Klima, natur og energis møde den 11. juni 2024

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Resume

Grønt Forum kan, jvf. kommissoriet, få foretræde én gang årligt til et fællesmøde med Klima, natur og energi - typisk i forbindelse med et udvalgsmøde. Grønt Forum har ønsket at mødes med udvalget på nærværende udvalgsmøde med henblik på en drøftelse af Grønt Forums sager. Grønt Forum deltager i mødet under dette punkt.

Grønt Forum er indkaldt kl. 8.00.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Drøfte Grønt Forums sager med dem på mødet.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Jvf. kommissoriet (Bilag 1) kan Grønt Forum få foretræde én gang årligt til et fællesmøde med Klima, natur og energi - typisk i forbindelse med et udvalgsmøde. Grønt Forum har ved deres møde den 29. februar 2024 tilkendegivet, at de ønsker at drøfte nedenstående punkter med Klima, natur og energi på maj-mødet.

Administrationen foreslår, at udvalget på baggrund af drøftelsen med Grønt Forum overvejer om, der ønskes en ny sag, hvor Grønt Forums kommissorium genbesøges.

Grønt Forum har fremsendt følgende vision til drøftelse:

1. Vision for Grønt Forum

Grønt Forum i Frederikssund Kommune ønsker at bevare og sikre de grønne åndehuller i kommunens større byer.

Dette inkluderer initiativer såsom at skabe og vedligeholde parker, grønne områder og rekreative faciliteter, der giver borgerne mulighed for at nyde naturen og få frisk luft midt i bylivet.

2. Dialog

Gennem dialog med kommunen og lokalbefolkningen vil Grønt Forum forsøge at identificere områder, der kan omdannes til grønne oaser, og arbejder på at sikre, at disse områder bevares og udvikles på en bæredygtig måde.

Ved at fremhæve vigtigheden af grønne åndehuller i byerne håber Grønt Forum at skabe et bedre miljø for borgerne, hvor de kan slappe af, motionere og forbinde med naturen uden at skulle forlade byen. Dette bidrager ikke kun til en forbedret livskvalitet, men også til en mere bæredygtig og attraktiv kommune for nuværende og kommende generationer.

3. Natur i planer

Grønt Forum ønsker at Frederikssund Kommune implementere minimum 15 % natur i midtbyerne gennem kommuneplan og lokalplan. Denne ambitiøse målsætning søger ikke blot at forbedre bymiljøet, men også at styrke forbindelsen mellem byens indbyggere og naturen.

Ved at integrere grønne områder i byplanlægningen ønsker Grønt Forum at skabe mere bæredygtige og livlige bysamfund. Disse grønne områder kan omfatte alt fra parker og grønne korridorer til urbane haver og rekreative områder. Ved at tilføje natur til byområderne skaber man ikke blot smukke og behagelige miljøer, men også muligheder for rekreation, sociale mødesteder og forbedret mental sundhed for indbyggerne.

Desuden kan denne indsats bidrage til at beskytte og fremme biodiversiteten, da grønne områder tiltrækker forskellige plantearter og dyreliv. Dette er afgørende for at bevare den naturlige balance og sikre et sundt økosystem i byområderne.

Med en vision om minimum 15% natur i byerne afspejles en progressiv tilgang til byplanlægning, der prioriterer miljøet og indbyggernes trivsel. Gennem samarbejde med kommunen og lokalsamfundet håbes der at realisere denne vision og skabe grønnere, sundere og mere bæredygtige byområder for fremtiden.

4. Træer og grønne områder

Grønt forum ønsker at Frederikssund kommune anvender 3-30-300 princippet.

3-30-300-princippet er en retningslinje, der fremmer en grønnere og mere bæredygtig byudvikling. Ifølge denne princip bør man kunne nyde synet af mindst tre træer fra sine vinduer, hvilket bidrager til et mere naturligt og behageligt miljø. Derudover bør mindst 30% af et område eller en by være dækket af trækroner, hvilket ikke blot forbedrer æstetikken, men også fremmer biodiversitet og luftkvalitet. Endelig bør der maksimalt være 300 meters afstand til et grønt område, hvilket sikrer let adgang til rekreative og naturrige områder for indbyggerne. Dette princip sigter mod at skabe mere livskvalitet, trivsel og bæredygtighed i bymiljøet ved at prioritere naturen og grønne områder.

Administrationens bemærkninger

Ad 1)

Vision

Administrationen vurderer, at Grønt Forums vision er i overensstemmelse med Naturhandleplanens intensioner herunder temaet om Bynatur og Biodiversitet.

Ad 2)

Dialog

Administrationen er enig i, at en identificering af naturpotentiale i byrummet, giver mulighed for at prioritere indsatser i forhold til principperne i Naturhandleplanen, og vi ser frem til et samarbejde med Grønt Forum og øvrige borgere om dette.

Ad 3)

Natur i planer

Ved byudvikling vurderes naturforhold på baggrund af det konkrete projekt. I lokalplanlægningen har Frederikssund Kommune fokus på, at sikre kvalitet i de udlagte opholdsarealer og naturområder, og at planlægningen sikrer en helhed i området og med nærområdet. Da det vurderes helt afgørende for, at arealerne bidrager positivt til at forbedre livskvalitet og sikre en mere bæredygtig udvikling. Det gøres ud fra dialog med udviklerne samt en lang række kriterier og planlægningsprincipper, herunder vurderes et projekt bl.a. ud fra nærhed til eksisterende grønne områder, mulige forbindelser, eksisterende forhold, mv. Det kan f.eks. være at sikre naturværdier i forbindelse med etablering af regnvandsbassiner eller give mulighed for grønne tage på bebyggelsen. Sikring af fælles friarealer og beskyttede naturområder prioriteres højt i lokalplaner. Vi har således allerede et stort fokus på at sikre grønne friarealer, særligt i boligområder.

Administrationen har svært ved at se, hvordan vi med planloven skal sikre 15% natur. Vi vil også være i tvivl om, hvad der menes med natur i denne henseende. Fx kan en lokalplan udlægge arealer til naturgræs, men vi har ingen mulighed for at håndhæve naturgræs, hvis en kommende grundejerforening ønsker at slå græsset hyppigere. Derfor anbefales ikke at sætte en minimumprocentdel på natur i lokalplaner. Det vil være nødvendigt at se nærmere på hvordan natur skal defineres. Der kan derfor arbejdes med videre med blågrønne elementer som f.eks. rekreative åbne regnvandsbassiner med integreret paddelevesteder, hjemmehørende buske og træer m.v.

Vinge

I Vinge er der stort fokus på udvikling af den grønne by. Det grønne hjerte udgør ca. 42 ha af byudviklingsområdet og der etableres grønne landskabskorridorer og et grønt bælte ud mod Frederikssundsvejen mm. Der er netop vedtaget et kvalitetsprogram, hvori der bl.a. sættes retningslinjer for den grønne struktur i byen. Kvalitetsprogrammet skal sikre, at alle bygherrer og udviklere i Vinge er med til at skabe en levende grøn by med nærhed til naturen, og der stilles bl.a. krav til at alle skal have direkte adgang i naturen. Kvalitetsprogrammet kan læses via dette link.

Ad 4)

3-30-300 princippet og træstrategien

Frederikssund Kommunes træstrategi har samme overordnede formål som 3-30-300 princippet. Det overordnede formål for både træstrategien og 3-30-300 princippet er, at fremme grønnere og mere bæredygtig udvikling, samt at sikre at borgere fortsat har adgang til grønne oplevelsesmuligheder. Det fremgår eksempelvis af træstrategiens hovedprincip I og II: ”træer er værdifulde” og ”vi sikrer at træer forbliver en væsentlig del af kommunens grønne struktur”.

Hvis man vil forpligte sig til 3-30-300 princippet er det nødvendigt at revidere kommunens træstrategi. I den nuværende træstrategi er der ikke fastsat ”kvalitetskrav” i form af procentsatser for trækronedække, afstandskrav til grønne områder mv. Der er derimod fastsat overordnede retningslinjer for den grønne udvikling, som kommunens træforvaltere er ansvarlige for at implementere i det omfang det er muligt.

Det fremgår eksempelvis af træstrategiens afsnit om plads til træer på side 12, ”I vores planlægning skal vi tilstræbe, at der reserveres plads til træer og grønne områder, så kommunens eksisterende grønne struktur, over tid, udvides og forstærkes” eller i strategiens principper for genplantning af døde og udgåede træer på side 10 ” Døde og udgåede træer i bymiljøer, skal erstattes der hvor det er muligt. Hvis ringe vækstvilkår umuliggør genplantning, skal træet genplantes på en egnet lokalitet i nærområdet.

Hvis man vælger at benytte sig af reglen, vil det medføre et større krav til en stærkere anlægs- og driftsøkonomi både hos Vej og Park men også hos vores anlægsafdeling, da man skal til at plante flere træer samt sikre en større grad af gentilplantning, når der fældes træer – enten fordi de er risikotræer, eller der skal skabes plads til veje, bygninger o. lign.

Hvis man forpligter sig til kvalitetskravene i 3-30-300 princippet i en revideret træstrategi, vil det have økonomiske og forvaltningsmæssige konsekvenser for den kommunale træforvaltning, planlægning og naturindsats mv. Disse konsekvenser er ikke undersøgt. Hvis 3-30-300 princippet indføres i kommunens træstrategi skal konsekvenserne undersøges nærmere. Det vil kræve tilførsel af flere driftsmidler til træforvaltning både personalemæssigt og til driftsopgaver.

3/30/300 princippet og Lokalplaner

Grønt Forum foreslår et 3/30/300 princip for mængden af træer i et område eller en by. I planlægningen arbejder Frederikssund Kommune for at gode boligområder og byrum. Det gør vi gennem en helhedsorienteret tilgang, hvor bl.a. natur og opholdsarealer og klimatilpasning er vigtige elementer. Vi ved, at det i fremtiden bliver endnu vigtigere, at sikre gode mikroklimaer i byerne pga. varmere temperaturer. Her har vand og træer en gavnlig effekt ved at bidrage til, at nedkøle by- og opholdsrum i varme perioder. Med Frederikssund Kommunes træstrategi arbejdes for at sikre bevaring af træer eller erstatning heraf hvor muligt på kommunale arealer, men også i dialog med udviklere på private arealer. I lokalplanlægning arbejdes for, at bevare eksisterende beplantning og grønne strukturer i højest muligt omfang.

Det er en interessant tilgang, at arbejde med et trækronedække som en målestok. På nuværende tidspunkt har vi ikke en analyse af trækronedækket i kommunen. En trækroneanalyse kan være et gavnligt redskab, såfremt man ønsker at monitorere udvikling af antal træer i kommunen.

Byerne i Frederikssund Kommune er karakteriseret ved i høj grad at have nærhed til grønne- og blå rekreative områder. I Frederikssund By udgør kommuneplanrammer for rekreative områder, beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser 25 % af det samlede byzoneareal. Grønne områder, der ikke er udlagt til rekreative områder i en kommuneplanramme, f.eks. Bløden er ikke medregnet. Ligesom mindre lommeparker og grønne områder i boligområderne ikke er talt med. Da kommunen ikke har en analyse af afstande til og andele af grønne områder i og nær byerne kan administrationen ikke på nuværende tidspunkt vurdere yderligere på princippet om 3/30/300.

Københavns Kommune har et trækronedække på 17,4 % (Se bilag 2 med skema) - (Kilde: Københavns Kommune, besvarelse bl.a. vedrørende kronedække på spørgsmål til Teknik- og Miljøforvaltningen fra Medlem af Borgerrepræsentationen Marcus Vesterager (A) har den 10. februar 2022). 30 % er umiddelbart højt sat, men det kræver nærmere analyser at vurdere.

Inddragelse

Der har været inddragelse af Grønt Forum.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Bilag

• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)

Resume

På temadrøftelsen i Klima, natur og energi (Sag 13, den 6. februar 2024) havde udvalget besøg af bæredygtighedskonsulent Michael Terkelsen fra SKI, der præsenterede SKIs overordnede tanker omkring miljø, klima og bæredygtighed. På temadrøftelsen blev den netop vedtagne Grøn indkøbsstrategi for varekøb 2024-2025 spejlet i SKIs grønne indkøbsstrategi. Det blev tydeligt, at Frederikssund Kommune med fordel kan aktivere mulighederne for yderligere grønne indkøb i de eksisterende SKI-aftaler. I denne drøftelsessag skal Klima, natur og energi drøfte mulighederne for grønnere indkøb ved i højere grad at udnytte SKI-aftalerne og påvirke fremtidige SKI-aftaler.

Afdelingsleder for Udbud og Kontrakt Klaus Egebo Jakobsen og programleder for klimaindsatsen Jette Ebbekær Thomsen deltager til dagsordenspunktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Sagen drøftes.

Beslutning

Drøftet. Administrationen skal arbejde efter klimaplanens målsætninger i videst muligt omfang indenfor de givne rammer.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i juni 2023 Klimaplan 2045 og det dertil hørende Indsatskatalog. Indsats 5.1 omhandler kommunens egne vareindkøb, se bilag ’Indsats 5.1 Kommunens egne vareindkøb’ – og i december 2023 blev Grøn indkøbsstrategi for varekøb 2024-2025 (Sag 91, den 5. december 2023) besluttet.

Nuværende ramme

En stor del af kommunens vareindkøb sker i indkøbsaftaler baseret på udbud foretaget af SKI. Det drejer sig bl.a. om forbrugs- og kontorartikler, fødevarer, belysning i kommunens bygninger samt møbler, der alle indgår i Frederikssund Kommunes Grøn indkøbsstrategi for varekøb 2024-2025.

Miljøkravene i SKI-aftaler fastlægges i SKIs ekspertgrupper, og Frederikssund Kommune har derfor kun en meget begrænset mulighed for at påvirke kravene. SKI har dog grønne kataloger på flere af indkøbsaftalerne og arbejder aktivt med at gøre de grønnere produkter mere synlige.

SKI integrerer løbende flere og flere grønne krav i indkøbsaftalerne. Kravene medvirker til at hæve barren for grønne indkøb og medvirker blandt andet til udfasning af konventionelle engangsartikler. SKI arbejder endvidere med at synliggøre det faktiske indkøbs klimapåvirkning via økologi og CO₂, ligesom eksempelvis fødevareaftalen understøtter Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Til temadrøftelsen blev det tydeligt, at andelen af grønne indkøb på eksempelvis lyskilder ligger lavt (under 20%), se bilag ’SKI opgørelse - Miljømærkedata’. I virkeligheden indeholder aftalen dog en lang række produkter, som ikke kan substitueres med grønne produkter. Derfor er den reelle andel af mulige grønne indkøb på lyskilder højere, og derfor er potentialet ikke så stort, som det kunne se ud. Andelen af miljømærkede fødevarer ligger ligeledes lavt, dette tal vil blive øget, når arbejdet med retningslinjer for begrænsning af forbruget på klimabelastende fødevarer, herunder særligt kød og fastsat krav til procentandelen af økologiske fødevarer, igangsættes henover sommeren.

En mindre gruppe af varer indkøbes på aftaler, som Frederikssund Kommune har indgået på baggrund af egne tilbudsindhentninger eller udbud. Frederikssund Kommune kan i disse indkøb egenhændigt fastlægge krav til produkterne. Krav kan fastlægges som strenge krav, hvor leverandørens produkter skal leve op til de skrappest tænkelige krav, eller de kan nedgraderes til mere lempelige miljøkrav. Krav og pris følges ofte ad, så prisen på produkterne stiger, jo større miljøkrav, der stilles til produkterne. Et eksempel herpå er andelen af økologiske fødevarer, som er væsentlig dyrere end de konventionelt dyrkede fødevarer.

Adgangen til grønne produkter via eHandel samt påvirkning af indkøbsadfærden

Det er administrationens opfattelse, at valget mellem grønne og konventionelle indkøb træffes ud fra behov og budget. Valget af produkter træffes af bestiller. En bestiller er den medarbejder, som foretager det faktiske indkøb. Administrationen kan medvirke til at ændre indkøbsadfærden i eHandel – hvor en stor del af vareindkøbene sker, her skitseret i tre forskellige modeller:

Model 1: Tilpasning af kataloger i eHandel

Administrationen har mulighed for i eHandel – på eksempelvis på lyskilder – at lukke det fulde katalog ned og udelukkende åbne for det grønne katalog. Det begrænser i væsentlig grad indkøbsmulighederne på aftalen, idet det tillige fjerner produkter, hvor der ikke er et grønt alternativ. Ved indkøb af lyskilder reducerer det antallet af varer væsentligt og fjerner formentlig varer, som er nødvendige for at administrationens drift kan gennemføres.

Ressourcetræk ved valg af Model 1: Administrationen har centralt en større ’engangsopgave’ samt løbende tilpasninger. En risiko ved denne model er, at udbuddet af produkter bliver ’for smalt’ ift. behovene i driften.

Model 2: Redigering i fulde kataloger i eHandel specifikt til Frederikssund Kommunes ønsker og behov

Administrationen kan også hente et fuldt katalog og selv pille de produkter ud, som vi ikke ønsker, at vores bestiller skal kunne ordre, og hvor der eksisterer et grønt alternativ. Det kræver faglig indsigt i samtlige produkters grønne profil/mærkning. Det vil herefter kun være de ønskede produkter, der er synlige for bestiller.

Ressourcetræk ved valg af Model 2: Administrationen har centralt en stor opgave i at fravælge produkter på baggrund af indsigt i samtlige produkters grønne profil, herunder i at holde portalen opdateret løbende.

Model 3: Bestiller tilpasser eget indkøb i eHandel

Den tredje mulighed er, at bestiller selv finder de grønne og miljømærkede produkter frem blandt alle produkter i det fulde katalog. Det er primært sådan, det foregår i dag.

Ressourcetræk ved valg af Model 3: Kræver at den decentrale bestiller har faglig indsigt i grønne indkøb og bruger tid på tilpasning. Derfor vil behovet for vidensopbygning i organisationen være nødvendigt.

Indsats og ressourcer

For at kunne understøtte et yderligere fokus på grønne indkøb, skal administrationen arbejde på at skabe og forankre strukturer omkring egne vareindkøb via relevante medarbejdere, der som del af deres job har bestillerfunktion. Forankringen og de indkøbsmæssige resultater vil afhænge af, hvilken af de tre modeller, der vælges. Alle tre modeller vil kræve ekstra ressourcer, men Model 2, vil (formentlig) være den mest ressourcekrævende. Det anbefales, at udvalget i en senere sag træffer beslutning om, hvilken model kommunen vælger at arbejde efter, herunder i hvilket omfang der skal tilføres ekstra ressourcer til området.

Administrationen arbejder på, at der indhentes erfaringer fra andre kommuner - heriblandt Odense. Odense har fokus på nøjsomt forbrug under overskriften: Nye gode vaner, for dig og mig. Den første indsats omhandlede: Kontor- og forbrugsartikler, en møbelcentral samt friske blomster. Resultatet var markant, idet forbruget blev nedbragt med op til 60%. Indsatsen bruges som løftestang til investeringer i mere bæredygtige alternativer.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)

Resume

Med nærværende sag aflægges anlægsregnskabet for Energiinvesteringer.

Anlægsregnskabet viser, at anlægsprojektet afsluttes med et mindreforbrug på 1,38 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2023. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for Energiinvesteringer.

Der er i 2023 blevet afsat anlægsbevillinger på samlet 5,49 mio. kr. for Energiinvesteringer.

Der er anvendt 4,11 mio. kr., hvorfor projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 1,38 mio. kr., svarende til 74,8 %, af anlægsbevillingen.

Midlerne på projekt Energiinvesteringer er i 2023 anvendt til følgende:

• Indkøb af nyt energiovervågningssystem, ENTO, som benytter kunstig intelligens: Systemet er integreret mht. elforbruget i kommunens ejendomme, og opstart mht. energivågning af fjernvarme er igangsat i 2023. ENTO benyttes nu som analyseværktøj i den daglige drift.
• Ekstra rumventilation i Frederikssundhallen. Der er opsat ekstra rumventilatorer i Frederikssundhallen, hvilket medvirker til bedre fordeling af luften. Brugen af eksisterende ventilation er optimeret med lavere el- og varmeforbrug til følge.
• Etablering af ny filterteknologi i Idrætsbyens svømmehals ventilationsanlæg. En ny type filtre, ESP-filtre, der renser luften næsten 100 % for partikler og virus og reducerer udgiften til skift af filtre med op til 90 %, er etableret i 5 ud af 6 anlæg. Tiltaget giver også en el-besparelse, men teknologien er ny i Danmark. Administrationen følger derfor tiltaget vha. det nye energiovervågningssystem i forhold til dette.
• Renovering af varmecentral og sikring af varmtvand på Fjordlandsskolen afd. Dalby: Pga. længerevarende problemer med at holde varmen og få varmt vand, er varmecentralen renoveret. Den øgede komfort med mere varme og varmt vand gør det usikkert, om der vil være en egentlig energibesparelse ifm. renoveringen.
• Vinduesudskiftninger på udvalgte ejendomme. På følgende ejendomme er mindre vinduesudskiftninger udført: Trekløverskolen afd. Falkenborg, Ungekontakten, Fjordlandsskolen afd. Skuldelev, Jægerspris skole afd. 90 og Børnehuset Højvang. Tiltagene vil både reducere forbrug til opvarmning samt skabe et bedre indeklima for brugerne.

Årsagen til mindreforbuget i 2023 skyldes, at de indhentede tilbud på vinduesudskiftninger samt indkøb af nyt energiovervågningssystem var lavere end budgetteret. Mindreforbruget i 2023 på 1,38 mio. kr. er overført til ny pulje for Energiinvesteringer i 2026 på Byrådets møde den 24. april 2024.

Der henvises til vedlagte bilag for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2023.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge, at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• (Lukket bilag)

Resume

Med nærværende sag aflægges anlægsregnskabet for Klimahandlingsplan. Anlægsregnskabet viser, at anlægsprojektet afsluttes med et mindreforbrug på 7,10 mio. kr. Mindreforbruget indgår i budgetterne for 2024 og frem til de fire nye anlægsprojekter, som modsvarer indsatsområderne i Klimaplan 2045.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.
2. Det godkendes, at klimahandlingsplanen opdeles i fire nye anlægsprojekter for 2024 og frem.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Klimaplan 2045 har hidtil delvist været finansieret af anlægsprojektet "klimahandlingsplan". For at skabe større overskuelighed på området for klimaindsatsen foreslås anlægsprojektet Klimahandlingsplan afsluttet, samt at de afsatte midler fremover er budgetteret på fire nye anlægsprojekter, der modsvarer indsatsområderne i Klimaplan 2045.

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2023. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for Klimahandlingsplan.

Der er i perioden 2021 til 2023 afsat anlægsbevillinger på 16,79 mio. kr. til projekt Klimahandlingsplan.

Der er anvendt 9,69 mio. kr., hvorfor projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 7,1 mio. kr., svarende til 57,7 %, af anlægsbevillingen. Der henvises til vedlagte bilag 1 for de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Klimahandlingsplanen er overordnet opdelt på tre områder:

Etablering af ladeinfrastruktur

Midlerne er afsat til at udbyde opsætning af ladestandere (Indsats 2.17 i Klimaplan 2045) ved eksterne leverandører for at overholde EU-lovgivningen på området.

Der er frigivet 2,95 mio. kr., hvoraf der er anvendt 0,39 mio. kr. på rådgivning og analyse til udarbejdelse af udbudsmaterialet af ladeinfrastruktur. Årsagen til mindreforbruget er, at udbuddet for ladestandere er blevet forsinket og udsendes først i 2024.

Klimahandlingsplan

Midlerne er fordelt på flere frigivelser til udarbejdelse af Klimaplan 2045, realisering af forskellige indsatser i Klimaplan 2045 og i den tidligere klimahandlingsplan. Det drejer sig bl.a. om rådgiverbistand til strategisk energi- og varmeplan, Mobilitetsplan, Klimatilpasning DK2020, Reduktionspotentialer samt udmøntning af forskellige indsatser vedr. kommunikation, kampagner og events i Klimaplan 2045 (herunder indsats 2.5, 2.6, 2.10, 5.4). Der er frigivet 4,99 mio. kr., hvoraf der er anvendt 3,11 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget er, at kommunen fik tilført nye eksterne driftsmidler i en periode bl.a. til arbejdet med en strategisk energi- og varmeplan, hvorfor denne post er blevet mindre belastet.

Konvertering af varmeforsyning

Midlerne er afsat til Grøn varme i kommunens bygninger (Indsats 1.6 i Klimaplan 2045). Der er frigivet 8,85 mio. kr., hvoraf der er anvendt 6,19 mio. kr. i perioden. Beløbet er anvendt til at etablere varmepumper på ejendommene: Børnehuset Kroghøj Slangerup, SIK Klubhus Skibby, Naturbørnehaven Frederikssund, Klub Himmelblå Jægerspris og Børnehuset Stenhøjgård, Frederikssund. På enkelte af arbejderne er der sket forsinkelser, således at arbejdet først er afsluttet på efter årsskiftet. Der er derfor udgifter, der først bliver registeret i regnskabsåret 2024.

Fremadrettet forventes midlerne at blive anvendt til såvel varmepumper som konvertering af gascentraler til fjernvarmecentraler, i forbindelse med udrulningen at fjernvarmen, igangsættes.

Fordeling af fire nye anlæg i investeringsoversigten

I forlængelse af anlægsregnskabet for klimahandlingsplanen, har administrationen opdateret budgetterne for perioden 2024 til 2027, og inddelt projektet i fire nye anlæg i investeringsoversigten. Hvert anlæg repræsenterer tidligere underopdeling i det gamle hovedprojekt for klimahandlingsplanen.

Klimahandlingsplanen omdøbes nu til Klimaplan 2045 og budgettet inddeles i fire nye anlægsprojekter. Det samlede budget for 2024-2027 udgør 44,26 mio. kr., som fordeles med:

Klimaplan 2045 - Grøn varme: 14,00 mio. kr.

Klimaplan 2045 - Grøn el: 3,50 mio. kr.

Klimaplan 2045 - Mobilitet og transport: 3,95 mio. kr.

Klimaplan 2045 - Øvrige indsatser: 22,81 mio. kr.

I vedlagte bilag 2 udspecificeres de ny anlægsprojekter på de enkelte år.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2023.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge, at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr.

For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)

Resume

Byrådet har besluttet, at området ved Kignæs (Neder Dråby) skal prioriteres som det næste kommunale fællesprojekt. I forbindelse med opstart af projektet i sommeren 2024, anmoder administrationen om at omprioritere og frigive midler til rådgiverudgifter mv. Midlerne foreslås omprioriteret fra klimahandleplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Give en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. i 2024 til et nyt anlægsprojekt Kystbeskyttelse ved Kignæs. Projektet finansieres ved at nedskrive eksisterende anlægsprojekt Klimaplan 2045 - Øvrige indsatser med 0,3 mio. kr. i 2024.
2. Frigive 0,3 mio. kr. i 2024 til projekt Kystbeskyttelse ved Kignæs, jvf., punkt 1.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Kystbeskyttelsesprojekt ved Kignæs (Neder Dråby)

Området mellem Neder Dråby digelag og Kignæs Havn er oversvømmelsestruet, jf. kystanalysen for Frederikssund Kommune fra 2023. Projektområdet omfatter som udgangspunkt ca. 15-20 ejendomme, herunder Kignæs Hallen og Neder Dråby rensningsanlæg. Se kort i bilag 1.

Projektområdet er jævnligt oversvømmet, senest under stormen Pia i december 2023, hvor beredskabet sikrede Kignæshallen med watertubes, og grundejere holdt vandet på afstand med sandsække og pumper.

Etablering af et permanent kystbeskyttelsesanlæg skal sikre området mod oversvømmelse i stormsituationer og fjerne udgifterne og usikkerhederne ved de eksisterende beredskabsløsninger.

I september 2023 besluttede Byrådet at området ved Kignæs skulle prioriteres som det næste kommunale fællesprojekt. Ved prioriteringssagen besluttede Byrådet desuden at "prioritet 1 opstartes i 2024 og prioritet 2 opstartes i 2025" .

I bilag 2 findes en procesplan for kommunale fællesprojekter med en overordnet tidsplan for projektet i Kignæs.

Skitseprojekt

I september 2017 udarbejdede rådgiver et dispositionsforslag (med 2 løsninger) til et kystbeskyttelsesprojekt for området. Da der blandt andet er sket ændringer i de lovmæssige rammer og udbredelsen af den beskyttede natur, er der behov for en opdatering af materialet.

I denne forbindelse skal der arbejdes videre med:

- Afklaring af sikringsniveauet

- Mulighederne for etablering af anlæg i beskyttet natur

- Behovet for beskyttelse omkring rensningsanlægget

- Håndtering af bagvand (afvanding fra bagland ved regn samt overskyl ved storm)

- Grundejernes behov og ønsker for udformning

Næste politiske beslutning: Fremme af projektet

Når der er udarbejdet et skitseprojekt med én løsning, indhentes en §2-udtalelse fra Kystdirektoratet om behovet for kystbeskyttelse og vurdering af den tekniske løsning. Herefter fremlægges sagen igen til politisk behandling med henblik på at fremme sagen som et kommunalt fællesprojekt, jf. § 2a i Kystbeskyttelsesloven.

Inddragelse

I forbindelse med opstart af projektet vil administrationen invitere alle potentielt berørte grundejere til et møde. Her vil administrationen og de valgte rådgivere orientere om proces og tidshorisont for projektet. Grundejerne og øvrige interessenters holdninger og ønsker afklares, og der nedsættes en lokal følgegruppe som løbende er i dialog med administrationen. Informationsmødet afholdes i Cafe Kignæs medio august.

Økonomi

Tillægsbevillingen på 0,3 mio.kr i 2024 til det nye anlægsprojekt Kystbeskyttelse ved Kignæs finansieres af en tilsvarende nedskrivning af eksisterende anlægsprojekt Klimaplan 2045 - Øvrige indsatser. Sagen presser således ikke overholdelse af anlægsrammen i 2024.

Bilag

• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag behandle udkast til to Natura 2000 handleplaner med henblik på at godkende og offentliggøre dem.

Handleplanerne skal vise, hvilke indsatser kommunerne og Miljøstyrelsen planlægger for naturpleje af kortlagt habitatnatur i de to Natura 2000 områder.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Natura 2000-handleplan for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov vedtages og offentliggøres
2. Natura 2000-handleplan for Kyndby Kyst vedtages og offentliggøres

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi vedtog den 6. februar 2024, at fremlægge udkast til Natura 2000 handleplanerne i offentlig høring. Natura 2000-handleplanerne redegør for en række tiltag, som opretholder eller forbedrer naturtilstanden på de naturtyper og for de arter, som danner grundlag for udpegningen af Natura 2000-områderne. Planerne udarbejdes med afsæt i Miljøstyrelsens Natura 2000 planer.

Handleplanerne har været i høring i perioden 28. feb. til 24. apr. 2024. Der er ikke indkommet høringssvar til handleplanen for Kyndby Kyst, og der er indkommet 3 høringssvar til Natura 2000 handleplanen for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Høringssvarene er fra Miljøstyrelsen, DOF og Forsvaret. Administrationen har i samarbejde med Miljøstyrelsen og de øvrige kommuner omkring Roskilde Fjord, udarbejdet en hvidbog. I hvidbogen kan man se en oversigt over høringssvar og medfølgende ændringer i handleplanen. Høringssvar er også vedhæftede som bilag i sin fulde længde.

Miljøstyrelsen skriver blandt andet, at den kommunale handleplan ikke må rejse tvivl om, hvorvidt kommunalbestyrelsen er indstillet på at opfylde sine forpligtelser. Det er blevet specificeret i planen, at projekterne som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler. Der er indarbejdet tilføjelser og præciseringer i handleplanen ud fra Miljøstyrelsens øvrige bemærkninger.

Miljøstyrelsen og Dansk Ornitologisk Forening har begge bemærkninger omkring Dværgternen. I teksten er det blevet uddybet, at dværgternen er omfattet af de samme indsatser, som gælder de øvrige marine terner.

Desuden er spørgsmålet fra DOF om håndtering af forstyrrelsestrusler besvaret af Miljøstyrelsen. I indeværende planperiode arbejder Miljøstyrelsen på at revidere bestemmelserne for vildtreservatet Selsø Sø.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bemærker, at Ejendomsstyrelsen ønsker at bliver inddraget såfremt der igangsættes hydrologiprojekter på Forsvarsministeriets arealer.

Baggrund

Administrationen har udarbejdet udkast til handleplaner for Natura 2000 område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov og Natura 2000 område nr. 244, Kyndby Kyst - begge udkast er vedlagt som bilag til

denne sag. Natura 2000 område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov er udarbejdet sammen med Miljøstyrelsen og de øvrige kommuner omkring Roskilde Fjord - Roskilde Kommune, Lejre Kommune og Halsnæs Kommune.

Administrationen har ikke bidraget med noget til Natura 2000 handleplanen for Øvre Mølle Ådal, Furesø og Frederiksdal Skov, da vi ikke har noget habitatnatur indenfor kommunegrænsen. Planen er vedhæftet til orientering.

Kort over kommunens Natura 2000 områder er vedlagt sagen.

Finansiering

Indsatserne finansieres primært gennem EU støtte. Kommunen har derudover mulighed for at finansiere projekter via kommunens Natura 2000 midler (DUT-midler) eller Naturhandleplanens midler. Administrationen forventer ikke, at der skal tilføres yderligere midler til området for at leve op til kommunens forpligtigelser.

Inddragelse

Handleplanerne har været i offentlig høring. Når Natura 2000-handleplanerne er politisk godkendt vil de blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Der er 4 ugers klagefrist. Hvidbog for handleplanen for Roskilde Fjord vil blive vedlagt som bilag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)

Resume

Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag har i samarbejde med administrationen revideret lagets vedtægter på grund af mindre mangler og uhensigtsmæssigheder. Jvf. delegationsplanen skal Byrådet godkende ændringer i vedtægter for kystbeskyttelseslag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende de opdaterede vedtægter for Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag (bilag 1).

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 25. oktober 2023 at give tilladelse til et kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse for sommerhusområdet Hyllingeriis, herunder godkendte Byrådet vedtægterne for Hyllingeriis kystbeskyttelseslag.

Opdatering af vedtægter

Kystbeskyttelseslaget blev oprettet ved stiftende generalforsamling den 4. december 2023, og den valgte bestyrelse blev opmærksomme på nogle mindre fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder i vedtægterne.

Derfor har lagets bestyrelse, i samarbejde ved administrationen, opdateret vedtægterne. Se de nye vedtægter med synlige rettelser i bilag 1.

Opdateringen omfatter primært:

• §6 og §7: Ændring af antal af suppleanter i bestyrelsen og præcisering af valgforløb på generalforsamling.
• §9: Ny paragraf om tegningsregler pga. krav fra banken jf. lov om hvidvask. Uden denne paragraf kan laget ikke få adgang til deres bankkonto.
• §11: Præcisering af procedure og fordeling af ansvar i forbindelse med årlig opdatering af partsfordelingen.
• Mindre rettelser af upræcise ord og formulering og grammatiske fejl.

Når anlægget er etableret og færdigmeldt (forventeligt i 2025), vil en plan for vedligeholdelse fastlægges. I denne forbindelse skal dele af vedtægterne opdateres igen (§4 om lagets opgaver).

Generalforsamling og beslutning om ændring af vedtægter

Kystbeskyttelseslaget har afholdt ordinær generalforsamling den 28. maj 2024, hvor vedtægtsændringerne blev gennemgået og godkendt.

En vedtægtsændring besluttet på generalforsamling kræver dog jf. §6 stk. 7, at 1/3 af stemmerne er repræsenteret, hvilket ikke var tilfældet.

Vedtægterne foreskriver samtidig at Frederikssund Kommune kan ændre dem af egen drift uden en generalforsamlingsbeslutning (§15 stk. 2) og administrationen anbefaler derfor at Byrådet godkender de nye vedtægter, i henhold til denne bestemmelse.

Inddragelse

De opdaterede vedtægter samt overblik over ændringer er fremsendte til alle medlemmer sammen med indkaldelsen til ordinær generalforsamling. Materialet blev udsendt 13. maj 2024.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• (Lukket bilag)

Resume

Hyllingeriis Kystsikringslag har endnu ikke mulighed for at afholde de resterende udgifter til kystsikringsprojektet af Hyllingeriis. Udbetaling af ekspropriationserstatningerne skal ske umiddelbart efter afgørelsen om ekspropriation er truffet og klagefristen er udløbet. Administrationen anmoder Byrådet om omprioritering af midler til at lægge ud for udbetaling af ekspropriationserstatningerne i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet i Hyllingeriis, samt at frigive midlerne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Give en tillægsbevilling på 0,375 mio. kr. i 2024 til Projekt Kystbeskyttelse af Fr. sund Midtby og Fjordlandet for udlæg af ekspropriationsomkostninger for Hyllingeriis digelag.
2. Tillægsbevillingen finansieres ved at nedskrive eksisterende anlægsprojekt "Klimaplan 2045 - Øvrige indsatser" med 0,375 mio. kr. i 2024.
3. Frigive 0,375 mio. kr. til Projekt Kystbeskyttelse af Fr. sund Midtby og Fjordlandet.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 29. maj 2024 at ekspropriere rettighederne til etablering og sikring af kystbeskyttelsesanlæg ved Hyllingeriis i medfør af kystbeskyttelseslovens § 6, stk. 1. Udbetaling af ekspropriationserstatningerne skal ske umiddelbart efter afgørelsen er truffet og klagefristen er udløbet.

Beslutningen om ekspropriation og udbetaling af erstatninger til de berørte grundejere er en forudsætning for påbegyndelse af anlægsarbejdet.

Erstatningssummen på 0,375 mio. kr. er en del af de samlede projektomkostninger som afholdes af Hyllingeriis Kystsikringslag, jf. bidragsfordelingen som Byrådet vedtog den 25. oktober 2023.

Administrationen havde forventet, at Hyllingeriis Kystsikringslag på nuværende tidspunkt havde optaget de nødvendige lån for at kunne afholde de resterende udgifter i projektet. Der har vist sig forsinkelser i denne proces, så kystsikringslaget ikke har likviditet til at afholde udgiften jf. ovenstående regler om udbetaling. Derfor er Frederikssund Kommune nødt til at lægge ud for denne udgift indtil kystsikringslaget kan tilbagebetale udlæggene.

Inddragelse

Inddragelse er ikke relevant.

Økonomi

Tillægsbevillingen på 0,375 mio. kr. i 2024 til Projekt Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og Fjordlandet, finansieres af en tilsvarende nedskrivning af eksisterende anlægsprojekt Klimaplan 2045 - Øvrige indsatser. Sagen presser således ikke overholdelse af anlægsrammen i 2024.

Resume

Klima, natur og energi har efterspurgt nødvendige beslutninger for at kunne forcere indsatsen for at forbedre tilstanden i fjordene, herunder for udtag af lavbundsjorder til vådområder. Administrationen foreslår at disponere midler fra klimaplan 2045 til en screening af potentielle vådområdeprojekter som grundlag for en prioritering af indsatsen. Administrationen foreslår også at omprioritere midler afsat til natur og vandløb fra 2025 til en indsats for udtag af lavbundsjorder. Midlerne er afsat i investeringsplanen med budgetaftalen 2021.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Disponere 200.000 kr. fra klimaplan 2045 i 2024 til en udvidet screening af potentielle vådområder.
2. Give en tillægsbevilling på 1 mio. kr. årligt i perioden 2025-2027 til et nyt anlægsprojekt til udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder. Projektet finansieres ved at nedskrive eksisterende anlægsprojekt "natur og vandløb" med 1 mio. kr. årligt i perioden.
3. Frigive midlerne til det nyoprettede anlægsprojekt.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 9. april 2024, pkt. 30:

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Udsat.

Indstillingspunkt 3: Udsat.

I forhold til indstillingspunkt 2 og 3 afventer udvalget en statussag om vandløbsregulativer og oprensning jf. sag 148 "Beslutning om lovpligtige opgaver på vandløbsområdet" på byrådsmødet 22. juni 2022 og naturhandleplanens økonomi.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. april 2024, pkt. 82:

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Beslutning fra Byrådet, 24. april 2024, pkt. 69:

For stemte 22. Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Anne Sofie Uhrskov (V), Anne-Lise Kuhre (A), Charlotte Drue (SocialLiberale), Inge Messerschmidt (O), Jens Jørgensen (V), Jesper Wittenburg (A), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Sanne Johansen (A), Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Michael Tøgersen (I), Morten Skovgaard (V), Niels Martin Viuff (C), Ole Frimann Hansen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Rasmus Petersen (Ø), Susanne Bettina Jørgensen (A), Søren Weimann (B), Therese Hejnfelt (C).

Imod stemte Maibritt Møller Nielsen (D).

Indstillingen blev godkendt.

Maibritt Møller Nielsen (D) ønsker følgende tilført beslutningsprotokollen: "Nye Borgerlige stemmer imod idet tiltaget er en del af klimahandleplanen."

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Tidligere godkendt i Byrådet den 24. april 2024.

Indstillingspunkt 2 og 3:

Anbefales, idet udvalget ønsker, at kommunen så vidt muligt anvender udtagningskonsulenter som projektleder, mens kommunen fortsat er projektejer. Udvalget orienteres om mulige løsninger.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi har ønsket at få screenet områder, hvor det er muligt at udvikle vådområder (Sag 67, d. 7. juni 2022). Af naturhandleplanen fremgår indsats 2.2.3 om forundersøgelser for potentielle projekter, som kommunen er forpligtet til at gennemføre i medfør af vandområdeplanen. I klimaplan 2045 fremgår en målsætning om, at vi i Frederikssund Kommune har udtaget 1 km² lavbundsjord i 2030.

Udtagning af lavbundsjorder fra fortsat landbrugsdrift bidrager i de fleste tilfælde til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og mindre udledning af drivhusgasser. Sammen med skovrejsning er udtagning af lavbundsjorder den indsats, hvor kommunen har størst potentiale til at gøre en positiv forskel for vandløbenes og fjordenes tilstand. Udvalget har bedt om et konkret bud på, hvordan en intensiveret indsats kunne tilrettelægges, hvad den potentielt kunne opnå, og hvilke ressourcer der er nødvendige for at gennemføre den.

Screening af potentielle arealer

En indledende screening fra 2021 (vedlagt som bilag 1) identificerede 14 områder i kommunen, hvor der kunne være potentiale for vådområdeprojekter. Område 7 Hagerup Sø er aktuelt i proces via Naturstyrelsens klimalavbundsordning.

Indsats (3.2) i Klimaplan 2045 indebærer at undersøge, hvilke lavbundsarealer der er mest egnede og som kan danne grundlag for ansøgning om støttemidler (vedlagt i bilag). Denne udvidede screening vil kunne anvise en prioritering mellem de forskellige vådområdeprojekter ud fra forskellige kriterier som fx grad af målopfyldelse, barrierer for et projekt, forventet omkostningsniveau og umiddelbare interessetilkendegivelser fra lodsejere i området.

For at igangsætte denne indsats i 2024 er der behov for 0,2 mio. kr., som foreslås omprioriteret til formålet af uforbrugte midler frigivet til klimaplanen. 0,3 mio. kr. blev i 2022 frigivet (Sag 385, Byrådsmøde d. 15. dec. 2021) til involvering af borgere og virksomheder i den grønne omstilling, budskaber om klimaindsatser mv. Dele af denne indsats i 2022 blev imidlertid finansieret på anden vis og de uforbrugte midler overført til 2023 og forventes overført videre til 2024 i forbindelse med afslutning af 2023 regnskabet.

Processen kan forceres med medarbejderressource dedikeret til opgaven

Lavbundsprojekterne ligger overvejende på privat grund og kræver frivillig deltagelse at gennemføre. Private kan på eget initiativ arbejde med vådområdeprojekter, og der er flere støttemuligheder både via EU og nationalt. Alligevel er det relativt sjældent, at projekter af denne type gennemføres uden at en kommune eller anden offentlig instans påtager sig en styrende rolle. Dels fordi projekterne kan være komplicerede og ofte involverer mange forskellige lodsejere. Dels fordi projekterne vil indebære en risiko for at investerede midler ikke kan tilbagebetales af støttekroner, hvis projektet opgives eller ikke viser sig at give den forventede målopfyldelse.

Hvis kommunen ønsker at forcere processen med udtag af lavbundsjorder er den eneste mulighed derfor at påtage sig en opsøgende og faciliterende rolle. Ud over tid, ressourcer og manglende specialkompetencer kan det være svært at opretholde en fokuseret og vedholdende indsats. Projekter på private arealer baseret på frivillighed kræver typisk masser af dialog, besøg, møder, information mv. og opbygning af tillid. Særligt, hvis der er mange ejendomme involveret.

Udvalget er tidligere blevet orienteret om udfordringerne for at sikre ressourcer til de lovbestemte opgaver på vandløbsområdet. Indsatser for at fremme af vådområder er ikke en lovbestemt opgave for kommunen. Der vil være behov for en medarbejderressource dedikeret til opgaven med vådområdeindsatsen, hvis der ønskes fremdrift i det opsøgende arbejde.

Scenarier for forceret indsats for vådområder

Den nødvendige tilførsel af ressourcer til en vådområdeindsat kan finansieres ved at omprioritere hele eller dele af 2.208 mio. kr./år afsat i investeringsplanen fra 2025 til "natur og vandløb".

Administrationen foreslår at anvende 1 mio. kr. årligt af dette budget til en øget indsats for vådområder. De afsatte midler tænkes brugt til et årsværk samt til rådgiverbistand, informationsmateriale, lodejerinddragelse mv. Det giver mulighed for at arbejde målrettet på at skaffe støttemidler til området. Potentielt både fra statslige puljer og fonde mv. Der er således potentiale for at gennemføre flere og større projekter end det ville være muligt med kommunens egne midler.

Samtidig kan det resterende budget (1.208 mio. kr./år) fastholdes til det oprindelige formål på især vandløbsområdet, der oplever et stigende pres på omkostninger til vedligeholdelse af vandløb afledt af stigende regnmængder.

Som alternativ kan hele beløbet på 2.208 mio. kr. årligt omprioriteres til en arealprojektenhed på to årsværk, der både kan arbejde for vådområder, skovrejsning, VE-anlæg og andre klimaindsatser i landbrugslandet. Der vil ligeledes være gode muligheder for at samarbejde med aktører som Nationalpark Skjoldungernes Land, herunder opsøgende arbejde for at afsøge mulighed for at udvide nationalparken. Det vil ofte være de samme lodsejere, der skal kontaktes for at finde netop den klimaindsats, som kan forenes med en lodsejers planer og drømme for ejendomsudviklingen. En sådan dedikeret enhed vil også kunne arbejde for at indgå partnerskaber med lokale virksomheder og borgere om indsatserne.

Muligheder for medfinansiering

Med finansloven for 2024 er afsat midler til en faciliterende lavbundsindsats som en tilskudsordning, der kan søges af kommuner, der repræsenterer en vandoplandsstyregruppe (VOS). Frederikssund Kommune indgår i en VOS med Lejre Kommune som formand. Formålet med grupperne er at koordinere indsatserne på lavbundsjorder og vådområder, både i forhold til CO2 reduktion og næringsstofreduktion til vandløb, fjorde og hav samt at lave kollektive ansøgninger på projekter. VOS-arbejdet forventes at blive genoptaget i regi af vandområdeplan 3 (vedtaget 2023) om mulig fælles ansøgning om støtte til kapacitetsopbygning mv. på tværs af flere VOS’er.

Byrådet har i januar 2024 besluttet, at Frederikssund Kommune indgår i en EU-ansøgning til LIFE ACT sammen med regionerne og en lang række andre kommuner. Hvis ansøgningen opnår tilsagn, vil kommunens indsats kunne opnå en EU-medfinansiering til kapacitetsopbygning blandt andet til udtag af lavbundsjorder fra 2025.

Frederikssund Kommune kan også indgå partnerskab med Klimaskovfonden eller andre aktører, der kan bidrage til kommunens egen indsats for både vådområder og skovrejsning.

Konsekvenser af omprioritering af midler fra 2025

Der blev i 2021 afsat 2.208 mio. kr. årligt til indsatser for natur og vandløb fra 2025. Idet udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder ikke var et fokusområde ved indgåelse af investeringsaftalen vil en omprioritering af 1 mio. kr. årligt hertil have konsekvenser for de områder, som midlerne var tiltænkt. Både natur- og vanløbsområdet er imidlertid blevet tilført midler siden aftalen blev indgået i 2021. Blandt andet i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af naturstrategien og naturhandleplanen. De oprindeligt omfattede aktiviteter er således allerede delvist igangsat især på naturområdet.

Natur:

• Med budgetaftalen for 2022 blev afsat 600.000 kr. til årsværk til en naturmedarbejder, 450.000 kr./år i driftsbevilling samt 500.000 kr. i en anlægsbevilling (budgetaftalen 2023) til at udmønte naturhandleplanen.
• Bevillingen fra 2021 indeholdt dele af disse opgaver på naturområdet knyttet til naturpleje og plejeplaner. Derudover indeholdt bevillingen øgede ressourcer til myndighedsopgaver på naturområdet til at håndhæve loven (fx registrere beskyttet natur og standse ulovlige aktiviteter). Disse aktiviteter er ikke en del af naturhandleplanen. Derfor vil den foreslåede omprioritering betyde, at myndighedsopgaverne fastholdes på et minimum, hvor der ikke udføres opsøgende tilsyn og med lang sagsbehandlingstid på påbudssager.

Vandløb:

• Med budgetaftalen for 2023 blev til arbejdet med vandløbsregulativer afsat 600.000 kr. til et årsværk og 400.000 kr. i 2023 i anlægsbevilling samt en driftsbevilling fra 2024 på 200.000 kr./år (budgetaftale 2024). Den afsatte bevilling til arbejdet med vandløbsregulativer giver kun mulighed for at implementere en mindre del af de lovpligtige opgaver på vandløbsområdet, som er gengivet i udvalgssag fra juni 2022 (sag nr. 67).
• Bevillingen fra 2021 indeholdt dele af de lovpligtige opgaver på vandløbsområdet samt indsatser for mere generelt at undersøge årsagerne til de stadig hyppigere oversvømmelser i landskabets lavninger. Ved administrationens forslag til omprioritering af 1 mio. kr. vil der stadig være ressourcer til disse opgaver på vandløbsområdet. Dermed vil det i højere grad blive muligt at implementere de lovpligtige opgaver og arbejde for mindre forebyggende indsatser for at mindske oversvømmelser i vandløbsnære omgivelser. Samtidig vil indsatser for vådområder sandsynligvis bidrage til det oprindelige formål.

Ved valg af det alternative scenarie vil der ud over ovenstående konsekvenser kun i meget begrænset omfang blive igangsat forebyggende indsatser på vandløbsområdet og planen for implementering af de lovpligtige opgaver vil blive fastholdt på den aktuelle mindre del af de lovpligtige opgaver.

Andre tiltag for at mindske næringsstoffer til fjordene:

Kvælstofudledning i vandløb og fjorde udgøres også af udledninger knyttet til spildevand og til vandløb. Disse indsatser fremgår af vandområdeplan 2021-27. Indsatser knyttet til spildevand indgår i spildevandsplanen, som forventes at blive lagt til godkendelse senere i 2024 i Plan og teknik. Indsatser på vandløbsområdet med åbning af rørlagte vandløbsstrækninger fremgår af anden sag på dette udvalgsmøde.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima, natur og energi den 11. juni 2024:

Klima, natur og energi ønskede ved møde den 9. april 2024 en statussag om vandløbsregulativer og oprensning jf. sag 148 "Beslutning om lovpligtige opgaver på vandløbsområdet" på byrådsmødet 22. juni 2022 og naturhandleplanens økonomi. Denne supplerende sagsfremstilling giver ressourceoverblik på hhv. vandløbsområdet (bilag 4) og naturområdet (bilag 5) som grundlag for at træffe beslutning om denne sag om omprioritering af ressourcer. Bilagene gennemgår behovet for ressourcer til at løfte de lovpligtige opgaver på vandløbsområdet samt tilførsel af ekstra ressourcer til områderne siden 2020.

Til svar på statussag om vandløbsregulativer og oprensning jf. sag 148 "Beslutning om lovpligtige opgaver på vandløbsområdet" på byrådsmødet 22. juni 2022 udarbejdes en ny sag til udvalget til september med status og plan for at implementere de lovpligtige opgaver, som var beskrevet i sagen fra juni 2022.

Administrationen vurderer, at det vil være muligt at omprioritere 1 mio. kr. årligt af de totale 2,208 mio. kr. (vandløb og natur) til lavbundsindsatsen og samtidig kunne løse de planlagte opgaver på naturområdet og hovedparten af de lovpligtige opgaver på vandløbsområdet, som er beskrevet i sag 148 "Beslutning om lovpligtige opgaver på vandløbsområdet" på byrådsmødet 22. juni 2022. Dette skyldes at områderne natur og vandløb har fået tilført ressourcer siden.

Vandløbsområdet vil fra 2025 være blevet tilført ca. 2 mio. kr. i ekstra årlige ressourcer i forhold til 2022 niveau. Hermed vil der på vandløbsområdet være ressourcer til at gennemføre en basal drift af de offentlige vandløb og samtidig indenfor en rimelig tidshorisont få løst de lovpligtige opgaver med regulativrevision, opmåling og oprensning samt ensretning af vandløbsklassificering.

Administrationen vurderer, at det tiltænkte løft på naturområdet foreslået i investeringsplan 2021-2030 overvejende er effektueret for den del der angår planer og udførsel af pleje på naturområdet med midler tilført til udmøntning af naturhandleplanen.

Inddragelse

Inddragelse vurderes ikke relevant i den pågældende sag.

Økonomi

Tillægsbevillingen til det nye anlægsprojekt til udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder på 1 mio. kr. årligt i perioden 2025-2027 finansieres af en tilsvarende nedskrivning af eksisterende anlægsprojekt natur og vandløb. Sagen presser således ikke overholdelse af anlægsrammen i perioden.

Bilag

• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)

Resume

Klima, natur og energi besluttede på udvalgsmødet d. 14. maj 2024, under behandlingen af punkt 44 "Drøftelse af budget 2025-2028", at der skal udarbejdes en sag om etablering af naturstøttepunkt ved Hammergården, hvor udvalget tager stilling til, hvorvidt der skal indsendes et forslag til de kommende budgetforhandlinger.

Udvalget skal med denne sag tage stilling til, hvorvidt forslaget skal oversendes til forhandlingerne om budget 2025-2028.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det i budgetforhandlingerne for 2025 besluttes, hvorvidt der kan afsættes midler til ekstern hjælp for Ejendomsfonden Hammergården.
2. Det i budgetforhandlingerne for 2025 besluttes, hvorvidt der kan afsættes midler til løbende drift af toilettet.

Beslutning

Udvalget besluttede at oversende projektet direkte til budgetforhandlingerne for 2025 og sagen stopper hermed i udvalget. Der ønskes en gennemgang af ejerskabet af fonden.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Budgetaftale for 2024-2027 indeholder beslutning om støtte til Hammergårdens toiletfaciliteter. Det fremgår af budgetaftaleteksten 2024 at: ”Frivillige tiltag i Hornsherred støttes. Vi ønsker at støtte lokale projekters mulighed for at rejse fondsmidler. Derfor gives kommunal medfinansiering til de tre initiativer: Hammergården (toiletfaciliteter), Østby Havn og udviklingsprojektet omkring museum og kulturhus i Venslev. Medfinansieringen kan indgå i de frivillige projekters fondsansøgninger. Kommunens støtte frigives, når der lokalt er rejst midler fra fonde og puljer.”

Efterfølgende har Ejendomsfonden modtaget Borgmesterbrev dateret 12. oktober 2023. Heraf fremgår det at: ”et enigt Byråd i Frederikssund Kommune har valgt at bakke op om Ejendomsfondens ønsker om at etablere offentligt tilgængeligt toilet ved Hammergården. Det har vi gjort ved i budget 2024 at afsætte 600 t.kr. som tilskud til projektet” Det fremgår endvidere at: ” Beløbet er reserveret til jer på det kommunale budget og vil komme til udbetaling, når I har rejst de nødvendige resterende midler til etablering af jeres projekt, som præsenteret her på borgmesterkontoret. Naturligvis er de nødvendige projektgodkendelser hos relevante myndigheder en forudsætning.”

Budgetaftaleteksten omhandler således alene et økonomisk tilskud til etablering, ikke administrativ bistand til gennemførelsen ligesom der ikke er afsat midler til løbende drift i Frederikssund Kommunes budget.

Ejendomsfondens mål for projektet er at etablere shelters med handicapadgang, hytte/bålhytte inkl. toilet og redskabsskur, naturgenopretning af søen samt stiføring. Der er indtil videre rejst 850 t.kr. til anlæg ud over det kommunale tilskud. Ejendomsfonden vurderer, at det vil være vanskeligt at finde de fornødne fondsmidler til den løbende drift.

Der udstår således en politisk drøftelse af, hvorvidt Frederikssund Kommune har mulighed for at indtræde som part i Ejendomsfondens projekt, herunder med praktisk administrativ hjælp til projektudvikling, projektering, tilbudsindhentning og gennemførelse af anlægsarbejderne. Derudover vil det politisk skulle afklares, om Frederikssund Kommune ønsker at afsætte midler til den løbene drift.

Det er således administrationens vurdering, at administrationen ikke indenfor rammerne af budgetaftalen 2024 har mulighed for at bistå med ressourcer til projektudvikling, projektering m.v. ud fra det materiale, som Ejendomsfonden Hammergården indtil videre har sendt til kommunen, hvilket er meddelt Ejendomsfonden. Derudover har Ejendomsfonden fået bekræftet, at administrationen som myndighed vil behandle sagen, når projektet er på et stadie til det.

Hammergården består af en ejendomsfond og en forening. Fonden er ud fra fundatsen privat, men varetager dog kommunale formål, herunder etablering og vedligeholdelse af campingpladser. Det er ikke administrationens vurdering, at fonden er oprettet for at drive en forretning, og dermed er fonden heller ikke som udgangspunkt erhvervsdrivende, uagtet at der en profit af udlejningen af campingpladserne inden for formålet turisme. Det betyder, at kommunen jf. kommunalfuldmagtsreglerne godt kan beslutte at støtte Hammergården, herunder både fonden og foreningen, da de varetager et kommunalt formål (turisme).

I forhold til at yde juridisk bistand eller anden for administrationsbistand, er det ikke normal praksis, at administrationen yder denne form for bistand til fonde, foreninger osv. En beslutning om, at administrationen skal stå til rådighed for foreningerne/fondene i større omfang, end i dag, kræver derfor en principbeslutning, pga. lighedsprincippet i kommunalfuldmagtsreglerne, og vil, såfremt det besluttes, give et træk på administrationsressourcer. Hvis vi hjælper en forening med dette, er vi forpligtet til at hjælpe alle foreninger med tilsvarende.

Inddragelse

Der har ikke været yderligere inddragelse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Såfremt det indstilles, at forslaget skal indgå i budgetforhandlingerne, må det forventes, at der udarbejdes udvidelsesforslag med tilhørende økonomi.

Bilag

• (Lukket bilag)

Resume

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”. Arbejdet forløber i 2024 og 2025 og er organiseret i tre spor.

Denne sag er en opfølgning på udvalgets drøftelser af arbejdet i det lokalpolitiske spor på udvalgsmødet d. 9. april 2024, pkt. 32 samt på udvalgsmødet d. 14. maj 2024, pkt. 46.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Udvalget ikke anviser politikker og strategier inden for udvalgets område, som kan forenkles, men at udvalget løbende har fokus på forenkling af politikker og strategier generelt.
2. Udvalget i forhold til initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, beslutter at igangsættelse af energipuljen sker administrativt, idet pengene er frigivet.
3. Udvalget løbende har fokus på at minimere initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol.
4. Udvalget indenfor arbejdet i det lokalpolitiske spor vil tænke i frisættelse generelt i kommende udvalgssager.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”.

Byrådet besluttede, at arbejdet forløber i følgende 3 spor:

1. Det organisatoriske spor
2. Det lokalpolitiske spor
3. Det nationale spor

Klima, natur og energi drøftede på møde d. 9. april 2024, pkt. 32, samt på udvalgsmødet d. 14. maj 2024, pkt. 46, arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Politikker og strategier inden for udvalgets område, som kan forenkles:

Indenfor Klima, natur og energis område anbefales ikke en forenkling i forhold til udvalgets politikker og strategier samt opfølgning heraf.

Initiativer der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde:

Administrationen anbefaler, at beslutning om igangsættelse af energipuljen besluttes administrativt, idet pengene er frigivet. Udvalget vil blive orienteret om sidste års resultater. Administrationen anbefaler, at det aftales, hvordan der skal rapporteres og at dette sker i forbindelse med den samlede rapportering af klimaindsatserne. Forslag til rapportering kunne f.eks. være, hvor meget CO2, der er sparet fra år til år.

Fagområdets inspiration til et muligt mål for udvalgets arbejde med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor:

Udvalget ønsker, at der tænkes i frisættelse generelt i kommende udvalgssager.

Videre proces:

På baggrund af fagudvalgenes beslutninger vil der blive udarbejdet en samlet orienteringssag til Byrådet.

Inddragelse

MED-organisationen er løbende involveret i arbejdet. På nuværende tidspunkt er yderligere inddragelse ikke fundet relevant i forhold til det lokalpolitiske spor, men det vil senere i processen være relevant med bred inddragelse omkring arbejdet med at opfylde udvalgenes mål.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• (Lukket bilag)

Resume

Skibby Fjernvarme a.m.b.a. har anmodet om at få godkendt et varmeprojekt for fjernvarme til Skibby. Byrådet skal med denne sag beslutte, om projektforslaget skal godkendes til høring hos berørte parter, samt at der ses bort fra fossile brændsler (naturgas) som relevant alternativt scenarie i de økonomiske beregninger. Endelig vedtagelse af projektforslaget sker efterfølgende i Klima, natur og energi.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende at der i projektforslaget ses bort fra fossile brændsler (naturgas) som relevant alternativt scenarie i de økonomiske beregninger.
2. Godkende projektforslaget for fjernvarme til Skibby til høring hos berørte parter.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 14. maj 2024, pkt. 42:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. maj 2024, pkt. 102:

Sagen blev sendt tilbage til Klima, natur og energi på grund af nye oplysninger.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

En borgergruppe i Skibby er gået sammen for at etablere Skibby fjernvarme a.m.b.a. med det formål at få fjernvarme til Skibby. Skibby er i dag udlagt til naturgasforsyning. Naturgas til opvarmning i private boliger forventes udfaset fra 2035. Omlægningen af varmeforsyningen i Skibby til fjernvarme er i overensstemmelse med Frederikssund Kommunes Strategiske energi- og Varmeplan 2022.

Projektforslaget omfatter etablering af en energicentral til varmeproduktion og ledningsnet til distribution af fjernvarmen.

Projektforslaget forudsætter en tilslutning på ca. 70% af det samlede varmebehov i Skibby. Projektforslagets realisering afhænger således af, at der opnås en tilslutning på ca. 70%.

Energicentral og varmeproduktion

Energicentralen består af en 3,9 MW luft-til-vand varmepumpe, en 9,0 MW elkedel, en 3.400 m³ akkumuleringstank samt en 4 MW gaskedel til nødlast. Varmepumpen og elkedlen placeres i en bygning med en højde på ca. 7,5 meter. Akkumuleringstanken ønskes opført i en højde på ca. 15 meter. Energicentralen omfatter dertil en luftgård til varmepumpen. Administrationen skønner, at energicentralen vil få behov for en grund på ca. 3.000 kvm.

Der er i projektforslaget regnet på en placering af energicentralen på Bronzeager 8, 4050 Skibby. Bronzeager 8 er kommuneplanlagt til erhvervsområde og skal overføres til byzone med lokalplan. Placering af energicentralen på dette sted kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg, lokalplan og spildevandstillæg. Arealet er ikke spildevandsplanlagt.

Frederikssund Kommune ejer Bronzeager 8. Der skal derfor også ske salg af kommunalt areal før energicentralen kan etableres. Ansvaret for salg af kommunale arealer i Frederikssund Kommune er placeret under økonomiudvalget. Beslutning om salg af areal vil blive forelagt økonomiudvalget med en separat politisk sag. Området er ikke byggemodnet.

Forbrugerpriser

Der er i projektforslaget regnet på små, mellemstore og store brugere, afhængigt af boligstørrelsen.

De brugerøkonomiske beregninger viser en økonomisk fordel for alle brugergrupper sammenlignet med individuelle luft-til-vand varmepumper. Sammenlignet med individuelle varmepumper vil brugerne kunne spare mellem 2.376 og 19.652 kr. i årlige omkostninger ved at vælge fjernvarme. I de brugerøkonomiske beregninger er der ikke indregnet tilskudsmuligheder. Den endelige prisstruktur fastsættes af Skibby fjernvarme a.m.b.a.

Ved endelig godkendelse af varmeprojektet vil forsyningsområderne blive indberettet i det nationale planregister. Denne indberetning betyder, at boligejere indenfor forsyningsområderne ikke kan få tilskud til individuelle varmepumper fra varmepumpepuljen.

Selskabsøkonomi

Den samlede investering er opgjort til ca. 220 mio. kr. Fjernvarme er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, og forsyningsselskabet skal dermed føre evt. overskud tilbage til brugerne. Den selskabsøkonomiske beregning viser et overskud på ca. 47.000 kr. pr. år. Sker der en større tilslutning end de 70%, vil det selskabsøkonomiske overskud øges og gøre det muligt at nedjustere varmeprisen.

I den selskabsøkonomiske beregning er indregnet, at Skibby Fjernvarme a.m.b.a. forventer at modtage betaling for at stille den nye elkedel til rådighed for regulering af elmarkedet, kaldet regulerkraftmarkedet. Regulerkraftmarkedets udvikling i fremtiden er usikker.

Selskabsøkonomien afhænger også af, at projektet opnår kommunekredit og i den forbindelse den fastsatte rente og garantiprovision. Der er indregnet en kommunekreditrente på 3,48% samt en garantiprovision på 0,5%. De endelige beslutninger vedrørende garanti og provision træffes af Økonomiudvalget/Byrådet. Dette sker ved en efterfølgende politisk sag.

Hvis selskabsøkonomien bliver dyrere end beregnet i projektforslaget, vil det være forbrugerne, der skal dække udgifterne gennem større forbrugerbidrag. Da der ikke kan fastsættes tilslutningspligt, kan forbrugerne opsige fjernvarmen, hvis den bliver for dyr.

Positiv samfundsøkonomisk fordel på 77,8 mio. kr.

Den samfundsøkonomiske beregning viser, at fjernvarmeforsyningen er fordelagtigt ift. det alternative scenarie, individuelle varmepumper. Den samfundsøkonomiske fordel ved projektforslaget ift. det alternative scenarie er beregnet til 77,8 mio. kr. over en 20-årig periode.

Der er udført flere følsomhedsberegninger på samfundsøkonomien. Følsomhedsberegningerne viser, at samfundsøkonomien er robust og vil være positiv, selvom der ændres på forudsætningerne i den samfundsøkonomiske beregning.

Videre proces og forudsætninger for realisering

Første skridt er at få godkendt et varmeprojekt. Når Skibby fjernvarme a.m.b.a. har et godkendt varmeprojekt, har de mulighed for at indsamle bindende tilmeldinger fra borgerne. Efter godkendelsen af varmeprojektet skal Skibby fjernvarme a.m.b.a. lave et offentligt udbud for etableringen af projektet.

Som det er beskrevet ovenfor kræver realisering af varmeprojektet på Bronzeager 8 beslutning om kommunegaranti, grundsalg til energicentralen, udarbejdelse af lokalplan, kommuneplantillæg, spildevandstillæg, afgørelse om VVM-pligt og byggemodning. Under forudsætning af at projektet placeres i det sydvestlige hjørne af bronzeager 8 og der alene byggemodnes til varmeprojektet skønnes byggemodningen at kunne gennemføres for i størrelsesordenen 1,6 mio. kr.

Fjernvarme i naturgasbyer

Siden 2022 har det været en nationalpolitisk målsætning at få gassen ud af bygningsopvarmningen i de danske husstande. Der har derfor været fokus på at omlægge de mindre naturgasbyer (som fx Skibby) til enten fjernvarme eller individuel forsyning.

De nyligt igangsatte fjernvarmeprojekter i de mindre naturgasbyer, typisk drevet af varmepumper, er ikke afsluttet eller fuldt implementeret endnu og der er derfor ikke nye erfaringer med etablering fjernvarmenet i naturgasbyer.

Projektforslag og kort over forsyningsområdet er vedlagt som bilag.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Klima, natur og energi d. 11. juni 2024

Fjernvarme består af transport af opvarmet forbrugsvand, på ca. 65-85 grader celsius, i store isolerede stålrør. Vandet er typisk opvarmet fra et centralt produktionsanlæg. Hos forbrugerne sidder en varmeunit, som modtager det varme vand, og sender det videre ud i boligen.

Termonet består af 8-12 grader varmt vand (en såkaldt brine), som cirkulerer i uisolerede plastrør, i et lukket system mellem forbrugerne (boligerne). Dette vand har sin temperatur dels fra jorden, som de uisolerede plastrør ligger i, og dels fra en fælles central jordvarmepumpe. I boligerne sidder en varmepumpe, som opvarmer boligens forbrugsvand fra brinen, til en forbrugstemperatur til ca. 65 grader celsius.

Skibby fjernvarme a.m.b.a. har med projektforslaget ansøgt om at etablere fjernvarme i Skibby.

Inddragelse

Projekter for kollektiv varmeforsyning sendes i høring til berørte parter.

Kommunens godkendelse af et projekt for varmeforsyning er en forudsætning for, at borgerne i projektets forsyningsområder kan få tilbudt forsyning med fjernvarme. Der kan ikke pålægges tilslutningspligt i nye fjernvarmeområder. Borgere, som får tilbudt fjernvarme kan frit vælge, om de ønsker at koble sig på fjernvarmen.

Økonomi

Hvis projektforslaget godkendes, vil det medføre bruttoanlægsudgifter på 1,6 mio. kr. til byggemodningsomkostninger af det nye erhvervsområde i Skibby og dermed presse anlægsrammen i det år projektet realiseres. Derudover kan der forventes indtægter i form af salg af erhvervsjord.

Bilag

• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)

Resume

Byrådet blev den 24. april blevet præsenteret for et nyt mobilitetskoncept, Rejsepunkt. Konceptet består af et antal fysiske "Rejsepunkter" rundt om i kommunen, hvorfra borgeren har adgang til forskellige mobilitetsløsninger, samt en "Rejsepunkt-app”, der samler disse mobilitetsløsninger. Byrådet skal med denne sag beslutte, om Frederikssund Kommune og Rejsepunkt A/S via en hensigtserklæring bekræfter, at der en fælles intention om at indgå et samarbejde om at afprøve Rejsepunktskonceptet i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende vedlagte hensigtserklæring om Frederikssund Kommunes og Rejsepunkt A/S fælles intentioner vedrørende Rejsepunkt.

Beslutning

Udsat, idet hensigtserklæringen sendes i høring hos Movia.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

På Byrådsmødet 24. april 2024 præsenterede Henrik Isaksen fra Rejsepunkt A/S et nyt mobilitetskoncept, Rejsepunkt, som han ønsker at teste i bl.a. Frederikssund Kommunen. Sagen har efterfølgende været drøftet i Klima, natur og energi 8. maj 2024. Rejsepunkt A/S ønsker nu at få en tilbagemelding på, Frederikssund Kommune har interesse i at være test-kommune. I første omgang ved at nikke ja til den fælles hensigtserklæring, ”Letter of intent”, som Rejsepunkt A/S har udarbejdet et udkast til. Byrådet skal med denne sag godkende vedlagte hensigtserklæring.

Fælles hensigtserklæring bekræfter Frederikssund Kommunes interesse i at afprøve Rejsepunkt

Den fælles hensigtserklæring indeholder en beskrivelse af de overordnede intentioner for et fremtidigt samarbejde mellem Frederikssund Kommune og Rejsepunkt A/S med henblik på at udvikle og implementere Rejsepunkt i kommunen. Hensigtserklæringen indeholder 12 punkter som Rejsepunkt A/S og Frederikssund Kommune har til hensigt at samarbejde om, bl.a.:

• at undersøge mulighederne for et mere formel og juridisk bindende samarbejde
• at undersøge finansieringsmuligheder
• udpege placeringer til mobilitetshubs
• dele af relevant data
• formulere proces for myndighedsgodkendelser
• kommunikation og borgerinddragelse.

Hensigtserklæringen er ikke en juridisk bindende aftale, men mere en formel erklæring om, at man har intentioner om at indgå et samarbejde. En hensigtserklæring er ikke i sig selv en aftale mellem parterne og kan af denne grund ikke betragtes som bindende. Udkast til hensigtserklæringen er vedlagt sagen.

Kort beskrivelse af konceptet "Rejsepunkt"

Rejsepunkt er et mobilitetstilbud til borgere og virksomheder, som på en let og enkel måde, giver adgang til delebiler, delecykler, samkørsel og kollektiv transport. Konceptet er udtænkt af Henrik Isaksen fra Rejsepunkt A/S, som har inddraget en bred vifte af kompetencer til at udvikle konceptet og give det form.

Konceptet indeholder to hoveddele, dels en opsætning af fysiske ”Rejsepunkter” på udvalgte trafikknudepunkter og stoppesteder i kommunen og dels en app, der viser afstanden til nærmeste Rejsepunkt samt de forskellige transportløsninger, der er til rådighed på den pågældende lokation. Rejsepunkt A/S er i gang med at udvikle appen og de afholder også udgiften hertil.

Hensigten er, at Rejsepunkt fungerer som et supplement til kollektiv trafik, de steder hvor der er langt til nærmest bus eller hvor bussen ikke kører så tit, samt gør det let og enkelt at nå frem til kommunens større trafikknudepunkter. Det er dermed også hensigten, at Rejsepunkt skal ses som en udvidelse af det samlede kollektive trafiktilbud til borgerne, som bidrager til at få flere til at vælge kollektiv trafik, når de skal fra A til B. Se vedlagte præsentation fra Rejsepunkt A/S for yderligere beskrivelse af konceptet.

Visionen for holdet bag Rejsepunkt er, at konceptet skal udbredes i hele Danmark. Første skridt for Rejsepunkt A/S er at teste konceptet i tre innovationskommuner i en periode på 3 år med henblik på at indsamle erfaringer. Erfaringerne fra testperioden vil herefter danne grundlag for at vurdere, om der er potentiale for en mere permanent og landsdækkende udrulning. Rejsepunkt A/S ønsker Frederikssund Kommune som en af de tre testkommuner. Rejsepunkt A/S er desuden i dialog med Halsnæs og Holbæk kommune herom.

Andre aktører som Rejsepunkt A/S har involveret i processen indtil nu

Henrik Isaksen har forud for sin præsentation for Byrådet i april, præsenteret sine ideer om Rejsepunkt

for flere i både det administrative og politiske niveau i kommunen, samt for Frederikssund Erhverv. Derudover har han været i dialog om konceptet med aktører som Rejsekort & Rejseplan, DSB, Movia, elladestanderoperatører, samt private udbydere af mobilitetsløsninger bl.a. delecykeloperatøren Donkey Republic og delebilsudbyderen Green Mobility. Rejsepunkt har desuden været præsenteret for transportminister Thomas Danielsen, transportordførere fra forskellige partier og sidst men ikke mindst Transportministeriets Ekspertudvalg for Mobilitet i hele Danmark.

Rejsepunkts foreløbige overvejelser om finansiering af projektet i testperioden

Rejsepunkt har arbejdet på at finde en finansieringsmodel til at teste konceptet i Frederikssund Kommune og to andre kommuner. Rejsepunkt A/S planlægger at søge en pulje i Transportministeriet/Landdistriktsministeriet. Herudover overvejer Rejsepunkt at søge midler hos den europæiske investeringsbank. Målet er, at opnå støtte nok til at dække de fulde udgifter til forsøg med Rejsepunkt i en testperiode på 3 år.

Administrationens vurdering af sagen

Klimaplan 2045 indeholder en række indsatser på mobilitetsområdet. Særligt indsats 2.26 ”Mobilitet i landområder” har overlap med de elementer som Rejsepunkt kan tilbyde.

Indsatsen omhandler en styrkelse af mobiliteten i landdistrikterne, hvor nye tiltag indenfor mobilitet, infrastruktur og digitalisering belyses, udvikles og afprøves i samarbejde med lokale kræfter og operatører i markedet. Rejsepunkt vil også kunne understøtte arbejdet med indsats 2.27 ”Opgradering af busholdepladser i landsbyer”, idet de fysiske hubs i Rejsepunktkonceptet omhandler udvikling af busholdeholdepladser i kombination med andre mobilitetstilbud i de mindre byer i kommunen.

Det er usikkerhed om, hvorvidt der er et marked for delemobilitet, samkørsel mm. i kommunen, men administrationen vurderer, at en testcase som Rejsepunkt kan bidrage til at afklare dette og samtidig løfte flere af transportindsatserne i Klimaplan 2045. Administrationen vurderer endvidere, at det er vigtigt, at Movia inddrages i den videre proces, jf. hensigten om, at Rejsepunkt skal supplere og understøtte den kollektiv trafik. Administrationen har derfor rettet henvendelse til Movia med henblik på at afklare, hvilken rolle Movia ønsker i udvikling og test af casen.

Videre proces

Såfremt Byrådet godkender at underskrive hensigtserklæringen, skal der udarbejdes en mere formel og detaljeret samarbejdsaftale, hvor det også afklares, hvilke muligheder kommunen har i forhold til at være test-kommune. På nuværende tidspunkt er der en række barrierer i lovgivningen i forhold til ift. Taxiloven og Lov om Trafikselskaber, hvad man som kommune kan indgå i. Derfor er det nødvendigt at få afklaret rammevilkårene, inden Frederikssund Kommune kan sige endeligt ja til et formelt samarbejde med Rejsepunkt A/S.

Administrationen vil udarbejde en ny sag, når der er opnået større klarhed om rammevilkår, finansieringsmodel, samarbejdsvilkår og påkrævet årsværk for Frederikssund Kommunes deltagelse som testkommune i projektet.

Inddragelse

Frederikssund Kommune har på nuværende tidspunkt ikke inddraget eksterne aktører, idet der ikke er truffet en formel politisk beslutning om, hvorvidt vi skal deltage i projektet eller ej.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• (Lukket bilag)
• (Lukket bilag)

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. regulering af råger.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes en sag.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi skal med denne sag tage stilling til en anmodning om en sag vedr. regulering af råger.

Byrådsmedlem Jesper Wittenburg (A) har den 16. maj 2024 anmodet om at få en sag optaget på dagsordenen til Klima, natur og energi.

Byrådsmedlem Jesper Wittenburg (A) anfører flg. i anmodningen:

"Jeg vil gerne anmode om, at vi får en sag på KNE, hvor vi kan drøfte, om der skal laves en egentlig strategi, sådan som de har det fx. i Lejre.

Jeg tænker, at drøftelsen kan tage udgangspunkt i dels det notat som Mette Rask har skrevet, dels den strategi som Lejre kommune har nedfældet."

Det omtalte notat er vedlagt som bilag.

Udvalget bedes beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Bilag

• (Lukket bilag)

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Poul Erik Skov Christensen (A).

Bilag

• (Lukket bilag)

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet