Økonomiudvalgets møde den 20. november 2024

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2024 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere følges der op på vedtagne budgetinitiativer med budget 2024-2027.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en negativ tillægsbevilling på 5,2 mio. kr. (mindreudgift) på serviceudgifterne.
2. Der gives en negativ tillægsbevilling på 4,1 mio. kr. (merindtægt) i 2024 på tilskud og udligning.
3. Der gives en tillægsbevilling på 10,1 mio. kr. (mindreindtægt) i 2024 til optagne lån.
4. Der gives en negativ tillægsbevilling på 10,1 mio. kr. (merindtægt) i 2024 på øvrige finansforskydninger.
5. Der gives en negativ tillægsbevilling på 4,7 mio. kr. (mindreudgift) i 2024 på bruttoanlægsudgifterne.
6. Der gives en tillægsbevilling på 7,0 mio. kr. (merudgift) i 2025 på bruttoanlægsudgifterne.
7. Der gives en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. (mindreindtægt) i 2024 på bruttoanlægsindtægterne, der overføres til 2025.
8. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter på 5,2 mio. kr., der alene udgøres af serviceudgifter, og fordeler sig på følgende politikområder:

Boligpolitik

Reduktion i de forventede udgifter til istandsættelsesudgifter i forbindelse med fraflytninger fra almennyttige boliger på 0,5 mio. kr.

Administration mv.

Reduktion i de forventede udgifter på 1,0 mio. kr. på it-området.

Lønpuljer og tjenestemandspension

Reduktion i de forventede udgifter for i alt 3,9 mio. kr., som følge af kassehenlæggelse fra den centrale reservepulje til finansiering af merudgifter på øvrige områder.

Forsikringer samt udkontering af IT

Stigning i de forventede udgifter til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES) på 0,2 mio. kr.

I bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til følgende:

• En reduktion i udgifterne med 4,7 mio. kr. i 2024.
• En stigning i udgifterne med 7,0 mio. kr. i 2025.

Reduktionen i 2024 med 4,7 mio. kr. kan primært henføres til følgende:

• Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Vinge - Boulevarden 1.-3. etape, som overføres til 2025
• Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Vinge - Område I + C, som overføres til 2025
• Mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Vinge - Kommunal udstykning af parcelhusgrunde og Tiny Houses, som overføres til 2025.
• Merforbrug på 1,8 mio. kr. Vinge - Vejbelægning Deltakvarteret.

Stigningen i 2025 med 7,0 mio. kr. kan henføres til følgende:

• Merforbrug på 6,5 mio. kr. som følge af overførsler fra 2024 primært fra de tre ovennævnte anlægsprojekter.
• Merforbrug på 0,5 mio. kr. Vinge - Vejbelægning Deltakvarteret.

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til, at bruttoanlægsindtægterne reduceres med 0,5 mio. kr. i 2024 vedrørende salg af Gerlevvej matr. nr. 3a. Indtægten overføres til 2025.

I bilag 2 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Skatter, tilskud og udligning

Tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 4,1 mio. kr. vedrørende momsrefusion.

Finansielle poster

Optagne lån

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i den forventede lånhjemtagning på 10,1 mio. kr.

Øvrige finansforskydninger

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede tilgodehavender på 10,1 mio. kr.

I bilag 3 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere i forhold til skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster.

Opfølgning på budgetaftale 2024-2027

I forbindelse med budgetopfølgningen er der foretaget en opfølgning på budgetaftale 2024-2027, der viser, at ni ud af ni budgetinitiativer er implementeret.

I vedlagte bilag 4 udspecificeres opfølgningen på budgetaftale 2024-2027 nærmere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets område har følgende økonomiske konsekvenser:

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug under serviceudgifterne på 5,2 mio. kr.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til, at de forventede bruttoanlægsudgifter i 2024 reduceres med 4,7 mio. kr. og øges med 7,0 mio. kr. i 2025.

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til, at de forventede bruttoanlægsindtægter i 2024 reduceres med 0,5 mio. kr. og øges tilsvarende i 2025.

Tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til at de forventede indtægter øges med 4,1 mio. kr. i 2024.

Optagne lån

Budgetopfølgningen giver anledning til at den forventede lånhjemtagning i 2024 reduceres med 10,1 mio. kr.

Øvrige finansforskydninger

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede tilgodehavender i 2024 på 10,1 mio. kr.

Bilag

• Bilag 1. Budgetopfølgning pr. 30. september ØU - drift
• Bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning 30-9-2024 (ØU)
• Bilag 3. Budgetopfølgning pr. 30. september - skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster
• Bilag 4. Opfølgning på budgetaftale 2024-27

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det samlede forventede forbrug i 2024 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere gives en status på implementeringen af budgetinitiativer vedtaget med budget 2024-2027.

Indstilling

Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. svarende til et merforbrug på overførelsesudgifterne.
2. Der gives en tillægsbevilling på -8,8 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne.
3. Der gives en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. svarende til en mindreindtægt på bruttoanlægsindtægterne.
4. Der gives en tillægsbevilling på -4,1 mio. kr. svarende til en merindtægt på tilskud og udligning.
5. Der gives en tillægsbevilling på 10,1 mio. kr. svarende til en mindreindtægt vedrørende lånhjemtagelse.
6. Der gives en tillægsbevilling på -10,1 mio. kr. svarende til en stigning i de forventede tilgodehavender.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. september 2024.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Den likviditetsmæssige udvikling

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet underskud på 71,7 mio. kr., hvilket er en forværring på 11,3 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Forværringen dækker over en række modsatrettede bevægelser, hvoraf de største udgøres af:

• Øgede indtægter fra skatter, tilskud og udligning på 59,4 mio. kr. – bl.a. som følge af stigende priser og lønninger, efterreguleringer vedrørende grundskyld, ny lovgivning, kompensation til udgifter til fordrevne ukrainere, momsrefusion samt øgede overførselsudgifter på beskæftigelsesområdet.
• Øgede serviceudgifter på 25,5 mio. kr., der primært kan henføres til ældreområdet og de specialiserede områder.
• Øgede overførselsudgifter på 29,8 mio. kr. på beskæftigelsesområdet og til tabt arbejdsfortjeneste på familieområdet.
• Øgede bruttoanlægsudgifter på 10,4 mio. kr.
• Øgede bruttoanlægsindtægter på 6,3 mio. kr.
• Øgede udgifter 13,2 mio. kr. under finansielle poster som følge af indefrossen grundskyld og ekstraordinært afdrag på lån.

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de forventede udgifter samlet set. Herefter udgør de forventede serviceudgifter 2.538,7 mio. kr., svarende til kommunens serviceramme.

Overførselsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 0,3 mio. kr.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter på 8,8 mio. kr. Herefter udgør de forventede udgifter 167,1 mio. kr. svarende til et merforbrug på 10,4 mio. kr. i forhold til kommunens anlægsramme.

Et resultat, der afspejler, at det er forventningen, at anlægsrammen i praksis overholdes, idet der erfaringsmæssigt altid vil være forhold omkring leverandører, jura mv., der betyder, at hele det korrigerede budget efter budgetopfølgningen pr. 30. september ikke er anvendt ved årets udgang.

Samtidig blev der ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2024 vedtaget en betinget tillægsbevilling på 15,0 mio. kr. i 2024 (10,0 mio. kr. på hovedvedligeholdelse og 5,0 mio. kr. på slidlag), der finansieres ved overførsel fra 2025. Ved betinget forstås, at tillægsbevillingen kun anvendes i det omfang, at der er plads hertil indenfor anlægsrammen. Den betingede tillægsbevilling er således en buffer i opad- og nedadgående retning, der kan medgå til en høj udnyttelse af rammen samtidig med, at den ikke overskrides.

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede indtægter på 0,5 mio. kr.

Tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 4,1 mio. kr.

Optagne lån

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i den forventede lånhjemtagning på 10,1 mio. kr.

Øvrige finansforskydninger

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede tilgodehavender på 10,1 mio. kr.

I bilag 1 gives en nærmere gennemgang af budgetopfølgningens resultater.

Opfølgning på budgetaftale 2024-2027

Af bilag 2 fremgår en status på implementering af budgetinitiativer vedtaget med budget 2024-2027. En status, der viser, at ud af i alt 81 budgetinitiativer er de 72 implementeret, mens 9 endnu ikke er implementeret. Af disse 9 er der ét budgetinitiativ, der ikke forventes fuldt ud implementeret som forudsat i budgetaftale. Der er tale om:

• "Digital vagtplanlægning for selvstyrende teams i døgnplejen" under Omsorg og ældre. De bevillingsmæssige konsekvenser heraf - tillægsbevilling på 0,15 mio. kr. - blev indarbejdet i budgetopfølgningen pr. 30. juni 2024. Den manglende implementering skyldes, at det påtænkte system endnu ikke er udviklet af leverandør.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen giver anledning til forventet balance mellem udgifter og serviceramme. I forhold til bruttoanlægsudgifter forventes rammen ligeledes overholdt og i vid udstrækning udnyttet.

Bilag

• Bilag 1. Oversigtsnotat 300924
• Bilag 2. Opfølgning på budgetaftale 2024-27 30-09-24

Resume

Med denne sag skal Økonomiudvalget og Byrådet beslutte, om der skal arbejdes videre med anbefalingerne fra § 17, stk. 4 udvalget Det gode borgerforløb.

Udvalget præsenterede de fire anbefalinger for Byrådet på temamødet 30. oktober 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune arbejder videre med de fire anbefalinger fra Det gode borgerforløb
2. Administrationen skal sikre en opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd ultimo 2025.

Sagsfremstilling

Kort om udvalgets opgave

Byrådet nedsatte i 2023 projektudvalget Det gode borgerforløb. Udvalgets arbejde forløb et år fra oktober 2023 til oktober 2024.

Udvalget har haft til formål at være undersøgende og nysgerrig på, hvad det gode møde er, digitalt og fysisk, samt hvad den gode dialog rummer i forhold til tre målgrupper:

• Borgere
• Erhvervsliv
• Foreninger og organisationer

Opgaven for udvalget var at komme med konkrete forslag til handlinger og initiativer, som styrker den gode dialog og det gode møde samt viser nye veje i samarbejdet. Udvalgets arbejde skal tage afsæt i fire temaer:

• Kommunens forskellige roller
• Det fysiske møde
• Digital kommunikation og selvbetjening
• Skriftlig kommunikation

Det fremgår af kommissoriet (vedlagt i bilag), at udvalgets arbejde skulle resultere i en række anbefalinger til Byrådet.

Anbefalinger fra Det gode borgerforløb

På byrådets temamøde 30. oktober 2024 præsenterede udvalget følgende fire anbefalinger for byrådet:

• At kommunen arbejder med værdien om at forstå og tage udgangspunkt i borgerens perspektiv
• At kommunen tager ansvar for en tydelig og brugervenlig kommunikation og forventningsafstemning i mødet med borgerne, virksomhederne og foreningerne
• At det er nemt for borgere, foreninger og virksomheder at få kontakt til kommunen
• At være en imødekommende kommune

Som supplement til de fire anbefalinger har udvalget overdraget ideer til:

• at sikre en bedre overgang fra barn til voksen (specialområdet). Ideerne er overdraget til den igangværende projektgruppe, der arbejder for bedre overgang fra barn til voksen.
• øget frisættelse af jobcenteret. Der er i juni 2024 udkommet en rapport fra en ekspertgruppe vedr. fremtidens beskæftigelsesindsats. Ekspertgruppen anbefaler en større frisættelse af jobcenter/beskæftigelsesområdet i kommunerne. Ideerne er derfor overdraget til Center for Job og Rådgivning, der er i gang med at arbejde med frisættelse af jobcenteret.
• styrkelse af landsbyerne i Frederikssund Kommune. Ideerne er overdraget til §17 stk. 4 udvalg om Skuldelev.

Udvalgets samlede afrapportering er vedlagt som bilag. Her uddybes de fire anbefalinger og underbygges af en beskrivelse af processen og den videns- og dataindsamling, der har ført frem til formuleringen af anbefalingerne.

Det videre forløb

Økonomiudvalget og Byrådet skal med sagen her tage stilling til, om der skal arbejdes videre med de fire anbefalinger.

Langt de fleste møder mellem kommunens medarbejdere og borgere, erhvervsliv og foreninger forløber i god dialog og godt samarbejde. Medarbejderne yder en stor indsats hver dag.

Det fremgår af kommissoriet at: "Det er Byrådets intension, at enhver henvendelse og ethvert forløb foregår med den bedst mulige dialog og samarbejde. Der tages her udgangspunkt i lovgivning, faglighed og de ønsker, behov og rettigheder, som den, der henvender sig, har".

At arbejde med de fire anbefalinger fra Det gode borgerforløb skal omfatte hele organisationen. Arbejdet vil både bestå i en kulturforandring, men også i en række konkrete ændringer til, hvordan vi formulerer vores breve, hvordan vi besvarer telefonen, hvordan vi skilter og indretter os fysisk.

Hvis Byrådet beslutter, at der skal arbejdes videre med de fire anbefalinger, arbejder administrationen videre med en plan for arbejdet. Økonomiudvalget og Byrådet får ultimo 2025 en status for arbejdet.

Inddragelse

Udvalget har arbejdet med inddragelse gennem interviews med udvalgets medlemmer og en spørgeskemaundersøgelse på Vi.skaber.Frederikssund om det, der fungerer godt, og det, der udfordrer, i mødet med kommunen.

Udvalget har afholdt et dialogmøde 11. marts 2024 på Frederikssund Gymnasium, hvor alle borgere, foreninger og virksomheder kunne aflevere deres input.

Udvalget har mobiliseret udvalgsmedlemmerne til inddragelse - bl.a. har repræsentanten for Frederikssund Erhverv gennemført spørgeskemaundersøgelse og interviews blandt kommunens virksomheder.

Udvalget har inddraget gode erfaringer fra andre kommuner, eksperter, organisationer og private virksomheder. En del af disse erfaringer er omsat til videoer.

Udvalget har særligt inddraget perspektiver fra lektor i borgerinddragelse i RUC Annika Agger og ekspert i kundeoplevelser Ian Wisler-Poulsen, der begge har holdt oplæg for udvalget.

En del af udvalgets DNA har netop været at inddrage så bredt som muligt. Medlemmerne af udvalget spænder bredt og repræsenterer borgere, erhvervsliv, foreninger, politikere og medarbejdere.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger, da sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser har.

Bilag

• Afrapportering Det gode borgerforløb endelig
• Bilag 1 Hvad fungerer godt og hvad udfordrer i mødet med kommunen
• Bilag 2 Idé-katalog
• Bilag A Spørgeramme til telefoninterviews med udvalgsmedlemmerne
• Bilag B Opsummering af indsigter fra telefoninterviews med udvalgsmedlemmerne
• Bilag C Spørgeramme til spørgeundersøgelse på vi.skaber.frederikssund.dk
• Bilag D Resultater af spørgeundersøgelsen
• Bilag E Opsamling på indsigter fra brugertests af digital post og breve
• Bilag F Opsamling på input fra dialogmødet 11. marts 2024
• Bilag G Opsamling på input til ideer til løsninger på centermøde i Job og Rådgivning 20. april 2024
• Bilag H Idé-katalog med de 18 udvalgte ideer fordelt på fem overordnede løsninger
• Bilag I Input til optimering af proces for digitale byggesagsansøgninger
• Kommissorium for Det gode borgerforløb - endeligt forslag 10

Resume

Frederikssund Kommune er som bygningsejer forpligtet efter masteloven til at imødekomme anmodninger om adgang til opsætning af antenne. Kommunen har modtaget en anmodning fra On Tower Denmark ApS, hvorfor Økonomiudvalget i nærværende sag skal beslutte, om udkast til lejekontrakt, herunder lejefastsættelsen, kan godkendes. Økonomiudvalget anmodes samtidigt om at bemyndige administrationen til at underskrive lejekontrakten.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Udkast til lejekontrakt med On Tower Denmark ApS godkendes.
2. Administrationen bemyndiges til at underskrive lejekontrakten.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget henvendelse fra On Tower Denmark ApS med anmodning om at placere en antennemast på Administrationscenter Slangerup, Kongensgade 18, 3660 Slangerup.

Administrationen har været i dialog med On Tower Denmark ApS om den optimale placering af masten, så der tages hensyn til de to eksisterende antennemaster på bygningen.

Kommunen udlejer på standardvilkår. Vedlagte lejekontrakt bygger på standardskabelonen TI-2013, som er udarbejdet af teleselskabernes branchesamarbejde, Teleindustrien.

Nogle vigtige bestemmelser i kontrakten er:

- § 6.2: Aftalen kan af begge parter opsiges med 15 måneders varsel.

- § 6.3: Aftalen er dog uopsigelig for kommunen i 20 år og for Teleoperatøren i 5 år regnet fra tidspunktet, hvor anlægget tages i brug.

Til kontrakten hører også nogle generelle vilkår (vedlagt). Nogle vigtige generelle vilkår er:

- § 4: Teleoperatøren må foretage undersøgelser af bygningens bæreevne.

- § 9.2: Teleoperatøren vedligeholder selv arealet. Kommunen har således ikke en driftsudgift.

Årlig leje

Da ejendommen ikke har en offentlig ejendomsvurdering, er On Tower Denmarks ApS’ udspil til lejeniveau baseret på en gennemsnitlig årsleje for erhvervslejemål i Slangerup på 7.800,00 kr. pr. m2.

Da der fragår samlet 4,6 m2 til teknik, antenne samt adgangsvej, er årslejen beregnet til 35.880,00 kr., hvortil kommer et administrationsgebyr på 1.500,00 kr., således samlet 37.380,00 kr. årligt.

Lejen reguleres årligt efter nettoprisindekset.

Inddragelse

Administrationen har løbende været i dialog med anmoder samt med de eksisterende masteejere på placeringen, da de også påtænker udvidelser af deres anlæg.

Økonomi

Der er ikke afsat lejeindtægter for mobilmast på Administrationscenter Slangerup i budget 2025. Lejeindtægten på 37.380,00 kr. medtages i kommende budgetopfølgning pr. 31/3-2025.

Bilag

• Bilag 1. Udkast til lejekontrakt
• Bilag 2. Generelle vilkår TI-2013
• Bilag 3. Kontraktsbilag om lejeberegning

Resume

Som led i Byrådets arbejde med frisættelse, tillid og regelforenkling har Økonomiudvalget anmodet administrationen om at belyse forslag til en forenkling af processen vedrørende frigivelse af anlægsbevillinger (jf. sag nr. 96 på møde 22. maj 2024). Der er generelt en tendens til, at flere kommuner frigiver anlæg for det kommende år i forbindelse med budgetvedtagelsen. I denne forbindelse er den enkelte kommunes principper for økonomistyring korrigeret i overensstemmelse hermed. Denne sag anbefaler en lignende praksis - dog med den mulighed, at Byrådet ved budgetvedtagelsen ekstraordinært kan beslutte, at udvalgte anlægsbevillinger frigives gennem særskilte sager i udvalg og Byråd.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Frigivelser af anlægsmidler for det kommende budgetår godkendes af Byrådet i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse. Byrådet kan ekstraordinært beslutte, at udvalgte anlægsbevillinger frigives gennem særskilte sager i udvalg og Byråd.
2. Principper for Økonomistyring tilrettes i overensstemmelse hermed.

Sagsfremstilling

Som led i Byrådets arbejde med frisættelse, tillid og regelforenkling har Økonomiudvalget anmodet administrationen om at belyse forslag til en forenkling af processen vedrørende frigivelse af anlægsbevillinger (jf. sag nr. 96 på møde 22. maj 2024).

Et anlægsarbejde må først sættes i gang, når Byrådet konkret har meddelt anlægsbevilling til et specifikt projekt. Finansieringen af et anlægsprojekt tager afsæt i et rådighedsbeløb, der er afsat i den gældende investeringsoversigt.

For at pengene kan anvendes fra en anlægsbevilling, skal den frigives af Byrådet. Ved frigivelsen af bevillingen er pengene til rådighed for det konkrete anlægsformål. Modsat de fleste driftsudgifter, som er varige (dvs. fortsætter næste år), så er anlægsområdet kendetegnet ved, at en bevilling er afgrænset for en periode og et anlægsprojekt.

Praksis i andre kommuner

Der er generelt en tendens til, at flere kommuner frigiver anlæg for det kommende år i forbindelse med budgetvedtagelsen. I den forbindelse er kommunens principper for økonomistyring korrigeret i overensstemmelse hermed. Processen i forbindelse med frigivelse af anlægsprojekter er hermed blevet forenklet og gjort administrativt nemmere. Dette muliggør også en hurtigere igangsætning af anlægsprojekterne og dermed en bedre udnyttelse af anlægsrammen.

• Praksis i Fredensborg Kommune: ”Håndbog om økonomistyring” er for et par år siden opdateret, så der nu alene står: ”Frigivelser af anlægsmidler for det kommende budgetår godkendes af Byrådet i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse."
• Egedal Kommune omlagde – ligesom Fredensborg Kommune – deres økonomiske principper for et par år siden, så der nu står følgende: "For anlægsprojekter vedtages rådighedsbeløb, og anlægsbevilling frigives i forbindelse med budgetvedtagelsen."
• Allerød Kommune har i tidligere år lavet en samlet sag til fagudvalgene, som endte i Byrådet med en frigivelse. I dette års budget er anlæg frigivet i 2025 i forbindelse med budgetvedtagelsen.
• Ballerup Kommune: Investeringsoversigten viser rådighedsbeløbene for anlægsprojekterne i budgettet. Nogle projekter er markeret og frigives automatisk med vedtagelsen af budgettet, og der laves derfor ikke en selvstændig frigivelsessag på disse anlægsprojekter. På denne måde kan anlægsprojekterne blive planlagt og igangsat.

Nuværende praksis i Frederikssund Kommune

Af Frederikssund Kommunes Principper for Økonomistyring fremgår følgende af bilag 7 "Økonomistyring på anlæg" vedrørende anlægsbevilling/tillægsbevilling (uddrag):

"Inden et anlægsprojekt igangsættes er det en betingelse, at der foreligger en anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb). Frigivelse af rådighedsbeløbet sker som udgangspunkt i særskilte politiske sager.

Anlægsbevillingen afgives ved, at der fremsendes en dagsorden til politisk behandling i fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, hvortil der søges om anlægsbevilling finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

I enkelte tilfælde kan der afgives anlægsbevillinger i forbindelse med budgetvedtagelsen – dette vil typisk være tilfælde, hvor der er tale om puljer, hvor der er udmøntningskriterier tilknyttet. Når rådighedsbeløbet er frigivet, kan anlægsprojektet påbegyndes, og der må afholdes udgifter på projektet. Det er den projektansvarlige, som udarbejder bevillingssag til fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Den centrale økonomifunktion påtegner sagen og sikrer, at bevillingen holdes inden for det afsatte rådighedsbeløb og ellers sikrer, at der er finansiering ved afgivelse af tillægsbevilling."

Budget 2025-2028

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2025-2028 på Byrådets møde 9. oktober 2024 blev en række anlægsbevillinger frigivet.

Med henblik på at effektivisere den politiske proces vedrørende frigivelse af afsatte rådighedsbeløb blev det således besluttet, at der - samtidig med budgettets vedtagelse - blev frigivet følgende anlægsbevillinger i 2025 med de i investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb i 2025:

1. Digitalisering - fokus på velfærdsteknologi på 1,136 mio. kr.
2. Idræts- og spejderfacilitetspuljen på 2,030 mio. kr.
3. Teknisk anlægspulje på 3,631 mio. kr.
4. Ejendomsrenovering på 3,448 mio. kr.
5. Energiinvesteringer på 2,981 mio. kr.
6. Slidlagspulje på 7,748 mio. kr.
7. Legionella på 0,875 mio.kr.
8. Offentligt toilet på Kulhuse Strand på 0,309 mio. kr.

Praksis fremadrettet

Som led i en forenkling af processen vedrørende frigivelse af anlægsbevillinger foreslås processen ændret fra budgetvedtagelsen for 2026 således, at frigivelser af anlægsmidler for det kommende budgetår godkendes af Byrådet i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse. Byrådet kan dog ekstraordinært beslutte, at udvalgte anlægsbevillinger frigives gennem særskilte sager i udvalg og Byråd. Principper for Økonomistyring tilrettes i overensstemmelse hermed.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Den ændrede proces vedrørende frigivelse af anlægsbevillinger har ingen bevillingsmæssige konsekvenser udover de i sagen beskrevne.

Resume

Ny viden har ændret forudsætningerne for det kommunale fællesprojekt om Kystbeskyttelse i Frederikssund Nord. Byrådet skal beslutte, om projektet skal justeres.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Projektet opdeles, så man fortsætter med projekteringen af højvandsbeskyttelse af området ved Fjordparken, mens området ved Linderupvej sættes i bero.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 12. november 2024, pkt. 96:

Anbefales.

Der skal forelægges en sag om Linderupvej igen, når Fjordparken er sat i gang.

Udvalget anbefaler kote 2.5 m. på Fjordparken.

Fraværende:

Jørgen Bech (V) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

Kystbeskyttelsesprojektet i Frederikssund Nord

Efter stormen Bodil i 2013, blev der igangsat initiativ om kystbeskyttelse i Frederikssund Nord. I august 2021 fremmede Byrådet kystbeskyttelsesprojektet, ved Linderupvej og Fjordparken som et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens §1a. Siden da har administrationen i samarbejde med rådgivere, arbejdet på et myndighedsprojekt bestående af 2 jorddiger med et sikringsniveau i kote + 2,5 meter (DVR90). Digernes placering er henholdsvis foran Linderupvej, og rundt om Fjordparken. Se kort i bilag 1.

Baggrundsviden om betaling og økonomisk hensyn, i kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse

I kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse (KBL §1a) kan de grundejere der opnår beskyttelse eller anden fordel, pålægges at betale for projektet.

Kommunen skal derfor afveje et økonomiske hensyn, når det gives tilladelse til denne type projekter. Hensynet skal både sikre at grundejere med stort beskyttelsesbehov får den billigste løsning, men også at grundejere med lille beskyttelsesbehov ikke skal betale store udgifter for unødvendig beskyttelse.

Kystbeskyttelsesloven giver ikke mulighed for solidariske løsninger, hvor betalingen deles lige i fx. en grundejerforening. Bidragene skal fastsættes efter konkret behov, og kan differentieret efter hvor stor en skade de enkelte ejendomme potentielt undgår, som følge af beskyttelse. Kommunen kan dog godt vælge at betale hele eller dele af beskyttelsen.

De 2 projekterede diger i Frederikssund Nord er teknisk uafhængige af hinanden, og bidragsfordelingerne skal derfor opdeles, så grundejere kun betaler udgifterne til det konkrete dige, som de beskyttes af.

Ny viden om natur og kystbeskyttelsesbehov

Byrådet blev den 4. september 2024 orienteret om, at administrationen havde opnået ny viden om projektet i Frederikssund Nord, der kunne give anledning til ændringer.

Den nye viden omhandler:

- Udpegning af § 3-beskyttet natur, der hvor diget ønskes placeret foran Linderupvej.

- En ny § 2-udtalelse fra Kystdirektoratet, som konkluderer:

• Projektstrækningen har et lille behov for beskyttelse.
• I det foreslåede projekt overestimeres de forventede havvandstigninger, og anlægget er derfor overdimensioneret.
• Kystdirektoratet foreslår en højvandsmur langs Linderupvej, med et lavere sikringsniveau på +2,3 m (hvilket ca. svarer til en 100års hændelse i 2070).

Den nye viden adresserer dermed 2 overordnede spørgsmål;

Hvilket fremtidsscenarie vil vi beskyttes imod i Frederikssund?

Er bevarelsen af §3-beskyttet natur vigtigere, end etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger?

Begge spørgsmål er overordnet set relevante for alle de kommunale fællesprojekter, og udfordringerne uddybes i det følgende:

Højvandstatisk og klimafremskrivning

Kystdirektoratet har netop udgivet en ny højvandsstatistik, der inkluderer de seneste års stormhændelser. Højvandstatistikken er baseret på højvandsdata indsamlet på målestationer i hele Danmark gennem de sidste 20-130 år. Højvandstatistikken fastsætter blandt andet højderne for "20-årshændelser" som anvendes som kriterie for udbetalinger af stormflodserstatninger fra Naturskaderådet. Da forventningerne er, at vandstanden i verdenshavene vil stige, bør der ved planlægning af ny kystbeskyttelse, tillægges en klimafremskrivning til højvandstatistikkens hændelser. DMI's prognoser forudsiger højere og hyppigere storme, men hvad det konkret betyder for Roskilde Fjord, er meget svært at forudsige. Risikovillighed, statistik og prognoser ændres løbende, og der findes ikke et endegyldigt svar på "det rigtige sikringsniveau".

§3-beskyttet strandeng og muligheder for dispensation

Naturbeskyttelseslovens §3 er en forbudsparagraf der administreres restriktivt. Udgangspunktet er, at der ikke må foretages tilstandsændringer på §3-arealer. En dispensation for etablering af anlæg i §3-natur kan efter konkret afvejning komme på tale, hvis der er tale om samfundsmæssige interesser og der ikke findes andre alternativer. I klagenævnet er der ikke praksis for, at tage højde for hvad en eventuelt alternativ løsning måtte koste. Der findes dog på nuværende tidspunkt ingen nævnspraksis vedrørende kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse, som etableres i §3-områder. Jf. det økonomiske hensyn (beskrevet ovenfor) må omkostningerne til kystbeskyttelsen selvfølgelig ikke overstige de forventede sparede skadesudgifter på de bidragspligtige ejendomme, og administrationen bliver derfor nødt til at forholde sig til, hvad et alternativ vil koste, hvis der ikke kan gives §3-dispensation. Tilsvarende udfordringer vil forventeligt blive identificeret, i flere fremtidige kystbeskyttelsesprojekter.

Alternative løsninger og grundejernes ønsker

I bilag 2 ses et skema med forskellige beskyttelsesløsninger, for digeprojektet i Frederikssund Nord.

Løsningerne er opdelt for de 2 områder, og kan kombineres på flere måder. Skemaet indeholder fordele, ulemper, grundejernes ønsker og administrationens bemærkninger.

Alle potentielt berørte grundejere har været inviteret til dialogmøde (se referat i bilag 3) og haft mulighed for at indsende bemærkninger, og ønsker til projektet. Administrationen har modtaget 24 høringssvar. Hovedpointerne kan læses i hvidbog i bilag 4.

På baggrund af dialogmøde og høringssvar vurderer administrationen, at der blandt grundejerne bag Linderupvej, er flest der ønsker at forsætte projektering af et jorddige med sikringsniveau 2,5. Men at der også er nogle som slet ikke ønsker projektet.

Tilbagemeldingerne vedr. Fjordparken er meget begrænsede, men et par stykker har tilkendegivet, at de ikke er interesserede i at være med.

Ingen grundejere ønsker at tilslutte sig Kystdirektoratets forslag om en højvandsmur, og flere skriver at hvis jorddiget ikke kan etableres, bør projektet droppes.

Administrationens anbefaling

Administrationens tekniske anbefaling er, at projektet opdeles, så beskyttelsen af området ved Linderupvej sættes i bero, mens der arbejdes videre med beskyttelsen af området ved Fjordparken. Grundejerne bag Linderupvej har ikke tidligere været oversvømmet. Projektet ved Linderupvej vil kunne genoptages, hvis senere prognoser viser, at der er en større oversvømmelsesrisiko, end det vurderes på nuværende tidspunkt, eller hvis der sker ændringer i de lovmæssige rammer vedrørende beskyttet natur. Grundejerne ved Fjordparken, som tidligere har været udsat for oversvømmelser vil på denne måde hurtigere blive beskyttet. Administrationen vælger denne anbefaling, ud fra en vurdering af, at borgerne ved Fjordparken har et aktuelt behov for beskyttelse, hvilket bl.a. ses af, at de i dag vil blive udsat for oversvømmelse ved en højvandshændelse i kote 1,9 m.

Hvis der besluttes at forsætte det hidtil projekterede jorddige med sikringsniveau i kote 2,5 ved Linderupvej, er der risiko for, at der ikke kan opnås § 3-dispensation og/eller at en eventuel klagesag vil blive tilbagevist i klagenævnet, pga. manglende dokumentation for sikringsbehov.

Inddragelse

Administrationen afholdt den 9. september 2024 et dialogmøde for de grundejere der kan blive berørt af projektet. Her gennemgik administrationen projektets nuværende status, samt informerede om den nye viden, og hvad det vil kunne betyde for projektet. På mødet blev også fremlagt et anlægsoverslag, samt prisestimat for grundejernes fremtidige omkostninger, ved de forskellige løsninger. De fremmødte havde mulighed for at stille spørgsmål, og give deres mening til kende på mødet. Efterfølgende blev slideshow og referat udsendt til alle grundejere, og der har yderligere været mulighed for at fremsende skriftlige bemærkninger, og holdninger til projektets fremtid. Referat og hvidbog er vedlagt, som bilag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

• Kort over Frederikssund Nord
• Skema over løsningrum Frederikssund Nord
• Dialogmøde referat 9.9.24
• Frederikssund Nord - Hvidbog over høring om projektændring

Resume

Byrådet besluttede 3. april 2024 at udbyde etableringen af ladestandere til opfyldelse af EU-direktiv 32018L0844 i 5 delaftaler. Udbuddet er nu afsluttet. I denne sag redegøres for resultatet af udbuddet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Resultatet af udbuddet tages til efterretning.
2. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2025 på 0,800 mio. kr. fra Klimaplan 2045 til etableringsfase for ladestandere.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 12. november 2024, pkt. 97:

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 3. april 2024 at udbyde etableringen af ladestandere, til opfyldelse af EU-direktiv 32018L0844 i 5 delaftaler. Udbuddet blev endeligt afsluttet i august 2024 og aftalerne er tildelt 3 ladestander operatører. De 3 operatører er:

• Clever.
• Norlys.
• EV Infra.

Kommunen har i udbuddet betinget sig, at alle el-biler, uanset diverse abonnementer, kan benytte alle de ladestandere, der opsættes, uanset operatøren. Aftalerne er gældende for 10 år og kan derefter fornyes, såfremt begge parter ønsker dette.

De 3 operatører har samlet tilbudt 2,044 mio. kr. i koncessionsafgift til kommunen i 2024. Der er tale om driftindtægter til kommunen. Operatørerne betaler beløbene for retten til at leje kommunens grund, og opstille ladestandere på den. Selve funktion og salg af el står operatøren for, uden kommunens indblanding.

I etableringsfasen vil kommunen have udgifter til bl.a. rådgiver, skilte og belysning. Administrationen indstiller at et beløb på 0,800 mio. kr. frigives i forbindelse med denne sag. Midlerne er allerede budgetlagte for 2025 og en del af den prioriterede indsats under klimahandlingsplanen. (pkt. 2.17 etablering af ladeinfrastruktur)

Administrationen vil løbende skulle drifte områderne. Det drejer sig bl.a. om snerydning, løbende udskiftning af skilte og opmærkning mv. ved lokaliteterne. Disse udgifter udgør forventeligt 0,150 mio. kr. årligt.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Udbuddet giver anledning til en koncessionsafgift på 2,044 mio. kr. i 2024 (indtægt på servicedriften), som lægges i kassen i 2024. Samtidig giver aftalen sandsynligvis anledning til årlige driftsudgifter i størrelsesorden 0,15 mio. kr. De evt. bevillingsmæssige konsekvenser heraf medtages i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025.

Der er afsat bruttoanlægsudgifter i budget 2025 på 10,819 mio. kr. til Klimaplan 2045, hvoraf 0,800 mio. kr. søges frigivet i nærværende sag til etableringsfase for ladestandere.

Resume

De indre danske farvande er stærkt påvirket af næringsstoftilførsel, som blandt andet kan medføre iltsvind.

Vandoplandsstyregruppen (VOS) for Isefjord og Roskilde Fjord vil med Grøn Trepartsaftalen få udvidet ansvaret for at facilitere og implementere udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, vådområder, ekstensivering med mere. Styregruppen skal i 2025 udarbejde omlægningsplaner for alle disse virkemidler med henblik på at indfri indsatskravene i vandområdeplanen. Med Grøn Trepart forventes det, at yderligere nye lokale kystvandråd kan understøtte dette arbejde med lokal viden og forankring samt bidrage med forslag til implementérbare anbefalinger.

Det skal besluttes om Frederikssund Kommune ønsker at indgå i et samarbejde om ansøgning om oprettelse af Kystvandråd, når der forventeligt kommer ny ansøgningsrunde.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune indgår i et samarbejde med de øvrige kommuner om en ansøgning om oprettelse af kystvandråd for Isefjord og Roskilde Fjord, når de lovgivningsmæssige rammer og kriterier er fastlagte.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 12. november 2024, pkt. 98:

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

De seks borgmestre i kommunerne om fjordene Isefjord, og Roskilde Fjord (Frederikssund, Halsnæs, Lejre, Holbæk, Roskilde, Odsherred) har drøftet et samarbejde om at forbedre tilstanden i fjordene. Samarbejdet skal ske med bred aktørinddragelse, med landbrugets repræsentanter, og Danmarks Naturfredningsforening som væsentlige deltagere. På borgmestermøde 13. august 2024, blev det blandt andet besluttet, at der i de deltagende kommuner skulle påbegyndes en politisk proces, om potentielle Kystvandråd og at det skulle vurderes hvorvidt der bør ansøges om oprettelse af ét samlet, eller to separate kystvandråd for de to fjorde. Det er med baggrund heri at sagen nu forelægges Klima, natur og energi.

Generelt om nedbringelse af næringsstoftilførsel til kystvande

De indre danske farvande er stærkt påvirket af næringsstoftilførsel, særligt af kvælstof, der stammer fra landbrugsmæssig drift. Næringsstofferne medfører algeopblomstring. Når algerne dør, synker til bunds og nedbrydes, forbruger nedbrydningsprocessen ilt. Plante- og dyrelivet i fjordene kan kun opretholdes, hvis der er tilstrækkelig ilt.

Der er mange initiativer og ordninger, der skal bidrage til at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Med aftalen om grøn omstilling af landbruget - ”landbrugsaftalen” af 4. oktober 2021 - besluttede regeringen og aftaleparterne, at der skulle nedsættes kystvandråd for udvalgte kystvande, så der kunne gennemføres lokalt funderede analyser til at belyse alternative veje, til at opnå god tilstand i kystvandene.

Kystvandråd har som ordning nu fungeret i to år, med fire kystvandråd. De eksisterende kystvandråd har hidtil givet mulighed for statslig støtte til analyser, vidensopbygning og udarbejdelse af forslag til alternative indsatser, der kunne bidrage til at nedbringe næringsstof i kystvandene.

Med ”Aftale om et Grønt Danmark” (Grøn Trepart) af 24. juni 2024 og ”Aftale om akutpakke til forbedring af vandmiljøet” maj 2024 er det hensigten, at de eksisterende kystvandråd fortsætter deres arbejde, og at der åbnes for ansøgninger om yderligere, op til 14 nye kystvandråd i sidste halvdel af 2024.

Kystvandrådenes sammensætning og opgave

De eksisterende fire kystvandråd består af højst 20 medlemmer fra interesseorganisationer og foreninger, som har et lokalt udspring i kystvandet. Disse kystvandråd har til opgave, sammen med anerkendte eksperter, at bistå kommunerne i at afklare væsentlige udfordringer for at opnå målopfyldelse i kystvandet, samt udarbejdelse af alternative indsatsprogrammer, for at det givne kystvand kan opnå god tilstand jf. EU’s Vandrammedirektiv.

Rammer, kriterier og opgaver for kommende nye kystvandråd, er endnu ikke fastlagt eller besluttet. Det beskrives i Grøn Trepart, at kystvandråd kan oprettes i hovedvandoplande med stort kvælstofindsatsbehov.

Sekretariat for kystvand

Nationalpark Skjoldungernes Land har udtrykt interesse for at agere som sekretariat for kystvandrådet, under forudsætning af, at der følger finansiering af sekretariatsydelserne med.

Administrationens vurdering

Borgmestrene i de seks kommuner ønsker en faglig vurdering af, om der skal søges om at oprette et samlet kystvandråd for begge fjorde, eller om der skal søges om oprettelse af to; ét for hver af fjordene. Administrationen ser ikke umiddelbart en faglig begrundelse for at søge om netop ét eller to kystvandråd, men der kan være strukturelle, organisatoriske eller interessemæssige begrundelser.

Eksempelvis har Roskilde Kommune ikke en lokal interesse i indsatser i Isefjord, ligesom Holbæk og Odsherred Kommune ikke har direkte interesser i Roskilde Fjord. Dette kunne tale for at søge om oprettelse, af to separate kystvandråd. Omvendt kan kommuner med kyst til begge fjorde, som Lejre og Frederikssund Kommuner, have en interesse i indsatser i begge fjorde. Organisatorisk vil det for de kommuner være en fordel, kun at oprette ét fælles kystvandråd.

Hovedvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord, som er ét ud af de nationale i alt 23 hovedvandoplande, omfatter begge fjorde. Administrationen vurderer, at sandsynligheden for, at en ansøgning om oprettelse af kystvandråd bliver imødekommet, vil være større, hvis der søges om ét kystvandråd for de fire kystvande (165 indre Isefjord, 24 ydre Isefjord, 2 indre Roskilde Fjord, 1 ydre Roskilde Fjord), som Isefjord og Roskilde Fjord består af. Ikke mindst fordi det nuværende og fremadrettede store fokus på marin næringsstoftilførsel, må forventes at skabe en meget stor interesse blandt kommuner, og VOS’er for at oprette nye kystvandråd.

Ifølge Grøn Trepart vil planlægningen og implementeringen af den arealbaserede omlægning, fortsat skulle baseres på en lokal forankring. De nuværende vandoplandsstyregrupper (VOS’er) får, i udvidet form, ansvaret for at skulle facilitere og implementere udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, vådområder, ekstensivering med mere gennem udarbejdelse af omlægningsplaner, for alle disse virkemidler i løbet af 2025. Vandoplandsstyregrupperne og kystvandrådene vil derfor i vid udstrækning skulle arbejde som én enhed, blandt andet ved inddragelse af lokale interessenter, med særlig viden om lokale forhold. Dette taler også for organisering i kun ét kystvandråd. Et kystvandråd vil eventuelt selv kunne aftale oprettelse af lokale undergrupper.

Da de lovmæssige rammer og kriterier for ansøgning, om oprettelse af nye kystvandråd endnu ikke er besluttet, anbefaler administrationen, at kommunerne ikke tager nærmere beslutning om antallet af kystvandråd, før rammerne er udstukket. Administrationen anbefaler, at kommunerne, på baggrund af ønsket om et samarbejde om at forbedre fjordenes tilstand, beslutter at ville indgå i et samarbejde om at ansøge om oprettelse af kystvandråd, når rammerne er fastlagt, og de nærmere kriterier er kendte.

Det forventes, at lovgrundlaget vil være klar ultimo 2024.

Det forventes i øvrigt, at det vil være en sekretariatskommune, som har ansvaret for ansøgning og arbejdet i et kystvandråd. Sådan har rammerne været for de hidtil oprettede kystvandråd. En endelig afklaring af dette afventer lovgrundlaget. Nationalpark Skjoldungernes Land har tilbudt at forestå sekretariatsbetjeningen, og administrationen vurderer, at nationalparken muligvis kan tildeles denne funktion, også uagtet om der etableres ét eller to kystvandråd. Nationalparken har kyst til Roskilde Fjord og har store interesser i livet i, på og omkring fjorden. Alternativt skal der findes andet sekretariat, til et eller to vandkystråd.

Inddragelse

Inddragelse er på nuværende tidspunkt ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen økonomiske konsekvenser.

Resume

Efter udrulningen af henteordninger for alle 10 lovpligtige affaldsfraktioner ved husstande i Frederikssund Kommune, er behovet for afleveringsmulighed for nogle af affaldsfraktionerne på nærgenbrugsstationer rundt om i kommunen ikke længere aktuelt. Administrationen foreslår derfor at nedlægge disse - på nær en enkelt - hvorved der også vil kunne opnås en besparelse på den årlige drift af kommunens affaldsordninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Nedlæggelse af nærgenbrugsstationer, bortset fra stationen på Gammel Kulhusvej 2, godkendes.
2. Bruttoanlægsudgifterne på det brugerfinansierede område øges med 1,5 mio. kr. i 2024, til fjernelse af nedgravede beholdere, som samtidig frigives.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 6. november 2024, pkt. 153:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Nærgenbrugsstationerne blev i sin tid etableret for at bidrage til øget affaldssortering. Med udrulning af henteordninger for de 10 affaldsfraktioner ved alle husstande i Frederikssund Kommune, forsvandt principielt også behovet for at tilbyde borgerne mulighed for aflevering af affald i offentligt opstillede kuber / nedgravede beholdere på nærgenbrugsstationer. Der er pt. 19 nærgenbrugsstationer i kommunen. Der blev oprindeligt etableret 23. 4 af dem er allerede nedlagt. Se placering af nuværende på bilag1.

Særligt om stationen i Kulhuse

Nærgenbrugsstationen i Kulhuse fungerer i vidt omfang som en slags buffer for affald fra ejendommene i de store sommerhusområder, idet der jævnligt opstår problemer med at kunne komme til at tømme affaldsbeholderne ved de enkelte sommerhuse i området, når vejene er våde/bløde, ufremkommelige som følge af vintervejr, huller eller manglende beskæring af træer og buske.

Administrationen vurderer, at nedlæggelse af netop denne nærgenbrugsstation, vil være forbundet med store ulemper set i forhold til gevinsterne ved en nedlæggelse, og foreslår derfor at denne nærgenbrugsstation bibeholdes.

Nuværende brug af beholderne - og risiko for krydsubsiduering

Der findes ikke separate vejedata for affaldsmængder fra nærgenbrugsstationerne, idet disse tømmes og indvejes sammen med mængder fra nedgravede beholdere i boligselskaber m.v.

Administrationen har ved en besigtigelsesrunde til beholderne på nærgenbrugsstationerne observeret hvor fyldte beholderne var, ligesom renovatøren er blevet interviewet om erfaringer og observationer vedr. brug og fyldning af beholdere på nærgenbrugsstationer. Følgende observationer er gjort:

• Alle nærgenbrugsstationer bliver fortsat brugt. Det vurderes, at en betydelig del af affaldet stammer fra virksomheder.
• Det er især beholderne med ”volumen-fraktionerne”, plast og pap, som bliver meget brugt i dag.
• Ud over den korrekte brug at nærgenbrugsstationerne, oplever Vej og Park, at der også i stigende omfang bliver stillet andet affald - primært storskraldslignende og affald, som bør afleveres på genbrugsstationerne - ved beholderne på nærgenbrugsstationerne.

I det omfang beholderne på nærgenbrugsstationerne anvendes af erhverv, vil der være tale om (ulovlig) krydssubsidiering, idet indsamlingsordningen er forbeholdt husstande i kommunen - ikke erhverv. Det er således kommunens husstande, der betaler for indsamlingsordningen via affaldsgebyret.

Økonomi i forbindelse med drift samt eventuel nedlæggelse af stationerne

Den årlige driftsomkostning i forbindelse med tømning, vedligehold og renhold ved nærgenbrugsstationerne er på ca. 1,36 mio. kr. Beløbet dækker pris for tømning af beholdere, renhold omkring beholderne, vask samt vedligeholdelsesomkostninger. Med hensyn til omkostninger til vedligehold skal det bemærkes, at der ved fortsat drift af indsamlingsordningen vil være udsigt til øgede vedligeholdelsesomkostninger på grund af beholdernes alder, og almindeligt slid. Ved nedlæggelse af nærgenbrugsstationerne vil de personalemæssige konsekvenser være begrænsede.

Fjernelse af en nærgenbrugsstation indebærer:

• Fjernelse af selve beholder-delen – evt. salg/genbrug af dele eller shredning, hvis beholder ikke kan bruges igen.
• Fjernelse af den støbte betonbrønd, og håndtering af betonaffaldet.
• Opfyldning af hul med grus, samt retablering af evt. belægning.

Den samlede anlægsomkostning til nedlæggelse af 18 af de 19 nærgenbrugsstationer anslås til ca. 1,5 mio. kr.

Det bemærkes, at der ikke i det fremlagte forslag til budget og gebyrer for 2025 på affaldsområdet (punkt nr. 125 på dagsorden for Plan og teknik den 11. september 2024) er indregnet anlægsomkostninger eller driftsbesparelser, i forbindelse med eventuel nedlæggelse af nærgenbrugsstationer.

Herudover kan det forventes, at i perioden hvor selve det fysiske arbejde med fjernelse af nærgenbrugsstationerne pågår - og antageligt også i en periode efter, at de er fjernet - at der skal bruges ekstra midler til oprydning, og fjernelse af henstillet affald.

Tidshorisont for nedlæggelse

Ud over de personalemæssige forhold er der en række andre forhold, som skal være afklarede og på plads inden en nedlæggelse af nærgenbrugsstationerne, vil kunne effektueres i praksis. Det drejer sig om følgende forhold:

• De kontraktmæssige forhold vedrørende tømning af beholderne på nærgenbrugsstationerne skal afklares / aftales i tillæg til eksisterende kontrakt med renovatør.
• Anlægsopgaven skal beskrives og tilbud indhentes på fjernelse af beholdere, håndtering af affaldet og opfyldning/retablering af arealerne.

Nedlæggelsen anbefales effektueret hurtigst muligt.

Administrationen forventer i øvrigt at forelægge en sag om yderligere besparelsespotentialer på kortere og længere sigt i forhold til drift af det gebyrfinansierede affaldsområde.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at bruttoanlægsudgifterne på det brugerfinansierede område ikke er omfattet af kommunens anlægsloft, og dermed ikke vil presse anlægsrammen for de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter i 2024. Anlægsudgiften på 1,5 mio. kr. vil blive finansieret af mellemværendet med renovationsområdet, og vil derfor indgå i de kommende taksberegninger for 2026 og frem.

Bilag

• Bilag 1 - Kort over nuværende nærgenbrugsstationer

Resume

Ifølge Barnets Lov § 15, stk. 3 skal alle kommuner have et beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og til behandling af sager om sådanne overgreb. Beredskabsplanen skal revideres løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år, og skal vedtages af Byrådet. Frederikssunds kommunens beredskabsplan blev senest revideret i 2021. Den er nu blevet revideret for at blive mere tydelig og mere tidssvarende. Børn, familier og forebyggelse skal med denne sag beslutte at godkende den reviderede beredskabsplan. Sagen forelægges Skole, klub og SFO og Unge, fritid og idræt til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Beredskabsplanen til håndtering af vold, overgreb eller digitale krænkelser.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 6. november 2024, pkt. 90:

Anbefales, idet udvalgets bemærkninger indarbejdes forud for endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagsfremstilling

Ifølge Barnets Lov § 15, stk. 3 skal alle kommuner have et beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og til behandling af sager om sådanne overgreb. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af Byrådet og offentliggøres. Det er desuden et krav, at beredskabsplanen revideres løbende og minimum hvert 4. år, så den afspejler gældende lovgivning, nyeste viden og kommunens virkelighed. Beredskabsplanen er en intern faglig plan, som skal være et praktisk redskab, som ledelse og medarbejdere kan bruge, både for at forebygge overgreb mod børn og unge, og når ekstraordinære hændelser skal håndteres. Planen skal beskrive, hvordan den overordnede styring skal foregå, og hvordan støtteberedskabet skal iværksættes, når de almindelige ressourcer og rutiner ikke længere slår til.

Frederikssund Kommunes Beredskabsplan vedrørende forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge blev senest revideret i 2021. Den er nu blevet revideret for at blive mere tydelig og tidssvarende (bilag 1, bemærk tilføjelse på side 6, markeret med rødt, jf. referat af møde i Børn, familier og forebyggelse 6. november 2024).

I løbet af foråret 2024 har administrationen sammen med decentrale ledere og medarbejdere fra børne- og ungeområdet deltaget i et forløb med Social- og Boligstyrelsens Videnscenter (SISO) omkring at revidere og forbedre beredskabet. Formålet har været at sikre en endnu bedre forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge samt behandling af sager om sådanne overgreb, samt at sikre at vejledningen flugter med de nationale retningslinjer. Desuden har målet været at sikre en større grad af lokalt kendskab og ejerskab til beredskabsplanen for på den måde at sikre, at planen medvirker til at skabe robuste organisationer, der er gode til at forebygge hændelser og håndtere dem, når det er nødvendigt. I den reviderede beredskabsplan kan ledere og medarbejdere således finde links til andre tværgående beredskabsplaner, samt til den digitale håndbog Vejviseren, som understøtter medarbejdere og lederes mulighed for at få hjælp og sparring i den tidlige forebyggende indsats

Da beredskabsplanen er ændret grundlæggende i forhold til den tidligere plan (bilag 2), har det ikke været muligt at markere ændringerne i planen. De væsentlige ændringer i forhold til indholdet i planen drejer sig imidlertid om følgende:

• Barnets Lov som rammesættende for beredskabsplanen fremfor Serviceloven
• Den reviderede plan fremstår mere direkte handleanvisende for den enkelte medarbejder og leder
• Psykisk vold er i højere grad skrevet ind i planen
• Digitale krænkelser er skrevet ind i planen
• Krav om lokal forebyggelsesplan på de enkelte institutioner udgår. Erstattes af krav om, at beredskabsplanen drøftes årligt på MED-møde og på personalemøde, samt at nye medarbejdere introduceres til planen.

Inddragelse

Der har været afholdt workshops og møde med deltagelse af videnspersoner fra SISO samt repræsentanter fra hele børne- og ungeområde i Frederikssund Kommune, det vil sige ledere og medarbejdere fra Center fra Familie og Rådgivning, Center fra Børn og Skole og Center for Kultur, Fritid og Ungeliv. Produktet af disse aktiviteter er den reviderede beredskabsplan. Desuden planlægger administrationen en temadag for alle ledere på børne- og ungeområdet for at sikre kendskab til den reviderede beredskabsplan og for at sikre, at lederne kender deres og deres medarbejderes opgaver og ansvar i forhold til den justerede plan. Det er fremadrettet et krav om, at Beredskabsplanen skal drøftes på MED-møder og personalemøder én gang årligt, samt at nye medarbejdere skal introduceres til Beredskabsplanen som en del af intro-forløbet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Beredskabsplan til håndtering af vold overgreb eller digitale krænkelser mod børn og unge i Frederikssund Kommune
• Bilag 2 Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge, 2021

Resume

Byrådet besluttede med budgetaftalen for 2025-28 at ændre kriterierne for rengøring i eget hjem og fremover henvise borgerne til alternativer som en selvkørende støvsuger og gulvvasker. I forlængelse heraf justeres kvalitetsstandarderne for rengøring og aflastende rengøring og der igangsættes en proces for at få et flertal af borgerne over på selvkørende støvsugere og gulvvaskere. Med denne sag træffes dels beslutning om de justerede kvalitetsstandarder, dels forelægges plan og proces for selve implementeringsprocessen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende kvalitetsstandard for støtte til rengøring

2. Godkende kvalitetsstandard for aflastende rengøring

3. Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre tager implementeringsprocessen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 14. november 2024, pkt. 79:

Godkendt og taget til efterretning.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med budgetaftalen for 2025-28 at ændre kriterierne for rengøring i eget hjem, således at et flertal af borgerne fremover skal indkøbe og anvende en selvkørende støvsuger/gulvvasker til at gøre gulve rene. Beslutningen skal ses i lyset af, at antallet af ældre med behov for hjælp stiger voldsomt i disse år og samtidig bliver der færre og færre medarbejdere til at varetage opgaverne i hjemmeplejen. Derfor har mange kommuner i de seneste år overgået til nye måder at støtte borgere på, herunder øge borgernes brug af selvkørende støvsugere.

Tiltaget ligger fint i forlængelse af den nye ældrelov, der understøtter øget brug af velfærdsteknologi. Ved at indføre selvkørende støvsugere/gulvvaskere frigives sundhedsmedarbejdere til den personlige pleje af borgerne og samtidig får borgerne mere frihed til selv at tilrettelægge deres hverdag, herunder fx til selv at bestemme, hvor ofte og hvornår der skal støvsuges. Se faktaark om baggrunden for budgetinitiativet (vedlagt).

Justerede kvalitetsstandarder

Budgetinitiativet ændrer kommunens serviceniveau for borgerne. Derfor forelægges nu justerede udkast til kvalitetsstandarder for støtte til rengøring og aflastende rengøring (vedlagt) til politisk godkendelse. Med justeringen af kvalitetsstandarderne vil ca. 80 procent af de borgere, der i dag får hjælp til rengøring, fremover selv skulle støvsuge og vaske gulve i eget hjem ved hjælp af en selvkørende støvsuger/gulvvasker. De resterende 20 procent af borgerne forventes ikke at kunne anvende selvkørende støvsuger/gulvvasker, fx på grund af kognitive udfordringer.

Med budgetinitiativet er det forudsat, at borgerne selv skal anskaffe sig og anvende en selvkørende støvsuger/gulvvasker. En selvkørende støvsuger/gulvvasker betragtes som et almindeligt forbrugsgode på linje med en opvaskemaskine eller en mikrobølgeovn

Implementeringsproces

Visitation og Hjælpemidler har ansvar for implementeringen af selvkørende støvsuger/gulvasker. Implementeringen sker i tæt samarbejde med medarbejdere fra Døgnplejen eller de private leverandører, der kommer i hjemmet og som har kendskab til borgeren. Visitationen inddrager derfor repræsentanter fra Døgnplejen og de private leverandører tidligt i processen via informationsmøder, hvor de får mulighed for at komme med input til plan og proces.

I alt modtager 811 borgere i Frederikssund Kommune støtte til rengøring. I forbindelse med implementering af budgetinitiativet skal det vurderes, om disse borgere skal have en fornyet afgørelse om eventuelt bortfald af støtte til støvsugning og gulvask med henvisning til indkøb af en selvkørende støvsuger/gulvvasker. Ultimo november 2024 sendes et informationsbrev til alle borgere (vedlagt), der modtager støtte til rengøring, som kort fortæller om den forestående revisitation og årsagen hertil.

Af hensyn til planlægningen og medarbejdernes tidsforbrug implementeres beslutningen løbende fra 1. december 2024 til 31. marts 2025 – og tilrettelægges således, at implementeringen så vidt muligt er fuldt tilendebragt den 1. april 2025. Borgerne vil derfor i perioden løbende modtage afgørelser og overgå til selv at varetage støvsugning og gulvvask. Alle borgere varsles en måned, så borgerne får den fornødne tid til indkøb af støvsuger/gulvvasker og se på hjemmets indretning. Der er udarbejdet et udkast til en pjece (vedlagt) med råd og vejledning om indkøb og anvendelse af selvkørende støvsugere/gulvavsker, som sendes til alle borgere sammen med afgørelsen. Alle borgere har mulighed for at anke afgørelsen.

Der er lagt op til en differentieret proces af hensyn til brug af medarbejderressourcer. Borgere, som i dag kun modtager praktisk hjælp og som i øvrigt klarer sig selv, herunder borgere der modtager aflastende rengøring, forventes umiddelbart at have et funktionsniveau, hvor de kan anvende en selvkørende støvsuger og gulvvasker. Denne gruppe af borgere omfatter i alt 331 borgere. Disse borgere modtager alle en ny skriftlig afgørelse fra Visitationen senest den 1. december 2024, hvori ydelse og tid til støvsugning og gulvvasker er udtaget pr. 1. januar 2025. Langt de fleste borgere (291 borgere) vil fortsat modtage anden praktisk hjælp (rengøring af toiletter, skift af linned mv.). Anker borgerne afgørelsen, genbehandles den via et visitationsbesøg – og ikraftrædelsestidspunktet udskydes til en måned efter en eventuel fornyet afgørelse, som efter gældende regler kan ankes til Ankestyrelsen.

Borgere, som både modtager personlig og praktisk hjælp vurderes om de kan anvende en selvkørende støvsuger og gulvvasker af en medarbejder fra Døgnplejen eller en privat leverandør, der kommer i hjemmet og har kendskab til borgeren. Vurderingen sker udfra fælles kriterier. Denne gruppe af borgere omfatter i alt 480 borgere. Borgerne, som vurderes at kunne anvende en selvkørende støvsuger/gulvvasker, modtager en ny skriftlig afgørelse fra Visitationen senest den 1. februar 2025, hvori ydelse og tid til støvsugning og gulvvasker udtaget. Anker borgerne afgørelsen, genbehandles den via et visitationsbesøg – og ikrafttrædelsestidspunktet udskydes til en måned efter fornyet afgørelse, som efter gældende regler kan ankes til Ankestyrelsen.

Langt de fleste borgere vil fortsat modtage praktisk hjælp (rengøring af toiletter, skift af linned mv.) og/eller personlig støtte. Medarbejderne kan derfor støtte borgerne i anvendelsen af en selvkørende støvsuger/gulvvasker. Administrationen arbejder på at inddrage frivillige foreninger, der eventuelt kan støtte ældre, som oplever udfordringer i forbindelse med opstart med selvkørende støvsuger/gulvvasker.

Borgere som søger om støtte til rengøring og aflastende rengøring vil fra den 1. december 2024 blive visiteret til hjælp på baggrund af de nye kvalitetsstandarder for støtte til rengøring og aflastende rengøring.

Budgetinitiativet følges tæt

Implementeringen af budgetinitiativet følges tæt. Der er indlagt en besparelse på i alt 2,4 mio. kr. i 2025 og 3,2 mio. kr. de følgende år. Til brug for opfølgningen er der udarbejdet et monitoreringsark (vedlagt). Omsorg og ældre får status på implementeringsprocessen i juni 2025.

Inddragelse

Inddragelse udover det, der er nævnt i sagen, er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Selvkørende støvsugere/gulvvaskere er fint i boliger, der er indrettet til sådanne hjælpemidler, men mange ældre har indretning, som ikke muliggør brug af sådanne maskiner, også ældre uden kognitive udfordringer! Derudover skal maskinen tit tømmes og renses, hvilket kan være besværligt for borgere med bevægelsesbesvær.

Indkøb af disse hjælpemidler forventes borgeren selv at foretage. Den gruppe medborgere, der her er tale om, vil have overordentligt vanskeligt ved at varetage en sådan opgave.

Det er heller ikke alle pensionister der har penge til at investere i en robotstøvsuger. Derfor ville det være forudseende at indtænke Ældreministerens forslag om at kommunerne kan betale for robotstøvsugeren.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er enig i, at en øget brug af velfærdsteknologi kan medvirke til at frigive sundhedsmedarbejdere til andre personlige plejeopgaver. Det er dog vigtigt at sikre sig en individuel vurdering i hvert tilfælde, så det sikres, at den ældre borger rent faktisk er i stand til at

betjene en selvkørende støvsuger/gulvvasker. I den forbindelse virker det som en ualmindelig stor arbejdsbyrde for medarbejderne, at i alt

811( reelt 480) borgere skal revisiteres på trods af den differentierede proces, der lægges op til.

Justerede kvalitetsstandarder

Ift udkastet til kvalitetsstandarden ”Støtte til rengøring” fremgår det, at : ”Som en del af forløbet vil vi også sammen se på, om du i dit netværk – herunder hele din husstand - har en eller flere personer, som kan være med til at lette rengøringsopgaven”.

Rådet kan ikke støtte denne overdragelse af rengøringsopgaven hos ældre medborgere til pårørende: det er hverken værdigt eller i orden, at pårørende tilføres en yderligere belastning i form af en rengøringsopgave. Pårørende skal have lov til netop at have rollen som pårørende: søn, datter, ven eller lign. og ikke rengøringsmedhjælp hos deres ældre familiemedlemmer.

På tilsvarende vis kan vi ikke støtte, at plejepersonalets opgaver ifm opstart af selvkørende støvsuger/gulvvasker påtænkes udliciteret til frivillige foreninger.

Økonomi

Beslutning om omlægning af rengøring for borgere i eget hjem har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Besparelsen er en del af det vedtagne budget 2025-2028.

