Klima, natur og energis møde den 20. august 2024

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Resume

I denne sag skal udvalget tage stilling til, om midlerne fra puljen til rekreative stier skal udmøntes til andre projekter, mens kommunen afventer Kystdirektoratets afgørelse om en mere tilgængelig sti mellem broerne i Frederikssund syd.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Midlerne bruges til følgende: Anlæg af nye stier, forbedring og vedligehold af eksisterende stier - også på privat grund, skiltning samt udfærdigelse af foldere.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi har på deres møde den 6. februar 2024 besluttet, at der skal udarbejdes en ny plan for anlæg af rekreative stier i Frederikssund Kommune. Administrationen anbefalede i daværende sag, at der var behov for, at rekreative stier nytænkes, og at der udarbejdes en ny plan for, hvor og hvordan nye stier kan anlægges.

Pengene til udvikling af de rekreative stier kommer fra puljen til rekreative stier, hvor der i 2024 er afsat 1,295 mio. kr. Pengene kunne bruges til anlæg af nye stier.

På Klima, natur og energis møde den 6. februar 2024, sag nr. 15, godkendte udvalget, at administrationen påbegyndte udarbejdelse af ny plan for anlægsmidlerne.

Hvad er en rekreativ sti?

En sti kan bruges til flere formål, fx af skolebørn som kører i skole, til en aftentur med hunden, til en frisk cykeltur med cykelklubben osv. En sti bruges sjældent kun til et formål. Det vil således ofte være en blanding af flere formål på samme sti.

Stier kan således opdeles i 2 hovedgrupper:

Trafikstier er således stier, der primært bruges for at komme fra A til B på en hurtig og sikker måde. Det vil fx være stier, som skolebørn bruger til at komme i skole. Trafikstier er primært placeret i byer eller langs med landeveje mellem byerne. Da den primære brug er at komme hurtigt og sikkert frem, vil trafikstier normalt have en fast overflade som fx asfalt eller fliser, hvorved det er muligt at foretage vinterbekæmpelse.

Rekreative stier er stier, der primært bruges til rekreative formål. Det betyder, at rekreative stier normalt er placeret uden for byerne, eller i kanten af byen. Der er ikke fokus på at komme hurtigt frem. Rekreative stier har derfor typisk ikke en hård overflade, det vil typisk være grus, jord, eller græs. Det er fåtallet, som har en højere vedligeholdelsestilstand, som grus. Disse stier kan bruges af folk, som er dårligt gående.

Forslag til, hvordan pengene til rekreative stier bruges i fremtiden:

Administrationen foreslår, at pengene fra puljer om rekreative stier deles på 4 fokusområder:

Etablering af nye stier. Administrationen foreslår, at chancen gribes, når den opstår i stedet for at presse stier igennem steder, hvor grundejer ikke er interesseret. Det betyder, at der etableres nye stier de steder, det giver mening, når der viser sig en mulighed. Det kan fx være, hvis en ejendom bliver opkøbt af Naturstyrelsen. Eller der opstår en mulighed i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt, en ny lokalplan, et borgerinitiativ eller lignende.

Forbedring af eksisterende stier. Administrationen foreslår, at en del af pengene bruges på forbedring og sikring af eksisterende stier – også på privat grund. Det kan fx være fritskæring af en sti, som er ved at forsvinde i vegetation, reparation af et spang over en grøft, nyt grus i store huller og lignende. På privat grund kan det dog kun ske efter aftale med grundejer.

Forbedring af skiltning:

Fjordstien er skiltet, men mange af de andre stier er ikke skiltet, eller skiltningen trænger til en udskiftning. Administrationen anbefaler derfor, at en del af pengene bruges til forbedring af skiltning.

Vejledning og foldere:

Der er en del vejledning om rekreative stier og ruter, specielt omkring Fjordstien. Men meget af den vejledning er gamle foldere, som ikke længere genoptrykkes, og som i øvrigt trænger til en opdatering. Administrationen anbefaler derfor, at der laves opdaterede digitale foldere om de rekreative stier og ruter. Borgerne kan således finde og selv printe en folder, eller have dem med i digital form på deres telefon.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat bruttoanlægsudgifter på 1,295 mio. kr. for Puljen til rekreative stier. De afsatte midler er alle frigivet, og søges udmøntet i nærværende sag.

Resume

Danmarks Naturfredningsforening ønsker at rejse fredningsforslag for Sønderby bakker og enge og har spurgt om Frederikssund Kommune ønsker at være medrejser af fredningsforslaget.

Formålet med fredningen vil være at beskytte og udvikle naturværdierne i de værdifulde natur ud til Roskilde Fjord ved at give kommunen nogle plejemuligheder for at beskytte naturværdierne i området.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Beslutte, om Kommunen skal rejse fredningsforslag til fredning af Sønderby bakker og enge i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 14. maj 2024, pkt. 41:

Udsat.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Fredningsforslagets indhold

Danmarks Naturfredningsforening ønsker at rejse fredningsforslag og har spurgt om Frederikssund Kommune ønsker at være medrejser af fredningsforslaget. Danmarks Naturfredningsforening vil, uanset Kommunens tilkendegivelse, rejse fredningssagen.

Formålet med fredningen vil være at beskytte og udvikle naturværdierne i de værdifulde strandenge og overdrev ud til Roskilde Fjord gennem sikring af den biologiske mangfoldighed og levevilkårene for et rigt dyre- og planteliv, medvirke til at gunstig bevaringsstatus af arter og naturtyper, som natura 2000 habitatområde nr. 120 for Roskilde Fjord er udpeget for og natura 2000 fuglebeskyttelsesområde nr. 105 for Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø er udpeget for.

Fredningen vil supplere de eksisterende beskyttelser og sikre, at kommunen kan gennemføre naturpleje til gavn for de lyskrævende arter. Samtidig beskytter fredningen mod byggeri og tekniske anlæg.

Fredningsgrænsen ligger ikke helt fast endnu, men der lægges op til at grænsen følger Natura 2000 og §3 afgrænsningen langs den vestlige, sydlige og østlige del af Bredvig op mod Østskov. Den nye fredning vil dermed forbinde de to eksisterende fredninger af Selsø Sø med omgivelser og Selsø-Lindholm Gods.

Fredningsområdet er vist i de vedlagte bilag. Bilag 1 er et topografiskkort over fredningsområdet med signaturforklaring og bilag 2 er et matrikelkort med fredningsafgrænsning. Den foreløbige afgrænsning er vist med rød på begge kortbilag.

Mandag den 15. april 2024 afholdt Danmarks Naturfredningsforening dialogmøde, hvor administrationen deltog. Under dialogmødet var lodsejerne og de grønne organisationer overvejende positive stemte for fredningsforslaget.

Kommunens muligheder som medrejser af fredningsforslaget

Kommunen kan vælge at være medrejser i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Vi kan også vælge at takke nej til at være medrejser.

Hvis Kommunen vælger at rejse fredningsforslaget i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, vil kommunen få medindflydelse på indholdet af fredningsforslaget. Danmarks Naturfredningsforening kan være tovholder og projektleder på forslaget, men Frederikssund Kommune har mulighed også mulighed for at være en større eller mindre del af projektet. Det er op til kommunen at beslutte, hvor stor en rolle kommunen skal have i arbejdet med fredningsforslaget. Kommunens rolle kan også være symbolsk, hvor kommunen alene støtter op om fredningen ved en underskrift og en politisk tilkendegivelse.

Danmarks Naturfredningsforening vil, uanset Kommunens tilkendegivelse, rejse fredningssagen. Hvis kommunen vælge at takke nej til at være medrejser, vil vi dermed ikke have indflydelse på indholdet af fredningsforslaget.

Erstatning

Økonomisk har det ingen betydning, om kommunen vælger at være medrejser til fredningsforslaget eller ej, i forhold til at betale de berørte lodsejere erstatning. Kommunens andel i erstatning til lodsejerne er 25% og Statens andel er 75% af den samlede erstatning.

Spørgsmålet om erstatning afhænger af, hvor restriktive bestemmelser fredningsforslaget vil indeholde. Områder, der i forvejen er underlagt restriktioner, som f.eks. §3 beskyttede naturtyper og Natura 2000-områder, vil ikke få tilkendt erstatning, mens landbrugsjord vil få tilkendt erstatning alt efter hvilke begrænsninger ejendommen vil blive underlagt.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima, natur og energi d. 20 august 2024:

På Klima, natur og energis møde den 14. maj 2024 blev der stillet en række spørgsmål til administrationen om fredningen af Sønderby bakker og enge.

Administrationen har videresendt spørgsmålene til Danmarks Naturfredningsforening, hvor det var relevant. Spørgsmål og svar fremgår nedenfor:

• Hvilke arealer udløser erstatning, som kommunen skal betale? Det fremgår ikke af kortet.

Det er kun §3 områderne, der ikke udløser erstatning. Natura2000 gør, med mindre de allerede har fået støtte andet sted fra til bestemt drift.

Der udbetales erstatning efter hvor restriktive foranstaltninger, der pålægges den enkelte lodsejer. Kommunen udbetaler 25% af den samlede erstatning for hele fredningen. Vi kender først den enkelte lodsejers erstatningssum, når vi ved, hvilke foranstaltninger den enkelte lodsejer bliver pålagt.

• §3 områder og Nature2000 områder er ikke erstatningspligtige, men hvor store er de områder?

Ca. 100 ha er ikke §3 og ca. 50 ha er §3-beskyttet.

• Hvad koster det af administrative ressourcer?

Det kommer an på, hvor meget vi vil involvere os i fredningssagen og om vi gerne vil være pennefører eller om vi vil overlade det til Danmarks Naturfredningsforening. Som udgangspunkt vil Danmarks Naturfredningsforening være pennefører og sikrer, at alle processer overholdes og køre med et minimum af træk på kommunens ressourcer.

• Går det ud over andre ting, som administrationen ikke kan lave, hvis vi går med?

Det kommer an på, hvor stor en del af arbejdet med fredningen, vi ønsker at have og hvor meget indflydelse, vi ønsker. Hvis vi gerne vil have meget indflydelse og have en stor andel i udarbejdelsen af fredningsforslaget, vil det betyde længere sagsbehandlingstids på bl.a. landzonesager

• Hvad er nødvendigheden? Hvilke fordele er der for naturen og for mennesker?

Kommunen får plejeret på naturarealer samt ekstensivering af landbrugsjord (relativt få ha), som ellers udleder kvælstof direkte ned i strandeng og fjord.

• Hvad får vi mere ud af det? Der er allerede store områder udlagt.

Ved at frede områder, der er udpeget som §3 og Natura2000 får Kommunen en plejeret. I dag er der ikke plejepligt på §3 beskyttede områder og vi kan derfor risikere, at områderne vokser ud af en beskyttelse. Ved at frede områderne, kan vi udarbejde en plejeplan for områderne og på den måde sikre sårbare naturtyper. Kommunen kan selv styre omfanget af driftsressourcer, vi vil kaste i plejen efterfølgende.

• Var alle lodsejere positive? Hvad betyder overvejende positive? Hvordan stiller ejerne sig?

Administrationen og Danmarks Naturfredningsforening oplevede en usædvanlig stor opbakning til fredning. Vi har ikke et overblik over, hvor mange lodsejere der var positive og hvor mange, der ikke ønsker fredning. De få kritiske røster der var, handlede overvejende om, at man generelt var trætte af regulering.

• Hvad er processen, hvis vi ikke går med? Og hvad er processen, hvis vi går med? Hvilke beslutninger skal der så tages politisk? Skal forslaget vedtages politisk?

Hvis vi vælger at være medrejser af fredningsforslaget, kan vi få medindflydelse på indholdet i fredningen. Vi vil i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening deltage i et opstartsmøde om rammer og retning, og efterfølgende deltage i en proces om udkast til fredningsbestemmelser og redegørelse for fredningsområdet.

Hvis kommunen vælger, at vi ikke vil være medrejser af fredningsforslaget vil Danmarks Naturfredningsforening arbejde videre med fredningsforslaget uden Frederikssund Kommunes medindflydelse.

• Området nord for Østbyvejen – det er jo bare en mark. Hvad får vi ud af at frede det område?

Den store lodsejer øst for byen (Thomsen) er positiv overfor fredningen. Han er en ældre mand og vil sikre, at kommende lodsejere ikke ødelægger de store natur- og landskabsværdier, som han og hans forfædre har passet på. Ved at frede marken nord for Østbyvej, kan man forhindre, at der i fremtiden, kan ske udstykning og ske bebyggelse. Man kan også vælge at naturpleje marken eller anlægge stier. Hvis vi vælger at være medrejser, kan vi få indflydelse på, hvilke restriktioner vi skal/kan pålægge lodsejeren.

• Og hvad, hvis vi ikke er enige med DN. Hvad går vi så?

Hvis vi er medrejser, kan vi få medindflydelse på indholdet i fredningsforslaget og vi kan indgå dialog med Danmarks Naturfredningsforening. Hvis vi vælger at stå udenfor, har vi ikke indflydelse på indholdet.

Inddragelse

Der har været dialogmøde med de berørte lodsejere mandag den 15. april 2024, hvor fredningsforslaget blev præsenteret af Danmarks Naturfredningsforening.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - topografiskkort
• Bilag 2 - matrikelkort

Resume

Sillebro Å-systemet øst for Vinge har ikke kapacitet til yderligere udledninger af vand, uden der vil ske oversvømmelser langs åen. Både Frederikssund og Egedal Kommuner har igangværende og kommende planer om byudviklings- og separatkloakeringsprojekter, som skal udlede yderligere overfladevand til Sillebro Å-systemet. Frederikssund og Egedal Kommuner foreslår derfor at aftale en vandhåndteringsstrategi i samarbejde med Novafos A/S. Arbejdets politiske mandat er beskrevet i et udkast til kommissorium, som skal politisk godkendes i begge kommuner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende kommissorium for arbejdet med at udarbejde en vandhåndteringsstrategi i Sillebro Å-systemet

Beslutning

Anbefales, idet udvalget bemærker, at det vil betyde et yderligere ressourcetræk på myndighedsområdet.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Kommissoriets formål er at danne rammerne for et politisk og administrativt forankret samarbejde mellem parterne Novafos, Egedal Kommune og Frederikssund Kommune om håndtering af regnvand i oplandet til Sillebro Å-systemet fra igangværende og kommende byudviklings- og separatkloakeringsprojekter.

Samarbejdet skal sikre en helhedsorienteret og bæredygtig planlægning af løsninger, der tilgodeser natur, klima og robustheden i vandløb og de vandløbsnære arealer. Arbejdet vil tage udgangspunkt i en robusthedsanalyse for å-systemet fra 2023.

Robusthedsanalysen viste, at øget tilledning af regnvand til Sillebro Å-systemet kan betyde risiko for oversvømmelse af arealer i både Frederikssund og Egedal kommuner. Store dele af Vinge ligger i oplandet til å-systemet.

Frederikssund Kommunes interesse i sagen er, at sikre fremdrift i at finde løsninger for vandhåndteringen i Sillebro Å-systemet, da de konkrete løsninger er afhængig af politisk opbakning i Egedal Kommune.

Arbejdet under kommissoriet er fuldført, når en samlet vandhåndteringsstrategi er politisk godkendt i begge kommuner.

Den fulde kommissorietekst fremgår af Bilag 1.

Rammer

Vandkommissoriet opsætter en række rammer for Vandhåndteringsstrategien, herunder:

• Vandhåndteringsstrategien skal give plads og mulighed for vandhåndtering af de planer og projekter, der findes i hele vandoplandet.
• Der skal findes løsninger, der bidrager til natur og vandmiljø i overensstemmelse med vandområdeplanerne.
• Som udgangspunkt arbejdes med løsninger, der ikke medfører øgede oversvømmelser. Hvis dette ikke er muligt, vil alternative løsninger der medfører en risiko for øgede oversvømmelser skulle politisk godkendes i begge kommuner.

Tid og økonomi

Vandkommissoriets arbejde forventes afsluttet ultimo 2025.

De tre parter, Frederikssund Kommune, Egedal Kommune og Novafos bidrager i ligeligt med medarbejderressourcer, men Frederikssund Kommune bidrager herudover som projektleder og dermed samlet med flest medarbejderressourcer.

Udgifter til analyser, som udelukkende vedrører vandhåndteringen fra tre allerede planlagte byudviklingsområder i Vinge, aftales mellem Frederikssund Kommune og Novafos, mens øvrige udgifter fordeles mellem de 3 parter. På nuværende tidspunkt er der ikke afsat midler til sådanne øvrige udgifter hos de to kommuner.

Egedal Kommune har en tilsvarende sag til politisk behandling parallelt med denne sag.

Inddragelse

Kommissoriets arbejdsgruppe vil foretage dialog med lodsejere i området.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kommissorium - Fælles løsning for regnvandshåndtering i Sillebro Å-systemet

Resume

Byrådet blev den 24. april præsenteret for et nyt mobilitetskoncept, Rejsepunkt. Konceptet består af et antal fysiske "Rejsepunkter" rundt om i kommunen, hvorfra borgeren har adgang til forskellige mobilitetsløsninger, samt en "Rejsepunkt-app”, der samler disse mobilitetsløsninger. Byrådet skal med denne sag beslutte, om Frederikssund Kommune og Rejsepunkt A/S via en hensigtserklæring bekræfter, at der en fælles intention om at indgå et samarbejde om at afprøve Rejsepunktskonceptet i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende vedlagte hensigtserklæring om Frederikssund Kommunes og Rejsepunkt A/S fælles intentioner vedrørende Rejsepunkt.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 11. juni 2024, pkt. 62:

Udsat, idet hensigtserklæringen sendes i høring hos Movia.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Beslutning

Poul Erik Skov Christensen (A) stiller følgende ændringsforslag:

Følgende punkter ønsket tilføjet Hensigtserklæringen, f.eks. som nye punkter under punkt 2.

2.1

Platformen er ansvarlig for at love og regler overholdes og ikke brydes. Det gælder blandt andet: de 0,7 kr. pr. kørt kilometer/Taxiloven.

2.2

Appen må kun bruges til at fremme samkørsel i delebiler og ikke privat taxikørsel i egen bil.

2.3

Aftalen indeholder ikke muligheder for ”Mobility on Demand”.

2.4

Det skal sikres, at der er etableret nødvendige forsikringer. Det skal sikres at unge urutinerede chauffører, eller ældre usikre medborgere ikke er chauffører. Det skal sikres, at det alene er borgere, der har gyldigt kører kort og ikke idømt straffe for grove trafikforseelser eller grov kriminalitet, der er chauffører.

Ændringsforslaget blev bragt til afstemning:

For stemte: Poul Erik Skov Christensen (A) og Jesper Wittenburg (A)

Imod stemte: Søren Weimann (B), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Beck (V) og Anne Sofie Uhrskov (V)

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte: Søren Weimann (B), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Beck (V) og Anne Sofie Uhrskov (V)

Imod stemte: Poul Erik Skov Christensen (A)

Undlod: Jesper Wittenburg (A)

Mindretalsudtalelse: Poul Erik Skov Christensen (A) mener, sagen er mangelfuldt oplyst.

Administrationens indstilling anbefales.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

På Byrådsmødet 24. april 2024 præsenterede Henrik Isaksen fra Rejsepunkt A/S et nyt mobilitetskoncept, Rejsepunkt, som han ønsker at teste i bl.a. Frederikssund Kommune. Sagen har efterfølgende været drøftet i Klima, natur og energi 8. maj 2024. Rejsepunkt A/S ønsker nu at få en tilbagemelding på, Frederikssund Kommune har interesse i at være test-kommune. I første omgang ved at nikke ja til den fælles hensigtserklæring, ”Letter of intent”, som Rejsepunkt A/S har udarbejdet et udkast til. Byrådet skal med denne sag godkende vedlagte hensigtserklæring.

Fælles hensigtserklæring bekræfter Frederikssund Kommunes interesse i at afprøve Rejsepunkt

Den fælles hensigtserklæring indeholder en beskrivelse af de overordnede intentioner for et fremtidigt samarbejde mellem Frederikssund Kommune og Rejsepunkt A/S med henblik på at udvikle og implementere Rejsepunkt i kommunen. Hensigtserklæringen indeholder 12 punkter som Rejsepunkt A/S og Frederikssund Kommune har til hensigt at samarbejde om, bl.a.:

• at undersøge mulighederne for et mere formel og juridisk bindende samarbejde
• at undersøge finansieringsmuligheder
• udpege placeringer til mobilitetshubs
• dele af relevant data
• formulere proces for myndighedsgodkendelser
• kommunikation og borgerinddragelse.

Hensigtserklæringen er ikke en juridisk bindende aftale, men mere en formel erklæring om, at man har intentioner om at indgå et samarbejde. En hensigtserklæring er ikke i sig selv en aftale mellem parterne og kan af denne grund ikke betragtes som bindende. Udkast til hensigtserklæringen er vedlagt sagen.

Kort beskrivelse af konceptet "Rejsepunkt"

Rejsepunkt er et mobilitetstilbud til borgere og virksomheder, som på en let og enkel måde, giver adgang til delebiler, delecykler, samkørsel og kollektiv transport. Konceptet er udtænkt af Henrik Isaksen fra Rejsepunkt A/S, som har inddraget en bred vifte af kompetencer til at udvikle konceptet og give det form.

Konceptet indeholder to hoveddele, dels en opsætning af fysiske ”Rejsepunkter” på udvalgte trafikknudepunkter og stoppesteder i kommunen og dels en app, der viser afstanden til nærmeste Rejsepunkt samt de forskellige transportløsninger, der er til rådighed på den pågældende lokation. Rejsepunkt A/S er i gang med at udvikle appen og de afholder også udgiften hertil.

Hensigten er, at Rejsepunkt fungerer som et supplement til kollektiv trafik, de steder hvor der er langt til nærmest bus eller hvor bussen ikke kører så tit, samt gør det let og enkelt at nå frem til kommunens større trafikknudepunkter. Det er dermed også hensigten, at Rejsepunkt skal ses som en udvidelse af det samlede kollektive trafiktilbud til borgerne, som bidrager til at få flere til at vælge kollektiv trafik, når de skal fra A til B. Se vedlagte præsentation fra Rejsepunkt A/S for yderligere beskrivelse af konceptet.

Visionen for holdet bag Rejsepunkt er, at konceptet skal udbredes i hele Danmark. Første skridt for Rejsepunkt A/S er at teste konceptet i tre innovationskommuner i en periode på 3 år med henblik på at indsamle erfaringer. Erfaringerne fra testperioden vil herefter danne grundlag for at vurdere, om der er potentiale for en mere permanent og landsdækkende udrulning. Rejsepunkt A/S ønsker Frederikssund Kommune som en af de tre testkommuner. Rejsepunkt A/S er desuden i dialog med Halsnæs og Holbæk kommune herom.

Andre aktører som Rejsepunkt A/S har involveret i processen indtil nu

Henrik Isaksen har forud for sin præsentation for Byrådet i april, præsenteret sine ideer om Rejsepunkt

for flere i både det administrative og politiske niveau i kommunen, samt for Frederikssund Erhverv. Derudover har han været i dialog om konceptet med aktører som Rejsekort & Rejseplan, DSB, Movia, elladestanderoperatører, samt private udbydere af mobilitetsløsninger bl.a. delecykeloperatøren Donkey Republic og delebilsudbyderen Green Mobility. Rejsepunkt har desuden været præsenteret for transportminister Thomas Danielsen, transportordførere fra forskellige partier og sidst men ikke mindst Transportministeriets Ekspertudvalg for Mobilitet i hele Danmark.

Rejsepunkts foreløbige overvejelser om finansiering af projektet i testperioden

Rejsepunkt har arbejdet på at finde en finansieringsmodel til at teste konceptet i Frederikssund Kommune og to andre kommuner. Rejsepunkt A/S planlægger at søge en pulje i Transportministeriet/Landdistriktsministeriet. Herudover overvejer Rejsepunkt at søge midler hos den europæiske investeringsbank. Målet er, at opnå støtte nok til at dække de fulde udgifter til forsøg med Rejsepunkt i en testperiode på 3 år.

Administrationens vurdering af sagen

Klimaplan 2045 indeholder en række indsatser på mobilitetsområdet. Særligt indsats 2.26 ”Mobilitet i landområder” har overlap med de elementer som Rejsepunkt kan tilbyde.

Indsatsen omhandler en styrkelse af mobiliteten i landdistrikterne, hvor nye tiltag indenfor mobilitet, infrastruktur og digitalisering belyses, udvikles og afprøves i samarbejde med lokale kræfter og operatører i markedet. Rejsepunkt vil også kunne understøtte arbejdet med indsats 2.27 ”Opgradering af busholdepladser i landsbyer”, idet de fysiske hubs i Rejsepunktkonceptet omhandler udvikling af busholdeholdepladser i kombination med andre mobilitetstilbud i de mindre byer i kommunen.

Det er usikkerhed om, hvorvidt der er et marked for delemobilitet, samkørsel mm. i kommunen, men administrationen vurderer, at en testcase som Rejsepunkt kan bidrage til at afklare dette og samtidig løfte flere af transportindsatserne i Klimaplan 2045. Administrationen vurderer endvidere, at det er vigtigt, at Movia inddrages i den videre proces, jf. hensigten om, at Rejsepunkt skal supplere og understøtte den kollektiv trafik. Administrationen har derfor rettet henvendelse til Movia med henblik på at afklare, hvilken rolle Movia ønsker i udvikling og test af casen.

Videre proces

Såfremt Byrådet godkender at underskrive hensigtserklæringen, skal der udarbejdes en mere formel og detaljeret samarbejdsaftale, hvor det også afklares, hvilke muligheder kommunen har i forhold til at være test-kommune. På nuværende tidspunkt er der en række barrierer i lovgivningen i forhold til Taxiloven og Lov om Trafikselskaber, hvad man som kommune kan indgå i. Derfor er det nødvendigt at få afklaret rammevilkårene, inden Frederikssund Kommune kan sige endeligt ja til et formelt samarbejde med Rejsepunkt A/S.

Administrationen vil udarbejde en ny sag, når der er opnået større klarhed om rammevilkår, finansieringsmodel, samarbejdsvilkår og påkrævet årsværk for Frederikssund Kommunes deltagelse som testkommune i projektet.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Klima, natur og energi den 20. august 2024

Hensigtserklæringen har, efter udvalgets behandling af sagen i juni, været sendt i høring hos Movia. Høringsbrev og høringssvar er vedlagt som bilag.

Flere af de transportløsninger, der er samlet i Rejsepunkts-Appen tilbydes allerede i dag til borgerene i Frederikssund Kommune. Seneste skud på stammen er samkørsels-Appen Ta'Med, som FDM har udviklet. Andre kommuner samarbejder også med FDM om at udbrede samkørsel. Hillerød, Køge, Faxe og Stevns Kommuner har sammen med Movia og FDM f.eks. lavet fælles kampagner for at udbrede samkørsel på ungdomsuddannelserne.

Formålet med at tilbyde samkørsel gennem en App, er gøre det nemmere at tilbyde eller få et lift. Med Ta'Med Appen er det desuden muligt for føreren at lade passageren betale 70 ører pr. km., som de får skattefrit til at dække nogle af omkostningerne ved slitage og brændstof. Det er en transaktion, som er imellem chauffør og passager, som App-udbyderen ikke er inde over, ud over at de stiller en platform til rådighed, som sikrer transaktionen og udregningen af de 70 ører pr. km. Beløbets størrelse er reguleret af taxiloven og må ikke overstige de omkostninger, der er direkte forbundne med kørslen. Der er således ikke mulighed for, at chaufføren kan konkurrere med eksempelvis taxaer eller flextrafik om befordring.

Inddragelse

Frederikssund Kommune har på nuværende tidspunkt ikke inddraget eksterne aktører, idet der ikke er truffet en formel politisk beslutning om, hvorvidt vi skal deltage i projektet eller ej.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast til Hensigtserklæring mellem Frederikssund Kommune og Rejsepunkt_bilag til sag
• Rejsepunkt_præsentation_Bilag til sag
• Brev til Movias bestyrelse vedr. Rejsepunkt og Letter of intent_0
• Samarbejde om Rejsepunkt-Høringssvar fra Movia

Resume

En gang om året skal udvalget træffe beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder for det kommende år skal holdes.

Med denne sag til Klima, natur og energi derfor tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Godkende udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2025.
2. Tage stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller andre steder).
3. Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Weimann (B), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Beck (V), Anne Sofie Uhrskov (V) og Poul Erik Skov Christensen (A)

Undlod: Jesper Wittenburg (A)

Indstilling godkendt.

Indstillingspunkt 2: Møderne afholdes i Slangerup mn sagsrelevante lokationer kan også anvendes

Indstillingspunkt 3: Drøftet, udvalget ser gerne temamøder på tværs af udvalgene

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor otte fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udgangspunkt i den godkendte mødekalender for 2024.
2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende møde i Økonomiudvalg og Byråd.
3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående onsdag. Nogle måneder kan det imidlertid ikke lade sig gøre som følge af ferie- eller helligdage.
4. Møderne i fagudvalgene holdes i tidsrummet 08.00 til 17.00 og bookes som udgangspunkt til at vare 2 timer.

Principperne afspejler bl.a. den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder samt et ønske fra en del af byrådets medlemmer om, at der ikke er udvalgsmøder om mandagen.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2025 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Helt konkret indeholder mødekalenderen et forslag om, at Økonomiudvalget m.fl. holder møde en torsdag (i stedet for onsdag) i oktober 2025. Dette er for at undgå, at mødet kolliderer med KLs Ældre- og Sundhedskonference.

Der afholdes Kommune og Regions valg den 18. november 2025. Jf. styrelseslovens § 6 afholdes det konstituerende møde for det nyvalgte byråd i tidsrummet 1.-15. december i samme år som valgets afholdelse. Administrationen har foreslået, at det konstituerende møde afholdes onsdag den 3. december 2025.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfter, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast mødekalender 2025 til behandling på augustmøderne

Resume

Energirenovering af private boliger i kommunen er en indsats i Klimaplan 2045 med et stort potentiale for CO₂ reduktion ved at energirenovere den ældre boligmasse samt sommerhuse, der benyttes til helårsbeboelse. Udvalget orienteres om afholdelse af 3 borgermøder om energirenovering og støttepuljer for udvalgte boligejere. Borgermøderne afholdes i samarbejde med Energistyrelsens Spar Energi og relevante lokale aktører.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Baggrund

Energirenovering af private boliger i kommunen er en vigtig indsats i Klimaplan 2045 (indsats 1.11 Energibesparelser i private boliger), idet der ligger et stort potentiale for CO₂ reduktion ved at energirenovere den ældre boligmasse og sommerhuse, der bliver brugt til helårsbeboelse. På mødet i Klima, natur og energi den 15. august 2023 (sag 59. Beslutning om energitjek til boligejere) besluttede udvalget, at administrationen skulle lave en kampagne om energioptimering i boliger.

Energisparekampagne i samarbejde med Spar Energi

Energistyrelsens Spar Energi tilbyder gratis deltagelse på borgermøder med rådgivning om energirigtig adfærd, renovering og opvarmning samt om boligejernes muligheder for at søge puljemidler til energirenovering. I samarbejde med Spar Energi vil administrationen arrangere 3 borgermøder, hvor Spar Energi deltager med nævnte oplæg.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at jo mere man kan målrette indholdet på borgermøderne, jo større interesse er der. Derfor vil møderne/kampagnen være målrettet energirenovering af boliger fra før 1985, idet at det er her det største potentiale for CO₂ besparelse ligger. Der findes ca. 9200 huse i Frederikssund Kommune, der er bygget før 1985.

Administration foreslår at målrette kampagnen til følgende områder:

• Ældre boliger i Frederikssund og Slangerup fra før 1985 samt boliger med lavt energimærke

  Frederikssund og Slangerup er kommunens største byer, hvor der tilsammen ligger knap 5500 huse, som der er bygget før 1985.

• Sommerhusområder med huse der bliver brugt til helårsbeboelse

Der findes ca. 6250 sommerhuse i kommunen og heraf bliver ca. 2600 brugt til helårsbeboelse. Sommerhusene har typisk et højt energiforbrug og dermed der et stort potentiale for CO₂ reduktioner.

Boligejere i de ovenstående områder vil modtage invitationer til møderne via e-boks ca. tre uger inden arrangementerne, som forventes at blive holdt den 30. oktober i Frederikssund, 14. november i et sommerhusområde på Hornsherred og 21. november i Slangerup. Arrangementerne er dog åbne for alle interesserede og der vil blive annonceret bredt via sociale medier og lokalavisen.

Samarbejde med andre aktører

Administrationen samarbejder med Frederikssund Erhverv om at rekruttere lokale håndværkere og pengeinstitutter til at deltage på borgermøderne. Møderne afvikles ved at der først vil være et oplæg fra Spar Energi omkring energirenovering og puljer og herefter vil det afholdes som "cafébesøg", hvor borgerne har mulighed for at drøfte konkrete løsninger om egen bolig med bl.a. de deltagende håndværkere samt drøfte fordelagtige lån til energirenoveringsprojekterne.

Hvis borgermøderne viser sig at have stor tilslutning, kan der afholdes borgermøder i andre byer i kommunen.

CO₂ effekt

Da energisparekampagner er svære at måle effekten af, er det derfor meget usikkert, hvilke CO₂-besparelser kampagnen vil kunne give. Indsatsen med energitjek, som Klima, natur og energi drøftede i den tidligere sag, havde en forventet CO₂-besparelse på ca. 3.400 ton ud fra en beregning om, at 100 boliger hvert år i 6 år foretog energirenoveringer på hver 4.000 kWh.

Finansiering

Oplæggene fra Spar Energi er udgiftsneutrale for Frederikssund Kommune, men der vil være lidt udgifter forbundet med arrangementerne i form af forplejning. Dette beløb tages af de afsatte midler til kommunikation, kampagner og events til Klimaplan 2045, som er frigivet på Byrådsmødet den 20. december 2023 (punkt 240).

Inddragelse

Frederikssund Erhverv, Grønne Nabofællesskaber, udvalgte håndværkere og pengeinstitutter vil være inddraget i planlægningen og gennemførelsen af energisparekampagnen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Kystbeskyttelsesprojektet ved Frederikssund Nord har fået ny §2-udtalelse fra Kystdirektoratet. Udtalelsen kan give anledning til ændringer i projektet, som skal undersøges nærmere.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Sagsfremstilling

Kystbeskyttelse ved Frederikssund Nord

I august 2021 fremmede Byrådet kystbeskyttelsesprojektet ved Frederikssund Nord (Linderupvej og Fjordparken) som et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens §1a.

Grundlaget for fremmet var et disposistionsforslag fra rådgiver samt en udtalelse fra Kystdirektoratet fra 2017, jf. kystbeskyttelsesloven §2.

I de efterfølgende år har administrationen, sammen med grundejere og rådgivere, arbejdet på et myndighedsprojekt. Der har vist sig flere udfordringer undervejs, som har medført ændringer i projektet. Senest er der blevet registreret §3-beskyttet natur der, hvor diget ønskes placeret.

I foråret 2024 anmodede administrationen Kystdirektoratet om en ny §2-udtalelse, der kunne tage udgangspunkt i den nyeste viden og det tilpassede projekt. Udtalelsen forventes danne grundlag for myndighedsbehandlingen af projektet.

§2-udtalelse fra Kystdirektoratet

Kystdirektoratets udtalelse er vedlagt som bilag.

I udtalelsen konkluderer Kystdirektoratet at:

• Projektstrækningen har et lille behov for beskyttelse
• I det foreslåede projekt overestimeres de forventede havvandstigninger og anlægget er derfor overdimensioneret
• Den foreslåede linjeføring er igennem et området beskyttet af naturbeskyttelsesloven §3 (naturtypen strandeng)

Kystdirektoratet foreslår en alternativ løsning der omhandler en højvandsmur langs Linderupvej med et lavere sikringsniveau på +2,3 m (hvilket svarer til en 500års hændelse i 2070).

Ved den alternative løsning mindskes påvirkningen af beskyttet natur, og projektet dimensioneres efter de oversvømmelsesscenarier, som Dansk Meteorologisk Institut og Kystdirektoratet anbefaler.

Til sammenligning beskyttes der i Hyllingeriis til kote +2,1 m og i Kulhuse til +2,03 m.

Det økonomiske hensyn

I kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse kan kommunen bestemme, at grundejere der opnår beskyttelse, eller har anden fordel ved projektet, skal betale. For at sikre, at projektet er økonomisk optimeret, skal kommunen beregne, hvor store skadesomkostninger projektet kan spare grundejerne for. Dette skal sammenholdes med projektomkostningerne for at fastslå projektets samlede nytteværdi. Hvis sikringsniveauet nedsættes til en stormhændelse med en vandstand på 2,3 meter, vil projektets samlede beregnede nytteværdi blive lavere end den, der hidtil er arbejdet ud fra, fordi færre boliger beskyttes. Omvendt har kommunen ikke hjemmel til at pålægge borgerne at betale for et overdimensioneret sikringniveau. Kystdirektoratets alternative løsning omfatter en højvandsmur langs Linderupvej. Denne vil være væsentligt dyrere at etablere end det hidtil planlagte jorddige.

Afslag på ansøgning om tilskud fra kystpuljen

Administrationen ansøgte i oktober 2023 om tilskud fra kystpuljen til projektet ved Frederikssund Nord. Den 20. december fik projektet afslag fra Kystdirektoratet. Begrundelsen for afslaget var, at Kystdirektoratet vurderede, at ansøgningen sammenholdt med andre projekter i mindre grad udgjorde en helhedsorienteret løsning. Området og værdierne, der beskyttes var mindre end andre sammenlignelige projekter. Desuden lå området uden for et risikoområde udpeget i medfør af oversvømmelsesloven.

Fremadrettet proces

Administrationen vil afholde et dialogmøde med grundejerne den 9. september 2024 om tilpasning af projektet i henhold til kystdirektoratets anbefalinger. Efterfølgende lægges der en ny sag op til politisk beslutning om den videre proces.

Inddragelse

Der afholdes dialogmøde i september men henblik på at afklare de lokales ønsker til projektets videre forløb.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag til udvalgssag KDI § 2 udtalelse Frederikssund Nord

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (F)

Bilag

• Sagsliste til Klima, natur og energi 2024

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet