Klima, natur og energis møde den 08. november 2022

Mødelokale F 1, byrådssalen kl. 08.00

Referat

Fold alle punkter

109Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

110Drøftelse af kommunens medlemskab af Naturpark Mølleåen

Resume

Udvalget skal med denne sag drøfte, om Frederikssund Kommune skal betale vores andel som aktivt medlem af Naturpark Mølleåen. Hidtil har Frederikssund Kommune ikke bidraget økonomisk.

Kommunernes andel af udgifterne er udregnet efter arealandel af Naturparken og Frederikssunds andel udgør 9 pct. Dette svarer til en udgift på 29.250 kr./år.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

Drøfte, hvorvidt Frederikssund Kommune skal blive aktivt medlem af Naturpark Mølleå og betale kommunens andel af udgift til sekretariat mv. på 29.250 kr./år.

Beslutning

Drøftet.

Udvalget besluttede, at kommunen skal være aktivt medlem af naturparken. Udgiften på 29.250 kr./år finansieres af naturbudgettet.

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi skal med denne sag drøfte, hvorvidt Frederikssund Kommune skal blive aktivt medlem af Naturpark Mølleå. Frederikssund Kommune besluttede i 2015, at kommunen ikke ville bidrage økonomisk til Naturpark Mølleåen. Frederikssund Kommunes arealandel udgør 9 %. Det svarer til en udgift på 29.250 kr./år. Hvis kommunen dertil ønsker at indgå i konkrete projekter i Naturparken kan der blive yderligere udgifter.

Den løbende driftsudgift til medlemskabet kan finansieres indenfor det eksisterende naturbudget, men kan betyde, at andre nuværende indsatser ikke videreføres.

Naturparkens arealer i Frederikssund Kommune omfatter bl.a. Buresø, Slangerup Ås, Jørlunde Overdrev mv. Naturparken grænser bl.a. op til den kommunalt ejede Kratmølleskov samt nye skovrejsningsområder ved Slangerup. Der er i Naturparkrådet overvejelser om at udvide Naturparken. Frederikssund Kommune har allerede nu en politisk repræsentant i Naturparkrådet og en administrativ medarbejder i styregruppen.

Baggrund

Naturpark Mølleåen strækker sig over arealer i Egedal, Furesø, Allerød og Frederikssund Kommune. Området dækker knap 5.000 ha i øvre Mølleådals istidslandskab fra Farum Sø i øst til Jørlunde i vest og fra Ganløse i syd til Lynge i nord. Naturparken indeholder unik natur og geologi med et net af tunneldalemoser, enge, rigkær, kildevæld, overdrev, søer og vandløb. Naturparken har stier og faciliteter og mange muligheder for leg, læring, motion, ro og fordybelse – for både store og små.

På baggrund af en henvendelse fra Foreningen Naturparkens Venner blev det i september 2015 besluttet, at Egedal Kommune sammen med Allerød, Furesø og Frederikssund kommuner skulle udarbejde en ansøgning til Friluftsrådet om naturparkmærkning af naturområdet mellem Farum og Slangerup.

Det blev på daværende tidspunkt skønnet, at der var behov for 0,5 årsværk, fordelt med 0,4 årsværk til en naturvejleder og 0,1 årsværk til en administrativ medarbejder. Udgiften hertil er på 300.000 kr. Hertil kommer en årlig udgift til Naturpark-mærkning, der udgør 25.000 kr. årligt.

Den geografiske fordeling af parken er som angivet nedenfor, og var udgangspunkt for den økonomiske fordelingsnøgle.

	Arealandel	Andel af ½ årsværk	Andel af mærkning	Samlet udgift ved ½ årsværk
Allerød Kommune	20 %	60.000	5.000	65.000
Egedal Kommune	54 %	162.000	13.500	175.500
Furesø Kommune	17 %	51.000	4.250	55.250
Frederikssund Kommune	9 %	27.000	2.250	29.250
I alt (rundet op)				325.000 kr.

Naturparken er etableret med et sekretariat i Egedal Kommune, der varetager administration og aktiviteter, en styregruppe med repræsentanter fra de 4 kommuner og Naturstyrelsen, og et Naturparkråd med lokale lodsejere m.fl., der mødes to gange årligt. Der er en politiker fra hver kommune repræsenteret i Naturparkrådet. Sekretariatet søgte og fik fondsmidler i 2018-2020, så der kunne arbejdes 25 timer ugentligt med naturparken. Fondsmidlerne er nu udløbet, og det betyder, at der nu kun arbejdes 12 timer ugentligt med naturparken.

Sekretariatet står bl.a. for dialog med lodsejere, Friluftsrådet og andre interessenter og arbejder pt. med informationskampagner, opsætning af skilte mv. Hvis Frederikssund Kommune ønsker informationsskilte i vores del af Naturparken vil der være udgifter til skilte, pæle mv. Dette forventes at kunne betales indenfor det eksisterende driftsbudget. Hvis der kommer projekter med større udgifter, vil det blive forelagt udvalget.

Link til Naturpark Mølleåens hjemmeside: https://npmaa.dk/

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

111Beslutning om godkendelse af høringsudkast - strategisk energi og varmeplan

Resume

Frederikssund Kommune er som led i arbejdet med en DK-2020 klimaplan i gang med at udarbejde en Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, der skal understøtte målet om at reducere CO2-udledningen med 70 % i 2030 og klimaneutralitet i 2045.

Klima, energi og natur skal træffe beslutning om, at høringsudkast til Strategisk Energi- og Varmeplan 2022 sendes i offentlig høring i perioden fra den 8. november til den 22. november 2022. Udvalget skal endvidere godkende, at Strategisk Energi- og Varmeplan 2022 efter endt høring godkendes endeligt hhv. på et ekstraordinært møde i Klima, natur og energi og i Byrådet den 30. nov. 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

Udkast til Frederikssund Kommunes Strategisk Energi- og Varmeplan 2022 sendes i offentlig høring fra den 8. november til den 22. november 2022.
Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, efter endt høring, godkendes endeligt på et ekstraordinært møde i Klima, natur og energi, Økonomiudvalget og af Byrådet den 30. november 2022.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt. Planen suppleres med et kortbilag.

Indstillingspunkt 2: Udvalget vil gerne, efter endt høring, holde et ekstraordinært møde d. 30. nov. 2022, hvor sagen indstilles til godkendelse.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune er som led i arbejdet med DK-2020 plan i gang med at udarbejde en Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, der skal understøtte målet om at reducere CO2-udledningen med 70 % i 2030 og klimaneutralitet i 2045.

Strategisk Energi- og Varmeplan 2022 viser, hvordan Frederikssund Kommune vil arbejde for udviklingen af en klimavenlig varmeforsyning og peger på nedenstående indsatser:

1) Udrulning af fjernvarme:

- Kommunen vil arbejde for etablering af fjernvarme i Frederikssund By, Græsse Bakkeby, Vinge, St. Rørbæk, Slangerup og Skibby senest i 2028.

- Derudover ser kommunen sin varmestrategi i sammenhæng med Vestforbrændingens varmeplan 2030.

2) Udfasning af gas i den eksisterende fjernvarme senest i 2030:

- Kommunen vil bede forsyningerne om projektforslag for udfasning af fossile brændsler i deres energi -og varmeproduktion.

3) Kommunen støtter udviklingen af CO2-fangst på energi- og varmeværker.

4) Udnyttelse af overskudsvarme:

- En stor del af varmen i Frederikssund By i dag er overskudsvarme fra industrien og der er potentiale til at udnytte endnu mere overskudsvarme i kommunen. Kommunen har taget initiativ, via deres klimapartnerskab med Frederikssund Erhverv og forsyningerne, til et samarbejde om at få kortlagt det samlede potentiale og mulighederne for optimal udnyttelse af overskudsvarme i sammenhængende net.

5) Energifællesskaber:

- I de dele af kommunen, hvor fjernvarmen ikke kan komme ud, vil kommunen opfordre til at skifte til mindre fællesløsninger eller individuelle varmepumper – eventuelt i samarbejde med erhvervslivet og forsyningsselskaberne. Kommunen vil understøtte lokale initiativer og styrke kommunikationen om mulighederne for lokale energifællesskaber, eksempelvis via borgermøder og på frederikssund.dk.

6) Grøn energiproduktion:

- Kommunen vil arbejde for, at der kommer mere vedvarende energiproduktion i kommunen og opfordrer derfor til indsendelse af projekter til etablering af både solcelleanlæg og vindmølleprojekter i kommunen.

7) Energibesparelser:

- Kommunen vil kommunikere overfor borgere og virksomheder, hvilke mulighederne de har for energibesparelser i deres boliger og bygninger – med en ambition om, at de løfter deres boliger og bygninger til energimærke A-D.

- Kommunen vil arbejde på at løfte deres ca. 100 bygninger, som lige nu er dårligere end energimærke C, til at være mellem energimærke A-C.

8) Udfasning af olie- og gasfyr til opvarmning:

- Kommunen vil kommunikere overfor borgere og virksomheder, hvilke mulighederne de har for udfasning af deres olie- og gasfyr til opvarmning.

9) Planlægning af arealer til energi- og varmeproduktion:

- Kommunen vil planlægge arealer til energi- og varmeproduktion.

Kommunen forventer at få mulighed for at gennemføre en forenklet sagsbehandling i 2022 og 2023 for varmeprojekter, som udmønter varmeplanen. Betingelsen er, at den samlede varmeplan er samfundsøkonomisk fordelagtig, godkendt og har været i høring inden 2023. Der afventes en snarlig ikrafttrædelse af cirkulære herom fra Energistyrelsen. Kommunen vil gerne benytte sig af dette, med henblik på at sikre billigst mulig varme til forbrugerne.

Proces:

Efter endt høring behandles høringssvar med henblik på efterfølgende godkendelse af Strategisk Energi- og Varmeplan 2022 på et ekstraordinært møde i Klima, natur og energi og i Byrådet den 30. nov. 2022.

Kommunerne har fornyeligt modtaget statslig finansiering til hurtigere udrulning af fjernvarme og varmeplanlægning, som bl.a. vedrører ovenstående hovedkonklusioner i nærværende Strategiske Energi- og Varmeplan 2022.

Inddragelse

Den Strategiske Energi- og Varmeplan 2022 er udarbejdet med inddragelse af alle forsyninger. Derudover er Klimapartnerskabet (Frederikssund Erhverv, Haldor Topsøe, Topsil, FOSS, CORO og Liqtech) også inddraget, da varmeplanen indgår i Klimapartnerskabets arbejde. Klimarådet har drøftet indsatser på energi- og varmeområdet i forbindelse med klimarådsmøde den 8. september 2022. Endvidere arbejdes der på at afholde borgermøder under høringsperioden. Endvidere er kommunerne pålagt at sende et borgerbrev inden 2023, som oplyser om varmeplanens forventninger til fjernvarme, og andre grønne løsninger, for borgerne.

I høring af Strategiske Energi- og Varmeplan 2022 indgår også høring af miljøvurdering af den Strategiske Energi- og Varmeplan 2022

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

112Beslutning om iværksættelse af belysnings- og moderniseringsplan

Resume

Med denne sag anmoder administrationen om, at udvalget godkender igangsætning af en belysnings- og moderniseringsplan for 200.000 kr. Midlerne er frigivet, og der er resterende 342.636 kr. i puljen. Moderniseringen vil mindske både driftsomkostninger og CO2-udledningen. Udgiften til modernisering er låneberettiget, grundet de energibesparende tiltag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Klima, natur og energi anbefaler, at:

Bruge 200.000 kr. fra puljen til Klimahandlingsplanen til udfærdigelse af en belysnings- og moderniseringsplan.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 28. september 2022, pkt. 178:

Anbefales.

Beslutning fra Klima, natur og energi, 4. oktober 2022, pkt. 103:

Udsat. Udvalget ønsker bilag fra fase 1 vedlagt.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen anmoder om godkendelse til brug af 200.000 kr. til udarbejdelse af en belysnings- og moderniseringsplan til nedbringelse af el-forbruget og CO2-udledningen i tråd med Klimahandlingsplanen.

Ved køb af gadebelysningen fra Dong i 2015 blev moderniseringsfase 1 iværksat. Her blev 3.300 lamper skiftet til LED-armaturer. Dette gav store besparelser på strømforbruget. Dengang var anbefalingen, at der blev iværksat en plan for moderniseringsfase 2, således at flere gadelamperne ville blive skiftet til nye strømbesparende LED-armaturer. Nye lamper som er opsat bl.a. i Vinge er ligeledes LED-armaturer og derfor strømbesparende.

I Frederikssund Kommune er der cirka 10.500 lamper, hvoraf 4.800 er LED og 5.700 er konventionelle. Nogle af de konventionelle er over 30 år gamle. Pærerne i de konventionelle udskiftes hvert 2. år. Til sammenligning udskiftes LED-armaturer hvert 6. år.

EU har her i foråret forbudt produktionen af nogle kviksølvholdige konventionelle pærer fra februar 2023. Lige nu arbejder producenterne på at lave en alternativ løsning, men det er ikke sikkert, at det lykkes. Administrationens plan er at indkøbe pærer, så der er nok til endnu en udskiftning, så der først er problemer i 2026, såfremt der ikke kommer alternative løsninger. Det er cirka 4000 armaturer, der er ramt af dette problem.

Med de stigende el priser, hvor prisniveauet for strøm er cirka 3 kr./kwh. vil det være fornuftigt at skifte disse armaturer, da projektet er besparende med en tilbagebetalingstid på 8 til 10 år. Disse projekter er i øvrigt låneberettigede, da de nedbringer C02-udledningen.

På baggrund af de stigende elpriser og usikkerheden om leverancen af pærer foreslås det at igangsætte en moderniseringsplan. For at kunne lave en moderniseringsplan er det nødvendig med en belysningsplan. Det anbefales derfor, at midlerne godkendes brugt til en efterspurgt belysningsplan indeholdende en moderniseringsplan via Puljen til Klimahandlingsplanen.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Klima, natur og energi d. 8. november 2022:

Klima, natur og energi anmodede om bilag fra den tidligere beslutning lagt på sagen. Vedhæftet som bilag er følgende:

Sagen, hvor Teknisk Udvalg beslutter indkøb af nye armaturer.
Et kort over belysning i kommunen. De grønne prikker er, hvor armaturerne skiftes.
Retningslinjer for projektering af gadelys i Frederikssund Kommune.

Tilbage i 2015 blev gadebelysningen tilbagekøbt fra DONG. Herefter skulle driften udbydes. Ved denne licitation blev udarbejdet retningslinjer for belysning i Frederikssund Kommune. I samme forbindelse blev en modernisering iværksat. Det blev kaldt moderniseringsfase 1, hvor de meget strømforbrugende lamper, som rørarmaturer og kviksølvsarmaturer blev skiftet. Dengang fremgik det, at næste fase ville være aktuelt indenfor en kortere årrække, således at gevinsten ved udskiftning til LED ville medføre yderligere besparelser på strømforbruget.

Se bilag, som er vedlagt, her fremgår de tidligere beslutninger.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

I pulje til klima og miljø er der 0,3 mio. kr. tilbage i puljen, som tidligere er frigivet.

Bilag

113Beslutning om budgetopfølgning pr. 30. september 2022

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

Der gives en tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne. Mindreforbruget overføres til 2023.
Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet set ikke anledning til ændring i det forventede forbrug i 2022 på driften for Klima, natur og energi.

Af vedlagte bilag 1. Drift - budgetopfølgning pr. 30.09.2022 (KNE) udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Skattefinansierede

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 4,2 mio. kr. på anlægsprojekterne under Klima, natur og energi.

Mindreforbruget overføres til 2023 og vedrører følgende anlægsprojekter:

Mindreforbrug på 4 mio. kr. vedrørende Klimahandlingsplan - varmepumper. Grundet nyt udbud for jordvarmeanlæg og ny licitation, forskydes projektet ind i 2023. Derfor overføres mindreforbruget til 2023.
Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende Støttepunkter til friluftsliv. Projektet er forsinket, og mindreforbruget overføres til 2023.

Brugerfinansierede

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug under de brugerfinansierede anlægsprojekter.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (KNE) udspecificeres de enkelte anlæg under Klima, natur og energi nærmere.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke fundet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen pr. 30/9-22 giver anledning ikke til anledning til tillægsbevillinger.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en negativ tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne under Klima, natur og energi. Mindreforbruget overføres til 2023.

Bilag

114Orientering om opfølgning på budget 2022-2025

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er sidste status på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 52 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer, som er delvis implementeret (gul) og 7 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Klima, natur og energi indeholder bilag 2 seks initiativer, hvoraf tre er implementeret og tre er delvis implementeret

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. september 2022, der behandles på samme møde.

Bilag

115Orientering om Fredningsnævnets afgørelse om fredning af Jægerspris skyde- og Øvelsesterræn i Frederikssund Kommune

Resume

Fredningsnævnet har udarbejdet et endeligt udkast til afgørelse om fredning af Jægerspris skyde- og Øvelsesterræn i Frederikssund Kommune. Fredningen træder i kraft den 15. november 2022. Frederikssund Kommune er blevet bedt om at kommentere det endelige udkast. Frist for bemærkninger til Fredningsnævnet er den 4. november 2022. Klima, natur og energi orienteres i denne sag om Fredningsnævnets afgørelse samt administrationens bemærkninger til Fredningsnævnets afgørelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

Tage Fredningsnævnets udkast til afgørelse om fredning af Jægerspris skyde- og Øvelsesterræn i Frederikssund Kommune til efterretning
Tage administrationens bemærkninger til Fredningsnævnets afgørelse om fredning til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Fredningsnævnet har på baggrund af høringssvar fra Forsvarsministeriet, Kong Frederik den Syvendes Stiftelse på Jægerspris samt Miljøstyrelsen samt Frederikssund Kommune udarbejdet et endeligt udkast til afgørelse om fredning af Jægerspris skyde- og Øvelsesterræn i Frederikssund Kommune. Fredningen træder i kraft den 15. november 2022.

Byrådet behandlede på møde den 31. august 2022, pkt. 177, ændring af bestemmelse i fredningsforslag. Denne ændring, om at tage jagtforbud ud af fredningsforslaget, er blevet indarbejdet i endelig udkast til fredning af Jægerspris skyde- og Øvelsesterræn.

Fredningsnævnet har den 19. september 2022 sendt afgørelse til Frederikssund Kommune for bemærkninger med frist den 14. oktober 2022. Administrationen har bedt om udsættelse af frist for bemærkninger, således at der kunne blive en politisk behandling af sagen. Fredningsnævnet har ikke imødekommet kommunens anmodning om fristforlængelse, da fredningen skal træde i kraft den 15. november 2022. Kommunen har fået en frist for bemærkninger til den 4. november 2022.

Administrationens bemærkninger til Fredningsnævnet er vedlagt som bilag.

Ændringer i fredningsbestemmelserne

I forhold til det oprindelige forslag til fredningsbestemmelser er der sket ændringer. Ændringerne i fredningsbestemmelserne fremgår i nedenstående skema. Det endelige udkast til fredning af Jægerspris skyde- og Øvelsesterræn i Frederikssund Kommune er vedlagt som bilag.

Administrationen vil især fremhæve, at fredningsområdets afgrænsning er blevet mindre. De 9 private ejendomme langs Kulhusvej udgår af fredningen, mens den øvrige fredningsafgrænsning beholdes i hele sin udbredelse. Den del af øvelsesterrænet, der er omfattet af fredningsforslaget, udgør 652 ha og ejes i det hele af staten. Det bliver ligeledes muligt at opstille friluftsaktiviteter i det omfang, det er foreneligt med forsvarsaktiviteterne.

Der gøres i øvrigt også opmærksom på at der er tilføjet en bestemmelse under § 4 Bebyggelse, veje og tekniske anlæg m.v., at der ikke må anlægges nye veje i området. Denne bestemmelse træder dog først i kraft, den dag Forsvarsministeriet ikke længere råder over arealerne.

Oprindelig fredningsforslag

Endelig fredningsbestemmelse

§ 1 Fredningens formål

At området ikke gøres til genstand for fremtidig udvikling som by- eller sommerhusområde,
At medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for i henhold til EU’s habitatdirektiv jævnfør følgende bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 38, stk. 2: I fredninger, der omfatter arealer inden for

internationale naturbeskyttelsesområder, skal det fremgå af formålet, at fredningen skal medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som områderne er udpeget for,

At de landskabelige og naturmæssige kvaliteter bevares og forbedres,
At de kulturhistoriske værdier bevares,
At områdets fremtidige rekreative anvendelse sikres og forbedres,
At området friholdes for bebyggelse, veje og andre permanente anlæg,
At der sikres fortsat grundlag for naturpleje.

§ 1 Fredningens formål

Formålet med fredningen er

at området ikke gøres til genstand for fremtidig udvikling som by- eller sommerhusområde,
at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for i henhold til EU´s habitatdirektiv, jf. naturbeskyttelseslovens § 38, stk. 2,
at de landskabelige og naturmæssige kvaliteter bevares og forbedres,
at de kulturhistoriske værdier bevares og forbedres,
at den fremtidige rekreative anvendelse sikre og forbedres,
at området friholdes for bebyggelse, veje og andre permanente anlæg, og
at der sikres fortsat grundlag for naturpleje.

§ 2 Den militære anvendelse

Fredningen hindrer ikke, at den militære anvendelse kan fortsætte efter Forsvarets behov. Så længe arealerne anvendes af Forsvaret, reguleres arealernes drift og pleje af den til enhver tid gældende drifts- og plejeplan for Jægerspris skyde- og øvelsesterræn.

Fredningsbestemmelsernes §§ 3-10 træder først i kraft den dag, hvor Forsvaret ikke længere anvender arealerne eller meddeler, at deres anvendelse til militære formål definitivt opgives helt eller delvis. Sker det i etaper, træder fredningen i kraft, efterhånden som delarealerne

ikke længere skal anvendes til militære formål.

Fredningsområdet afgrænses som vist på fredningskortet (kortbilag 1). Foruden arealer ejet af Forsvaret omfatter fredningen 9 private beboelser, som tilsammen er på 1.24 hektar og beliggende langs Kulhusvej inden for fredningens ydergrænse. Den dag fredningen træder i

kraft, vil den alene omfatte de arealer, som på et tidspunkt har været ejet af Forsvaret.

De nævnte private beboelser vil således kun blive omfattet af fredningen, hvis de i mellemtiden er blevet overtaget af Forsvaret. Øvrige dele af terrænet, som i dag ejes af Forsvaret, vil derimod blive omfattet uanset eventuelle ændrede ejerforhold.

§ 2 Den militære anvendelse

Fredningen indebærer ingen begrænsninger i anvendelsen eller driften af det fredede område så længe forsvarsministeriet råder over området, og så længe hovedformålet med anvendelsen af arealerne understøtter forsvarsformål, beredskabsformål eller øvrige lignende samfundsinteresser og -opgaver. Forsvarsministeriet kan løbende tilpasse drift og pleje af omhandlede areal, således at det til enhver tid opfylde operative behov.

Fredningsbestemmelserne, §§ 3-10, er således ikke gældende så længe Forsvarsministeriet råder over arealerne. De er således ikke til hinder for eksempelvis opførelse af bygninger, infrastruktur og træningsfaciliteter eller for aktiviteter, som Forsvarsministeriet gennemfører i området.

Tilsvarende er fredningen ikke til hinder for opsætning af friluftsfaciliteter som fugletårne, borde/bænke, udsigtsplatforme og lignende, der understøtter den almene rekreative anvendelse i det omfang, at dette er foreneligt med forsvarsaktiviteterne.

§ 4 Bebyggelse, veje og tekniske anlæg m.v.

I fredningsområdet må der ikke opføres ny bebyggelse, herunder skure, boder, jagthytter og lignende samt ske om- og tilbygninger til eksisterende bebyggelse. Forbuddet omfatter tillige legeredskaber, terrasser, drivhuse og andre faste indretninger.

Der må ikke etableres faste anlæg og konstruktioner som f.eks. tårne, vindmøller, solcelleanlæg, tankanlæg, transformerstationer, master o.l., herunder lysmaster og master for luftledninger til strømforsyning. Der må ikke anlægges sportspladser, golfbaner, motorbaner

eller skydebaner. Arealerne må ikke benyttes til deponering, opstilling af udrangerede maskiner, campingvogne og lignende. Der må ikke anlægges nye veje i området.

Bygninger og anlæg, som alene har tjent militære formål, skal inden to år efter Forsvaret har forladt området endeligt, fjernes på Forsvarets foranledning. Fredningen er ikke til hinder for, at eksisterende telemast på matr.nr. 2e, Troldegårde, Dråby, som eventuelt også anvendes til

civile formål, kan bevares.

Der må alene opsættes almindelige landbrugshegn (trådhegn) til hegning af husdyr. Usædvanlig hegning er ikke tilladt, herunder f.eks. hjortehegn og hvide træhegn (hestehegn).

Fredningen er ikke til hinder for midlertidig anbringelse af skurvogne, der i kortere perioder er nødvendige for naturpleje, eller af sædvanlige læskure for husdyr.

§ 4 Bebyggelse, veje og tekniske anlæg m.v.

Der må i fredningsområdet ikke opføres ny bebyggelse, herunder skure, boder, jagthytter og lignende samt ske om- og tilbygninger til eksisterende bebyggelse. Forbuddet omfatter tillige legeredskaber, terrasser og andre faste indretninger.

Der må ikke etableres faste anlæg og konstruktioner som f.eks. tårne, vindmøller, solcelleanlæg, tankanlæg, transformerstationer, master o.lign., herunder lysmaster og master for luftledninger til strømforsyning. Der må ikke etableres sportspladser, golfbaner, motorbaner eller skydebaner. Arealerne må ikke benyttes til deponering, opstilling af udrangerede maskiner, biler, både, campingvogne og lignende.

Der må ikke anlægges nye veje i området.

Fredningen er ikke til hinder for, at eksisterende telemast på matr.nr. 2e Troldegårde, Dråby, som eventuelt også kan anvendes til civile formål, kan bevares.

Der må alene opsættes almindeligt landbrugshegn (trådhegn) til hegning af husdyr. Usædvanlig hegning er ikke tilladt, herunder f.eks hjortehegn og hvide træhegn (hestehegn).

Fredningen er ikke til hinder for midlertidig anbringelse af skurvogne, der i kortere perioder er nødvendige for naturpleje, eller sædvanlige læskure for husdyr.

§ 6 Naturpleje og naturgenopretning

Naturpleje og naturgenopretning skal udføres i henhold til en plejeplan, som erstatter den for Forsvaret til enhver tid gældende drifts- og plejeplan for Jægerspris skyde- og øvelsesterræn. Der fastsættes en frist på 1 år for udarbejdelse af en plejeplan efter fredningens ikrafttræden,

og plejeplanen skal indeholde konkrete bestemmelser for områdets anvendelse, pleje og forbedring for at udmønte fredningens formål.

Fredningen er ikke til hinder for, at naturgenopretningstiltag kan finde sted, når disse forudgående er fastlagt i plejeplanen. Plejemyndigheden har ret til uden udgift for vedkommende ejer at foretage naturpleje til opfyldelse af fredningens formål.

Fredningen er ikke til hinder for, at hele eller dele af området kan overgå til en mere selvforvaltende driftsform med helårsgræsning.

Såfremt der ikke kan opnås enighed om plejeplanen og varslede plejeforanstaltninger, skal plejemyndigheden forelægge plejeplanen og de varslede foranstaltninger for fredningsnævnet, som herefter træffer afgørelse om gennemførelse af plejeforanstaltningerne, jævnfør den til

enhver tid gældende bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn.

§ 6 Naturpleje og naturgenopretning

Naturpleje og naturgenopretning skal udføres i henhold til en plejeplan, som erstatter den for forsvaret til en hver tid gældende drifts- og plejeplan for Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn. Der fastsættes en frist på 1 år for udarbejdelse af en plejeplan efter fredningens ikrafttræden. Plejeplanen skal indeholde konkrete bestemmelser for områdets anvendelse, pleje og forbedring, som understøtter fredningens formål.

Fredningen er ikke til hinder for at hele eller dele af området skal overgå til en mere selvforvaltende driftsform med helårsgræsning.

§ 7 Terrænændringer

Der må ikke foretages terrænændringer. Der må ikke fyldes op, graves eller planeres. Der må ikke udvindes råstoffer, heller ikke til lodsejers eget brug. Spor efter nødvendige jordflytninger i forbindelse med oprydning af ikke-eksploderet ammunition m.v. skal udjævnes. Fredningen er ikke til hinder for, at der foretages drifts- og vedligeholdelsesarbejde på dræn- og forsyningsledninger i området.

§ 8 Jagt

Jagt er ikke tilladt på arealet. Dog kan der foretages bestandsregulering og bekæmpelse af invasive dyrearter, såfremt der opstår behov for det.

§ 8 Jagt

Jagt i fredningsområdet er omfattet af lov om jagt og vildtforvaltning.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

116Orientering om Vestforbrændings projekt om CO2-fangst

Resume

Som et led i Vestforbrændings strategiske ambition om at blive klimaneutral, har Vestforbrænding søgt tilskudsmidler hos Energistyrelsen til at opføre et CO2-fangstanlæg. Anlægget skal hvert år fange mindst 400.000 tons CO2. Det vil gøre Vestforbrændings affaldsforbrænding og fjernvarme CO2-neutral.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Vestforbrænding er blevet prækvalificeret til at søge tilskudsmidler i Energistyrelsen til at opføre et CO2-fangstanlæg og har i starten af oktober indgivet indikativ tilbud. Svarfristen for endeligt tilbud er den 16. december 2022. De øvrige to prækvalificerede aktører er Ørsted og Aalborg Portland. Resten af 2022 arbejder Vestforbrænding på at vinde udbuddet med henblik på at kunne modtage tilskud til at etablere et CO2-fangstanlæg, der skal gå i drift i slutningen af 2025. Bestyrelsen skal på det kommende bestyrelsesmøde den 7. december 2022 tage endelig stilling til, hvorvidt man skal gå videre med ansøgningen.

Hvis der bygges et CO2-fangstanlæg på Vestforbrænding, så vil de 19 ejerkommuner have CO2-neutral affaldsforbrænding. Det forventes, at CO2-fangst på sigt vil været et krav til alle landets affaldsselskaber. Gennem dette projekt vil Vestforbrænding få mulighed for at blive foregangsselskab på området. Et CO2-fangstanlæg på Vestforbrænding vil desuden have en positiv betydning for de 19 ejerkommuners klimaregnskab, da den reducerede CO2-udledning fra Vestforbrænding vil indgå i de 19 kommuners klimaregnskab. På den måde indgår arbejdet med CO2-fangst på Vestforbrænding som en vigtig forudsætning for ejerkommunernes klimamål.

CO2-fangst fjerner CO2 fra røggassen

CO2-fangst er en velkendt og afprøvet teknologi. Den røg, der kommer ud af Vestforbrændings skorsten, kaldes røggas, og det er i denne røggas, at der er CO2. For at adskille CO2’en fra røggassen, skal gassen igennem en todelt proces. Den første del går ud på, at røggassen vaskes med det, man kalder aminer. Det giver en væske, som kun består af CO2. Den anden del går ud på at varme denne væske op, så CO2’en igen bliver til en gasform. Nu er CO2’en indfanget og kan transporteres videre til et lager. Der vil stadig komme røg ud af skorstenen. Men det vil være damp uden indhold af CO2. Hele CO2-fangstprocessen producerer meget varme, som kan udnyttes til at producere endnu mere fjernvarme. Det svarer til, at 10-15.000 husstande kan få fjernvarme.

Vestforbrænding er gået sammen med Evida (gasdistributør) og Gas Storage Denmark (driver de danske gaslagre) om en løsning, der indebærer et rør til Stenlille. Her kan Gas Storage Denmarks eksisterende gaslager rumme Vestforbrændings CO2-udledning de næste 5-7 år. Da Vestforbrænding er forpligtet til at indfange og lagre gas i 20 år, skal der kigges på en videre løsning. Her er flere muligheder i spil. Der er et dybere lager i Stenlille, men også et lager i Havnsø, som kan rumme CO2 fra mange andre store CO2-udledere. Her taler vi CO2-lagring i storskala, der vil være et betydelig bidrag til den danske målsætning om 70% reduktioner inden 2030. På lang sigt vil CO2’en eventuelt kunne bruges til Power-to-X, herunder til brug for produktion af flybrændstof.

CO2-reduktion forventes at blive et krav

Hvert år udleder Vestforbrænding over 500.000 tons CO2 som led i affaldsforbrændingen. Som en af landets store CO2-udledere, er det forventningen, at der vil blive stillet politisk krav om at reducerer denne. Det kan ske allerede fra 2026 finansieret via tilskuddet fra Energistyrelsen eller finansieret via besparelser på CO2-afgiften, som følge af en fuld indfaset grøn skattereform i 2030. Vestforbrænding leverer i dag fjernvarme svarende til forsyningen af 70.000 husstandes årsforbrug. Med Varmeplan 2030 vil der ske en udvidelse svarende til forsyningen af 39.000 husstandes årsforbrug yderligere. Her vil varmen i stort omfang komme fra udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder, renseanlæg, drikkevand, søvand samt fremtidig CO2-fangst.

Ny selskabsdannelse

Arbejdet med CO2-fangst vil finde sted i et selvstændigt selskab ejet af Vestforbrænding uanset om CO2 reduktionen finansieres via et statstilskud eller via Vestforbrændings reducerede CO2-afgifter som følge af den grønne skattereform. Det er en forudsætning, at CO2-fangst selskabet skal drives som et kommercielt selskab som en sideordnet aktivitet. Herved vil der ske en afgræsning i forhold til Vestforbrændings øvrige økonomi og aktivitetsområder. Det er en forudsætning for Vestforbrændings endelige ansøgning om statstilskud, at risikoen ved CO2-fangst kan afgrænses til det nye selskab og dermed også afgrænses fra det nuværende Vestforbrænding og ejerkommunerne. Der vil dog være et behov for at tilføre egenkapital til det nye fangstselskab. Egenkapitalen kan helt eller delvist overføres fra Vestforbrændings nuværende store egenkapital, som her forventeligt og uden strafafgift til staten kan anvendes til gavn for Vestforbrændings investeringer i CO2-fangst og dermed også øge fjernvarmeproduktion i form af overskudsvarme fra anlægget.

Økonomi og risici

Som det er almindelig praksis inden for fjernvarmeområdet, så forventes det, at selve anlægget lånefinansieres mod kommunale garantier. Samlet set forventes CO2-anlægget med statstilskud at blive udgiftsneutralt for Vestforbrænding og dermed også for forbrugerne og ejerkommunerne. Vestforbrænding vil reducere projektets omkostninger og risici betydeligt ved at lagre CO2 i on-shore gaslagre i stedet for off-shore. Hvis Vestforbrænding ikke tildeles statstilskuddet, vil der stadig være flere muligheder for at leve op til målet om klimaneutralitet i 2030. Det vil stadig være muligt at komme i betragtning i Energistyrelsens næste runde af tilskud. Det skal også undersøges videre, i hvor høj grad den grønne skattereform (fuldt indfaset i 2030) helt eller delvist kan finansiere et fangstanlæg via reduktioner i Vestforbrænding betalinger af CO2-afgifter og skatter.