Bilag

• Faktaark om baggrunden for budgetinitiativet
• Justeret kvalitetsstandard for støtte til rengøring
• Justeret kvalitetsstandard for aflastende rengøring
• Borgerbrev ifm. implementering af selvkørende støvsuger og gulvvasker
• Udkast til pjece med råd og vejledning til anskaffelse af selvkørende støvsuger og gulvvasker
• Visiterede borgere der modtager praktisk hjælp september 2024

Resume

Byrådet besluttede med budgetaftalen 2025-2028 at indføre delvis egenbetaling på levering af dagligvarer for borgere med en indkøbsordning hos Frederikssund Kommune. I forlængelse heraf skal kvalitetsstandarden for indkøbsordning tilpasses. I denne sag forelægges derfor den ændrede kvalitetsstandard for indkøbsordning. Sagen forelægges Omsorg og ældre, Økonomiudvalget og Byrådet, idet kvalitetsstandarden ændres.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Ændringen i kvalitetsstandarden ”Indkøbsordning samt støtte til indkøb” godkendes.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 14. november 2024, pkt. 80:

Godkendt.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune tilbyder indkøbsordning efter servicelovens § 83 til borgere, som ikke selv kan bestille dagligvarer på internettet eller via telefonen. Borgere som er visiteret til indkøbsordning får ugentlig hjælp af Døgnplejen eller private leverandører til at bestille dagligvarer, og varerne leveres en gang om ugen af en af de to private indkøbsleverandører i kommunen. I dag modtager 214 borgere hjælp til indkøb via indkøbsordningen i Frederikssund Kommune og borgerne betaler selv for dagligvarerne, mens Frederikssund Kommune betaler leveringsomkostningerne.

Byrådet besluttede med budgetaftalen for 2025-28 at indføre delvis egenbetaling på levering af dagligvarer for borgere, der modtager indkøbsordning via Frederikssund Kommune. Indførelse af delvis egenbetaling for borgere med indkøbsordning betyder, at borgerne pr. 1 januar 2025 får en merudgift på 52 kr. pr. måned for levering af dagligvarer til deres hjem. Det forventes, at indførelsen af delvis egenbetaling vil reducere kommunens samlede udgifter til levering af indkøb hos borgere med ca. 15 pct. Kommunen har således fortsat årlige udgifter til levering af indkøb på ca. 800.000 kr.

Indførelsen af delvis egenbetaling er en ændring af kommunens nuværende serviceniveau for indkøbsordningen, og der er derfor tilføjet et afsnit om egenbetaling i kvalitetsstandarden for indkøbsordning.

Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Ændringer i kvalitetsstandarden er markeret med rød skrift.

Borgerne modtager i begyndelsen af december et orienteringsbrev om indførelsen af delvis egenbetaling (vedlagt).

Inddragelse

Inddragelse vurderes ikke relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Administrationen vurderer ganske vist ikke at inddragelse er relevant i denne sag; men Seniorrådet vil alligevel gerne bidrage med et par kommentarer.

Ændringen, som er en konsekvens af budgetaftalen, skal naturligvis fremgå af kvalitetsstandarden. Seniorrådet anbefaler i den forbindelse, at udgiften til borgerne anføres med det korrekte beløb, kr. 52,00 pr. måned, som det klart fremgår af sagsfremstillingen og orienteringsbrevet til de berørte borgere og ikke kr. 59,00. Seniorrådet anbefaler ligeledes, at lejligheden samtidig benyttes til at ændre det anvendte kancellisprog til et venligere

hverdagssprog. Forventningen om, at man i husstanden har teknologier som smartphone, tablet eller pc til rådighed bør udgå af kvalitetsstandarden.

Til orientering stiller Seniorrådet sig stadig tvivlende overfor værdien af at opnå den relativ lille, årlige besparelse på ca. kr. 140.000,00 når herfra skal trækkes administration og andre afledte omkostninger.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har ingen kommentarer til sagen.

Økonomi

Beslutning om godkendelse af ændring i kvalitetsstandard for indkøbsordning til borgerne i eget hjem har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Kvalitetsstandard for indkøbsordning 2025
• Bilag 2 - Orienteringsbrev til borgere vedr. information om indførelse af egenbetaling på levering af indkøbsvarer

Resume

I budgetaftalen for 2024-27 blev det aftalt at samle Rehabilitering og de midlertidige pladser på Frederikssund Hospital og flytte Forebyggelse og Træning fra Solgården til Frederikssund Hospital. I denne sag gives en kort status på denne proces set i lyset af regeringens ny sundhedsreform ”Sundhed tæt på dig” fra september 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

1. Tage status om flytningerne til Frederikssund Hospital til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 14. november 2024, pkt. 83:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Sagsfremstilling

Med regeringens ny sundhedsreform ”Sundhed tæt på dig” fra september 2024 foreslår regeringen bl.a. at flytte dele af de midlertidige pladser og etablere nye sundheds- og omsorgspladser under regionen, samt flytte den patientrettede forebyggelse og den avancerede genoptræning til regionerne. Regeringen forhandler i øjeblikket udspillet med de øvrige partier i Folketinget så de endelige snitflader mellem kommunernes sundhedsopgaver og regionens sundhedsopgaver kendes endnu ikke. Derfor har administrationen pauseret flytningerne af de midlertidige pladser og dele af Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital.

Med reformudspillet ønsker regeringen at styrke det nære sundhedsvæsen markant, bl.a. ved at skabe bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser. Regeringen planlægger at afsætte i alt 210 mio. kr. bl.a. til bedre fysiske rammer i Nordklyngen.

Region Hovedstaden har allerede besluttet at placere lokale sundhedstilbud i et sundhedshus på Frederikssund Hospital på linje med sundhedshuset i Helsingør. I forlængelse heraf forventer både Region Hovedstaden og Frederikssund Kommune, at det planlagte fælles tværsektorielle sundhedshus på Frederikssund Hospital fortsat åbnes primo 2027. Samtidig må det forventes, at der med den kraftige udbygning af det nære sundhedsvæsen, som følger af sundhedsreformen, at de lokale sundhedshuse i fremtiden vil skulle huse endnu flere lokale sundhedstilbud, end hidtil antaget. Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden er i dialog om, hvordan Frederikssund Hospital i fremtiden kan danne ramme for det nære sundhedsvæsen set i lyset af regeringens sundhedsreform.

Samling af Rehabilitering og de midlertidige pladser

Frederikssund Kommune flyttede i foråret 2024 Rehabiliteringsafdelingens 24 pladser en etage ned til lokaler med direkte udgang til de grønne arealer. Afdelingen fungerer i dag, dog udestår enkelte ombygninger og indretninger stadig, som forventes færdiggjort i 2024.

Planen er at samle de resterende 7 midlertidige pladser (aflastnings- og ventepladser) fra De Tre Ege med Rehabiliteringsafdelingen i efteråret 2024. Formålet med samlingen er dels at skabe et bedre kvalitativt og fagligt miljø med den større volumen, dels gøre det muligt at anvende de forskellige pladstyper mere fleksibelt på tværs. Der er i den sidste del af lokalerne planlagt at etablere et skærmet afsnit med i alt ni pladser til borgere, som har brug for ekstra ro, som fx borgere med demens eller borgere med apopleksi. Lokalerne er lejet, men ombygningerne er endnu ikke gået i gang.

Idet som minimum de 7 pladser fra De Tre Ege fortsat – og muligvis endnu flere – forventes fortsat at skulle drives af kommunen fra 2027, når regionen skal overtage nogle af kommunens midlertidige pladser, er flytningen i første omgang sat i bero, mens vi afventer endelig aftale om fremtidens nære sundhedsvæsen og kan estimere det fremtidige pladsbehov. Frederikssund Kommune har afsat i alt knap 1,3 mio. kr. til anlæg i forbindelse med flytning af de resterende syv midlertidige pladser i 2024.

Flytning af Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital

Desuden har Frederikssund Kommune besluttet at flytte dele af Forebyggelse og Træning til lokaler ved siden af Rehabiliteringsafdelingen omkring årsskiftet 2024/25. Formålet med samplaceringen med Rehabiliteringsafdelingen er dels en bedre udnyttelse af terapeutkompetencer på tværs af de to afdelinger, dels at sikre et mere sammenhængende borgerforløb i genoptræningen i overgangen fra Rehabiliteringsafdelingen til træning i borgernes eget hjem. Især sidste formål er fortsat relevant, uanset hvem der varetager rehabiliteringen af borgerne efter endt sygehusbehandling. Frederikssund Kommune kan derfor fortsat se et stort potentiale i at placere Forebyggelse og Træning på Frederikssund Hospital. Desuden forventer kommunen at hovedparten af opgaverne i Forebyggelse og Træning forbliver i kommunerne.

Frederikssund Kommune har afsat i alt knap 1,5 mio. kr. til anlæg i forbindelse med flytning af Forebyggelse og Træning i 2024, herunder etablering af en borgerrettet indgang.

Administrationen forventer primo 2025 at forelægge en ny sag vedr. de vedtagne flytninger af de midlertidige pladser og Forebyggelse og Træning til Frederikssund Hospital.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet er enigt i at afvente flytningen af de 7 aflastnings- og ventepladser, til den politiske aftale om sundhedsreformen er på plads.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager status for flytningen til efterretning.

Økonomi

Orientering om status for samling af de midlertidige pladser samt flytning af dele af genoptræningen til Frederikssund Hospital har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo oktober 2024. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 401,7 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for november 2023 til oktober 2024 udgør 401,7 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. oktober 2024, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. oktober 2024: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 401,7 mio. kr. pr. 31. oktober 2024.

Bilag

• Bilag 1. Notat Likviditet oktober 2024
• Bilag 2. Økonomisk status oktober
• Bilag - Status på Vingeøkonomien pr. 31. oktober 2024

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

• Sagsliste Økonomiudvalget 2024-2025 - november

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.