Klima, natur og energis møde den 08. oktober 2024

Beslutning

Godkendt.

Resume

Klima, natur og energi skal i denne sag tage stilling til indkøb af el og gas til kommunens ejendomme.

I sagen redegøres for de nuværende aftaler og der indstilles til generelle beslutninger vedrørende de kommende aftaler for indkøb af el og gas.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Fortsætte med at anvende en energimægler til indkøb af el (3-årig aftale indgås)
2. Fortsætte med at anvende en energimægler til indkøb af gas (3-årig aftale indgås)
3. Fortsætte den nuværende praksis med indkøb af el med henblik på laveste pris
4. Ændre nuværende praksis således, at indkøb af el bliver grøn. Der er en forventet prisstigning på 3 øre pr. kWh., som konsekvens af dette.

Beslutning

Indstillingspunkt 1, 2 og 4: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Forkastet.

Sagsfremstilling

Indledning

Frederikssund Kommune indgik i 2021 via en aftale med et energimæglerfirma en aftale med Jysk Energi vedrørende forsyning af el. Aftalen om levering af el udløber 31-12-2024 og forlænges løbende et år, hvis den ikke opsiges inden årsskiftet. Den nuværende aftale lyder på 10,4 mio. kWh årligt. Dette indeholder al kommunal el, både bygninger, gadebelysning, lade standere mv.

Tilsvarende indgik kommunen via samme energimæglerfirma en aftale med Andel Energi om levering af gas. Aftalen for gas udløber ved udgangen af 2024 og det er derfor tid til ny aftale. Kontrakten kan ikke forlænges. Administrationen skønner, at der vil kunne tegnes en ny aftale på stort set samme vilkår.

Aftalen omhandler 1,15 mio. m3 gas.

Hvorfor anvende en energimægler/energibroker

Energimarkedet er som mange andre markeder meget dynamisk, og det er derfor ikke muligt at forudsige priserne de næste 3 år. Ved indgåelse af en forvaltningsaftale undgår kommunen at lægge sig på en fast pris eller at være øjeblikkeligt påvirket af markedets udsving. Det vil igennem aftalen være muligt for mægler at købe el, når prisen er lav, prissikre når det er nødvendigt og evt. sælge igen, når det giver mening. På denne måde følger vi bedst med markedet, når prisen falder og garderer os bedst, når prisen stiger.

Samtidig puljes kommunens behov med andre i energimæglernes portefølje og det bliver derfor attraktivt for forsyningsselskaberne at give en god pris.

Erfaringerne ind til videre viser at samarbejde med energimægleren giver en væsentligt lavere pris end markedsprisen for såvel gas som el. I gennemsnit over 35 % lavere.

Løbende udfasning af gas

Der har siden 2022 været fokus på at udfase gasfyrede anlæg i bygningerne til bl.a. varmepumper og fjernvarme. Indtil videre har det ikke betydet det store for det samlede gasforbrug, men efterhånden som fjernvarme udrulles vil flere større ejendomme i kommunen få fjernvarme, og det vil betyde store reduktioner i kommunens gasforbrug. En kommende aftale skal derfor tilpasses dette scenarie.

Grøn strøm

I Danmark arbejdes der løbende på at gøre strømmen mere og mere grøn.

Bilag 1 viser udviklingen af el-markedets CO2 udvikling gennem årene.

Som det ses forventet nulemission af strøm at være nået i 2030.

Energimægleren har oplyst, at der i 2025 skal forventes en prisøgning med ca. 3 øre pr. kWh., hvis strømmen ønskes grøn. Det vil samlet for kommunen betyde en stigning på 0,312 mio. kr.

Prisen er naturligvis med forbehold for, at situationen kan ændre sig.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det forventes at de fremtidige indgåede aftaler ikke vil overskride kommunens energibudget for 2025 og overslagsår, forudsat at de gældende markedsvilkår ikke ændres markant.

Bilag

• Bilag 1. Udvikling af CO2 emission for det danske el-markedet

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag beslutte om varmeprojekt for fjernvarme til Skibby skal godkendes. Projektforslaget har været i høring hos berørte parter fra 27. juni til 25. juli 2024. I høringsperioden er der kommet et enkelt opklarende spørgsmål til projektforslaget fra Evida. Administrationen anbefaler, at varmeprojektet godkendes. Kommunens godkendelse af et projekt for varmeforsyning er en forudsætning for, at borgerne i projektets forsyningsområder kan få tilbudt forsyning med fjernvarme.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Godkende varmeprojekt for fjernvarme til Skibby.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

En borgergruppe i Skibby er gået sammen for at etablere Skibby fjernvarme a.m.b.a. med det formål at få fjernvarme til Skibby. Skibby er i dag udlagt til naturgasforsyning. Naturgas til opvarmning i private boliger forventes udfaset fra 2035. Omlægningen af varmeforsyningen i Skibby til fjernvarme er i overensstemmelse med Frederikssund Kommunes Strategiske Energi- og Varmeplan 2022.

Varmeprojektet omfatter etablering af en energicentral til varmeproduktion og ledningsnet til distribution af fjernvarmen.

Varmeprojektet forudsætter en tilslutning på ca. 70 % af det samlede varmebehov i Skibby. Projektforslagets realisering afhænger således af, at der opnås en tilslutning på ca. 70 %.

Samfundsøkonomi, forbrugerpriser og selskabsøkonomi

Den samfundsøkonomiske beregning viser, at fjernvarmeforsyningen er fordelagtigt ift. det alternative scenarie, individuelle varmepumper. Den samfundsøkonomiske fordel ved projektforslaget ift. det alternative scenarie er beregnet til 77,8 mio. kr. over en 20-årig periode.

Beregninger af forbrugerpriser viser en økonomisk fordel for forbrugerne sammenlignet med individuelle luft-til-vand varmepumper. I de brugerøkonomiske beregninger er der ikke indregnet tilskudsmuligheder. Den endelige prisstruktur fastsættes af Skibby fjernvarme a.m.b.a.

Ved endelig godkendelse af varmeprojektet vil forsyningsområderne blive indberettet i det nationale planregister. Denne indberetning betyder, at boligejere indenfor forsyningsområderne ikke kan få tilskud til individuelle varmepumper fra varmepumpepuljen.

Den selskabsøkonomiske beregning viser et overskud på ca. 47.000 kr. pr. år. Sker der en større tilslutning end de 70 %, vil det selskabsøkonomiske overskud øges og gøre det muligt at nedjustere varmeprisen.

I den selskabsøkonomiske beregning er indregnet, at Skibby Fjernvarme a.m.b.a. forventer at modtage betaling for at stille den nye elkedel til rådighed for regulering af elmarkedet, kaldet regulerkraftmarkedet. Regulerkraftmarkedets udvikling i fremtiden er usikker.

Selskabsøkonomien afhænger også af, at projektet opnår kommunekredit og i den forbindelse den fastsatte rente og garantiprovision. Der er indregnet en kommunekreditrente på 3,48% samt en garantiprovision på 0,5%. De endelige beslutninger vedrørende garanti og provision træffes af Økonomiudvalget/Byrådet. Dette sker ved en efterfølgende politisk sag.

Hvis selskabsøkonomien bliver dyrere end beregnet i projektforslaget, vil det være forbrugerne, der skal dække udgifterne gennem større forbrugerbidrag. Da der ikke kan fastsættes tilslutningspligt, kan forbrugerne opsige fjernvarmen, hvis den bliver for dyr.

Høring af berørte parter

Projektforslaget har været i høring hos berørte parter fra 27. juni til 25. juli 2024. I høringsperioden er der kommet en enkelt opklarende spørgsmål til projektforslaget fra Evida om potentielle kunder. Ifølge Evidas gasdata er der indenfor projektområdet 714 gaskunder, mens der i projektforslaget er oplyst 1024 tilsluttede gaskunder. Evida spørger hvad forklaringen på denne forskel er.

Ansøger har oplyst, at forskellen skyldes forskellige opgørelsesmetoder. Evida opgør deres gaskunder på baggrund af tekniske installationer, mens varmeprojektet opgør gaskunder på baggrund af tilsluttede husstand i BBR. Det er ansøgers vurdering, at forskellen i opgørelsesmetoden ikke har betydning for varmegrundlaget og dermed varmeprojektets beregninger.

Videre proces og forudsætninger for realisering

Første skridt er at få godkendt et varmeprojekt. Når Skibby fjernvarme a.m.b.a. har et godkendt varmeprojekt, har de mulighed for at indsamle bindende tilmeldinger fra borgerne. Efter godkendelsen af varmeprojektet skal Skibby fjernvarme a.m.b.a. lave et offentligt udbud for etableringen af projektet.

Der er i projektforslaget regnet på en placering af energicentralen på Bronzeager 8, 4050 Skibby. Bronzeager 8 er kommuneplanlagt til erhvervsområde og skal overføres til byzone med lokalplan. Placering af energicentralen på dette sted kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg, lokalplan og spildevandstillæg. Arealet er ikke spildevandsplanlagt.

Frederikssund Kommune ejer Bronzeager 8. Der skal derfor også ske salg af kommunalt areal, før energicentralen kan etableres. Ansvaret for salg af kommunale arealer i Frederikssund Kommune er placeret under Økonomiudvalget. Beslutning om salg af areal vil blive forelagt økonomiudvalget med en separat politisk sag. Området er ikke byggemodnet.

Som det er beskrevet ovenfor kræver realisering af varmeprojektet på Bronzeager 8 beslutning om kommunekredit, grundsalg til energicentralen, udarbejdelse af lokalplan, kommuneplantillæg, spildevandstillæg samt afgørelse om VVM-pligt.

Projektforslag, kort over forsyningsområdet og svarnotat til bemærkning fra Evida fra ansøger er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Projektforslaget har været i høring hos berørte parter fra 27. juni til 25. juli 2024. I høringsperioden er der kommet et enkelt opklarende spørgsmål til projektforslaget fra Evida.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis indstillingen vedtages, må det forventes at evt. byudviklingsomkostninger for klargøring af salg af Bronzeager 8, vil belaste kommunes anlægsramme i det år anlægsarbejdet udføres. Derudover er der i sagen oplyst en garantiprovision på 0,5 procent af den forventede låneoptagelse, som dog først endeligt kan fastsættes ved en markedsmæssig analyse, der afdækker risikoprofil og tilhørende markedsrente. Garantistillelsen og den deraf afledte garantiprovision vil efterfølgende blive forelagt politisk i særskilt sag på Økonomiudvalget. Omkostningerne til beregning af garantiprovisionen afholdes af låntager og forventes at udgøre ca. 40.000 kr. ekskl. moms.

Bilag

• Projektforslag for konvertering til fjernvarme i Skibby.pdf
• Oversigtskort over forsyningsområde og ledningstracé
• svarnotat til bemærkning fra Evida fra ansøger

Resume

Frederikssund Kommunes Klimaplan 2045 omfatter fem indsatsområder, hvoraf indsatsområde 4 er klimatilpasning. Administrationen anbefaler at prioritere midler til at igangsætte 10 af de ufinansierede indsatser inden for især helhedsorienteret planlægning, spildevand og grundvand svarende til to halve årsværk. Indsatserne er af afgørende betydning for, at Frederikssund Kommune kan implementere kommunens klimatilpasningsplan og nå målsætningen om, at være klimarobust senest i 2050. Administrationen foreslår at disponere midler til en projektmedarbejder i fem år til at implementere de 10 indsatser og skabe fremdrift i klimatilpasningsplanen. Finansieringen foreslås hentet fra det nyoprettede anlægsprojekt Klima 2045 - Øvrige indsatser, som er en videreførelse af anlægsprojekt Klimahandlingsplan fra budgetaftalen i 2021.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte at aktivere implementering af 10 indsatser i klimaplan 2045 og dermed skabe fremdrift i implementeringen af klimatilpasningsplanen ved at disponere 3,5 mio. kr. i alt fordelt på årene 2025-2029 (et årsværk i fem år) fra det nyoprettede anlægsprojekt Klima 2045 - Øvrige indsatser til en projektmedarbejder.
2. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2025 på 3,5 mio. kr. fra Klimaplan 2045 - Øvrige indsatser til en projektmedarbejder til at implementere 10 indsatser i klimaplan 2045 og skabe fremdrift i implementeringen af klimatilpasningsplanen.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 10. september 2024, pkt. 77:

Udsat.

Beslutning

Forkastet. Der skal forelægges en ny sag med udgangspunkt i budget 2025-2028.

Sagsfremstilling

I juni 2023 godkendte Byrådet Klimaplan 2045 (Sag 111), der omfatter fem indsatsområder, hvoraf indsatsområde 4 er klimatilpasning. Klimaplan 2045 har indarbejdet mål og indsatser fra kommunens klimatilpasningsplan, som Byrådet godkendte den 1. marts 2023. Klimaforandringer udfordrer Frederikssund Kommune fra flere fronter – øget nedbørsmængder, hyppigere skybrudshændelser, kraftigere storme, længerevarende tørkeperioder, havspejlsstigninger og stigende vandspejl i fjorde og vandløb, samt terrænnært grundvand.

Klimatilpasningsplanen bygger på fem principper for, hvordan vi som kommune skal arbejde med klimatilpasning for at nå i mål med at skabe en klimarobust kommune i 2050. Principperne handler blandt andet om, at vi skal tænke på tværs af traditionelle fagområder for at forebygge oversvømmelser. De betyder, at det er nødvendigt at tænke de forskellige klimatrusler ind i kommunens udvikling og drift, når vi planlægger for byer, kloaksystemet, kystbeskyttelse, vandløb samt arealplanlægning m.m.

Forslaget skal ligeledes ses i lyset af, at klimaforandringer med et stadig varmere og vådere vejr sker hurtigere og tidligere end forventet. Udviklingen kan mærkes i et stigende antal borgerhenvendelser til administrationen om udfordringer med øget vandstand på terræn.

Traditionelle løsninger har ofte kun fokus på at løse en akut isoleret situation fx med vand opstuvet på en vej eller i et boligområde. Men en løsning et sted kan skabe problemer andre steder eller mangler måske at tage højde for kombinationen af vand både fra regn og fra højtstående grundvand. Ved at sætte særligt fokus på den tværgående indsats kan vi fx som kommune blive bedre til at forebygge og undersøge, hvor de største trusler er ved skybrud og andre ekstrem regnhændelser samt hvilke løsninger, der bedst anvendes for at få mere langsigtede resultater og skabe merværdi. Det kan fx være at det er bedre at anlægge et lille vådområde højere oppe i terrænet frem for at lægge et større drænrør der, hvor problemet er opstået. Samtidig kan vi skabe synergier i anlæg, så vi kan etablere løsninger, når vi alligevel skal grave i et område.

De to indsatser 4.1 Koordinering og sammentænkning af løsninger og 4.2 Klimatilpasning i planlægning i Klimaplan 2045 er tværgående for alle 22 indsatser på indsatsområde 4 om klimatilpasning. Administrationen forslår, at disse to indsatser igangsættes ved at ansætte en projektmedarbejder som klimatilpasningskoordinator i fem år. Denne tilførsel af personaleressourcer skal samtidig sikre, at de øvrige otte ufinansierede indsatser som er direkte relateret til 4.1 og 4.2, kan implementeres. Indsatserne for klimatilpasning kan overordnet inddeles i fem kategorier: Klimaplan 2045 inddeler klimatilpasning i fem temaer: Helhedsorienteret planlægning, Kystbeskyttelse, Spildevand, Vandløb, Grundvand og Tørke/hede/varme, hvoraf de otte primære indsatser fordeler sig på følgende fire temaer:

Helhedsorienteret planlægning (4.1, 4.2, 4.3, 4.4)

Klimaudfordringerne kræver et tværfagligt fokus for at opnå en optimal klimatilpasning på tværs af forvaltnings- og politikområder. Helhedsorienteret vandplanlægning kræver, at vi tænker på hele vandkredsløbet, når vi klimatilpasser. Klimatilpasningsområdet breder sig over forskellig sektorlovgivning som ikke er sammentænkt og gør det komplekst at arbejde helhedsorienteret.

Klimaforandringerne sætter krav til planlægningen. Øgede vandmængder får stor betydning for, hvordan vi indretter vores byer og det åbne land i fremtiden – og det vil få store økonomiske konsekvenser, hvis vi ikke tænker klimaforandringerne ind i planlægningen. Vi skal derfor skabe grundlag for at træffe fremtidssikrede beslutninger, så byerne kan vokse med vandet og det åbne land kan tænkes ind i regnvandshåndtering.

Vi kan opnå besparelser ved at prioritere klimatilpasning, hvor skovlen i forvejen er i jorden. Derfor skal vi koordinere klimatilpasning med offentlige anlægs- og vedligeholdelsesarbejder, men også partnerprojekter. Synergier kan også opnås via rettidighed, så klimatilpasningen indgår tidligt i forskellige former for helhedsplanlægning. Endvidere skal vi søge synergier og udnytte muligheder for at kombinere klimatilpasning med naturgenopretningsprojekter.

Kystbeskyttelse (4.10)

Kystbeskyttelsesprojekter i kommunen anlægges så de kan beskytte svarende til en 100-års hændelse frem til 2070, som forventes at kunne sikre de næste 50 år, men herefter tyder de nuværende prognoser for havvandsstigninger på, at der skal sikres til et højere niveau. Hvor høj en sådan sikring til den tid skal være, er der betydelig usikkerhed omkring på nuværende tidspunkt, men det er sandsynligt, at der i fremtiden vil blive behov for en større regional oversvømmelsessikring - eksempelvis af Roskilde Fjord eller måske af både Roskilde Fjord og Isefjord.

Spildevand (4.14)

I spildevandsplanen fastsætter kommunen serviceniveauerne. På baggrund af en screening udpeger Novafos (Spor B) vandoplande, hvor der på baggrund af samfundsøkonomiske beregninger kan forsynes med et øget serviceniveau for håndtering af tag-og overfladevand. Dette sker i et samarbejde mellem forsyningen og kommunen.

Vandløb (4.16)

Lavbundsarealer er oplagte at tænke ind i klimatilpasningsprojekter, hvor egnede områder bevidst oversvømmes, for at undgå oversvømmelser nedstrøms i vandsystemerne. Vi vil i samarbejde med Novafos undersøge, om der er områder, hvor vi med fordel kan kombinere tilbageholdelse af vand på lavbundsarealer med klimatilpasning af kloaksystemet.

Grundvand (4.19, 4.20, 4.21)

Vi har behov for en ny samlet vandforsyningsplan for Frederikssund Kommune, da den nuværende er fra før kommunesammenlægningen og planperioden er udløbet. Herudover har drikkevandsområdet oplevet store forandringer de seneste år pga. fund af miljøfremmede stoffer. Vandforsyningsplanen skal sikre borgere og virksomheder tilstrækkeligt rent drikkevand, uden at indvindingerne påvirker grundvandsressourcen og miljøet negativt. Der kan også være behov for at planlægge for en proaktiv indsats for at beskytte arealer, der kan sikre grundvandsdannelse for kommende generationer.

Klimaforandringerne vil i fremtiden føre til mere nedbør og derfor føre til flere/større områder med højtstående grundvand, i nogen områder på/over terræn. For at få et bedre grundlag for at vurdere muligheder for etablering af LAR-anlæg, faskiner og nedsivningsanlæg vil vi udarbejde et nedsivningspotentialekort

Det terrænnære grundvand er en stigende problemstilling i nogle af vores byer, og med klimaforandringer forventes denne stigning at fortsætte. Vi har ikke tilstrækkelig viden og data til at kunne opstille en hydrogeologisk model som kan modellere nutidige og fremtidige scenarier/prognoser i områder med højtstående grundvand. Vi vil gennemføre et dataindsamlingsprojekt som kan bidrage til planlægningen, og på sigt, udarbejdelsen af kort (GIS) og hydrogeologisk model, som vil give indsigt i det terrænære grundvands- spejl/magasin og betydningen for arealanvendelsen i områder med højtstående grundvand nu og i fremtiden.

Klimatilpasningskoordinatoren skal desuden sikre koordinering af fremdrift på tværs af alle indsatser på klimatilpasningsområdet og etablere snitflader og afsøge synergier til de fem indsatser på indsatsområde 3 Natur og landbrug i Klimaplan 2045.

Prioritering af midler til klimaindsatsen

Ved godkendelsen af Klimaplan 2045 i Byrådet fremgik det af sagen, at det er nødvendigt at prioritere mellem klimaindsatserne for at må i mål med indsatserne inden for den budgetterede økonomiske ramme. De 10 indsatser nævnt i denne sag var på dette tidspunkt ikke en del af prioriteringen i budgettet for klimaindsatsen og fremstår i Klimaplan 2045 som ufinansierede. En ny gennemgang af forbruget i 2021-2023 på klimaindsatser har vist, at det er muligt at skabe råderum for at finansiere disse 10 indsatser som foreslået i denne sag. Årsagen hertil er et mindreforbrug på anlægskontoen end forventet blandt andet til arbejdet med en strategisk energi- og varmeplan, da der har været tilført statslige driftsmidler, og til Grøn varme i kommunens bygninger, da udgiften er mindre, hvis planerne for fjernvarme udrulles. Denne gennemgang af forbruget er fremlagt for Byrådet den 26. juni 2024 i sag om godkendelse af anlægsregnskab for klimahandleplan (sag nr. 125).

Som alternativ til at afsætte midler til de 10 indsatser for klimatilpasning, kan Byrådet vælge at prioritere andre klimaindsatser fra klimaplan 2045 i de kommende år. Det kan fx være et øget aktivitetsniveau på mobilitetsområdet eller til energirenoveringer i kommunens bygninger. Råderummet kan også spares op til nye indsatser i den kommende revision af Klimaplan 2045, som skal ske hvert fjerde år. Det er også en mulighed at lægge overskydende midler tilbage i budgettet, så de kan disponeres til andre anlægsprojekter.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Der er afsat bruttoanlægsudgifter i 2025 for 8,07 mio. kr. i kommende investeringsoversigt for 2025 - 2028 for anlægget Klimaplan 2045 - Øvrige indsatser, hvoraf 3,50 mio. kr. søges frigivet i nærværende sag.

Bilag

• Klimatilpasningsplan 2023
• Klimatilpasningskoordinator - 10 indsatser fra Klimaplan 2045

Resume

Byrådet besluttede 29. maj 2024 at nedsætte et § 17 stk. 4 udvalg ’Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer’. Formålet med udvalgets arbejde er at undersøge hvordan Frederikssund Kommune kan fremme arbejdet med frivillig omlægning af arealer fra landbrugsjord til natur, vandløb og faunapassager, der kan understøtte den grønne omstilling og skabe større biodiversitet. Med denne sag skal Økonomiudvalg og Byråd beslutte et kommissorium for arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima- Natur og Energi overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Udkast til kommissorium for § 17 stk. 4 udvalget ’Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer’ godkendes med henblik på, at udvalget starter op i november 2024.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Et § 17 stk. 4 udvalg er et midlertidigt udvalg, der arbejder inden for rammerne af en politisk vedtaget opgavebeskrivelse i form af et kommissorium. Udvalgets arbejde har karakter af at være rådgivende eller forberedende. Udvalget har ingen egentlig beslutningskompetence, men skal ses som et supplement til de stående udvalg og Byrådets arbejde. Et § 17, stk. 4 udvalg refererer til et af de stående udvalg eller Økonomiudvalget.

Efter at udvalget har afleveret deres arbejdet til Byrådet, nedlægges udvalget. I henhold til konstitueringsaftalen er det aftalt, at det enkelte § 17, stk. 4 udvalg max. kan arbejde i op til 1 1/2 år alt afhængig af den konkrete opgave.

På baggrund af Byrådets drøftelser og beslutninger på deres møde 29. maj 2024 har administrationen udarbejdet et forslag til kommissorium for ”Udvalg for Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer”.

Formål med udvalget

Projektudvalgets formål er gennem involverende proces at undersøge hvordan Frederikssund Kommune kan arbejde med frivillig omlægning af arealer fra landbrugsjord til natur, vandløb og faunapassager, der kan understøtte den grønne omstilling og skabe større biodiversitet, set i lyset af Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepart).

Formålet er undersøge frivillig omlægning, samt hvilke muligheder der er for at samarbejde med fonde, lodsejere og erhvervsliv, der vil være med til at understøtte den frivillige indsats for projekterne.

Opgave for udvalget

Udvalget skal undersøge hvordan man kan facilitere en proces, så der gennem samarbejder kommer gang i den frivillige omlægningsindsats, herunder barrierer for denne.

Udvalget skal desuden undersøge kommunens rolle i forbindelse med den grønne omstilling og Danmarks Grønne Arealfond, som oprettes gennem Aftale om Grønt Danmark.

Sammensætning af udvalget

I kommissoriet (se bilag 1) er der stillet forslag om en sammensætning af projektudvalget. Når kommissoriet er godkendt, vil udvalget blive nedsat med navngivne personer. Første møde forventes afholdt i november 2024. Byrådet har allerede besluttet, at Ole Frimann (F) skal være formand for udvalget.

Projektudvalgets arbejde

Arbejdet i projektudvalget har karakter af workshops og arbejdende grupper i lokalområdet, hvor administrationen har en understøttende og faciliterende opgave i forhold til mulighederne for omlægning af arealer i kommunen.

Administrationen anbefaler at udvalget faciliterer et 'Grønt topmøde', hvor lodsejere i kommunen inviteres til dialog om hvordan den frivillige omlægningsindsats kan igangsættes i kommunen.

Udvalgets arbejde skal sigte mod at understøtte igangsættelsen af nye og konkrete omlægningsprojekter i kommunen.

Inddragelse

I kommissoriet er der forslag til, hvilke interessenter (borgere, repræsentanter fra foreninger, erhvervsliv, institutioner, politikere, administration m.fl.), der skal indgå i udvalget og bidrage til udvalget arbejde.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kommissorium_§17stk4_grønomstilling_endeligt udkast

Resume

Klima, natur og energi orienteres i nærværende sag om Frederikssund Kommunes nuværende indsats for regulering af rågekolonier på kommunale arealer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes en strategi for området.

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi har på baggrund af en anmodningssag besluttet, at der skal udarbejdes en sag om kommunens indsats for regulering af råger på kommunale arealer, nær beboelsesområder. Orienteringen gives i nærværende sag.

Fuglelydene fra rågekolonier er i marts – juli meget høje næsten hele døgnet rundt. Lydene kan være til stor gene, og f.eks. medføre søvnproblemer, hovedpine mv. for naboer til kolonien.

Regulering i samarbejde med jagtforeninger

Råger er fredede, men Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere råger i tilfælde, hvor støjen fra kolonierne udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Det er et krav, at rågekolonien ligger indenfor 200 m af beboelse.

Frederikssund Kommune foretager regulering af råger i bynære rågekolonier på kommunale arealer. Formålet med reguleringen er at nedbringe støjgenerne fra de rågekolonier på kommunale arealer, der ligger tæt ved bebyggede områder.

Dem er der i 2024 syv af i Frederikssund Kommune. Lokaliteterne er vist på kortbilaget.

Reguleringen i maj juni måned foregår i samarbejde med lokale jagtforeninger, der skyder en del af rågerne i hver koloni. Reguleringen udføres af erfarne jægere i henhold til gældende lovgivning og med stort fokus på sikkerheden.

Vores erfaringer viser, at denne metode effektivt kan nedbringe støjgenerne. Det er dog også vores erfaring, at reguleringsindsatsen skal gentages i flere år, før effekten viser sig.

Mulighed for øget indsats

Der er mulighed for at tage andre metoder i brug, hvis reguleringsindsatsen ikke har den ønskede effekt. Man kan få tilladelse til at nedtage reder, og man kan også fælde eller beskære reddetræer. Flere nabokommuner (eksempelvis Lejre og Egedal kommuner) har udarbejdet strategier for rågeregulering, hvori de beskriver, hvilke metoder de anvender i de forskellige kolonier. Det er nødvendigt at lave en konkret vurdering ved hver koloni.

Hvis der skal træffes beslutning om en øget indsats på kommunens arealer, skal beslutningen træffes i Økonomiudvalget. Hvis den øgede indsats omfatter ændret drift af kommunale grønne områder, vedrører beslutningen nærværende udvalg for Klima, natur og energi i forhold til naturpleje og kommunens træstrategi. For at realisere en øget indsats, skal der findes midler til at gennemføre nye tiltag.

Inddragelse

Frederikssund Kommune er løbende i dialog med borgere i berørte områder, og vurderer løbende om der er behov for at igangsætte regulering på nye lokaliteter.

Der har siden 2022 været mange henvendelser fra borgere i Gerlev By, og i oktober 2022 overrakte Rågegruppen i Gerlevs kontaktperson en underskriftindsamling med 85 underskrifter, fra borgere der ønskede at kommunen opstartede en reguleringsindsats i Gerlev.

Siden har Frederikssund Kommune afholdt flere møder med rågegruppen, og opstartede i 2023 regulering af rågekolonien ved Børnehuset i Gerlev.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• KORT - Rågekolonier på kommunale arealer hvor der udføres regulering i 2024

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Det kommunale kystbeskyttelsesprojekt ved Kulhuse fortsætter nu, efter at de indkomne klager over projektet er færdigbehandlet i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagere fik ikke medhold i nogen af klagepunkterne, og kommunens afgørelser blev stadfæstet.

Bilag

• Sagsliste til Klima, natur og energi 2024

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet