Klima, natur og energis møde den 12. november 2024

Beslutning

Godkendt, idet sag 95 "Beslutning om udsendelse af udkast til strategi for invasive arter i offentlig høring i 4 uger" tages af dagsordenen.

Fraværende: Jørgen Bech (V) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Resume

Dette udkast til Strategi for bekæmpelse invasive arter og problemarter udmønter Naturhandleplan 2023-2027 - visioner, mål og principper for prioritering af indsatser for bekæmpelse af invasive arter og problemarter. Strategien kan offentliggøres i en forkortet høringsproces på 4 uger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Udkast til Strategi for bekæmpelse af invasive arter og problemarter sendes i 4 ugers offentlig høring.

Beslutning

Taget af dagsordenen.

Fraværende:

Jørgen Bech (V) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

Dette udkast til Strategi for bekæmpelse af invasive arter og problemarter (Bilag 1) udmønter Naturhandleplan 2023-2027 - visioner, mål og principper for prioritering af indsatser for bekæmpelse af invasive arter og problemarter.

Udkast til strategien indeholder supplerende visioner, mål og forslag til indsatser. På det nuværende datagrundlag vurderes det, at der bør udarbejdes en indsatsplan for Kæmpebjørneklo, herunder yderligere kortlægninger på private arealer, langs veje og vandløb.

Frederikssund Kommune har modtaget bemærkninger til invasive arter og problemarter, i forbindelse med den offentlige høring af Naturhandleplan 2023-27. Dette udkast tager både udgangspunkt i de indkomne bemærkninger, samt den nuværende kommunale drift på området.

Frederikssund Kommune bekæmper i forbindelse med kommunens institutioner, de invasive arter Kæmpe-bjørneklo og Japansk Pileurt og få andre problemarter.

Frederikssund Kommune kan se på det nuværende datagrundlag i Miljøportalen og Arter.dk, at både Kæmpe-bjørneklo, Kanadisk-og Sildig Gyldenris, Rynket Rose samt Mangeblomstret Lupin er registeret i store dele af Frederikssund Kommune, særligt i naturområder og langs vandløb.

Vurdering

Administrationen vurderer, at bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo vil kunne optimeres på private arealer ved at få udarbejdet en indsatsplan, således at der kan gives påbud om bekæmpelse, når det ved besigtigelse er konstateret, at der en risiko for spredning af frø.

Administrationen vurderer, at bekæmpelse af øvrige dominerende arter i naturområder kan bekæmpes mere målrettet ved, at der udarbejdes miniplejeplaner herunder at der indgås samtykke til, at Frederikssund Kommune kan ansøge om støtte til naturpleje, i Natura 2000 områder.

Administrationen vurderer, at der skal foretages en øget indsats for kortlægning af invasive arter og problemarter, der vurderes at udgøre et problem i forhold til risiko for spredning i naturområder og/eller sundhed, bygninger.

Miljøvurdering

Administrationen vurderer, at udkast til Strategi for bekæmpelse af invasive arter og problemarter, er af principiel karakter og ikke indeholder anlægsmæssige rammer for fremtidige tilladelser jf. Miljøvurderingsloven. Derfor vurderes det, at strategien ikke skal myndighedshøres inden offentliggørelse og på nuværende indhold, heller ikke skal screenes for miljøvurdering. Vurderingen ses i notat (Bilag 2).

Inddragelse

Udkast til Strategien er sendt i for høring i Grønt Forum som en del af inddragelsen i Naturhandleplanens indsatser 2023-27. Udkast til Strategien lægges på hjemmesidens høringsportal for offentlig høring i 4 uger, samtidig med en nyhed på Facebook.

Økonomi

Nærværende sag har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Udkast Strategi for bekæmpelse af invasive arter i Frederikssund Kommune 2024-2029
• Bilag 2 Notat om vurdering af screening af strategien jf. ML-loven

Resume

Ny viden har ændret forudsætningerne for det kommunale fællesprojekt om Kystbeskyttelse i Frederikssund Nord. Byrådet skal beslutte, om projektet skal justeres.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Projektet opdeles, så man fortsætter med projekteringen af højvandsbeskyttelse af området ved Fjordparken, mens området ved Linderupvej sættes i bero.

Beslutning

Anbefales.

Der skal forelægges en sag om Linderupvej igen, når Fjordparken er sat i gang.

Udvalget anbefaler kote 2.5 m. på Fjordparken.

Fraværende:

Jørgen Bech (V) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

Kystbeskyttelsesprojektet i Frederikssund Nord

Efter stormen Bodil i 2013, blev der igangsat initiativ om kystbeskyttelse i Frederikssund Nord. I august 2021 fremmede Byrådet kystbeskyttelsesprojektet, ved Linderupvej og Fjordparken som et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens §1a. Siden da har administrationen i samarbejde med rådgivere, arbejdet på et myndighedsprojekt bestående af 2 jorddiger med et sikringsniveau i kote + 2,5 meter (DVR90). Digernes placering er henholdsvis foran Linderupvej, og rundt om Fjordparken. Se kort i bilag 1.

Baggrundsviden om betaling og økonomisk hensyn, i kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse

I kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse (KBL §1a) kan de grundejere der opnår beskyttelse eller anden fordel, pålægges at betale for projektet.

Kommunen skal derfor afveje et økonomiske hensyn, når det gives tilladelse til denne type projekter. Hensynet skal både sikre at grundejere med stort beskyttelsesbehov får den billigste løsning, men også at grundejere med lille beskyttelsesbehov ikke skal betale store udgifter for unødvendig beskyttelse.

Kystbeskyttelsesloven giver ikke mulighed for solidariske løsninger, hvor betalingen deles lige i fx. en grundejerforening. Bidragene skal fastsættes efter konkret behov, og kan differentieret efter hvor stor en skade de enkelte ejendomme potentielt undgår, som følge af beskyttelse. Kommunen kan dog godt vælge at betale hele eller dele af beskyttelsen.

De 2 projekterede diger i Frederikssund Nord er teknisk uafhængige af hinanden, og bidragsfordelingerne skal derfor opdeles, så grundejere kun betaler udgifterne til det konkrete dige, som de beskyttes af.

Ny viden om natur og kystbeskyttelsesbehov

Byrådet blev den 4. september 2024 orienteret om, at administrationen havde opnået ny viden om projektet i Frederikssund Nord, der kunne give anledning til ændringer.

Den nye viden omhandler:

- Udpegning af § 3-beskyttet natur, der hvor diget ønskes placeret foran Linderupvej.

- En ny § 2-udtalelse fra Kystdirektoratet, som konkluderer:

• Projektstrækningen har et lille behov for beskyttelse.
• I det foreslåede projekt overestimeres de forventede havvandstigninger, og anlægget er derfor overdimensioneret.
• Kystdirektoratet foreslår en højvandsmur langs Linderupvej, med et lavere sikringsniveau på +2,3 m (hvilket ca. svarer til en 100års hændelse i 2070).

Den nye viden adresserer dermed 2 overordnede spørgsmål;

Hvilket fremtidsscenarie vil vi beskyttes imod i Frederikssund?

Er bevarelsen af §3-beskyttet natur vigtigere, end etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger?

Begge spørgsmål er overordnet set relevante for alle de kommunale fællesprojekter, og udfordringerne uddybes i det følgende:

Højvandstatisk og klimafremskrivning

Kystdirektoratet har netop udgivet en ny højvandsstatistik, der inkluderer de seneste års stormhændelser. Højvandstatistikken er baseret på højvandsdata indsamlet på målestationer i hele Danmark gennem de sidste 20-130 år. Højvandstatistikken fastsætter blandt andet højderne for "20-årshændelser" som anvendes som kriterie for udbetalinger af stormflodserstatninger fra Naturskaderådet. Da forventningerne er, at vandstanden i verdenshavene vil stige, bør der ved planlægning af ny kystbeskyttelse, tillægges en klimafremskrivning til højvandstatistikkens hændelser. DMI's prognoser forudsiger højere og hyppigere storme, men hvad det konkret betyder for Roskilde Fjord, er meget svært at forudsige. Risikovillighed, statistik og prognoser ændres løbende, og der findes ikke et endegyldigt svar på "det rigtige sikringsniveau".

