Frederikssund Kommunes logo

Klima, natur og energis møde den 11. marts 2025

Mødelokale SL 1 kl. 08.00

Referat

Fold alle punkter

19Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

20Beslutning om administrationsgrundlag for Grøn Pulje for vindmøller og solcelleparker

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag godkende administrationsgrundlag for Grøn Pulje i Frederikssund Kommune. Grøn Pulje er en ordning, som opstillere af vindmøller og solcelleanlæg skal betale til, når anlæggene sættes i drift. Grøn Puljes hensigt er at fremme accept af de vedvarende energianlæg fra naboerne til anlæggene. Grøn Pulje vil også omfatte den allerede etablerede solcellepark i det nordlige Vinge.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Godkende administrationsgrundlag for Grøn Pulje
  2. Godkende, at administrationen behandler og giver tilsagn til projekter

Beslutning

Godkendt, idet opstilling af vindmøller og solcelleanlæg hermed ikke er besluttet. Opstilling beror på en politisk beslutning i den konkrete sag.

Naboer indenfor 2 km har fortrinsret i alle faser til midlerne.

Administrationsgrundlaget skal evalueres om 2 år. Udvalget orienteres en gang årligt om puljens aktivitet.

Sagsfremstilling

Introduktion til Grøn Pulje og lovgivning

Grøn pulje (tidligere grøn ordning) er en pulje, som opstillere af vindmøller og solcelleanlæg indbetaler et engangsbeløb til, når disse vedvarende energianlæg (VE-anlæg) idriftsættes. Energistyrelsen er den overordnede myndighed for Grøn Pulje ordningen. Frederikssund Kommune opretter en indbetalingskonto, behandler ansøgninger og fordeler puljens midler på vegne af Energistyrelsen. Midlerne fra Grøn Pulje skal primært støtte fællesskabende projekter ansøgt af nære naboer til VE-anlæggene. Ifølge VE-loven skal alle kommuner oprette en Grøn Pulje ordning og administrere denne. Forslaget til administrationsgrundlaget for Grøn Pulje i Frederikssund Kommune er vedlagt som bilag 1. Administrationsgrundlaget vil være udgangspunktet for retningslinjer for Grøn Pulje, som vil være tilgængelige for borgere på kommunens hjemmeside.

Indbetaling og beløb

Opstillere af vindmølleanlæg på over 25 m og solcelleanlæg på terræn på over 500 KW effekt skal indbetale følgende engangsbeløb til Grøn Pulje, når energianlæggene sættes i drift:

  • Vindmøller = 313.000 kr. pr. MW effekt
  • Solceller = 125.000 kr. pr. MW effekt

Opstilleren af solcelleparken i det nordlige Vinge har modtaget byggetilladelse før ændringen af lov om fremme af vedvarende energi af 11. juni 2024 og skal derfor indbetale 40.000 kr. pr. MW effekt ved idriftsættelse af anlægget. Lovændringen 11. juni. 2024 medførte en forøgelse af indbetalingsbeløb.

Frederikssund Kommune etablerer en Grøn Pulje pr. opstillede energianlæg. Et eksempel kan være, at såfremt en opstiller etablerer tre vindmøller i samme område, skal der indbetales ét samlet beløb baseret på vindmøllernes samlede effekt i MW. Puljemidlerne skal uddeles indenfor allokeringsfristen på 5 år efter indbetalingen. Ubrugte puljemidler skal tilbagebetales til Energistyrelsen.

Ansøgningsberettigede, projektkriterier og ansøgningsrunder

Kommunen eller kommunalt ejede institutioner må ikke ansøge Grøn Pulje eller på nogen måde indgå i projektudviklingen. Administrationen anbefaler, at det kun er foreninger, som kan ansøge om midler fra Grøn Pulje. Ansøgningsberettigede er også foreninger fra nabokommuner bosiddende inden for en afstand af seks gange møllehøjde til en vindmølle og 200 meter til solcelleanlæg. Det er op til kommunerne selv at prioritere de ansøgningsberettigede og bestemme de typer af projekter, som kan tildeles puljemidler.

For at sikre prioritering af naboer og samtidig give gode muligheder for at midlerne bliver brugt, anbefaler administrationen at fordeling af puljemidler fra én Grøn Pulje sker gennem flere ansøgningsrunder:

  • Første ansøgningsrunde varer seks måneder, og prioriterer nære naboer inden for 2 km til anlæggene. I denne runde kan der ansøges projekter inden for klima og biodiversitet samt fritid og kultur. Dette kan for eksempel være en lokal forening, som ønsker et nyt tag på deres klubhus. Det kan også være en lokal forening, som ønsker at etablere natur, et kulturrum eller en legeplads.
  • Anden ansøgningsrunde varer seks måneder og igangsættes såfremt der fortsat er puljemidler tilbage fra første runde. I denne runde kan alle foreninger inden for kommunen ansøge om projekter, dog kun inden for temaet klima og biodiversitet. Projekter ansøgt af naboer inden for 2 km til anlægget prioriteres fortsat og vil også kunne ansøge projekter inden for fritid og kultur.
  • Der oprettes en tredje, fjerde og femte ansøgningsrunde med samme vilkår som anden ansøgningsrunde, såfremt der fortsat er puljemidler tilbage.

Vurdering og tildeling af puljemidler

Administrationen vurderer projekterne og giver tilsagn på baggrund af det godkendte administrationsgrundlag og retningslinjer for Grøn Pulje. Såfremt projekter overholder retningslinjerne for Grøn Pulje, og ansøger har redegjort for projektbudget, kan der gives tilsagn til midler. Klima, natur og energi vil orienteres om indbetalte midler, uddelte midler og afvist projekter. Midler fra Grøn Pulje udbetales ikke før ansøger har indhentet alle de nødvendige tilladelser til at realisere projektet. Ved projektansøgningen kan ansøger vælge at ansøge om et forskudsbeløb fra Grøn Pulje til at dække omkostninger forbundet med indhentning af nødvendige projekttilladelser, samt rådgivning herom. Forskudsbeløbet kan udbetales efter, at der er givet tilsagn til projektet. Ansøger skal dokumentere afholdte udgifter til rådgivning og indhentning af tilladelser.

Tilsagn om puljemidler er betinget af, at projektet gennemføres. Når projektet er realiseret, skal ansøger sende dokumentation for projektgennemførsel til Frederikssund Kommune. Dokumentation kan være faktura, kvitteringer eller fotodokumentation. Puljemidler kan kræves tilbagebetalt, hvis projektet ikke er realiseret indenfor to år efter dato for udbetaling af puljemidler. Der vil være mulighed for dispensation fra dette ved eksempelvis forlænget myndighedsbehandling.

Eksempler på tilsagn til projekter fra andre kommuner:

  • Guldborgsund Kommune

NFT travklub har fået tilsagn om 58.565 kr. til indkøb af 12 sæt borde og stole. Foreningens lokaler er beliggende som absolut nærmeste naboer – ca. 340 meter fra solcelleanlægget. Foreningens lokaler bruges udover foreningens mødeaktiviteter også til uddannelses- og kursusaktiviteter for kommunens unge i sommerferien.

  • Faxe Kommune

    Musikteatret SAUM har fået tilsagn om 25.000 kr. til støtte til realisering af Jord festival 1.-3. september 2023. Primært til aktiviteterne jord til bord, workshop, foredrag.

Information til naboer og borgere generelt om Grøn Pulje

Det vil fremgå på kommunens hjemmeside, når en Grøn Pulje etableres, samt hvornår ansøgningsrunderne starter. Det vil ligeledes blive annonceret via kommunens andre kommunikationskanaler. Såfremt der udarbejdes lokalplan for VE-anlægget, vil der blive informeret om Grøn Pulje på borgermøder afholdt i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen.

Inddragelse

Det vil fremgå på Frederikssund Kommunes hjemmeside, hvilke midler der er indbetalt til grøn pulje. Det vil ligeledes fremgå, hvilke grupper der er berettiget til at ansøge midler og til hvilke projekter samt hvilke projekter, der kan søges til.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

21Beslutning om analyse af muligheder for etablering af solceller på kommunale bygninger

Resume

I Klimaplan 2045 punkt 1.9, er beskrevet at administrationen skal undersøge løsninger i forhold til solcelleanlæg på kommunale tage, herunder etablering af kommunalt eget energiselskab.

Denne sag præsenterer mulighederne for etablering af solceller på kommunale bygninger i Frederikssund Kommune. To hovedspor undersøges: tekniske muligheder og juridisk afklaring. Der indstilles til, at udvalget drøfter sagen og godkender planen for det videre arbejde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Drøfte mulighederne for etablering af solceller på kommunale bygninger ud fra to spor: tekniske muligheder og juridisk afklaring.
  2. Godkende planen for videre afklaring af konstruktion og juridiske forhold med henblik på en beslutning i 2. halvår 2025.
  3. Der omprioriteres 450.000 kr. i Klimaplan 2045 fra indsats 1.5 til indsats 1.9.
  4. Anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der frigives bruttoanlægsudgifter på kr. 450.000 fra Klimaplan 2045 til projektet.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Indstillingspunkt 3: Godkendt.

Indstillingspunkt 4: Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Frederikssund Kommunes målsætning om at styrke bæredygtige energiløsninger, som beskrevet i Klimaplan 2045, skal potentialet for etablering af solcelleanlæg på kommunale bygninger afsøges. Ved gennemførelse af bygningssyn for 2024 er der afdækket 49 kommunale ejendomme med samlet 17.256 m² tagflader, der orienterer sig fordelagtigt til solceller. Administrationen vurderer, at ca. 10 ejendomme vil være relevante for videre undersøgelse, da en stor andel af de udpegede tage, ikke er store nok til et økonomisk fordelagtigt solcelleanlæg kan etableres.

For at realisere solcelleprojekter på kommunale tage skal to væsentlige spor undersøges:

  1. Tekniske muligheder: Screening af tagfladernes konstruktionsevne, fysisk tilpasning og økonomisk prissætning.
  2. Juridisk afklaring: Vurdering af mulighederne for at etablere et kommunalt forsyningsselskab eller indgå samarbejde med eksisterende aktører. Dette kræver en detaljeret analyse af elforsyningsloven og statsstøtteregler.

Tekniske muligheder

De identificerede bygninger varierer i potentiale, fra at kunne rumme små anlæg på 10-35 m² til større installationer. For at sikre, at de udvalgte ejendommes tagkonstruktioner kan bære solcelleanlæg, er administrationen ved at screene samt udarbejde tekniske rapporter vedrørende konstruktionens statiske forhold.

Juridisk afklaring

Ifølge elforsyningsloven skal kommuner adskille produktion af elektricitet fra kerneopgaver. Derfor undersøges muligheden for:

  1. Etablering af et kommunalt forsyningsselskab – en løsning med høje initiale omkostninger, som tidligere har vist sig udfordrende i bl.a. Københavns Kommune.
  2. Samarbejde med eksisterende forsyningsselskaber, eksempelvis NOVAFOS, for afklaring om deres erfaring med tværkommunale energiselskaber​​.

Modellen Aalborg Kommune har benyttet, hvor de via Aalborg Forsyning har realiseret solcelleprojekter gennem selskabsstrukturering, vurderes også relevant at afdække som mulighed i Frederikssund Kommune​.

Plan for de to spor

  • Teknisk spor: Teknisk screening af 49 potentielle ejendomme. De bedste 10 ejendomme vurderes yderligere med rapporter fra eksterne ingeniører. Dette arbejde forventes afsluttet omkring sommerferien 2025. Omkostninger hertil vurderes til at anslå kr. 200.000.
  • Juridisk spor: Indhentning af juridisk rapport om muligheden for selskabsdannelse eller samarbejde med eksisterende aktører. Resultatet af dette, forventes at kunne præsenteres september 2025. Omkostninger hertil vurderes til at anslå kr. 250.000.

Hovedparten af midlerne i anlægspuljen til Klimaplan blev frigivet på Byrådsmødet i januar 2025. Der er dog en rest på 800.000 kr. som endnu ikke er frigivet, men som administrationen anbefalede at reservere til indsats 1.5 Energifælleskab. Der mangler fortsat en afklaring på den endelige virksomhedskonstruktion af energifællesskabet, hvorfor der omprioriteres 450.000 til indsats 1.9, som er beskrevet i nærværende sag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at de tekniske og juridiske analyser for solceller på kommunens tage finansieres af midler fra Klimahandleplanen, hvor der er afsat bruttoanlægsudgifter på 10,82 mio. kr. I nærværende søges 450.000 kr. frigivet til klimahandlingsplanen indsats 1.9.

22Beslutning om endelig godkendelse af indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Resume

Udkast til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo har været i 8 ugers offentlig høring. I vedlagte hvidbog har administrationen kommenteret på de indkomne høringssvar og anbefalet, om høringssvarene medfører ændringer til indsatsplanen. Udvalget skal beslutte, om det reviderede udkast til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan godkendes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2024-2028 godkendes med de ændringsforslag, der fremgår af vedlagte reviderede udgave af indsatsplanen, Bilag 1.

Beslutning

Godkendt. Sagen stopper i Klima, natur og energi.

Sagsfremstilling

Klima, Natur og energi besluttede den 3. december 2024, at sende udkast til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo (Bilag 2) i otte ugers offentlig høring.

Indsatsplanen har været i høring fra den 18. december 2024 til og med den 12. februar 2025. I perioden er der indkommet 2 eksterne høringssvar (Bilag 3), fra henholdsvis Roskilde Kommune og Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS). Uddrag af høringssvarene er samlet i vedlagte hvidbog (Bilag 4) med administrationens kommentarer. Administrationen har samlet set vurderet, at høringssvarene ikke giver anledning til væsentlige ændringer for processen og målene i indsatsplanen, og anbefaler, at indsatsplanen godkendes med de foreslåede justeringer i teksten, der ses som farvet tekst i Bilag 1a.

Indkomne høringssvar

Metoder:

Der er indkommet høringssvar omkring, hvorvidt det er lovligt, jf. bekendtgørelsen, at fastsætte specifikke bekæmpelsesmetoder og godkende handleplaner i indsatsplanens bestemmelser. Frederikssund Kommune har medio januar forespurgt styrelsen omkring dette, men har endnu ikke modtaget svar herpå.

Administrationen har fået en rådgiver med kompetencer indenfor bekæmpelse af bjørneklo, Natur 360, til at komme med et forslag til tekstændring, hvor bestemmelserne fortsat opfylder målet for indsatsplanen. Natur 360 har i den forbindelse foreslået at ændre krav omkring bekæmpelse til påbegyndelse 1. maj fremfor gennemført 1. maj og at ændre formuleringen omkring rodstikning som bekæmpelsesmetode til en anbefaling, fremfor et krav. Herudover foreslår de at justere i formuleringen omkring bekæmpelse på arealer hvor der er særlige hensyn, der taler imod rodstikning. I stedet for krav om at have en godkendt plan for bekæmpelse senest 1. april anbefaler de at alternative metoder vurderes i samarbejde med Frederikssund Kommune.

Administrationen anbefaler at indarbejde de foreslåede ændringer, så der ikke kan opstå tvivl om hvorvidt der er hjemmel i lovgivningen til at stille de krav, som fremgår af indsatsplanen. Bilag 1a viser hvilke tekstmæssige ændringer, der samlet set er foretaget i forhold til det udkast, der har været i 8 ugers høring.

Der er desuden indkommet erfaringsmæssige forslag fra Roskilde Kommune, der anbefaler andre metoder, der ikke helt er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Administrationen har i den forbindelse indarbejdet noget supplerende tekst i vejledningerne.

Besigtigelser:

Der er også indkommet høringssvar, der anbefaler, at udelade varsel om datoer for besigtigelse. Administrationen anbefaler ikke her at foretage de foreslåede ændringer, da målet med varslerne om besigtigelse er at få borgerne til at være tilstede, så der kan indgås en dialog omkring bekæmpelsen af kæmpebjørneklo. Teksten kan ses som en oplysning med intention om dialog jf. Naturhandleplanen 2023-2027s indsatser.

Arter:

Roskilde Kommune vurderer, at der ikke kan gives påbud for de to øvrige invasive bjørnekloarter, der har samme risiko for sundheden og desuden er svære at skelne fra kæmpebjørneklo.

Administrationen er enig i, at bekendtgørelsen kun omhandler kæmpebjørneklo og har derfor ændret teksten i indsatsplanen.

Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS) er positiv overfor bekæmpelse af flere arter af bjørneklo. Administrationen vurderer, at indsatsen på de kommunale spejdergrunde, fortsat indeholder bekæmpelse af alle invasive arter af bjørneklo, hvis de findes.

Den videre proces

Indsatsplanen skal ikke stå alene. Der skal derfor også udarbejdes vejledningsmateriale i sikker og effektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Dette materiale er administrationen er i gang med at få udarbejdet. Der vil blive udsendt en vejledning sammen med de breve der udsendes om bekæmpelse af kæmpebjørneklo og vejledningsmateriale vil ligeledes blive lagt på kommunens hjemmeside og på bibliotekerne. Derudover er det planlagt at afholde en workshop på et af kommunens arealer med bjørneklo i foråret 2025. Workshoppens formål er at give borgerne mulighed for at afprøve materiel og sikkerhedsudstyr til bekæmpelse af bjørneklo med kyndig vejledning og fokus på sikkerheden. Samtidig vil der være mulighed for en dialog omkring de bedste metoder for bekæmpelse af deltagernes egne bestande. Det planlægges at optage videomateriale på workshoppen, som senere kan bruges som udgangspunkt for nogle korte vejledningsfilm om sikker og effektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Inddragelse

Jf. Naturhandleplanen inddrages Grønt Forum løbende og vil blive inddraget i opfølgning på indsatsplanen. Planen revideres senest i 2028. Afhængigt af de første års erfaringer kan det dog vise sig hensigtsmæssigt, at revidere den tidligere.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

23Beslutning om prioriteringsplan og status på kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse

Resume

Sagen indeholder status for de kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse samt en opdatering af prioriteringsplanen for igangsættelse af nye projekter.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende den opdaterede prioriteringsplan for igangsættelse af kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse (bilag 2).

Beslutning

Godkendt, idet:

I bilag 2, under projekt Frederikssund delområde 1, slettes flg. ”Evt. 2. prioritet sammen med delområde 2.”

Linderupvejs genopstart er ikke udsat på ubestemt tid. Projektet skal genbesøges, når Fjordpakken er igangsat.

Sagen stopper i Klima, natur og energi.

Sagsfremstilling

Prioriteringsplan for igangsættelse af kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse

I årene efter stormen Bodil i 2013, hvor mange områder i kommunen blev oversvømmet, blev der foretaget projektering af kystbeskyttelsesprojekter seks steder i kommunen; Dalby Huse, Over Draaby Strand, Neder Draaby, Kulhuse, Hyllingeriis og Frederikssund Nord. I 2019 kunne administrationen konstatere, at der ikke var ressourcer til at drive alle projekterne, og derfor besluttede Byrådet at prioritere kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse ved Kulhuse, Hyllingeriis og Frederikssund Nord.

4. oktober 2023 besluttede Klima, natur og energi en prioriteringsplan for igangsættelse af de øvrige kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse, se bilag 1. Den vedtagende prioriteringsplan er baseret på erfaringer fra tidligere storme samt kendt viden om lokal opbakning til at gennemføre kommunale kystbeskyttelsesprojekter. Prioriteringsplanen blev besluttet som et alternativ til administrationens oprindelige indstilling, der omfattede en prioriteringsplan baseret på beregninger af risikoen sammenholdt med skadesværdien.

Prioriteringsplanen skal løbende revideres, når ny viden tilgås, nye projekter kommer til og igangværende projekter afsluttes.

Administrationen har udarbejdet en opdateret prioriteringsplan, ud fra nedenstående status på projekterne, se bilag 2.

Se kort over alle projektområderne i bilag 3 og kort over delområderne i Frederikssund By på bilag 4.

Status på igangværende projekter

Hyllingeriis

  • Kystbeskyttelsesprojektet i Hyllingeriis nærmer sig sin afslutning. Anlægsarbejdet har stået på siden oktober.
  • Efter afleveringen af det funktionsdygtige anlæg, afholdes der indvielse den 27. februar kl. 13.
  • Opkrævning af bidrag til kystbeskyttelseslaget via ejendomsbilletten er igangsat.
  • Kystbeskyttelseslaget har tilbagebetalt kommunens udlæg til projektering, ekspropriation, mv. på ca. 1,5 mio. ex. moms.
  • Administrationens arbejde med projektet forventes at overgå til almindelig drift i midten af 2025.

Kulhuse

  • Myndighedstilladelsen til kystbeskyttelsesprojektet fik medhold i Miljø- og fødevareklagenævnet i september 2024.
  • I november 2024 blev Digelaget Kulhuse oprettet ved stiftende generalforsamling. Digelagets bestyrelse har indgået kontrakt med rådgivere, der skal udarbejde detailprojektet.
  • Byrådet godkendte 29. januar 2025 digelagets anmodning om kommunal lånegaranti på 44 mio. kr.
  • Byrådet besluttede den 26. maj 2023 at opstarte ekspropriationsprocessen af 143 ejendomme i Kulhuse. Forventningen er, at åstedforretningerne afholdes i maj måned.
  • Anlægsarbejdet forventes at blive udført i 1. halvdel af 2026.

Frederikssund Nord

  • Byrådet besluttede 28. november 2024 at opdele projektet i to dele, og dermed færdiggøre diget foran Fjordparken hurtigst muligt.
  • Administrationen har indgået aftale med rådgiver om udarbejdelse af myndighedsprojekt til Fjordparken.
  • Myndighedsprojektet forventes af være færdigt i foråret 2025, hvorefter det kan fremsendes til behandling hos kommunens kystmyndighed.

Kignæshallen (Neder Dråby)

  • Administrationen har i samarbejde med rådgiver afholdt dialogmøde med grundejere med information og forslag til løsninger.
  • Rådgiver har udarbejde opdateret dispositionsforslag for projektområdet.
  • Administrationen arbejder på udkast til bidragsfordeling.
  • Byrådet skal forår/sommer 2025 beslutte om projektet skal fremmes som kommunalt fællesprojekt.

Se status på de igangværende projekter i procesdiagram i bilag 5.

Status på afventende og øvrige projekter om kystbeskyttelse

Dalby Huse

  • Administrationen forventer at kunne genstarte projektet i vinteren 2025/2026.
  • Administrationen forventer, at der fortsat er opbakning til projektet hos grundejerne.

Frederikssund Midtby (delområde 2) Borgervænget/Skyllebakkehavn

  • Grundejerne på Borgervænget har indsamlet interessetilkendegivelser og har i december 2024 fremsendt anmodning om at blive opstartet som kommunalt fællesprojekt.
  • På baggrund af risikovurderingerne udarbejdet i forbindelse med kommunens klimatilpasningsplan vurderer administrationen at området prioriteres snarest.
  • Området ligger som nummer 2 på den opdaterede prioriteringsplan, se bilag 2.

Frederikssund Midtby (delområde 1) Fjordtoften/Fasanvej

  • Administrationen har ikke yderligere oplysninger om området, end bekræftet i prioriteringsplanen

Over Dråby

  • Administrationen har ikke yderligere oplysninger om området, end bekræftet i prioriteringsplanen

Svineholmens dige (ikke på prioriteringslisten)

  • Grundejerne i Skuldelev Strand er beskyttet af et gammelt landbrugsdige, der i høj grad har brug for renovering eller reetablering.
  • Det gamle digelag har i den forbindelse både udfordringer med natura2000, §3-beskyttelse og økonomi, som er svært at løfte som privat forening.
  • Digelaget er ved at afklare internt om de ønsker at anmode om at blive et kommunalt fællesprojekt.

Regional løsning

  • Af klimatilpasningsplanen 2023 fremgår af handlingskataloget, at Frederikssund Kommune etablerer samarbejde for at modne processen om en regional løsning for kystbeskyttelse. Det har ikke været muligt at opnå enighed kommunerne imellem.

Inddragelse

Grundejere og offentligheden inddrages via møder og høringer i de konkrete projekter.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det bemærkes, at ingen af de bilag 2 angivne projekter er indarbejdet i kommunens anlægsbudget for 2025 til 2028.

Hvis projekterne igangsættes, er det kun de anslåede projekteringsudgifter som kommunen skal afholde, se søjle 6 i bilag 2. Hvis forundersøgelser og tilhørende myndighedsgodkendelser indikerer, at projektet er bærende, vil kommunens udlæg for projekteringsudgifterne blive tilbagebetalt af det kommende digelag. Det bemærkes yderligere, at de afholdte kommunale projekteringsudgifter vil presse anlægsrammen i det givne år projektering mv. igangsættes.

Bilag

24Beslutning om etablering af træfond

Resume

I denne sag skal udvalget beslutte, hvordan administrationen skal sagsbehandle, når der er konflikt mellem eksisterende vejtræer og nedgravning af ledninger under jorden. Udvalget skal tage stilling til, om det skal være muligt at betale for at få fældet et træ på vejareal med henblik på at kommunen kan erstatte træet med et nyt træ.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Graveprojekter med infrastruktur, som veje og ledninger, skal så vidt muligt tilpasse sig træstrategien.
  2. Der etableres en træfond som beskrevet i sagen.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 og 2: Godkendt.

Sagen stopper i Klima, natur og energi.

Sagsfremstilling

Udvalget skal beslutte, hvorledes administrationen skal sagsbehandle omkring vejtræer, når ledningsejere skal grave i nærheden af disse. Byrådet har vedtaget en klimahandleplan, der bl.a. indebærer ambitiøse mål for grøn energi og reduktion af CO2. Derudover har Byrådet vedtaget en naturhandleplan, som indeholder mål om udmøntning af kommunens træstrategi.

Træstrategien fastlægger, at træer er værdifulde. For så vidt angår fældning fastlægger strategien, at træer, der ikke er syge eller udgør en sikkerhedsrisiko, skal så vidt muligt bevares.

Pladsen er træng i byerne. Vejarealer bruges hyppigt som føringsveje til infrastruktur fx kloaker, fjernvarme, gadelys, vand, tele og fiber. Alle disse ledninger og kabler ligger det meste af tiden fredeligt under jorden i vejarealerne.

I forhold til gravearbejder administreres i dag således, at der stilles krav om, at der ikke må graves i drypzonen (dvs. det område, som er dækket af træets krone). I praksis betyder det, at der må graves frem til drypzonen på hver side af træet. Der stilles i andre tilfælde krav om, at entreprenøren borer et hul under træet og der trækkes en ledning igennem hullet under træet. På den måde forstyrres rødderne så lidt som muligt.

Løsning med at bore under træerne kan være egnet, når der skal trækkes nye tynde ledninger til strøm eller fiber. I forhold til nedgravning af f.eks. fjernvarme eller kloakering kan metoden ikke benyttes, da der er tale om tykke eller stive ledninger.

Mulig etablering af træfond

Det opleves jævnligt, at entreprenører uden tilladelse eller i direkte modstrid med gravetilladelser graver i drypzoner og dermed skader træerne.

Træer tåler dårligt mekaniske skader. Det medfører en risiko for, at træet kan blive inficeret med svampe, som nedbryder træet. Det er som regel ikke noget, der dræber træet med det samme. Der kan nemt gå 5 - 20 år, før man ser en synlig svækkelse af træet. Dermed har kommunen vanskeligt ved at løfte sin bevisbyrde for omfanget af en skade i en evt. retssag. I nogle tilfælde erkender entreprenører, at de har påført en skade og tilbyder at plante et nyt træ. I praksis har det nye træ dog sjældent samme værdi som det gamle træ.

Med henblik på at sikre, at det ikke vil kunne betale sig at grave i modstrid med gravetilladelsen, eller at sikre genplantning i tilfælde, hvor det er nødvendigt at give tilladelse til at grave i drypzone, foreslås det, at der etableres en træfond. Dermed flyttes spørgsmålet fra erstatningsret over til en aftalesituation, hvor kommunen som grundejer, rejser betingelsen om betaling til træfond i forbindelse med udstedelse af gravetilladelsen.

Det foreslås, at der fastsættes en pris på 500 kr. pr. cm omkreds af træstammen, der enten beskadiges eller som er nødvendige at genplante i tilfælde, hvor det er nødvendigt at give gravetilladelse indenfor drypzone. Derudover foreslås det, at der fastsættes en minimumspris på 20.000 kr. pr. træ uanset træets størrelse.

En sådan model er gennemsigtig for entreprenører, der kan indregne omkostningen i sin projektering. Andre kommuner har ligeledes besluttet en udregningsmodel til erstatning for de ødelagte eller fjernede træer.

Indtægterne i træfonden administreres af administrationen til enten særlige pleje med henblik på at søge at bevare et skadet træ eller til genplantning.

Illustrativ case

Langs med Frejasvej er der udlagt relativt brede rabatter. Se foto i bilag 2. De er et grønt indslag i byen med plads til træer, græs mm. I rabatterne ligger også de fjernvarmeledninger, som blev gravet ned for ca. 40 år siden.

Ledningerne trænger til udskiftning, idet der er risiko for, at rørene ruster igennem. Udskiftning af rørene er således nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden.

Imidlertid er der plantet træer oven på fjernvarmerørene. Træerne er formentligt plantet kort efter, at rørene er lagt. Disse træer er derfor ca. 40 år gamle og har en stor krone og tilsvarende stor drypzone, hvor der ikke umiddelbart kan gives gravetilladelse.

Fjernvarmeselskabet har undersøgt muligheden for at flytte sin ledning ud i vejen for at komme uden om drypzonen. Det er desværre ikke en mulighed, da pladsen i forvejen er optaget af kloak og andre ledninger, og fordi den nye ledning skal kobles sammen med resterne af den gamle ledning.

Fjernvarmeselskabet har tidligere været ved at udskifte en del af sine ledninger og har (uden tilladelse) gravet inde i drypzonen. Se foto i bilag 2. Ved den tidligere gravning blev der gravet tæt på stammen således, at alle rødder på 2 sider af træet er fjernet. Træet er derfor blevet et risikotræ, da det mangler rødder til at støtte sig i blæsevejr. Fjernvarmeselskabet ønsker nu at udskifte flere af ledningerne og derved grave på samme måde, og vil potentielt komme til at skade flere træer langs med vejen.

Inddragelse

Fjernvarmeselskabet er kommet med et indlæg. Se bilag 3 - 5.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

25Beslutning om arbejdet med sundhedspolitikken Sammen om sundhed i 2025

Resume

Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26” danner strategisk ramme for kommunens arbejde med sundhed, og hvert år beslutter Byrådet nye handleplaner under politikken. I denne sag stilles forslag om, at der i 2025 udarbejdes to handleplaner for henholdsvis ”Støtte til borgere med demens” og ”Bevægelse i naturen”. Omsorg og ældre; Unge, fritid og idræt; Plan og teknik; Klima, natur og energi samt Social og sundhed forelægges sagen parallelt. Social og sundhed godkendte forslaget den 6. februar 2025 (sag nr. 11).

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalgene over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der i 2025 udarbejdes handleplaner for henholdsvis ”Støtte til borgere med demens” og ”Bevægelse i naturen” under sundhedspolitikken.

Beslutning

Anbefales, idet natur defineres bredt.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog 15. december 2021 (sag nr. 372) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26”. Sundhedspolitikken sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Samtidig danner politikken rammen for, hvordan kommunen vil arbejde med sundhed. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer, prioriterer indsatser og sætter relevante effektmål. I denne sag stilles forslag om to nye handleplaner under sundhedspolitikken i 2025. Social og sundhed godkendte forslaget den 6. februar 2025 (sag nr. 11).

I 2023 blev handleplanerne ”Flere i fællesskaber” og ”Højere kvalitet for ældre borgere med flere kontakter til sundhedsvæsenet” udarbejdet, og i 2024 blev det besluttet at udarbejde handleplanerne ”Sunde børn” og ”Støtte til borgere med kronisk sygdom”. De to første handleplaner udfases i indeværende år, jf. andre sager på samme dagsorden. Handleplanerne som er udarbejdet i 2024 forelægges i løbet af foråret 2025. Handleplanerne sikrer, at vi på sundhedsområdet hvert år prioriterer, hvilke sundhedsindsatser der skal fremmes på tværs.

Det foreslås, at der i 2025 – i lighed med både 2023 og 2024 – udarbejdes to nye handleplaner under sundhedspolitikken (se bilag 1a): Dels en handleplan for ”Støtte til borgere med demens”, som allerede er aftalt i Budgetaftale 2025-28. Dels en handleplan for ”Bevægelse i naturen”. Begge handleplaner vil blive implementeret i perioden 2025-27.

Handleplan for Støtte til borgere med demens

Handleplan for ”Støtte til borgere med demens” hører primært under sundhedspolitikkens tema Det nære sundhedsvæsen. Derudover vil handleplanen have sit strategiske afsæt i Ældrestrategien, som har til formål at sikre, at alle ældre borgere støttes i at leve et sundt, aktivt og værdigt liv. Arbejdet med handleplanen forankres i Omsorg og ældre, som har ansvar for demensindsatsen.

Demens er en sygdom, som kan give store udfordringer i hverdagen for både borgeren selv og de pårørende. Befolkningsundersøgelser viser, at der i 2024 var ca. 925 borgere med demens i Frederikssund Kommune, og antallet forventes at vokse i de kommende år som følge af en stigende ældre befolkning. Dertil kommer yngre borgere, som får en demensdiagnose.

Frederikssund Kommune har i de sidste år implementeret en fokuseret demensstrategi for perioden 2021-25 (godkendt af det daværende Velfærdsudvalg i oktober 2021, sag nr. 133), som indeholder fire temaer med fokus på bl.a. fællesskaber, tidlig og rehabiliterende indsats og støtte til borgere og pårørende med en række indsatser. Det er i aftalen for Budget 2025-28 aftalt at udarbejde en handleplan for borgere med demens for at styrke indsatsen for borgere med lettere demens og borgere med demens og deres pårørende med behov for mere kompleks støtte. Den nye handleplan vil have fokus på en tidlig og rehabiliterede indsats, så borgere kan leve et selvstændigt liv længst muligt på trods af demenssygdommen. Derudover skal både borgere med demens og deres pårørende kunne indgå i trygge og meningsfulde fællesskaber, og de skal støttes til at kunne opretholde en meningsfuld hverdag. Samtidig skal borgere med demens og deres pårørende kunne leve en tryg hverdag med den nødvendige støtte.

Både demensstrategien og den nye, kommende handleplan omfatter alle borgere med demens i Frederikssund Kommune, både hjemmeboende borgere og beboere i plejeboliger.

Handleplan for Bevægelse i naturen

Handleplan for ”Bevægelse i naturen” hører primært under sundhedspolitikkens tema Sundhedsfremme og vil samtidig referere til Fritidspolitikken 2020-25 og Naturstrategien 2022-27. Handleplanen udarbejdes under udvalgene Unge, fritid og idræt; Plan og teknik; Klima, natur og energi og Social og sundhed.

Bevægelse og fysisk aktivitet har stor betydning for, at borgerne kan leve et langt og sundt liv, og mindsker samtidig risikoen for at udvikle sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdom og overvægt. Der er mange muligheder for at bevæge sig og være aktiv i Frederikssund Kommune, både i foreninger og på egen hånd og indenfor såvel som udenfor. I de senere år er der nationalt set kommet større fokus på fordelene ved at bevæge sig i naturen, da det har en positiv effekt på både fysisk og mental sundhed ved bl.a. at mindske stress og risiko for sygdom.

Naturen giver god mulighed for at bevæge sig for de borgere, som ikke ønsker eller ikke har mulighed for at være med i en forening, og i Frederikssund Kommune er der god adgang til både naturområder, vand og skov. Undersøgelsen ”Danmark i bevægelse” fra 2020 viser dog, at mange i kommunen ikke udnytter disse muligheder. Ligeledes bevæger mange borgere i kommunen sig ikke nok ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som lyder på mindst en halv times daglig bevægelse. I den seneste sundhedsprofil (2021) havde ca. hver femte borger i kommunen over 18 år kun stillesiddende aktiviteter i fritiden.

Kommunen arbejder allerede med at gøre de mange attraktive naturområder i kommunen mere tilgængelige og tilbyde flere muligheder for aktivitet til borgerne, bl.a. via flere stisystemer, udvikling af udearealerne i Idrætsbyen i Frederikssund og det kommende nye Maritimt Center Frederikssund. Handleplanen vil inspirere borgerne til at være aktive i naturen, især på de områder, hvor de mange nye initiativer i kommunen giver mulighed for det. Det kan være ved deling af gode gå- og løberuter, fx i samarbejde med frivillige foreninger og ved brug af kommunens digitale platforme. Det kan også være ved samarbejde med relevante organisationer, frivillige foreninger og aftenskoler om fx cykling og aktivitet ved vandet.

Tidsplan og format

Handleplanerne udarbejdes i 2025 efter samme proces med inddragelse af de relevante områder og andre interessenter. Se tidsplan i bilag 2. Handleplanerne udformes ligeledes i samme korte format som de allerede implementerede handleplaner. Herved understøtter processen omkring udformning af handleplaner under sundhedspolitikken frisættelsesmålene forenkling og ønsket om at frigive tid.

Med ovenstående to handleplaner vil alle tre temaer i sundhedspolitikken være bredt dækket af de i alt seks handleplaner. Bilag 1b viser handleplanerne fordelt på sundhedspolitikkens temaer. Derudover overvejes det i 2026 at udarbejde en handleplan med fokus på støtte til borgere med sociale udfordringer. Herved er alle relevante centre og fagudvalg i kommunen inddraget i en eller flere handleplaner under sundhedspolitikken. Se bilag 1c for politisk og administrativ forankring af sundhedspolitikkens handleplaner. I 2026 forventes regeringen at fremsætte en ny folkesundhedslov, som bl.a. vil kunne danne afsæt for en kommende sundhedspolitik fra 2027.

Inddragelse

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af de to handleplaner blive gennemført en inddragende proces med relevante interne og eksterne aktører. Især vil patientforeninger og frivillige foreninger blive inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

26Beslutning om fjernvarme til Willumsens Museum

Resume

Supplerende resume til møde i Klima, natur og energi den 11. marts 2025

Willumsens Museums adresse er omfattet af Vestforbrændings projektforslag for etape 2 i Frederikssund Kommune med planlagt tilslutningsmulighed i 2028-30 og dermed først, når renoveringen er afsluttet. Umiddelbart nord for museet driver E.ON fjernvarmesystem i Frederikssund med mulighed for tilslutning af museet via stikledning/ledning fra J. F. Willumsens vej.

For at imødekomme tilslutningsønsket allerede i 2025 har Vestforbrænding og E.ON indgået en samarbejdsaftale, som tilgodeser Frederikssund Kommunes ønske om hurtig tilslutning samtidig med at planlægge forsyningen jævnfør Vestforbrændings projektforslags beskrevne områdeafgrænsning.

Fjernvarmeselskaberne foreslår derfor en løsningsmodel, som betyder, at Frederikssund Kommune i første omgang til sluttes E.ONs varmeforsyning i henhold til E.ONs varmepris og leveringsbestemmelser. Aftalen vil være gældende frem til forsyning realiseres fra Vestforbrændings fjernvarmesystem. På det tidspunkt indgår Frederikssund Kommune aftale med Vestforbrænding i henhold til Vestforbrændings varmepris og leveringsbestemmelser men fra samme hovedledning i J. F. Willumsens Vej.

I praksis betyder samarbejdsaftalen således, at der ikke vil skulle etableres anden stikledning, og opstå nye opgravningsgener på grunden, når fjernvarmeforsyningen til sin tid overgår til Vestforbrænding.

Det kan endvidere oplyses, at anlægsprojektet for ombygning af Willumsens Museum på baggrund af oplysningerne om den indgåede samarbejdsaftale, allerede er i dialog med Vestforbrænding om projektering af stikledning på grunden. Dermed projekteres også for udskiftning af gasfyret i forbindelse med ombygningen af museet, således at museet sikres hurtigst mulig stabil varmeforsyning, der ikke forsinker muligheden for indlån af værker.

Sagen er på den baggrund opdateret med et nyt indstillingspunkt (indstillingspunkt 3).

Oprindelig resume til møde i Klima, natur og energi den 4. februar 2025

Klima, natur og energi besluttede på mødet 3. december 2024, at der skal forberedes for fjernvarme i forbindelse med ombygningen af J.F. Willumsens Museum. Med denne sag skal udvalget beslutte, om det skal være Fjernvarmeselskabet EON eller Vestforbrænding, der skal anlægge rørene. Sagen beskriver parametre for de to selskaber, som kan lægges til grund for beslutningen. Såfremt fjernvarmetilslutning skal ske under ombygningen, skal den politiske beslutning træffes på nærværende møde, da det ellers bliver for sent i forhold til de øvrige arbejder på museet og hele projektet vil blive forsinket med store udgifter til følge.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Træffe beslutning om, hvorvidt Vestforbrænding skal fjernvarmeforsyne museet, eller
  2. Træffe beslutning om, hvorvidt EON skal fjernvarmeforsyne museet.

Supplerende indstilling til mødet i Klima, natur og energi, 11. marts 2025:

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Træffe beslutning om, at E.ON fjernvarmeforsyner museet, indtil fjernvarmeforsyningen i praksis kan overgå til Vestforbrænding.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 4. februar 2025, pkt. 15:

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning:

For stemte: Jesper Wittenburg (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Imod stemte: Søren Andreasen Weimann (B), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Indstillingspunkt 2 blev bragt til afstemning:

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Jesper Wittenburg (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Indstillingspunkt 2 blev godkendt.

Jesper Wittenburg (A) begærer sagen i Byrådet.

Fraværende: Ole Frimann Hansen (F) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. februar 2025, pkt. 33:

Sagen oversendes til Byrådets behandling.

Beslutning fra Byrådet, 26. februar 2025, pkt. 37:

Taget af dagsordenen.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Forkastet.

Indstillingspunkt 2: Forkastet.

Indstillingspunkt 3: Godkendt.

Sagsfremstilling

Tidligere beslutning

Klima, natur og energi besluttede på mødet 3. december 2024, at der forberedes til fjernvarme og at gravearbejdet koordineres med ombygningen.

Indledning

J.F. Willumsens Museum er i gang med en større ombygning. Med denne sag skal udvalget beslutte, hvilket fjernvarmeselskab der skal udføre tilslutningen og dermed efterfølgende blive leverandør til museet.

Normalt vil der kun være et fjernvarmeselskab i et givent forsyningsområde, men i denne sag kan både Vestforbrænding og EON Frederikssund ud fra en varmeplanlægningsret forsyne bygningen.

J.F Willumsens museum har et areal på ca. 2220 m2 og brugte i 2023 ca. 25.000 m3 gas. Ved en gaspris (inkl. afgifter og moms på 8 kr.) giver dette 210.000 kr. pr. år.

Museet får en tilbygning i forbindelse med ombygningen, men det forventes, at varmeforbruget vil være det samme efter renoveringen, da den ny tilbygning isoleres godt.

Overvejelser omkring fjernvarme.

Ud fra en bygnings- og energimæssig betragtning, bør følgende forhold indgå i overvejelserne:

  • Udledning af CO2, den nuværende og forventede udvikling
  • Pris for varmen, den nuværende og den forventede udvikling af prisen
  • Muligt anlægstidspunkt
  • Pris for etablering
  • Konsekvenser ved at vente med tilslutning til efter ombygningen.

Udviklingen for CO2, pris og anlægstidspunkt er behæftet med stor usikkerhed. Administrationen har undersøgt den historiske udvikling og den ønskede udvikling oplyst af selskaberne.

Udledning af CO2.

Nuværende udledning af CO2. (fjernvarme deklarationer 2024) (2023 tal):

Gas: 210 g/kWh

Vestforbrænding 42,9 g/kWh

EON 69 g/kWh

Fremtidig udvikling af CO2:

CO2 udledningen fra gas forventes at være nogenlunde konstant. Der vil ikke være de store ændringer.

Vestforbrænding har indgået aftale om Carbon Capture. (CO2 fangst). Fangsten vil ske i forbindelse med afbrænding af affald til bl.a. fjernvarmeproduktion. Dermed bliver fjernvarmen CO2-neutral.

EON har gennem de sidste år arbejdet med at sænke CO2 udledningen. Det er bl.a. sket ved at udnytte overskudsvarmen fra Haldor Topsøe og udskifte varmepumper. EON vil løbende sænke CO2 udledningen.

Pris for varmen

Gas:

Den nuværende gaspris ligger inkl. afgifter på ca. 9,5 kr. pr. m3 inkl. moms. Omregnes dette til prisen for en MWH fås ca. 888 kr. pr. MWh kr. (inkl. moms).

Gasprisen har varieret meget specielt vinteren 2022 huskes, hvor priserne nogle steder var 20 kr. pr. m3 eller højere pr. m3 gas.

Prisen har i 2023 og 2024 svinget mellem 7 og 9 kr. (inkl. alle afgifter)

En analyse fra Dansk Fjernvarme skønner, at prisen vil stige i vinteren 2025 da gaslagrene i EU er mindre fyldte end normalt og at EU vil sikre sig ikke at være afhængig af bl.a. russisk gas. EU-landene vil derfor efterspørge gas med højere priser til følge.

Pris for Fjernvarme Vestforbrænding. (takstblad 2025)

Vestforbrændings pris er sammensat af et fastbidrag, der er baseret på en prognose for forbruget på 300,45 kr. /MWh (inkl. moms) og en pris for det variable forbrug der afregnes efter det faktiske forbrug. I tilfældet for J.F. Willumsens Museum vil det faste beløb sandsynligvis være 250 MWh x 300,45 kr. i alt 75.113 kr. og et variabelt bidrag på 250 X 479,97 = 119.992 kr. I alt ca. 195.105 kr.

Pris for Fjernvarme, EON: (takstblad 2025)

EON´s pris er ligeledes sammensat af et fast bidrag og et variabelt bidrag. EON´s faste bidrag er baseret på det opvarmede areal samt et abonnement. I J.F. Willumsens tilfælde udgør de årlige faste udgifter (abonnement + Arealgebyr) 49.175 kr. og den variable del forventes at udgøre 846,25 kr. pr. MWh x 250 MWh = 211.562 kr. pr. år. I alt pr. år. 260.738 kr.

Muligt anlægstidspunkt:

Vestforbrænding:

På nærværende møde behandles sag om varmeprojekt fra Vestforbrænding. Det fremgår af varmeprojektet, at Vestforbrænding forventer at kunne levere fjernvarme til området ved J.F. Willumsens Museum i løbet af 2027-2030. 2027 er således det tidligste tidspunkt, museet vil kunne blive tilsluttet fjernvarme via Vestforbrænding og dette under forudsætning af at der ikke sker forsinkelser.

EON:

EON har rør i J.F. Willumsensvej og skal etablere en stikledning til ejendommen. Dette kan ske i 2025.

Pris for etablering.

Vestforbrænding:

Anlægspris jf. takstblad (2025) 91.560 kr. Prisen er opdelt i to; Kr. 45.000 for stikledningsbidrag og kr. 46.560 for tilslutning.

EON:

EON har fremsendt tilbud til kommunen på kr. 120.000. EON har desuden oplyst, at hvis der lægges et fjernvarmerør ned i jorden nu til senere tilslutning koster grave- og etableringsarbejdet til den senere tilslutning kr. 250.000.

Sammenligning i et 10 årsperspektiv og 20 års perspektiv

Sammenholdes de forventede udgifter i et 10-årigt perspektiv vil det samlede beløb med de nuværende oplyste priser være:

  • Vestforbrænding: 2,577 mio. kr.
  • EON: 2,988 mio. kr.

Sammenholdes de forventede udgifter i et 20-årigt perspektiv vil det samlede beløb med de nuværende oplyste priser være:

  • Vestforbrænding: 4,527 mio. kr.
  • EON: 5,595 mio. kr.

Konsekvenser ved at vente med etablering af fjernvarme til efter ombygningen

Renoveringen af J.F. Willumsens Museum har bl.a. til formål at sikre de eksisterende værker, men også at give museet mulig for at indlåne nye og mere kendte internationale værker. For at dette kan lade sig gøre, er det altafgørende, at museet kan styre indeklimaet. Faktisk skal museet ved lån af visse værke kunne dokumentere udsving for temperatur og fugtighed et år tilbage. Er udsvingene for store, vil der blive givet afslag på lån af værkerne.

Hvis fjernvarmen kun klargøres, men ikke faktisk tilsluttes under ombygningen, vil det derfor have den konsekvens, at der dels skal ske anlægsmæssige arbejder i udearealerne efterfølgende, dels bygningsmæssige arbejder i gangarealer og i museets varmecentral, når fjernvarmen reelt skal installeres i bygningen. Museet vil i selve tilslutningsperioden ikke have mulighed for at styre indeklimaet uden udsving. Der er overvejende stor risiko for, at disse udsving vil være så store, at det vil gå ud over museets mulighed for at indlåne værker i mindst et år frem.

Efter installationen af fjernvarmen skal varmeanlægget indreguleres. Indreguleringen forventes at tage 2-3 måneder, hvilket er helt almindeligt. Fra påbegyndelse af fjernvarmetilslutningen og til færdig indregulering vil der går 4-5 måneder. Disse måneder vil så et år frem kunne ses på den dokumentation museet skal fremlægge.

Inddragelse

Der har været dialog med EON vedrørende mulighed og pris for tilslutning og anlæg. Herunder på rør, der lægges ned uden at blive anvendt.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at anlægsudgiften for etablering af fjernvarme finansieres af de afsatte bruttoanlægsudgifter i 2025 under Klimaplan 2045.

Bilag

27Orientering om status for klimaplan 2045

Resume

Udvalget orienteres om status for 2024 på Klimaplan 2045. Status viser, at hovedparten af indsatserne forløber som planlagt, og administrationen indstiller til at tage orienteringen til efterretning. Byrådet besluttede 21. juni 2023 Klimaplan 2045. Klimaplan 2045 præsenterer klimamål og delmål for CO2-reduktion og klimatilpasning. En gang årligt vurderes fremdriften af igangværende klimaindsatser. Samlet set er status for 2024, at 41 indsatser er markeret med grøn og derfor forløber efter planen, 23 indsatser er gule og mangler fremdrift og 5 indsatser er røde og dermed ikke i gang, som planlagt. Sammenlignet med sidste år er der 1 indsats mere der er grøn, 4 mere der er gule og 1 mindre der er rød.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Klimaplan 2045 præsenterer klimamål og delmål for CO2-reduktion og klimatilpasning. Klima, natur og energi vil med denne sag blive orienteret om den årlige status på fremdriften af igangværende klimaindsatser. Bilaget "Statusoversigt" giver et overblik på projektstatus for de projekter, der er i gang i 2024.

Baggrund

Byrådet vedtog 21. juni 2023: Klimaplan 2045. Planens tre overordnede målsætninger, er:

  1. Fossilfri drift af kommunen i 2030
  2. Kommunen som geografisk enhed er CO2-neutral i 2045
  3. Kommunen er klimarobust overfor klimaforandringer i 2050

Klimaplan 2045 indeholder et indsatskatalog med 72 indsatser for perioden 2023-2045, der skal sikre indfrielsen af planens tre overordnede målsætninger. Som det fremgår af beslutningsgrundlaget fra juni (sag nr. 51, 21. juni 2023), skal fremdriften i klimaplanens indsatskatalog vurderes en gang om året. Det sker i praksis ved, at administrationen gør status på, hvorvidt indsatserne følger den angivende tidsplan, samt kort redegør for opmærksomhedspunkter og risici. Den samlede klimaplan revurderes hvert fjerde år, og der udarbejdes i den forbindelse et opdateret CO2 -regnskab for at følge op på klimamålene.

Administrationen samarbejder med de øvrige kommuner, Klimaalliancen og CONCITO om at udvikle et landsdækkende fælles monitoreringsværktøj til at følge op på kommunernes klimaplaner. Administrationen forventer, at monitoreringsværktøjet vil være færdigudviklet i løbet af 2025. Til næste status 2025, vil administrationen vurdere om det udviklede monitoreringsværktøj kan erstatte den metode, vi hidtil har benyttet til at gøre årlig status.

Status på fremdriften af igangværende klimaindsatser

1. Fossilfri drift af kommunen i 2030

Frederikssund Kommune er godt på vej med at indfri målet om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2030 i egen drift. En nærmere redegørelse herfor fremgår af statusoversigten. Det er vigtigt fortsat at prioritere en kontinuerlig omlægning for ikke at stå med en uoverskuelig økonomisk og driftsmæssig opgave om nogle år.

2. Kommunen som geografisk enhed er CO2-neutral i 2045

For at nå målet om at gøre kommunens geografiske område CO2-neutral senest i 2045 kræver det bl.a., at borgere og virksomheder ændrer adfærd. Hovedparten af de planlagte indsatser for 2024 er sat i gang og overholder tidsplanen. Administrationen vurderer, at der er god fremdrift i arbejdet med indsatserne. Med denne 2. status, er det stadigt for tidligt at vurdere, om indsatserne resulterer i den ønskede adfærdsændring, da ændring af adfærd kræver en langsigtede og vedvarende indsats.

3. Kommunen er klimarobust overfor klimaforandringer i 2050

Flere indsatser er godt i gang for at nå målet om klimarobusthed. Det gælder fx fremdriften på de kommunale fællesprojekter til kystbeskyttelse, og kystbeskyttelse af Frederikssund by (Frederikssund møder vandet). For at komme i gang med indsatserne vedrørende klimatilpasning knyttet til vandløb, grundvand og spildevand er der netop blevet afsat midler hertil.

Statusoversigt

Vedlagte oversigt viser samtlige 72 klimaindsatser, men det er kun de indsatser der er i gang eller planlagt til opstart i 2024, der gøres status for. Status opgøres ud fra trafiklysmodellen: Rød, gul, grøn:

  • Grøn indikerer, at tiltaget forløber som forventet. Der er fremdrift og tiltaget virker som det er tiltænkt.
  • Gul indikerer, at tiltaget ikke forløber som forventet. F.eks. manglende fremdrift. Justeringer af tiltaget overvejes.
  • Rød indikerer, at tiltaget er udfordret alvorligt eller gået i stå af omstændigheder, som kræver handling fra andre end projektlederen.

Øvrige indsatser, der ikke er sat i gang eller ikke vedrører 2024, er angivet med grå farve.

Samlet set er status for 2024, at 41 indsatser er markeret med grøn og derfor forløber efter planen, 23 indsatser er gule og mangler fremdrift og 5 indsatser er røde og dermed ikke i gang, som planlagt. Sammenlignet med sidste år er der 1 indsats mere der er grøn, 4 mere der er gule og 1 mindre der er rød.

De fem indsatser, der er markeret med rødt omhandler transportindsatser med hastighedsdæmpende foranstaltninger, manglende igangsættelse af flere funktioner i lokalområder og manglende opgradering af busholdepladser i landsbyer. Herudover er der en natur og landbrugsindsats, der er markeret rødt og som omhandler en ny vandforsyningsplan, der ikke er udarbejdet og endelig er der indenfor adfærd og forbrug en rød markering. Denne indsats handler om manglende fokus på bæredygtige valg ved afholdelse af events.

I oversigten er de forskellige indsatsers status uddybet nærmere.

Økonomi

Der er i årene 2024-2028 afsat 43,6 mio. kr. til implementering af klimaplanen. Derudover er der projekter i indsatskataloget, som finansieres inden for andre politikområder. Der er dog stadig flere ufinansierede indsatser i Klimaplan 2045 og den videre fremdrift afhænger af, om der de kommende år er tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre indsatserne i planen. Administrationen arbejder løbende på at søge ekstern finansiering til at understøtte udmøntningen af flere indsatser i Klimaplan 2045. Af eksempler kan nævnes den igangværende EU-ansøgning til LIFE ACT – Action for Climate Transition, Energipartnerskab og lavbundsprojekter.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

28Orientering om status på Strategisk energi og varmeplan 2022

Resume

I december 2022 godkendte Byrådet kommunens Strategisk Energi- og Varmeplan 2022. Planen opdateres i 2026. Siden godkendelsen af Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, er det lykkedes kommunen at få planlagt og igangsat fjernvarmeprojekter for ca. 70% af planens kortlagte potentiale.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I december 2022 godkendte Byrådet kommunens Strategisk Energi- og Varmeplan 2022. Planen opdateres i 2026. Planen giver overblikket over mulighederne i den kollektive varmeforsyning i kommunen, beskriver eksisterende forhold, varmebehov fordelt på forsyningskilder og er koblet til mål og indsatser i kommunens klimaplan. Denne status beskriver udviklingen i hovedkonklusionerne fra Strategisk Energi- og Varmeplan 2022.

  • Siden godkendelsen af Strategisk Energi- og Varmeplan 2022, er der nu igangsat fjernvarmeprojekter for ca. 70% af planens kortlagte potentiale.
  • Udrulningen af fjernvarme er på nuværende tidspunkt forsinket med 2 år eller mere i forhold til planens oprindelige mål om fjernvarme i potentielle områder senest i 2028.
  • Det er fortsat administrationens vurdering at nå i målene i planen

Status på varmeplanens mål er opdelt i følgende varmeområder og hovedemner:

Frederikssund by syd, Vinge og St. Rørbæk

Projektforslaget fra Vestforbrænding, for dette varmeområde, blev vedtaget sept. 2022, og indeholder blandt andet etableringen af en energicentral i Vinge-nord, som tilkobles en transmissionsledning fra Vestforbrændings affaldsenergianlæg i Glostrup. Hele projektet forventes færdigt i 2030. Administrationen er i god dialog med Vestforbrænding for planlægning og udførelse af projektet. Projektet er igangsat. Der er stor tilslutning til projektet - særligt i St. Rørbæk.

Frederikssund by og Græse Bakkeby

Projektforslaget fra Vestforbrænding er politisk godkendt til udsendelse i høring. Projektet skal færdiggøres inden 5 år, hvor forsyningens forsyningspligt træder i kraft. Dette projekt indeholder blandt andet en sammenkobling med det eksisterende varmenet i Frederikssund by, og dermed med varmenettet i projektet for Frederikssund by syd, Vinge og St. Rørbæk. Administrationen er i god dialog med Vestforbrænding for planlægning og udførelse af projektet.

Skibby

I december 2023 dannede lokale borgere Skibby Fjernvarme A.m.b.a., og november 2024 godkendte Klima, natur og energi Skibby Fjernvarmes projektforslag. Det vil sige, at forsyningspligten træder i kraft nov. 2029, hvor projektet senest forventes færdigt. Administrationen har haft en faciliterende rolle i forløbet indtil nu, og vil fortsat være behjælpelige, og facilitere støttende processer.

Etablering af fjernvarmecentral indebærer udarbejdelse af lokalplan. Såfremt Skibby Fjernvarme ønsker en placering på ejendommen ejet af Frederikssund Kommune, Bronzeager 8, kræves ligeledes frasalg af delareal til formålet.

Slangerup

Der er pt. ingen projektforslag under behandling, og administrationen har heller ikke modtaget noget siden godkendelsen af Strategisk Energi- og Varmeplan 2022.

Administrationen er senest blevet stillet i udsigt af hhv. Vestforbrænding og E.ON., at de vil kunne påbegynde deres overvejelser om projektforslag fra medio 2025.

Administrationen vil forsat være i dialog med relevante forsyninger.

Jægerspris

Det eksisterende fjernvarmeområde i Jægerspris anses for stort set fuldt udbygget. Der er fortsat tilgang i tilslutninger til varmenettet, svarede til ca. 10 boliger om året – særligt i forbindelse med hushandler.

Skuldelev:

Det eksisterende fjernvarmeområde i Skuldelev anses for fuldt udbygget. Der er dog mulighed for at tilslutte eventuelle kommende nye boliger i området. Skuldelev Energiselskab udtrykker selv, at deres næste naturlige udvidelse ville være i form af solceller på deres bygninger, for at højne forsyningssikkerhed og yderligere prisreduktioner.

Lyngerup, Dalby, Kyndby, Venslev og Ferslev

siden godkendelsen af Strategisk Energi- og Varmeplan 2022 har administrationen fået udført screeninger af landsbyerne. De viste et spinkelt positivt resultat for, at det kunne være samfundsmæssigt økonomisk at opføre termonet i landsbyerne, som en fælles varmeløsning. Administrationen har også selv udført screeninger, via et free ware beregningsværktøj, som viser et spinkelt negativt resultat for termonet. I december 2024 kom der nogle lovændringer på varmeområdet, som blandt andet betyder, at forsyninger kun må opføre termonet som tilknyttet virksomhed. Endvidere at termonet ikke kan tilgå kommunekredit, og derfor skal finansieres på markedsvilkår. Administrationen erfarer, at disse vilkår gør det næsten umuligt af finde fælles varmeløsninger i disse landsbyer.

Administrationen ser dog en mulighed i at facilitere borgerne i landsbyerne i brugen af free ware beregningerne. Herefter kan de selv prøve at regne på flere mindre termonetløsninger i hver af landsbyerne, og selv finde sammen om dette.

Kommunens bygninger

I forbindelse med udrulning af fjernvarme i de nævnte områder, vil kommunen tilslutte sig hvor det er muligt. For kommunens andre bygninger vil der blive sat varmepumper op.

Derudover kan nævnes, at administrationen opmærksomme på energiforbrug, energikøb og energiforbedringer, hvilket der løbende investeres i. Pt. udarbejdes en ejendomsgennemgang med samme formål – i denne screenes også mulighed for opsætning af solceller på egnede tage. Der forventes en beslutning om dette i løbet af 2025.

Opsætning af VE-anlæg

Administrationen arbejder fortsat på at opnå mere VE-produktion i kommunen. I den sammenhæng vurderer administrationen det som sandsynligt, at kommunen vil nå sit mål i klimaplanen om, at der inden 2030, vil være produktion af 35.000 MWh vedvarende energi om året. Dette ses i blandt andet i lyset af Topsils nyligt opførte solcelleanlæg, og FOSS´s planer om en vindmølle.

Videre oplysning af borgere

Ultimo 2024 afholdte administrationen tre informationsmøder om energirenovering af boliger. Disse møder var meget velbesøgte. Administrationen arbejder derfor på at gentage lignende møder i 2025.

Inddragelse

Det kræver stor inddragelse af såvel borgere, forsyninger og virksomheder at opnå planens mål.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

29Orientering om status på arbejdet med aftale om Grønt Danmark

Resume

I december 2024 blev udvalget orienteret om aftalerne "Aftale om et Grønt Danmark", samt "Aftale om Implementering af et Grønt Danmark", kendt som grøn Trepartsaftale. Med denne sag orienteres udvalget om status for kommunens arbejde med aftalerne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Igennem den Grønne Trepart er det besluttet, at Danmark skal løse landbrugets klima- og naturudfordringer gennem en stor arealomlægning af landbrugsarealer. Formålet med aftalen er både at sikre opnåelse af landbrugets klimareduktionsmål, samt at opnå god tilstand i vores vandområder efter Vandrammedirektivet.

Kommunens opgaver

I december blev udvalget orienteret om, at kommunen fremover har fået 3 nye opgave-områder:

  • deltagelse i lokale treparter, som skal samarbejde om at udarbejde omlægningsplaner, der viser hvordan vi kommer i mål med Aftale om Grønt Danmark
  • projektleder på konkrete udtagningsprojekter, der omfatter både lavbunds- og kvælstof-vådområdeprojekter
  • myndighed på udtagningsprojekter

Lokale treparter

Byrådet har besluttet at udpege Søren Andreasen Weimann og Ole Frimann Hansen som kommunens repræsentanter i den lokale trepart.

Den lokale trepart har besluttet, at det er Lejre kommune som skal være formandskommune mens sekretariatsfunktionen skal varetages af Holbæk Kommune. Det er derfor Lejre kommune, som har det overordnede ansvar for fremdriften i kommunernes opgave med omlægningsplanerne.

Det er dog hver enkelt kommune, som skal komme med input til potentielle udtagningsområder, så den samlede omlægningsplan viser, at den lokale trepart kan komme i mål med udtagningsindsatsen i oplandet til Roskilde Fjord og Isefjord.

2 repræsentanter for den lokale trepart, hvoraf den ene repræsenterer formandskommunen, skal deltage i månedlige møder i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø's (SGAV) nyoprettede Taskforce for Arealudtag. Taskforcens opgave er at understøtte kommunernes arbejde, samt at forsøge at fjerne eventuelle barrierer for arealudtag.

Økonomi

Kommunerne er blevet tildelt økonomiske midler fra staten til arbejdet med Grønt Danmark på baggrund af kommunens geografiske størrelse og indsatsbehovet i vandoplandet til Roskilde Fjord og Isefjord.

Samlet modtager Frederikssund Kommune 1,61 mio. kr. fordelt fra 2025-2032.

I 2025 modtager kommunen 410.000 kr. til arbejdet. Finansieringens størrelse aftager frem mod 2032, efterhånden som det forventes at arbejdet skrider frem.

Status på arbejdet i Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune har fået udarbejdet en screening af potentialeområder for kvælstof of lavbundsprojekter. Screeningen vil indgå i kommunens arbejde med omlægningsplanen og indgå i udvælgelsen af områder hvor kommunen vil gå videre med lodsejerdialog om muligheder og ønsker om en eventuel udtagning.

Potentialekortet kan ses i bilag 1. Det understreges, at kortet er resultatet af første trin i en screeningsproces, udelukkende er udarbejdet på baggrund af nationale data og skal opfattes som et bruttopotentialekort. Det, at et område optræder på kortet, betyder derfor ikke nødvendigvis, at der vil blive arbejdet videre med det.

Byrådet besluttede på mødet 26. juni 2024 at afsætte midler til at ansætte en ny medarbejder i administrationen til arbejdet med Grønt Danmark. Ansættelsesprocessen er afsluttet og den nye medarbejder tiltrådte 1. februar 2025. Administrationen skal i marts deltage i opstartsmøde i teknikergruppen i den lokale grønne trepart og er herudover i proces med at udarbejde en plan både for arbejdet med omlægningsplanen og for opstart af arbejdet med at undersøge udtagningsmulighederne for individuelle potentialeområder.

Udvalget blev i december orienteret om, at kommissoriet for § 17, stk. 4 udvalget "Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer", var blevet godkendt i Byrådet. Udvalget arbejder bl.a. med proces for lodsejerdialog i forbindelse med arbejdet med Grønt Danmark. Status for udvalgets arbejde præsenteres for udvalget i en særskilt sag.

Naturstyrelsen er i øjeblikket i gang med forundersøgelser til et muligt lavbundsprojekt i Hagerup Mose. Forundersøgelserne forventes færdige i foråret 2025.

Naturstyrelsen har desuden afholdt et informationsmøde med lodsejere langs Vejlemølle Å, med henblik på muligheden for at opstarte forundersøgelser til et lavbundsprojekt i området.

Inddragelse

I den lokale trepart indgår en omfattende politisk repræsentation ligesom både landbruget og DN er repræsenteret. Ved arbejdet med konkrete omlægningsindsatser vil lodsejerinddragelse samt inddragelse af relevante interessentorganisationer være et centralt element af arbejdet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

30Orientering om status for arbejdet i §17 stk. 4 udvalget Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer

Resume

I oktober 2024 godkendte Byrådet et kommissorium for § 17, stk. 4 udvalget "Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer". Med denne sag orienteres udvalget om status på udvalgets arbejde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag forefindes på vi.skaber.frederikssund.dk

Fraværende: Jesper Wittenburg (A).

Sagsfremstilling

Fokuspunkter for udvalget

I projektudvalget er der lagt særlig fokus på følgende emner:

  • Formidling og kontakt

Her har projektudvalget diskuteret, hvordan der bedst kan spredes information om, hvad udtagningsprojekter er og hvilke rammer de ligger på arealerne fremover.

Projektudvalget har desuden snakket om, hvilke kommunikationsplatforme kommunen skal bruge, samt hvordan eksempelvis lokale ambassadører kan inddrages, til at sprede viden om udtagningsprojekter.

  • Processen for udtagning

Her har projektudvalget drøftet, hvordan processen for et konkret udtagningsprojekt bør gribes an. Herunder hvornår der skal afholdes informationsmøder, hvor konkret kommunen skal være inden idéen om et projekt kan præsenteres for lodsejere, samt hvilke lodsejere og interessenter der skal inddrages hvornår.

  • Succeser og barrierer

Her har projektudvalget drøftet, hvad fordelene ved at indgå i et udtagningsprojekt kan være for lodsejeren, fx kompensationsordninger, herlighedsværdi, jordfordeling m.m.

Projektudvalget har også drøftet, hvilke barrierer der kan være for udtagningsprojekter og hvordan disse kan håndteres. Det kunne fx være, at kommunen tidligt i myndighedsprocessen skal få klarlagt, hvilke muligheder der er for dispensation for påvirkning på eventuelle § 3-beskyttede områder, i forbindelse med et udtagningsprojekt.

Oplæg og viden

Projektudvalget har til brug for deres anbefalinger indsamlet viden om Grønt Danmark og udtagningsordninger. Kommunen har bl.a. præsenteret hvilke målsætninger for udtagning, der er i vandoplandet til Roskilde Fjord og Isefjord, hvordan andre kommuner arbejder med udtagningsprojekter (Assensmodellen), samt en kortanalyse af, hvor der kunne være potentiale for udtagningsprojekter i Frederikssund Kommune. Udvalget har også haft besøg af en udtagningskonsulent fra VKST, som har fortalt om de forskellige ordninger for udtagning og hvilke økonomiske rammer der er i ordningerne.

Udflugt

Projektudvalget har været på udflugt til Bredvig Sø, som er et allerede udført kvælstofvådområde-projekt. Her blev der talt om synergier i udtagningsprojekter, fx mellem kvælstoftilbageholdelse, biodiversitet og rekreative elementer, men også hvilke udfordringer der er, hvis et projekt skal have flere formål. Bagefter tog projektudvalget ud til et større drænsystem ved Venslev, hvor de bevægede sig fra toppen af drænsystemet og ned til udløb i Isefjord. Undervejs blev det drøftet, hvordan dræn- og vandløb binder områder sammen på tværs af lange afstande og vigtigheden af at vurdere påvirkningerne langs hele drænsystemer, når man tegner et projekt.

Udvalget snakkede også om de muligheder og barrierer der er for konkrete projekter, som man kan se i landskabet, fx hvor der er lavbundsjord og eventuelle lavtliggende bygninger.

Kommende arbejde

Projektudvalget vil nu arbejde videre på at kvalificere anbefalingerne, som vil blive fremlagt til godkendelse i Klima, natur og energiudvalget.

Referater fra udvalgets arbejde er vedlagt som bilag, mens alt information om udvalget, inklusiv slides fra oplæg, kan findes på vi.skaber.frederikssund.dk

Inddragelse

§ 7 stk. 4 udvalget for "Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer" er nedsat netop for at sikre inddragelse og arbejder specifikt med metoder for optimal inddragelse af lodsejere mv.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

31Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Jesper Wittenburg (A).

Bilag

32Underskrifter

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-