Børn, familier og forebyggelses møde den 07. november 2022

Beslutning

Godkendt.

Resume

I forbindelse med præsentationen af Ankestyrelsens omgørelsesprocent på det sociale myndighedsområde indstillede Børn, familier og forebyggelse overfor Byrådet i august måned, at der skulle udarbejdes en handleplan for styrkelse af sagsbehandlingen vedr. §41 (merudgifter) og §42 (tabt arbejdsfortjeneste) på børnehandicapområdet. Byrådet tiltrådte anbefalingen, og der er nu udarbejdet forslag til en to-årig handleplan. Handleplanen fremlægges, med denne sag, til udvalgets godkendelse. Teamleder Sascha S. Egesø deltager under punktet på mødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Godkende den udarbejdede to-årige handleplan for styrkelse af sagsbehandlingen vedr. § 41 (merudgifter) og § 42 (tabt arbejdsfortjeneste) på børnehandicapområdet.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I august måned blev de relevante fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet forelagt en sag vedrørende Ankestyrelsens omgørelsesprocenter på det sociale myndighedsområde. I den forbindelse anbefalede Børn, familier og forebyggelse overfor Byrådet, at der skulle udarbejdes en handleplan, med henblik på at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen i forbindelse med §41 og §42, på børnehandicapområdet. Byrådet tiltrådte udvalgets anbefaling.

I forlængelse af Byrådets beslutning har ledere og medarbejdere i Center for Familie og Rådgivning udarbejdet en handleplan for styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen vedr. §41 og §42 på børnehandicapområdet. Med denne sag forelægges Børn, familier og forebyggelse handleplanen til godkendelse (jf. bilag 1).

I forbindelse med behandlingen af handleplanen på udvalgsmødet 7. november 2022 vil centerchef for Familie og Rådgivning, Laila Lunddorf supplere med et kort oplæg om, hvad der karakteriserer børnehandicapområdet og sagsbehandlingen på området. Dette for at bidrage med baggrundsviden til drøftelsen af handleplanen. Teamleder for Specialteamet (Børnehandicapområdet), Sascha S. Egesø deltager under punktet på mødet.

Baggrund - hvad er det nu omgørelsesprocenten siger noget om?

Hvis en borger klager over en afgørelse til kommunen, som er truffet på det sociale område, behandler kommunen klagen og tager stilling til den. Såfremt kommunen fastholder afgørelsen sendes klagen videre til Ankestyrelsen. Når Ankestyrelsen behandler klagen er der tre udfaldsmuligheder:

• Styrelsen kan stadfæste afgørelsen. Det vil sige, at de kan erklære sig enige i den afgørelse, som kommunen har truffet. Efter en stadfæstelse sker der ikke yderligere i sagen.
• Styrelsen kan hjemvise sagen. Det vi sige, at Ankestyrelsen finder, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst til, at de kan træffe en evt. ny afgørelse. Når Ankestyrelsen hjemviser en sag, beder de kommunen om at indhente de manglende oplysninger og foretage en ny behandling af sagen (genvurdering), herunder at afgøre den på ny. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at den oprindelig afgørelse ændres.
• Styrelsen kan ændre/ophæve sagen. Det vil sige, at Ankestyrelsen er helt eller delvist enig/uenige i afgørelsen, og at de derfor enten ændrer den trufne afgørelse, eller ophæver den helt.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Omgørelsesprocenten dækker derfor over det antal sager, der er blevet påklaget til Ankestyrelsen, og som enten er blevet hjemvist, ændret eller omgjort.

Med den sag der blev forelagt Børn, familier og forebyggelse mfl. i august måned (sag nr. 69) fremgik det, at omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet for 2021 var på 47%. I 2021 blev i alt 34 afgørelser fra børnehandicapområdet i Frederikssund påklaget til Ankestyrelsen. De 34 afgørelser er ud af i alt 337 afgørelser, som blev truffet på området i 2021. Af de 34 afgørelser blev 18 stadfæstet, 14 blev hjemvist til fornyet behandling og 2 blev omgjort. Alt i alt dækker omgørelsesprocenten på 47% altså over 16 afgørelser (som vedrører 12 familier).

Omgørelsesprocenten siger dermed heller ikke noget om den generelle kvalitet i sagsbehandlingen på området. Den omhandler udelukkende de afgørelser, som er blevet behandlet i Ankestyrelsen. Læring fra sager, der har været behandlet i Ankestyrelsen, anvendes generelt i forhold til sagsbehandlingen på området.

Der arbejdes vedvarende med udvikling af sagsbehandlingen på børnehandicapområdet

Børnehandicapområdet er et stort og komplekst område, som er baseret på kompleks lovgivning, og som forudsætter omfattende specialviden hos medarbejderne. Derudover er det et område som, til en vis grad, er styret af principafgørelser, som løbende træffes af Ankestyrelsen. Det betyder, at de afgørelser Ankestyrelsen træffer i konkrete sager, ofte danner præcedens for andre og lignende sager. Dermed ændres grundlaget for sagsbehandlingen jævnligt, og medarbejdernes vidensgrundlag skal derfor hyppigt opdateres. Børnehandicapområdet er et område, som det, i alle kommuner, er yderst vanskeligt at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til.

Center for Familie og Rådgivning er, til enhver tid, optagede af borgernes retssikkerhed og af at tilbyde den bedst koordinerede indsats, og at der er en høj juridisk kvalitet i sagsbehandlingen. Med afsæt i denne optagethed, og i områdets kompleksitet, arbejdes der derfor vedvarende med udviklingen af sagsbehandlingen på børnehandicapområdet, med lovmedholdelighed og med den faglige udvikling.

I udarbejdelsen af handleplanen har fokus været på at komme hele vejen rundt om sagsbehandlingen, og finde de forbedringsmuligheder, der dels kan supplere allerede igangværende udviklingsinitiativer, dels kan hjælpe medarbejderne med at sikre en højere juridisk kvalitet i sagsbehandlingen. Med handleplanen vil der derfor blandt andet blive arbejdet med gennemgang og opdatering af arbejdsgange, yderligere muligheder for læring og sparring i svære sager og ny tidsfrist i forbindelse med genbehandling af sager.

Handleplanen dækker perioden oktober 2022 – december 2024. Det vil sige, at der i denne periode vil blive arbejdet fokuseret med de beskrevne indsatser. I perioden vil ledelsen i Myndighedsafdelingen følge udviklingen meget tæt, og løbende vurdere effekten af arbejdet med handleplanens initiativer mv. Børn, familier og forebyggelse forelægges en status på processen med handleplanen på udvalgsmødet i juni 2023.

Inddragelse

Ikke relevant i denne sag

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Handleplan for styrkelse af sagsbehandlingen på børnehandicapområdet

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

1. Der gives en tillægsbevilling på -2,6 mio. kr. vedrørende mindreforbrug på Dagtilbud.
2. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet mindreforbrug på 2,6 mio. kr., der kan henføres til Dagtilbudsområdet.

Samlet øgede udgifter på 1,1 mio. kr. til ukrainske flygtninge og covid-19 - Begge finansieres indenfor rammen.

• Samlet merforbrug vedrørende ukrainske flygtninge anslås at være 0,6 mio. kr.
• Samlet merforbrug vedrørende covid-19 anslås at være 0,5 mio. kr.

Dagtilbud - serviceudgifter

Der forventes et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. i 2022 der kan henføres til følgende modsatrettede bevægelser:

Samlet merindtægt og mindreforbrug udgør i alt 4,8 mio. kr.

• Kommunale institutioner, dagplejen, forældrebetaling og Sct. Georgsgården - samlet merindtægt på 2,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en øget indtægt på forældrebetalingen og et samlet mindreforbrug på dagplejen grundet færre børn. Derudover er der et mindreforbrug i de kommunale børnehuse på grund af en skæv fordeling i børnetallet mellem vuggestue og børnehave i forhold til budgettet. For Sct. Georgsgården ses et markant lavere børnetal i børnehaven, der medfører et mindreforbrug.
• Fripladser - samlet mindreforbrug på 1,8 mio. kr., som primært skyldes en tendens gennem de seneste år der viser, at der er færre børn som har behov for en friplads i både børnehuse og dagplejen.
• Tilskud til privat pasning og pasning af eget barn - samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr., grundet et faldende behov for denne type af private pasningsordninger.

Samlet merforbrug udgør i alt 2,2 mio. kr.

• Mellemkommunale betalinger - samlet merforbrug 1,8 mio. kr. Flere børn i Frederikssund Kommune benytter dagtilbud i andre kommuner, samt færre børn fra andre kommuner der benytter sig af dagtilbud i Frederikssund Kommune.
• Privat- og puljeinstitutioner - samlet merforbrug 0,4 mio. kr. som kan forklares ved at flere private institutioner har flere børn indskrevet end der er budgetteret med, hvilket medfører øgede udgifter til driftstilskud.

Merforbrug til covid-19 og ukrainske flygtninge forventes finansieret indenfor rammen

• Merforbrug til covid-19 på 0,3 mio. kr. var allerede kendt ved årets budgetopfølgning pr. 31. marts 2022. Skønnet er uændret.
• Merforbrug til ukrainske flygtninge på 0,5 mio. kr. var allerede kendt ved årets budgetopfølgning pr. 30. juni 2022. Skønnet er uændret.

Sundhed og forebyggelse

Der forventes balance i budgettet for 2022.

• Der er uændret forventning til udgifter relateret til covid-19, der ved budgetopfølgning 30. juni 2022 udgjorde 0,2 mio. kr.
• Der er uændret forventning til udgifter relateret til ukrainske flygtninge, der ved budgetopfølgning 30. juni 2022 udgjorde 0,1 mio. kr.

Familieområdet

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i det forventede forbrug. Der gøres dog opmærksom på, at budgettet til anbringelser er under pres som følge af stigende enhedspriser. En udfordring der følges tæt frem mod udgangen af 2022.

• Der forventes ingen udgifter til covid-19 i 2022.
• Der forventes ingen udgifter til ukrainske flygtninge i 2022, idet de opgaver der har været i forbindelse med ukrainske flygtning, har været varetaget uden nævneværdigt ekstra ressourcetræk.

Overførselsudgifter

Der forventes balance i budgettet for 2022.

Den centrale refusionsordning

Der forventes balance i budgettet for 2022.

Af vedlagte Bilag 1 - Budgetopfølgning 30.09.2022 kan der læses en nærmere beskrivelse af budgetopfølgningen.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug på bruttoanlægsudgifterne på anlægsprojekterne under Børn, familie og forebyggelse.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg budgetopfølgning (BFF) gennemgås resultatet af budgetopfølgningen nærmere.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et mindreforbrug på 2,6 mio. kr., der kan henføres til dagtilbudsområdet.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug på anlægsprojekterne under Børn, familier og forebyggelse.

Bilag

• Bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (BFF)
• Bilag 1 - Budgetopfølgning 30.09.2022

Resume

Landets kommunalbestyrelser har ansvaret for udarbejdelse af en to-årig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunekontaktrådet Hovedstaden (KKR) varetager opgaven på vegne af kommunerne i Hovedstadsregionen. KKR Hovedstaden godkendte 9. september 2022 en rammeaftale for 2023 - 2024, og anbefaler at kommunerne i Hovedstadsregionen godkender rammeaftalen 2023 - 2024. Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i rammeaftalen er kvalitet, og særligt i forhold til arbejdet med to fokusområder: "Udvikling af relevant og aktuel tilbudsvifte" og "Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser". Begge fokusområder er videreført fra rammeaftalen 2021 - 2022. Sagen vedrørende rammeaftalen behandles samtidig i Social og sundhed; Skole, klub og SFO samt Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Hovedstadsregionens rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 2. november 2022, pkt. 117:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte Anne Sofie Uhrskov (V), Anne-Lise Kuhre (A), Therese Hejnfelt (C), Jesper Wittenburg (A).

Imod stemte: Maibritt Møller Nielsen (D).

Indstillingen godkendt.

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 2. november 2022, pkt. 113:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Landets kommunalbestyrelser har ansvaret for udarbejdelse af en to-årig Rammeaftale for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne i Hovedstadsregionen.

KKR Hovedstaden godkendte på sit møde den 9. september 2022 Rammeaftalen for 2023-2024, herunder at fastholde fokus på kvalitet, og de to fokusområder "Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte" og "Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser". Ligeledes fortsættes takstaftalen for beregning af takster i de sociale tilbud fra tidligere år samt aftalen om overhead til beregning af indirekte omkostninger i taksterne på 6 procent. KKR Hovedstaden har i sine drøftelser fremhævet behovet for at løfte anlægsudfordringerne på det specialiserede socialområde.

KKR Hovedstaden anbefaler på den baggrund, at kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2023-2024.

Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2023-2024 til Socialstyrelsen er den 1. december 2022. Rammeaftale 2023-2024 skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest den 30. november 2022.

Vedlagt er Rammeaftale 2023-2024 og to tekniske bilag til godkendelse.

Rammeaftale 2023-2024

Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftale 2023-2024 er kvalitet, og der arbejdes i forlængelse heraf videre med to fokusområder, som fortsættes fra Rammeaftale 2021-2022.

’Udvikling af relevant og aktuel tilbudsvifte’:

I en årrække har hovedstadskommunerne i fællesskab haft fokus på udvikling af den fælles tilbudsvifte, fordi kommunerne oplever udfordringer med at finde pladser til særlige målgrupper. I første omgang er fokus på at etablere pladser til målgruppen af borgere med autismespektrumforstyrrelser (ASF) i kombination med adfærdsudfordringer. Fremadrettet indebærer fokusområdet: 1) Afdækning af udfordringer og løsninger på kommunernes anlægsudfordringer på det specialiserede socialområde, 2) brug af økonomimodellen til etablering af nye tilbud til samme målgruppe samt 3) afdækning af målgrupper, som kommunerne oplever udfordringer med at finde pladser til.

’Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser’:

Det overordnede mål med fokusområdet er fortsat at sikre et fælleskommunalt fokus på kvalitet i socialpsykiatrien. Fokusområdet skal være med til at øge borgerens oplevelse af sammenhæng mellem at være indlagt på psykiatrisk i behandlingspsykiatrien i regionalt regi og modtage støtte gennem servicelovsindsatser i kommunerne. Der vil fortsat være fokus på, hvor fælleskommunale løsninger kan være med til at sikre, at oplevelsen af sammenhæng for borgerne øges.

Det er herudover forventningen, at evalueringen af det specialiserede socialområde (2022) kan danne grundlag for en national specialeplanlægning, som skal sikre højere grad af specialisering og kvalitet. Der er dog landspolitisk uenighed om dette, herunder uenighed med KL som er kritisk overfor national specialeplanlægning på specialundervisningsområdet. Der kan være behov for at tage hensyn til en eventuel kommende specialeplanlægning i rammeaftalesamarbejdet.

I henhold til bekendtgørelsen har kommunerne en forsyningsforpligtelse over for de mest specialiserede tilbud. På baggrund af ansøgningsrunde og grundig behandling i økonomigruppen og Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde er to nye tilbud med i Rammeaftalens opgørelse over de mest specialiserede tilbud. Disse tilbud vil fremover være underlagt en særlig sikkerhed: Troldemosen (Gentofte Kommune) og 3Kløveren (Region Hovedstaden).

Aftale om udvikling i udgifter per dag 2023-2024

Kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har igen indgået en aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Aftalen har siden 2019 lydt:

- At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet hvert år maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen.

Udgifter per dag er i Frederikssund Kommune faldet i forhold til pris- og lønfremskrivning. Fra 2021 til 2022 er faldet på 2,1 pct. og fra 2014 til 2022 er faldet på 4,8 pct.

Kommunerne i Hovedstadsregionen har derudover fortsat frem mod 2024 et mål om en overheadprocent på 6 procent i takstberegningen. Hvis man fraviger det aftalte, skal man indrapportere forklaringerne til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, når der årligt følges op på udviklingen. Frederikssund Kommune anvender allerede i dag en overheadprocent på 6 procent i takstberegningen.

Rammeaftale 2023-2024 indeholder desuden blandt andet den fælles økonomimodel til oprettelse af pladser til udvalgte målgrupper samt den årlige Monitoreringsrapport, som følger udviklingen i udgifter, målgrupper mv. i hovedstadsregionen.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Økonomi

Godkendelse af Hovedstadsregionens Rammeaftale 2023-2014 for det specialiserede socialområde og specialundervisning har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Hovedstadsregionens Rammeaftale 2023-2024.pdf
• Bilag 1 til Rammeaftale 2023-2024 Styringsdel.pdf
• Bilag 2 til Rammeaftale 2023-2024 Udviklingsdel.pdf

Resume

Med denne sag orienteres Børn, familier og forebyggelse om, at der afsættes midler fra den velfærdsteknologiske pulje, til velfærdsteknologiprojekter. Der har ikke været ansøgninger inden for området af Børn, familie og forebyggelse.

Her er der modtaget én projektansøgning, som handler om at iværksætte et pilotprojekt, der skal undersøge skolerobotters potentiale ved skolevægring og bekymrende skolefravær i forbindelse med eksempelvis angst-relaterede problematikker. Børn familie og forebyggelse orienteres om projektansøgningen.

Sagen behandles sideløbende i Skole, klub og SFO, Social og sundhed, Omsorg og ældre, hvor udvalgene tager stilling til ansøgte projekter indenfor eget område. Efter møderne i de respektive fagudvalg vil beslutningerne blive samlet i en fælles oversigt. Oversigten fremstilles for Økonomi og Byråd med henblik på en endelig beslutning omkring prioritering af samtlige indkomne ansøgninger samt frigivelse af midlerne hertil.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tages til efterretning. Udvalget ønsker på et senere tidspunkt en orientering om mulighederne for velfærdsteknologiske indsatser på dagtilbuds- og familieområdet.

Sagsfremstilling

Fagudvalgene skal, som følge af Byrådets beslutning på møde den 30. marts 2022 (sag nummer 59), træffe beslutning om hvilke konkrete velfærdsteknologiske indsatser, indenfor udvalgets område, der skal anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Der har ikke været nogle ansøgninger inden for området af Børn, familie og forebyggelse.

Der er modtaget i alt 8 ansøgninger, til den velfærdsteknologiske pulje, som kan ses i skema nedenfor. Det årlige budget til velfærdsteknologiske indsatser er på 1 mio. fordelt på 500.000 kr. pr. ansøgningsrunde. Der var ingen ansøgninger i første halvår 2022. 457.000 kr. blev besluttet overført til 2023. I budget for 2022 er derfor 543.000 kroner til rådighed for prioritering i 2. runde.

Indenfor Skole, klub og SFO's område er der modtaget én projektansøgning, som handler om at iværksætte et pilotprojekt, der skal undersøge skolerobotters potentiale ved skolevægring og bekymrende skolefravær i forbindelse med eksempelvis angst-relaterede problematikker. Børn familie og forebyggelse orienteres om projektansøgningen.

Projekt skolerobotter

En del elever har et bekymrende skolefravær, som i nogles tilfælde udvikler sig til decideret skolevægring, hvor eleven helt ophører med at komme i skole. I de tilfælde kan det være vanskeligt at genoptage skolegangen og jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at komme tilbage til skolen på grund af de faglige og sociale udfordringer, der opstår, som følge af skolevægringen.

Med en skolerobot kan eleven bevare kontakten til skolen, mens der arbejdes med de problematikker, der ligger til grund for skolevægringen. Denne faglige og sociale kontakt er afgørende for, at eleverne kan vende hurtigt tilbage til skolen.

Projekt Skolerobot er et fælles projekt imellem Center for Børn og Skole (CBS) og Center for Familie og Rådgivning (CFR). Såfremt projektet opnår midler fra den velfærdsteknologiske pulje, vil følgende skoler deltage: Ådalens Skole, Trekløverskolen og Slangerup Skole. På hver skole vil udvalgte elever deltage i projektet, med inddragelse af deres forældre og lærere og relevante fagpersoner fra CFR og CBS.

Kommunikationscentret Hillerød Kommune har erfaring med teknologien og vil introducere teknologien til relevante lærere.

Robotten er en telefon på hjul, som står i klasseværelset. Underviseren kalder op til elevens PC, og eleven deltager i undervisningen med billede og lyd. På hver skole afprøves teknologien med 3-4 elever, som følger undervisningen hjemmefra gennem robotten samtidig med indsatsen, som vedrører den specifikke problematik med skolevægringen.

De samlede indkomne ansøgninger til velfærdsteknologiske projekter

Nedenfor findes en kort beskrives af alle indkomne ansøgninger, formålet med teknologien, det ansøgte beløb, området som teknologien skal implementeres i samt programstyregruppens prioritering og begrundelse.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi har lagt vægt på afprøvning af nye velfærdsteknologier. De har derfor prioriteret de velfærdsteknologiske indsatser, der rummer afprøvning af, for Frederikssund Kommune, nye velfærdsteknologier. Begrundelserne fremgår i skemaet nedenfor.

Formål og ramme for prioritering

Midlerne til velfærdsteknologiske indsatser er prioriteret til:

1. afprøvning af nye velfærdsteknologier til enkelt afprøvninger (prøvehandlinger og valg af ”rette model”)

2. indkøb i forbindelse med en opskalering af en velafprøvet teknologi (overgangen til implementeringsprojekt, hvor der indkøbes flere af den udvalgte teknologi til implementering)

Teknologierne skal medvirke til at følgende formål opnås:

• Bedre oplevet kvalitet for borgere med behov for understøttelse til at kunne udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer.
• Bedre arbejdsmiljø og -glæde blandt medarbejderne. Velfærdsteknologi spiller en vigtig rolle i at gøre arbejdslivet mere skånsomt og attraktivt.
• Bedre udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer.

Dokumentet ”Ramme for ansøgning om midler til velfærdsteknologiske indsatser” uddyber rammen for prioriteringer af velfærdsteknologiske indsatser i Frederikssund Kommune. Dokumentet er bilagt.

Inddragelse

De centre som samarbejder omkring projektet inddrager relevante medarbejdere, såfremt der bevilges midler til projektet.

Økonomi

Anbefaling vedrørende tildeling af midler fra den velfærdsteknologiske pulje holdes inden for eksisterende budgetmæssige rammer på Økonomiudvalget og har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Ramme for ansøgning om velfærdsteknologimidler

Resume

Med budget 2022-25 valgte Byrådet at prioritere den tidlige forebyggende indsats i Frederikssund Kommune. Processen med udarbejdelse af en fælles strategi for tidlig indsats er i gang. Seneste skridt i processen har været afholdelse af et lederseminar for alle ledere på Børne- og Ungeområdet, samt udarbejdelse af et første overblik over allerede eksisterende indsatser i kommunen. Den 21. december afholdes en temadrøftelse om tidlig indsats i Byrådet. Med sagen fremlægges forslag til program for temadrøftelsen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage den fremlagte status til efterretning.
2. Drøfte forslag til form og indhold ved den planlagte temadrøftelse om tidlig forebyggende indsats i Byrådet den 21. december 2022.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Drøftet.

Sagsfremstilling

Styrkelse af og omlægning til en tidligere forebyggende indsats kan skabe en stærkere fælles indsats for børn og unge i udsatte positioner og dem, der er i risiko for at komme det. Dette med henblik på, at flere børn og unge oplever gode opvækstbetingelser og den trivsel, sundhed og læring, der skal til for at klare sig godt i barndommen og senere ind i voksenlivet. På den baggrund valgte Byrådet, med budgettet for 202 - 2025, at prioritere den tidlige forebyggende indsats i Frederikssund Kommune. I første omgang ved udarbejdelsen af en fælles strategi for tidlig forebyggende indsats.

På udvalgsmødet i august blev Børn, familier og forebyggelse forelagt en sag med status på det igangværende arbejde med strategien. Som en del af strategiprocessen afholdes der 21. december 2022 en temadrøftelse i Byrådet med fokus på tidlig forebyggende indsats. Med denne sag gives udvalget en opdatering på de seneste skridt i strategiprocessen, og forelægges et forslag til ramme for temadrøftelsen i Byrådet, til drøftelse.

Opdatering på de seneste skridt i strategiprocessen

Den 6. oktober 2022 blev der afholdt et lederseminar for alle ledere på direktørområdet Opvækst, Uddannelse og Kulturs. ”Tidlige, forebyggende indsatser” var det bærende tema for seminaret. På dagen var der dels et oplæg fra administrationen om tidlig forebyggende indsats som politisk prioritering. Dels et oplæg ved forsker Janne Hedegaard fra Københavns Professionshøjskole, hvor der blev stillet skarpt på det tværfaglige samarbejdes betydning for tidligt forebyggende indsatser. Med inspiration fra oplæggene om tidlig forebyggende indsats drøftede deltagerne betydningen af tidlige, forebyggende indsatser i hverdagens praksis.

På baggrund af drøftelserne ved lederseminaret og øvrigt kendskab til kommunens indsatser, er der udarbejdet en første liste over, hvilke indsatser der allerede findes i Frederikssund Kommune, og som bidrager til arbejdet med tidlig forebyggende indsats. Listen er vedlagt med bilag 1. Listen er ikke udtømmende, og vil løbende blive kvalificeret og udbygget i takt med, at strategiarbejdet fortsætter. Når strategien foreligger i starten af 2023, vil listen være med til at skabe overblik over indsatser, og bruges i formidling i forhold til hvordan man kan arbejde med tidligt forebyggende indsatser. Listen vil udgøre en del af grundlaget for en systematisk prioritering af, hvilke indsatser der skal arbejdes videre med og hvad der skal udvikles yderligere.

Det videre arbejde med strategien fortsætter i løbet af efteråret 2022 og følger tidsplanen. Der er planlagt dialoger med ledere og fagpersoner på almenområdet, specialområdet og sundhedsområdet, og tilsvarende med frivillige foreninger og organisationer i civilsamfundet. Det planlægges ligeledes at inddrage børn, unge og forældre i processen.

Forslag til program for temadrøftelse i Byrådet den 21. december 2022

Som en del af strategiprocessen afholdes en temadrøftelse om tidlig indsats i Byrådet den 21. december 2022. Der er afsat halvanden time til drøftelsen. Formålet med drøftelsen er at indhente Byrådets input til strategien og at drøfte handleveje til arbejdet med børns (mis)trivsel, på tværs af de mange samfundsarenaer, hvor børn og unge i Frederikssund Kommune lever deres liv.

Forslag til dagsorden:

1. Rammesætning af temadrøftelsen – v. formandskabet for Børn, Unge og Forebyggelse
2. Indledning – oplæg v. Administrationen om tidlig forebyggende indsats
3. Oplæg - Hvad siger forskningen om tidlig forebyggende indsats og erfaringerne fra praksis
4. Gruppedrøftelser omkring tidlig forebyggende indsats – faciliteres af udvalgets formandskab. Vi foreslår, at Byrådets medlemmer inddeles i 5 grupper (á 4-5 personer i hver gruppe). Grupperne reflekterer ud fra følgende temaer:

• Gruppe 1: Byrum - Hvordan kan vi i arbejdet med byens rum og de fysiske omgivelser bidrage til, at understøtte børns og unges trivsel – ligesom forebyggelse af mistrivsel?
• Gruppe 2: Beskæftigelse - Hvordan kan vi gennem beskæftigelsesindsatser for unge og voksne bidrage til, at understøtte børns og unges trivsel – ligesom forebyggelse af mistrivsel?
• Gruppe 3: Sundhed - Hvordan kan vi gennem sundhedsindsatser bidrage til, at understøtte børns og unges trivsel – ligesom forebyggelse af mistrivsel?
• Gruppe 4: Fritidsfællesskaber - Hvordan kan vi i udviklingen af fritidsfællesskaber bidrage til, at understøtte børns og unges trivsel – ligesom forebyggelse af mistrivsel?
• Gruppe 5: Skole og dagtilbud - Hvordan kan vi i skolers og dagtilbuds dagligdag bidrage til, at understøtte børns og unges trivsel – ligesom forebyggelse af mistrivsel?

5. Opsamling på gruppedrøftelser og spørgsmål – faciliteres af formandskabet

Inddragelse

Medarbejdere, ledere og relevante frivillige organisationer vil blive inddraget i strategiprocessen. Desuden planlægges en bred høringsproces af strategiudkastet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Foreløbig overblik over tidlige forebyggende indsatser i Frederikssund Kommune

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er sidste status på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 52 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 7 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Børn, familier og forebyggelse indeholder bilag 2 ti initiativer, hvoraf syv er implementeret, to delvis implementeret og én er endnu ikke implementeret

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. september 2022, der behandles på samme møde.

Bilag

• BILAG 1 - Aftale om budget 2022-2025 - september (2)
• BILAG 2 - Budgetaftale 2022 - Politiske ændringsforslag - september

Resume

I perioden fra den 29. august. - 22. september 2022 blev der gennemført forældretilfredshedsundersøgelse i de kommunale børnehuse og kommunale dagplejere. Samlet set viser årets forældretilfredshedsundersøgelse, at dagtilbuddene har fastholdt den høje forældretilfredshed, der har været gennem alle de undersøgelser, der har været fortaget. Målingen fra 2022 er samlet set på niveau med den fra 2021 på de fleste spørgsmål og på få spørgsmål er der sket en forbedring.

I denne sag orienteres Børn, familier og forebyggelse om resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen på dagtilbudsområdet for 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Udvalget ønsker at sætte forældretilfredshedsundersøgelsen på dagsordenen, når udvalget mødes med forældrebestyrelserne i foråret 2023.

Sagsfremstilling

I perioden fra den 29. august. - 22. september 2022 blev der gennemført forældretilfredshedsundersøgelse i de kommunale børnehuse og kommunale dagplejere. Undersøgelsen blev gennemført i alle børnehuse og ved alle dagplejere gennem et elektronisk spørgeskema, som forældrene havde adgang til via Aula. Undersøgelsen bygger på et fælles spørgeskema for alle børnehuse og dagplejen.

Undersøgelsen blev første gang gennemført i 2016, og er siden gennemført årligt. Dog blev undersøgelsen ikke gennemført i 2019 og 2020. I 2020 på grund af Covid-19 og i 2019 af uvisse årsager. Samlet set lå svarprocent på 65 % i 2022, hvilket er det samme som i 2021.

Rapporter og opfølgning herpå

På baggrund af dataindsamlingen er der udarbejdet en række rapporter i form af en fælles kommunal rapport, en rapport for alle børnehuse, en rapport på områdeniveau, en rapport for hvert enkelt børnehus samt en rapport for dagplejen. Med udgangspunkt i rapporterne har områdelederne haft dialoger med de enkelte børnehuse og drøftet rapporternes resultater med de respektive forældrebestyrelser i området i oktober og november. Koordinatoren af dagplejen vil også i løbet af november drøfte undersøgelsens resultater med dagplejerne. Udgangspunktet for drøftelserne i områdebestyrelserne er altid, hvordan der arbejdes med at skabe så høj forældretilfredshed med dagtilbud som muligt, samt hvilke indsatser der kan være relevante at iværksætte for at forældrene oplever dagtilbuddene endnu bedre på de forskellige parametre.

I denne sag er følgende rapporter vedhæftet:

Bilag 1: Fælles kommunal rapport

Bilag 2: En samlet rapport for alle børnehuse

Bilag 3: En samlet rapport for dagplejen

Resultater

Samlet set viser årets forældretilfredshedsundersøgelse, at dagtilbuddene har fastholdt den høje forældretilfredshed, der har været gennem alle de undersøgelser, der har været fortaget. Således er 89% meget tilfredse eller tilfredse med deres barns dagtilbud (børnehuse eller dagpleje), fordelt med 45 % meget tilfredse og 42 % tilfredse. Til sammenligning var fordelingen i 2021 at 41% var meget tilfredse og 47% var tilfredse med deres barns dagtilbud.

Dagplejen vurderes højst på tilfredshed. 95% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres dagpleje, dette gælder for 89 % af forældrene i børnehusene.

Generelt set ligger resultaterne på kommuneniveau fra 2022 samlet set for alle dagtilbud på niveau med 2021 på de fleste spørgsmål. Dette gør sig eksempelvis gældende for svar om tilfredshed med personalets indsats for at få deres barn til at føle sig tryg og glad. Her svarer 87 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Dette er det samme tal som i 2021. Dette gør sig eksempelvis også gældende for svar om tilfredshed med personalets lydhørhed overfor forældrenes synspunkter. Her svarer 80 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Dette er en forbedring på 4 % point fra 2021, hvor det var 76 %.

For så vidt angår dagplejen så svarer 97 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med personalets indsats for at understøtte dit barn fysiske og motoriske udvikling. Det er en stigning på 4 % point fra 93 % i 2018.

Afvigelser mellem 2021 og 2022

Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2021 blev fortaget, mens der stadig var covid-19 restriktioner og dette kan være forklaringen på forskellene mellem svarene fra tidligere år. Særlig stor forskel er der i svarene på spørgsmålet "Hvor tilfreds er du med dialogen og/eller samarbejde med jer forældre og personalet". I 2022 var 75 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse. Til sammenligning svarede 80 % af forældrene i 2018 at de var tilfredse eller meget tilfredse, mens kun 68 %, som meget tilfredse eller tilfredse med dialogen i 2021.

Inddragelse

To områdebestyrelser har drøftet undersøgelsen:

Områdebestyrelsen, Nord drøftede i forældretilfredshedsundersøgelsen 26/10.

Områdebestyrelsen, Slangerup drøftede forældretilfredshedsundersøgelsen 25/10.

To områdebestyrelser drøfter den i løbet af november:

Områdebestyrelsen, Hornsherred drøfter forældretilfredshedsundersøgelsen 28/11.

Områdebestyrelsen, Syd drøfter forældretilfredshedsundersøgelsen 24/11.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kommunen samlet FTU 2021 og 2022
• Børnehuse samlet FTU 2021 og 2022
• Dagplejen samlet FTU 2021 og 2022

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Status på udmøntning af budget 2023 - områdeledelse og pædagogisk leder af dagplejen
• Opfølgning på spørgsmål om praktikvejledere i børnehusene
• Opfølgning på møde med forældregruppe 25. oktober 2022
• Virtuelt møde med Kommunernes Landsforening vedrørende input på børne- og ungeområdet til ny regering
• Sager på vej, jf. bilag

Bilag

• Bilag. Sager på vej 2022_BFF (november).pdf

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.