§3-beskyttet strandeng og muligheder for dispensation

Naturbeskyttelseslovens §3 er en forbudsparagraf der administreres restriktivt. Udgangspunktet er, at der ikke må foretages tilstandsændringer på §3-arealer. En dispensation for etablering af anlæg i §3-natur kan efter konkret afvejning komme på tale, hvis der er tale om samfundsmæssige interesser og der ikke findes andre alternativer. I klagenævnet er der ikke praksis for, at tage højde for hvad en eventuelt alternativ løsning måtte koste. Der findes dog på nuværende tidspunkt ingen nævnspraksis vedrørende kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse, som etableres i §3-områder. Jf. det økonomiske hensyn (beskrevet ovenfor) må omkostningerne til kystbeskyttelsen selvfølgelig ikke overstige de forventede sparede skadesudgifter på de bidragspligtige ejendomme, og administrationen bliver derfor nødt til at forholde sig til, hvad et alternativ vil koste, hvis der ikke kan gives §3-dispensation. Tilsvarende udfordringer vil forventeligt blive identificeret, i flere fremtidige kystbeskyttelsesprojekter.

Alternative løsninger og grundejernes ønsker

I bilag 2 ses et skema med forskellige beskyttelsesløsninger, for digeprojektet i Frederikssund Nord.

Løsningerne er opdelt for de 2 områder, og kan kombineres på flere måder. Skemaet indeholder fordele, ulemper, grundejernes ønsker og administrationens bemærkninger.

Alle potentielt berørte grundejere har været inviteret til dialogmøde (se referat i bilag 3) og haft mulighed for at indsende bemærkninger, og ønsker til projektet. Administrationen har modtaget 24 høringssvar. Hovedpointerne kan læses i hvidbog i bilag 4.

På baggrund af dialogmøde og høringssvar vurderer administrationen, at der blandt grundejerne bag Linderupvej, er flest der ønsker at forsætte projektering af et jorddige med sikringsniveau 2,5. Men at der også er nogle som slet ikke ønsker projektet.

Tilbagemeldingerne vedr. Fjordparken er meget begrænsede, men et par stykker har tilkendegivet, at de ikke er interesserede i at være med.

Ingen grundejere ønsker at tilslutte sig Kystdirektoratets forslag om en højvandsmur, og flere skriver at hvis jorddiget ikke kan etableres, bør projektet droppes.

Administrationens anbefaling

Administrationens tekniske anbefaling er, at projektet opdeles, så beskyttelsen af området ved Linderupvej sættes i bero, mens der arbejdes videre med beskyttelsen af området ved Fjordparken. Grundejerne bag Linderupvej har ikke tidligere været oversvømmet. Projektet ved Linderupvej vil kunne genoptages, hvis senere prognoser viser, at der er en større oversvømmelsesrisiko, end det vurderes på nuværende tidspunkt, eller hvis der sker ændringer i de lovmæssige rammer vedrørende beskyttet natur. Grundejerne ved Fjordparken, som tidligere har været udsat for oversvømmelser vil på denne måde hurtigere blive beskyttet. Administrationen vælger denne anbefaling, ud fra en vurdering af, at borgerne ved Fjordparken har et aktuelt behov for beskyttelse, hvilket bl.a. ses af, at de i dag vil blive udsat for oversvømmelse ved en højvandshændelse i kote 1,9 m.

