Børn, familier og forebyggelses møde den 09. april 2025

Resume

I nærværende sag redegøres for det endelige regnskab for 2024 på Børn, familier og forebyggelse.

Samlet set udviser regnskabet et merforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på driften, mens der på anlæg ses et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, der alene vedrører bruttoanlægsudgifter.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Overordnet set udviser udvalget et merforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget udgøres af et merforbrug på Dagtilbud på 2,4 mio. kr., et mindreforbrug på Sundhed og forebyggelse på 0,2 mio. kr. samt et mindreforbrug på familieområdet på 0,5 mio. kr.

Dagtilbud - serviceudgifter

I løbet af 2024 er budgettet blevet øget med 10,2 mio. kr., der primært kan henføres til følgende:

• Øget budget på 4,2 mio. kr. grundet reallønstigninger som følge af bl.a. udmøntning af trepartsmidler.
• Øget budget på 3,0 mio. kr. som følge af overført mindreforbrug fra 2023
• Øget budget på 2,2 mio. kr. vedrørende mellemkommunale betalinger, der kan henføres til køb af pladser i andre kommuner
• Øget Budget på 0,9 mio. kr. vedr. vedrørende fordrevne ukrainere.

Herefter udgør det korrigerede budget 211,5 mio. kr. Og med et forbrug på 213,9 mio. kr. giver det anledning til et merforbrug på 2,4 mio. kr., der dækker over en række modsatrettede afvigelser, hvoraf de væsentligste er:

• Mindreindtægt på Forældrebetaling på 1,5 mio. kr., der primært skyldes, at man opjusterede forventning med 1,0 mio. kr. ved budgetopfølgningen pr. 30/6-2024. Forventningen ved budgetopfølgningen pr. 30/6-2024 er ikke blevet aktualiseret.
• Merforbrug på de kommunale børnehuse på samlet 1,1 mio. kr., der primært skyldes et merforbrug på 1,6 mio. kr. på Område Frederikssund, som kan henføres til højt sygefravær i 4. kvartal, hvor refusionerne ikke er modtaget.
• Mindreforbrug på 1,0 mio. kr., der primært skyldes, at lønreguleringen på området har været mindre end forventet.
• Mindreforbrug på PPR på 0,7 mio. kr., der primært skyldes rekrutteringsvanskeligheder og uforbrugte projektmidler.
• Merforbrug på 0,7 mio. kr. ift. mellemkommunale betalinger, der primært skyldes, køb af plads på privat institution i anden kommune.
• Merforbrug på Sct. Georgsgården på 0,3 mio. kr.
• Merforbrug på specialbørnehaven Åkanden på 0,3 mio. kr.

Fordrevne ukrainere

Der er i 2024 afholdt en nettoudgift på 0,8 mio. kr. til flygtninge fra Ukraine. Udgiften kan primært henføres til personale i børnehusene. Merforbruget er finansieret ved tillægsbevilling.

Familieområdet – serviceudgifter

I løbet af 2024 er budgettet blevet øget med 21,3 mio. kr., der primært kan henføres til følgende:

• Øget budget på samlet 12,7 mio. kr. vedrørende anbringelser. Merbehovet kan henføres til øget behov og højere enhedspriser.
• Øget budget på 8,3 mio. kr. vedrørende forebyggende foranstaltninger, der primært kan henføres til aflastning, hvor behovet har været kraftigt stigende de seneste år. Merbehovet skyldes, at antallet af indsatser og kompleksiteten af disse har været stigende. Herudover er de bevilgede indsatser i højere grad end tidligere blevet anvendt.
• Øget budget på 0,5 mio. kr. vedrørende foranstaltninger, der primært kan henføres til stigende lønninger som følge af trepartsforhandlingerne ved OK24.

Herefter udgør det korrigerede budget til serviceudgifter 214,1 mio. kr. Og med et forbrug på 213,4 mio. kr. giver det anledning til et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget på serviceudgifter dækker over en række modsatrettede afvigelser, hvoraf de væsentligste er:

• Mindreforbrug på 3,1 mio. kr. vedrørende anbringelser, der kan henføres til flytning af aktivitet mellem anbringelser og forebyggende indsatser.
• Merforbrug på 2,8 mio. kr. vedrørende forebyggende indsatser, der kan henføres til flytning af aktivitet mellem anbringelser og forebyggende indsatser.
• Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på administrationen og foranstaltningsområdet, der primært kan henføres til sagsomkostninger, der ikke er blevet afholdt i 2024.

Familieområdet – overførselsudgifter

I løbet af 2024 er budgettet blevet øget med 7,8 mio. kr., hvilket alene kan henføres til øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.

Herefter udgør det korrigerede budget 23,7 mio. kr. Og med et forbrug på 23,5 mio. kr. giver det anledning til et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., der skyldes, at udgiften til tabt arbejdsfortjeneste ikke blev helt så høj som forventet.

Familieområdet – den centrale refusionsordning

Årets tillægsbevillinger og merforbruget under serviceudgifterne skal ses i sammenhæng med øgede indtægter på den centrale refusionsordning, der er udtryk for øgede udgifter til anbringelser og forebyggende indsatser.

I løbet af 2024 er indtægtsbudgettet blevet øget med 5,0 mio. kr. som følge af stigning i dyre enkeltsager.

Herefter udgør det korrigerede indtægtsbudget 27,2 mio. kr. Og med en indtægt på 26,7 mio. kr. giver det anledning til en mindreindtægt på 0,5 mio. kr., der skyldes, at der er indhentet mindre i refusion end forventet.

Sundhed og forebyggelse – serviceudgifter

I løbet af 2024 er budgettet blevet øget med 0,1 mio. kr., som følge af overførsel af uforbrugte midler fra regnskab 2023.

Herefter udgør det korrigerede budget 8,4 mio. kr. Og med et forbrug på 8,2 mio. kr. giver det anledning til et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., der alene kan henføres til sundhedsplejen.

Fordrevne ukrainere

I 2024 har der været afholdt udgifter på 0,03 mio. kr. vedrørende fordrevne ukrainere. Alle udgifter er finansieret inden for området.

I vedlagte bilag 1. redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på driften.

Anlæg

Samlet set udviser anlægsprojekterne et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 3,3 mio. kr.

Mindreforbruget vedrørende bruttoanlægsudgifterne vedrører følgende anlægsprojekter:

• 1,0 mio. kr. (mindreforbrug) - Ombygning til dagtilbud
• 0,9 mio. kr. (mindreforbrug) - Daginstitution, Vinge
• 1,4 mio. kr. (mindreforbrug) - Køkkener i Børnehuse

For nærmere gennemgang af regnskabet på anlæg henvises til vedlagte bilag 2 "Anlæg 2024 - Regnskab - Børn, familier og forebyggelse".

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende regnskabssag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.

Bilag

• Bilag 2 Regnskab Anlæg 2024 - BFF
• Bilag 1 - Regnskab 2024 – Børn, familier og forebyggelse

Resume

I nærværende sag redegøres for overførsler fra regnskab 2024 vedrørende drift og anlæg på Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende overførsel af merforbrug på 0,7 mio. kr. ud af samlet merforbrug på 1,7 mio. kr. til 2025 , herunder at merforbruget på børnehusene på samlet 1,1 mio. kr. ikke overføres til 2025
2. Godkende overførsel af bruttoanlægsudgifter på 3,3 mio. kr. til 2025 på baggrund af regnskab 2024.

Sagsfremstilling

Drift

På Børn, familier og forebyggelse var der i 2024 et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. mellem forbrug og korrigeret budget til serviceudgifterne, hvoraf det indstilles at samlet merforbrug på 0,7 bliver overført. Konkret består overførslen af følgende:

Dagtilbud

På dagtilbud overføres et merforbrug på 0,8 mio. kr. til 2025, der udgøres af følgende:

• Merforbrug på dagplejen svarende til 0,2 mio. kr.
• Merforbrug på Sct. Georgsgården svarende til 0,3 mio. kr.
• Mindreindtægt på Specialbørnehaven Åkanden svarende til 0,3 mio. kr.

I henhold til kommunens overførselsregler skal merforbrug på institutionerne som udgangspunkt overføres fuldt ud. Samtidig fremgår det af reglerne, at en sådan overførsel skal ses i sammenhæng med den økonomiske bæredygtighed på det pågældende område. På de kommunale børnehuse udgør merforbruget 1,1 mio. kr. i 2024. Grundet den netop indførte nye ledelsesstruktur på området indstilles merforbruget ikke overført til 2025 med henblik på at de nye decentrale ledere ikke skal starte op med at skulle indhente et underskud genereret af den tidligere områdeledelse. Noget, der potentielt kunne true den økonomiske bæredygtighed på børnehusene.

Sundhed og forebyggelse

På sundhed og forebyggelse overføres et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende sundhedsplejen til 2024.

I vedlagte bilag 1 redegøres nærmere for overførslerne.

Anlæg

På Børn, familier og forebyggelse var der i 2024 et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 3,3 mio. kr., som overføres til 2025. Konkret består overførslen af følgende:

• 1,0 mio. kr. (mindreforbrug) - Ombygning til dagtilbud
• 0,9 mio. kr. (mindreforbrug) - Daginstitution, Vinge
• 1,4 mio. kr. (mindreforbrug) - Køkkener i Børnehuse

I vedlagte bilag 2 redegøres nærmere for overførslerne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på driften på -0,7 mio. kr. i 2025 vedrørende serviceudgifter.

Anlæg

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på 3,3 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne i 2025.

Bilag

• Bilag 2 Overførsler anlæg 2024 BFF
• Bilag 1 - Overførsler 2024 - Børn, familier og forebyggelse

Resume

Byrådet besluttede 28. februar 2024 (jf. sag nr. 36), at der som en del af Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26” udarbejdes en handleplan for børns sundhed. I denne sag forelægges Social og sundhed og Børn, familier og forebyggelse handleplanen til godkendelse parallelt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Godkende Handleplan for Sunde børn.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog 15. december 2021 (sag nr. 372) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-2026”, som sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer og prioriterer indsatser.

De fleste børn i Frederikssund Kommune har et sundt og aktivt hverdagsliv, hvor de trives. Det gælder dog også for mange børn, at de har udfordringer med bl.a. overvægt, for lidt bevægelse eller for lidt søvn. Samtidig er der både i kommunen og nationalt en stigende opmærksomhed på, at børn og deres forældre bruger en del tid med skærme, og at stadigt flere børn og unge bruger nikotinprodukter. Der er derfor behov for at styrke arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse hos børn i kommunen. En sund og aktiv hverdag er vigtig ikke alene for børns risiko for at udvikle overvægt og sygdom, men også for deres generelle trivsel, udvikling, dannelse og læring.

Handleplanen for Sunde børn gælder for alle børn i kommunen i alderen 0-18 år, og styrker i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger arbejdet med at skabe gode, sunde rammer for børn på de områder, som har stor betydning for deres sundhed og trivsel: Mad og måltider, bevægelse, søvn, skærm og nikotin. Den implementeres i perioden 2025-26. Handleplanen er vedlagt i bilag 1.

Handleplanen inddrager de mange gode erfaringer, som Frederikssund Kommune har opnået i forbindelse med deltagelse i KL’s projekt ”Børneliv i Sund Balance” i perioden 2020-24. Der orienteres om implementeringen af ”Børneliv i Sund Balance” i flere udvalg parallelt med denne sag.

Handleplanen skal desuden ses i sammenhæng med kommunens andre strategier, der understøtter børns sundhed og trivsel, herunder særligt ”Strategi for tidlig forebyggende indsats, Fælles tilgang – fælles ansvar” (Byrådet 30. august 2023, sag nr. 124) som understøtter, at alle børn og unge i kommunen får den nødvendige støtte til at vokse op og trives både socialt, personligt og fagligt.

Sundhedsplejen og Tandplejen spiller med deres stærke sundhedsfaglighed en væsentlig rolle i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme, da de ser alle børn kontinuerligt gennem hele barndommen. Handleplanen gennemføres derfor primært af Sundhedsplejen og Tandplejen via indsatser i eget regi, men også ved at tilbyde sundhedsfaglig vejledning til og samarbejde med andre fagområder. Både skoler, børnehuse og klubber arbejder allerede med børns sundhed på flere måder, og forebyggelse og sundhedsfremme er et af tre udviklingsområder i kommunens Børne- og Ungepolitik 2021-2026. Hertil kommer hele kultur- og fritidsområdet, der naturligvis også spiller en vigtig rolle for børn og unge.

Sundhedsplejen hører under det politiske udvalg Børn, familier og forebyggelse og har ansvar for iværksættelse af de fleste indsatser i handleplanen, herunder projektet ”Sød Balance” (se nærmere beskrivelse i handleplanen), vejledning til forældre og andre relevante om bevægelses-, søvn- og skærmvaner, samarbejde med fysio- og ergoterapeuter på børneområdet samt indsatser på nikotinområdet. Tandplejen hører under udvalget Social og sundhed og bidrager til følgende indsatser: Vejledning om mad- og måltidsvaner, herunder projekt ”Sød Balance”, samt vejledning om søvnvaner og nikotinindsatser. Handleplanen skal ses i forlængelse af Sundhedsplejens og Tandplejens øvrige opgaver og virke, se bilag 2a og 2b.

Målet med handleplanen er, at flere børn i kommunen får en sundere adfærd indenfor de valgte områder, og at forældre og de relevante fagprofessionelle får den rette vejledning. Handleplanen skal derved sætte en klar retning for kommunens arbejde med børns sundhed i de kommende år. Den klare politiske retning og det stærke faglige ansvar for målopfyldelse understøtter kommunens frisættelsesdagsorden.

Handleplanen udformes i samme simple plakatformat som de tidligere handleplaner under sundhedspolitikken, så den kan hænges op og være synlig for medarbejdere og borgere.

Tidsplan

Handleplanen færdiggøres og sættes op grafisk i perioden april-maj, hvorefter den sendes ud til børnehuse, dagpleje, skoler, SFO’er, klubber, idrætsanlæg, relevante afdelinger m.fl. Sundhedsplejen og Tandplejen implementerer handleplanen sammen med de relevante samarbejdspartnere fra ultimo maj og resten af 2025 samt hele 2026. De relevante udvalg forelægges en status på implementeringen medio 2026. Se tidsplan i bilag 3.

Inddragelse

I oktober 2024 deltog en lang række relevante områder i en større workshop for at give deres input til handleplanen, herunder ledere og konsulenter på områderne dagpleje, dagtilbud, skole, SFO, PPR, kultur, fritid, tandpleje, sundhedspleje, trivsel og kriminalitetsforebyggelse og unge. De mange gode input herfra indgår i udmøntningen af handleplanen i de kommende år (bilag 4). Forud for udarbejdelsen af sundhedspolitikken blev der afholdt et kickoff-møde, hvor borgere, medarbejdere og politikere gav input til sundhedspolitikkens temaer.

Økonomi

Godkendelse af Handleplan for Sunde børn har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet indsatserne forudsættes afholdt inden for eksisterende budgetmæssige rammer.

Bilag

• Bilag 1. Handleplan for Sunde børn
• Bilag 2a. Sundhedsplejens opgaver og virke
• Bilag 2b. Tandplejens opgaver og virke
• Bilag 3. Tidsplan for Handleplan for Sunde børn
• Bilag 4. Input til Handleplan for Sunde børn fra workshop

Resume

Frederikssund Kommune har i fem år været en del af Projekt Børneliv i sund balance. Projektperioden udløb med udgangen af 2024, og Børneliv i sund balance er derfor nu overgået til drift. Administrationen har drøftet, hvordan området kan arbejde videre med målsætningerne fra projektet, og med afsæt i oplæg fra Administrationen skal de tre involverede udvalg; Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse samt Social og Sundhed beslutte de spor, hvori der skal arbejdes videre med målsætningerne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Godkende, at arbejdet med projektets målsætninger forsætter i de fire spor der er beskrevet i sagen.

Sagsfremstilling

Børneliv i sund balance er et projekt der i sin aktive projektfase har kørt fra 2020 til og med 2024 på tværs af tre kommuner, hvor Frederikssund Kommune har deltaget sammen med Aalborg og Albertslund kommuner. Projektet var ledet af KLs Center for forebyggelse i praksis og var støttet af Nordea-fonden.

Frederikssund deltog med to lokalområder:

• Frederikssund Nord: her deltog Trekløverskolen, afdeling Falkenborg samt børnehusene: Stenhøjgård, Troldehøjen samt Sundhedsplejen.
• Slangerup: her deltog Slangerup Skole, afdeling Byvang samt børnehusene Strandstræde, Kroghøj og Troldhøj samt Sundhedsplejen.

I Børneliv i Sund Balance er der arbejdet med følgende målsætninger:

• Leg og bevægelse sammen
• Sund mad og drikke sammen
• Oplevelser og nærhed sammen

Børneliv i sund balance har søgt at undersøge, hvordan kan kommuner, lokalsamfund og familier sammen skabe bedre rammer for et sundt børneliv og dermed sikre, at alle børn får et godt afsæt i livet. Hovedindtrykket efter de første fem år er, at der er et stort potentiale i at arbejde med lokalsamfund for at fremme børns sundhed og trivsel og reducerer ulighed i sundhed. De foreløbige erfaringer fra projektet har KL samlet i en række råd til kommuner, der ønsker at arbejde med sundere børneliv:

• Tag afsæt i gode rammer for det hele børneliv
• Sørg for langsigtet politisk forpligtigelse
• Giv lokale ledere og medarbejdere indflydelse og ejerskab
• Ræk ud til andre aktører
• Sæt ressourcer af i startfasen

Projektperioden udløb med udgangen af 2024, hvorfor opgaven fremadrettet er at fastholde engagement og sikre udbredelse af effektfulde indsatser og aktiviteter, at udvikle nye, relevante forløb med relevante parter samt i endnu højere grad at engagere forældre og for eksempel flere frivillige i at tage medansvar for børneliv i sund balance.

Administrationen har, sammen med ledere fra børnehusene og Sundhedsplejen, der har deltaget i projektperioden, drøftet forskellige modeller for fortsættelse af arbejdet med målsætningerne fra Børneliv i sund balance. Administrationen er i den sammenhæng optaget af, hvordan værdifuld læring og tilgange fra projektet kan blive en integreret del af arbejdet på børneområdet, samtidig med at den lokale frihed og beslutningskraft fremmes.

Derfor anbefaler Administrationen, i samarbejde med de ovenfor nævnte repræsentanter fra området, at målsætningerne for projekt børneliv i sund balance videreføres ved:

1. At arbejde med at realisere Børne- og Ungepolitikken er at arbejde med Børneliv i sund balance.
2. At målsætningerne indarbejdes tydeligt i de kommende pejlemærker for dagtilbud.
3. At Børneliv i sund balance videreføres i regi af ’Handleplan for Sunde børn’.
4. At Center for Børn og Skole i samarbejde med skolerne beslutter hvorvidt uge 41 skal være Børneliv i Sund Balanceuge i SFO’erne fremadrettet.

”Handleplan for Sunde børn” en del af Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26”. Handleplanen behandles parallelt med denne sag på møder i Social og sundhed samt Børn, familier og forebyggelse.

Inddragelse

De børnehuse der har deltaget i projektperioden har gjort sig gode og værdifulde erfaringer med arbejdet med børns sundhed, bevægelse, leg og kost, som også fremadrettet vil blive inddraget i relevante samarbejdsfora på tværs af børnehuse, så der sikres videndeling af de gode erfaringer.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da nærværende sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet i Frederikssund Kommune har i forbindelse med budgetaftale 2025 besluttet at indføre servicestandarder for det specialiserede børne- og ungeområde for at skabe tydelighed, gennemsigtighed og ensartethed i støtten til udsatte børn, unge og familier. Servicestandarderne fungerer som vejledende rammer og skal godkendes af Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Servicestandarder for det specialiserede børne- og ungeområde.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetaftale 2025 har Byrådet i Frederikssund Kommune besluttet at indføre servicestandarder på dele af det specialiserede børne- og ungeområde. Disse servicestandarder skal besluttes politisk. Med denne sag forelægges Børn, familie og forebyggelse administrationens forslag til

til konkrete servicestandarder på det specialiserede børne- og ungeområde. Servicestandarderne er vedlagt som bilag (bilag 1).

Formålet med servicestandarder

Ved at indføre servicestandarder på dele af det specialiserede børne og ungeområder, fastsætter Frederikssund kommune generelle vejledende niveauer for tildeling af støtte til udsatte børn, unge og familier. Formålet er at skabe tydelighed og gennemsigtighed omkring det serviceniveau, som kommunen kan tilbyde børn, unge og familier med sociale udfordringer og problemstillinger. Servicestandarder kan hjælpe med at skabe klarhed og sammenhæng mellem leveret serviceydelser og udgifter. Endeligt kan servicestandarder sikre ensartethed i de ydelser, som kommunerne tilbyder. Samlet kan servicestandarder således være med til sikre en forventningsafstemning mellem borger og kommunen om, hvad kommunen kan tilbyde i forhold til enkelte borgers behov og ønsker.

Udarbejdelse af servicestandarder

De enkelte servicestandarder er udarbejdet i overensstemmelse med Barnets Lov og understøtter Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik.

Administrationen har udarbejdet servicestandarder i forhold til udvalgte paragraffer i Barnets Lov, som fortrinsvist vedrører timebaserede indsatser. Øvrige indsatser varierer i for stort et omfang til at kunne rummes i en servicestandard-beskrivelse.

Administration af servicestandarder

Servicestandarderne på børne- og ungeområdet er vejledende. I praksis betyder det, at servicestandarderne vil fungere som en vejledende ramme for børne- og ungerådgiverne, når de skal lave en konkret vurdering af støttebehov. Servicestandarderne bliver således en del af afgørelsesgrundlaget for den konkrete afgørelse. Samtidig skal der dog, ifølge Barnets Lov, altid foretages en individuel og konkret vurdering af det enkelte barns eller unges behov for hjælp og støtte. Der kan altså på baggrund af den socialfaglige vurdering tildeles yderligere støtte, end den servicestandarderne beskriver. Børne- og ungerådgiveren skal som udgangspunkt kunne begrunde en fravigelse fra servicestandarden i såvel nedadgående som opadgående retning.

Det er samtidig vigtigt, at servicestandarderne altid administreres i sammenhæng med den vedtagne faglige praksis i Center for Familie og Rådgivning, herunder de faglige metoder, der kan anvendes til vurdering af børn og unges behov for støtte. Servicestandarderne må altså ikke forårsage, at et barns eller en unges støttebehov undervurderes og rettidig indsats nedprioriteres.

Godkendelse af servicestandarderne

Det er ikke et lovkrav, at der skal foreligge servicestandarder i forhold til de ydelser, der tilbydes på børne- og ungeområdet. På den måde adskiller servicestandarderne sig fra de lovpligtige kvalitetsstandarder, som særligt eksisterer på voksen- og ældreområdet, og hvor kommunen er forpligtede til at overholde bestemte krav, som er fastsat af lovgivning eller bekendtgørelser.

Servicestandarder skal derfor heller ikke, i modsætning til de lovpligtige kvalitetsstandarder, godkendes årligt af Byrådet. Administrationen anbefaler dog, at Byrådet godkender servicestandarderne hver 2 år.

Klagetilfælde

Hvis en borger klager over en afgørelse, hvor der henvises til kommunens servicestandard, skal Ankestyrelsen i sin vurdering inddrage hensynet til Byrådets ret til at fastlægge et serviceniveau. Hvis Ankestyrelsen sætter sin egen afgørelse i stedet for administrationens i forbindelse med en ankesag, eller hvis Ankestyrelsen træffer afgørelse i en egendriftsag, skal Ankestyrelsen således inddrage Byrådets servicestandard i afgørelsen, hvis det er oplyst i sagen.

Inddragelse

Servicestandarderne har været i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Rådet har indsendt høringssvar (bilag 2). På baggrund af nævnets høringssvar har administrationen valgt at følge Rådets anbefalinger i forhold til enkelte sproglige formuleringer samt indskrevet sagsbehandlingsfristerne for de enkelte paragraffer. Den komplette liste over besluttede ændringer fremgår af vedhæftede bilag (bilag 3).

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da den budgetmæssige konsekvens af indførelse af ændrede servicestandarder for det specialiserede børne- og ungeområde er indregnet ved budgetaftale 2025.

Bilag

• Bilag 3: Oversigt over rettelser til servicestandarder på baggrund af høringssvar
• Bilag 2: Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed
• Bilag 1: Servicestandarder for det specialisererede børne- og ungeområde

Resume

Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose til kommunens generelle planlægning. En del af denne planlægning består i, at budgetterne på en række områder demografireguleres med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af borgere i målgruppen inden for det pågældende område.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

I samarbejde med COWI udarbejder kommunen hvert år en befolkningsprognose for at få et skøn over befolkningens udvikling i de kommende år. Resultatet af befolkningsprognosen 2025 viser en samlet stigning i antallet af borgere på i alt 1.514 borgere fra 1. januar 2025 til 1. januar 2029.

