhviler skolelederen i et samarbejde med forvaltningen, som først og fremmest placerer eleverne ud fra hensyn til deres bopæl, hertil kan faglige og pædagogiske vurderinger i nogle tilfældes tillægges betydning. I denne proces, tages desuden et særligt hensyn til søskendeforhold.

Frit skolevalg

Børn kan efter reglerne om frit skolevalg jf. Folkeskolelovens § 36, stk. 3 optages på andre skoler end distriktsskolen.

Det betyder at man kan vælge at indskrive sit barn på en anden skole end distriktsskolen, såfremt denne skole har plads på den pågældende årgang. Om en skole har plads til elever fra andre distrikter eller kommuner defineres af det klasseloft, der er fastlagt i kommunens styrelsesvedtægt. Byrådet har på møde 26. oktober 2022, besluttet at fastsætte et klasseloft på Ådalens Skole, på 22 elever. Det betyder, at Ådalens Skole kan afvise optag af elever uden for eget distrikt ved en klassekvotient på 22 elever.

Optagelsen på en anden skole i kommunen end distriktsskolen sker i henhold til Styrelsesvedtægterne for Frederikssund Kommunes skolevæsen. Såfremt det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at optage alle børn, som ønsker at blive indskrevet på en given skole, optages eleverne i følgende rækkefølge:

1. Først optages børn med søskende på den ønskede skole.

2. Dernæst optages børn som bor nærmest på den ønskede skole.

3. Dernæst foregår optagelse efter lodtrækning.

Børn fra andre kommuner optages efter samme retningslinjer. Børn som bor i Frederikssund Kommune optages dog altid først.

Søskendehensyn

I Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt fremgår det, jf. ovenstående, at der er søskendehensyn, i det tilfælde at forældre har et barn indskrevet på en skole, der ikke er distriktsskolen, og ønsker en søskende indskrevet på samme skole. Det betyder, at såfremt skolen har kapacitet til det, så optages søskende først på skolen. Dette er dog ikke det samme som en søskendegaranti, men vil afhænge af skolens kapacitet.

Skoleveje

Der er en opmærksomhed på, at der ved dette forslag vil være elever der skal krydse Ågade i krydset Ågade/Bakkegade. Derfor arbejdes på at etablere lysregulering for at sikre en sikker skolevej.

Høringssvar

Der er indkommet tre høringssvar, fra henholdsvis Ådalens Skoles skolebestyrelse, fra Trekløverskolens skolebestyrelse og fra Områdebestyrelsen for dagtilbud i Frederikssund syd og nord. Høringssvarene skal indgå i udvalgets drøftelse af - og beslutning om - fremtidig skoledistriktsgrænse mellem Trekløverskolen og Ådalens Skole. Høringssvarene er samlet i sagens bilag 2.

Inddragelse

De berørte skolebestyrelser og områdebestyrelser er ved høring blevet inddraget forud for beslutning om nye skoledistriktsgrænser. Skolelederne på de berørte skoler har været inddraget i udpegningen af forslag til nye distriktsgrænser.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at denne sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. De bevillingsmæssige konsekvenser af en ændring i skoledistrikter fra skoleår 24/25 vil blive behandlet i forbindelse med sagen vedr. tildeling af ressourcer til skolerne primo 2024.

Bilag

• Kort over nye skoledistriktsgrænser
• Høringssvar fra Trekløverskolens bestyrelse vedr. forslag om skoledistrikter.pdf
• Høringssvar fra Ådalens Skoles skolebestyrelse
• Høringssvar fra områdebestyrelse for dagtilbud i Frederikssund nord og syd

Resume

Med Budget 2023 blev det besluttet at istandsætte kommunens klubtilbud. Med denne sag skal Skole, klub og SFO anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet at frigive i alt 900.000 kroner til påbegyndelse af istandsættelse af Klub Mix og Ungdomsklubben i Jægerspris.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frigive 900.000 kroner i 2023 til istandsættelse af klubber.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 9. august 2023, pkt. 80:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Fortsat sagsfremstilling til møde i Økonomiudvalget, 23. august 2023:

Unge, fritid og idræt godkendte på mødet 8. august 2023, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at frigive 400.000 kr. til istandsættelse af ungdomsklubben i Jægerspris.

------

Med Budget 2023 blev det besluttet at istandsætte kommunens klubtilbud, således at klubtilbudenes fysiske rammer fortsat kan bidrage til at understøtte kommunens strategi for fremtidens klubber, og så alle børn og unge oplever, at deres klubtilbuds rammer er rare at opholde sig i og understøtter de aktiviteter de ønsker at lave.

Istandsættelse af fritidsklubberne Klub Mix og Klub Højen

En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Center for Børn og Skole og Center for Ejendomme og IT har sammen med ledere og medarbejdere fra klubberne gennemgået faciliteterne på kommunens fritids- og ungdomsklubberne.

Arbejdsgruppen fandt, at særligt fritidsklubben Klub Mix, fritidsklubben Klub Højen og ungdomsklubben i Jægerspris har behov for istandsættelse af de fysiske rammer.

Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund samlet set, at:

Fritidsklubben Klub Højen i Jægerspris istandsættes for 260.000 kr. med følgende;

• Eksisterende sal omlægges til to selvstændige rum med ekstra døre, som skal anvendes til krearum og opholdsrum.

Samt at fritidsklubben Klub Mix i Frederikssund istandsættes for 1.060.000 kr. med følgende;

• Etablering af væg i kælder med henblik på opdeling af skolens og fritidsklubbens materialer, der opbevares i kælderen
• Fællesrum indrettes med møbler der lever op til krav for brandsikkerhed
• Container med plads til opbevaring af mooncars med mere opsættes i skolegård
• Garderobeskabe renoveres. Lågernes hængsler går i stykker, når de lågerne åbnes helt. Dette kan udbedres ved at der er låge i hvert andet garderobeskab
• Udendørs Væg i rå beton males for at gøre udemiljøet mere hyggeligt
• Væg etableres i computerrum så rummet opdeles to områder til computer og krea
• Væg med dør etableres i motionsrum
• Fællesrummet med kreaværksted opdeles med en væg for at give plads til ro og fordybelse til kreaaktiviteter, mens andre elever kan møde ind og spise uden at forstyrre
• Etablering af udendørs legeområde med gummibelægning, hængekøje, gynger, karrusel og siddemøbler.

Af disse forslag til istandsættelse, anbefaler arbejdsgruppen, at der i alt frigives 500.000 kroner i 2023 til istandsættelse af Klub Mix.

Istandsættelse af ungdomsklubben i Jægerspris

Herudover anbefaler arbejdsgruppen istandsættelse af ungdomsklubben i Jægerspris for 1.360.000 kroner, hvoraf forventeligt 400.000 kroner anvendes i 2023. Unge, fritid og idræt har på møde den 8. august 2023 har arbejdsgruppens anbefalinger til istandsættelse af følgende elementer i ungdomsklubben i Jægerspris;

• Modernisering af køkkenet, som bliver større, hvormed de unge kan deltage i køkkenet som en pædagogisk aktivitet
• Etablering af halvvæg ved indgangen, som giver bedre kontakt mellem de unge og pædagoger, der kan se hvem, der kommer ind og ud ad klubben
• To lokaler omlægges til en sal med depot. Salen skal bruges til samlinger, revy, fester med mere
• Etablering af dobbelt glasdør til salen, så pædagogerne kan se de unge, der er i klubben.

Istandsættelse i 2023

Samlet set anbefales istandsættelse af fritids- og ungdomsklubber for i alt 2.680.000 kroner, hvoraf de 900.000 anbefales frigivet til anvendelse i 2023.

Inddragelse

Ledere og medarbejdere i klubberne har været en del af arbejdsgruppen der har anbefalet istandsættelse som beskrives i nærværende sag.

Økonomi

I 2023 er der budget på 0,9 mio. kr. til istandsættelse af kommunens klubtilbud. I nærværende sag indstilles disse frigivet.

Resume

Byrådet har besluttet at hjemtage social stofbehandling og udlicitere substitutionsbehandling, dvs. den medicinske behandling af stofafhængighed. Da en tæt sammenhæng mellem social behandling og substitutionsbehandling er nødvendig for at sikre borgerne den bedst mulige behandling, indstilles til Social og sundhed at anbefale en hjemtagelse af substitutionsbehandlingen. Sagen belyser, hvordan substitutionsbehandling kan hjemtages, hvorfor og med hvilken forventet økonomi.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Hjemtage substitutionsbehandlingen.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 21. august 2023, pkt. 80:

Anbefales.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Baggrund og formål med sagsfremstillingen

Byrådet har på mødet 1. februar 2023 besluttet at hjemtage ambulant social stofbehandling og udlicitere substitutionsbehandling (sag nr. 15).

Hvor social stofbehandling er samtaleterapi med behandlerne i rusmiddelcenteret er substitutionsbehandling en lægeordineret medicinsk behandling for stofafhængige borgere, hvor heroin (opioid) erstattes med medicin, for eksempel metadon. Se bilag 1 for mere uddybende beskrivelse af substitutionsbehandling og social stofbehandling.

Administrationen har på baggrund af Byrådets beslutning undersøgt mulige modeller for udlicitering af substitutionsbehandlingen. Jævnfør servicelovens §101 er der krav om, at der skal tilbydes social behandling til borgere i forbindelse med substitutionsbehandling. Udlicitering vil give mulighed for et samarbejde mellem de to behandlinger, men det er Administrationens vurdering, at en hjemtagelse af substitutionsbehandlingen sammen med den sociale stofbehandling giver de bedste forudsætninger for at indfri servicelovens krav og skabe et sammenhængende rusmiddeltilbud.

Sagen har derfor til formål at belyse:

• hvordan substitutionsbehandling kan hjemtages og leveres sammen med den sociale stofbehandling
• fordele og ulemper ved hjemtagelse af substitutionsbehandling
• den forventede økonomi.

Beskrivelse af hjemtagelse af substitutionsbehandlingen

Hvordan hjemtages substitutionsbehandlingen?:

• Substitutionsbehandling leveres i et samlet kommunalt stofbehandlingstilbud sammen med social stofbehandling. Kapaciteten i det sociale stoftilbud skal derfor opjusteres med yderligere lægeressourcer. Herudover skal der anvendes sundhedsfaglige ressourcer i forbindelse med medicinudlevering. Disse ressourcer er i forvejen planlagt til at være i det sociale stoftilbud.
• Udlevering af substitutionsmedicin vil ske på tidspunkter forskudt af øvrig behandling og åben modtagelse.

Fordele:

• Borgerne kan få social stofbehandling og substitutionsbehandling samme sted.
• Samarbejde, koordinering og sparring er mulig mellem den lægelige behandling og den sociale behandling. Det kommunale stoftilbud kan dermed levere det bedst mulige motivationsarbejde, en helhedsorienteret indsats og opnå de bedste resultater.
• Substitutionsbehandlingen leveres med en fast bemanding for et spænd på 30-40 borgere baseret på tidligere års erfaringer med antallet af borgere. Dermed vil kun medicinudgifterne være aktivitetsbestemte, og der vil dermed være en høj grad af kontrol over omkostningerne selv ved udsving i antallet af borgere på substitutionsbehandling.

Ulemper:

• Hjemtagelse af substitutionsbehandling vil medføre øgede krav og specialiseret tilsyn via Styrelsen for Patientsikkerhed.

Forventet økonomi:

Driftsomkostninger: Forventeligt 0,9 mio. kr./året fordelt på lægetimer i stoftilbuddet og indkøb af substitutionsmedicin:

• Læge: Forventeligt 600.000 kr./året
• Medicinudgifter: Forventeligt 300.000 kr./året (baseret på forventning om stigende medicinpriser)

Forventet, samlet budgetresultat for rusmiddelområdet ved hjemtagelse af substitutionsbehandling: Sammenholdes driftsomkostningerne for substitutionsbehandling på de 0,9 mio. kr./året med de øvrige forventede udgifter på rusmiddelområdet, forventes et samlet forbrug på området på 10,02 mio. kr. Da budgettet for 2024 er 10,4 mio. kr., er der ved hjemtagelse af substitutionsbehandling tale om et forventet mindreforbrug på den samlede ramme på 0,38 mio. kr./året (se bilag 2).

Da der er stor usikkerhed forbundet ved økonomien, vil der blive fulgt tæt op på den faktiske økonomiske udvikling i 2024 af hensyn til budgetlægningen for de følgende år.

Udgifter herudover:

Etableringsudgifter: 0,15 mio. kr. fordelt på:

• Etablering af undersøgelsesrum i stoftilbuddet: 0,05 mio. kr.
• Etablering af medicinrum i stoftilbuddet: 0,1 mio. kr.

Disse etableringsudgifter tages med i opgørelsen over de samlede etableringsudgifter for det kommunale stoftilbud.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Hjemtagelse af substitutionsbehandling i 2024 har ikke bevillingsmæssige konsekvenser i 2023, og giver ikke anledning til ændringer i budgetgrundlaget for 2024 til 2027.

Bilag

• Bilag 1 Beskrivelse af substitutionsbehandling og social behandling
• Bilag 2 Økonomibilag

Resume

Byrådet har besluttet at hjemtage den sociale stofbehandling. Det kræver egnede lokaler til etablering af tilbuddet. Denne sag præsenterer indstilling til placering af stofbehandlingstilbuddet på Lundevej 11, herunder fordele og ulemper ved placeringen, estimat af etableringsomkostningerne samt forventet tidsplan for klargøring af lokalerne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det kommende stofbehandlingstilbud etableres på Lundevej 11
2. Bruttoanlægsudgifterne øges med 2,4 mio. kr. i 2024 til etablering af tilbuddet.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 21. august 2023, pkt. 81:

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 blev bragt til afstemning.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Kirsten Weiland (N), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Morten Skovgaard (V) og Niels Martin Viuff (C).

Imod stemte: Inge Messerschmidt (O) og Michael Tøgersen (I) med den begrundelse, at sagen retteligt bør indgå i arbejdet med budget 2024 i lighed med alle andre anlægsønsker.

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Baggrund og formål med sagen

Byrådet har besluttet at hjemtage den sociale stofbehandling. Det kræver, at der findes lokaler til etablering af tilbuddet.

Sagen her har til formål at præsentere forslag til etablering af det kommende stofbehandlingstilbud på Lundevej 11, hvor der i dag er mødelokaler til Rådhuset og et tillidsrepræsentant-kontor.

Sagen præsenterer først fordele og ulemper ved placeringen, herefter de forventede etableringsomkostninger og endelig præsenteres tidsplan for klargøring af lokalerne.

Fordele og ulemper ved Lundevej 11

Fordele ved placeringen:

• Bygningen ligger centralt i Frederikssund by og kan størrelsesmæssigt rumme de ønskede funktioner
• Bygningen ligger for sig selv, og der kan etableres en relativt ugeneret adgang
• Den tætte fysiske nærhed til Rådgivningshuset i nabohuset (Lundevej 13) understøtter samarbejdet med myndighed/visitation
• Den relative fysiske nærhed til leverandøren af alkoholbehandling (Kilde Alle 22 – 800 meter på gåben) understøtter samarbejdet mellem stof- og alkoholbehandlingen
• En analyse af anvendelsen af mødelokalerne på Lundevej 11 fra august 2023 har vist, at der er mulighed for, at mødeaktiviteten kan rummes i Rådhusets øvrige mødelokaler
• Kun en enkelt medarbejder skal flyttes for at frigøre lokalerne til stofbehandling.

Ulemper ved placeringen:

• Der kan komme udfordringer med frie parkeringspladser på parkeringsarealet tættest på bygningen, da pladsen bl.a. anvendes af medarbejdere på Lundevej 9 og borgere og medarbejdere på Lundevej 13.

Etableringsomkostninger

De samlede etableringsomkostninger for etablering af stofbehandlingstilbud på Lundevej 11 estimeres til 2,4 mio. kr. for ombygning og inventar:

• Ombygning af Lundevej 11: 1.958.164 kr.
• Inventar til Lundevej 11 (IT, møbler, medicinrum, kølerum): 450.000 kr.

Etableringsomkostningerne (anlægsudgifter) indarbejdes i budget 2024.

Tidsplan

Med en forventet politisk beslutning i Byrådet 30. august vil man med de nødvendige tilladelser kunne forvente, at stofbehandlingstilbuddet kan slå dørene op april 2024. Blandt andet skal socialtilsynet godkende lokalerne før ibrugtagning. Tilsynet har oplyst en sagsbehandlingstid på 3 måneder. Tidsplanen forudsætter, at tilsynets sagsbehandling kan påbegyndes ved indsendelse af projekttegninger for de endelige lokaler og dermed inden, at lokalerne står helt færdige.

Indtil det kommunale stoftilbud kan gå i drift, kan aftalen med den private leverandør, der i dag varetager opgaven med stofbehandling, forlænges.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er ikke afsat anlægsmidler i budget 2024 til projektet i nærværende sag. Hvis punkt 2 i indstillingen vedtages, vil det medføre yderligere udgiftspres på 2,4 mio. kr. på bruttoanlægsrammen for 2024. Kommunens bruttoanlægsbudget for 2024 forventes at udgøre 184.4 mio. kr., hvilket er 27,7 mio. kr. større i forhold til udmeldt bruttoanlægsramme fra staten på 156,6 mio. kr.

Resume

Social-, Bolig - og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni kommunefordelte Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende bestemmelser i serviceloven. Byrådet skal træffe beslutning, om hvorvidt det nye Danmarkskort giver anledning til, at der skal udarbejdes en særskilt handlingsplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på Voksenhandicapområdet. I denne sag præsenteres data fra Danmarkskortet. På voksenhandicapområdet for 2022 ses, at syv sager er behandlet i Ankestyrelsen inden for paragrafområderne servicelovens § 95, 96, 97 og 100, hvilket er et fald på otte sager i forhold til 2021. På baggrund af data, samt det igangværende arbejde i regi af Socialstyrelsens Taskforce Handicap, vurderer administrationen, at der ikke er behov for en handleplan på området.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

1. Der ikke udarbejdes en ny handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Der henvises til den igangværende udviklingsplan på voksenområdet.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 10. august 2023, pkt. 69:

Anbefales.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Anne-Lise Kuhre (A)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år tre kommunefordelte Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2022 blev offentliggjort i juni 2023 og dækker følgende områder.

• Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven
• Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 95, 96, 97, 100
• Børnehandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45

De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside: https://sm.dk/danmarkskort/2023/jun

Nedenfor gennemgås omgørelsesprocenterne for voksenhandicapområdet og for det samlede socialområde.

Antallet af sager behandlet i Ankestyrelsen er faldet fra 15 til syv sager i 2022 på voksenhandicapområdet

Ankestyrelsen har i 2022 realitetsbehandlet syv sager fra Frederikssund Kommune inden for servicelovens § 95, 96, 97, 100. Dette er en nedgang på otte sager i forhold til 2021, altså mere end en halvering i antallet af sager. Frederikssund Kommune har i alt ca. 160 igangværende sager inden for de fire paragrafområder. Frederikssund Kommune har registreret fem borgere, der har klaget over § 95, 96, 97 og 100 i 2022.

Ankestyrelsens behandling af de syv behandlede sager i 2022 fordeler sig således:

• Tre sager er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.
• Tre sager er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at 3 sager er blevet hjemvist til fornyet vurdering og yderligere oplysning i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse.
• Én sag er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at der har været nogle dele af sagerne, hvor Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Det betyder, at omgørelsesprocenten i 2022 for Frederikssund Kommune er 57 procent, hvilket er en stigning på 10 procentpoint i forhold til 2021. Omgørelsesprocenten i Frederikssund Kommune ligger over landsgennemsnittet, som er på 38,9 procent i 2022. Stigningen i omgørelsesprocenten skal ses i forhold til, at antallet af behandlede sager i Ankestyrelsen som nævnt er faldet fra 15 til syv sager i 2022. Omgørelsesprocenten er således beregnet på et lille sagsantal. Det lille sagsantal betyder, at ændring af én sag bevirker, at omgørelsesprocenten bliver 14 procentpoint højere eller lavere.

Se desuden vedlagte bilag "Voksenhandicapområdet 2022 - uddybning af tallene bag omgørelsesprocenten fra Ankestyrelsen" for yderligere oplysninger.

Igangværende tiltag som følge af udviklingsplan og Taskforceforløb skal medvirke til at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen

Høj kvalitet i den juridiske kvalitet i sagsbehandling er et vedvarende og særskilt fokus på alle dele af det sociale område i Frederikssund Kommune. Voksenhandicapområdet får i årene 2022-2023 støtte fra Social- og Boligstyrelsens og Ankestyrelsens Taskforce til udvikling af den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen. Der er udarbejdet en udviklingsplan, som i særskilte afsnit beskriver mål og udvikling med henblik på en højere juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Udviklingsplanen er både godkendt af Taskforcen og af Social og sundhed. Administrationen arbejder målrettet med de elementer, der fremgår af udviklingsplanen, herunder en struktureret gennemgang af regler og lovgivning, der er specifikke for det specialiserede voksenområde. Social og sundhed blev på møde 4. maj 2023 orienteret om status på samarbejdet med Taskforcen om at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen (sag 48). Taskforcen udarbejder en statusrapport, hvor sagers juridiske kvalitet vurderes. Statusrapporten forventes færdig til marts 2024, hvorefter denne fremlægges politisk.

På baggrund af de eksisterende tiltag om at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, anbefaler administrationen, at der ikke iværksættes yderligere handleplaner på baggrund af Danmarkskortet for 2022.

Kort orientering om Danmarkskortet for det samlede sociale område

På det samlede sociale område, som dækker børne- og ungeområdet, voksenområdet og ældreområdet, er der i 2022 behandlet 93 sager i Ankestyrelsen fra Frederikssund kommune. Dette er er et fald fra 107 sager i 2021. Omgørelsesprocenten er i samme periode steget med 13 procentpoint til 48 procent. På landsplan er omgørelsesprocenten steget med 5,7 procentpoint til 37,5 procent.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Seniorrådets høringssvar:

Ingen bemærkninger.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, det er positivt, at antallet af sager, der ankes er faldet fra 15 til 7.

Handicaprådet har dog noteret sig, at der på voksenhandicapområdet stadig er en meget høj omgørelsesprocent, idet over halvdelen af afgørelserne (57%) omgøres – hvilket er en stigning på 10% i forhold til 2022 og 18% over landsgennemsnittet. Uanset at procenten er udregnet på basis af et lille antal sager (og derfor bliver forholdsmæssig høj), så gemmer der sig bag alle tallene nogle borgere, som ikke får den rigtige og nødvendige hjælp.

Handicaprådet vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at antallet af klagesager i sig selv

Ikke nødvendigvis er et retvisende billede på kvaliteten af sagsbehandlingen, idet der kan godt være flere sager, da det ikke er alle borgere, der har ressourcer til at klage.

I forhold til de tiltag der er igangsat i regi af udviklingsplanen og Taskforce-forløbet, ser Handicaprådet frem til resultaterne af den før-efter-måling, som laves ved begyndelsen og afslutningen af Taskforce-forløbet og håber, at forløbet kan bidrage til at sænke fejlprocenterne på handicapområdet i kommunen.

Handicaprådet bakker derfor op om indstillingen fra administrationen.

Økonomi

Administrationens indstilling om ikke at udarbejde en særskilt handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Voksenhandicapområdet 2022 - uddybning af tallene bag omgørelsesprocenten fra Ankestyrelsen

Resume

Social- og Boligstyrelsen har kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor styrelsen vurderer, at der er behov for øget fokus på, om der er tilstrækkelige og de rigtige tilbud til en målgruppe. Det sker ved at udsende Centrale Udmeldinger på målgrupper. Styrelsen udsendte i september 2022 Centrale Udmeldinger på hhv. tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab og punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

Kommunerne i KKR Hovedstaden har udarbejdet en fælles afrapportering, som jf. bekendtgørelsen om Rammeaftaler skal behandles i Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Afrapporteringerne på de Centrale Udmeldinger godkendes.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 16. august 2023, pkt. 70:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Social- og Boligstyrelsen er ansvarlig for at følge udviklingen i tilbud til målgrupperne på det mest specialiserede socialområde. Herunder særligt hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige indsatser og tilbud til målgrupper udvalgt af Social- og Boligstyrelsen ikke eksisterer (link til udvalgte målgrupper).

En af tilgangene er, at styrelsen kan udsende Centrale Udmeldinger om målgrupper og særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner og regioner for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats.

I september 2022 udsendte styrelsen Centrale Udmeldinger på hhv. tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab og punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Som led heri bedes kommunerne forholde sig til og rapportere, hvordan de ser på rammer og muligheder for den konkrete målgruppe.

Kommunerne i KKR Hovedstaden har lavet fælles afrapporteringer, hvor alle kommuner administrativt har kunnet bidrage og kommentere på de endelige afrapporteringer. Afrapporteringerne behandles i de 29 kommuner i hovedstadsregionen. De øvrige fire KKR’ laver tilsvarende afrapporteringer. Vurderer styrelsen, at kommunernes afrapporteringer ikke er tilstrækkeligt faglige, kan det føre til fornyet behandling af de Centrale Udmeldinger eller undtagelsesvist et kommunalt driftspålæg.

Indhold i afrapporteringen

I afrapporteringerne angives de områder, hvor indsatserne koordineres i dag, samt enkelte forslag til potentielle nye indsatser. Det drejer sig indsatser, som ikke økonomisk belaster kommunerne.

Kommunerne understreger i afrapporteringerne, at målgrupperne er små, og flere kommuner har ikke været i kontakt med målgruppen i mange år. Det er derfor vurderingen, at det kræver en national indsats at sikre børnene/de unge i målgruppen en fyldestgørende udvikling.

Styrelsen efterspørger i de Centrale Udmeldinger kommunernes kommentarer til den fremadrettede tilrettelæggelse af indsatserne ift. tegnsprog og punktskriftindsatser, og hertil angives i afrapporteringerne, at:

For en uddybning af ovenstående se:

Bilag 1. Afrapportering fra kommunerne i hovedstadsregionen (tegnsprogsindsatser)

Bilag 2. Afrapportering fra kommunerne i hovedstadsregionen (punktskriftindsatser)

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Afrapportering fra kommunerne i hovedstadsregionen (tegnsprogsindsatser)
• Bilag 2. Afrapportering fra kommunerne i hovedstadsregionen (punktskriftindsatser)

Resume

Byrådet godkendte på mødet 29. maj 2019, at administrationen fremlægger en sag om status på udviklingen af Vinge, herunder økonomiafrapportering i slutningen af hvert kvartal, og at der hvert år i første kvartal redegøres for evt. fremtidige budgetbehov. I denne sag anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at tage status for seneste kvartal til efterretning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Generelle udviklingstendenser i Vinge

Generelt er der fortsat fremdrift i de igangværende bolig- og erhvervsprojekter med forventning om, at der snart kommer gang i byggeriet flere steder i byen. Den globale markedssituation rammer dog også byudviklingen i Vinge og derfor har flere boligprojekter været ramt af forsinkelser.

Der er fortsat en væsentlig interesse i bolig- og erhvervsudviklingen i Vinge og der pågår løbende markedsdialog for at fastholde interessen.

Igangværende projekter i Vinge

Der er flere bolig- og erhvervsprojekter, som er igangsat eller under planlægning i Vinge.

Til sagen er vedlagt bilag, er nærmere gennemgår status for de igangværende bolig- og erhvervsprojekter i Vinge og ligeledes vedlagt et foreløbigt oversigtskort, som angiver de igangværende indsatser i Vinge.

Udbud i Vinge

Der arbejdes fortsat med udbud af arealer til boligformål, som tager afsæt i tidligere politiske beslutninger. Dog vil nedenstående fremlægges til politisk behandling, inden arealerne udbydes.

• Der forventes genudbud af arealet på hjørnet af Deltavej og Dalvejen, 2. halvår 2023
• Der forventes udbud af arealerne på hjørnet af Vinge Boulevard og Det Grønne Hjerte umiddelbart nord for Fællesmagasinet, i forlængelse af de politiske drøftelser i efteråret 2023
• Der forventes udbud af arealerne omkring bassin 308-1 med afsæt i den forestående udviklingsaftale, som forventes fremlagt til politisk behandling 3. kvartal 2023 og med forventet udbud af arealerne 1. kvartal 2024

Bæredygtig jordhåndteringsstrategi

Byrådet har godkendt strategien for jordhåndtering i Vinge og nu skal idékataloget udmøntes i konkrete indsatser, så overskudsjord minimeres og/eller genanvendes. Der vil løbende blive fremlagt sager med

oplæg til konkrete projekter.

Det Grønne Hjerte, landskabsbroen/grønne forbindelse (arbejdstitel) og det gode byliv

Der er igangsat en omfattende proces for at:

• programmere og fastlægge åbningstræk i det Grønne Hjerte
• programmering af landskabsbroen og Vinge C
• aktivering af Vinge foreningen og sikre fremdrift i fællesskabsskabende initiativer
• udarbejde kvalitetsprogram o. lign. for de gode byrum i byen.

I 2. halvår 2023 fremlægges en procesplan for dette arbejde for Byrådet og det forventes, at programmet fremlægges til politisk godkendelse ultimo 2023. Det er afgørende for at understøtte Vinges tilflytningspotentiale, sammenhænge og kvalitet i byrummene.

I processen er der indlagt et særligt fokus på inddragelse af borgere og lokale relevante nøglepersoner, foreninger og interessenter. Der vil ligeledes være et særligt fokus på at inddrage Byrådet i arbejdet, som startede op med en inspirationstur den 15. maj 2023 til følgende udviklingsområder: Nærheden i Taastrup, Musicon i Roskilde og Skråningen i Lejre. Inspirationsturen var tilrettelagt for at besøge områder, der hver især præsenterer emner og udviklingstakter, som også visionen for Vinge bygger på.

Kvalitetsprogram for Vinge (arbejdstitel: Det gode hverdagsliv i grønne omgivelser)

I fremtiden skal 370 ha i Frederikssund Kommune danne rammerne om Vinge – en helt ny og bæredygtig by, hvor det gode hverdagsliv skal udspille sig i grønne omgivelser. Ambitionsniveauet for et godt byliv, det nemme hverdagsliv, arkitektonisk kvalitet og naturens nærvær er højt og derfor skal kvalitetsprogrammet for Vinge sikre, at realiseringen af den nye by sker i overensstemmelse med den ønskede vision.

Kvalitetsprogrammet fungerer som en røde tråd i udviklingsprocessen og skal sikre retning og sammenhæng samtidigt med, at der er plads til diversitet og fleksibelt, der både imødekommer varierende ønsker og behov samt foranderlige markedstendenser og nye teknologier.

Kvalitetsprogrammet bygger videre på forudgående udviklingsarbejde for Vinge og står på skuldrene af bl.a. den reviderede Udviklingsplan fra 2021. Det betyder, at kvalitetsprogrammet fungerer som et opsummerende og supplerende dokument hertil, hvor hovedtræk og principper fra eksisterende planer er kondenseret med fokus på at anskueliggøre rammerne omkring udviklingen af Vinge inden for forskellige tematikker.

Kvalitetsprogrammet arbejder ud fra 3 centrale målsætninger:

• Nærhed til naturen.

I Vinge er naturen omdrejningspunktet. Derfor skal der være let adgang til varierende naturtyper både eksisterende og nye, hvor rekreative aktiviteter kan udspille sig.

• Levende byliv.

I Vinge skal byrum give anledning til ophold og sikre liv med aktive stueetager til handel, kultur- og fritidsaktiviteter. Bylivet skal ikke kun være levende, men også mangfoldigt, som bl.a. sikres gennem varierende boligtyper og ejerforhold samt ved lokale fællesarealer.

• Hverdagsfunktionalitet.

I Vinge skal det nemme hverdagsliv fremmes ved nærhed til og centralisering af funktioner som indkøb, daginstitutioner og idrætsfaciliteter. Samtidig skal Vinge understøtte klimabevidste valg ved at fremme grøn mobilitet og klimavenligt byggeri.

Børnehus og skole

Lokalplan for byens første børnehus er igangsat. Det placeres i den sydlige del af Det Grønne Hjerte. I lokalplanen er også medtaget arealerne omkring Solvænget 29, hvor der skabes muligheder for fællesskabsskabende funktioner og aktiviteter, der skal binde byens sydlige boligkvarterer sammen. Der arbejdes for, at børnehuset kan tages i brug i 2025. Den overordnede planlægning for Vinge skole i den centrale del af byen er indledt og der vil senere blive fremlagt sager, hvor processen beskrives nærmere.

Dalvejen og interne boligveje i Deltakvarteret

• Opgradering af Dalvejen blev færdig i vinteren 2022.
• Belægningen på de interne boligveje i Deltakvarteret anlægges i 2. halvår 2023.

Indsatser for det gode byliv

Det vurderes vigtigt at understøtte initiativer, der bidrager med bylivsværdi for nuværende og fremtidige borgere. Derfor arbejdes der på nedenstående initiativer, som tager afsæt i Vinges vision og sikrer at konkrete ideer realiseres:

• Arealerne omkring Tvinsmosen og Gl. Slangerupvej 9 aktiveres ved; trampesti omkring mosen, etablering af bålhytte, aktivering af haven og understøtte biodiversitet i samarbejde med Plan Bi
• I samarbejde med Ikano Bolig etableres midlertidig nærværs pavillon ved Solvænget 29, som skal bidrage til at aktivere og understøtte borgerdrevne initiativer. Drivhuset på ejendommen istandsættes til brug for borgerdrevne aktiviteter og videre udvikling af ejendommen, som skal varetages af Vinge foreningen.
• Der arbejdes for (i samarbejde med Novafos) at etablere et regnvandsbassin i det sydlige Vinge, som skal understøttes med rekreative elementer, så byrummet skaber oplevelsesværdi.
• I samarbejde med øvrige kulturinstanser arbejdes der for, at arrangementer bliver afholdt i Vinge i 2023.

Inddragelse

Der holdes løbende inddragende møder og processer som sikrer en bred forankring af Vinge udviklingen. I den forbindelse er også genoptaget de såkaldte Vinge vandringer, der finder sted i hhv. maj og september måned. Klimakassen er åbnet og administrationen holder åbent bykontor hver torsdag mellem 15 og 17, hvor borgere og interesserede kan komme i dialog om udviklingen i Vinge

Økonomi

Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Der kan henvises til vedlagte bilag, som indeholder en status på Vinge økonomien fra 1. januar 2018 til 31. juli 2023.

Bilag

• Oversigtskort med status på byudviklingen i Vinge, januar 2023
• Bilag - Gennemgang af igangværende projekter i Vinge
• Bilag - Status på Vinge økonomien pr. 31. juli 2023

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo juli 2023. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 320,3 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret. Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for august 2022 til juli 2023 udgør 320,3 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. juli 2023, som er grundlag for likviditetsprognosen.

Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. juli 2023: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 320,3 mio. kr. pr. 31. juli 2023.

Bilag

• Notat Likviditet juli 2023
• Økonomisk status juli
• Bilag - Status på Vinge økonomien pr. 31. juli 2023

Resume

I denne sag orienteres Økonomiudvalget om status på den tværgående strategiske indsats vedrørende rekruttering, uddannelse og fastholdelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Tage orientering til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Der er ingen simpel løsning på udfordringerne med rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere på de store velfærdsområder. Der er ikke udsigt til flere hænder til at løse opgaverne på den korte bane, og det er derfor nødvendigt at finde nye måder at tilvejebringe arbejdskraft på. For at imødekomme de stigende udfordringer har administrationen i samarbejde med medarbejdere og ledere fra forskellige fagområder i 2022/2023 gennemført et stort analyse- og idégenereringsarbejde på området. Dette er sket gennem ”sprints”: En intensiv innovationsproces, hvor dem der skal udføre løsningerne, også er dem der udvikler og afprøver løsningerne.

Der er gennemført sprints på seks områder:

1) Rekrutteringskommunikation

2) Social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent/sygeplejersker

3) Pædagoger i dagtilbud

4) Lærere

5) Frederikssund Kommune som uddannelsessted

6) Fysisk arbejdsmiljø på dagtilbudsområdet

Medarbejdere, ledere, elever, studerende, praktikanter, MED-udvalg og tillidsrepræsentanter i Frederikssund Kommune har i sprint-forløbene udpeget de oplevede barrierer ifm. rekruttering og fastholdelse for derefter at udvikle løsninger på problemerne. Efter et sprint er gennemført skal de idéer og løsninger med størst potentiale enten implementeres med det samme eller afprøves gennem prøvehandlinger. Prøvehandlinger udføres i en afgrænset periode (typisk 1-3 måneder), hvor man afprøver en løsning i praksis og måler effekterne af den anderledes måde at gøre tingene på. Derefter skal der arbejdes videre med at sprede de tiltag, der viser sig at have gjort en positiv forskel.

Nedenfor beskrives centrale temaer, som på tværs af kommunens medarbejdergrupper, er omdrejningspunkt for de forskellige indsatser og prøvehandlinger, de seks sprints har medført.

Den attraktive arbejdsplads

Attraktiv arbejdsplads indgår som en vigtig del af den fælles strategi "Sammen om Frederikssund", hvor formålet bl.a. er at bringe fagligheden i spil og give rum til at afprøve nye måder at gøre tingene på. Dertil kommer den igangværende indsats for at skabe stærke arbejdsfællesskaber, som Hoved MED-udvalget har iværksat.

Den attraktive arbejdsplads er i det hele taget omdrejningspunkt for meget af arbejdet omkring rekruttering, uddannelse og fastholdelse. Den gode arbejdsplads er dét der gør, at vi kan tiltrække flere dygtige medarbejdere, og er den primære grund til at medarbejderne bliver. Der arbejdes blandt andet på at blive endnu bedre til at tage godt imod nye kollegaer, og sikre, at de er klædt godt på fagligt og kender de arbejdsgange og metoder, vi arbejder efter i kommunen.

Medarbejdere og ledere har på tværs af de seks sprints afdækket, hvad der er vigtigst for dem i deres arbejdsliv og dermed, hvad der har størst betydning for at de bliver i Frederikssund Kommune. Det drejer sig om:

• Et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
• Fokus på det faglige indhold, på kerneopgaven.
• Muligheder for at udvikle sin faglighed.
• Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, at man er medskaber af sit eget arbejdsliv.

Det er blandt andet på baggrund af de indsigter, at forskellige nye arbejdsgange, initiativer og måder at organisere sig på er afprøvet eller afprøves.

Op i tid og længere tid på det kommunale arbejdsmarked

Der er ikke udsigt til mere arbejdskraft på de store velfærdsområder. 81,9% af social- og sundhedspersonalet i Frederikssund Kommune arbejder på deltid og det samme gælder for 61,1% af kommunens pædagogiske personale i dagtilbud (tal fra februar 2023). En stor del af de løsninger der afprøves i indsatsen handler derfor om at gøre det muligt og attraktivt for medarbejderne at gå op i tid. Det kan fx være ved at indføre nye vagtplansmodeller, hvor medarbejderne selv kan planlægge deres forberedelse til borgerrettede aktiviteter.

Frederikssund Kommune er som en del af indsatsen på dagtilbudsområdet kommet med i En Fremtid med Fuldtid, som er et projekt KL og Forhandlingsfællesskabet har drevet siden 2020. Kommunens deltagelse er besluttet i Hoved MED-udvalget, og projektet handler om at finde løsninger, der gør det attraktivt for flere kommunale medarbejdere at gå op i tid eller på fuldtid.

En anden løsning der arbejdes med er at skabe grundlag for at seniormedarbejdere bliver længere i Frederikssund Kommune. Kommunen er derfor en del af Seniorpartnerskabet, som er et initiativ igangsat af KL og Forhandlingsfællesskabet, hvor 43 kommuner deltager. Formålet med Seniorpartnerskabet er at få flere seniorer til at få lyst til at blive længere på det kommunale arbejdsmarked.

Rekrutteringskommunikation og omdømme

Hvordan vi kommunikerer i jobannoncer, på hjemmesiden og på de sociale medier har også stor betydning for, om man har lyst til at arbejde i Frederikssund Kommune. Hertil kommer, hvordan man som medarbejder taler om Frederikssund Kommune som arbejdsplads – også når man ikke er på arbejde.

Der er flere forskellige tiltag gennemført eller i gang ift. kommunikation – fx et nyt rekrutteringssite og forskellige former for understøttelse af ledere og medarbejdere i rekrutteringsprocessen. Branding og omdømme er en vigtig del af indsatserne på kommunikationsområdet. Det drejer sig blandt andet om mere målrettet brug af sociale medier og om at få de gode historier om kommunen som arbejdsplads ud i offentligheden.

Frederikssund Kommune som uddannelsessted

Frederikssund kommune er uddannelsessted for rigtig mange potentielt nye medarbejdere, især på de store velfærdsområder.

Seneste kortlægning (juni 2023) fra Københavns Professionshøjskole af praktikområdet viser, at Frederikssund Kommune ligger i top tre blandt hovedstadens kommuner, når det gælder de studerendes og elevernes overordnede praktikoplevelse: Her oplever fire ud af fem studerende og elever i vores kommune et godt udbytte af deres praktik forstået på den måde, at forløbet i høj grad har øget deres forståelse for eget fagområde. Samme andel vil også anbefale deres praktiksted til andre. Kommunen ligger også bedre end gennemsnittet, når det gælder, om de studerende og eleverne vil vende tilbage til praktikstedet i en fremtidig ansættelse.

Der arbejdes nu videre med mulighederne for at gøre det endnu mere attraktivt at være elev, studerende og praktikant i Frederikssund Kommune. Fokus er på, hvordan uddannelse i højere grad kan gøres til en kerneopgave i alle ledelseslag.

Hvor er vi nu?

Der er indtil videre gennemført prøvehandlinger i to børnehuse på dagtilbudsområdet. I det ene børnehus viser slutmålingen blandt andet, at pausekulturen og oplevelsen af at kunne forberede det pædagogiske arbejde er blevet markant bedre. De har i børnehuset har været så glade for den nye måde at arbejde på, at de efter endt prøvehandling er fortsat. I det andet børnehus gik tre medarbejdere (ud af tolv) fra deltid til fuldtid og fik allokeret noget tid til forberedelse. Medarbejderne har efter prøvehandlingens afslutning udtrykt ønske om at gå op i tid fremadrettet.

Flere prøvehandlinger på dagtilbudsområdet er enten i gang eller skal igangsættes i 2023. Det drejer sig om fem børnehuse, som skal afprøve syv prøvehandlinger. Desuden opstartes prøvehandlinger i Døgnplejen og på fem skoler. For en mere detaljeret status på prøvehandlinger på pædagog- og lærerområdet, se punkt 51 på Børn, familier og forebyggelses møde den 10. maj 2023 og punkt 63 på Skole, klub og SFOs møde den 3. maj 2023.

Udover rekrutteringssitet, der forventes lanceret november 2023, er kommunens jobannoncering på hjemmesiden blevet opgraderet. Desuden har en SOME-rekrutteringskampagne målrettet sundhedspersonale været rullet ud på Facebook og med afsæt i erfaringerne herfra arbejdes videre med en strategi for, hvordan vi kan bruge de sociale medier mere i rekrutteringsøjemed. Der er udarbejdet nyt billed- og videomateriale samt vejledninger og kurser til kommunens medarbejdere i bl.a. udarbejdelse af stillingsopslag, brug af kommunens rekrutteringssystem samt andre vigtige elementer i en rekruttering. Det er administrationens vurdering, at tiltagene har medført en forbedring i kvaliteten af kommunens stillingsannoncer og har forbedret kommunens branding målrettet nye medarbejdere.

En indsats af denne karakter handler om at turde tænke radikalt anderledes om organisering af kerneopgaven – og at afprøve mulige løsninger for at finde ud af, hvad der virker og ikke virker. Indsatsen har som led i arbejdet med "Sammen om Frederikssund" sat skub i den nødvendige diskussion om, hvordan vi kan og skal løse udfordringerne med manglende arbejdskraft.

Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse kræver noget nyt af både ledere og medarbejdere. Mange ting skal gøres anderledes, på måder man ikke har prøvet før. Der er arbejdstidsregler, overenskomster og ikke mindst arbejdspladskultur, som ikke kan ændres fra den ene dag til den anden. Derfor er arbejdet med rekruttering, uddannelse og fastholdelse en kontinuerlig strategisk indsats, som vil være højt prioriteret de kommende år.

Inddragelse

Medarbejdere, ledere, elever, studerende, praktikanter, MED-udvalg og tillidsrepræsentanter i Frederikssund Kommune har i sprint-forløbene udviklet de idéer og modeller der afprøves i prøvehandlingerne. Desuden er relevante eksterne aktører inddraget, eksempelvis Københavns Professionshøjskole i sprintet om Frederikssund Kommune som uddannelsessted.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende alle bestemmelser i serviceloven. I Frederikssund Kommune er omgørelsesprocenten i 2022 for det samlede sociale område steget med 14 procentpoint, til 48,4 procent, hvilket er knap 6 procentpoint over landsgennemsnittet. På børnehandicapområdet er antallet af behandlede sager i Ankestyrelsen halveret siden 2021. Omgørelsesprocent er på 59 procent, hvilket er 9 procentpoint over landsgennemsnittet.

Byrådet besluttede på møde 31. august 2022, at der skulle laves en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen i Frederikssund Kommune. Der orienteres særskilt på nærværende udvalgsmøde om status på denne handleplan, som er gældende indtil december 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 16. august 2023, pkt. 72:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni tre kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse, og omfatter det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde og ældreområdet. De tre områder er:

• Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven
• Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til Servicelovens §§ 95, 96, 97, 100
• Børnehandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45

Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2022 blev offentliggjort i juni 2023. De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside: 2022 - Social- og Ældreministeriet (sm.dk)

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at resultatet af afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er således andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen, og betyder dermed om de, der klager, har ret i deres klage eller ret til at få genbehandlet deres sag.

En kommune kan have meget få sager til vurdering i Ankestyrelsen, men alligevel have en høj omgørelsesprocent. Hvis kommunen fx kun har én sag i Ankestyrelsen, som bliver hjemvist, så har kommunen en omgørelsesprocent på 100 %. (Se bilag for yderligere uddybning af omgørelsesprocenten.) Det er med baggrund i dette forhold; at omgørelsesprocenten ofte omfatter meget få borgere, hvilket ikke fremgår tydeligt i offentliggørelsen, at udvalget for Børn, familie og forebyggelse og udvalget for Social og sundhed i april 2023 udarbejdede en fælles skrivelse til Social -, Bolig – og Ældreministeriet med en generel bekymring omkring Ankestyrelsens måde at udarbejde omgørelsesprocenten på. I brevet gør udvalgene ministeriet opmærksom på, at omgørelsesprocenten ikke giver et retvisende billede af, om der er udfordringer med den generelle retssikkerhed og sagsbehandling på handicapområderne i en kommune. Udvalgene opfordrede ministeriet til at ændre på grundlaget for omgørelsesprocenterne.

Ministeriet svarede i starten af maj på kommunens henvendelse. I svaret anerkendte Ministeriet Frederikssund Kommunes interesse for at sikre en høj standard for sagsbehandlingen på handicapområdet, men fastholdt, at danmarkskortet i sin nuværende udformning bidrager til at skabe dialog om kvalitet i indsatser, samt tvinger kommunerne til at vurdere, om der er brug for at forbedre sagsbehandlingskvaliteten (se bilag for begge skrivelser, både henvendelse og svar).

Det samlede sociale område

93 sager er behandlet i Ankestyrelsen på det samlede sociale område i Frederikssund kommune i 2022, hvilket er et fald fra 107 sager i 2021. Omgørelsesprocenten er i samme periode steget med 14 procentpoint til 48,4 %. På landsplan er omgørelsesprocenten steget med knap 5,8 procentpoint til 37,6 %

Børnehandicapområdet

Ankestyrelsen har i 2022 behandlet 17 afgørelser fra børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune. Det vil sige, at der i 2022 er klaget over 17 afgørelser til Ankestyrelsen, hvilket er et fald på 50 % fra 2021, hvor der blev klaget over 34 afgørelser.

De 17 behandlede afgørelser fordeler sig således:

• 7 afgørelser svarende til 41 % af de pågældende 17 afgørelser er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.
• 8 afgørelser svarende til 47 % af de pågældende 17 afgørelser er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at 8 afgørelser er blevet hjemvist til fornyet vurdering og yderligere oplysning i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse. Når en afgørelse hjemvises belyser kommunen afgørelsen yderligere og revurderer afgørelsen. I de sager, hvor kommunen fastholder den oprindelige afgørelse efter genvurderingen, fremsendes afgørelsen på ny til Ankestyrelsen.
• 2 afgørelser, svarende til 12 % af de pågældende 17 afgørelser, er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af de 17 afgørelser, hvoraf 10 afgørelser enten er blevet hjemvist eller ændret/ophævet. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 59 procent, hvilket er en stigning på 14 procentpoint fra 2021 til 2022. De 10 afgørelser vedrører samlet 8 familier. Der er kun klaget over afgørelser vedrørende §41 merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste §§ 42 og 43. Ankestyrelsen sender deres afgørelser til familierne og til kommunen, hvorefter rådgiver kontakter familien telefonisk, pr. mail eller brev eller via møde for at orientere om og lave aftaler om det videre forløb.

Det fortsatte arbejde med at sikre faglig og juridisk kvalitet i afgørelser

Høj kvalitet i den juridiske kvalitet i sagsbehandling er et vedvarende og særskilt fokus på alle dele af det sociale område i Frederikssund Kommune. Børnehandicapområdet anses generelt at være et komplekst område, hvor der træffes mange afgørelser, og hvor der generelt ses en større omgørelsesprocent end på det øvrige socialområde. Der har tidligere været gennemført et udviklingsforløb med bistand fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, Task Force, som har bidraget til en højere kvalitet i sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde, herunder den juridiske kvalitet. Desuden er der med Byrådets beslutning af august 2022 om, at der skulle udarbejdes en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet, blevet arbejdet målrettet med yderligere tiltag for at styrke den faglige kvalitet i sagsarbejdet. Der orienteres særskilt om status på denne handleplan.

Det er medarbejderes og ledelsens oplevelse, at den løbende og systematiske faglige udvikling har stor betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette blandt andet fordi medarbejderne altid er opdaterede på nyeste lovgivning, samtidig med at der er etableret de nødvendige faglige rum til drøftelse af komplekse problemstillinger mv. En halvering i antallet af realitetsbehandlede afgørelser fra 2021 til 2022 vidner også om, at indsatsen med løbende faglig udvikling og tæt ledelsesmæssigt fokus gør en vigtig forskel.

Inddragelse

Medarbejdere og ledelse er orienterede om tallene fra det opdaterede danmarkskort og bruger det aktivt i deres løbende kvalitetsarbejde.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har nogen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag danmarkskortet 2022
• Henvendelse til Social-, Bolig – og Ældreministeriet
• Svar på henvendelse vedr Danmarkskortene fra Frederikssund kommune

Resume

Byrådet besluttede på møde 31. august 2022, at der skulle udarbejdes en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet for at styrke kvaliteten i kommunens sagsbehandling. Handleplanen er gældende i perioden oktober 2022 til december 2024. Med denne sag orienteres Byrådet om, hvilke tiltag, der er blevet iværksat i Center for Familie og Rådgivning for at styrke den faglige kvalitet og lovmedholdelighed i sagsarbejdet samt med hvilke foreløbige effekter.

Indstilling

Administration indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 16. august 2023, pkt. 73:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på møde af 31. august 2022, at der skulle udarbejdes en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet. Dette blev besluttet på baggrund af, at Folketinget i juni 2021 vedtog et lovforslag, der skærpede kravene til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet. Ændringen betød, at byrådet skulle tage stilling til, hvorvidt der var behov for at udarbejde en særskilt handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Med denne sag gives Byrådet en orientering om udvalgte tiltag i den fokuserede handleplan, og hvilke effekter der kan ses som følge af de nye arbejdsgange og procedurer.

Udvalgte tiltag i handleplanen

Hurtigere behandling af nye sager

Arbejdsgange i forhold til ansøgningerne vedrørende §§ 41 og 42, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, er blevet revideret for at sikre, at nyankomne ansøgninger screenes inden for en uge efter, at ansøgningen er modtaget. På grund af sagspres er det dog ikke lykkedes at overholde samtlige frister, men der arbejdes fortsat på at forbedre screeningsprocessen, så der hurtigere kan træffes afgørelse. Medarbejdere og ledelse giver udtryk for, at den nye sagsgang er en forbedring i forhold til tidligere procedurer.

Intern sparring

For at sikre medarbejdernes mulighed for kollegial sparring om sager med høj kompleksitet, er der blevet indført et ugentlig fagligt sparringsmøde, hvor også teamlederen deltager. Både medarbejdere og leder oplever dette tiltag som en stor forbedring af muligheden for at optimere sagsflow og kvalitetssikre proces og afgørelse. Hver uge er der sager, som drøftes på møderne.

Ekstern sparring

Handicapteamet får månedlig faglig sparring ved en ekstern konsulent med stor viden inden for handicapområdet og det juridiske grundlag. Dette tiltag har været i gang igennem en længere periode, og både medarbejdere og ledere udtrykker stor tilfreds for muligheden for løbende faglig udvikling.

Fokuseret kommunikation

Afdelingens brevskabeloner er blevet revideret for at sikre en tydelighed og korrekthed i kommunikation mellem kommunen og borgerne. Det drejer sig fx om formuleringer, hvor der bruges viden og læring fra de sager, der har været vurderet i Ankestyrelsen. Det er et fortsat udviklingsområde, som der også arbejdes med på andre områder i afdelingen for at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til borgerne og deres sagsforløb.

Systematik omkring sager der skal genvurderes (hjemviste sager fra Ankestyrelsen)

Alle hjemviste sager gennemgås af teamleder før genvurderingen. Desuden er der indført en behandlingsfrist på max 12 uger, som lægger sig op ad den politisk fastsatte behandlingsfrist på ansøgninger. Siden tiltaget er iværksat, er tidsfristen overholdt i alle sager, på nær i en enkel sag.

Læring

For at sikre, at medarbejderne er opdaterede på nyeste viden på området, har medarbejderne fået mulighed for nemt at tilgå alle afgørelser og principafgørelser fra Ankestyrelsen. Desuden gennemgås alle afgørelser på ugentlig basis i teamet. Medarbejderne udtrykker stor tilfredshed med denne mulighed for indblik i de juridiske praksisser, og for nemt at kunne orientere sig i tidligere afgørelse, for på den måde at kvalitetssikre sagsprocessen

Sagsgennemgang

Hver måned udvælges to sager i teamet, fra på to forskellige rådgivere. Disse sager gennemgås og drøftes med medarbejderen, der har sagen, en kollega og teamleder. Alle sager gennemgås desuden én gang årligt af teamlederen og drøftes herefter med pågældende medarbejder. På nogle områder opleves en markant forbedring fra tidligere år, fx ses en bedring i forhold til at sikre det lovmæssige krav om at udfærdige skriftlige afgørelser på §§ 41 og 42. Der opleves dog fortsat udfordringer i forhold til at kunne overholde 12 ugers sagsbehandlingsfristen for at træffe afgørelse i nye sager.

Samlet tegner der sig et billede af, at der arbejdes kontinuerligt og fokuseret med de mange forskellige tiltag i handleplanen, og at der ses flere positive effekter af det intensiverede fokus. Der er fortsat ekstra fokus på at overholde 12 ugers fristen på nye ansøgninger. Tiltagene følges fortsat tæt og justeres løbende.

Inddragelse

Medarbejderne i Myndighed, Center for Familie og Rådgivning, har været inddraget i udformningen af flere af tiltagene i den fokuserede handleplan. Medarbejderne har her trukket på deres erfaringer og dialoger med de borgere, som de samarbejder med. Medarbejderne høres desuden løbende om deres oplevelser og erfaringer med de nye procedurer og arbejdsgange, som også i høj grad beror på erfaringer fra borgersamarbejdet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da nærværende sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag Handleplan for styrkelse af sagsbehandlingen på børnehandicapområdet 3.7

Resume

Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden (FHH) har ønsket at indgå en samarbejdsaftale med Frederikssund Kommune. Samarbejdsaftalen har været drøftet i Job, erhverv og kultur og blev godkendt på udvalgets møde i maj måned.

Indstilling

Administrationen indstiller Økonomiudvalget, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden (FHH) ønskede at indgå en samarbejdsaftale med Frederikssund Kommune, til styrkelse af det gensidige samarbejde.

FH ønsker at indgå sådanne aftaler med alle kommuner i Hovedstaden.

Aftalens hovedpunkter er:

• Afholdelse af to årlige borgmestermøder i relation til hhv. kommunens budget og et temamøde
• Samarbejdet om temaer som f.eks. arbejdspladsudvikling, udbuds- og indkøbspolitik, unge og søgning til erhvervs- og professionsuddannelser, kvalificeret arbejdskraft, rekruttering til mangel områder, fastholdelse af medarbejdere, social sikkerhed m.m.
• FH stiller sig til rådighed for deltagelse i udvalgsmøder eller lign.
• Kommunen kan inddrage FH ved behov for sparring
• En gang årligt inviterer FH kommuner i Hovedstaden til et fælles møde

Samarbejdsaftale er vedlagt som bilag.

Job, erhverv og kultur behandlede samarbejdsaftalen i sag nr. 67 på mødet den 2. maj 2023 og godkendte aftalen, idet udvalget bemærkede at der også er en lignende aftale med Dansk Industri.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

• 2023 Samarbejdsaftale Frederikssund Kommune og FH Hovedstaden april 2023

Resume

Med denne sag orienteres Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og Forebyggelse parallelt om mødet den 10. maj 2023 i Politisk sundhedsklynge Nord. Særligt fremhæves beslutningen om at implementere Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed (STIME) samt Koordineret Indsats på Tværs (KIT).

Orienteringen bliver desuden forelagt Byrådet, da der blev bevilliget klyngemidler til STIME.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 10. august 2023, pkt. 75:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D)

Anne-Lise Kuhre (A)

Beslutning fra Omsorg og ældre, 10. august 2023, pkt. 67:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (D).

Beslutning fra Børn familier og forebyggelse, 16. august 2023, pkt. 71:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

På det første møde i Politisk sundhedsklynge Nord 23. september 2022 (se beskrivelsen af Politisk sundhedsklynge Nord nedenfor), blev det besluttet, at sundhedsklyngen fremadrettet skal sætte særlig fokus på to områder:

• børn og unges mentale mistrivsel, samt psykiske udfordringer hos (unge) voksne
• den ældre medicinske patient, ift. bl.a. at undgå unødige genindlæggelser og kronikerområdet

Byrådet har på mødet 1. marts 2023 (sag 34) bemyndiget borgmesteren til at disponere over de tildelte sundhedsklyngemidler i forhold til specifikke initiativer indenfor børn og unges mentale mistrivsel. Byrådet skal dog umiddelbart efter, der er udmøntet sundhedsmidler orienteres om, hvilke specifikke initiativer, sundhedsklyngemidlerne er anvendt til.

Der blev afholdt møde i Politisk sundhedsklynge Nord 10. maj 2023. Med denne sag orienteres Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og forebyggelse parallelt om mødet. Referatet er vedlagt.

Orienteringen bliver desuden forelagt Byrådet, da der blev bevilliget midler til et initiativ.

Den daværende regering indgik en bred politisk aftale om en sundhedsreform den 20. maj 2022. Som en del af denne sundhedsreform er der pr. 1. juli 2022 etableret politiske sundhedsklynger omkring hvert af landets 21 akuthospitaler. Frederikssund Kommune er en del af Politisk sundhedsklynge Nord, hvor regionsrådsformanden for Region Hovedstaden og borgmestre fra Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm kommuner deltager, samt repræsentanter fra Nordsjællands Hospital, regionens psykiatri, brugere samt almen praksis.

Den politiske sundhedsklynge understøttes af en faglig sundhedsklynge med administrative repræsentanter for ovennævnte aktører.

Sundsklyngen igangsatte tre initiativer vedrørende børn og unges mistrivsel

Politisk sundhedsklynge Nord igangsatte tre initiativer målrettet børn og unges mistrivsel:

A: STIME (styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed

STIME hjælper børn og unge i alderen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel uden behov for at komme i psykiatrien.

STIME har været et projekt mellem 7 kommuner samt den regionale børne– og ungdomspsykiatri i perioden 2018 – 2022. Frederikssund kommune har ikke deltaget under projektperioden Indtil videre er der udviklet og implementeret fire nye lettere behandlingsforløb til børn og unge med udfordringer:

1. Når svære følelser fører til selvskade
2. Når tanker om krop og mad fylder for meget
3. Når bekymring og tristhed fylder for meget
4. Når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring

Politisk sundhedsklynge Nord godkendte, at alle kommuner får finansiering til at påbegynde implementeringen. Kommunerne tildeles midler til deltagelse i to spor i STIME. Midlerne fra det sundhedspolitiske klyngesamarbejde tildeles til dækning af udgifter det første år med henblik på implementering og forankring, hvorefter den enkelte kommune selv tager stilling til finansiering af den videre drift derefter. Udgifterne svarer til ca. 0,5 mio. kr. pr. kommune.

