Frederikssund Kommunes logo

Børn, familier og forebyggelses møde den 08. februar 2023

Børnehuset Stagetorn, Dunhammervej 8A, 3600 Frederikssund kl. 08.00

Tillægsreferat

Fold alle punkter

22Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

23Beslutning om udmøntning af lokale midler til sociale normeringer

Resume

På møde 18. januar 2023 blev Børn, familier og forebyggelse orienteret om processen for tildeling af midler til sociale normeringer i Frederikssund Kommunes børnehuse - både den statslige pulje og de lokale midler afsat i Budget 2022. Her blev udvalget forelagt en tidsplan, hvor det var forventet at kommunerne ville kende udmøntningen af den statslige pulje primo januar 2023. Den statslige pulje afventer dog den kommende finanslov og den endelige udmøntning kendes således tidligst i marts. Derfor anbefaler administrationen, at Børn, familier og forebyggelse udmønter de lokale midler for 2023 nu.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. De lokale midler til sociale normeringer i 2023, som er afsat i budgetaftale 2022-2025, udmøntes nu.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den daværende regering og aftalepartierne (Socialdemokratiet og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet) har med aftale om minimumsnormeringer og finansloven for 2020 afsat midler i Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner. Puljen skulle oprindeligt udløbe i 2022, men er blevet forlænget til og med 2025. Puljen har til formål at understøtte trygge og stimulerende pædagogiske læringsmiljøer i daginstitutionerne og skal medvirke til, at alle børn uanset baggrund kan trives, lære og udvikles.

Ud fra det nationale kriterie har administrationen identificeret fire børnehuse, der alle opfylder kriteriet om, at mindst 25 pct. af de indskrevne børn har forældre, der modtager mindst 80 pct. i økonomisk fripladstilskud.

Inden den statslige beslutning om at forlænge puljen, besluttede Byrådet i Budgetaftalen 2022-2025, at dagtilbud med mange børn i udsatte positioner skal have tilført ekstra ressourcer i form af sociale normeringer. Det betyder, at børnehusene i Frederikssund Kommune både kan tildeles sociale normeringer fra den statslige pulje og den lokale pulje.

Den statslige pulje til sociale normeringer skulle forventeligt være udmøntet primo januar 2023, men idet der endnu ikke er vedtaget en ny finanslov kan den statslige pulje tidligst forventes udmøntet i marts 2023. Derfor anbefaler administrationen, at Børn, familier og forebyggelse beslutter at de lokale midler for 2023 afsat i Budget 2022 udmøntes nu, til de børnehuse der er udvalgt med udgangspunkt i de kriterier der blev besluttet på møde i Børn, familier og forebyggelse den 11. maj 2022. Således justerer tidsplanen for udmøntning af midler til sociale normeringer, således at de lokale budgetmidler ikke afventer den statslige pulje.

På baggrund af de vedtagende kriterier er der identificeret tre børnehuse, som er i målgruppe til de lokale midler til sociale normeringer. Disse anbefales tildelt hver 500.000 kroner i 2023. Såfremt et børnehus også tildeles midler fra den statslige pulje til sociale normeringer, modregnes dette beløb i de kommunale midler, som således fordeles mellem de to andre børnehuse. Idet den statslige udmøntning ikke kendes på nuværende tidspunkt, kan der ved at udmønte de kommunale midler nu, være risiko for, at de institutioner der får midler fra den statslige pulje får færre penge til sociale normeringer end dem der får fra den kommunale bevilling. Det betyder at administrationen i samarbejde med områdelederne laver en regulering, når vi kender den statslige udmøntning.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

24Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.