Klima, natur og energis møde den 07. november 2023

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Resume

Frederikssund Kommune bidrager økonomisk til Energipartnerskabet og indgår aktivt i samarbejdet sammen med Frederikssund Erhverv og de største virksomheder og fjernvarmeselskaber i kommunen. Energipartnerskabet ønsker at søge EU-LIFE støtte til at udvikle et forretningskoncept for et energipartnerskab om vedvarende energiløsninger. Byrådet skal beslutte, om Frederikssund Kommune kan indgå som medunderskriver som økonomisk partner på EU LIFE-ansøgningen. Dette indebærer, at Frederikssund Kommune fastholder et årligt bidrag til Energipartnerskabet på 200.000 kr. pr. år i år 2024, 2025 og 2026 samt fastholder forbrug af medarbejdertimer i projektet. Projektet kan finansieres inden for det aktuelle budget.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune er medunderskriver som økonomisk partner på LIFE-ansøgningen om energipartnerskab.
2. Frederikssund Kommune fastholder et årligt bidrag til Energipartnerskabet på 200.000 kr. pr. år i år 2024, 2025 og 2026.
3. Der frigives bruttoanlægsudgifter på 0,2 mio. kr. i hvert af årene fra 2024 til 2026 på anlægsprojekt klimahandlingsplan.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Energipartnerskabet har tidligere modtaget 60.000 Euro fra EU ansøgningen EUCF (EU Vity Facility) til videreudvikling af partnerskabet. Energipartnerskabet ønsker nu at anvende en del af midlerne til at søge yderligere midler. Energipartnerskabet består af Frederikssund Kommune, Frederikssund Erhverv, Topsoe, Topsil, FOSS, CO-RO, Croda, E.ON., Vestforbrænding og rådgiver Viegand Maagøe.

EU ansøgning

Energipartnerskabet er ved at færdiggøre en EU LIFE-ansøgning kaldet ”LIFE Clean Energy Transition - project Development Assistance for sustainable energy investments” på mellem 0,5 mio. – 1,5 mio. Euro over en treårig periode. Midlerne skal bl.a. bruges til at videreudvikle Energipartnerskabet. Frist for ansøgning er medio nov. 2023. Den endelige godkendelse om tildeling af midler forventes april 2024.

Konkret skal pengene fra LIFE-ansøgningen bruges til udvikling af et forretningskoncept for et fælles energipartnerskab om vedvarende energiløsninger mellem Frederikssund Kommune, erhvervslivet og borgere. Visionen med Energipartnerskabet er at producere fælles billig klimaneutral lokal strøm og effektiv udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme til kommunen, erhvervslivet og borgere samt at styrke erhvervslivets og Frederikssund Kommunes position som en grøn og klimavenlig kommune med grønne og klimavenlige arbejdspladser. Der er i dag ikke et egentligt retsligt grundlag for at kunne etablere et sådant energiselskab, hvilket projektet derfor vil søge at få etableret.

Vestforbrænding er projektejer på LIFE-ansøgningen, og ligeledes økonomisk partner sammen med Frederikssund Erhverv, Frederikssund Kommune og Viegand Maagøe. Disse fire parter vil derfor blive de egentlige støttemodtagere. I praksis vil projektet dog fungere som en naturlig styrke af Energipartnerskabet. De øvrige partnere (Topsoe, Topsil, CO-RO, FOSS, Croda og E.ON.) er tilknyttet projektet som Third Parties. Novafos forventes også at blive partner som Third Partie. Som Third Parties deltager virksomhederne konkret i projektet, og støtter også økonomisk op.

Tanken med det lokale energiselskab tager afsæt i den danske andelstankegang. Den lokale forankring med den brede vifte af interessenter vil betyde, at der opnås en fælles interesse i etablering af vedvarende energianlæg, som ellers ofte kan møde lokal modstand.

Energipartnerskabets positive effekter

I Energipartnerskabet er der allerede i dag opnået store fordele for deltagerne. Der er bl.a. åbnet for dialog med Radius omkring etablering af ny elforsyning i Vinge samt kontante besparelser af flere millioner kroner for flere af partnerne ved at opnå samgravning af nye elkabler. Energipartnerskabet har styrket samarbejdet mellem både Vestforbrænding, E.ON og flere virksomheder om udnyttelse af overskudsvarme. Endvidere drager partnerne stor fordel af vidensdeling og erfaringer med bedre energiudnyttelse hos virksomheder og formulering af strategier for elektrificering eller decarbonisering af produktioner, dialog med Frederikssund Kommune og mellem virksomheder om etablering af VE anlæg, herunder om deling af energiproduktion m.m. Med tilførsel af midler fra EU’s LIFE program forventes det, at disse fordele vil kunne accelereres og øges yderligere.

Administrationen vurderer, at projektet vil yde et væsentligt bidrag med at fremme Frederikssund Kommunes mål om at være klimaneutral i 2045. Det vedrører direkte indsatserne 1.2 (Udbygning af fjernvarmenettet), 1.5 (Udnyttelse af overskudsvarme – Energipartnerskab) og 1.7 (Udbygning af vedvarende energi) i kommunens klimaplan - vedlagt som bilag.

Frederikssund Kommunes medfinansieringsandel i projektet består af medarbejdertimer, som allerede anvendes i energipartnerskabet samt et årligt bidrag til Energipartnerskabet på 200.000 kr. pr. år i år 2024, 2025 og 2026. Dette svarer til samme bidrag, som de resterende partnere yder. Midlerne fra et LIFE må kun bruges til at dække 95 % og ansøgerne skal levere de sidste 5 %. Medfinansieringsandelen indgår i budget 2024 og overslagsårene, så beslutningen om at gå ind i ansøgningen betyder, at Frederikssund Kommune forpligter sig til at fastholde budgettet på de pågældende områder.

Inddragelse

Alle de involverede virksomheder har en deltagende rolle i projektet og er med til udvikle det. På sigt inddrages også borgere og flere virksomheder, som ønsker at deltage.

Økonomi

Det årlige bidrag på 0,2 mio. kr. i hvert af årene fra 2024 til 2026 til Energipartnerskabet, finansieres af de afsatte midler i klimahandlingsplanen i budget 2024 - 2026. Der er i budgettet afsat 7,2 mio. kr. i 2024, 8,8 mio. kr. i 2025 og 8,3 mio. kr. i 2026 til klimahandlingsplanen.

Bilag

• ØU 15.11.2023 - klimaindsatser

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2023 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. i 2023 på bruttoanlægsudgifterne, som overføres til 2024
2. Budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet set ikke anledning til ændring i det forventede forbrug i 2023 på driften for Klima, natur og energi.

I bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 2,8 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne, som overføres til 2024.

Mindreforbruget vedrører:

• Mindreforbrug på 2,8 mio. kr. vedrørende Klimahandlingsplan

Af vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Klima, natur og energi nærmere.

Inddragelse

Ikke vurderet relevant

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen pr. 30/9-23 giver anledning ikke til anledning til tillægsbevillinger.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter på 2,8 mio.kr. i 2023, som overføres til 2024.

Bilag

• Bilag 1 Drift Budgetopfølgning KNE pr. 30. september 2023
• Bilag 2 Anlæg - budgetopfølgning 30-9-2023 (KNE)

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 31 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 4 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 3 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Klima, natur og energi indeholder bilag 2 et initiativ som er implementeret.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. september 2023, der behandles på november mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 1 - aftaletekst budget 2023-2026 - september -2
• Bilag 2 - Politiske ændringsforslag - 30. september

Resume

Udvalget skal med denne sag beslutte, hvilken højde kystsikringen af Frederikssund bymidte skal have. Den tekniske forundersøgelse udarbejdet i 2021 anbefalede en sikring til kote +2,25. Udvalget har imidlertid ønsket en belysning af konsekvenserne ved at hæve sikringen til +2,5. Rådgivere fra Niras har udarbejdet et notat, der beskriver konsekvenserne ved en kystsikring til henholdsvis kote +2,25 og +2,5. Notatet er lagt som bilag 3.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Godkende, at alle dele af kystsikringen skal have diger, mure eller andre løsninger til mindst kote +2,25.

Beslutning

Udsat.

Fraværende: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Baggrund

Projektet "Frederikssund møder vandet - livet mellem by og fjord" skal sikre Frederikssund bymidte imod stormflod og havvandsstigninger. Det er desuden et mål med projektet, at der fremadrettet skal være færrest muligt beredskabsløsninger inden for arealet omfattet af det gamle Bløden Digelag, og at løsningerne så vidt muligt skal gennemføres på kommunalt areal, så ekspropriation minimeres og helst helt undgås. Endeligt skal projektet tilføje rekreative værdier til byen og særligt forbedre byrummet på havnepladsen.

I 2021 udarbejdede Niras en teknisk forundersøgelse, hvor de anbefalede, at kystsikringen skal have diger, mure eller andre løsninger til mindst +2,25 på projektområdets strækninger, hvilket svarer til en 100-årshændelse i 2070. Niras er blevet bedt om at belyse konsekvenserne ved at hæve løsningernes topkote (kronekoteniveauet) til +2,5, dvs. 25 cm højere end anbefalingen fra den tekniske forundersøgelse. Notat udarbejdet af Niras er lagt som bilag 3.

Konsekvenser ved valg af sikringsniveau

I det vedlagte notat beskrives konsekvenserne ved to kronekoteniveauer:

1) kote +2,25

2) kote +2,5

Vurderingen i notatet tager udgangspunkt i, at kystsikring udformes som forskellige sikringstyper. Nogle steder etableres jorddiger, andre steder hævede flader, mens der på havnepladsen etableres en hård kant. Se vedlagte kort for principper for sikringstyper, bilag 2. Principperne gælder ved begge sikringshøjder.

1) Kronekote +2,25

Principperne for sikringen forventes at kunne løses til minimum kote +2,25 uden beredskabsløsninger og på kommunale arealer, dog med en mindre undtagelse ved indkørsler på Stenværksvej, hvor det forventes, at der kan indgås aftaler med grundejerne.

2) Kronekote +2,5

Ved kronekote +2,5 vil projekts område skulle udvides to steder, ved Kalvøen og ved Sillebro Å. De steder, hvor der planlægges jorddiger (nord for Nordkajen og langs Berntsens Kanal), vil digerne skulle gøres bredere, hvilket sandsynligvis godt kan løses. Langs Sillebro Å er niveauet i dag meget tæt på kote +2,25. Ved en højere kronekote vil projektets omfang på denne strækning derfor forøges en del, da stien skal forhøjes på hele strækningen. Derudover vil der ved en kronekote +2,5 forventeligt skulle etableres skotløsninger ved Stenværksvej, ved Nordkajen og ved Amsterdamhusenes indgangsparti mod østkajen.

Niras vurderer, at overslagspriserne på de to kronekoter differentierer med ca. 2,3 mio. kr.

En adaptiv løsning

Det er administrationens vurdering, at en adaptiv løsning, hvor der sikres til kote +2,25, men hvor anlægget forberedes til senere at kunne forhøjes til kote +2,5, ikke kan anbefales. Det vurderes, at en adaptiv løsning vil blive dyrere end at sikre til kote +2,5 fra starten, og gener for borgerne fra anlægsprocessen vil opstå to gange i stedet for en. Der kan også være situationer, hvor løsningen til senere forhøjelse ikke længere er i produktion, og det kan derfor være svært at lave en forberedelse, der er fremtidssikker. Ønskes en sikring til kote +2,5 anbefales det, at den etableres fra start.

Administrationens overvejelser om sikringens højde

Den sikring, som Frederikssund planlægger nu, sikrer Frederikssund Bymidte mod en 100 års hændelse frem til 2070. Det er normal praksis i digeprojekter at tage udgangspunkt i en 100-års hændelse om 50 år.

Havvandsstigninger forventes at fortsætte også ud over 2070. På et tidspunkt vil både en sikring til kote +2,25 og en sikring til kote +2,5 blive for lav, og det samme vil ske for en række andre sikringer i Roskilde Fjord. På et tidspunkt skal der således etableres en højere og forventeligt regional løsning. Sikringen af Frederikssund bymidte vil på det tidspunkt overgå fra at være den egentlige sikring til at være en sikring, der bare skal være høj nok til at klare den vandstand, som udløser en lukning af en fremtidig regional sikring.

Højvande i Roskilde Fjord opstår ved vedvarende nordlig vind, som presser vand fra Kattegat ind i Isefjord og Roskilde Fjord. Vinden presser samtidig vandet i Roskilde Fjord ned mod Roskilde, som derfor har højere vandstande under stormfloder end Frederikssund bymidte. Frederikssund By oplever ikke den samme opstuvning i højvandssituationerne og kysten er ydermere orienteret på en måde, hvor den ikke er påvirket af bølger. På den baggrund vurderes en sikring til kote +2,25 at være tilstrækkelig.

En sikring til kote +2,5 vurderes uhensigtsmæssig af følgende grunde:

1. En sikring ved Nordre Pakhusvej kan sandsynligt etableres uden skot til kote +2,25, men ved +2,5 må en skotløsning forventes (se notatet s. 6). Skotløsninger er mindre sikre end permanente sikringer og kræver beredskabsindsats.
2. Det forventes at være muligt at sikre trappeopgangen til Amsterdamhusene med en permanent sikring til kote +2,25, men ved kote +2,5 er en skotløsning forventelig (se notatet s. 6).
3. Det er muligt at hæve Stenværksvej til kote +2,25 og bevare to vejbaner. Hvis vejen skal hæves til kote +2,5 skal vejen indsnævres til én vejbane og samtidig kan vejstykket fra toppunktet til broen til Sydkajen blive for stejl. Dette kan løses ved at hæve broen, hvilket imidlertid vil være særdeles bekosteligt (se notatets s. 11). Ved en sikring til kote 2,5 vurderer administrationen, at det sandsynligt vil ende med en skotløsning ved Stenværksvej.
4. Ved en sikring til kote +2,5 langs Sillebro Å vil der være behov for en Bilag IV-vurdering af arter i området baseret på feltundersøgelser, hvilket vil forsinke projektet (se notatets s. 12).
5. En sikring til kote +2,5 er ca. 2,3 mio. kr. dyrere end en sikring til kote +2,25. Ved Stenværksvej er økonomiberegningen for en løsning til kote +2,5 baseret på en vejhævning til kote +2,5 uden hævning af broen. Først ved projektering af løsningen kan det afgøres, om denne løsning er mulig eller en hævning af broen vil være nødvendig, hvilket som ovenfor nævnt vil fordyre løsningen betydeligt.
6. En fremtidig regional løsning forventes af hensyn til bl.a. diverse havne, diger, afvandingsledninger mv. langs fjorden at skulle lukke inden vandstanden i Frederikssund stiger mere end diger i kote +2,25 kan klare.

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at fastholde en kronekote på +2,25.

Inddragelse

Det findes ikke relevant at inddrage borgere ift. de tekniske forhold i projektet. Der er gennemført inddragelse af borgere, byaktører og fagfolk over flere omgange i arbejdet med projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1: Oversigtskort over projektområde
• Bilag 2: Oversigtskort med sikringstyper
• Bilag 3: Notat om belysning af konsekvens ved valg af kronekote

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til det videre forløb for stiprojektet langs med Græse Å.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Beslutte at indstille arbejdet med at etablere en trampesti langs med Græse Å (de røde skraveringer) udelukkende ved frivillige aftaler, indtil tiden er moden.
2. Beslutte at indstille arbejdet med at etablere stien til Skovbakken (den gule stistrækning), indtil det er muligt at lave en sti langs med åen, således at stien ikke ender blindt.
3. Beslutte, at administrationen arbejder videre med den alternative trampesti mellem Åbrinken og Hørup (lilla stistrækning), da denne sti har potentiale til at kunne gennemføres.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 og 2: Godkendt.

Indstillingspunkt 3 blev bragt til afstemning.

For stemte:

Søren Andreasen Weimann (B)

Jesper Wittenburg (A)

Poul Erik Skov Christensen (A)

Jørgen Bech (V)

Imod stemte:

Ole Frimann Hansen (F).

Ole Frimann Hansen (F) stemmer imod, idet det ikke giver mening at flytte projektet væk fra åen.

Indstillingspunkt 3 blev godkendt.

Fraværende: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Administrationen har holdt møder med en del af grundejerne langs med Græse Å. Enkelte grundejere har ikke deltaget i et møde, men har sendt et skriftligt svar.

De fleste af grundejerne er ikke interesseret i at lægge areal til en sti. De er primært bekymret for, at brugerne af stien vil forstyrre freden i området. Dette vil være til gene både for ejeren og de vilde dyr, som lever i området.

Det vil sige, at 5 ud af 11 grundejere har tilkendegivet, at de kunne være interesseret i at lægge areal til en sti. Der er ikke indgået endelige aftaler med disse grundejere, så de nærmere vilkår for anlæg og pleje af en fremtidig sti kendes ikke på nuværende tidspunkt. På kortbilaget er med røde skraveringer vist, hvor det ikke er muligt at etablere sti ved frivillige aftaler.

På den østlige del er der mulighed for at lave aftale med 1 grundejer (blå sti på kortbilag). Den blå sti afsluttes på kortbilag ved et paragraf 3 område. Grundejer ønsker ikke at etablere stien rundt om paragraf 3 området. Derfor mangler i alt en strækning på ca. 700 meter syd om mosen og op til den eksisterende sti ved Hørup Ruder. Det er derfor ikke muligt at lave et sammenhængende stiforløb på den østlige del. Se kortbilag.

På den vestlige del er der mulighed for at lave aftale med 2 grundejere til et stiforløb fra åen og op til toppen af skovbakken (gul sti på kortbilag). Det er ikke muligt at aftale et stiforløb, som har forbindelse videre til Åbrinken, ej heller muligt at lave aftaler om et stiforløb langs med åen. Det er derfor ikke muligt at lave et sammenhængende stiforløb på den vestlige del.

Der er 2 grundejere, der har tilkendegivet, at der kan være mulighed for at lave en alternativ stiforbindelse mellem Åbrinken og Hørup (lilla sti på kortbilag). Det vil således være muligt at lave en sti mellem Slangerup og Åbrinken – men forløbet vil ikke være langs med Græse Å.

Inddragelse

Grundejerne på strækningen har været inddraget ved både fællesmøde samt separate møder.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kortbilag

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

• Kommende arrangementer

Bilag

• Sagsliste til Klima, natur og energi 2023

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.