Overordnet set estimerer den opdaterede befolkningsprognose for 2025, at der kommer flere børn til kommunen end den forrige prognose fra 2024. Pr. 1 januar 2025 er der også 18 flere børn i kommune end ellers prognosticeret sidste år. Specifikt for Børn, familier og forebyggelse har der siden 2017 været en svag stigning i antallet af børn i alderen 0-5 år, og i de næste fem år forventes der en jævn stigning i antallet af små børn. I begyndelsen af 2030'erne forventes udviklingen igen at stagnere og endda at gå en smule tilbage omkring 2040. I skoledistriktet Ådalen, der omfatter Vinge, ses stigende antal 0-5-årige børn i hele perioden for prognosen. Den laveste vækst forventes i Jægerspris distrikt, hvor antallet af 0-5-årige børn forventes at være svagt faldende i fremtiden.

I bilag 1 'Befolkningsprognose 2025' kan der læses nærmere om prognosens resultater.

Befolkningsprognosen anvendes i mange planlægningsmæssige sammenhænge – herunder dagplejer, vuggestuer og børnehaver – med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af 0-5-årige børn i fremtiden. Prognosen anvendes også til at vurdere, om der samlet set er den nødvendige bygningsmæssige kapacitet på området, eller om der er behov for at tilpasse kapaciteten.

Specifikt for dagpleje, vuggestuer og børnehaver viser befolkningsprognosen 2025, at antallet af 0-2-årige og 3-5-årige stiger pr. 1. januar 2025 med hhv. 112 og 63 børn i perioden 2025-2029 . I forhold til demografireguleringen giver det stigende antal børn anledning til en kontinuerlig stigning i de afsatte demografimidler, og i budgetgrundlaget for 2026-2029 skal der således udmøntes en samlet demografipulje på i alt 40,8 mio. kr. fordelt således: 4,8 mio. kr. i 2026, 8,5 mio. kr. i 2027, 12,0 mio. kr. i 2028 og 15,5 mio. kr. i 2029.

Den forventede stigning i 2026-2027 i antallet af 0-5 årige børn i befolkningsprognosen 2025 er større end den forrige ved befolkningsprognosen 2024. Forskellen for de 0-2-årige og 3-5-årige er hhv. 54 og 123 flere børn i perioden 2025-2029 end ellers forventet sidste år. Dette giver anledning til, at demografipuljerne på området samlet opjusteres med 19,3 mio. kr. fordelt med 1,4 mio. kr. i 2026, 2,7 mio. kr. i 2027, 5,8 mio. kr. i 2028 og 9,4 mio. kr. i 2029.

I bilag 2 'Forslag til demografiregulering 2026-2029' fremgår det samlede forslag til demografiregulering i perioden 2026-2029.

Inddragelse

Konsulenthuset COWI har i samarbejde med Frederikssund Kommune udarbejdet befolkningsprognose 2025.

Økonomi

Konkret vil ændringer i forbindelse med befolkningsprognosen 2025 blive indarbejdet i administrationens budgetgrundlag, som skal politisk behandles i forbindelse med budgetprocessen med budget 2026-2029.

Der foretages ikke korrektioner af budgettet i indeværende år.

Bilag

• Bilag 1. Befolkningsprognose 2025
• Bilag 2. Forslag til demografiregulering af budget 2026-2029

Resume

Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes overholdelse af regler og praksis i sager om dækning af merudgifter på børnehandicapområdet. Undersøgelsen, som kaldes Handicapsagsbarometret, bygger på en gennemgang af 385 sager fra alle landets kommuner, herunder fire sager fra Frederikssund Kommune. Resultaterne giver et landsdækkende overblik over generelle tendenser i sagsbehandlingen og skal behandles politisk.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

For at styrke retssikkerheden for borgere med handicap har Ankestyrelsen undersøgt kommunernes overholdelse af regler og praksis i sager om dækning af merudgifter efter servicelovens § 41 (nu § 86 i barnets lov). Undersøgelsen bliver kaldt Handicapsagsbarometret 2024. Resultaterne af denne undersøgelse blev offentliggjort den 14. marts 2025 (se bilag 1 og 2).

Handicapsagsbarometret bygger på en gennemgang af 385 sager fra alle landets kommuner, heraf fire sager fra Frederikssund Kommune.

Ankestyrelsen slår fast, at resultaterne ikke kan bruges til at evaluere kvaliteten af sagsbehandlingen i de enkelte kommuner, da ikke alle sager er repræsentative. Resultaterne bidrager i højere grad til at give et landsdækkende overblik over generelle tendenser.

Rapportens resultater skal behandles af Byrådet eller et fagudvalg. I Frederikssund Kommune behandles sagen i det ansvarlige fagudvalg, som er Børn, familie og forebyggelse.

Kort om undersøgelsens hovedresultater på landsplan

De 385 sager fra alle landets kommuner omfatter både afgørelser om bevilling af og afslag på dækning af merudgifter. Ingen af sagerne er påklaget til Ankestyrelsen. På den baggrund vurderer Ankestyrelsen, at det er muligt at se et generelt billede af kvaliteten af kommunernes sagsbehandling også i forhold til de sager, som borgerne ikke har valgt at klage over.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at 55 procent af sagerne på landsplan ville blive stadfæstet, hvis de var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Det ligger tæt på tendensen i Ankestyrelsens klagesagsbehandling, hvor Ankestyrelsen i perioden 2020 til 2023 stadfæstede 60 procent af sagerne på landsplan.

Sagsbehandlingsfejlene på landsplan handler i de fleste tilfælde om utilstrækkelig sagsoplysning. Oftest mangler der oplysninger om udgiftens størrelse, eller om hvorvidt der er tale om en merudgift og om udgiftens nødvendighed.

I 24 procent af sagerne oplyser kommunerne ikke tilstrækkeligt begrundelsen for afgørelsen.

I 46 procent af sagerne overholder kommunerne ikke sagsbehandlingsfristen. I cirka halvdelen af disse sager overskrider kommunerne sagsbehandlingsfristen med mere end 10 uger. Den gennemsnitlige overskridelse af sagsbehandlingsfristen er på 13 uger.

Undersøgelsen af de fire sager fra Frederikssund Kommune

Udover den generelle rapport, som også er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside, har styrelsen sendt orienteringsbrev til kommunerne medfølgende separat undersøgelse af de konkrete sager, som kommunerne har indsendt til den landsdækkende undersøgelse. Brevet til Frederikssund Kommune er medtaget som bilag, undtaget de dele der vedrører personfølsomme oplysninger (bilag 3).

Styrelsens undersøgelse af de fire sager fra Frederikssund Kommuner viser, at sagerne overordnet set er behandlet inden for lovgivningens rammer. Én sag vurderes at være i strid med officialprincippet, som omhandler kommunens forpligtelse til at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes en afgørelse. I dette tilfælde vurderer Ankestyrelsen, at der mangler oplysninger til at vurdere, om barnet er i målgruppen. Sagen ville derfor være blevet hjemvist til fornyet behandling, hvis den var blevet påklaget til Ankestyrelsen.

Tre ud af de fire sager er ikke behandlet inden for sagsbehandlingsfristen. I en af sagerne er borgeren blevet oplyst om en ny sagsbehandlingsfrist. Det er uoplyst, hvor lang tid sagsbehandlingsfristen er overskredet.

Administrationens bemærkninger

Administrationen tager Ankestyrelsens undersøgelse til efterretning, idet det bemærkes, at sagerne fra Frederikssund Kommune generelt er lovmedholdeligt behandlet, hvilket er i fuld overensstemmelse med Administrationens generelle billede af kvaliteten i sagsbehandlingen. I forhold til sagsbehandlingsfristerne anerkender Administrationen, at der er udfordringer med at overholde disse. De pågældende fire sager er fra 2023. Siden har Byrådet vedtaget nye sagsbehandlingsfrister, som forventes at give Administrationen mulighed for at overholde fristerne. Børn familie og forebyggelse vil på udvalgsmøde i maj få en orientering om status på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne i 2024 for henholdsvis merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, §§ 86 og 87, jf. Barnets lov.

Administrationen arbejder fortsat med en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet, som tidligere er forelagt udvalget, herunder et særskilt fokus på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne.

Inddragelse

Vurderes ikke relevant

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 2: Handicapsagsbarometret 2024 Børn
• Bilag 1: Brev+fra+Ankestyrelsen
• Bilag 3: Brev+fra+Ankestyrelsen+med+bilag

Resume

1. november 2024 slog YoungMind dørene op. YoungMind er Frederikssund Kommunes lettilgængelige tilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel eller med psykisk sårbarhed. 2025 er et implementeringsår, hvor tilbuddet fortsat udvikles. Sagen orienterer om YoungMinds opstart, nuværende tilbud, henvendelser og fokus for det videre udviklingsarbejde i 2025.

Sagen behandles sideløbende i Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Børn, familier og forebyggelse og Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

På mødet i juni 2024 blev udvalget orienteret om planen for at etablere et samlet lettilgængeligt tilbud for børn og unge 6-25 år i psykisk mistrivsel i Frederikssund Kommune.

Tilbuddet tager afsæt i både den nationale beslutning om at opbygge et lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge 6-17 år i psykisk mistrivsel i alle kommuner, samt byrådets beslutning om at etablere et forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge 12-25 år og deres forældre (”Sammen på Sporet”).

Det samlede tilbud har fået navnet YoungMind, og det slog dørene op 1. november 2024. Visionen for YoungMind er at være én samlet indgang for børn og unge i psykisk mistrivsel eller med psykisk sårbarhed og deres forældre i Frederikssund Kommune. YoungMind er et gratis tilbud og kræver ingen henvisning.

2025 er et implementeringsår, hvor tilbuddet opbygges og videreudvikles i forhold til behovet hos de børn, unge og familier, der henvender sig.

På baggrund af erfaringerne fra de første fire måneder i drift har sagen til formål at orientere udvalget om de aktuelle tilbud i YoungMind, henvendelser indtil nu og fokus for det videre implementeringsarbejde i 2025.

YoungMinds tilbud

Siden åbningen har YoungMind modtaget en bred vifte af henvendelser. Barnet, den unge eller forældrene kan selv henvende sig og fagpersoner kan - med samtykke - henvende sig på vegne af familien. YoungMind modtager henvendelser telefonisk, digitalt via hjemmesiden og ved fysisk fremmøde i lokalerne på Odinsvej 4B, der er placeret i nærheden af bl.a. ungdomsuddannelserne og Ungekontakten på Campus i Frederikssund. I forbindelse med henvendelsen udfyldes et henvendelsesskema med de vigtigste informationer.

På baggrund af henvendelsen inviteres barnet eller den unge og forældrene til en forsamtale, hvor problemstillingen belyses. Ud fra forsamtalen vurderes det, hvilket tilbud i YoungMind, som barnet, den unge eller forældrene er i målgruppen for.

YoungMind tilbyder aktuelt (se bilag med yderligere beskrivelse af tilbuddene):

• Rådgivende samtaler
• Individuelle behandlingsforløb for børn og unge op til 17 år baseret på metoden STIME (Tværsektorielt samarbejde om børn og unges mentale sundhed).
• Individuelle behandlingsforløb til unge op til 25 år samt forældre baseret på metoden metakognitiv terapi.
• Gruppeforløb for forældre

Rådgivende samtaler og individuelle behandlingsforløb igangsættes løbende. Der er aktuelt ikke ventetid. Gruppeforløbene gennemføres to gange årligt.

Ud over de oplistede tilbud har YoungMind en brobyggerfunktion. Det vil sige, at når barnet, den unge eller forældrene ikke vurderes at være i målgruppen for et tilbud i YoungMind, guides der videre og bygges bro til andre indsatser – eksempelvis i skolen, familieafdelingen, PPR eller i psykiatrien.

Tilbuddene i YoungMind leveres af:

• To socialfaglige medarbejdere fra Ungekontakten, der er uddannet i metakognitiv terapi (sammenlagt et årsværk)
• To familiekonsulenter fra Familie og Rådgivning (sammenlagt et årsværk)
• 12 psykologer og udviklingspædagoger fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)(sammenlagt to årsværk)
• En administrativ medarbejder fra sekretariat for Familie og Rådgivning (en tredjedel årsværk)

Status på antal henvendelser

Siden åbningen den 1. november 2024 har YoungMind modtaget henvendelser omhandlende 84 børn eller unge (status pr. 7. marts 2025). De 84 henvendelser fordeler sig således på tilbud:

• 15 har fået rådgivende samtaler
• 15 har fået individuelle behandlingsforløb
• 32 er ansøgninger til gruppeforløb for forældre
• 13 er henvist videre til et andet tilbud enten i skolen, PPR, familieafdelingen eller psykiatrien
• 9 henvendelser er stadig i proces

De 84 børn og unge, som henvendelserne omhandler, fordeler sig i aldersspændet 3-25 år. Indtil videre er der en tendens til, at aldersgrupperne 6-14 år fylder mest i henvendelserne. Forklaringen på, at der er børn ned til 3 år er, at målgruppen for et af gruppeforløbene for forældre (Forældrepiloterne) er børn i aldersgruppen 3-10 år.

Fokus i implementeringsåret 2025

YoungMind er stadig under udvikling, og erfaringerne fra det første driftsår vil danne grundlag for de videre tiltag.

I resten af 2025 er fokus er på:

• Videreudvikling af tilbuddene på baggrund af viden om, hvad behovet er, hos dem, der henvender sig – både i vores kommune og nationalt.
• Udbredelse af kendskab til YoungMind: Oplæg og informationsmateriale til skoler, klubber, uddannelsesinstitutioner, læger og øvrige samarbejdspartnere.
• Videreudvikling og justering af arbejdsgange og processer, herunder den digitale understøttelse af tilbuddet jævnfør nationale krav og standarder. Som en del af den løbende evaluering skal der bl.a. indsamles feedback fra alle børn, unge og/eller forældre efter deres kontakt med YoungMind.

På denne baggrund er det oplevelsen, at YoungMind er kommet godt fra start og allerede nu oplever en bred efterspørgsel. Det er ambitionen, at de erfaringer, vi gør os i 2025, vil danne grundlag for en endnu stærkere indsats fremover.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet med henblik på behandling i Social og sundhed. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Uddybende beskrivelse af tilbud

Indstilling

• Kommende arrangementer
• Sager på vej 2025
• SES NXT til Frederikssund (Samarbejde efter skilsmisse)
• Status på ny organisering af dagtilbud
• Markering i børnehusene af ny organisering af dagtilbud
• Resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskort 2024

Bilag

• Sager på vej 2025_BFF_april
• Brev fra Ankestyrelsen vedr. Byrådets behandlings af danmarkskort 2023

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.