Børn, familier og forebyggelses møde den 10. april 2024
Mødelokale F8 kl. 08.00
31Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Godkendt.
32Orientering om regnskab 2023 - BFF
Resume
I nærværende sag redegøres for det endelige regnskab for 2023 på Børn, familier og forebyggelse.
Samlet set udviser regnskabet et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på driften, mens der på anlæg ses et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 0,6 mio. kr., der alene vedrører bruttoanlægsudgifter.
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Drift
Overordnet set udviser udvalget et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget fordelt med mindreforbrug på dagtilbud samt sundhed og forebyggelse på henholdsvis 3,4 mio. kr. og 0,1 mio. kr., mens der er et merforbrug på familieområdet på 1,5 mio. kr.
Dagtilbud - serviceudgifter
I løbet af 2023 er budgettet blevet øget med 1,4 mio. kr., der bl.a. kan henføres til følgende:
- Øget budget på 1,3 mio. kr. som følge af overført mindreforbrug fra 2022:
- Overført mindreforbrug på 1,4 mio. kr. vedrørende de kommunale børnehuse.
- Overført mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende specialbørnehaven Åkanden.
- Overført merforbrug på 0,6 mio. kr. vedrørende Sct. Georgsgården.
- Øget budget på 1,6 mio. kr. til fordrevne ukrainere.
- Øget budget på 1,9 mio. kr. som følge af et øget forventet antal børn i kommunale og selvejende børnehuse samt øgede gennemsnitslønninger i de kommunale børnehuse.
- Øget budget på 1,0 mio. kr. grundet flere børn i de private børnehuse.
- Budgetreduktion på 2,1 mio. kr. som følge af faldende behov for friplads og søskendetilbud.
- Budgetreduktion på 1,9 mio. kr. vedrørende mellemkommunale betalinger.
Herefter udgør det korrigerede budget 192,4 mio. kr. Og med et forbrug på 189,1 mio. kr. giver det anledning til et mindreforbrug på 3,4 mio. kr., der dækker over en række modsat rettede effekter, hvoraf de største udgøres af følgende:
- Mindreforbrug på 3,4 mio. kr. på dagplejen samt de kommunale og selvejende børnehuse. Et mindreforbrug, der primært kan henføres til vakante stillinger grundet rekrutteringsudfordringer og generel tilbageholdenhed grundet prognoser for 2023, der indtil sent på året viste et merforbrug.
- Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på PPR grundet vakante stillinger.
- Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på Center for Børn og Skole primært som følge af færre PAU-elever.
- Mindreforbrug på 1,6 mio. kr. som følge af lavere gennemsnitslønninger og færre børn i de kommunale børnehuse.
- Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på specialbørnehaven Åkanden.
- Færre indtægter på 3,2 mio. kr. vedrørende forældrebetaling og mellemkommunale betalinger, idet der har været et lavere antal børn end budgetteret i de kommunale børnehuse. Et forhold, der skal i sammenhæng med ovenstående mindreforbrug på 1,6 mio. kr., der bl.a. skyldes færre børn.
Fordrevne ukrainere
I 2023 har der været afholdt udgifter på 1,6 mio. kr. vedrørende fordrevne ukrainere, der primært kan henføres personaleudgifter i børnehusene. Merforbruget er finansieret ved tillægsbevilling.
Familieområdet – serviceudgifter
I løbet af 2023 er budgettet blevet øget med 28,0 mio. kr., der primært kan henføres til følgende:
- Øget budget på 22,8 mio. kr. som følge af øget aktivitet og øgede enhedspriser på anbringelsesområdet.
- Øget budget på 6,6 mio. kr. som følge af øget aktivitet og øgede enhedspriser på forebyggelsesområdet.
- Øget budget på 0,4 mio. kr. til institutionerne under Kong Frederik den Syvende Stiftelse vedrørende overført mindreforbrug fra 2022. Indtil udgangen af juli 2023 havde kommunen driftsoverenskomst med disse institutioner, hvorfor overførslen fra 2022 indgår i kommunens økonomisystem.
- Reduceret budget på 1,9 mio. kr. fra administration og foranstaltninger.
Herefter udgør det korrigerede budget 196,5 mio. kr. Og med et forbrug på 199,9 mio. kr. giver det anledning til et merforbrug på 3,4 mio. kr., der udgøres af følgende:
- Merforbrug på 2,1 mio. kr. vedrørende anbringelser grundet øget aktivitet og øgede enhedspriser.
- Merforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende forebyggelse.
- Merforbrug på 1,4 mio. kr. grundet udbetaling af skyldige feriepenge til institutionerne under Kong Frederik den Syvende Stiftelse i forbindelse med ophør af driftsoverenskomst pr. 31. juli 2023.
- Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på administrationen og foranstaltningsområdet grundet vakante stillinger.
Familieområdet – overførselsudgifter
I løbet af 2023 er budgettet blevet øget med 2,3 mio. kr., hvilket alene kan henføres til øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.
Herefter udgør det korrigerede budget 17,6 mio. kr. Og med et forbrug på 17,5 mio. kr. er der balance mellem budget og forbrug.
Familieområdet – den centrale refusionsordning
Årets tillægsbevillinger og merforbruget under serviceudgifterne skal ses i sammenhæng med øgede indtægter på den centrale refusionsordning, der er udtryk for flere meget dyre anbringelsessager.
I løbet af 2023 er indtægtsbudgettet således blevet øget med 9,0 mio. kr. som følge af stigningen i dyre enkeltsager.
Herefter udgør det korrigerede budget 22,7 mio. kr. Og med en indtægt på 24,5 mio. kr. giver det anledning til en merindtægt på 1,7 mio. kr., idet antallet af dyre enkeltsager var større end forventet.
Sundhed og forebyggelse – serviceudgifter
I løbet af 2023 er budgettet blevet øget med 0,1 mio. kr., der alene skyldes overført overskud fra 2022 på sundhedsplejen.
Herefter udgør det korrigerede budget 8,4 mio. kr. Og med et forbrug på 8,3 mio. kr. giver det anledning til et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., der alene kan henføres til sundhedsplejen.
Fordrevne ukrainere
I 2023 har der været afholdt udgifter på 0,026 mio. kr. vedrørende fordrevne ukrainere. Alle udgifter er finansieret inden for området.
I vedlagte bilag 1. redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på driften.
Anlæg
I løbet af 2023 er bruttoanlægsudgiftsbudgettet blevet øget med 2,7 mio. kr., der alene kan henføres til ombygning af dagtilbud.
Herefter udgør det korrigerede budget 5,8 mio. kr. Og med et forbrug på 5,2 mio. kr. giver det anledning til et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., der kan henføres til følgende:
- Mindreforbrug på 0,9 mio. kr. vedrørende ombygning af dagtilbud.
- Merforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende daginstitution i Vinge.
I vedlagte bilag 2 redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på anlæg.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant.
Økonomi
Nærværende regnskabssag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.
Bilag
33Beslutning om overførsler 2023 - Børn, familier og forebyggelse
Resume
I nærværende sag redegøres for overførsler fra regnskab 2023 vedrørende drift og anlæg på Børn, familier og forebyggelse.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Godkende driftsoverførsler på 3,0 mio. kr. til 2024 på baggrund af regnskab 2023.
- Godkende overførsel af bruttoanlægsudgifter på 0,6 mio. kr. til 2024 på baggrund af regnskab 2023.
Beslutning
Anbefales.
Udvalget ønsker fortsat tæt opfølgning på udviklingen i forbruget, særligt på dagtilbudsområdet.
Sagsfremstilling
Drift
På Børn, familier og forebyggelse var der i 2023 balance mellem budget og forbrug på serviceudgifterne. På trods heraf overføres der 3,0 mio. kr. til 2024, idet der primært er tale om mindreforbrug på institutionerne under dagtilbud. Konkret består overførslen af følgende:
Dagtilbud
På dagtilbud overføres der et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. til 2024, der udgøres af følgende:
- Mindreforbrug på de kommunale børnehuse på 3,0 mio. kr. overføres til 2024.
- Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på specialbørnehaven Åkanden overføres til 2024. Der er tale om en KKR-institution og jf. retningslinjer for disse, skal mer- og mindreforbrug anvendes inden for KKR-institutionerne.
- Merforbrug på 0,3 mio. kr. på Sct. Georgsgården overføres til 2024.
Sundhed og forebyggelse
På sundhed og forebyggelse overføres et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende sundhedsplejen til 2024.
I vedlagte bilag 1 redegøres nærmere for overførslerne.
Anlæg
På Børn, familier og forebyggelse var der i 2023 et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 0,6 mio. kr., som overføres til 2024. Konkret består overførslen af følgende:
- Mindreforbrug på 0,9 mio. kr. vedrørende ombygning af dagtilbud overføres til 2024.
- Merforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende daginstitution i Vinge overføres til 2024.
I vedlagte bilag 2 redegøres nærmere for overførslerne.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant.
Økonomi
Drift
Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på driften på 3,0 mio. kr. i 2024 vedrørende serviceudgifter.
Anlæg
Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne i 2024.
Bilag
34Beslutning om igangsættelse af høring vedrørende kapacitet på dagtilbudsområdet (Lukket punkt)
Åben beslutning
Udvalget besluttede at sende et scenarie for tilpasning af kapaciteten på dagtilbudsområdet i høring fra 16. april til 16. maj 2024 i områdebestyrelser, MED-udvalg samt i børnehusenes husråd.
35Drøftelse om ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling” – arbejdet i det lokalpolitiske spor
Resume
Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”. Arbejdet forløber i 2024 og 2025 og er organiseret i tre spor. I denne sag har udvalget en indledende drøftelse af arbejdet i det lokalpolitiske spor.
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:
- Drøfte om der er politikker og strategier inden for udvalgets område, som kan forenkles.
- Drøfte om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.
- Drøfte udvalgets mål for arbejdet i det lokalpolitiske spor.
Beslutning
Drøftet, idet frisættelse, forenkling og afbureaukratisering indenfor dagtilbudsområdet skal styrke hverdagens kvalitet for alle 0-6 årige ved at give øget råderum og frihed til lokale løsninger i kommunens dagtilbud, mens det på familieområdet skal bidrage til at mindst mulig tid bruges på unødige bureaukratiske processer og dokumentationskrav for at frigøre mest mulig tid til skabe løsninger for og sammen med børn og familier.
Udvalget vil fokusere på mulighederne for forenkling af styringshierarkiet, samt at drøfte konkrete forslag til forenkling af opfølgning og kontrol. Endvidere ønsker udvalget at følge arbejdet i den organisatoriske spor, herunder arbejdet med ledelse og kulturforandring.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”.
Byrådet besluttede, at arbejdet forløber i følgende 3 spor:
- Det organisatoriske spor
- Det lokalpolitiske spor
- Det nationale spor
Byrådet har besluttet, at der skal ske en afrapportering af arbejdet i det tre spor ultimo 2024 og ultimo 2025.
I vedlagte bilag 1 er administrationens tilgang til arbejdet i de spor beskrevet nærmere. Notatet har ligeledes været drøftet i Hoved MED-udvalget.
Fagudvalgene har en indledende drøftelse af arbejdet med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor på møderne i april med henblik på forelæggelse af en beslutningssag på fagudvalgsmøderne i maj måned.
Det lokalpolitiske spor handler om, hvordan udvalg og Byråd kan understøtte øget frisættelse og regelforenkling og derigennem frigøre tid til kerneopgaven. Helt konkret foreslås dette at ske ved følgende tiltag, jf. Byrådets beslutning 25. oktober 2023:
- At der frem mod næste byrådsperiode gennemføres en sanering i politikker og strategier med henblik på at forenkle ”styringshierarkiet”.
Udvalget skal beslutte, om de eksisterende politikker og strategier, herunder handlingsplanerne, indenfor udvalgets område, fremadrettet kan forenkles. På sigt bør der arbejdes henimod at have færre niveauer i ”styringshierakiet” på det politiske niveau. I dag findes der 4 niveauer på det politiske niveau, herunder en overordnet vision, politikker, strategier og handlingsplaner i kommunens ”styringshieraki”.
- At de enkelte udvalg tager stilling til, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.
I forhold til ændringer i opfølgnings- og kontrolprocedurerne skal det overvejes, hvordan der kan ske en forenkling indenfor hvert udvalg. Det kan ske ved f.eks., at antallet af opfølgninger reduceres i løbet af et år, at metoden forenkles, eller ved, at en række sager fremover delegeres til administrationen.
- At fagudvalgene drøfter input til formulering af målsætninger for arbejdet i det lokalpolitiske spor. På sagen i maj fremlægger administrationen forslag til målsætninger ud fra udvalgenes input, som Byrådet orienteres om i 1. halvår 2024.
Der formuleres et enkelt mål for udvalgets samlede arbejde i det lokalpolitiske spor. Et mål, der gerne må afspejle de forskellige vilkår, målgrupper og medarbejdergrupper, som udvalget agerer overfor.
Fagområdernes overvejelser om forenkling af ”styringshierakiet”, delegering, opfølgning, kontrol m.v. inden for udvalgets område, herunder forslag til evt. ændringer.
Reduktion af styringsdokumenter for området ved fokus på overordnede politikker
Børne- og ungepolitikken udgør den overordnede lokalpolitiske ramme for dagtilbudsområdet. Administrationen foreslår, at den nuværende Børne- og Ungepolitik – gældende for 2021 til 2024 – forlænges. Børne- og Ungepolitikken er fortsat en aktuel og relevant retningsgivende politik for også dette fagområdes arbejde på 0 til 18-års området.
Børn, familier og forebyggelse er tidligere blevet orienteret om, at strategien for tidlig forebyggende indsats, ”Fælles tilgang – fælles ansvar”, realiseres gennem løbende dialog med ledere og medarbejdere i på tværs af 0 til 18-års området (sag nr. 96 på Børn, familier og forebyggelse 4. oktober 2023). Dette sker gennem administrativt vedtagne procesplaner. Der ses ikke et behov for supplerende handleplaner for at arbejde med strategiens realisering.
Børn, familier og forebyggelse vil på temamøde 16. april 2024, sammen med Skole, klub og SFO og Unge, fritid og idræt, drøfte status på realisering af Børne- og ungepolitikken og dermed også de styringsdokumenter, der i Frederikssund Kommune er besluttet for det samlede børne- og ungeområde, herunder sammenhængen mellem disse.
Revision af styrelsesvedtægt for dagtilbudsområdet
Kommunens styrelsesvedtægt for dagtilbudsområdet udgør de lokale, politisk besluttede styringsmæssige og strukturelle rammer for området. Næstefter dagtilbudsloven er styrelsesvedtægten således enkeltstående det mest styrende dokument for børnehusene. Børnehusene kan således ikke træffe lokale beslutninger, der er i modstrid med styrelsesvedtægten. Beslutningskompetencen til at dispensere for – eller ændre i styrelsesvedtægten ligger hos Byrådet.
Styrelsesvedtægten indeholder eksempelvis beskrivelse af dagområdets overordnede organisering. Hertil
kommer bestemmelser om forældrebestyrelser, som med fordel kunne lempes med det formål, at der på dagtilbudsområdet, indenfor lovens rammer, kan sammensætte bestyrelser som områdets aktører finder mest hensigtsmæssig.
Administrationen anbefaler, at Børn, familier og forebyggelse som en del af arbejdet med frisættelse gennem tillid og regelforenkling påbegynder en revision af styrelsesvedtægten - med udgangspunkt i de anbefalinger og ønsker til frisættelse, der følger af en inddragende proces med områdets ledere og medarbejdere, som beskrives nedenfor. Denne anbefaling er i tråd med udvalgets foreløbige overvejelser om mulige pejlemærker for en kommende strategi for dagtilbud, herunder særligt ønsket om styrkede muligheder for forældreinddragelse og pædagogisk ledelse af kvalitet og arbejdsfællesskab i det enkelte børnehus (sag nr. 21 på Børn, familie og forebyggelse 13. marts 2024).
Særlig vedrørende dagtilbudsområdets arbejde med frisættelse gennem tillid og regelforenkling
Administrationen anbefaler, at der på dagtilbudsområdet er tæt samspil og vekselvirkning mellem det organisatoriske spor og det lokalpolitiske spor. Dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune består af 31 decentrale kommunale børnehuse, med egen leder og to områdeledere for hvert sit område.
Administrationen finder det derfor afgørende med en inddragende proces, hvor ledere sammen med medarbejdere bidrager til at pege på, hvordan der bedst kan arbejdes med frisættelse på dagtilbudsområdet. Den foreslåede proces er inddelt i to faser: Først en afdækkende fase (april - august 2024), hvor ledere og medarbejdere giver input til en hensigtsmæssig frisættelse af området – med fokus på at identificere hvad de enkelte børnehuse gerne vil frisættes til at kunne gøre i eget børnehus, og hvad der skal til for at kunne arbejde med – og opnå det man gerne vil lokalt. Børn, familie og forebyggelse får dermed en ny beslutningssag i august med anbefalinger til frisættelse med baggrund i input fra områdets ledere og medarbejdere. Herefter følger næste fase (september 2024-juni 2025) hvor de nærmere politiske rammer for frisættelse kendes, og områdets ledere og medarbejdere inden for disse rammer kan arbejde med udvikling af praksis.
Fagområdernes beskrivelse af, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, m.v., der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.
Administrationen foreslår følgende konkrete tiltag, der kan medvirke til eksempelvis mindre opfølgning og mere tid til kerneopgaven – herunder fagcentrenes mulighed for at prioritere administrative ressourcer til at understøtte drift og udvikling af 0-18 års området:
Ét politisk udvalg
Den politiske ramme for børne- og ungeområdet kan forenkles ved at samle dagtilbuds, skole, klub og familieområdet i ét politisk udvalg. Dette vil åbne for et mere sammenhængende og helhedsorienteret blik på det samlede 0-18 års område, som må forventes at have positiv betydning for sammenhængen i de indsatser og prioriterede dagsordener der arbejdes med – til gavn for børn og unges udvikling, læring og trivsel. Derudover vil det frigive mere tid i Administrationen til at understøtte den direkte drift og udvikling af børnehusene og de øvrige driftsområder.
En sådan forenkling forudsætter ændring af Byrådets styrelsesvedtægt for Frederikssund Kommune.
Færre udvalgsmøder
Alternativt til en sammenlægning af fagudvalg, foreslås en reducering af Børn, familier og forebyggelses udvalgsmøder – fra én gang månedligt til hver 2. måned. Dette kan bidrage til at sikre, at der er en tydelig prioritering i, hvilke sager der er væsentlige for det politiske udvalg at behandle, samt bedre tid mellem møderne til at sikre kvalitet i de sager, der lægges frem til politisk behandling.
Færre opfølgninger til udvalget vedr. indsatser i børnehusene og på familieområdet
Administrationen anbefaler, at udvalget får færre orienteringssager, fx vedr. status på arbejdet med realisering af politikker eller politisk prioriterede områder. I dag modtager Børn, familier og forebyggelse jævnligt skriftlige opfølgninger indeholdende status på- eller erfaring med en lang række indsatser på dagtilbudsområdet og på familieområdet. Det kan eksempelvis være børnehusenes arbejde med naturindsatser, med Børneliv i Sund Balance eller data fra familieområdet. Disse politiske opfølgninger er administrativt tidskrævende, tager tid fra arbejdet med driften og kan afskaffes, reduceres eller gøres dialogbaseret.
Uddelegering af kompetence til Administrationen
Det anbefales, at der delegeres kompetencer til Administrationen, der hvor det er juridisk og lovgivningsmæssigt muligt. Det kunne fx være, at Administrationen gives kompetence til at dispensere i forhold til styrelsesvedtægten til indskrivning af børn ud over normering eller ved fastsættelse af sagsbehandlingsfrister, hvilket allerede nu er muligt inden for lovens rammer.
Der gives en status på frisættelse i det organisatoriske spor ultimo 2024 samt medio 2025.
Fagområdernes inspiration til udvalgets drøftelse af et muligt mål for udvalgets arbejde med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor.
Dagtilbud
Administrationen foreslår, at Børn, familier og forebyggelses målsætning for arbejdet med frisættelse på dagtilbudsområdet sigter mod at styrke hverdagens kvalitet for alle 0-6 årige ved at give øget råderum og frihed til lokale løsninger i kommunens dagtilbud.
Familieområdet
Administrationen foreslår, at Børn, familier og forebyggelse har som målsætning, at der skal bruges mindst mulig tid på unødige bureaukratiske processer og dokumentationskrav for på en måde at frigøre mest mulig tid til skabe løsninger for og sammen med børn og familier.
Inddragelse
MED-organisationen er løbende involveret i arbejdet. På nuværende tidspunkt er yderligere inddragelse ikke fundet relevant i forhold til det lokalpolitiske spor, men det vil senere i processen være relevant med bred inddragelse omkring arbejdet med at opfylde udvalgenes mål. Her vil både ledere, medarbejdere, faglige organisationer og forældrebestyrelser blive inddraget.
Økonomi
Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
36Orientering om befolkningsprognosen 2024
Resume
Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose til kommunens generelle planlægning. En del af denne planlægning består i, at budgetterne på en række områder demografireguleres med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af borgere i målgruppen inden for det pågældende område.
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
I samarbejde med COWI udarbejder kommunen hvert år en befolkningsprognose for at få et skøn over befolkningens udvikling i de kommende år. Resultatet af befolkningsprognosen 2024 viser en samlet stigning i antallet af borgere på i alt 1.146 borgere fra 1. januar 2024 til 1. januar 2028.
Specifikt for Børn, familier og forebyggelse har der siden 2013 været et fald i antallet af børn i alderen 0-5 år børn. Men fra 2020 er udviklingen ændret, og frem mod begyndelsen af 2030'erne forventes en årlig stigning i denne aldersgruppe, hvorefter udviklingen igen forventes at stagnere. I skoledistriktet Ådalen, der omfatter Vinge, ses stigende antal 0-5-årige børn i hele perioden for prognosen. Den laveste vækst forventes i Jægerspris distrikt, hvor antallet af 0-5-årige børn forventes at være svagt faldende i fremtiden.
I bilag 1 'Befolkningsprognose 2024' kan der læses nærmere om prognosens resultater.
Befolkningsprognosen anvendes i mange planlægningsmæssige sammenhænge – herunder dagplejer, vuggestuer og børnehaver – med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af 0-5-årige børn i fremtiden. Prognosen anvendes også til at vurdere, om der samlet set er den nødvendige bygningsmæssige kapacitet på området, eller om der er behov for at tilpasse kapaciteten.
Specifikt for dagpleje, vuggestuer og børnehaver viser befolkningsprognosen 2024, at antallet af 0-5-årige børn stiger med 99 børn i perioden 2024-2028. I forhold til demografireguleringen giver det stigende antal børn anledning til en kontinuerlig stigning i de afsatte demografimidler, og i budgetgrundlaget for 2025-2028 skal der således udmøntes en samlet demografipulje på 15,4 mio. kr. fordelt således: 0,7 mio. kr. i 2025, 2,6 mio. kr. i 2026, 4,9 mio. kr. i 2027 og 7,2 mio. kr. i 2028.
Den forventede stigning i antallet af 0-5 årige børn er imidlertid lavere i befolkningsprognosen 2024, end det den forrige ved befolkningsprognosen 2023. Forskellen for de 0-5-årige er samlet 509 færre børn i perioden 2024-2028 end forventet sidste år. Dette giver anledning til, at den samlede demografipulje nedjusteres med 29,0 mio. kr. fordelt med -7,1 mio. kr. i 2025, -8,2 mio. kr. i 2026, -8,0 mio. kr. i 2027 og -5,7 mio. kr. i 2028.
I bilag 2 'Forslag til demografiregulering 2025-2028' fremgår det samlede forslag til demografiregulering i perioden 2025-2028.
Inddragelse
Konsulenthuset COWI har i samarbejde med Frederikssund Kommune udarbejdet befolkningsprognose 2024.
Økonomi
Korrektionerne afledt af befolkningsprognosen 2024 vil i forbindelse med administrationens budgetproces med budget 2025-2028 blive indarbejdet i det korrigerede budgetgrundlag, som oplæg til budgetaftale 2025.
Der foretages ikke korrektioner af budgettet i indeværende år.
Bilag
37Orientering om faktisk børnetid på børnehus niveau
Resume
Børn, familier og forebyggelse drøftede på møde 6. december 2023 en udregningsmodel for medarbejdernes faktiske tid med børnene i kommunens børnehuse. Drøftelsen tog udgangspunkt i administrationens anbefalinger til hvad en sådan udregningsmodel kan indeholde samt sammenlignelige beregninger i Fredensborg Kommune. Med udgangspunkt i udvalgets drøftelse forelægges med denne sag administrationens endelige beregninger for det faktiske antal børn pr. medarbejder i Frederikssund Kommunes børnehuse.
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Historik
Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 13. marts 2024, pkt. 23:
Drøftet.
De beregningstekniske forudsætninger og en læsevejledning vedhæftes sagen, som genoptages på næste ordinære møde. Det endelige materiale formidles til områdebestyrelser og faglige organisationer (BUPL, FOA) samt via MED-systemet.
Beslutning
Taget til efterretning.
Administrationen formidler materialet til områdebestyrelser og faglige organisationer (BUPL, FOA) samt til MED-udvalgene til eventuelle kommentarer. Udvalget genoptager sagen på mødet til august.
Sagsfremstilling
Fortsat sagsfremstilling til Børn, familier og forebyggelse møde 10. april 2024:
Børn, familier og forebyggelse bad på møde 13. marts 2024 Administrationen om at udarbejde et bilag til sagen, der beskriver forudsætninger for beregningerne af faktisk normering pr. børnehus. Dette er vedlagt sagen sammen med en læsevejledning til sagens bilag 1, der indeholder en oversigt over den beregnede faktiske normering pr. børnehus.
Efter udvalgets møde formidles beregningerne til områdebestyrelser, faglige organisationer og MED-udvalg.
Sagsfremstilling fra møde 13. marts 2024
På møde 6. december 2023 drøftede Børn, familier og forebyggelse en udregningsmodel for medarbejdernes faktiske børnetid (faktisk normering) pr. børnehus. Her blev det besluttet, at der udover de forudsætninger, der var beskrevet i sagen, også skulle tilføjes børnefravær. Dette er derfor medregnet i beregningerne af den faktiske normering pr. medarbejder pr. børnehus, som fremlægges med denne sag.
I det følgende vises de forudsætninger der danner grundlag beregningen af medarbejdernes faktiske tid med børnene, og herefter de forudsætninger der danner grundlag for at kunne beregne den tid, hvor børnene faktisk er til stede i børnehuset. Sammenholdes de tal får man indblik i, hvor meget tid børnene og de voksne er sammen i børnehuset, og dermed den faktiske normering.
Der gøres opmærksom på, at der her er tale om objektive beregninger, altså regnestykker, som alt andet lige ikke 1-1 kan vise den virkelighed der er i hvert enkelt børnehus. Sagens bilag der viser faktisk normering pr. børnehus er således ikke et 1-1 billede på den virkelighed der opleves i børnehuset, men et udtryk for, hvordan det ser ud i børnehuset med udgangspunkt i beregningerne. Beregningsmetoden giver dog i højere grad end de beregninger der danner grundlag for de nationale minimumsnormeringer, et mere retvisende billede af, hvad den faktiske normering i børnehusene er, men det vil fortsat være behæftet med en vis usikkerhed. Det skal dog også bemærkes, at de forhold der med denne beregning fraregnes normeringen, er forhold der ikke er unikke for Frederikssund Kommune, og dermed også gør sig gældende for andre kommuners dagtilbud.
Forudsætninger for beregning af medarbejdernes faktiske tid med børnene pr. børnehus
Sygefraværet på dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune var i 2023 gennemsnitligt 21 dage pr. medarbejder. Når en medarbejder er syg i mere end 30 dage sammenhængende, modtager kommunen refusion fra staten. Disse midler anvendes til at sikre, at medarbejdernes timer kan varetages af andet personale. Det er derfor forudsat at der er vikar 1-1 for disse timer, hvorfor de er fratrukket det samlede fravær. Fraregnet det antal sygedage der fører til refusion svarer medarbejdernes fravær fra børnene pga. sygdom til 13,3 dage * 7,4 timer, svarede til 99 timer om året pr. medarbejder. I beregningen af antal årsværk i de enkelte børnehuse er medregnet vikartimerne der anvendes i huset, og der er således derigennem indregnet en vis vikardækning for den øvrige sygdom.
Herudover er indregnet at alle medarbejdere holder seks ugers ferie, hvilket svarer til 6*37 = 222 årstimer. I 2023 faldt ni helligdage på hverdage, hvorfor disse også er medregnet, 9*7,4, svarende til 66,6 timer. I alt 289 timer om året pr. medarbejder i fravær grundet ferie.
Medarbejdernes frokostpause er også fraregnet deres faktiske tid med børnene. Medarbejdernes pausetid er i henhold til arbejdstidsaftalen 29 minutter. 150 arbejdsdage med 29 minutters frokostpause svarer til ca. 75 timers pause om året pr. medarbejder.
Der er desuden fraregnet det medarbejderfravær der følger af seniordage, omsorgsdage og øvrige overenskomstretslige ekstra fridage. Beregningen tager udgangspunkt i det faktiske antal ansatte, som er over 58 år og har ret til 5 seniordage, samt en estimeret fødselsrate på 1,8 barn pr. ansat mellem 25 og 44 år. Svarende til alle ansatte afholder svarende til 20 timer til senior/omsorg om året.
Hvis man fraregner ovenstående betyder det, at et årsværks nettotid på dagtilbudsområdet i Frederikssund kommune er 1.441 timer. Altså den tid medarbejderne formodes at bruge på aktiviteter med børnene.
Forudsætninger for beregning af antal fremmødte børn pr. børnehus
Det forudsættes, at børn holder ferie i ti dage om året, udover kommunens fastsatte lukkedage.
Desuden forudsættes syv sygedage pr. børnehavebarn og 13 sygedage pr. vuggestuebarn om året.
Begge ovenstående forudsætninger baserer sig på et gennemsnit udregnet af Fredensborg Kommune. Dette vurderes at være sammenligneligt med Frederikssund Kommune.
Under disse forudsætninger er antal fremmødte børn og medarbejdernes faktiske tid med børnene opgjort pr. børnehuse i bilag 1. Her fremgår den faktiske normering pr. børnehus, opgjort på henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn, i de to yderste kolonner. Beregningerne viser, at den faktiske normering pr. barn varierer fra 3,7 vuggestuebarn pr. medarbejder til 4,1 vuggestuebarn pr. medarbejder, og tilsvarende fra 7,6 børnehavebarn pr. medarbejder til 8,5 børnehavebarn pr. medarbejder.
Inddragelse
Ikke vurderet relevant
Økonomi
Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser
Bilag
38Orientering om data vedr. tidlig forebyggende indsats, jf. § 30 i Barnets Lov
Resume
På mødet i Børn, familier og forebyggelse i juni 2022 fremsatte udvalget et ønske om løbende at blive forelagt relevante data og analyse af udviklingen på det specialiserede børne- og ungeområde. Med denne sag forelægges udvalget en sag med information og data om tidlig forebyggende indsats, jf. Barnets Lov § 30, i Center for Familie og Rådgivning.
Indstilling
Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Udsat.
Sagsfremstilling
Generelt om tidlig forebyggende indsats efter Barnets Lov § 30
Et § 30 forløb efter Barnets Lov er en tidlig forebyggende indsats, der kan tilbydes til et barn, en ung eller en familie, hvor der er tale om en afgrænset problemstilling, fx en søskende- eller skilsmisseproblematik, der kan behandles indenfor en kortere periode. Det er børne- og ungerådgiverne og forebyggelseskonsulenterne i Center for Familie og Rådgivning, der kan henvise til et § 30 forløb. Frederikssund Kommune tilbyder op til seks samtaler efter § 30 stk. 1 og tilbyder herudover gruppeforløb og kurser efter § 30 stk. 2. Familier, der tilbydes et § 30 samtaleforløb, får ikke oprettet en sag i Myndighedsafdelingen i Center for Familie og Rådgivning, da der er tale om et forebyggende tilbud.
Samtaler efter § 30 stk. 1
Samtalerne bliver primært varetaget af Centerets to § 30 familiekonsulenter, men også børne- og ungerådgiverne tilbyder samtaler efter § 30. Samtaleforløbene kan starte inden for 1–2 uger efter henvisningen for på den måde at forebygge at problemerne vokser sig store. Rådgivningen og konsulentbistanden retter sig mod at løse konkrete og afgrænsede problemstillinger. Den tidlige og målrettede indsats har til formål at forebygge, at problemerne i barnets, den unges og familiens liv vokser sig så store, at der bliver behov for mere omfattende indsatser.
Gruppeforløb efter § 30 stk. 2
Gruppeforløb og kurser bliver varetaget af familiebehandlere fra centerets Udførerområde, PPR og sundhedsplejersker fra Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre. Gruppeforløb og kurser afholdes i et fastlagt skema henover året, og borgerne tilbydes førstkommende ledige plads. Der tilbydes fx skilsmissegrupper, søskendegrupper, Cool Kids, forældrekurser indenfor ADHD og autisme mv.
Antal
Det fremgår af oversigten nedenfor, at der ses en stigning i antallet af samtaleforløb over de sidste tre år. Antallet af børn, unge og forældre i gruppeforløb eller på kurser er nogenlunde stabilt. Årsagen til det lavere antal i 2021 skyldes begrænsningerne på baggrund af Corona, som betød at der blev udbudt færre kurser.
Samtale-forløb | Gruppe/ kursus | I alt | |
2023 | 258 | 86 | 344 |
2022 | 200 | 90 | 290 |
2021 | 187 | 67 | 254 |
Børnenes alder
Herunder ses en opgørelse for 2022 og 2023 over samtaleforløb fordelt på alder. Af tallene kan det læses, at der er sket en stigning fra 2022 til 2023 i antallet af familier med 0-2-årige, der er henvist til et samtaleforløb. Stigningen kan skyldes, at Center for Familie og Rådgivning siden april 2022 har haft et udvidet samarbejde med Sundhedsplejen om at lave en tidlig og koordineret indsats for gravide og forældre med børn i 0-1-årsalderen. Derudover har dagtilbudsområdet fra maj 2022 fået tilknyttet en forebyggelseskonsulent, som kan henvise direkte til et § 30 forløb.
2022 | % 2022 | 2023 | % 2023 | |
Alder | Antal | % | Antal | % |
0-2 | 8 | 4 % | 20 | 8 % |
3-5 | 23 | 12 % | 43 | 17 % |
6-12 | 115 | 58 % | 114 | 44 % |
13-17 | 53 | 27 % | 79 | 31 % |
Gravide | 1 | 1 % | 2 | 1 % |
I alt | 200 | 258 |
Henvisningsårsager
Der ses en bred variation i henvisningsårsager til § 30 stk. 1 forløbene. Der er dog nogle årsager/ hovedproblematikker, der skiller sig ud i forhold til antal af henviste forløb. Det drejer sig særligt om:
Henvisningsårsag | % |
Andet* | 26 % |
Angst/depression/isolation/traumer/selvskadende adfærd/selvmordstanker/spiseforstyrrelser | 13 % |
Udfordringer ift. strukturering af hverdagen og ramme- og grænsesætning for barnet/den unge | 11 % |
Forældresamarbejdet - typisk hvis forældrene er skilt | 11 % |
Højt konfliktniveau i familien | 10 % |
Udadreagerende adfærd hos barnet/den unge | 7 % |
Autisme | 5 % |
Psykiatriske problemstillinger/misbrug/sygdom hos forældrene | 5 % |
Skolevægring | 4 % |
ADHD | 3 % |
Sorg/Krise/dødsfald | 3 % |
Psykisk vold/fysisk vold/seksuelle overgreb | 2 % |
I alt | 100 % |
*Kategorien ”Andet” dækker over en lang række problematikker, der har dannet baggrund for § 30 forløbet, fx Overvægt, manglende selvtillid, søskendeproblematikker, psykosomatiske symptomer (fx ondt i maven og hovedet), reaktioner efter Covid-19, risikovillig adfærd og tilpasnings- og belastningsreaktioner.
Diagnoser
Herunder ses en opgørelse over, hvilke diagnoser der eventuelt er anført i henvisningerne af børnene/de unge. En del børn og unge har mere end én diagnose, fx autisme, angst og OCD. Diagnosen har ikke nødvendigvis noget at gøre med henvisningsårsagen, hvorfor en diagnose muligvis ikke har været anført i henvisningen til § 30 forløbet.
Diagnoser | % |
Ingen/ikke anført | 56 % |
Autisme | 13 % |
ADHD | 9 % |
Andre diagnoser | 9 % |
Angst/depression | 8 % |
Under udredning | 5 % |
Indikatorer på effekt
Data viser, at der er en stor andel af familierne, der gennemfører forløbene (ca. 95 %), hvilket indikerer, at borgerne oplever samtalerne som meningsfulde at deltage i. Forløbene bliver afholdt indenfor 3,5 måneder, hvilket betyder, at forløbene som planlagt er korte og afgrænsede. Målinger af borgernes oplevelse af effekt viser desuden, at ca. 65 % af borgerne oplever en større effekt af forløbene, end de havde forventet.
I 94 % af de afsluttede § 30 forløb er der ikke sendt en underretning undervejs i eller efter forløbet. Dette kan ses som en yderligere indikator på, at § 30 forløbene har en positiv effekt for barnet, den unge og familierne, og at der ikke efterfølgende har været et behov for mere indgribende indsatser i forhold til de konkrete problemstillinger.
Ukraine- indsats
Center for Familie og Rådgivning har siden 2023 haft en familiekonsulent ansat til at udføre § 30 forløb til Ukrainere bosiddende i Frederikssund Kommune – en indsats der er 100 % statsrefusion på. Der har henover 2023 været forløb med 67 forskellige børn, unge og familier, og der har i gennemsnit været 26 igangværende forløb pr. måned. For denne målgruppe har der ikke været en begrænsning på seks samtaler. Forløbene har indeholdt en stor del koordinering imellem forskellige aktører i kommune/region/stat, hjælp til ukrainerne til diverse møder osv., alt sammen for på bedst mulig vis at hjælpe de ukrainske børn, unge og familier til bedst muligt at få etableret et liv i Danmark.
Inddragelse
Inddragelse ikke vurderet relevant.
Økonomi
Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.
39Meddelelser
Beslutning
Dialogmødet med områdebestyrelser flyttet til 29. april kl. 18.30-20.30.
Sagsfremstilling
- Kommende arrangementer
- Sager på vej 2024
- Dialogmøde med områdebestyrelserne torsdag 11. april kl. 17-19
- Orientering om omgørelsesprocent 2023 i Center for Familie og Rådgivning
- Fælles temamøde (Børn, familier og forebyggelse; Skole, klub og SFO; Unge, fritid og idræt) om Børne- og Ungepolitikken 16. april kl. 15.30-17.30
Bilag
40Underskrifter
Beslutning
-
Sagsfremstilling
Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.
Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.