Deadline for indmelding af spor var den 15. juni. Administrationen har meldt ind til regionen, at Frederikssund Kommune ønsker at deltage i spor 3 og 4, da vi har vurderet, at vi har flest børn og unge i de målgrupper.

B: Koordineret Indsats på Tværs (KIT)

KIT sætter rammen for en praksis, hvor kommuner og Børne- og ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden arbejder tæt og smidigt sammen, når børn og unge med psykiske vanskeligheder har brug for en indsats fra både kommune og psykiatri. KIT understøtter sammenhængende og koordinerede udrednings- og behandlingsforløb, som gør familien tryg og giver barnet/den unges rettidig og relevant hjælp.

Politisk sundhedsklynge Nord godkendte, at Frederikssund, Helsingør og Hillerød Kommunes implementering af KIT (Koordineret indsats på tværs af sektorer) er en del af sundhedsklyngens fokus på mental mistrivsel hos børn og unge. Der er ikke tildelt klyngemidler til implementering af KIT, da det vurderes, at der ikke er direkte udgifter forbundet med implementeringen. KIT blev implementeret i Frederikssund i 2022, og udgiften afholdes indenfor rammen.

C: Klare kommunikationsveje

Politisk sundhedsklynge Nord godkendte, at de enkelte kommuner sammen med almen praksis og børne- og ungepsykiatrien drøfter, hvordan der kan findes en lokal model til at sikre klare kommunikationsveje om børn og unge i mistrivsel for at sikre tidlig opsporing og indsats. Det er repræsentanterne fra almen praksis, der i den faglige sundhedsklynge har gjort opmærksom på behovet.

Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU), der er Frederikssund Kommunes lokale samarbejdsorgan med almen praksis, drøftede i december 2022 den forebyggende indsat for børn og unge. Her blev der blandt andet talt om kommunikationsvejene. Efterfølgende blev der lavet en oversigt over kontaktoplysninger og telefontider til åben rådgivning hos hhv. Familie og Rådgivning, PPR og Sundhedsplejen, der blev sendt til de praktiserende læger. Til orientering er der dagsordenssat en opfølgende drøftelse om kommunikationsvejene på KLU-mødet i december.

Psykiske udfordringer hos (unge) voksne og den ældre medicinske patient

I den faglige sundhedsklynge arbejdes der aktuelt også med de øvrige områder, som den politiske sundhedsklynge har besluttet, at der skal være fokus på i klyngen: psykiske udfordringer hos (unge) voksne og den ældre medicinske patient. Det forventes, at det på et senere tidspunkt udmønter sig i forslag til egentlige initiativer. Politisk sundhedsklynge Nord blev orienteret om status på arbejdet de to resterende områder på mødet, og blev blandt andet præsenteret for det fælles udfordringsbillede vedrørende indlæggelser og udskrivelser. Udfordringsbilledet viser blandt andet, at der er flere +80-årige i klynge Nord end i de øvrige klynger i regionen og at antallet af +85-årige forventes at stige med 83 procent frem mod 2030. Ligesom den viser, at antallet af forebyggelige hospitalsophold blandt +80-årige er højere i klyngen end i resten af landet. Dette gælder også forebyggelige hospitalsophold med forudgående kontakt til kommunen eller almen praksis før den forebyggelige indlæggelse. Situationen kalder på et øget samarbejde mellem hospital, kommuner og almen praksis – og et større kendskab til hinandens mulighedsrum. Der er nedsat en mindre arbejdsgruppe vedrørende det tværsektorielle samarbejde om indlæggelser og udskrivelser, der skal konkretisere udfordringsbilledet og komme med forslag til konkrete indsatser og løsninger.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Seniorrådets høringssvar:

Orientering om tværsektorielle indsatser i forhold til psykiske udfordringer hos den ældre medicinske patient.

Denne sag omhandler såvel børn og unge som ældre, Seniorrådet vil udelukkende kommentere på de psykiske udfordringer hos ældre medicinske patient.

Seniorrådet ser med bekymring på de udfordringer der viser at der er flere +80-årige i klynge Nord

end i de øvrige klynger i regionen og at antallet af +85-årige forventes at stige med 83 procent frem mod

2030. Ligesom den viser, at antallet af forebyggelige hospitalsophold blandt +80-årige er højere i klyngen

end i resten af landet. Dette gælder også forebyggelige hospitalsophold med forudgående kontakt til

kommunen eller almen praksis før den forebyggelige indlæggelse.

Seniorrådet opfordrer til et markant øget samarbejde mellem hospital, kommuner og almen praksis – og et større kendskab til hinandens mulighedsrum.

Vi ser frem til kommende forslag til egentlige initiativer fra den nedsatte arbejdsgruppe.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, det er utroligt positivt, at der igangsættes lettere behandlingsforløb for børn og unge, der er i psykisk mistrivsel.

STIME (styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed) er et utroligt perspektivrigt og godt tiltag til børn og unge i alderen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel uden behov for at komme i psykiatrien. Det er nytænkende og omfatter tidlig opsporing og relevant hjælp og kan medvirke til at forebygge mere alvorlig psykisk sygdom. Der er gode resultater fra de kommuner, der har deltaget i udviklingen og afprøvningen af udviklingsprojektet, der er gået forud.

Handicaprådet ser frem til at følge resultaterne af kommunens deltagelse i spor 3 og 4, ligesom vi glæder os til at se forslag til egentlige initiativer på områderne: Psykiske udfordringer hos (unge) voksne og den ældre medicinske patient.

Økonomi

Orientering om møde 10. maj 2023 i Politisk sundhedsklynge Nord har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Der er i 2023 afsat 380.000 kr. til sundhedsklynger og udgifterne forudsættes afholdt inden for eksisterende budgetmæssige rammer. Der er alene afsat midler til samarbejdet vedrørende sundhedsklynger i 2022 og 2023. Eventuel fortsat aktivitet i de omfattede initiativer vil således fra 2024 og frem skulle finansieres med ny bevilling.

Bilag

• Referat fra Politisk sundhedsklynge Nord den 10. maj 2023 - endelig

Beslutning

Tina Tving Stauning (A) orienterede om:

• At kommunen har fået udsættelse vedr. betaling af en ekstraregning til Movia.
• At kongehuset har inviteret til galla taffel i anledning af prins Christians 18 års fødselsdag. Kommunen skal finde to 18 årige borgere til at deltage i arrangementet.
• At gruppeformændene på deres møde den 22. august har drøftet Friby-ordningen.

Økonomiudvalget efterspurgte en sag til udvalgets møde i oktober måned om, hvordan Frederikssund Kommune kan arbejde med frisættelse og afbureaukratisering.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

• Temamøde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget

Mandag den 4. september 2023 er der planlagt ét af to årlige temamøder mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget. På dagsordenen er budget 2024 samt en orientering om Hoved MED-udvalgets arbejde med arbejdsfællesskaber med afsæt i "Sammen om Frederikssund" (dette punkt er udsat fra sidste møde).

Bilag

• Sagsliste Økonomiudvalget 2023 - august

Åben beslutning

Niels Martin Viuff (C) stillede et forslag om, at arealet udbydes i tre matrikler. Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte: Inge Messerschmidt (O), Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V) og Søren Weimann (B).

Imod stemte: Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Kirsten Weiland (N), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø) og Michael Tøgersen (I).

Forslaget faldt dermed.

Michael Tøgersen (I) stillede et forslag om, at arealet udbydes i fem matrikler. Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte: Michael Tøgersen (I), Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V) og Søren Weimann (B).

Imod stemte: Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Kirsten Weiland (N), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø) og Inge Messerschmidt (O).

Forslaget faldt dermed.

Tina Tving Stauning (A) stillede forslag om, at arealet udbydes i seks matrikler. Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Poul Erik Skov Christensen (A) og Tina Tving Stauning (A).

Imod stemte: Michael Tøgersen (I), Inge Messerschmidt (O) og Niels Martin Viuff (C). Niels Martin Viuff (C) stemte imod med den begrundelse, at færre matrikler giver et mere harmonisk kvarter og mulighed for større haver.

Undlod at stemme: Morten Skovgaard (V).

Forslaget, om at udbyde arelaet i seks matrikler, anbefales.

Indstillingspunkt 1-4 anbefales, idet arealet udbydes i seks matrikler.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Åben beslutning

Anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Kirsten Weiland (N).

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-3 blev bragt til afstemning.

For stemte: Michael Tøgersen (I), Inge Messerschmidt (O), Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V), Tina Tving Stauning (A), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø) og Søren Weimann (B).

Anna Poulsen (F) og Poul Erik Skov Christensen (A) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Der vedlægges et supplerende notat til sagen forud for byrådets møde.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Åben beslutning

Indstillingspunkt 2 anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.