Hvis der besluttes at forsætte det hidtil projekterede jorddige med sikringsniveau i kote 2,5 ved Linderupvej, er der risiko for, at der ikke kan opnås § 3-dispensation og/eller at en eventuel klagesag vil blive tilbagevist i klagenævnet, pga. manglende dokumentation for sikringsbehov.

Inddragelse

Administrationen afholdt den 9. september 2024 et dialogmøde for de grundejere der kan blive berørt af projektet. Her gennemgik administrationen projektets nuværende status, samt informerede om den nye viden, og hvad det vil kunne betyde for projektet. På mødet blev også fremlagt et anlægsoverslag, samt prisestimat for grundejernes fremtidige omkostninger, ved de forskellige løsninger. De fremmødte havde mulighed for at stille spørgsmål, og give deres mening til kende på mødet. Efterfølgende blev slideshow og referat udsendt til alle grundejere, og der har yderligere været mulighed for at fremsende skriftlige bemærkninger, og holdninger til projektets fremtid. Referat og hvidbog er vedlagt, som bilag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

• Kort over Frederikssund Nord
• Skema over løsningrum Frederikssund Nord
• Dialogmøde referat 9.9.24
• Frederikssund Nord - Hvidbog over høring om projektændring

Resume

Byrådet besluttede 3. april 2024 at udbyde etableringen af ladestandere til opfyldelse af EU-direktiv 32018L0844 i 5 delaftaler. Udbuddet er nu afsluttet. I denne sag redegøres for resultatet af udbuddet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Resultatet af udbuddet tages til efterretning.
2. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2025 på 0,800 mio. kr. fra Klimaplan 2045 til etableringsfase for ladestandere.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 3. april 2024 at udbyde etableringen af ladestandere, til opfyldelse af EU-direktiv 32018L0844 i 5 delaftaler. Udbuddet blev endeligt afsluttet i august 2024 og aftalerne er tildelt 3 ladestander operatører. De 3 operatører er:

• Clever.
• Norlys.
• EV Infra.

Kommunen har i udbuddet betinget sig, at alle el-biler, uanset diverse abonnementer, kan benytte alle de ladestandere, der opsættes, uanset operatøren. Aftalerne er gældende for 10 år og kan derefter fornyes, såfremt begge parter ønsker dette.

De 3 operatører har samlet tilbudt 2,044 mio. kr. i koncessionsafgift til kommunen i 2024. Der er tale om driftindtægter til kommunen. Operatørerne betaler beløbene for retten til at leje kommunens grund, og opstille ladestandere på den. Selve funktion og salg af el står operatøren for, uden kommunens indblanding.

I etableringsfasen vil kommunen have udgifter til bl.a. rådgiver, skilte og belysning. Administrationen indstiller at et beløb på 0,800 mio. kr. frigives i forbindelse med denne sag. Midlerne er allerede budgetlagte for 2025 og en del af den prioriterede indsats under klimahandlingsplanen. (pkt. 2.17 etablering af ladeinfrastruktur)

Administrationen vil løbende skulle drifte områderne. Det drejer sig bl.a. om snerydning, løbende udskiftning af skilte og opmærkning mv. ved lokaliteterne. Disse udgifter udgør forventeligt 0,150 mio. kr. årligt.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Udbuddet giver anledning til en koncessionsafgift på 2,044 mio. kr. i 2024 (indtægt på servicedriften), som lægges i kassen i 2024. Samtidig giver aftalen sandsynligvis anledning til årlige driftsudgifter i størrelsesorden 0,15 mio. kr. De evt. bevillingsmæssige konsekvenser heraf medtages i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025.

Der er afsat bruttoanlægsudgifter i budget 2025 på 10,819 mio. kr. til Klimaplan 2045, hvoraf 0,800 mio. kr. søges frigivet i nærværende sag til etableringsfase for ladestandere.

Resume

De indre danske farvande er stærkt påvirket af næringsstoftilførsel, som blandt andet kan medføre iltsvind.

Vandoplandsstyregruppen (VOS) for Isefjord og Roskilde Fjord vil med Grøn Trepartsaftalen få udvidet ansvaret for at facilitere og implementere udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, vådområder, ekstensivering med mere. Styregruppen skal i 2025 udarbejde omlægningsplaner for alle disse virkemidler med henblik på at indfri indsatskravene i vandområdeplanen. Med Grøn Trepart forventes det, at yderligere nye lokale kystvandråd kan understøtte dette arbejde med lokal viden og forankring samt bidrage med forslag til implementérbare anbefalinger.

Det skal besluttes om Frederikssund Kommune ønsker at indgå i et samarbejde om ansøgning om oprettelse af Kystvandråd, når der forventeligt kommer ny ansøgningsrunde.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune indgår i et samarbejde med de øvrige kommuner om en ansøgning om oprettelse af kystvandråd for Isefjord og Roskilde Fjord, når de lovgivningsmæssige rammer og kriterier er fastlagte.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

De seks borgmestre i kommunerne om fjordene Isefjord, og Roskilde Fjord (Frederikssund, Halsnæs, Lejre, Holbæk, Roskilde, Odsherred) har drøftet et samarbejde om at forbedre tilstanden i fjordene. Samarbejdet skal ske med bred aktørinddragelse, med landbrugets repræsentanter, og Danmarks Naturfredningsforening som væsentlige deltagere. På borgmestermøde 13. august 2024, blev det blandt andet besluttet, at der i de deltagende kommuner skulle påbegyndes en politisk proces, om potentielle Kystvandråd og at det skulle vurderes hvorvidt der bør ansøges om oprettelse af ét samlet, eller to separate kystvandråd for de to fjorde. Det er med baggrund heri at sagen nu forelægges Klima, natur og energi.

Generelt om nedbringelse af næringsstoftilførsel til kystvande

De indre danske farvande er stærkt påvirket af næringsstoftilførsel, særligt af kvælstof, der stammer fra landbrugsmæssig drift. Næringsstofferne medfører algeopblomstring. Når algerne dør, synker til bunds og nedbrydes, forbruger nedbrydningsprocessen ilt. Plante- og dyrelivet i fjordene kan kun opretholdes, hvis der er tilstrækkelig ilt.

Der er mange initiativer og ordninger, der skal bidrage til at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Med aftalen om grøn omstilling af landbruget - ”landbrugsaftalen” af 4. oktober 2021 - besluttede regeringen og aftaleparterne, at der skulle nedsættes kystvandråd for udvalgte kystvande, så der kunne gennemføres lokalt funderede analyser til at belyse alternative veje, til at opnå god tilstand i kystvandene.

Kystvandråd har som ordning nu fungeret i to år, med fire kystvandråd. De eksisterende kystvandråd har hidtil givet mulighed for statslig støtte til analyser, vidensopbygning og udarbejdelse af forslag til alternative indsatser, der kunne bidrage til at nedbringe næringsstof i kystvandene.

Med ”Aftale om et Grønt Danmark” (Grøn Trepart) af 24. juni 2024 og ”Aftale om akutpakke til forbedring af vandmiljøet” maj 2024 er det hensigten, at de eksisterende kystvandråd fortsætter deres arbejde, og at der åbnes for ansøgninger om yderligere, op til 14 nye kystvandråd i sidste halvdel af 2024.

Kystvandrådenes sammensætning og opgave

De eksisterende fire kystvandråd består af højst 20 medlemmer fra interesseorganisationer og foreninger, som har et lokalt udspring i kystvandet. Disse kystvandråd har til opgave, sammen med anerkendte eksperter, at bistå kommunerne i at afklare væsentlige udfordringer for at opnå målopfyldelse i kystvandet, samt udarbejdelse af alternative indsatsprogrammer, for at det givne kystvand kan opnå god tilstand jf. EU’s Vandrammedirektiv.

Rammer, kriterier og opgaver for kommende nye kystvandråd, er endnu ikke fastlagt eller besluttet. Det beskrives i Grøn Trepart, at kystvandråd kan oprettes i hovedvandoplande med stort kvælstofindsatsbehov.

Sekretariat for kystvand

Nationalpark Skjoldungernes Land har udtrykt interesse for at agere som sekretariat for kystvandrådet, under forudsætning af, at der følger finansiering af sekretariatsydelserne med.

Administrationens vurdering

Borgmestrene i de seks kommuner ønsker en faglig vurdering af, om der skal søges om at oprette et samlet kystvandråd for begge fjorde, eller om der skal søges om oprettelse af to; ét for hver af fjordene. Administrationen ser ikke umiddelbart en faglig begrundelse for at søge om netop ét eller to kystvandråd, men der kan være strukturelle, organisatoriske eller interessemæssige begrundelser.

Eksempelvis har Roskilde Kommune ikke en lokal interesse i indsatser i Isefjord, ligesom Holbæk og Odsherred Kommune ikke har direkte interesser i Roskilde Fjord. Dette kunne tale for at søge om oprettelse, af to separate kystvandråd. Omvendt kan kommuner med kyst til begge fjorde, som Lejre og Frederikssund Kommuner, have en interesse i indsatser i begge fjorde. Organisatorisk vil det for de kommuner være en fordel, kun at oprette ét fælles kystvandråd.

Hovedvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord, som er ét ud af de nationale i alt 23 hovedvandoplande, omfatter begge fjorde. Administrationen vurderer, at sandsynligheden for, at en ansøgning om oprettelse af kystvandråd bliver imødekommet, vil være større, hvis der søges om ét kystvandråd for de fire kystvande (165 indre Isefjord, 24 ydre Isefjord, 2 indre Roskilde Fjord, 1 ydre Roskilde Fjord), som Isefjord og Roskilde Fjord består af. Ikke mindst fordi det nuværende og fremadrettede store fokus på marin næringsstoftilførsel, må forventes at skabe en meget stor interesse blandt kommuner, og VOS’er for at oprette nye kystvandråd.

Ifølge Grøn Trepart vil planlægningen og implementeringen af den arealbaserede omlægning, fortsat skulle baseres på en lokal forankring. De nuværende vandoplandsstyregrupper (VOS’er) får, i udvidet form, ansvaret for at skulle facilitere og implementere udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, vådområder, ekstensivering med mere gennem udarbejdelse af omlægningsplaner, for alle disse virkemidler i løbet af 2025. Vandoplandsstyregrupperne og kystvandrådene vil derfor i vid udstrækning skulle arbejde som én enhed, blandt andet ved inddragelse af lokale interessenter, med særlig viden om lokale forhold. Dette taler også for organisering i kun ét kystvandråd. Et kystvandråd vil eventuelt selv kunne aftale oprettelse af lokale undergrupper.

Da de lovmæssige rammer og kriterier for ansøgning, om oprettelse af nye kystvandråd endnu ikke er besluttet, anbefaler administrationen, at kommunerne ikke tager nærmere beslutning om antallet af kystvandråd, før rammerne er udstukket. Administrationen anbefaler, at kommunerne, på baggrund af ønsket om et samarbejde om at forbedre fjordenes tilstand, beslutter at ville indgå i et samarbejde om at ansøge om oprettelse af kystvandråd, når rammerne er fastlagt, og de nærmere kriterier er kendte.

Det forventes, at lovgrundlaget vil være klar ultimo 2024.

Det forventes i øvrigt, at det vil være en sekretariatskommune, som har ansvaret for ansøgning og arbejdet i et kystvandråd. Sådan har rammerne været for de hidtil oprettede kystvandråd. En endelig afklaring af dette afventer lovgrundlaget. Nationalpark Skjoldungernes Land har tilbudt at forestå sekretariatsbetjeningen, og administrationen vurderer, at nationalparken muligvis kan tildeles denne funktion, også uagtet om der etableres ét eller to kystvandråd. Nationalparken har kyst til Roskilde Fjord og har store interesser i livet i, på og omkring fjorden. Alternativt skal der findes andet sekretariat, til et eller to vandkystråd.

Inddragelse

Inddragelse er på nuværende tidspunkt ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen økonomiske konsekvenser.

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag tage stilling til, hvorvidt kommunen skal prioritere ressourcer og tid på at deltage i et EU Pilot Project - Data Spaces and Smart Communities.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Beslutte, hvorvidt kommunen skal deltage i EU Pilot Project – Data Spaces and Smart Communities.

Beslutning

Udvalget besluttede, at kommunen ikke skal deltage i EU Pilot Project – Data Spaces and Smart Communities.

Udvalget vil fortsat gerne samarbejde med Fjordgruppen om en regional løsning for Isefjorden og Roskilde Fjord.

Fraværende:

Jørgen Bech (V) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

Frederikssund kommune er blevet inviteret af Fjordgruppen (www.fjordgruppen.dk), og Fjordgruppens faglige støtte innovations- og proces firmaet LYCEUM (www.lyceumconsult.dk), til at deltage i udarbejdelse af en ansøgning til et EU Pilot Projekt – Data Spaces and Smart Communities.

Projektet går ud på at samle, udvikle og afprøve databaser med relevante data herunder klima, miljø, natur, turisme, boligudvikling, erhverv, sagsbehandling, etc. Databaserne skal have en bred tilgængelighed af både politikere, forvaltninger, eksperter og almindelige borgere. Fjordgruppen og LYCEUM forventer, at Det vil tilvejebringe et samlet, overskueligt og lettilgængeligt videns- og datagrundlag for den videre proces, som vil muliggøre at træffe politiske beslutninger på et væsentlig mere kvalificeret vidensgrundlag til gavn for Frederikssund Kommune og Roskilde Fjord, herunder også erhvervs, bolig og turismeudvikling

Det endelige ressourcetræk kendes ikke på nuværende tidspunkt, men forventes at være et sted imellem 0-25 % af det ansøgte beløb, hvilket svarer til mellem 0 og 2,8 mio kr., som kan lægges i timer.

Notat fra Fjordgruppen vedr. projektet er vedlagt.

Inddragelse

Der har ikke været yderligere inddragelse end dialogen med Fjordgruppen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Omkostninger til udarbejdelse af ansøgning til projektet, afholdes indenfor egen ramme.

Bilag

• CLIMCOM b Frederikssund indstilling 15-10-24.docx

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2024 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere forelægges opfølgning på budgetaftalen 2024-2027.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i 2024 på bruttoanlægsudgifterne, som overføres til 2025
2. Budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen pr. 30/9-24 giver samlet set ikke anledning til ændring i det forventede forbrug i 2024 på driften for Klima, natur og energi.

I bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug i 2024 på 0,4 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne for anlægsprojekterne under Klima, natur og energi, som overføres til 2025.

Mindreudgiften dækker over følgende:

• Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende Kystbeskyttelse af Frederikssund midtby, som overføres til 2025.

Af vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Klima, natur og energi nærmere.

Opfølgning på budgetaftale 2024-2027

Af vedhæftede bilag 3 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i budget 2024-2027.

I bilaget indgår en opfølgning på fire politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2024-2027, hvoraf et er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt og tre initiativer delvist implementeret (gul).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

I vedlagte bilag 3 udspecificeres opfølgning på budget 2024-2027 nærmere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen pr. 30/9-24 giver ikke anledning til tillægsbevillinger.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til et mindreforbrug på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter på 0,4 mio. kr. i 2024, som overføres til 2025.

Bilag

• Bilag 1 Drift Budgetopfølgning KNE pr 30. september 2024
• Bilag 2 Anlæg - budgetopfølgning 30-9-2024 (KNE)
• Bilag 3 KNE Opfølgning på budgetaftale pr. 30-9-24

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Jørgen Bech (V) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Bilag

• Sagsliste til Klima, natur og energi 2024

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet