Børn, familier og forebyggelses møde den 13. marts 2024

Beslutning

Godkendt.

Resume

Byrådet skal fastsætte generelle frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning på det sociale område, til der er truffet afgørelse. I denne sag fremlægges forslag til sagsbehandlingsfrister på det børnesociale område, som skal gælde fra 1. marts 2024.

Sagen sendes til fornyet behandling, da der er indkommet høringssvar fra høringsberrettigede part.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til sagsbehandlingsfrister på det børnesociale område pr. 1. marts 2024.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 17. januar 2024, pkt. 3:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Rasmus Petersen (Ø), Susanne Bettina Jørgensen (A) og Anna Poulsen (F).

Imod stemte: Therese Hejnfelt (C) og Charlotte Drue (SocialLiberale) da de ønsker at fastholde nuværende fristoverholdelse m.v. i forhold til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.

Indstillingen anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. januar 2024, pkt. 15:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Morten Skovgaard (V), Tina Tving Stauning (A) og Poul Erik Skov Christensen (A).

Imod stemte: Michael Tøgersen (I) og Niels Martin Viuff (C).

Undlod at stemme: Inge Messerschmidt (O).

Fraværende: John Schmidt Andersen (V).

Indstillingen anbefales.

Beslutning fra Byrådet, 31. januar 2024, pkt. 16:

Taget af dagsordenen, og sendt tilbage til Børn, familier og forebyggelse.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Rasmus Petersen (Ø), Susanne Bettina Jørgensen (A), Anna Poulsen (F) og Therese Hejnfelt (C).

Imod stemte: Charlotte Drue (SocialLiberale), som ønsker at fastholde nuværende fristoverholdelse m.v. i forhold til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.

Indstillingen anbefales.

Udvalget ønsker at følge udviklingen på området, herunder rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Udvalget ønsker, at Administrationen afsøger muligheden for tværkommunalt samarbejde på området.

Sagsfremstilling

Byrådet skal fastsætte generelle frister på det sociale område for, hvor længe der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning, til der er truffet afgørelse i sagen. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. De gældende sagsbehandlingsfrister på det børnesociale område blev godkendt af Byrådet i marts 2021. Byrådet godkendte november 2023 sagsbehandlingsfrister på det øvrige sociale område. På børneområdet har administrationen afventet lovgrundlovet for Barnets Lov, som er trådt i kraft 1. januar 2024, hvorfor godkendelsen af sagsbehandlingsfristerne på dette område fremlægges som en selvstændig sag.

Forslag til sagsbehandlingsfrister pr. 1. maj 2024 er vedlagt som bilag til sagen (bilag 1).

Sagen sendes til fornyet behandling, da der er indkommet høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed.

Generelt om sagsbehandlingsfrister

Fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har indgivet sin ansøgning, og indtil borgeren har fået sin afgørelse.

Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Samtidig skal sagsbehandlingens kvalitet være forsvarlig. Ombudsmanden lægger vægt på, at sagsbehandlingsfristerne er fastsat ud fra, at de er både forsvarlige i forhold til sagsbehandlingens kvalitet, og at de er realistiske. Det er vigtigt, at fristerne er realistiske, da borgerne på den måde ved, hvad de kan forvente. Sagsbehandlingsfristerne er derfor fastsat ud fra en vurdering af, hvor lang tid der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagerne inden for den pågældende sagstype. Inden for de enkelte typer af sager vil der kunne være forhold, der kan gøre, at en sag trækker ud. Det kan for eksempel være, at det er nødvendigt at fremskaffe vanskeligt tilgængelige oplysninger eller at foretage mere generelle og principielle overvejelser. Når der er truffet en afgørelse, hvor familiens eller den unges ansøgning imødekommes, visiteres sagen til den relevante indsats. Herefter aftaler familien og rådgiver, hvornår den konkrete indsats kan starte op.

Hvis kommunen i en konkret sag ikke kan overholde den fastsatte frist, vil ansøgeren få skriftlig besked om, hvornår kommunen vil træffe afgørelse.

Generelt om forslag til ændringer

Der er sat sagsbehandlingsfrister på for en række nye sagsområder, som ikke tidligere har haft fastlagt sagsbehandlingsfrister. For §§ 86 og 87 i Barnets Lov, som dækker henholdsvis hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, er den nuværende sagsbehandlingsfrist på 12 uger. Administrationen foreslår, at denne ændres til 16 uger for begge paragraffer, da selve sagsbehandlingsprocessen er den samme på begge områder. Begrundelsen for den forlængede frist er, at det er vanskeligt at nå at træffe afgørelse inden for 12 uger, blandt andet fordi sagsarbejdet kræver, at der indhentes relevant dokumentation fra eksterne parter som fx speciallæger og hospitaler. Som noget nyt er der desuden med Barnets Lov indført krav om, at børn og unge skal inddrages i alle beslutninger, der vedrører dem, også §§ 86 og 87. Dette kan påvirke sagsbehandlingstiden yderligere. Til sammenligning har voksenområdet en politisk fastsat sagsbehandlingsfrist på fem måneder for ansøgning om tilskud til merudgifter, som kræver den samme sagsbehandlingsproces som på børneområdet. Sagsbehandlingsfristen på voksenområdet er ligeledes fastsat ud fra en vurdering af, hvad der er en realistisk sagsbehandlingstid på ansøgninger om tilskud til merudgifter i 80-90 procent af sagerne.

Inddragelse

Sagen har været i høring hos Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed. Desuden har den ikke høringsberrettigede forening DiNA afgivet høringssvar (bilag 2).

Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed skriver følgende i sit høringssvar:

"DH’s medlemmer af Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed er enig i, at sagsbehandlingsfristerne både skal være realistiske og forsvarlige ift. at opnå den nødvendige kvalitet i sagsbehandlingen, men nok så vigtigt: derudover skal de fastsatte fristeroverholdes af hensyn til borgernes retssikkerhed.

Der skal efter Handicaprådets opfattelse derfor være en gyldig grund til manglende overholdelse af de fastsatte frister (eksempelvis manglende svar fra læge eller lignende). Derudover skal der naturligvis være en fast praksis for, at borgerne oplyses skriftligt, hvis fristerne ikke kan overholdes, samt årsagen hertil og endelig, hvornår en afgørelse forventes at kunne træffes.

Vi har generelt ingen kommentarer til de enkelte frister, dog efterlyser vi en forklaring på, at følgende frister forlænges:

Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter : forlænges fra 12 uger 16 uger

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste: forlænges fra 12 uger 16 uger

Der er tale om økonomisk støtte til familier, som er hårdt belastet i forvejen både psykisk, socialt og økonomisk, og hvor ventetid udgør endnu en stor udfordring ovenpå de eksisterende. Endelig efterlyser vi tilsvarende frister for området: Børn og Unge med særlige behov."

Se bilag 3 for administrationens besvarelse af høringssvar.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1: Sagsbehandlingsfrister for det børnesociale område 2024
• høringssvar DINA.png
• Bilag 3 Administrationens svar på indkomne høringssvar

Resume

Med nærværende sag skal Børn, familier og forebyggelse beslutte at anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at kompetencen til at dispensere midlertidigt for børnetallet i private, selvejende og puljeinstitutioner delegeres til Administrationen, for at sikre en mere smidig håndtering af institutionernes ansøgninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Kompetencen til at dispensere midlertidigt for børnetallet i private, selvejende- og puljeinstitutioner delegeres til administrationen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune er der fem private- og eller selvejende daginstitutioner, herudover én puljeinstitution. I alt seks ikke-kommunale institutioner, som Frederikssund Kommune har driftsoverenskomst med.

Institutionerne oplever periodisk at have brug for at afvige midlertidigt fra det børnetal, de er godkendt til i en kortere periode. Ofte fordi der er ønske om optag fra forældre til eksempelvis søskende i en periode, hvor institutionen ellers er fuldt belagt. I flere tilfælde vil institutionen ikke overskride det samlede antal børn de er godkendt til, men vil have brug for at have enten flere vuggestuebørn eller flere børnehavebørn end de er godkendt til. Administrationen oplever maksimalt et par ansøgninger årligt.

Institutionernes individuelle driftsoverenskomster, som regulerer børnetallet, er godkendt af Byrådet, hvorfor en fravigelse i børnetallet – både midlertidig og permanent - i dag skal besluttes af Byrådet.

Fremgangsmåden hvor kompetencen til at give dispensation til at afvige fra børnetallet kan være uhensigtsmæssig, idet institutionerne søger på baggrund af et konkret og aktuelt tidsbegrænset behov, og derfor har brug for afklaring relativt hurtigt af hensyn til de forældre, der har søgt om optag af deres børn. Idet der er tale om midlertidige dispensationer for kortere perioder, er både den administrative arbejdstid og tidsperspektivet ved en behandling i Byrådet unødig bureaukratisk, idet det forsinker afklaringen for den enkelte familie og for enkelte institution.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet delegerer kompetencen til at træffe afgørelser om tidsafgrænsede, midlertidige dispensationer i forhold til det godkendte børnetal i de pågældende institutioner, til Administrationen. Tidsbegrænsede dispensationer begrænser sig til maksimalt at kunne gives i ét år.

Ansøgninger om en permanent ændring af børnetallet kræver en justering af driftsoverenskomsten og vil fortsat skulle i Byrådet til beslutning, idet Byrådet skal godkende ændringer i driftsoverenskomstens indhold.

I tilfælde af, at Byrådet delegerer kompetencen til Administrationen til at træffe afgørelser om midlertidig dispensation til at fravige det godkendte børnetal, skal følgende hensyn vægtes:

• børnene i den pågældende institution, herunder om kapaciteten og personalebesætningen muliggør udvidelsen
• kommunens samlede kapacitet og kvalitet. Administrationen vil således altid skulle indhente udtalelse fra Teknisk afdeling i forhold til om institutionen fysisk kan rumme en eventuel opjustering af børnetallet
• Kvaliteten i institutionen ud fra det seneste pædagogiske tilsyn.

Dispensationen forudsætter desuden, at:

• institutionen sikrer det fornødne, relevante inventar og møbler til målgruppen, herunder sovefaciliteter, puslefaciliteter, passende størrelse stole og borde, desuden alderssvarende legetøj/legefaciliteter og legeområder mv.
• udtalelse fra institutionens bestyrelse, hvori denne tilkendegiver enighed i ledelsens ansøgning.

Administrationen anbefaler, at delegationspraksissen afprøves i et år, hvorefter Børn, familier og forebyggelse gør status på, hvor ofte og i hvilke tilfælde dispensation er givet i det forgangne år.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for økonomi pointerer, at det fra 1/1-2025 (dato hvor de private institutioner skal overholde minimumsnormeringerne) er vigtigt, at de private institutioner har minimumsnormeringerne for øje, når der godkendes til et højere antal børn, også selvom at perioden er tidsbegrænset. Et højere antal børn, end institutionen er godkendt til, og højere antal børn end der er budgetlagt, vil medføre en stigning i udgiften til driftstilskud, der faktureres ud fra faktiske antal børn. Det antages, at børn, som ikke har en plads i private institutioner, vil gå i kommunens kommunale tilbud i stedet for.

Den økonomiske udfordring vurderes derfor at være i et begrænset omfang, og at eventuelle økonomiske konsekvenser af sagen skal finansieres indenfor eksisterende budgetramme.

Resume

Børn, familier og forebyggelse har på mødet 6. marts 2023 (sag nr. 117) bedt administrationen udarbejde et forslag til en tids- og procesplan for det videre arbejde med fremtidens dagtilbud i Frederikssund Kommune. Med denne sag fremlægger administrationen et bud på en tids- og procesplan. På baggrund af drøftelsen vil Børn, familier og forebyggelse på møde i maj skulle træffe beslutning om en endelig tids- og procesplan samt om pejlemærker for strategien for fremtidens dagtilbud i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Drøfte sagen.

Beslutning

Drøftet.

Udvalget ønsker at udvikle strategien i en samskabelsesproces med forældre og medarbejdere. Den endelige formulering af pejlemærker er en del af processen. Tidsplanen justeres, så resultaterne fra den nationale kvalitetsundersøgelse kan indgå, det vil sige at strategiarbejdet forventes afsluttet medio 2025.

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune danner Børne- og ungepolitikken "Et godt sted at vokse op" den overordnede ramme for det pædagogiske arbejde i kommunens tilbud til børn og unge. Børn, familier og forebyggelse har påbegyndt arbejdet med udmøntningen af denne, i en strategi for udvikling af kvalitet på dagtilbudsområdet. På temamøde 26. oktober 2023 drøftede udvalget overordnede ønsker for dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune, herunder hvordan frisættelse af dagtilbud kan understøtte større råderum til ledelse, medarbejdere og forældrebestyrelser. På baggrund af drøftelserne har Administrationen udarbejdet et forslag til en tid- og procesplan for det videre arbejde med dagtilbudsstrategien, herunder pejlemærker for den faglige kvalitet på dagtilbudsområdet.

Formål med strategi for fremtidens dagtilbud i Frederikssund Kommune

Strategien for fremtidens dagtilbud i Frederikssund Kommune skal indeholde væsentlige pejlemærker for den faglige kvalitet for børnene i dagtilbud i Frederikssund kommune, og dermed også udpege få, væsentlige og områder der kan løfte den kvalitet, som børn oplever i dagtilbud i Frederikssund kommune. Strategien skal være handleanvisende både for personale og for økonomien på området. Strategien skal fungere som et kompas for, hvordan fremtidige midler på området bedst allokeres, så de understøtter pejlemærkerne for faglig kvalitet.

Børn, familier og forebyggelse er på en række møder i 2023 blevet præsenteret for relevant, forskningsbaseret viden om kvalitet i dagtilbud, herunder også konkret i Frederikssund Kommunens dagtilbud og i dagplejen, jf. sag 48, 65, 85 og 99. Administrationen har på baggrund af den viden og med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, som hviler på et stærkt, solidt og forskningsbaseret grundlag, følgende bud på mulige pejlemærker til strategien for fremtidens dagtilbud i Frederikssund Kommune:

• Styrkelse af leg og gode læringsmiljøer
• Stærkere børnefællesskaber, herunder for børn i udsatte positioner
• Stærke overgange. Dette gælder både overgange fra dagtilbud til skoler, vuggestue til børnehave og hjem til dagtilbud
• Øget medbestemmelse og inddragelse af børnenes perspektiv
• Styrke af mulighederne for forældreinddragelse og pædagogisk ledelse af kvalitet og arbejdsfællesskab i det enkelte børnehus

Ovenstående pejlemærker skal bidrage til at sætte retning på kvalitetsudviklingen af dagtilbudsområde (jf. dagtilbudslovens §8, stk. 8).

Formatet af strategien er endnu ikke fastlagt. Børn, familier og forebyggelse kan med denne sag drøfte ønsker til strategiens format.

Proces for udarbejdelse af strategien

Dagtilbudsstrategien vil blive til på baggrund af inddragelse af relevante aktører, som eksempelvis forældrebestyrelser, ledere, medarbejdere og faglige organisationer. De vil blive inddraget gennem en række workshops, hvor der arbejdes med at fastsætte overordnede pejlemærker for at styrke kvaliteten af dagtilbud, herunder med udgangspunkt i videst mulig frisættelse af de enkelte børnehuse. Workshoppene planlægges med udgangspunkt i de forventninger til inddragelse og tematikker, som Børn, familier og forebyggelse drøfter med denne sag.

Frederikssund Kommune har tidligere anvendt eksempelvis samtalesaloner og dialoglaboratorier med gode resultater. Begge metoder skaber et godt forum for inddragelse, og det vil være oplagt med deltagelse af eksempelvis medlemmer af Børn, familie og forebyggelse, forældrerepræsentanter, herunder områdebestyrelserne, medarbejdere i dagtilbud og samarbejdspartnere, herunder PPR og special- og udviklingspædagoger. På workshoppene vil der være mulighed for at diskutere to-tre emner med henblik på at få belyst flere perspektiver på disse.

Tidsplan for udarbejdelse af strategien

13. marts 2024: Børn, familier og forebyggelse drøfter tids- og procesplan samt ønsker til strategien på baggrund af administrationens forslag.

15. maj 2024: Børn, familier og forebyggelse beslutter tids- og procesplan for en kommende dagtilbudsstrategi.

Oktober-november 2024: Relevante aktører, herunder områdebestyrelser, ledere, faglige organisationer og pædagogisk personale, inddrages i udarbejdelse af strategien.

November-december 2024: Strategien udarbejdes.

Primo 2025: Beslutning i Børn, familier og forebyggelse om at sende strategien i høring.

Primo 2025: 3 ugers høringsperiode

Primo 2025: Strategien godkendes af Børn, familier og forebyggelse.

Primo 2025: Strategien offentliggøres.

Administrationen gør opmærksom på, at den anden nationale kvalitetsundersøgelse for børnehaveområdet forventes offentliggjort primo 2025. Undersøgelsen giver vigtig viden til det videre arbejde med at udvikle kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer for børn i dagtilbud. Pointer fra den nationale kvalitetsundersøgelse kan være relevant at inddrage i det lokale arbejde på dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune. Derfor foreslår administrationen strategien offentliggøres primo 2025.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle afledte økonomiske konsekvenser, som følge af strategisk ændring på dagtilbudsområdet, må antages at blive finansieret indenfor rammen.

Resume

Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026 sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Social og sundhed vedtog i marts 2023 Handleplan for Flere i fællesskaber som led i implementeringen af sundhedspolitikken (sag nr. 25). I denne sag forelægges en status på implementering af handleplanen parallelt for udvalgene Social og sundhed; Omsorg og ældre; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse; Job, erhverv og kultur; samt Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog 15. december 2021 (sag nr. 372) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer, prioriterer indsatser og sætter relevante mål.

Handleplanen Flere i fællesskaber blev godkendt i Social og sundhed 9. marts 2023 (sag nr. 25). Handleplanen ses i bilag 1. Der vedlægges et overblik over vedtagne handleplaner under sundhedspolitikken (bilag 2).

Handleplanens formål er at skabe en fælles retning for, hvordan kommunens medarbejdere sammen med frivillige foreninger kan arbejde med at give flere borgere mulighed for at blive en del af positive fællesskaber. Hensigten er, at flere borgere får øje på de mange muligheder for fællesskaber i kommunen og at støtte borgere, der har brug for en hjælpende hånd til at komme ind i et fællesskab. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem kulturlivet, idrætslivet, patientforeninger m.fl. samt kommunens medarbejdere. Handleplanen gennemføres i perioden 2023-2024 og dækker alle aldersgrupper i kommunen. Det målbare og ambitiøse mål med handleplanen er at nedbringe andelen af borgere, som føler sig ensomme, fra 11 procent i 2021 til syv procent i 2025, hvor næste regionale sundhedsprofil gennemføres. Handleplanen for Flere i fællesskaber hører under sundhedspolitikkens tema Mental sundhed.

Handleplanen blev til med afsæt i en bred inddragelse på tværs af kommunen for at indsamle input til handleplanen, herunder workshops om sundhedspolitikkens tema Mental sundhed og selve handleplanen med borgere, medarbejdere, politikere og en række institutioner om input til handleplanen. Derudover blev der holdt møder med relevante foreninger m.fl. for at kvalificere idéer fra workshops. Det samlede billede fra inddragelsesprocessen var, at kommunen har et rigt fritids-, kultur- og foreningsliv med mange muligheder for fællesskaber. Dog efterspørges mere synlighed og et bedre overblik over de eksisterende tilbud. Det gælder både blandt borgerne og blandt de medarbejdere, som i hverdagen møder borgere, der har brug for hjælp til at finde tilbuddene.

Alle skoler, børnehuse, fritids- og ungdomsklubber, frivillige foreninger, aftenskoler, kulturinstitutioner, kirker, sociale væresteder og caféer, botilbud og administrationen modtog handleplanen fysisk eller online i løbet af august og september 2023. Der blev i udsendelsen opfordret til at hænge handleplanen op, synliggøre egne relevante tilbud og bringe handleplanen ind i relevante fora. Der er kommet flere positive tilbagemeldinger fra foreningerne på det styrkede fokus på fællesskaber fra kommunen side.

Implementeringen af handleplanen skal i høj grad løftes på tværs af kommunens fagområder, jf. beslutning om ramme for handleplanen (Social og sundhed den 31. marts 2022, sag nr. 36). Det betyder, at det er de enkelte fagområder, som tager initiativ til og implementerer konkrete indsatser under handleplanen. I denne sag orienteres der derfor også om eksisterende og fremtidige indsatser med relevans for fællesskaber på udvalgets eget ansvarsområde (se eksempler på eksisterende og planlagte indsatser på hvert udvalgsområde i bilag 3).

Der blev i december 2023 - januar 2024 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt afdelings- og områdeledere på alle relevante områder for at kortlægge tilbud finansieret af kommunen for borgere, som ønsker at være med i et fællesskab (svarprocent: 80 pct.). Undersøgelsen viser overordnet set, at (se detaljeret oversigt i bilag 3):

• Der er generelt mange tilbud i kommunen, som giver borgerne mulighed for at være med i et fællesskab. Det gælder både tilbud målrettet børn og unge, voksne og ældre. Eksempler på tilbud under udvalget Børn, familier og forebyggelse er Sundhedsplejens Fars Legestue, babycafé og Mødregruppe, forebyggelseskonsulenter på skole- og dagtilbudsområdet samt tilbuddet Cool Kids for børn med angst og deres forældre ved PPR.
• Der er en række udfordringer for, at borgerne bliver en del af de mange forskellige tilbud. Det handler primært om, at det kan være svært for den enkelte borger være afsted på egen hånd, hvorfor der kan være brug for hjælp til at komme hen til tilbuddet fx den første gang.
• Medarbejderne bruger ofte kommunens hjemmeside eller fysiske møder, når de skal fortælle om deres tilbud eller indhente viden om andres tilbud. Kommunens Facebook-side og siden platformen Oplev.frederikssund.dk bruges i mindre grad. Det er i spørgeskemaet ikke undersøgt, hvilke kanaler borgerne bruger til at finde de forskellige tilbud. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen været dialog med en række foreninger om blandt andet synligheden af deres tilbud. Her var det foreningernes erfaring, at borgerne i deres tilbud finder dem via trykte medier, særligt lokalaviserne og egne nyhedsbreve, samt egen hjemmeside og Facebook-side.

Der vil på baggrund af besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen blive oprettet en underside på kommunens hjemmeside, som henviser til de relevante steder, hvor borgerne kan være med i et fællesskab.

Samtidig kan det være relevant at fokusere på, hvordan der kan sikres kompetenceudvikling af relevante medarbejdere for at skabe viden og forståelse for udfordringer og løsninger med henblik på at styrke fællesskaber.

Inddragelse

Der har i forbindelse med udarbejdelse af Handleplan for Flere i fællesskaber været en bred inddragelse på tværs af kommunen, herunder workshops og møder med foreninger, medarbejdere m.fl. med henblik på at indhente og kvalificere input til handleplanen. Afdelings- og områdeledere på alle relevante områder har bidraget til besvarelse af en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger kommunens tilbud på området.

Økonomi

Orientering om status på implementering af Handleplan for Flere i fællesskaber har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet eventuelle udgifter forudsættes holdt indenfor eksisterende budgetmæssige rammer.

Bilag

• Bilag 1. Handleplan for Flere i fællesskaber
• Bilag 2. Handleplaner samt politikker og strategier med relation til ”Sammen om sundhed – Sundh
• Bilag 3. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om kommunale tilbud med relevans for fællessk

Resume

Børn, familier og forebyggelse drøftede på møde 6. december 2023 en udregningsmodel for medarbejdernes faktiske tid med børnene i kommunens børnehuse. Drøftelsen tog udgangspunkt i administrationens anbefalinger til hvad en sådan udregningsmodel kan indeholde samt sammenlignelige beregninger i Fredensborg Kommune. Med udgangspunkt i udvalgets drøftelse forelægges med denne sag administrationens endelige beregninger for det faktiske antal børn pr. medarbejder i Frederikssund Kommunes børnehuse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Drøftet.

De beregningstekniske forudsætninger og en læsevejledning vedhæftes sagen, som genoptages på næste ordinære møde. Det endelige materiale formidles til områdebestyrelser og faglige organisationer (BUPL, FOA) samt via MED-systemet.

Sagsfremstilling

På møde 6. december 2023 drøftede Børn, familier og forebyggelse en udregningsmodel for medarbejdernes faktiske børnetid (faktisk normering) pr. børnehus. Her blev det besluttet, at der udover de forudsætninger, der var beskrevet i sagen, også skulle tilføjes børnefravær. Dette er derfor medregnet i beregningerne af den faktiske normering pr. medarbejder pr. børnehus, som fremlægges med denne sag.

I det følgende vises de forudsætninger der danner grundlag beregningen af medarbejdernes faktiske tid med børnene, og herefter de forudsætninger der danner grundlag for at kunne beregne den tid, hvor børnene faktisk er til stede i børnehuset. Sammenholdes de tal får man indblik i, hvor meget tid børnene og de voksne er sammen i børnehuset, og dermed den faktiske normering.

Der gøres opmærksom på, at der her er tale om objektive beregninger, altså regnestykker, som alt andet lige ikke 1-1 kan vise den virkelighed der er i hvert enkelt børnehus. Sagens bilag der viser faktisk normering pr. børnehus er således ikke et 1-1 billede på den virkelighed der opleves i børnehuset, men et udtryk for, hvordan det ser ud i børnehuset med udgangspunkt i beregningerne. Beregningsmetoden giver dog i højere grad end de beregninger der danner grundlag for de nationale minimumsnormeringer, et mere retvisende billede af, hvad den faktiske normering i børnehusene er, men det vil fortsat være behæftet med en vis usikkerhed. Det skal dog også bemærkes, at de forhold der med denne beregning fraregnes normeringen, er forhold der ikke er unikke for Frederikssund Kommune, og dermed også gør sig gældende for andre kommuners dagtilbud.

Forudsætninger for beregning af medarbejdernes faktiske tid med børnene pr. børnehus

Sygefraværet på dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune var i 2023 gennemsnitligt 21 dage pr. medarbejder. Når en medarbejder er syg i mere end 30 dage sammenhængende, modtager kommunen refusion fra staten. Disse midler anvendes til at sikre, at medarbejdernes timer kan varetages af andet personale. Det er derfor forudsat at der altid er vikar 1-1 for disse timer, hvorfor de er fratrukket det samlede fravær. Fraregnet det antal sygedage der fører til refusion svarer medarbejdernes fravær fra børnene pga. sygdom til 13,3 dage * 7,4 timer, svarede til 99 timer om året pr. medarbejder. I flere af disse timer vil der med stor sandsynlighed være vikar for medarbejderen, men i denne beregning er det forudsat, at der ikke findes vikar i de timer der ikke kvalificerer til refusion.

Herudover er indregnet at alle medarbejdere holder seks ugers ferie, hvilket svarer til 6*37 = 222 årstimer. I 2023 faldt ni helligdage på hverdage, hvorfor disse også er medregnet, 9*7,4, svarende til 66,6 timer. I alt 289 timer om året pr. medarbejder i fravær grundet ferie.

Medarbejdernes frokostpause er også fraregnet deres faktiske tid med børnene. Der er ikke opgjort tid for medarbejdernes pause i Frederikssund Kommune for nylig, hvorfor estimatet er beregnet med udgangspunkt i Fredensborg Kommunes beregninger. 150 arbejdsdage med 30 minutters frokostpause svarer til 75 timers pause om året pr. medarbejder. Medarbejdernes pausetid er i henhold til arbejdstidsaftalen 29 minutter, men der er er beregnet med 30 minutter for at indregne medarbejdernes gåen til og fra pausen.

Der er desuden fraregnet det medarbejderfravær der følger af seniordage, omsorgsdage g øvrige overenskomstretslige ekstra fridage. Beregningen tager udgangspunkt i det faktiske antal ansatte, som er over 58 år og har ret til 5 seniordage, samt en estimeret fødselsrate på 1,8 barn pr. ansat mellem 25 og 44 år. Svarende til alle ansatte afholder svarende til 20 timer til senior/omsorg om året.

Hvis man fraregner ovenstående betyder det, at et årsværks nettotid på dagtilbudsområdet i Frederikssund kommune er 1.441 timer. Altså den tid medarbejderne formodes at bruge på aktiviteter med børnene.

Forudsætninger for beregning af antal fremmødte børn pr. børnehus

Det forudsættes, at børn holder ferie i ti dage om året, udover kommunens fastsatte lukkedage.

Desuden forudsættes syv sygedage pr. børnehavebarn og 13 sygedage pr. vuggestuebarn om året.

Begge ovenstående forudsætninger baserer sig på et gennemsnit udregnet af Fredensborg Kommune. Dette vurderes at være sammenligneligt med Frederikssund Kommune.

Under disse forudsætninger er antal fremmødte børn og medarbejdernes faktiske tid med børnene opgjort pr. børnehuse i bilag 1. Her fremgår den faktiske normering pr. børnehus, opgjort på henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn, i de to yderste kolonner. Beregningerne viser, at den faktiske normering pr. barn varierer fra 3,7 vuggestuebarn pr. medarbejder til 4,1 vuggestuebarn pr. medarbejder, og tilsvarende fra 7,6 børnehavebarn pr. medarbejder til 8,5 børnehavebarn pr. medarbejder.

Inddragelse

Ikke vurderet relevant

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser

Bilag

• Bilag 1 opgørelse af faktisk normering pr børnehus

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Kommende arrangementer
• Sager på vej 2024
• Status på bygning af børnehus i Vinge
• IT system på familieområdet

Bilag

• Sager på vej 2024_BFF_marts

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.